MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI STRATEGI 2012
Indholdsfortegnelse 2 Indledning 2 Vision og overordnede mål 3 Prioriterede fokusområder 3 Den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet skal bekæmpes 3 Vold og narkotika tryghed i nattelivet 4 Tyveri fra borger 4 Utryghedsskabende knallertkørsel 5 Særlig indsats mod indbrud i beboelse og bekæmpelse af hæleri 5 Konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer 6 Intensiveret indsats i de særligt udsatte boligområder 6 Målrettet indsats i forhold til udenlandske virksomheders og arbejdstageres ulovlige arbejde i Danmark (social dumping) 7 Målrettet indsats på færdselsområdet 7 Styring af større sager vedrørende økonomisk og organiseret kriminalitet 8 Øget effektivitet i den lokale anklagemyndighed 8 Hurtigere sagsbehandling i straffesager 9 Effektiv økonomi- og ressourcestyring 9 Fastholdelse af hurtige responstider 10 Samarbejdet med kommunerne i kredsrådet 10 Styrkelse af arbejdet med gennemførelse af konfliktråd 11 Projekt Bryd Fødekæden til bandegrupperingerne i de særligt udsatte boligområder i Køge og Greve 12 Sygefravær og ressourcestyring 12 Lederudvikling UDGIVET AF Midt- og Vestsjællands Politi Juni 2012 FORSIDEFOTO Stemningsbillede fra H. M. Dronningens besøg i politikredsen i anledningen af 40-års regentjubilæet. FOTO OG LAYOUT Midt- og Vestsjællands Politi Kommunikationssektion 1
Indledning I strategien beskrives de væsentligste mål for Midt- og Vestsjællands Politi i 2012. Strategien rummer elementer, der på såvel lokalt som nationalt plan er højest prioriterede samt elementer, der vurderes som særligt betydningsfulde for Midt- og Vestsjællands Politi. Vision og overordnede mål Midt- og Vestsjællands Politis vision er: I samarbejde med det øvrige samfund skaber vi tryghed og sikkerhed for borgerne i Midt- og Vestsjællands politikreds Visionen skal ses i forlængelse af den overordnede strategi for hele dansk politi og anklagemyndigheden for 2011 2015, som Rigspolitiet og Rigsadvokaten sammen med politikredsene har udarbejdet i tæt dialog med samarbejdspartnere og nøgleinteressenter. De overordnede mål for dansk politi og anklagemyndighed er: Vi bekæmper med fasthed kriminalitet og forhindrer konflikter, uro og kriminalitet. Vi fokuserer på kerneopgaverne og øger kvaliteten og effektiviteten i vores opgaveløsning. Vi er servicebevidste, åbne og tilgængelige. Vi er professionelle, samarbejdende og løser opgaverne innovativt. Vi er en attraktiv arbejdsplads med kompetente medarbejdere og ledere. Midt- og Vestsjællands Politi vil i 2012 udmønte disse overordnede mål med de nedenfor nævnte fokusområder, der er centreret omkring politikredsens operative aktiviteter, sagsbehandlingen og service overfor borgerne, men indeholder også mål, der skal udvikle politikredsen og dens medarbejdere. På hvert enkelt fokusområde er der fastsat en række resultatkrav, hvoraf de væsentligste er anført i faktaboksene nedenfor. Udmøntningen af politikredsens strategi skal ses i lyset af de større reformprojekter, der løbende gennemføres i dansk politi, bl.a. arbejdet med effektiviseringsprocessen, der primært skal optimere politiets administrative funktioner og politianalyserne, der skal sikre en løbende tilpasning og effektivisering af håndteringen af de politimæssige kerneopgaver. 2
Prioriterede fokusområder De højest prioriterede mål for Midt- og Vestsjællands Politi i 2012 er beskrevet nedenfor. I faktaboksene beskrives de vigtigste og mest konkrete målkrav på områderne. De procentvise forbedringer i 2012 er hvis intet andet er angivet relateret til gennemsnittet for perioden 2009 2011. Vi bekæmper med fasthed kriminalitet og forhindrer konflikter, uro og kriminalitet Den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet skal bekæmpes Politikredsen har udvalgt 3 former for borgervendt, utryghedsskabende kriminalitet, som det efter en vurdering af det lokale trusselsbillede her i politikredsen, giver særlig god mening at sætte ind over for. Der er i vid udstrækning tale om en videreførelse af de lokale mål fra 2011, men der er i udformningen af dem taget hensyn til erfaringerne fra 2011. Vold og narkotika tryghed i nattelivet Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte i 2011 en særlig indsats rettet mod vold og narkotika i nattelivet. Indsatsen var rettet mod politikredsens mest aktive gå i byen områder i Roskilde, Køge, Ringsted, Kalundborg og Holbæk. Indsatsen medvirkede til at nedbringe det samlede antal voldsepisoder i de pågældende områder i forhold til gennemsnittet i de foregående tre år, ligesom sigtelsesprocenten var stigende, set i forhold til samme periode. Der er efter politikredsens opfattelse fortsat behov for at øge trygheden i nattelivet bl.a. fordi det for to af områdernes vedkommende ikke lykkedes det i at nedbringe antallet af voldsanmeldelser i forhold til det fastsatte mål. Politikredsen vil derfor i 2012 fortsætte den særlige koncentrerede og målrettede indsats mod vold i nattelivet. Da indtagelse af narkotika ofte er en udløsende eller medvirkende faktor til, at der bliver udøvet vold eller anden utryghedsskabende adfærd i nattelivet, sætter politikredsens også i 2012 særligt ind mod besiddelse af euforiserende stoffer i hele politikredsen. MÅL FOR INDSATSEN MOD VOLD OG NARKOTIKA TRYGHED I NATTELIVET Mindst 14 % færre voldsanmeldelser i gå i byen områderne i Roskilde, Køge, Ringsted, Kalundborg og Holbæk, eller Højere sigtelsesprocent for vold i de samme områder, og Mindst 25 % flere sigtelser for besiddelse af narkotika. 3
Tyveri fra borger Tyveri fra borger har de seneste 3 år udgjort et stigende problem i Midt- og Vestsjællands politikreds. Tyveri fra borger er i denne sammenhæng tricktyveri i egen bolig, tyveri fra lomme og taske samt tyveri af taske og bagage altså tyverier som foregår helt tæt på borgeren, og som derfor kan være forbundet med ubehag, der ligger udover det at blive frastjålet sine ejendele. Politikredsen vil i 2012 fortsætte den særlige indsats på området, som altså nu også omfatter fokus på tyveri af taske og bagage. Indsatsen bliver rettet mod de områder og begivenheder, hvor mange mennesker er samlet, herunder på banegårde og i forretningsområder samt i tilknytning til festivaler og andre større begivenheder. MÅL FOR INDSATSEN MOD TYVERI FRA BORGER Antallet af anmeldelser vedrørende tyveri fra borger er faldet med mindst 2 %, eller sigtelsesprocenten skal være højere. Utryghedsskabende knallertkørsel I flere år har utryghedsskabende knallertkørsel været et problem i politikredsen hvor antallet af sigtelser for konstruktive ændringer i 2011 steg med 60 % i forhold til 2010. På trods af denne indsats modtager politikredsen fortsat mange henvendelser om knallertkørsel til gene for borgerne i lokalområderne. Problemstillingens betydning bekræftes i en stor undersøgelse af politiets arbejde efter politireformen Verdens bedste politi politireformen i Danmark 2007-2011, hvor en spørgeskemaundersøgelse netop peger på knallertkørsel som en væsentlig kilde til utryghed hos borgerne. Ud over støjgenerne, føres de konstruktivt ændrede knallerter ofte med meget høj fart, hvorved knallertføreren udsætter både sig selv og sine omgivelser for konkret fare. MÅL FOR INDSATSEN MOD UTRYGHEDSSKA- BENDE KNALLERTKØRSEL I LOKALOMRÅDERNE Antallet af sigtelser for konstruktiv ændring af knallert skal stige med 25 %. 4
Særlig indsats mod indbrud i beboelse og bekæmpelse af hæleri Fra 2009 til 2010 faldt antallet af anmeldelser om indbrud i beboelse med 13 %. I 2011 var antallet af anmeldte indbrud stort set uændret i forhold til 2010. Men antallet af indbrud er imidlertid stadig for højt og Midt- og Vestsjællands Politi vil derfor også i 2012 fortsætte med at styrke indsatsen på indbrudsområdet. Hælerivirksomhed er en forudsætning for indbrudskriminalitet og inddrages derfor i målfastsættelsen med et særligt delmål. Indbrudstyve har ofte større operationsområder og er ikke begrænset til bestemte lokaliteter eller områder. Der er derfor også fastsat mål for hele Sjælland, som Midt- og Vestsjællands Politi skal søge at opfylde sammen med de øvrige 4 sjællandske politikredse. MÅL FOR DEN SÆRLIGE INDSATS MOD INDBRUD I PRIVAT BEBOELSE SAMT MOD HÆLERIVIRK- SOMHED Mindst 2 % færre anmeldelser om indbrud i privat beboelse på Sjælland og i politikredsen eller sigtelsesprocenten skal være højere. Udviklingen i antallet af tiltaler på Sjælland og i politikredsen er som minimum på niveau med udviklingen i antallet af sigtelser. Mindst 2% flere sigtelser for hælerivirksomhed (kun for hele Sjælland). Konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer I 2011 var Midt- og Vestsjællands Politi igen udpeget som såkaldt bandekreds og politikredsen har i den forbindelse prioriteret indsatsen på området højt. Mindst seks grupperinger har haft til huse i forskellige lokalområder i politikredsen, hvor befolkningen har været vidne til, at grupperingerne har bekriget hinanden, bl.a. gennem drabsforsøg ved brug af skydevåben. I 2011 har navnlig Køge-området været ramt af bandeuro, men grupperingerne har også til huse andre steder i kredsen. Det er derfor politikredsens målsætning sammen med de øvrige politikredse på Sjælland - at sikre, at så stor en andel som muligt af regionens registrerede rocker- og bandemedlemmer kontinuerligt afsoner domme eller er varetægtsfængslede. Samtidig skal det sikres, at der sker en monitering og efterforskning mod de personer, der har væsentlig indflydelse på rocker- og bandekriminaliteten. Endelig skal politikredsen medvirke til, at rocker- og bandemedlemmer, der ønsker at forlade rocker- og bandemiljøet, får hjælp hertil (exitprogrammet). MÅL FOR DEN SÆRLIGE INDSATS MOD ROCKERE OG BANDER. MÅLTALLENE ER FÆLLES FOR POLI- TIKREDSENE PÅ SJÆLLAND Politikredsen har i samarbejde med de øvrige politikredse på Sjælland, kontinuerligt 200 af de rocker- og bandemedlemmer, der moniteres af politiet, fængslet. Politikredsen har i samarbejde med de øvrige politikredse på Sjælland, tre af de særligt udpegede personer, som har væsentlig indflydelse på rocker- og bandekriminalitet og/eller konfliktudviklingen mellem disse, fængslet. Gennemsnitlig mindst 30 af de rocker-/bandemedlemmer i Midt- og Vestsjællands politikreds, som moniteres af politiet, skal hen over året være fængslet. 5
Intensiveret indsats i de særligt udsatte boligområder Problemerne i de særligt udsatte boligområder er endnu ikke løst og der er fortsat områder, hvor der er for meget kriminalitet og hvor beboerne ikke føler, at de kan færdes trygt på gaden. I samarbejde med politikredsens kommuner er boligområderne Karlemoseparken og Ellemarken i Køge og Askerød i Greve udpeget som særligt udsatte boligområder i Midt- og Vestsjællands politikreds. Disse boligområder vil i 2012 og 2013 blive gjort til genstand for en særlig og bredspektret politimæssig, jf. nedenfor under projekt bryd fødekæden. De problemer, der er i områderne, kan være meget forskellige. Det dækker selvfølgelig alvorlig kriminel adfærd, men også mindre alvorlig kriminalitet og anden generende adfærd, f.eks. støjende adfærd, hærværk, ulovlig knallertkørsel på sti- og gangsystemer, verbal og korporlig chikane samt trusler og repressalier ved voksnes forsøg på at udøve uformel social kontrol over for de unge. MÅL FOR INTENSIVERET INDSATS I DE SÆRLIG UDSATTE BOLIGOMRÅDER Antallet af straffelovsanmeldelser pr. 1.000 indbyggere i ét af boligområderne er nedbragt, så det er på niveau med eller under gennemsnittet for hele landet. Samtidig skal det tilsvarende antal straffelovsanmeldelser i de øvrige to boligområder samlet set være faldet i forhold til niveauet for de foregående år. Antallet af sigtelser i forhold til antallet af anmeldelser af straffelovsovertrædelser i områderne skal være steget. I mindst 65 procent af straffelovssagerne skal tiltale være rejst inden for to måneder. Mindst 10 procent af de registrerede rockerog bandemedlemmer, der bor i områderne, er vurderet i forhold til egnethed til iværksættelse af exit-visiteringsprocedure. Målrettet indsats i forhold til udenlandske virksomheders og arbejdstageres ulovlige arbejde i Danmark (social dumping) Politiet har indgået en aftale med Arbejdstilsynet i 2012 og 2013 om en styrket indsats i forhold til ulovligt arbejde i Danmark, udført af udenlandske virksomheder og arbejdstagere. Fokus i indsatsen er på arbejdsgiverens forhold i relation til eventuel ulovlig virksomhedsdrift, menneskehandel m.v. I forhold til udbyderen af arbejdet er der særlig opmærksomhed i forhold til virksomheder, der via underentreprenører og stråmandsvirksomhed indgår i egentlig kædesvig, hvor formålet er unddragelse af bl.a. skat og moms. MÅL FOR INDSATS MOD SOCIAL DUMPING Politikredsen skal deltage i mindst 6 landsdækkende aktioner og mindst 6 regionale aktioner i samarbejde med Arbejdstilsynet og SKAT. 6
Målrettet indsats på færdselsområdet Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken faldt i 2011 på landsplan til det hidtil laveste niveau i mange år. Desværre steg antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i Midt- og Vestsjællands politikreds i forhold til 2010. Færdselsområdet er derfor også i 2012 et prioriteret indsatsområde for Midt- og Vestsjællands Politi. Hovedårsagerne til uheldene skal findes i hastighed og indtagelse af spiritus/narkotika/medicin, hvorfor disse områder vil være genstand for særlig opmærksomhed i 2012. Et andet vigtigt kontrolområde er bus- og lastbiltrafikken. Dette gælder såvel i forhold til det egentlige færdselsmæssige område, som i forhold til social dumping, hvilket i denne sammenhæng vil sige, at indenlandsk transport af gods, udført af udenlandske lastbiler og chauffører, sker i strid med danske regler om skat/afgifter og sikkerhed. MÅL FOR FÆRDSELSINDSATSEN Det patrulje- og indsatsmæssige tryk på de vigtigste indsatsområder fastholdes og antallet af sigtelser for de særlig trafikfarlige forseelser skal være på niveau. Antallet af sigtelser for spiritus- og narkotikakørsel skal være på niveau. Der er gennemført vejkontrol af mindst 960 tunge køretøjer for overholdelse af køre- og hviletidsbestemmelserne. Styring af større sager vedrørende økonomisk og organiseret kriminalitet Den projektorienterede tilgang, som politiet gennem de senere år har arbejdet med i efterforskningen af større sager om økonomisk kriminalitet og som for to år siden blev udbredt til også at omfatte visse større sager vedrørende organiseret kriminalitet, har i flere sager vist sit værd. Politikredsen vil derfor arbejde videre efter denne model i 2012, hvor der også vil være fokus på hvidvasksager og udbyttekonfiskation. MÅL FOR INDSATSEN MOD STØRRE ØKONOMISK OG ORGANISERET KRIMINALITET Der opstilles milepælsplaner i alle relevante større sager vedrørende økonomisk og organiseret kriminalitet og planerne skal følges. Alle modtagne underretninger om hvidvask skal efterforskes. Der rejses flere tiltaler for økonomisk kriminalitet end i 2011. 7
Vi fokuserer på kerneopgaverne og øger kvaliteten og effektiviteten i vores opgaveløsning Øget effektivitet i den lokale anklagemyndighed Sagsproduktionen steg, som i de foregående år, også i 2011 i Midt- og Vestsjællands Politi. Målet i 2012 er at fastholde den høje sagsproduktion fra 2011. Politikredsen vil i den forbindelse arbejde målrettet med udvikling af arbejdsgange og organisation i anklagemyndigheden og som et forsøg i en af de politiafdelinger, som forsyner anklagemyndigheden med sager. MÅL FOR STRAFFESAGSPRODUKTIONEN OG EFFEKTIVITET Effektiviteten i anklagemyndigheden i 2012 skal forbedres med 2 % i forhold til 2011 (antal ekspederede standardsager i forhold til faktisk afholdt lønudgift). En ændret organisering af arbejdsopgaverne i anklagemyndigheden skal implementeres, og forsøg med en ny driftsmodel i lokalpolitiet i Roskilde skal være implementeret inden udgangen af 2012. Hurtigere sagsbehandling i straffesager Sagsbehandlingstiden vil også i 2012 være et fokusområde for Midt- og Vestsjællands Politi. Midt- og Vestsjællands Politi vil i den forbindelse særligt fokusere på nedbringelse af den korte sagsbehandlingstid, hvilket vil sige den tid der går fra en person blive sigtet til tiltalespørgsmålet er afgjort. Fokus vil være på straffelovssager generelt og med en særlig opmærksomhed rettet mod voldssagerne. MÅL FOR INDSATSEN FOR FORBEDREDE SAGS- BEHANDLINGSTIDER I STRAFFESAGER Sagsbehandlingstiden i straffelovssager nedbringes, således at mindst 62 % af tiltalerne i disse sager rejses senest 2 måneder efter sigtelse. Den gennemsnitlige varighed af de 20 % ældste sigtelser nedbringes med 30 dage i forhold til 2011. Mindst 65 % af tiltalerne i voldssager skal være rejst senest 30 dage efter sigtelse og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid må højest være 50 dage fra sigtelse til tiltale. 8
Effektiv økonomi- og ressourcestyring En effektiv styring af politikredsens økonomi kombineret med en velovervejet og fleksibel prioritering af politikredsens ressourcer, udgør det grundlag og den ramme, som politikredsen skal løse alle sine opgaver inden for. De økonomiske rammer, der er fastsat i Politiets flerårsaftale for 2012-2015, den fortsatte effektiviseringsproces og Finansministeriets skærpede krav til god økonomistyring, understreger behovet for en tæt og stram økonomi- og ressourcestyring i politikredsen. Politikredsen vil derfor fortsætte og øge bestræbelserne på at sikre, at ressourcemæssige overvejelser indgår i planlægningen af aktiviteter og indsatser på alle niveauer i organisationen. MÅL FOR POLITIKREDSENS ØKONOMI- OG RESSOURCESTYRING Bevilling og låneramme overholdes. Budgetprocessen tilpasses og lever op til de nye krav fra Rigspolitiet. Perioderegnskaber er retvisende og indsendes rettidigt. Realisering af de effektiviseringer, som er meldt ud til politikredsen i form af iværksatte effektiviseringsprojekter for 2012. Gennemføre en række lokale budgetanalyser med henblik på optimering af kredsens ressourceanvendelse. Vi er servicebevidste, åbne og tilgængelige Fastholdelse af hurtige responstider Responstiden er den tid, der går fra politiet modtager et 112-opkald til politiet er fremme på stedet. Der måles på sager vedrørende røveri, spirituskørsel, overfald, slagsmål, igangværende indbrud og husspektakler. Politikredsens gennemsnitlige responstid er faldet fra 11:01 minutter i 2007 til 9:27 minutter i 2011. Det er politikredsens opfattelse, at det nuværende niveau er rimeligt, når det bedømmes ud fra et ønske om en fornuftig anvendelse af politikredsens samlede ressourcer og opgaver, hvorfor politikredsens mål er en fastholdelse af responstiderne på det aktuelle niveau. MÅL FOR INDSATSEN FOR FASTHOLDELSE AF HURTIGE RESPONSTIDER Politikredsens gennemsnitlige responstid skal være på niveau. 9
Vi er professionelle, samarbejdende og løser opgaverne innovativt Samarbejdet med kommunerne i kredsrådet Kredsrådet har også for 2012 udarbejdet en samarbejdsplan med strategier for indsatser på det kriminalitetsbekæmpende og kriminalitetsforebyggende område. Strategierne skal udmøntes lokalt efter drøftelse i det enkelte lokalråd. De områder, der i 2012 gøres til genstand for en særlig indsats er den kriminalpræventive indsats over for børn og unge, indbrud i beboelse og kriminelle bander. Desuden skal seksuelt misbrug af børn forebygges og bekæmpes gennem etablering af et netværk, og det ungesamråd, som i 2011 blev besluttet oprettet, idriftsættes i begyndelsen af 2012. MÅL FOR SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE I KREDSRÅDET Politikredsen afrapporterer vedrørende de enkelte indsatsområder på den i samarbejdsplanen fastsatte måde. Politikredsen orienterer på kredsrådsmødet den 24. september 2012 om opstarten af arbejdet i netværket vedrørende seksuelle overgreb mod børn. Ved udgangen af 2012 skal der være afholdt 6 møder i Ungesamrådet og der skal være fastlagt procedure for sagsbehandlingen, så de gældende frister overholdes. Styrkelse af arbejdet med gennemførelse af konfliktråd Midt- og Vestsjællands Politi vil også i 2012 arbejde for, at et større antal gerningsmænd og forurettede tager imod tilbuddet om konfliktmægling. De hidtil opnåede erfaringer peger på, at konfliktmægling har positive effekter for alle involverede parter. MÅL FOR FORTSAT ARBEJDE MED KONFLIKT- RÅD Der er gennemført konfliktmægling i mindst 50 sager. 10
Projekt Bryd Fødekæden til bandegrupperingerne i de særligt udsatte boligområder i Køge og Greve Midt- og Vestsjællands Politi har som følge af udfordringer med kriminalitet og utryghedsskabende adfærd hos unge, koncentreret om boligområderne Karlemoseparken og Ellemarken i Køge, samt i Askerødbebyggelsen i Greve, iværksat en koordineret lokal indsats, der skal modvirke, at børnene og de unge tiltrækkes af bandemiljøerne. Projektets bærende idé er at komme hele vejen rundt om den unge med indsatser rettet mod den unge selv, forældre eller andre ressourcepersoner, den gruppering den unges interesse er rettet imod samt en områdebaseret indsats, hvor politiet vil styrke indsatsen bl.a. gennem særligt udpeget personale. Baggrunden for hele indsatsen er den kedelige kendsgerning, at politikredsens udfordringer på rocker-/bandeområdet igennem flere år har været betydelige og mange af de banderelaterede aktiviteter er koncentreret i Køge og Greve kommuner. Boligbebyggelser i disse områder har således været baser for bandegrupperinger og udgangspunkt for skyderier, kriminalitet, bl.a. vold, og utryghedsskabende opførsel, ligesom de har været rekrutteringsområder for grupperingerne. MÅL FOR PROJEKT BRYD FØDEKÆDEN Der skal gennemføres mindst 30 dialog- og adfærdsregulerende samtaler med de identificerede unge. Mindst 60% af de unge, der har været til samtale, er ikke registreret som sigtet eller mistænkt for en ny lovovertrædelse i 6 måneder fra samtaletidspunktet. Antallet af moniterede rocker-/bandemedlemmer, der har bopæl i de særligt udsatte boligområder, er ved udgangen af 2012 faldet i forhold til samme tidspunkt i 2011. 11
Vi er en attraktiv arbejdsplads med kompetente medarbejdere og ledere Sygefravær og ressourcestyring Midt- og Vestsjællands Politi har gennem flere år arbejdet med at nedbringe sygefraværet, hvilket er lykkedes, men det er målet at nedbringe det yderligere. Med henblik på at bevare fokus på nedbringelse af sygefraværet, nedsættes derfor en arbejdsgruppe, der sammen med personalelederne skal drøfte iværksættelse af nye tiltag. Politikredsen arbejder endvidere på en forbedret tjenesteplanlægning, således at medarbejderressourcerne udnyttes bedst muligt. MÅL FOR SYGEFRAVÆR OG RESSOURCE- STYRING: Sygefraværet nedbringes til 8,5 dage i gennemsnit pr. medarbejder. Det samlede antal kompensationstimer* i politikredsen må ikke overstige 42.850 timer. * Omfatter overarbejde, inddraget fridag, tilkald, omlæg ning, særlig belastende tjeneste og for korte fridage. Lederudvikling Udvikling af dygtige og kompetente ledere er et fokusområde i strategien for 2011 2015. Målet er, at politiet og anklagemyndigheden til stadighed er i stand til at udvikle lederne, så de kan sætte retning, tænke innovativt og skabe resultater i samspil med medarbejderne. Som udviklingmodel skal anvendes modellen Leadership Pipeline, der skal sikre transparente krav til lederens færdigheder, prioriteringer og værdier på de forskellige ledelsesniveauer i organisationen. Modellen sikrer ligeledes en systematisk og målrettet lederudvikling, der konstant søger at fremme dagligdagens lederpræstationer. MÅL FOR LEDERUDVIKLING Politikredsen har påbegyndt uddannelse af det aftalte antal Leadership Pipeline konsulenter, der skal sikre implementeringen af Leadership Pipeline modellen i samarbejde med Rigspolitiet. Inden den 1. september 2012 skal der udarbejdes en oversigt over de lederudviklingsaktiviteter, der er iværksat efter lederevalueringen i 2010. Der er i forbindelse med lederevalueringen, der gennemføres i 2. halvår 2012, opnået en svarprocent på 80. 12