SAM ARBEJDS PLAN. Sydsjællands og Lolland-Falsters POLITI

Transkript

1 SAM ARBEJDS PLAN 2012 Sydsjællands og Lolland-Falsters POLITI

2 SAM ARBEJDE 2012 Indhold INDLEDNING 3 SAMARBEJDET 4 MISSION OG VISION 5 Overordnede målsætninger OG FOKUSOMRÅDER 6 FokusområDER 7 Bekæmpelse af KRIMINALITET 7 Kvalitet i opgaveløsningen 7 Ressourcebevidsthed og EFFEKTIVITET 8 God LEDELSE 8 Medarbejdere og kompetenceudvikling 9 KOMMUNIKATION 9 OpføLGNING 10 indsatsområder, POLITI 11 indsatsområder, ANKLAGEMYNDIGHED 14 indsatsområder, ADMINISTRATION 16 Bilag: udvalgte SAMARBEJDSFORA 18

3 3 Indledning For Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er det afgørende at have et tæt og tillidsfuldt samarbejde med lokalsamfundet, så vi opnår det bedste udgangspunkt for at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden i politikredsen. Det er også vigtigt for os, at kredsens borgere og vores samarbejdspartnere oplever en høj grad af service og et nærværende, professionelt og troværdigt politi. Et centralt element i politikredsreformen var ønsket om at styrke den politimæssige indsats i relation til såvel det forebyggende som det kriminalitetsbekæmpende arbejde. I begge henseender er det af væsentlig betydning, at arbejdet sker i et tæt og konstruktivt samarbejde med lokalsamfundet. afsæt i den politiske aftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi i , de centrale strategier og mål sætninger for dansk politi og anklagemyndighed, og politidirektørens resultatkontrakt for Denne samarbejdsplan er godkendt af kredsrådet, og den fastlægger den overordnede ramme for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis samarbejde i 2012 med kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer og foreninger m.v. i politikredsen. Lene Frank, politidirektør Et afgørende forhold i dette samarbejde var etableringen af kredsråd og lokalråd i de nye politikredse. I kredsrådet har politidirektøren og borgmestrene i kredsen lejlighed til at drøfte spørgsmål af fælles interesse, og der lægges op til, at der - så ofte det kan lade sig gøre - skal ske involvering af kommuner, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer mv. i forbindelse med tilrettelæggelsen og den praktiske udførelse af de opgaver, politiet er pålagt. Retsplejelovens 111: I hver politikreds oprettes et kredsråd vedrørende politiets virksomhed. Således er vores lokale indsatser blevet til i en tæt dialog med de enkelte kommuner. Dette samarbejde vil vi fortsat vægte meget højt. (Bagerst i denne samarbejdsplan har vi iøvrigt kort beskrevet den mangfoldighed, som kendetegner vores samarbejdsrelationer). Efter retsplejelovens 113 skal politidirektøren udarbejde en plan for samarbejdet mellem politiet og kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger mv. i politikredsen. Samarbejdsplanen skal mindst én gang årligt tages op i kredsrådet med henblik på, at planen fortsat sikrer den bedst mulige ramme for, at det gensidigt forpligtende samarbejde tager udgangspunkt i lokale behov, muligheder og omstændigheder. Det bliver i den forbindelse kredsrådets opgave at sikre sammenhæng mellem den vedtagne samarbejdsplan og kommunernes strategier vedrørende sundhedsforebyggelse, misbrugspolitik, ungdomspolitik, undervisning, sociale indsatser over for børn og unge og fritidspolitik. Samarbejdsplanen er i år i vid udstrækning baseret på Sydsjællands og Lolland-Falster Politis interne strategi, som tager sit Retsplejelovens 113: Politidirektøren udarbejder hvert år en plan for samarbejdet mellem politiet og kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. i politikredsen. Samarbejdsplanen offentliggøres af politidirektøren efter forudgående drøftelse i kredsrådet.

4 4 Samarbejdet Kredsrådet Kredsrådet består af politidirektøren, der er formand for rådet, og borgmestrene i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved, Slagelse, Sorø og Vordingborg kommuner. Kredsrådet er det øverste strategiske forum, hvor der drøftes spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation i politikredsen samt spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet. Kredsrådet får løbende på kredsrådsmøderne et overblik over kriminalitetssituationen og udviklin gen i kredsen gennem analyse af kriminalitetsproblemernes omfang, udvikling, geografiske placering og sociale sammenhæng. På baggrund af dette kan der i kredsrådet drøftes, hvilke foranstaltnin ger, der bør iværksættes. Lokalrådene Lokalrådene er det operationelle forum for samarbejdet i lokalsamfundet, hvor det lokale politi mødes i de syv kommuner med repræsentanter fra de pågældende kommuner, ligesom andre relevante samarbejdsparter fra det øvrige lokalsamfund inddrages ved drøftelser af konkrete emner af fælles interesse. Der er lokalråd i samtlige syv kommuner i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds. En nærmere gennemgang af opgaver for kreds- og lokalrådene fremgår af de tidligere udsendte samarbejdsplaner, som der henvises til. Det er i kredsrådet aftalt, at lokalrådene sammensættes på den måde, som man lokalt finder mest hensigtsmæssig. For at sikre den fornødne sammenhæng og koordination på tværs af politikredsen, er det besluttet, at politiinspektøren for lokalpolitiet deltager i samtlige lokalråd bistået af lederen af den relevante lokalpolitiafdeling. Lokalrådene har til opgave at fremme det løbende praktiske samarbejde om løsningen af lokale kriminalitetsproblemer, og løser denne opgave i tæt samarbejde med de lokale SSP- og PSP-organisationer. Øvrige samarbejdsfora Efter politiloven har politiet pligt til at yde andre myndigheder bistand, ligesom politiet har sæde i forskellige udvalg og nævn. Desuden deltager politiet i en lang række samarbejdsfora i forhold til eksterne samarbejdspartnere og interesseorganisationer mv., der arbejder med en lang række forskellige problemstillinger med tilknytning til politiets opgavevaretagelse. For en nærmere gennemgang henvises til bilaget bagerst i samarbejdsplanen. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vil i 2012 fortsætte det tætte samarbejde med disse myndigheder mv.

5 5 Mission & Vision Denne plan for samarbejdet mellem Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger mv. i politikredsen for 2012 tager sit afsæt i den politiske aftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi i , de centrale strategier og mål sætninger for dansk politi og anklagemyndighed, og politidirektørens resultatkontrakt Planen indeholder de områder, som vil få særlig fokus i 2012, og hviler på to ben: bekæmpelse af kriminalitet og styrkelse af vores interne kvaliteter. Bekæmpelse af den utryghedsskabende og borgerrettede kriminalitet gennem bl.a. lokale indsatser for et trygt bymiljø herunder nedbringelse af indbrud i privat beboelse er et helt centralt fokusområde. Men forudsætningen for, at vi kan lykkes med dette, er, at vi har en organisation med kompetente, effektive, kvalitetsbevidste og tilfredse medarbejdere. Derfor handler det andet ben i strategien om god ledelse, kompetenceudvikling, effektivitet og kommunikation. På den måde kan vi fortsætte udviklingen af en målrettet og attraktiv arbejdsplads til gavn for borgere, samarbejdspartnere og medarbejdere. Vi tror på, at disse pejlemærker og fokusområder vil være med til at bevæge Sydsjællands og Lolland- Falsters Politi i den rigtige retning i overensstemmelse med missionen og visionen for politiets og anklagemyndighedens arbejde. Mission Politiet skal virke for tryghed, sik kerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sam men med politiet sikre, at straf skyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyl dige. Vision Vi skal sikre et trygt og sikkert lokalsamfund, men også bidrage samlet til dansk politis resultater, hvilket skal ske i samarbejde med kommunerne og det øvrige lokalsamfund. Vi skal prioritere løsningen af vores kerneopgaver og have fokus på samspil mellem politi og anklagemyndighed, så der opnås den bedst mulige kvalitet, rettidighed og effektivitet i sagsbehandlingen. Vores borgere og samarbejdspartnere skal opleve en høj grad af service og et nærværende, professionelt samt troværdigt politi. Vores udvikling skal ske gennem løbende kompetenceudvikling af vores medarbejdere, god og udfordrende ledelse, løbende tilpasning og effektivisering af vores organisering i forhold til interne og udefra kommende behov, samt ved at skabe en organisation med en stærk sammenhængskraft præget af samarbejde og et godt arbejdsmiljø. 2012

6 6 Målsætninger og fokusområder OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER For at nå visionen har vi disse overordnede målsætninger: Vi bekæmper kriminalitet og forhindrer uro. Vi har et innovativt fokus på kerneopgaverne og øger kvaliteten og effektiviteten i vores opgaveløsning. Vi har helhedssyn og er samarbejdende - også i forhold til kommuner, virksomheder og borgere. Vi er servicebevidste, åbne og tilgængelige. Vi er en attraktiv arbejdsplads med kompetente medarbejdere med fokus på trivsel, rekruttering, arbejdsglæde og fastholdelse. Hertil kommer seks understøttende fokusområder, der udgør en række tværgående indsatsområder, som er afgørende for, at vi kan virkeliggøre de overordnede målsætninger. FOKUSOMRÅDER Vi vil i 2012 have særligt fokus på: Bekæmpelse af kriminalitet - særligt den utryghedsskabende og borgerrettede Kvalitet i opgaveløsningen Ressourcebevidsthed og effektivitet God ledelse Vores medarbejdere og kompetenceudvikling Kommunikation De enkelte fokusområder er nærmere beskrevet i det følgende, mens de egentlige strategiske målsætninger fremgår af de handlingsplaner, politikredsen har vedtaget for politiområdet, anklagemyndigheden og administrationen.

7 Fokusområder 7 Bekæmpelse af kriminalitet Vi vil i 2012 fortsat prioritere bekæmpelsen af den utryghedsskabende og borgerrettede kriminalitet gennem bl.a. lokale indsatser for et trygt bymiljø med indsatser mod utryghedsskabende cykelkørsel, mod utryghedsskabende adfærd i nattelivet og mod generende knallertkørsel. Der vil ligeledes være en høj grad af fokus på nedbringelse af indbrud i privat beboelse. Indsatsen i det særligt udsatte boligområde, Ringparken (Nordbyen) i Slagelse og Motalavej i Korsør, vil have høj prioritet, og i samarbejde med vores samarbejdspartnere vil området blive omfattet af en række særlige indsatser. Der vil også i 2012 være fokus på indsatsen mod rockere og bander og disses kriminalitet, indsatsen mod organiseret og økonomisk kriminalitet samt indsatsen på færdselsområdet. I 2012 vil følgende områder blive mål for særlige indsatser: Indbrud i privat beboelse og hælerivirksomhed Tryghed i nattelivet Generende og ulovlig cykelkørsel Generende og ulovlig knallertkørsel Det særligt udviklingsområde Ringparken (Nordbyen) i Slagelse og Motalavej i Korsør Rockere og bander og disses kriminalitet Færdsel - herunder kontrol af køre- og hviletidsbestemmelser (tungvognskontrol) Økonomisk og organiseret kriminalitet Konfliktråd. Kvalitet i opgaveløsningen Vi skal have et særligt fokus på løsning af vores kerneopgaver sideløbende med, at vi fortsat udvikler en moderne og analytisk politikreds. Vi skal skabe rum for nytænkning i forhold til opgaveløsning og metoder, ligesom vi skal fremme den vidensbaserede og analytiske tilgang og ikke mindst etablere grundlag for at gennemføre ambitiøse og offensive innovationsforløb, der fører til afprøvning af nye veje for opgaveløsningen. Vi skal kort sagt arbejde med at udvikle metoder, der kan sikre en øget effektivitet og kvalitet i vores arbejdsprocesser og sagsstyring. Samtidig skal borgerne i højere grad møde kvalitet og service, når de har kontakt med politiet. Borgerne skal også opleve, at politiet kommer meget hurtigt til stede, når de har akut brug for hjælp, og vi skal opleves som åbne og tilgængelige, når der er brug for bistand. Der vil bl.a. blive sat følgende indsatser i værk: Fokus på legalitets og kvalitetssikring Målrettet at arbejde med nedbringelse af sagsbehandlingstiden for straffesager Optimering af kvaliteten i retsarbejdet gennem et kvalitetsprojekt med Retten i Nykøbing F. God borgerbetjening Udvikling af ledelsesinformationssystem til optimering af løsningen af kerneopgaverne. Vi skal kort sagt arbejde med at udvikle metoder, der kan sikre en øget effektivitet og kvalitet i vores arbejdsprocesser og sagsstyring.

8 Fokusområder 8 Ressourcebevidsthed og effektivitet Det er af afgørende betydning, at kredsen også fremover har en god økonomistyring, der sikrer de bedst mulige rammer for at udføre vores arbejde. Derfor skal nøglepersoner og ledere på alle niveauer være klar til at foretage de nødvendige prioriteringer, så vi får mest muligt ud af de penge, som udgør vores bevilling. Det er afgørende, at alle har forståelse for vigtighe den af at overholde vores økonomiske ramme og kan se sammenhængen mellem den samfundsmæssige økonomi, vores økonomiske ramme og vores daglige arbejde - fx i forhold til vores tilgodehavende frihed, antallet af kompensationer i tjenesteplanlægningen, tidsforbrug på administrative opgaver og måden, vi anvender vores udstyr og materiel på. Der vil bl.a. blive sat følgende indsatser i værk: Fortsat god økonomistyring Gennemførelse af effektiviseringsprocessens program Effektiv tjenesteplanlægning Iværksættelse af et gennemgribende kredsbaseret LEANprojekt, der skal kortlægge en straffesagsag fra den fødes til den afsluttes. Planlægning og gennemførsel af minimum to lokale LEANprojekter God ledelse Vi skal levere flere og bedre resultater for de samme eller færre ressourcer end tidligere. Derfor skal der ske en effektivisering, for nyelse og nytænkning inden for alle områder for at sikre ressourcer til vores kerneopgaver og fortsat øge den gode borgerbetjening. Det af stor betydning, at effektiviseringstiltagene og politianalysernes anbefalinger løbende udmøntes i kredsen. Systematisk brug af LEAN skal fortsat være med til at opnå en hurtigere, smidigere og mere hensigtsmæssig sagsgang, hvor også kvalitet er i fokus. Vi skal hele tiden udvikle vores ledere, så de er i stand til at sætte retning og skabe resultater i samspil med medarbejderne. Lederne skal have de rette kompetencer, når de skal lede organisationen gennem forandringsprocesser, drive en serviceorienteret virksomhed, og når de skal prioritere mellem forskellige indsatser. Lederrollen, godt lederskab og ledelsesrum skal sættes på dagsordenen på vores ledermøder, og der skal udarbejdes en central plan for arbejdet med udviklingen af god ledelse - herunder understøtte processer og aktiviteter i forhold til leadership-pipelinen fra rigspolitiet. Samarbejde på tværs af enheder i kredsen og inddragelse af andre myndigheder skal være med til at nytænke og fokusere på en bedre opgaveløsning. Der vil bl.a. blive sat følgende indsatser i værk: Forbedre resultatet af ledelsesevalueringen i forhold til 2010 Fortsat udvikling af god ledelse Lederudviklingsaktiviteter gennem bl.a. ledernetværk og kursus i intern kommunikation Understøtte implementering af leadership-pipeline Politikredsen skal opfylde følgende mål i 2012: Politikredsen har påbegyndt uddannelse af det aftalte antal leadership pipeline konsulenter, der skal sikre implementeringen af Leadership Pipeline modellen i samarbejde med rigspolitiet. Politikredsen har inden1. september 2012 udarbejdet en oversigt over de lederudviklingsaktiviteter, der er ihværksat efter lederevalueringen i Der er i forbindelse med ledelsesevalueringen, der gennemføres i 2. halvår af 2012, opnået en svarprocent på mindst 80%.

9 Fokusområder Medarbejdere og kompetenceudvikling Den gode udvikling med bl.a. øget jobtilfredshed, faldende sygefra vær og øget lokal rekruttering af PG-elever skal fastholdes ved at sætte fokus på følgende områder: Social kapital Kompetenceudvikling. Vores kultur og adfærd skal være i overensstemmelse med politiets grundlæggende værdier. Det betyder, at vi alle udviser professionalisme, samarbejdsvilje, åbenhed, ærlighed og respekt for hinanden. Vi er alle ansvarlige for at politikredsen er en god arbejdsplads, hvor alle trives. Derfor skal vi have fokus på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Vores sygefravær skal i 2012 nedbringes markant i forhold til det gennemsnitlige fravær i Kommunikation 9 Vi vil styrke såvel vores interne som eksterne kommunikation og bruge kommunikationen målrettet til bl.a. at skabe større forståelse for kredsens strategi og mål samt fremtidens udfordringer med bl.a. gennemførelse af effektiviseringsproces og opnåelse af besparelser samt politianalysens anbefalinger. Vi vil eksternt bl.a. bruge kommunikationskampagner til at understøtte vores kriminalitetsforebyggende tiltag. Der vil bl.a. blive iværksat følgende indsatser: Kommunikationskampagner til at understøtte kriminalitetsforebyggende tiltag Udvikling af intern kommunikation. Der henvises til side 11 og frem, hvor handlingsplanerne for de enkelte aktiviteter og indsatser er beskrevet. Vores projekt om social kapital fra 2011 skal fortsat i 2012 understøttes både ved ledelses- og personalemæssig involvering og skal primært bæres igennem af lokale aktiviteter. For at kunne løse vores opgaver professionelt, effektivt og i overensstemmelse med de fastsatte mål er det nødvendigt, at vi har dygtige og kompetente medarbejdere og ledere, som yder deres bedste. Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere samt målrettet rekruttering og opkvalificering af kompetencer er en afgørende forudsætning for, at vi kan udvikle og forny os. Kompetenceudviklingsstrategien, LUS og MUS er udgangspunkt og omdrejningspunkt for iværksættelse af kompetenceudviklingsaktiviteter. Der vil bl.a. blive sat følgende indsatser i værk: Nedbringelse af sygefravær Fortsat udvikling af den sociale kapital Kompetenceudvikling, herunder i forhold til implementering af ny politibachelor uddannelse og efterforskning.

10 10 Fokusområder Opfølgning På baggrund af de centrale og lokale strategier, eksterne krav i form af resultatkontrakt 2012 samt interne krav og ønsker er der fastsat overordnede mål for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Udvikling og Opfølgning løbende visualiserer vores resultater i politikredsens interne afrapporterings- og ledelsesinformationssystemer samt via løbende indberetninger til Rigspolitiet og Rigsadvokaten. Den øverste ledelse i politikredsen er ansvarlig for målenes indbyrdes prioritering, i hvilket omfang der efter behov skal udarbejdes planer og hvor ofte, der skal følges op på målene. HR - Udvikling og Opfølgning er ansvarlige for, at alle relevante enheder og tovholdere hele tiden kan følge udviklingen og status for målopfyldelsen. Den månedlige ledelsesinformation offentliggøres på intranettet. På baggrund af de overordnede mål udarbejder linjechefer, administrative afdelingsledere og advokaturchefer planer for, hvordan opfyldelse af de særligt prioriterede indsatser og lokale mål kan sikres, og hvordan lokalstationerne, afdelingerne og advokaturerne kan opfylde målene. Planerne handleplaner eller operative planer skal godkendes af den øverste ledelse. Afdelingsledere samt sektions- og afsnitsledere er ansvarlige for udmøntningen på de enkelte lokalpolitistationer, advokaturer og afdelinger. For at sikre opfølgning på politikredsens mål skal de respektive ledere og tovholdere løbende og effektivt følge op på, om målene nås for hver deres ansvarsområde. Den overordnede leder har ansvaret for, at der løbende holdes møder med mellemlederne, hvor status på målopfyldelsen drøftes. Disse drøftelser kan give anledning til justering af indsatser, planer, ressourcer eller mere generelt den overordnede prioritering af målene. Øverste ledelse vil løbende vurdere, om kredsen lever op til de centrale og lokale mål. Dette vil bl.a. ske ved at HR - For at sikre opfyldelse på politikredsens mål skal de respektive ledere og tovholdere løbende og effektivt følge op på, om målene nås for hver deres ansvarsområde.

11 Politi 11 Med henblik på at understøtte strategien og nå vores overordnede mål er der for politisøjlen udarbejdet følgende målsætninger på udvalgte fokusområder. Øget fokus på utryghedsskabende knallertkørsel Knallertkørsel med højere hastighed end tilladt og anden generende kørsel med knallert medvirker til at skabe utryghed blandt andre trafikanter, herunder særligt de bløde trafikanter som cyklende og gående. Herudover medvirker støjgener og kørsel med højere hastighed end tilladt på stisystemer og veje i by- og boligområder til en øget utryghed i de berørte områder. Med henblik på at øge trygheden for borgerne vil vi i 2012 fortsætte indsatsen med at reducere den generende ulovlige knallertkørsel i de specifikke by- og boligområder, hvor der er et særligt behov. Politikredsen skal i 2012 opnå følgende resultater: Antallet af målrettede knallertkontroller i 2012 er steget med mindst 90 procent i forhold til det gennemsnitlige niveau for Antallet af knallertanmeldelser er steget med mindst 45 procent i forhold til det gennemsnitlige niveau for Trygt bymiljø herunder indsats mod utryghedsskabende cykelkørsel Vi iværksætter i 2012 en indsats, der skal reducere den generende, ulovlige cykelkørsel i de byområder, hvor der vurderes at være særligt behov. Som supplement til den operative indsats vil der blive gennemført en tematiseret og målrettet medieindsats, for at påvirke cyklisternes adfærd i positiv retning og dermed indirekte påvirke borgernes tryghedsopfattelse. Herudover vil vi via synlig uniformeret patruljemæssig tilstedeværelse i bymidter og handelscentre gennemføre målrettede indsatser mod ulovlig gadehandel, støjende adfærd, drikkeri, tilråb, løse hunde, betleri og lignende utryghedsskabende adfærd. Politikredsen skal i 2012 opnå følgende resultater: Antallet af målrettede cyklistkontroller udgør mindst 30 Antallet af cykelanmeldelser udgør mindst 450 anmeldelser. Antallet af tryghedsindsatser i by- og handelscentre udgør mindst 30. Indsats mod utryghedsskabende adfærd i nattelivet Særlige indsatsområder Med det formål at øge trygheden i nattelivet vil vi i 2012 fortsætte en særlig lokal indsats, der rettes mod den mere generelle utryghedsskabende adfærd i nattelivet, såsom salg af narkotika i og omkring restaurationsmiljøet og opførsel, der er forstyrrende for den offentlige orden. For at understøtte indsatsen vil der blive gennemført vedligeholdende uddannelse af personalet i beredskabet og afholdt generelle møder med restauratørerne og specifikke møder med restauratører og ansatte fra de restaurationsvirksomheder som vurderes af have et særligt behov. Politikredsen skal i 2012 opnå følgende resultater: Antallet af tilsyn med restaurationer er steget med mindst 60 procent i forhold til det gennemsnitlige niveau for Antallet af sigtelser i de særligt udvalgte sager, der sker i tidsrummet mellem kl og kl er steget med mindst 30 procent i forhold til det gennemsnitlige niveau i perioden Antallet af anmeldelser om vold der sker i tidsrummet mellem kl og kl i særlige geografiske områder er faldet med mindst 10 procent i forhold til det gennemsnitlige niveau for

12 Politi 12 Forstærket indsats mod indbrud i privat beboelse og bekæmpelse af hæleri Indbrudskriminaliteten er fortsat et landsdækkende problem, der er til stor gene og bekymring for borgerne. Derfor er der i samtlige politikredses resultatkontrakter fastsat mål for resultatet af de enkelte politikredses indsats mod indbrud i beboelse. Med særligt henblik på at understøtte indsatsen mod den organiserede indbrudskriminalitet, herunder omrejsende kriminelle, er der i kontrakterne tillige fastsat særlige mål for den regionale indsats i henholdsvis Øst- og Vestdanmark for at styrke det tværgående samarbejde mellem politikredsene. En væsentlig årsag til, at der begås indbrud, er, at det er muligt for indbrudstyvene at afsætte de stjålne genstande. Et vigtigt element i bekæmpelsen af indbrudskriminalitet er derfor en konsekvent indsats over for hælerne, såvel de almindelige borgere, der aftager tyvekoster, som de bagmænd, der står bag den mere organiserede indbrudskriminalitet. Bekæmpelsen af indbrud i privat beboelse og af hæleri skal fortsat have fokus på, at de sigtelser, der rejses for indbruds- og hælerkriminalitet, efterforskes målrettet og fører til efterfølgende tiltaler og domfældelser, derfor er politiets og anklagemyndighedens mål koordineret på dette punkt. Politikredsen skal i 2012 opnå følgende resultater: Antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse er faldet med mindst 2 procent i forhold til det gennemsnitlige niveau i i både politikredsen og hele Østdanmark. Såfremt antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse ikke er faldet med mindst 2 procent, skal udviklingen i antallet af sigtelser vedrørende indbrud i privat beboelse ligge over udviklingen i antallet af anmeldelser både i politikredsen og hele Østdanmark i forhold til det gennemsnitlige niveau i Udviklingen i antallet af tiltaler for indbrud i beboelse i både politikredsen og hele Østdanmark er som minimum på niveau med udviklingen i antallet af sigtelser i forhold til det gennemsnitlige niveau i Antallet af sigtelser for hæleri i Østdanmark er steget med mindst 2 procent i forhold til det gennemsnitlige niveau for Udviklingen i antallet af tiltaler for hæleri i hele Østdanmark er som minimum på niveau med udviklingen i antallet af sigtelser i forhold til det gennemsnitlige niveau i Konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rockerog bandemedlemmer Den utryghedsskabende kriminalitet og uro har ofte rod i den organiserede kriminalitet, hvor bagmænd, typisk i rocker- og bandemiljøet, gennem narkohandel, udnyttelse af prostituerede, trusler, afpresning og anden alvorlig kriminalitet presser andre involverede til også at begå kriminalitet, der ofte er borgervendt. Politiet skal derfor også i 2012 fastholde en meget bredspektret og massiv indsats mod rocker- og bandemedlemmerne. Det gælder ikke alene i forhold til efterforskningen af de kriminelle handlinger, der er tæt knyttet til konfrontationerne mellem rocker- og bandemedlemmer, men også i forhold til den øvrige kriminalitet, der udøves af grupperingerne, og som er den helt afgørende årsag til deres indbyrdes strid. Rocker- og bandegrupperingerne er bl.a. kendetegnet ved, at deres kriminalitet foregår på tværs af politikredsene. Derfor er der fastsat fælles regionale mål for antallet af fængslede rocker- og bandemedlemmer for politikredsene i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Målkravet for 2012 er, at der samlet er fængslet 300 rocker- og bandemedlemmer i Danmark, hvoraf et nærmere fastsat antal er udpegede som personer, der udøver væsentlig indflydelse på rockernes og bandernes kriminalitet og/eller konfliktudviklingen mellem disse. Særlige indsatsområder

13 Politi 13 Politikredsen skal i 2012 opnå følgende resultater: Politikredsen har i samarbejde med de øvrige politikredse på Sjælland sikret, at det fastsatte antal af de udpegede personer, som udøver væsentlig indflydelse på rockernes og bandernes kriminalitet og/eller konfliktudviklingen mellem disse, er fængslet. Politikredsen har i samarbejde med de øvrige politikredse sikret, at der kontinuerligt er fængslet 200 af de rocker- og bandemedlemmer, der overvåges af politiet. Intensiveret indsats i de særligt udsatte boligområder Problemerne i de særligt udsatte boligområder er endnu ikke løst. Der er forsat områder, hvor der er for meget kriminalitet, og hvor beboerne ikke føler, at de kan færdes trygt på gaden. Politiet skal gennem en tryghedsskabende, forebyggende og kriminalitetsbekæmpende indsats medvirke til, at kriminaliteten nedbringes, og at trygheden dermed øges i de mest belastede boligområder. Indsatsen skal baseres på lokale trusselsvurderinger, således at indsatsen løbende kan målrettes problemernes aktuelle omfang og karakter. I Justitsministeriets Forskningskontors rapport Første led i fødekæden fra juni 2011 konkluderes det, at bandemedlemmernes lokalområde er en vigtig base for rekruttering af nye bandemedlemmer. Det er politiets erfaring, at særligt de udsatte boligområder kan skabe grobund for rekruttering til rocker- og bandemiljøet. Derfor skal der bl.a. gennemføres en målrettet indsats mod rocker- og bandemiljøets rekrutteringsbaser i disse boligområder. De problemer, der er i de udsatte boligområder, kan være meget forskellige. Eksempelvis består den utryghedsskabende adfærd ikke alene i egentlig alvorlig kriminel adfærd, men også i adfærd, der generer andre beboere, f.eks. støjende adfærd, hærværk, ulovlig knallertkørsel på sti- og gangsystemer, verbal og korporlig chikane samt trusler og repressalier i forbindelse med voksnes forsøg på at udøve uformel social kontrol over for de unge. Politikredsen skal derfor styrke indsatsen i de boligområder, som ud fra en politifaglig vurdering er mest plaget af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, herunder områder fra regeringens liste over udsatte boligområder. På den baggrund er politikredsen forpligtiget til at fastlægge en liste over de boligområder i kredsen, hvor indsatsen skal styrkes. Listen skal drøftes i kredsrådet og indsendes senest den 31. marts 2012 til Rigspolitiet. Politiets indsats i de særligt udsatte boligområder, der er udpeget skal måles på nedenstående. Politikredsen skal i 2012 opnå følgende resultater: Antallet af straffelovsanmeldelser pr indbyggere i et af de særligt udsatte boligområder, som kredsen har udpeget, er nedbragt, således at det er på niveau med eller under det gennemsnitlige niveau i perioden for hele landet. Antallet af straffelovsanmeldelser pr indbyggere i de øvrige områder skal samtidig være faldende i forhold til niveauet i de foregående år. Antallet af sigtelser i forhold til antallet af anmeldelser vedrørende straffeloven i de udpegede særligt udsatte boligområder er steget i forhold til det gennemsnitlige niveau for Tiltale er rejst inden for 2 måneder fra sigtelsestidspunktet i mindst 65 procent af sagerne vedrørende overtrædelse af straffeloven i de udpegede særligt udsatte boligområder. Mindst 10 procent af de registrerede rocker- og bandemedlemmer, der har bopæl i de udpegede særligt udsatte boligområder er vurderet i forhold til egnethed i relation til iværksættelse af exit-visiteringsprocedure. Særlige indsatsområder

14 Anklagemyndighed 14 Med henblik på at understøtte strategien og nå vores overordnede mål er der for anklagemyndigheden udarbejdet følgende målsætninger på udvalgte fokusområder. Effektivitet i straffesagsbehandlingen Kredsens overordnede målsætning er bl.a. at have et innovativt fokus på kerneopgaverne og øge kvaliteten og effektiviteten i vores opgaveløsning. For at sikre dette fokus vil anklagemyndigheden i 2012 arbejde på at fastholde det effektivitetsniveau, som anklagemyndigheden opnåede i Anklagemyndigheden vil i denne forbindelse holde fokus på ressourceanvendelsen samt monitere og analysere den samlede sagsproduktion i anklagemyndigheden, herunder tillige domme, kendelser og vægtede afgørelser. Der vil i 2012 i den forbindelse blive sat følgende indsatser i værk: Forbedret håndtering af stangsager, herunder voldssager. Et tværgående LEAN-projekt med retten i Næstved angående berammelser. Et projekt til synliggørelse af løbende målopfyldelse. Anklagemyndigheden vil ligeledes arbejde for, at sagsbehandlingstiden i straffelovssager forbedres således, at mindst 58 % af tiltalerne i disse sager rejses senest 60 dage efter sigtelsestidspunktet. Anklagemyndigheden vil desuden i samarbejde med politisøjlen deltage i et projekt angående styring af varetægtsfængslinger (udarbejdelse af styringsmodel), som vil blive faciliteret af rigsadvokatens LEAN-enhed. Bekæmpelse af kriminalitet Anklagemyndigheden vil i 2012 fortsætte indsatsen mod organiseret og økonomisk kriminalitet og vil således: Ved udgangen af hvert kvartal indsendes status for fremdriften (overholdelse af milepælsplaner) til SA Sikre fremdriften i de sager, der er udvalgt til at være milepælssager, således at der sikres en tilfredsstillende fremdrift i disse sager Vurdere mulighederne for beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra alle større sager af ovennævnte karakter Iværksætte efterforskning af samtlige modtagne underretninger vedrørende hvidvaskning Fastholde antallet af niveauet fra 2011 for tiltaler på sagsområdet økonomisk kriminalitet, hvilket i 2012 bedømmes i forhold til antallet af sigtelser på samme område. Anklagemyndigheden vil som følge af statsadvokaten for Midt-, Vest- og Sydsjælland, Lolland og Falsters udmeldte Tilsynsplan for 2012 fastholde fokus på sagsbehandlingstiden i voldtægtssager. Anklagemyndigheden vil ligeledes fortsat arbejde for en opfyldelse af målkravet fra 2011 for voldssager, hvorefter Særlige indsatsområder Anklagemyndigheden vil tillige forsætte indsatsen fra 2011 angående nedbringelse af de 20 % mest langvarige sigtelser, således at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for disse sager, der ved udgangen af 2012 var 650 dage, nedbringes med mindst 20 dage. Målene vil søges nået gennem: LEAN-projekter. Anklagemyndigheden vil deltage i og bidrage til det gennemgribende kredsbaserede LEAN-projekt, der skal kortlægge en straffesag fra den fødes til den afsluttes. Ansættelse af LEAN-koordinator i anklagemyndigheden samt udannelse af nye proceskonsulenter. Struktureret arbejde med gamle sigtelser, der beror i anklagemyndigheden samt koordineret samarbejde med politisøjlen omkring de sager, der beror i denne søjle.

15 15 Anklagemyndighed For at sikre den bedst mulige målopfyldelse, vil anklagemyndigheden søge at styrke det tværgående samarbejde med kredsens øvrige søjler og arbejde målrettet med koordination af indsatser. Kvalitet i opgaveløsningen Retsarbejdet er én af anklagemyndighedens kerneopgaver, og tillige den del af arbejdet, som ofte stiller de største udfordringer til anklagernes både faglige og personlige kundskaber. Da kredsen som uddannelseskreds har et større segment af helt unge anklagere har anklagemyndigheden for at sikre fokus på kvalitet i 2012 indgået et samarbejde med retten i Nykøbing om udformning af et kvalitetsprojekt, der skal belyse anklagernes præstationer i retten. Projektet består af en bedømmelsesfase samt en undervisningsrække, hvor der sættes fokus på de områder, hvor der findes at være udviklingspotentiale. Undervisningsrækken skal afsluttes af en fornyet måling af kvaliteten i retsarbejdet. Projektet suppleres af et seminar om kommunikation og gensidig feedback, der afholdes mellem retten og anklagemyndigheden. Endvidere vil der i 2012 som følge af den udmeldte Tilsynsplan 2012 være fokus på følgende områder af kvalitetsmæssige karakter: Den skriftlige borgerkontakt Enerumsanbringelse af unge under den kriminelle lavalder Domstolsprøvelse efter udlændingelovens 50 b Indberetning ved sædelighedsforbrydelser mod børn af beskæftigede med børn Særlige indsatsområder der i 65 % af disse sager skal rejses tiltale inden 30 dage efter sigtelsen, ligesom den gennemsnitlige sagsbehandlingstid skal være 50 dage eller derunder.

16 16 Administration Med henblik på at understøtte strategien og nå vores overordnede mål er der for administrationsområdet udarbejdet følgende målsætninger på udvalgte fokusområder. Kvalitet og effektivitet For at sikre økonomisk ansvarlighed, retning, sammenhæng, fokus samt et højt serviceniveau i løsningen af vores kerneopgaver gennem drift og udvikling, opstilles følgende mål i forhold til kvalitet og effektivitet: God økonomistyring Understøttelse af den fortsatte implementering af og opfølgning på effektiviseringsprocessen Effektiv og rettidig resultatopfølgning Optimering og understøttelse af sagsprocesser (LEAN) Effektiv tjenesteplanlægning De konkrete indsatsområder og aktiviteter vil omfatte følgende: At sikre en god økonomistyring herunder løbende opfølgning: Månedsvis budgetlægning og regnskabsopfølgning Udarbejdelse af relevante økonomiske analyser, hvor udgiftsområder findes og analyseres månedsvis. Udarbejdelse af økonomihåndbog til politikredsens medarbejdere og ledere (eksempel: tjenesterejser/temadage/uniformer/arrestanter/forplejning). Understøtte den fortsatte implementering af og opfølgning på effektiviseringsprocessen: Sikre en fortsat effektiv opgaveløsning på HR, Indkøb, Intern service, Køretøjer og Alarmcentral Så vidt mulig sikre at det udmeldte effektiviseringspotentiale (pt. 8,3 mio.) også dækker over reelle effektiviseringer. Fortsat vedligeholde effektiviseringssite på politkredsens intranet Effektiv og rettidig resultatopfølgning: Udvikle og implementere revideret ledelsesinformationssystem målrettet de forskellige ledelsesniveauer og medarbejdere inden udgangen af 2. kvartal 2012 Optimering af sagsprocesser (LEAN) Planlægge og gennemføre minimum et lokalt LEANprojekt Effektiv tjenesteplanlægning Det er målet, at kredsen skal have en effektiv og hensigtsmæssig tjenesteplanlægning herunder nedbringe antallet af kompensationstimer samt tidsforbruget på tjenesteplanlægning, hvilket omfatter følgende mål: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skal i 2012 samlet nedbringe antallet af kompensationstimer med timer svarende til 7% af landsmålet på timer. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skal med udgangspunkt i en måling af forbruget i årets første kvartal i 2012 nedbringe timeforbruget på tjenesteplanlægning markant. De konkrete indsatsområder og aktiviteter vil omfatte følgende: Løbende kvalitetssikring af tjenesteplanlægningen med fokus på blandt andet overarbejde, tilkald, for korte fridage og frivillige bytninger. Kontrol af tjenesteplanlægningen i forhold til nøgletalsrapporterne. Kursusadministration med vægt på rettidig tilmelding samt efterfølgende kvalitetssikring af Poltid opdateringer. Udarbejdelse af delmål og operationsplan for nedbringelse af tidsforbruget på tjenesteplanlægning. Der tages udgangspunkt i tidsforbruget for første kvartal 2012 Minimum 10 besøg i alt på lokalpolitistationerne for at understøtte de lokale ledelser. Iværksættelse af uddannelse for ledere i tjenesteplanlægning Gennemgang af minimum 50 % af tjenesteplanerne for vagtcentralen, 112 og de 3 beredskaber for at kvalitetssikre, at patruljeplanen overholdes og at medarbejdere på overskudsvagter er sat ud til modsponsering i lokalpolitiet eller andre afdelinger. Særlige indsatsområder

17 17 Administration Organisations- og medarbejderudvikling samt kommunikation Der skal i højere grad sikres retning, sammenhæng og fokus med henblik på at understøtte strategi og løsningen af kredsens kerneopgaver. Konkret fastsættes følgende mål: Forbedre resultatet af ledelsesevalueringen i forhold til 2010 Sikre et fald i sygefraværet (1 dag i gennemsnit pr. medarbejder i forhold til 2010) Fortsat udmøntning og udvikling af Social kapital Styrket Kommunikation Kompetenceudvikling De konkrete indsatsområder og aktiviteter vil omfatte følgende: Forbedre resultatet af ledelsesevalueringen i forhold til 2010: Lederudviklingsaktiviteter, kursus i intern kommunikation, ledernetværk Tale god ledelse på overordnede ledermøder minimum 2 møder, herunder italesætte vigtigheden af dels afholdelse af lokale ledermøder, dels behovet for løbende nytænkning. Understøtte implementering af leadership-pipeline Styrke såvel vores interne som eksterne kommunikation: Øverste ledelse besøger lokalstationerne en gang i kvartalet Gennemførelse af undervisning i intern kommunikation Vejledning til mediekontakt Understøtte kriminalitetsforebyggende eksterne kampagner Nye retningslinjer om klagesagers behandling. Kompetenceudvikling Gennemførelse af diplomuddannelse i vejledning for at understøtte implementering af ny politi professionensuddannelse Med afsæt i den gennemførte IT-kompetenceafklaring samt erfaringer omkring datadisciplin vurderes det eventuelle behov for iværksættelse af uddannelse eller andre aktiviteter af opfølgende karakter på området. Særlige indsatsområder Sikre et fald i sygefraværet (1 dag i gennemsnit pr. medarbejder i forhold til 2010: Kontinuerlig analyse af området Målrettede stationsbesøg Synliggørelse af ledelsesinfo Ledelsesmæssig opfølgning Fortsat udmøntning og udvikling af social kapital: Mindst fire husmøder på alle lokalstationer Som foreløbig opfølgning på iværksatte aktiviteter som understøttelse til Social kapital gennemføres seminar Plan for fortsatte aktiviteter skal udarbejdes inden 2. kvartal

18 18 BILAG: Udvalgte samarbejdsfora Arbejdstilsynet Politiet afholder kontaktmøder med arbejdstilsynet, hvor aktuelle spørgsmål vedrørende arbejdsmiljøsager drøftes. Domstolene Der afholdes adskillige møder med retspræsidenterne og medarbejderne fra retterne i løbet af året. Arresthusene Der afholdes møder hvor generelle problemstillinger drøftes, herunder pladser, sikkerhed i relation til arrestanter mv. Dyrlæger/dyreværn Der afholdes et årligt møde med Dyrenes Beskyttelse samt møder ad hoc med dyrlæger i forbindelse med konkrete sager. Beredskabscenter Næstved Beredskabscentret assisterer politiet i beredskabsfaglige situationer og andre situationer, hvor Beredskabscenteret har materiel og manpower, som politiet kan bruge til løsning af en opgave. Politiet og Beredskabsstyrelsen uddanner i fællesskab ledere til indsættelse i forbindelse med større ulykker og katastrofer. Femern Bælt A/S Der afholdes kontaktgruppemøder med Femern Bælt A/S. Foreninger Fx idrætsforeninger og handelsstandsforeninger. Politiet afholder løbende møder med handelsstandsforeninger m.v., hvor navnlig kriminalpræventive spørgsmål drøftes. Beredskabskommissionsarbejdet Politi er repræsenteret i alle 7 beredskabskommissioner i politikredsen med linjechefen for beredskabet. Arbejdet i beredskabskommissionerne er af stor betydning for koordineringen og samarbejdet, når det gælder brand- og redningsopgaver i alle dens afskygninger. Beredskabsstaben I Beredskabsstaben samarbejder politiet på flere niveauer med repræsentanter for Totalforsvarsregionen, Beredskabsstyrelsens Regionale Beredskabscenter, det præhospitale beredskab, relevante kommuner og andre samarbejdspartnere for at sikre en effektiv, koordineret indsats i forbindelse med større ulykker og katastrofer. Bevillingsnævnssamarbejdet Der er etableret bevillingsnævn i 6 af politikredsens 7 kommuner, og bevillingssagerne behandles fortrinsvis på møder i bevillingsnævnene. Den indledende sagsbehandling foretages af politikredsens Kørekort- og Bevillingssektion i Nakskov. På bevillingsnævnsmøderne bliver ansøgninger om alkoholbevillinger, forlængelser af disse samt andre spørgsmål, hovedsagelig i relation til restaurationsloven, vurderet. Sagerne oplyses i et samarbejde med lokalpolitiet, som har kendskab til restaurationsmiljøet i politikredsen. Der er et samarbejde mellem politiet og kommunerne om sagsbehandlingen, ligesom der tages forskellige initiativer for at sikre et godt og trygt natteliv. Borgermøder og politiske møder Politiet deltager i borgermøder, hvor aktuelle problemstillinger drøftes med borgerne. Der afholdes bl.a. jævnligt møder, hvor politiet redegør for, hvordan man bedst sikrer sig mod indbrud. Forsvaret Politiet samarbejder med forsvaret bl.a. i forbindelse med humanitære eftersøgninger og trafikovervågning, hvor militæret stiller materiel (helikopter med pilot) til rådighed. Fødevareregionen Samarbejde ved generelle problemstillinger og konkrete sager på fødevare- og dyreværnsområdet. Hjemmeværnet (via Totalforsvarsregion Sjælland) Hjemmeværnet bistår politiet i en række forskellige situationer. Det kunne fx være adgangskontrol, bevogtningsopgaver og færdselsregulering ved større begivenheder. Også i ulykkes- og katastrofesituationer eller hvor der opstår en sikkerhedsmæssig trussel, kan hjemmeværnet med sit gode lokalkendskab yde væsentlig bistand til fx overvågnings- og bevogtningsopgaver og dermed frigøre politifolk til egentlige politiopgaver til gavn for borgerne. Kommunerne Der er et bredt samarbejde med forskellige afdelinger i kommunerne samt et samarbejde i forskel-lige råd, herunder: Park & Vej SSP-konsulenter/SSP-medarbejdere PSP-samarbejdet Teknisk forvaltning Trafiksikkerhedsråd Banderåd Kriminalforsorgen Der er et tæt samarbejde med Kriminalforsorgen herunder med KiF i Næstved, der geografisk dækker hele politikredsen. Det er endvidere aftalt, at Kriminalforsorgen deltager i mindst et kredsrådsmøde hvert år. Samarbejdet forventes intensiveret i forbindelse med etablering af KSP (samarbejde mellem Kriminalforsorgen, sociale myndigheder og politi).

19 19 BILAG: Udvalgte samarbejdsfora Krisecentre og væresteder (herberger forsorgshjem mv.) Der afholdes møder med krisecentre m.m. vedrørende konkrete problemstillinger. Misbrugscentre Der afholdes møder med krisecentre m.m. vedrørende konkrete problemstillinger. I nogle lokalråd deltager bl.a. personale fra misbrugscentre. Natteravne Politiet har løbende forsøgt at udbrede ordningen i politikredsen. Senest er ordningen etableret i Guldborgsund Kommune. Netværk vedrørende illegalt arbejde Samarbejde med SKAT, fagforeninger m.fl., hvor der udarbejdes lokale strategier for bekæmpelse af illegalt arbejde samt etableres netværk og kontaktpersonordninger. Netværk vedrørende kvindehandel Politiet deltager i et netværk med SKAT, Reden/Stop Kvindehandel, Røde Kors, Center mod Menneskehandel og relevante sociale myndigheder med henblik på fælles aktioner mod handel med kvinder og organiseret udnyttelse af prostituerede kvinder. Netværk til forebyggelse af jalousidrab og andre alvorlige samlivsforbrydelser. Politiet afholder møder med repræsentanter fra kommunerne, sygehusregionen og krisecentre med henblik på at styrke samarbejdet og informationsudveksling vedrørende alvorlige forbrydelser med baggrund i jalousi eller andre samlivsrelaterede forhold. Offerrådgivningsordningen. Politiets opgave i relation til offerrådgivningen er først og fremmest at vejlede ofret om muligheden for offerrådgivning og i givet fald bistå med at formidle kontakten mellem offeret og offerrådgivningen. Der udpeges hos Sydsjællands og Lolland- Falsters Politi et antal kontaktpersoner, der løbende skal kunne drøfte samarbejdet mellem politiet og offerrådgivningen. Der afholdes fast to årlige møder. Pressen Der afholdes faste møder med pressen. Private virksomheder Der afholdes efter behov møder med private virksomheder f.eks. banker/sparekasser/posthuse, køreskoler mv. Region Sjælland Region Sjælland samarbejder med politiet på mange områder, herunder vedrørende alarmcentralen, det præhospitale beredskab, psykiatrien m.v. Restauratører/Bevillingshavere Lokalpolitiet på de enkelte lokalstationer afholder møder med bevillingshavere, hvor også lederne af specialpatruljen deltager. På møderne udveksles gensidige erfaringer. Love, regler, tilladelser m.v. genopfriskes, og der laves fremadrettede aftaler. SKAT Der er et løbende samarbejde med SKAT på flere niveauer. Der afholdes efter behov bl.a. møder i en koordinationsgruppe, samt i en lokal følgestab for rockerindsatsen. Skoler Folkeskoler, ungdomsskoler/efterskoler, erhvervsskoler Storebæltsforbindelsen (A/S Storebælt) Der afholdes kontaktgruppemøder med Storebæltforbindelsen. Sundhedsstyrelsen, embedslægerne Sjælland Der afholdes et årligt møde, samt efter behov yderligere møder med Embedslægeinstitutionen, hvor emner som ligsyn, samarbejdet med lægerne generelt og samarbejdet i relation til kørekortsager drøftes. Tysk politi Der er jævnlig kontakt med tysk politi. Navnlig Udlændingekontrolafdelingen i Maribo har et meget tæt samarbejde med tysk politi. Ungesamråd Dette er et forholdsvis nyt tiltag, hvor repræsentanter fra politi og kommune drøfter udsatte unge for at forhindre et evt. tilbagefald til kriminalitet. Formandskabet går på skifte mellem kredsens syv kommuner. Vejcenter Sjælland Der afholdes møder med Vejcenter Sjællands færdselssikkerhedsudvalg vedrørende opgaver på det statslige vejnet, f.eks. fjernelse af forulykkede køretøjer.