Notat om fodboldbaner i Rudersdal Kommune

Notat om fodboldbaner i Rudersdal Kommune

Fodboldbaner i Rudersdal Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål. side 3 2. Baggrund side 3 3. Fodboldbanernes kapacitet og belastning side 3 Opvisningsbanerne Antal medlemmer Antal baner Klubbernes belastning på idrætsanlæggene Antal timer på græsbanerne Skolebaner Anbefalet belastning af banerne 4. Banernes stand. side 7 Birkerød Idrætscenter Rundforbi Idrætsanlæg Vedbæk Stadion Rudegaard Idrætsanlæg Skolebanerne Brugsplæne Sportsplæne 5. Hvad kan forbedres og hvordan...side 8 Information og dialog Anvendelse af skolebaner Etablering af nye boldbaner 6. Økonomi/investering. side 10 Anlæg Drift 7. Særlige opmærksomhedspunkter. side 11 Fodboldklubberne Naboerne 8. Konklusion side 11 9. Anbefaling.side 12 2

1. Formål Formålet med dette notat er, at belyse tilstanden af de nuværende græsfodboldbaner på de kommunale idrætsanlæg samt fremkomme med anbefaling til forbedring af det eksisterende. En arbejdsgruppe bestående af Karsten Kristensen, landskabsarkitekt Benny Jørgensen, greenkeeper Christian Tranberg, idrætsinspektør Johnni M. Christensen, funktionschef har arbejdet med opgaven. På de kommunale idrætsanlæg forefindes der fodboldbaner på henholdsvis Birkerød Idrætscenter, Rundforbi Idrætsanlæg, Vedbæk Idrætsanlæg og Rudegaard Idrætsanlæg. Derudover forefindes der skolebaner ved Trørødskolen, Vedbæk Skole, Ny Holte Skole, Dronninggårdskolen, Skovlyskolen, Parkvejskolen, Kajerødskolen, Sjælsøskolen og Høsterkøb Skole. 2. Baggrund På de kommunale idrætsanlæg (Rundforbi Idrætsanlæg, Vedbæk Stadion, Birkerød Idrætscenter og Rudegaard Idrætsanlæg) er der af de lokale fodboldklubber (Skjold Birkerød, FC Holte, Skodsborg, Holte Star og BSV) meget stor søgning på fodboldbanerne for spil af organiseret fodbold i klubregi. Den stadig store søgning til fodboldklubberne har medført, at flere af klubberne må sige nej til nye medlemmer. Der er oprettet ventelister for optagelse af nye medlemmer, da banekapaciteten på idrætsanlæggene er fuldt besat og der således ikke er mulighed for at få træningstid til flere hold og derfor ej heller mulighed for at tage imod flere børn og unge der ønsker at spille fodbold. Det er ikke muligt at udvide banekapaciteten på de fire idrætsanlæg yderligere og græsbanerne er belastet langt over den anbefalede maximale kapacitet. 3. Fodboldbanernes kapacitet og belastning Idrætsanlæggene har forskellige størrelser, antal baner og aktivitetsniveau og som følge deraf også forskellig kapacitet. Nærværende notat tager udgangspunkt i den fremtidige (pr. 1.8.2011) fordeling på Rundforbi og Vedbæk, som følge af omfordeling af stadionbanerne der. 3

Opvisningsbanerne Opvisningsbanerne i Birkerød og på Rundforbi har særlig status, idet disse kun anvendes til kampafvikling for de respektive klubbers bedste hold. I Birkerød afvikles ca. 1 kamp om dagen på opvisningsbanen og på Rundforbi ca. 1 kamp om ugen. Her følger en oplistning over antallet af fodboldspillere, antal baner og belastningen på disse. Antal medlemmer Antal aktive medlemmer pr. 31.12.2009 * Idrætsanlæg som klubben anvender Skjold Birkerød 1.229 BIC, Parkvejsskolen, Sjælsøskolen Holte Star 92 Rudegaard Skodsborg FIF 47 Rudegaard FC Holte 265 Rudegaard BSV 1.298 Rundforbi og Vedbæk Søllerød Gold Diggers 125 Rundforbi Høsterkøb 2000 137 Høsterkøb Skole *Medlemstallene er opgivet af klubberne til DIF/DBU Sjælland DBU Sjælland laver årligt statistik over antallet af medlemmer i klubberne. Skjold Birkerød og BSV er pr. 31.12.2009 henholdsvis nr. 6 og nr. 4 med hensyn til flest antal medlemmer blandt DBU Sjællands klubber. DBU Sjælland har medio juni 2011 offentliggjort de seneste medlemstal. Af denne fremgår det, at Skjold Birkerød er 8. største klub under DBU Sjælland med 1.166 medlemmer og BSV 9. største klub med 1.159 medlemmer. Samtidig er proceduren for medlemsregistreringen hos DBU Sjælland ændret i forhold til tidligere, idet tallene tidligere var udtryk for de medlemmer, der på opgørelsestidspunktet var kontingentbetalende og som havde været medlem i minimum 2 måneder. Ved den nye medlemsregistrering har klubberne indberettet antallet af medlemmer, der er eller har været aktive i klubben i perioden 1.1.2010-31.12.2010. 4

Antal baner 11:11 græsbaner 7:7 græsbaner omregnet til 11:11 baner 5:5 græsbaner omregnet til 11:11 baner Græsbaner omregnet til 11:11 baner Kunstgræsbaner omregnet til 11:11 baner Baner i alt omregnet til 11:11 baner Birkerød 5 0 0 5,00 1,50 6,50 Rundforbi 4 1 0,75 5,75 1,25 7,00 Vedbæk 3 0 0 3,00 0,50 3,50 Rudegaard 1 0,5 0 1,50 0,25 1,75 Sjælsøskolen 1 0,5 0,25 1,75 0 1,75 Parkvejskolen 1 0 0 1,00 0 1,00 Høsterkøb Skole 0 0,5 0 0,50 0 0,50 Trørødskolen 0 0,5 0 0,50 0 0,50 Vedbæk Skole 0 0,5 0 0,50 0 0,50 Ny Holte Skole 0 0,5 0 0,50 0 0,50 Dronninggårdskolen 0 0,5 0 0,50 0 0,50 Skovlyskolen 1 0,5 0 1,50 0 1,50 Kajerødskolen 0 0,5 0 0,50 0 0,50 Klubbernes belastning på idrætsanlæggene - ekskl. opvisningsbaner med særlig status (BIC og Rundforbi) Antal brugere pr. 311209 Brugerbenyttelse pr. uge Antal brugere pr. bane pr. uge på græsbaner Antal brugere pr. bane pr. uge, incl. kunstgræs Birkerød 1.229 2,5 768 559 Rundforbi 1.273 2,5 670 530 Vedbæk 150 4,0 200 171 Rudegaard 404 2,5 673 577 5

Antal timer årligt på græsbanerne Antal timer på hverdage til træning og kamp (25 uger) Antal timer i weekender til kampe Antal timer på banerne i gennemsnit Birkerød 370 360 730 Birkerød 120 90 210 Opvisningsbanen Rundforbi 11-mandsbaner Rundforbi 7-mandsbaner Rundforbi Opvisningsbanen Vedbæk 11-mandsbaner Vedbæk Opvisningsbanen I alt 475 180 655 250 180 430 0 55 55 390 45 435 200 45 245 Rudegaard 505 280 785 Sjælsøskolen 280 0 280 Parkvejskolen 80 0 80 Høsterkøb Skole 175 40 215 Anbefalet antal timer på banerne - af Asbjørn Nyholt, som rådgiver DBU 300 Til ovennævnte belastning, skal tillægges andre brugere end foreningsidrætten, herunder bl.a. skoler, gymnasier samt diverse øvrige, som i dagtimerne også gør brug af banerne. Ligeledes er evt. kampe i DGI-regi for Skjold Birkerød og BSV samt fodboldskoler/camps ikke medtaget. Skolebaner Udover idrætsanlæggene anvender Skjold Birkerød skolebanen ved Sjælsøskolen ca. 280 timer om året til træning og kamp, Parkvejskolen ca. 80 timer om året til træning og kamp og Høsterkøb 2000 anvender skolebanen ved Høsterkøb Skole ca. 215 timer årligt til træning og kamp. Anbefalet belastning af banerne Hvis man rådspørger sig hos fageksperter udi pleje af fodboldbaner, så anbefales det fra Danmarks førende græsekspert Asbjørn Nyholt, som også rådgiver DBU, at slidkapaciteten - der betegner det antal timer, der kan spilles på en græsbane på et år - er fastsat til 300 timer. På et divisionsstadion anbefales der omkring 50 timers årligt brug. 6

4. Banernes stand Rådgivende ingeniør Jørgen Hegner fra firmaet Dines Jørgensen & Co. A/S, har den 23.11.2010 udarbejdet notat om græsbanernes tilstand, på baggrund af besigtigelse af banerne henholdsvis den 9.6.2010, 9.8.2010 og 28.10.2010. I notatet konkluderer han, "at den nuværende belastning af banerne er i overkanten i forhold til det oplyste antal brugere. Henset til den aktuelle belastning af banerne, så synes banerne at have en generelt fin standard. At banerne kan holde en generel god stand, skyldes bl.a. det vedligeholdelsesprogram som udføres, herunder den nøje tilrettelagte eftersåning, luftning og gødskning af banerne". Dines Jørgensen & Co. A/S anbefaler, at banerne aflastes ved, at opgradere de største af skolebanerne og flytte brugere dertil, da en mindre belastning vil give bedre vækstbetingelser for græstæppet, specielt i den sene del af forårs- og efterårssæsonen. Yderligere anbefaler rådgiveren en indsats på de enkelte idrætsanlæg som følger: Birkerød Idrætscenter Træningsbane 3 er en del ujævn og særdeles våd i perioder med nedbør. En omlægning af en del af førnævnte træningsareal, evt. suppleret med ekstra dræning. Rundforbi Idrætsanlæg Der bør arbejdes mere intensivt med baneflytningsplanen for forskellige placeringer af 5:5 banerne, således at banernes opstregning løbende ændres, specielt for at flytte belastningen omkring målfelterne. Vedbæk Stadion Den ene af 11:11 træningsbanerne bør drænes og et nyt vækstlag pålægges. Ligeledes bør stadionbanen også få et nyt vækstlag på den midterste del af banen og dræn i hele banen. Rudegaard Idrætsanlæg Ved udskiftning af 7:7 banerne til én kunstgræsbane, kan de mange brugere af det nuværende græsareal benytte kunstgræsbanen, uden at der sker unødig slidtage. Skolebanerne Greenkeeper Benny Jørgensen har besigtiget de 10 baner på kommunens skoler. På fem af skolerne ligger banen meget tæt på skolen og anvendes derfor også som legeplads. Mange af banerne anvendes også af hundeluftere. Banernes stand er efter standarden "Brugsplæne" og er derfor meget ujævne sammenlignet med idrætsanlæggenes baner, som plejes efter standarden "Sportsplæne". 7

Brugsplæne Standarden Brugsplæne beskrives ved, at banen plejes som en normal græsplæne, hvilket vil sige, at den klippes jævnligt, men ikke vertikalskæres, vertidrænes, gødskes m.m. Sportsplæne Standarden Sportsplæne beskrives ved at have en max. græshøjde på 4 cm og et jævnt, tæt og slidstærkt græstæppe, som skabes ved særlige græsplejeindgreb, bl.a. vertidræning, vertikalskæring, gødskning og eftersåning. Såfremt skolebanerne skal anvendes til organiseret fodbold, bør der ske en opgradering af banerne, ved at de opgraderes til standard "Sportsplæne". Det vurderes, at den årlige meromkostning ved drift af Sportsplæne i forhold til en Brugsplæne udgør ca. kr. 58.000 for en 11 mandsbane. På de 5 skoler hvor banen ligger tæt op af skolen og derfor også anvendes som legeplads, kan det ikke anbefales at bruge banerne til organiseret fodbold, da det vil kræve meget store ressourcer at holde banerne på standard "Sportsplæne". 5. Hvad kan forbedres og hvordan Information og dialog Informationen og dialogen med klubberne har i år været intensiveret, for at sikre øget viden om banernes pleje, vedligeholdelsesprogram, belastning og aktuelle brug. Der bør som minimum afholdes møde med klubberne 1-2 gange om året, hvor der bl.a. informeres om banernes stand, pleje- og vedligeholdelsesplaner. Ligeledes at der løbende gennem året informeres om aflysninger, aktuel stand, pleje og lign., således at brugerne hele tiden er opdateret på den aktuelle stand og de aktuelle vedligeholdelsesplaner. Udover fokus på øget information og dialog kan også skolebaner tages i brug til organiseret træning. Anvendelse af skolebaner Anvendelse af skolebanerne har været drøftet med Skoleområdet, og træning på skolebanerne vil kunne ske, når SFO er færdig med at anvende disse fra kl. 17.00. Ved yderligere anvendelse af skolebaner til træning, vil det kunne aflaste idrætsanlæggene som følger: Rundforbi og Vedbæk Idrætsanlæg: 7-mandsbane på Trørødskolen 7-mandsbane på Vedbæk Skole 8

Hvilket vil indebære, at antallet af brugere pr. bane på Rundforbi reduceres fra 530 til 455 pr. uge og belastningen på banerne fra 543 timer til 465 timer om året. Rudegaard Idrætsanlæg: 7-mandsbane på Ny Holte Skole 7-mandsbane på Dronninggårdskolen 7-mandsbane på Skovlyskolen 11-mandsbane (centerbane/atletikbane) på Skovlyskolen Hvilket vil indebære, at antallet af brugere pr. bane reduceres fra 577 til 237 pr. uge og belastningen på banerne fra 785 timer til 323 timer om året. Birkerød Idrætscenter: 7-mandsbane på Parkvejskolen 7-mandsbane på Kajerødskolen Hvilket vil indebære, at antallet af brugere pr. uge pr. bane reduceres fra 559 til 473 pr. uge og belastningen på banerne fra 730 timer til 618 timer om året. For at illustrere placering af skolebaner i forhold til de berørte idrætsanlæg er udarbejdet kortskitse med placeringen af skolerne i forhold til idrætsanlæggene. Etablering af nye boldbaner Et areal til boldbaner skal som udgangspunkt ligge i byzone og være udlagt til fritidsformål. Sådanne arealer findes så vidt det vides ikke i kommunen. Kunstgræsbaner skyder frem alle steder i landet og det som hovedregel som erstatning for grusbaner, hvilket også har været tilfældet i Rudersdal. DBU har undersøgt anvendelse af kunstgræsbaner til afvikling af kampe. Dette i erkendelse af, at vejrliget i Danmark vanskeliggør afvikling af kampe i tidligt forår og sent efterår, og det med efterfølgende meget dårlige græsbaner som konsekvens. Undersøgelsen, som DBU har foretaget omkring anvendelse af kunstgræsbaner, viser, at kvaliteten på kunstgræs nu er så god, at kunstgræsbaner er kommet for at blive. DBU's bestyrelse har i maj 2011 besluttet, at det er muligt at anvende kunstgræs på stadions til afvikling af kampe i herre-dm, inkl. superligaen. Rudersdal Kommune har som nævnt hidtil erstattet grusbaner med kunstgræs, hvorfor en overvejelse fremover bør være at erstatte græsbaner med kunstgræs. 9

6. Økonomi/investering Følgende forslag til nyanlæg og renovering af fodboldbaner i Rudersdal Kommune kan anbefales. Anlæg Birkerød Idrætscenter Omlægning af vækstlag på bane 3 Birkerød Idrætscenter i alt Vedbæk Stadion Omlægning af dræn på 1 træningsbane Omlægning af dræn på stadionbane Omlægning af vækstlag på stadionbane Vedbæk Stadion i alt Rudegaard Idrætsanlæg Kunstgræs på eksisterende 7-mandsgræsbaner Nyt lysanlæg på ny kunstgræsbane Rudegaard Idrætsanlæg i alt Høsterkøb Skole Nyt dræn på 7 mandsbane Høsterkøb Skole i alt Opgradering af skolebanerne I alt 400.000 kr. 400.000 kr. 300.000 kr. 250.000 kr. 300.000 kr. 850.000 kr. 3.500.000 kr. 1.500.000 kr. 5.000.000 kr. 35.000 kr. 35.000 kr. 100.000 kr. 6.385.000 kr. Drift Skolebaner For at skolebanerne skal have status af en sportsplæne, skal der ske en øget vedligeholdelse, for at banerne kan have den rette kvalitet, og dette vil medføre følgende årlige driftsomkostninger: Trørødskolen 21.000 kr. Vedbæk Skole 21.000 kr. Ny Holte Skole 21.000 kr. Dronninggårdskolen 21.000 kr. Skovlyskolen 21.000 kr. Skovlyskolen (centerbane/atletikbane) 21.000 kr. Parkvejskolen 48.000 kr. Kajerødskolen 48.000 kr. Sjælsøskolen 92.500 kr. Høsterkøb Skole 21.000 kr. Opgradering til Sportsplæne i alt 335.500 kr. 10

Udover et årligt driftsbeløb på 335.500 kr. skal der også bruges et engangsbeløb på 100.000 kr. for at bringe skolebanerne fra at have status som brugsplæne til at have status som sportsplæne. 7. Særlige opmærksomhedspunkter Fodboldklubberne Forinden evt. ibrugtagning og forbedring af skolebaner bør der være en indgående dialog og afklaring med fodboldklubberne herom. Der må nok forventes modstand fra nogle af klubberne til at gøre brug af skolebanerne, idet de forventeligt vil anføre, at det vil medføre øget risiko for, at de berørte fodboldspillere, trænere m.m. vil føle, at de ikke længere er en del af foreningslivet og fællesskabet i en samlet klub på ét anlæg. Brug af skolebaner Skolebanerne anvendes i dag primært til institutionsbrug, og såfremt de også ønskes anvendt til fritidsbrug, skal Byplan konkret tage stilling hertil for hver enkelt skolebane. Naboerne Da alle skolebanerne ligger i eller tæt på parcelhuskvarterer, må det antages, at der vil blive gjort indsigelser mod anvendelse af skolebanerne til organiseret fodbold som følge af den øgede støj og trafik, som vil opstå i forbindelse hermed. 8. Konklusion Det kan konstateres, at belastningen på den overvejende del af idrætsanlæggenes fodboldbaner i Rudersdal Kommune er dobbelt så stor som det anbefalede, hvilket indebærer, at træning og kampe for breddeholdene afvikles på overbelastede og ofte også nedslidte græsbaner. Træning og kampe for BSV s elitehold sker på gode baner som følge af den igangværende omlægning mellem Rundforbi og Vedbæk. Skjold Birkerøds elitehold spiller kampe på en god stadionbane, men træner på overbelastede baner. Søllerød Gold Diggers elitehold både træner og spiller kampe på en overbelastet bane. Vedligeholdelsesprogrammerne af banerne er gode, nær det optimale og i absolut top sammenlignet med andre kommuners anlæg. Såfremt der permanent ønskes en bedre kvalitet af banerne, kan dette kun ske ved at reducere den nuværende belastning på banerne, svarende til etablering af mulighed for at anvende yderligere mindst 6 ekstra baner og det under forudsætning af, at klubberne ikke samtidig øger deres belastning på banerne i forhold til det nuværende. 11

9. Anbefaling Banekvalitet Der er et ønske om, at banerne har så høj kvalitet som muligt og dette ved, at slidkapaciteten holdes på så lavt niveau som muligt. Dette indebærer, at der bør ske en reduktion af den nuværende belastning af græsbanerne, ved at der nyinddrages ekstra baner til træning, uden at klubberne samtidig øger deres belastning på banerne og det samtidig med, at der også nyetableres flere kunstgræsbaner til afløsning for græsbaner. Renovering af baner De nuværende baner bør renoveres som følger og i prioriteret orden: 1. Høsterkøb Skole nyt dræn 2. Birkerød Idrætscenter omlægning af vækstlag på bane 3 3. Rudegaard Idrætsanlæg anlæggelse af kunstgræs med lys på eksisterende 7-mandsgræsbaner 4. Vedbæk Stadion omlægning af dræn på 1 træningsbane 5. Vedbæk Stadion omlægning af dræn på stadionbane 6. Vedbæk Stadion omlægning af vækstlag på stadionbane Skolebaner Det anbefales at udvide anvendelsen af skolebaner til organiseret fodboldspil ved at overføre træning fra idrætsanlæg til skolebaner som følger: Rundforbi Idrætsanlæg: 7-mandsbane på Trørødskolen 7-mandsbane på Vedbæk Skole Rudegaard Idrætsanlæg: 7-mandsbane på Ny Holte Skole 7-mandsbane på Dronninggårdskolen 7-mandsbane på Skovlyskolen 11-mandsbane (centerbane/atletikbane) på Skovlyskolen Birkerød Idrætscenter: 7-mandsbane på Parkvejskolen 7-mandsbane på Kajerødskolen Kampafvikling Alle kampe bør afvikles på idrætsanlæggene/stadions, idet disse skaber de bedste rammer for afvikling af kampe. Drøftelse med klubberne Forinden en endelig beslutning anbefales det, at der tages en grundig drøftelse med de berørte klubber om løsningsmodeller. 12