NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent eller byggefirma, for der skal laves en energirammeberegning, inden du kan få byggetilladelse. En energirammeberegning er en kompliceret beregning, der kan udføres via computerprogrammet Be06, som SBI (Statens Byggeforsknings Institut) har udarbejdet. Energirammeberegningen indeholder oplysninger om gulvenes, loftets, ydervæggenes og vinduernes isoleringsevner, bygningens areal samt bygningens placering på grunden, så beregningen kan tage højde for solindfaldet gennem vinduerne. Derudover skal oplysninger om varmeforsyningen (el, fjernvarme eller kedel) indtastes, for eksempel virkningsgraden på en gaskedel samt en lang række andre tal for kedlen. Energirammeberegningen regner på al den energi, der tilføres bygningen som energi til opvarmning, elforbrug til ventilation og pumper, opvarmning af det varme vand, belysning (dog ikke for boliger) m.m. Der er også mulighed for at medregne solvarme, varmepumper og solceller. Bygger du en anden type bygning end en bolig, skal belysning også medregnes. Har du selv mod på at give dig i kast med beregningen, kan programmet købes ved Byggecentrum for 2500 kr. ekskl. moms samt 1000 kr. for en årlig opdatering. Der findes også andre udbydere, som sælger beregningsprogrammer, der tager afsæt i Be06, såsom Isover og Rockwool. Programmet skal dog være godkendt hos SBI for at kunne anvendes til nybyggeri. Køreplan for et nybyggeri efter de nye regler 1. skridt Huset tegnes af dig eller en professionel 2. skridt er selve energirammeberegningen, og den skal opfylde én af nedenstående rammer afhængig af hvilken type bygning, der er tale om. Med andre ord må energirammeberegningen ikke overstige rammen. Rammen for enfamiliehuse, kollegier etageboliger og hoteller: 70 + 2200/ A kwh/m 2 (A = bruttoarealet) Et hus på 150 m 2 må max have et energiforbrug på 84, 7 kwh/m 2
Bemærk at elborbrug til belysning ikke regnes med for boliger. Rammen for andre bygninger: 95 + 2200/ A kwh/m2 (A = bruttoarealet) En bygning på 150 m 2 må max have et energiforbrug på 109, 7 kwh/m 2 Rammen for lavenergibyggeri klasse 2: 50 + 1600/A kwh/m2 (A = bruttoarealet) Et hus på 150 m 2 må max have et energiforbrug på 60, 7 kwh/m 2 svarende til et energiforbrug på ca. 75 % i forhold til et standardhus Rammen for lavenergibyggeri klasse 1: 35 + 1100/A kwh/m2 (A = bruttoarealet) Et hus på 150 m 2 må max have et energiforbrug på 42,3 kwh/m 2 svarende til et energiforbrug på ca. 50 % i forhold til et standardhus Bemærk at 1. og 2. skridt ofte vil vekselvirke, idet huset som skal tilpasses for at energirammen kan opfyldes, f.eks. i form af ændrede vinduesarealer/orientering. 3. skridt Energirammeberegningen indsendes elektronisk til FEM-sekretariatet, (Fællessekretariatet for eftersyns- og mærkningsordningerne, www.femsek.dk) som en XML-fil sammen med et indberetningsskema. I indberetningsskemaet skal der udfyldes en række relevante oplysninger såsom BBR-nr., adresse, bygningsejerens navn, bygningens anvendelse m.v. 4. skridt FEM-sekretariatet sender en kvittering til bygningsejeren for modtagelse af energirammeberegningen og indberetningsskemaet. Kvitteringen indeholder relevante oplysninger fra indberetningen samt et journalnummer. 5. skridt Kvitteringen fra FEM-sekretariatet og energirammeberegningen skal vedlægges ansøgningen om byggetilladelse til kommunen sammen med tegninger og andet. Kontakt din kommune for yderligere information om byggeansøgsningsmaterialet.
6. skridt Kommunen udsteder byggetilladelse og byggeriet kan starte. Vær opmærksom på, at kommunen kan stille krav i byggetilladelsen om tæthedsprøvning af byggeriet, når det står færdigt. 7. skridt Ændringer af byggeriet, der opstår undervejs i byggeperioden, og som har betydning for energirammeberegningen, skal indberettes til FEM-sekretariatet og kommunen (for eksempel ændret vinduesareal, anden orientering af bygningen, en anden type kedel). Man skal selvfølgelig sikre sig, at den nye energirammeberegning ikke overstiger energirammen med ændringerne. 8. skridt Undervejs i byggeprocessen skal utilgængelige konstruktioner dokumenteres, eventuelt i form af fotos. For eksempel skal gulvisolering fotograferes, inden der støbes betongulv. Denne dokumentation skal bruges over for energikonsulenten, som kommer, når byggeriet er færdigt. 9. skridt Byggeriet står færdigt. 10. skridt Du eller din rådgiver skal kontakte en uafhængig og godkendt energikonsulent, der skal energimærke bygningen. Uafhængig vil sige at energikonsulenten ikke må sidde i samme firma som den person, der har udført energirammeberegningen. Energikonsulenten godkendes af FEM-sekretariatet. På FEM-sekretariatets hjemmeside kan du se hvilke energikonsulenter, der er godkendt til den pågældende bygningskategori. Energikonsulenten skal have følgende fra bygningsejerne: - Tegninger - Dokumentation for valgte bygningsdele - Dokumentation af utilgængelige bygningsdele (evt. fotos) - Dokumentation for de anvendte produkters energieffektivitet (F.eks. værdier for gaskedlen) - Indreguleringsrapporter for ventilations- og varmeanlæg - Journalnummer (Energikonsulenten kan så hente beregningen i FEM-sekretariatet) Energikonsulenten besigtiger bygningen og gennemgår energirammeberegningen. På den baggrund energimærker energikonsulenten bygningen, hvilket beviser at bygningsreglementets energikrav er overholdt. 11. skridt Energikonsulenten sender energimærkningen til bygningsejeren 12. skridt
Bygningsejeren sender energimærkningen til kommunen i forbindelse med færdigmelding af byggeriet. Hvis kommunen har forlangt en tæthedsprøvning, skal bygningsejeren også indsende dokumentation på tæthedsprøvningen. Tæthedprøvningen udføres af en række firmaer og foregår ved, at en Blowerdoor sættes i stedet for hoveddøren. Blowerdooren skaber henholdsvis over og -undertryk i bygningen ved 50 Pa. Luftskiftet må ikke overstige 1,5 l/s m 2. Under tæthedprøvningen lukkes naturlige åbninger såsom emhætte, udeluft-ventiler og ventilationsventiler, så det kun er utætheder i klimaskærmen (ydervægge, tag, vinduer gulv), man måler på. 13. skridt Hvis der ikke er anmærkninger til byggeriet, vil bygningsejeren modtage en anmærkningsfri BBR-registrering. Ellers kan kommunen udstede påbud om at udbedre manglerne.
SOMMERHUS Vil du bygge sommerhus? Vær opmærksom på, at sommerhusets energiforbrug skal dokumenteres, inden du kan få byggetilladelse. Der er kommet nye regler, som er trådt i kraft pr. 1. april 2006. Køreplan for bygning af nyt sommerhus 1. skridt Sommerhuset tegnes af dig eller en professionel 2. skridt Sammen med byggeansøgningen skal du dokumentere sommerhusets energiforbrug. Det kan gøres på to måder: A. Du kan dokumentere, at U-værdierne/linietabene for hver bygningsdel ikke overskrider bygningsreglementets krav, og at vinduesarealet samtidig max. udgør 30 % af det opvarmede etageareal. (Jo lavere U-værdien/linietabet er, desto bedre er bygningsdelen isoleret) U-værdier W/m² K Isoleringstykkelse mm * Ydervægge og kældervægge 0,30 Ca. 100-140 Skillevægge og etageadskillelse 0,40 Ca. 95 Terrændæk og kældergulve 0,20 Ca. 150 Terrændæk, kældergulve og 0,15 Ca. 200 gulvvarme Tagkonstruktioner 0,20 Ca. 190-210 Vinduer, yderdøre og ovenlys 2,30 Vinduer efter 1. januar 2008 2,00 Linietab W/m K Fundamenter 0,20 Fundamenter ved gulvvarme 0,15 Samling: ydervæg og vinduer 0,06 Samling: tag og vinduer 0,15 * Isoleringstykkelse afhænger af den pågældende konstruktion
B. Alternativt kan der udføres en varmetabsramme, som giver mulighed for at ændre U-værdier og linietab samt øge vinduesarealet. En varmetabsramme dokumenterer, at varmetabet i sommerhuset ikke bliver større, end hvis ovennævnte punkt A var opfyldt. Illustreret med en vægt betyder det, at når et meget energislugende vinduesparti får vægtskålen til at tippe over, skal der puttes tilsvarende energibesparelser i den anden vægtskål, så balancen bibeholdes. I dette tilfælde (B) har du lov til at justere mængden af isolering i vægge, loft eller gulv, eller du må ud at finde vinduer med endnu bedre U-værdier end standarden. 3.skridt Kommunen udsteder byggetilladelse og byggeriet kan begynde 4.skridt Du eller din rådgiver skal kontakte en uafhængig og godkendt energikonsulent, som skal energimærke sommerhuset. Uafhængig vil sige, at energikonsulenten ikke må sidde i samme firma som den person, som har udført dokumentationen på sommerhusets energiforbrug. Energikonsulenten godkendes af FEM-sekretariatet. På FEM-sekretariatets hjemmeside kan du se hvilke energikonsulenter, der er godkendt til den pågældende bygningskategori. Energikonsulenten skal have følgende af bygningsejerne: Dokumentation på sommerhusets energiforbrug Tegninger Dokumentation for valgte bygningsdele Dokumentation af utilgængelige bygningsdele (evt. fotos) 5.skridt Hvis der ikke er anmærkninger til byggeriet, vil bygningsejeren modtage en anmærkningsfri BBR-registrering. Ellers kan kommunen udstede påbud om at udbedre manglerne.
TILBYGNING Tilbygning til eksisterende bygning Vær opmærksom på, at tilbygningens energiforbrug skal dokumenteres, inden du kan få byggetilladelse. Der er kommet nye regler, som er trådt i kraft pr. 1. april 2006. Vær ligeledes opmærksom på at al udvidelse af etagearealet kommer ind under disse regler, f.eks. også kviste. Når du vil lave en tilbygning 1.skridt Tilbygningen tegnes af dig eller af en professionel 2.skridt Sammen med byggeansøgningen skal du dokumentere tilbygningens energiforbrug over for kommunen. Det kan gøres på tre måder: A. Man dokumenterer at U-værdierne/ linietabene (jo lavere U- værdien/linietabet er des bedre er bygningsdelen isoleret) for hver bygningsdel ikke overskrider bygningsreglementets krav og samtidig er vinduesarealet max 22 % af det opvarmede etageareal. U-værdier W/m² K Isoleringstykkelse mm * Ydervægge og kældervægge 0,20 Ca. 200 Skillevægge og etageadskillelse 0,40 Ca. 95 Terrændæk, kældergulve 0,15 Ca. 200 Terrændæk, kældergulve, 0,12 Ca. 260 gulvvarme Tagkonstruktioner 0,15 Ca. 235-260 Vinduer, yderdøre og ovenlys 1,50 Linietab W/m K Fundamenter 0,15 Fundamenter v. gulvvarme 0,12 Samling, ydervæg og vinduer 0,03 Samling, tag og vinduer 0,10
* isoleringstykkelsen afhænger af den pågældende konstruktion B. Alternativt kan man udføre en varmetabsramme, som giver mulighed for at ændre U-værdier og linietab og øge vinduesarealet. En varmetabsramme dokumenterer, at varmetabet i tilbygningen ikke bliver større, end hvis punkt 1 var opfyldt. Illustreret med en vægt betyder det, at når et meget energislugende vinduesparti får vægtskålen til at tippe over, skal der puttes tilsvarende energibesparelser i den anden vægtskål, så balancen bibeholdes. I dette tilfælde har du lov til at justere mængden af isolering i vægge, loft eller gulv, eller du må finde vinduer med endnu bedre U-værdier end standarden. C. Endelig kan man lave en energirammeberegning for tilbygningen. Energirammeberegningen skal opfylde én af nedenstående rammer afhængig af hvilken type tilbygning der er tale om. Med andre ord må energirammeberegningen ikke overstige rammen. Rammen for enfamiliehuse, kollegier etageboliger, hoteller 70 + 2200/ A kwh/m 2 (A = bruttoarealet) Et hus på 150 m 2 må max have et energiforbrug på 84, 7 kwh/m 2 Rammen for andre bygninger 95 + 2200/ A kwh/m2 (A = bruttoarealet) En bygning på 150 m 2 må max have et energiforbrug på 109, 7 kwh/m 2 Rammen for lavenergibyggeri klasse 2 50 + 1600/A kwh/m2 (A = bruttoarealet) Et hus på 150 m 2 må max have et energiforbrug på 60, 7 kwh/m 2 svarende til et energiforbrug på ca. 75 % i forhold til et standardhus Rammen for lavenergibyggeri klasse 1 35 + 1100/A kwh/m2 (A = bruttoarealet)
Et hus på 150 m 2 må max have et energiforbrug på 42,3 kwh/m 2 svarende til et energiforbrug på ca. 50 % i forhold til et standardhus 3.skridt Kommunen udsteder byggetilladelse og byggeriet kan begynde 4.skridt Byggeriet står færdigt og skal ikke energimærkes
OMBYGNING Vil du bygge om? Vær opmærksom på, at der er kommet særlige regler for ombygninger som har indflydelse på husets energiforbrug. De er trådt i kraft pr. 1. april 2006. Med ombygning forstås ændringer af et hus, der ikke gør huset større. Det kan være tiltag som at udskifte installationer, skifte tag, vinduer eller lignende. Har du et enfamiliehus, dobbelthus, sommerhus eller andre mindre bygninger, som du skal renovere, gælder Bygningsreglement for småhuse (BR-S). For alle andre bygninger gælder det almindelige bygningsreglement (BR-95). Ombygningsrelgerne gælder ikke for fredede eller bevaringsværdige bygninger. Når man bygger om, skal man overveje om man foretager en væsentlig anvendelsesændring, som f.eks. at inddrage en uudnyttet tagetage til bolig. I så fald skal man bruge reglerne for tilbygninger. Hvis dit byggeprojekt er omfattet af BR-S, skal du først se på, om det er omfattet af enkeltforanstaltninger. Hvis byggeriet ikke er omfattet af enkeltforanstaltninger, men alligevel omfatter mere end 25% af klimaskærmen, installationer eller mere end 25% af seneste offentlige ejendomsvurdering, skal du se på 25%-reglerne. Hvis dit byggeprojekt er omfattet af BR-95, skal du først se på, om det er omfattet af 25%-reglerne. Hvis det ikke er tilfældet, skal du alligevel se, om det er omfattet af enkeltforanstaltninger. Enkeltforanstaltninger Hvis du skal udskifte en af nedenstående enkeltforanstaltninger, skal du undersøge, om det kan svare sig at bringe dem på niveau med kravene. Enkeltforanstaltningerne omfatter: Udskiftning af kedel Skift af varmeforsyning Isolering af ydervægge i forbindelse med udskiftning af regnskærmen Udskiftning af tagdækning Udskiftning af alle vinduer i en facade. Hvis du eksempelvis står og skal udskifte dit tegltag, skal du undersøge, om det kan svare sig at efterisolere dit tag, så isoleringskravene opfyldes. Isoleringskravet, betegnet som U-værdien, er det samme krav som for tilbygninger. U-værdien for tagkonstruktioner er 0,15 W/m 2 K svarende til 235-260 mm isolering, afhængig af den
pågældende konstruktion. Du skal bruge denne rentabilitetsformel til at afgøre, hvorvidt det kan svare sig: Besparelse [kr] x Levetid [år] 1,33 Investering [kr] Levetid Max tilbagebetalingstid Efterisolering af beskyttede bygningsdele f.eks. hulmursisolering 40 år 30 år Efterisolering af tilgængelige bygningsdele, vinduer 20 år 15 år og opvarmningssystemer Kedelanlæg 10 år 7,5 år Automatik og fuger 5 år 3,75 år Hvis du har en tagkonstruktion, hvor isoleringen er pakket ind mellem den indvendige beklædning og tagbeklædning, er isoleringen utilgængelig og har dermed en levetid på 40 år. Hvis tilbagebetalingstiden (Investering/besparelsen) er 30 år eller mindre for at efterisolere taget, skal det udføres, og omvendt: hvis tilbagebetalingstiden er større end de 30 år, skal det ikke gennemføres. Der kan være byggetekniske forhold, der gør, at efterisoleringen ikke kan gennemføres, såsom at bygningens højde bliver for høj, fordi der skal gøres plads til ekstra isolering. Imidlertid skal mindre rentable arbejder, der nedbringer energibehovet, udføres, selvom kravene ikke kan opfyldes fuldt ud. Hvis eksempelvis en hulmursisolering ikke er nok til at opfylde isoleringskravene, og det samtidig ikke er rentabelt at opfylde isoleringskravene ved enten en indvendig eller udvendig isolering, skal hulmursisoleringen alligevel gennemføres. 25 % -reglerne Hvis man laver udskiftninger, der berører klimaskærm (husets skal) eller installationer (varmeanlæg, ventilationsanlæg, køleanlæg og varmtvandsinstallation) og arbejdet udgør mere end 25 % af klimaskærmen eller hvor udgiften udgør mere end 25 % af seneste offentlige ejendomsværdi fratrukket grundværdien skal isoleringskravene og kravene til installationer opfyldes, såfremt det er rentabelt. Det vil sige, at det for alle bygningsdele i klimaskærmen (ikke indvendige vægge) skal vurderes, hvorvidt det kan betale sig at forbedre dem, så isoleringsværdien opfylder kravet som for en tilbygning. U-værdier W/m² K Isoleringstykkelse mm * Ydervægge og kældervægge 0,20 Ca. 200
Skillevægge og etageadskillelse 0,40 Ca. 95 Terrændæk, kældergulve 0,15 Ca. 200 Terrændæk, kældergulve, 0,12 Ca. 260 gulvvarme Tagkonstruktioner 0,15 Ca. 235-260 Vinduer, yderdøre og ovenlys 1,50 Linietab W/m K Fundamenter 0,15 Fundamenter v. gulvvarme 0,12 Samling, ydervæg og vinduer 0,03 Samling, tag og vinduer 0,10 * Isoleringstykkelsen afhænger af den pågældende konstruktion Det er meget sjældent at 25%-reglerne kommer i anvendelse i bygningsreglement for småhuse. Et eksempel på anvendelse af 25%-reglerne er følgende: Hvis du vil have lavet gulvvarme i dit hus og dermed berører terrændækket (gulvet), og det udgør mere end 25 % af klimaskærmen vil 25 % -reglerne komme i spil, fordi terrændækket ikke er en enkeltforanstaltning. Ombygninger skal ikke energimærkes.