Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Transkript

1 Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden for det nye BR Energiregler i BR Sammenhæng mellem BR og energimærkningsrapport Be06 beregningskernen Erfaringer fra energimærkningen 2 1

2 Energiforbrug Energiforbrug til opvarmning, og ventilation af bygninger udgør ca. 40 % af det samlede energiforbrug 30 % af energiforbruget går til transport 30 % af energiforbruget går til proces og produktion 3 Baggrund: EU-direktivet Direktiv 2002/91 om bygningers energimæssige ydeevne. Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder. Besparelser et væsentligt mål for at nedbringe forbruget i bygninger, der udgør ca. 40 pct. af energiforbruget i Europa. 4 2

3 EU-direktiv om Energy Performance of Buildings Ramme for metode til beregning af den samlede energieffektivitet for bygninger. Minimumskrav til energieffektivitet for nye bygninger. Minimumskrav til energieffektivitet for større bygninger i forbindelse med renovering. Energimærkning af bygninger. Regelmæssig inspektion af kedler og luftkonditioneringsanlæg. Vurdering af varmeanlæg, hvor kedlen er mere end 15 år gammel. 5 Artikel 2, definitioner Energimæssig ydeevne: Den faktisk forbrugte energimængde eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de forskellige behov ved normal brug af bygningen, herunder opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning. 6 3

4 Én fælles international beregningsmetode? Formålet med CEN-arbejdet er pt. at støtte de enkelte lande i at opstille en beregningsmetode. De enkelte lande gør det ret forskelligartet. Nogle af landene vælger formodentligt forskellige metoder til de forskellige formål. CEN-arbejdet skal begrænse antallet af tilfældige varianter. Der er adskillige parallelle valgmuligheder indenfor de CEN-standarder, som nu er på vej. Èn fælles beregningsmetode skal nok ikke forventes indenfor en overskuelig fremtid (om nogensinde). 7 EPBD s påvirkning af BR + EM Ny beregningsmetode, brutto-energiforbrug, Indeklima en del af beregningen af energiforbrug - overtemperaturer i DK, 1500 m² -> 1000 m², Maks. 5 år gamle mærker (10 år i EPBD), Regelmæssig mærkning af alle offentlige bygninger, Regelmæssig mærkning af bygninger over 1000 m 2, Energimærkning ved salg og udlejning (også sommerhuse), Krav om kontrol og energimærkning af nye bygninger. 8 4

5 BR 95 BR-S 98 Bygningsreglement 2007 Inkl. tillæg 1-15 (12-15) Inkl. tillæg 1-12 (9-12) 9 Energiramme Energiramme for tilført energi til bygningsdrift Varme + 2,5 x El + Overtemperatur Krav til varmetab ved transmission Mindstekrav til bygningsdele og linietab 10 5

6 Energiramme for boliger, kollegier, hoteller m.m. Det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling og varmt brugsvand må højst være: /A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. 11 Energikrav BR=Bygningsreglement Lavenergiklasse 1 og 2 kwh pr. m Gns.eks. BR 61 BR 72 BR 77 BR 95 BR

7 Lufttæthed og ventilation Nyhed: Krav til bygningers lufttæthed. Luftskiftet må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa. Kan kræves eftervist ved måling. Svarer til ca. 0,2 h -1 ved normal trykforskel. Naturligt ventilerede huse (SBi 236, 1994) har et gns. luftskifte på 0,35 h -1, gav ændrede krav til åbningsarealer i BR 95 & BR-S Lavenergibygninger klasse 2 En bygning er lavenergibygning klasse 2, hvis det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling, varmt brugsvand og evt. belysning højst er: /A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. (ca. 75 % af mindstekravet til boliger) 14 7

8 Lavenergibygninger klasse 1 En bygning er lavenergibygning klasse 1, hvis det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling, varmt brugsvand og evt. belysning højst er: /A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. (50 % af mindstekravet til boliger) 15 Rentable foranstaltninger Rentabilitetskriterier fra energi-mærkningen anvendes. De foranstaltninger som skal gennemføres er dem, som fremgår af energimærkningen. Foreligger der ikke en energimærkning, anvendes de samme kriterier som grundlag. besparelse levetid Rentable hvis: > 1,33 investering Som udgangspunkt skal isoleringskravene til tilbygninger samt kravene til installationer opfyldes. 16 8

9 Udskiftning af vinduer Tagvinduer, ovenlys og facadevis forbedring af vinduer med forsatsrammer skal have en U-værdi, der ikke overstiger 1,80 Wm²K. Specielle regler for vinduer med små glaspartier 17 Energimærkning før ibrugtagning Energimærkningen skal dokumentere, at kravene til bygningens energimæssige ydeevne er opfyldt. Energimærkningen udarbejdes af uvildig energikonsulent, der er registreret og godkendt til at udarbejde energimærkning. Energimærkningen skal foreligge før ibrugtagning af byggeriet. 18 9

10 Mærkningsordningen Bygningsreglement Nyt hus Ibrugtagningstilladelse Byggetilladelse Be06 (SBi) Regnekerne Energimærkning DS Gl. hus Energikonsulent EK-Pro BuiltDesk etc etc Bygningsejer Energimærke ENS / FEM Internet? (OIS-server) 19 Beregningsmetoden skal bruges på alle typer bygninger Store og små. Simple og komplekse. Småhuse, etageejendomme, kontorer, institutioner mv. Skal også bruges ved mærkning af eksisterende bygninger. I princippet samme metode, men stor forskel på nødvendig mængde inddata

11 Beregningsmetode Balance mellem: Detaljeringsgrad og beregningsnøjagtighed. Kompleksitet og anvendelighed. Motivation til energieffektive løsninger og optimering. 21 Europæiske standarder Den danske beregningsmetode er i videst mulig udstrækning baseret på europæiske standarder og forslag til europæiske standarder. CEN har fra EU-kommissionen fået mandat til 31 standardiseringsemner i relation til direktivet

12 Den danske beregningsmetode Hoveddefinitioner i tillæg 12, bilag 8 til BR 95 samt tilsvarende i tillæg 9, bilag E til BR-S 98. Detaljeret fastlæggelse af metoden i SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov. SBi-anvisningen inkluderer edb-program som består af: en beregningskerne, et bruger-interface beregnet til BR, samt en beskrivelse af metode og inddata. Beregningskernen kan også bruges af andre programmer fx til energimærkning. 23 SBi anvisning 213: SBi anvisning 213: Bygningers energibehov Beregningsvejedning Beregningsmetode og program, Be

13 Be06 GUI Input XML Beregningskerne Be06Eng.dll XML GUI Output XML Myndighedsbehandling Be06 25 Beregningsprogram: Be

14 Fremover Beregningsmetoden og -kernen opdateres i takt med at CEN-standarderne falder på plads (vil ske for det samlede sæt af standarder). Der føres juridisk logbog over ændringerne i beregningsmetoden og kernen bl.a. af hensyn til byggesagsbehandlingen inklusive energimærkningen inden ibrugtagning. 27 Løbende information om beregningsmetoden på 14

15 Yderligere information om BR De færdige tillæg til Bygningsreglementet kan hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside: + samlet udgave af Bygningsreglementet, anden information om Bygningsreglementet, eksempelsamling for nye bygninger. 29 Kompleksitet / kvalitet Pris 1 6 Beregning kombineret med måleraflæsning 5 Beregning baseret på bygningsinspektion 4 Måleraflæsning inklusiv benchmarking og opdeling i energistrømme 3 Måleraflæsning kombineret med autoriseret inspektion af bygningen 2 Måleraflæsning justeret til standardiseret brug og klima Måleraflæsning indrapporteret af ejer og/eller forsyningsselskaber Kvalitet 30 15

16 Kvalitetskontrol FORDELE Forskellige typer af kontrol som elektronisk og manuel på den ene side og ny teknisk gennemgang af bygningen på den anden side, er alle vigtige elementer i bestræbelsen på at opnå viden om bygningsmassen på et højt niveau. ULEMPER Kvalitetskontrol kræver ekstra ressourcer. Som det laveste niveau må kræves edb-assisteret datakontrol. Automatisk screening Elektronisk screening Manuel screening Skrivebordskontrol Teknisk revision 31 Offentlig adgang til mærker FORDELE Offentlig adgang til data vedrørende energimærkning af bygninger er en mulighed for kvalitetskontrol og øge opmærksomheden på mærket og mulighederne for energibesparelser. Mulighed for kommende ejere til at sammenligne den energimæssige ydelse for forskellige huse. ULEMPER Offentlig adgang kræver opdateret check af data samt en svar-service for at forhindre forvirring og manglende accept af mærkningsordningen

17 Databaser 1. Alle data registreret for hver energimærke samles i en central database. 2. Forskellige data, leveret af forskellige interessenter, fx lokale myndigheder, forsyningsselskaber, leverandører af byggematerialer vil være betinget af inddata fra disse. 3. Kun en del af data registreres i databasen. 4. Ingen data gemmes i en database. 33 Databaser 2 FORDELE En central database vil give adgang til nye og gamle data og give viden om mange forskellige data om bygningsmassen. Dette vil give materiale ikke alene til forskning og statistiske data, men også som grundlag for politiske beslutninger og anbefalinger. ULEMPER Decentral registrering er billigere og lokale databasebestyrere vil let kunne evaluere kvaliteten af data. Delvis dataopsamling eller ingen dataopsamling er billigst, men dette vil ikke kunne bidrage til en generel forøgelse af viden om bygningsmassen

18 Kendskab til bygningsbestanden fx tage i bygninger opført mellem 1931 og