Servicebeskrivelse: Dell Gensalg og genanvendelse - Gensalg af it-aktiver med onsite-datasletning



Relaterede dokumenter
Servicebeskrivelse: Dell ProManage Services til bortskaffelse af udstyr (Asset Recovery Services) Genbrug af it-aktiver

Servicebeskrivelse: Dell ProManage Services til bortskaffelse af udstyr (Asset Recovery Services) Gensalg af it-aktiver med ekstern datasletning

Dell-servicebeskrivelse

Servicebeskrivelse: Dells services til gensalg og genbrug af udstyr - IT-udstyrsdonation

Dell-servicebeskrivelse

Dell-servicebeskrivelse

Dell-servicebeskrivelse

Servicebeskrivelse Sporings- og generhvervelsesservice for bærbare pc'er og Service for fjernsletning af data

Forretningsbetingelser

HANDELSBETINGELSER ( BETINGELSER ) Sidst opdateret: 8. november 2017.

Handelsbetingelser. Virksomhedsoplysninger. Grumsen Development ApS CVR: Willemoesgade Tv 6700 Esbjerg Danmark

Vilkår og betingelser

GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR

HP Parts Exchange Service

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder. 1. Anvendelse

Servicebeskrivelse: Forbruger I hjemmet Hardwareservice

Forretningsbetingelser

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup.

Licensbetingelser for Acadre

Salgs- og Leveringsbetingelser

Vilkår og betingelser for Danmark Store

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for produkter til erhvervskunder

, ( Virksomheden ) salg og levering

RETURPOLITIK FOR KUNDER

Vilkår og betingelser

, ( Virksomhedens ) salg og 4. Pris og

BETINGELSER OG VILKÅR FOR SERVICEYDELSER (DENMARK)

Oplever du problemer, eller har du spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte os på tlf

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER DANSKE SOLCELLER APS CVR-NR

! Databehandleraftale

Dell Support ved udløbet garanti for enkelt hændelse Forbruger

Servicebeskrivelse: Behold din harddisk med service efter behov

BILAG 1 DATABEHANDLERAFTALE Rambøll som databehandler

FORRETNINGSBETINGELSER

1. Kunden skaffer selv et antal naboer til gruppen, og belønnes med én måneds gratis abonnement for hver kunde der skaffes.

Husk. Når du udfylder følgesedlen. Oplever du problemer, eller har du spørgsmål, skal du være velkommen til at kontakte os på tlf

Dell-servicebeskrivelse

MOTIVAS APS, Transportbuen 5A, 1., 4700 Næstved Cvr.nr

Salg- og leveringsbetingelser for udlejning af udstyr og tilbehør

Servicebeskrivelse Servicer til gensalg og genbrug af aktiver (udløber 4 år efter køb)

BRUGERLICENSAFTALE FOR SOFTWAREPRODUKTER FRA STONERIDGE ELECTRONICS LTD

DU BØR LÆSE FØLGENDE AFTALE OMHYGGELIGT INDEN BRUG AF DENNE SOFTWARE. BRUG

Salgs- og leveringsbetingelser for produkter til erhvervskunder

Bilag 2. Salgs- og Leveringsbetingelser

SALGSBETINGELSER FOR GROUPON-VÆRDIBEVISER - DANMARK

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER

DATABEHANDLERAFTALE [LEVERANDØR]

Vilkår for PSAM integratorer og LA/KA

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KK-METAL P/S

Side 1 af 5 Multebærvej Silkeborg CVR

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

JOKA PLASTIC-EMBALLAGE A/S

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder

Generelle Vilkår og Betingelser for online salg for TomTom International B.V. Rembrandtplein 35, 1017 CT Amsterdam, Holland ( TomTom )

SIGNIT.DK VILKÅR INDHOLD

Oxygen yder, efter Kundens godkendelse af produktets levering, én måneds vederlagsfrit service på løsningen, dog med de følgende begrænsninger:

Salgs- og leveringsbetingelser

Forretningsbetingelser for Ødegård ApS. 1. Aftale og aftaleparter. 2. Ødegård ApS ydelser. 3. Bemanding og underleverandører

STANDARDGARANTI FOR PROFESSIONELLE LED-LYSKILDER

Abonnementsvilkår for bredbånd fra GEA-SAT ApS

Mobilize Me ApS. Salgs- og Leveringsbetingelser til erhvervskunder, kommuner, offentlige og private institutioner.

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER. For ydelser leveret af Adplus ApS Skt. Anna Gade Aarhus C

Såfremt WP ikke har afgivet tilbud, er en ordre fra Sælger først bindende for WP, når denne har fremsendt en skriftlig ordrebekræftelse.

Almindelige Forretningsbetingelser. Alm. forretningsbetingelser. - salg og levering. Indhold

Abonnementsvilkår for Workpilot

Gensidig hemmeligholdelsesaftale

TILBUD TIL XXX KONSULENTAFTALE

Generelle vilkår og betingelser for køb, der foretages i online-shoppen på

DANSK INDUSTRI KOMPENSERING ApS. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for produkter og serviceydelser til erhvervskunder

Spørgsmål og svar til udbud af bærbare computere 2015/S

DATABEHANDLERAFTALE. General aftale omkring behandling af persondata. Udarbejdet af: ZISPA ApS

Generelle betingelser for vurderingsydelser

2.2 Opmærksomheden henledes udtrykkeligt på, at eventuelle modstridende almindelige forretningsbetingelser fra kundens side ikke anerkendes.

Ballomax. Section 17 Ballomax

Dette dokument er oprettet ved hjælp af en skabelon fra SEQ Legal (seqlegal.com)

Databehandleraftale mellem

FORRETNINGSBETINGELSER

LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE.

Privatlivspolitik ekstern persondatapolitik

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Kindle til PC Licensaftale og brugsbetingelser

Software udvikling & Web udvikling

1.1 Leverandøren er databehandler for Kunden, idet Leverandøren varetager de i Appendiks 1 beskrevne databehandlingsopgaver for Kunden.

HP Hardwaresupport Ombytning HP Customer Support Services på kontrakt

Opgradere fra Windows Vista til Windows 7 (brugerdefineret installation)

THE ARMY-PAINTER ApS. Generelle salgs- og leveringsbetingelser

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for erhvervskunder

Handelsbetingelser Kyvsgaard Kommunikation

Samhandelsbetingelser

DATABEHANDLERAFTALE. Mellem: Kunden (herefter Den Dataansvarlige ) atriumweb A/S (herefter Databehandleren ) CVR-nr Dalsagervej Egå

Jeres virksomhed ( Kunden ); og Digital-servicebook.com, Vordingborgvej 79, 4700 Næstved DK ( Leverandøren )

PERSONDATAPOLITIK KVM-GENVEX A/S

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen

1.3 Ved eventuel uoverensstemmelse med købers generelle handelsvilkår går PANDA PRINT s almindelige salgs- og leveringsbetingelser forud.

Bilag A Databehandleraftale pr

Standard leveringsbetingelser

KONTRAKT Oktober 2012

Bilag B Databehandleraftale pr

Transkript:

Dell Services Servicebeskrivelse: Dell Gensalg og genanvendelse - Gensalg af it-aktiver med onsite-datasletning Serviceoversigt Dell tilbyder services til gendannelse af aktiver. Denne service omfatter en miljørigtig og praktisk metode til bortskaffelse af computerudstyr. Gendannelse af aktiver består af følgende fem hovedkomponenter: (1) Planlægning, (2) Onsite-datasletning, (3) Indsamling, (4) Klargøring og (5) Rapportering. Definitioner og vilkår: I denne Servicebeskrivelse anvendes følgende definitioner: a. "Asset Tag" betegner en ekstern lageretiket, som Kunden har fastgjort til et Aktiv. b. "Datasletning" betegner den certificerede datasletningsproces, hvor en funktionel harddisk, der er installeret på et System, undergår en datasletningsproces i tre trin, hvor dataene på harddisken overskrives ved hjælp af et automatisk script (data overskrives eksempelvis med 0'er og 1-taller) og med efterfølgende kontrol af sektorerne på de enkelte harddiske. Denne Servicebeskrivelse omfatter ikke onsite-datasletning på serverharddiske. c. "Datasletningsoversigt" betegner en løbende lageroversigt over de Systemer og tilhørende harddiske, som Dell forsøger at slette i forbindelse med de enkelte besøg på Stedet. d. "Dells logistikleverandør" betegner en logistikleverandør, som varetager opgaver efter anvisninger fra Dell. e. "Logistik-id" betegner det entydige id, som Dell registrerer for hvert Aktiv, der indsamles af Dell i henhold til denne Servicebeskrivelse. f. "Indsamling" betegner processen til Indsamling af Udstyr på Stedet. g. "Aktiv" betegner et System, en skærm, en printer, en server eller andet it-hardware (fælles benævnt som "Udstyr"). h. "Serienummer" betegner det entydige id, som producenten tildeler det enkelte Aktiv. i. "Service(s)" betegner de processer til gendannelse af aktiver, der indgår i denne Servicebeskrivelse. j. "Sted" betegner det sted, hvor Indsamlingen og/eller Datasletningen finder sted. k. "System" betegner en bærbar eller stationær computer (f.eks. en bærbar pc, notebook eller netbook), som er udstyret med (i) én funktionel harddisk, hvorfra der skal slettes data, og med (ii) et funktionelt optisk drev, som kan bruges af Dell i forbindelse med Datasletningen. System omfatter eksplicit ikke servere. l. "UEPP" betegner Dells månedlige UEPP-prisliste (Used Equipment Purchase Pricelist). UEPP-prislisten er tidsbestemt, og værdierne på listen varierer fra måned til måned. Den aktuelle UEPP-prisliste fås ved henvendelse til Dell Account Team'et. m. "Værdiretablering" betegner den kompensation, som betales til Kunden for hvert Aktiv, der indgår i det Udstyr, der klargøres i henhold til denne Servicebeskrivelse, og som efter Dells vurdering er klart til gensalg. Vilkår og betingelser, oversigt Denne aftale ("Servicebeskrivelse") indgås mellem kunden ("Kunden") og den Dell-afdeling, der fremgår af Kundens faktura eller ordrebekræftelse ("Dell"). Kunden accepterer med sit køb af de Services, der er angivet heri, alle de vilkår og betingelser, der fremgår af denne Servicebeskrivelse. Vi anbefaler, at Servicebeskrivelsen gennemlæses omhyggeligt. Bemærk, at Dell til enhver tid forbeholder sig ret til at ændre de vilkår, der fremgår af Servicebeskrivelsen, ved at udgive en opdatering på www.dell.com/servicecontracts.global *. Denne Service leveres som en del af den selvstændige underskrevne servicehovedaftale mellem Kunden og Dell, som udtrykkeligt berettiger Kunden til at bestille Gensalg og genanvendelse. Hvis en sådan aftale ikke foreligger, henvises der til Dells standardservicehovedaftale for kunder ("CMSA"), som kan hentes på www.dell.com/servicecontracts.global*, og som inkorporeres heri i sin helhed med denne reference. Uanset disse servicehovedaftaler accepterer Kunden hermed, at i tilfælde af afgørende uoverensstemmelse mellem bestemmelserne i denne Servicebeskrivelse og CMSA-aftalen (eller enhver anden selvstændig aftale) er bestemmelserne i denne Servicebeskrivelse, som er underskrevet efter den tilhørende hovedaftale, gældende. * URL-adressen http://www.dell.com/servicecontracts.global henviser Kunden til webstedet for Dells globale servicekontrakt, hvor Kunden kan vælge sit geografiske område og eventuelle foretrukne sprog samt det relevante forretningssegment, hvor Kunden har købt Servicen (f.eks. store virksomheder, små og mellemstore virksomheder og/eller den offentlige sektor). Kunden kan derefter vælge at gennemse den relevante servicekontrakt. Du kan også kontakte din Dell-salgsrepræsentant, hvis du har brug for hjælp til at indhente bestemte servicekontrakter. ARR Side 1

Dells ansvarsområder 1. Planlægning a. Datasletning. Dell kontakter Kunden for at planlægge Datasletningen for hvert Sted på et nærmere aftalt tidspunkt inden for normal arbejdstid mandag-fredag mellem kl. 8:00 og 17:00 (lokal tid). Datasletning planlægges normalt til en dato, som ligger mindst ti (10) arbejdsdage efter Dells kontakt til Kunden. b. Indsamling. Når Datasletningen er fuldført, udpeger Dell en Logistikleverandør, som er ansvarlig for Indsamling og afsendelse af Udstyret. Dells Logistikleverandør kontakter Kunden for at få bekræftet antallet af Aktiver og for at træffe aftale som Indsamlingen på Stedet på en nærmere aftalte dato inden for normal arbejdstid mandag-fredag mellem kl. 8:00 og 17:00 (lokal tid). Indsamlingen planlægges normalt til en dato, som ligger mindst tre (3) arbejdsdage efter datoen for aftalen. c. Ændringer/annullering. Ændringer eller annullering skal ske med to (2) dages varsel forud for den planlagte dato. Ved senere ændring eller annullering pålægges ekstra gebyrer. 2. Datasletning. Dell er forpligtet til at gøre følgende: a. Indfinde sig på Stedet, kontakte Kundens ansvarlige onsite-repræsentant og fortsætte til Arbejdsområdet for datasletningen (som nærmere defineret under Kundens ansvar i afsnit 2.b nedenfor). b. Registrere følgende oplysninger i Datasletningsoversigten for det enkelte System: producent, modelnummer, serienumre på korrekt installerede, funktionelle harddiske. c. Udføre Datasletning på de enkelte Systemer. d. For hver systemharddisk, hvor Datasletningen udføres, angive i Datasletningsoversigten, hvorvidt Datasletningen er blevet gennemført ("SLETNING GENNEMFØRT" eller "SLETNING MISLYKKET) e. Fjerne eventuelle harddiske fra Systemet, hvor Datasletningen mislykkedes, hvis det f.eks. ikke var muligt at slette eller overskrive dataene, og returnere disse harddiske til Kundens repræsentant med et påhæftet tag, som angiver dato/klokkeslæt for den forsøgte sletning/overskrivning samt en eventuel kendt årsag til den mislykkede sletning/overskrivning. f. Returnere alle Systemer (eksklusive harddiske, hvor Datasletningen ikke er blevet gennemført) til det sikre lagrested, som Kunden har udpeget til fremtidig Indsamling. g. Udlevere en PDF-version af Datasletningsoversigten til Kunden på et USB-flashdrev (leveres af Kunden), før besøget på Stedet afsluttes. h. Udlevere en formular, som bekræfter Datasletningen, til Kundens onsite-repræsentant med efterfølgende gennemgang og underskrift som bekræftelse på, at Datasletningsoversigten i PDFdokumentet (i trin 2.g ovenfor) indeholder en præcis angivelse af følgende: (i) Systemharddiske, der er blevet slettet ("SLETNING GENNEMFØRT"), og som efterfølgende er blevet flyttet af Dell til det sikre lagersted, som Kunden har anvist til fremtidig Indsamling, og (ii) systemharddiske, der ikke er blevet slettet ("SLETNING MISLYKKET"), og som efterfølgende er blevet returneret til Kundens onsiterepræsentant til Kundens videre disposition. 3. Indsamling. Dells logistikleverandør skal varetage følgende: a. Indfinde sig på Stedet, kontakte Kundens onsite-repræsentant og fortsætte til Indsamlingsstedet. b. Registrere et entydigt Logistik-id for hvert Aktiv og registrere det antal Aktiver, der skal fjernes fra Stedet, i Indsamlingsrapporten. c. Pakke Udstyret i større forsendelsesenheder ved hjælp af paller, mellemlægsmateriale og indpakningsmateriale. Bemærk: Udstyret pakkes ikke i individuelle kasser se Kundens ansvarsområder. d. Indhente et underskrevet konnossement eller fragtbrev fra Kunden, før besøget på Stedet afsluttes. e. Transportere Udstyret til Dells klargøringssted. 4. Klargøring. Ved modtagelsen af Udstyret på klargøringsstedet er Dell forpligtet til at varetage følgende: a. Gennemgang: 1) Registrere Logistik-id'et for de enkelte Aktiver i et lagerstyringssystem. 2) Registrere oplysninger om følgende for alle Systemer, skærme og printere i Udstyrsrapporten: mærke, model, producent, serienummer, eventuelt Asset Tag og eventuel skærmstørrelse ARR Side 2

3) Registrere oplysninger om følgende for løse harddiske i Udstyrsrapporten: mærke, modelnummer, producent, eventuelt serienummer 4) Registrere oplysninger om følgende for alle andre Aktiver: En beskrivelse, som gør det muligt at identificere Aktivet, Aktivets tilstand, producent, eventuelt serienummer, eventuelt Asset Tag og Aktivets vægt 5) Fjerne eventuelle Asset Tag. b. Funktionstest: Teste og registrere testresultater for følgende Aktiver i Udstyrsrapporten: System/server: - Funktionalitet - Mængden af RAM - Antal harddiske og tilhørende størrelse - Processorhastighed - Installeret cd-rom- eller dvd-drev - Visuel inspektion af LCD-skærmens funktion (bærbare computere) Skærme: funktionalitet Printere: funktionalitet Andet it-hardware: funktionalitet c. Kosmetisk klassifikation: Alt Udstyr, som undergår en funktionstest, tildeles en kosmetisk klassifikation i Udstyrsrapporten. Eksempel*: (*Bemærk: Klassifikationskriterierne varierer efter område) Klasse "C": Komplet og funktionelt udstyr kendetegnet ved almindeligt slid. Klasse "D": Brugt udstyr, som mangler komponenter eller har kosmetiske skader, der ikke kan tilskrives almindeligt slid. Klasse "S" eller "Skrot": Brugt udstyr, der ikke er velegnet til gensalg, og som skal genbruges eller adskilles i genanvendelige dele. Omfatter også Udstyr, som ikke længere er salgbart, mangler vigtige komponenter eller har kosmetiske skader, der bevirker, at det ikke kan gensælges. d. Værdioptimering: Der vil blive gjort et forsøg på at optimere værdien af Udstyr, som er velegnet til gensalg, og på at opnå Værdiretablering. Kunden accepterer, at maksimal Værdiretablering forudsætter, (a) at Udstyret er funktionsdygtigt og leveres med netledninger og andre dele, der er nødvendige for, at Aktivet kan bestå relevante OEM-driftstest, og (b) at Udstyret er i en rimelig kosmetisk stand, som kun kræver en let rengøring, og i øvrigt ikke indeholder revnede plastdele, så det kan gensælges som funktionsdygtigt brugt udstyr med almindeligt slid. e. Gensalg og Værdiretablering: 1) Værdiretableringen for Aktiver, som lever op til retningslinjerne i UEPP-prislisten, baseres på værdien for det enkelte Aktiv som angivet i UEPP-prislisten for den måned, hvor Udstyret klargøres. Værdiretableringen for eventuelle Aktiver, som det er muligt at gensælge, men som ikke lever op til retningslinjerne for UEPP-prislisten, fastsættes på baggrund af værdien for det enkelte Aktiv for den måned, hvor Udstyret klargøres, med værdifradrag for de faktorer, som bevirker, at Aktivet ikke lever op til retningslinjerne for UEPP-prislisten. 2) Dell forbeholder sig ret til at foretage eventuelle justeringer, som Dell alene skønner måtte være nødvendige, for så vidt angår Værdiretableringen for et bestemt Aktiv. 3) Værdiretableringen for de enkelte Aktiver angives i Udstyrsrapporten og er bindende for Kunden. 4) Eventuelle Aktiver, som ikke består funktionstesten, eller som klassificeres som Skrot (se Klasse "S" i eksemplerne på klassifikationsdefinitionerne i afsnit 4.b) i forbindelse med den kosmetiske test, vil blive genvundet eller bortskaffet af Dell i henhold til gældende nationale og lokale love og bestemmelser. 5) Følgende gælder for Kunder, som er berettiget til Værdiretablering: a. For Udstyr, som indsamles i USA eller Canada inden for tredive (30) arbejdsdage efter leveringen af en Udstyrsrapport, og forudsat at Dell har registreret de korrekte betalingsoplysninger for Kunden, gælder, at Dell skal betale Kunden Værdiretablering for alt Udstyr, som er blevet klargjort i henhold til ovenstående kriterier. b. For Udstyr, som indsamles uden for USA eller Canada, er Dells Serviceleverandør ansvarlig for at godtgøre Kunden det relevante beløb på baggrund af en gyldig faktura fra Dells Kunde. Dell leverer detaljerede oplysninger sammen med hver enkelt Udstyrsrapport, som kan bruges i forbindelse med udarbejdelsen af den nødvendige faktura. ARR Side 3

6) Værdiretableringen er et nettobeløb uden skatter og afgifter, og parterne er forpligtet til selv at afholde alle relevante skatter og afgifter i relation til de udbetalte beløb. f. Bortskaffelse af harddiske: 1) Datasletningsproces i tre trin for funktionelle harddiske, der er installeret på et System, og som ikke er blevet klargjort af Dell i forbindelse med datasletningsprocessen på Stedet. 2) Destruktion og bortskaffelse af alle harddiske, som ikke kunne slettes af Dell, på en måde, som lever op til alle gældende nationale og lokale love og bestemmelser. g. Bortskaffelse af andet Udstyr: Alt andet Udstyr, som ikke er velegnet til gensalg i henhold til ovenstående, vil blive skilt ad med henblik på genvinding, genbrug eller bortskaffelse af Dell i overensstemmelse med alle gældende lokale og nationale love og bestemmelser. 5. Rapportering. Dell er forpligtet til at levere følgende rapporter til Kunden via e-mail inden for 35 arbejdsdage* efter datoen for Indsamlingen af Udstyret: a. En kopi af Datasletningsoversigten b. En Bortskaffelseserklæring med angivelse af følgende: 1) Et Datadestruktionscertifikat med angivelse af alle systemharddiske, der er blevet slettet af Dell i forbindelse med Datasletningsprocessen på Stedet onsite hos Kunden 2) Bekræftelse på, at alle andre harddiske er blevet slettet og destrueret som nærmere angivet i afsnit 4.f ovenfor 3) Bekræftelse på, at alt andet Udstyr er blevet bortskaffet/genvundet i henhold til gældende nationale og lokale love og bestemmelser. c. Udstyrsrapporten. *Rapporteringsfristerne forlænges i forbindelse med Indsamlinger uden for fastlandet, på øer og i andre fjerntliggende egne. Kundens ansvarsområder 1. Generelt. KUNDEN ER FORPLIGTET TIL AT SIKKERHEDSKOPIERE EVENTUELLE DATA OG PROGRAMMER, SOM KUNDEN ØNSKER AT BEVARE, FØR UDSTYRET GØRES TILGÆNGELIGT FOR DELL. De Services, der leveres i henhold til denne Servicebeskrivelse, omfatter ikke gendannelse af eventuelle data og programmer på Systemer. 2. Datasletning. Kunden er forpligtet til at gøre følgende: a. Fjerne eller deaktivere alle adgangskoder og andre sikkerhedsfunktioner samt deaktivere eventuel tyverisikringssoftware eller software til sporing af bærbare pc'er på Systemer, som indgår i det Udstyr, hvor der skal udføres Datasletningsservices, forud for Dells ankomst til stedet. b. Stille et sikkert og passende arbejdsområde til rådighed på Stedet til udførelsen af de aftalte Datasletningsservices ("Arbejdsområdet for datasletningen"). Dette område skal som minimum omfatte følgende: a. bord/bordplads, stole, stikkontakter og passende belysning b. plads til opstilling af mindst 20 bærbare pc'er med henblik på samtidig Datasletning c. tilstrækkelig adgang til relevant strømforsyning c. Konsolidere og anbringe alle de Systemer, der er omfattet af Datasletningsservices, i umiddelbar nærhed af Arbejdsområdet for datasletningen. d. Stille en Onsite-repræsentant til rådighed i perioden for den planlagte Datasletning, som kan anvise Dell Arbejdsområdet for datasletningen og udpege de Systemer, som er omfattet af Datasletningen. e. Stille skærme og eksterne strømforsyninger til rådighed til brug for Systemer i forbindelse med Datasletningen (skærme er ikke påkrævet til bærbare computere). f. Stille en sikker lagerplads til rådighed i umiddelbar nærhed af Arbejdsområdet for datasletningen til opmagasinering af Systemer, hvor Datasletningen er blevet gennemført, frem til indsamlingstidspunktet. g. Gennemgå formularen med datasletningsbekræftelsen og underskrive den som bekræftelse på, at Datasletningsoversigten, som indeholdt i PDF-dokumentet (se trin g i afsnit 2 "Datasletning" ovenfor), indeholder en præcis angivelse af følgende: (i) Systemharddiske, der er blevet slettet ("SLETNING GENNEMFØRT"), og som efterfølgende er blevet flyttet af Dell til det sikre lagersted, som Kunden har anvist til fremtidig Indsamling, og (ii) systemharddiske, der ikke er blevet slettet ("SLETNING ARR Side 4

MISLYKKET"), og som efterfølgende er blevet returneret til Kundens onsite-repræsentant til Kundens videre disposition. h. Stille et tomt USB-flashdrev til rådighed for Dell til PDF-versionen af den Datasletningsoversigt, som Dell skal levere til Kunden, før besøget på Stedet afsluttes. 3. Indsamling. Forud for Indsamlingen er Kunden forpligtet til at gøre følgende: a. I forbindelse med planlægningen af Indsamlingen gøre opmærksom på eventuelle problemer omkring adgangen til Stedet eller eventuelle tidsbegrænsninger. b. FJERNE ALLE FORTROLIGE, BESKYTTEDE, FØLSOMME ELLER IKKE-OFFENTLIGE DATA SAMT EVENTUEL TREDJEPARTSSOFTWARE FRA ALT UDSTYR (HERUNDER EVENTUELLE SERVERE OG HARDDISKE, HVOR DATASLETNINGEN MISLYKKEDES), SOM IKKE ER ANFØRT MED BETEGNELSEN "SLETNING GENNEMFØRT" PÅ DEN DATASLETNINGSOVERSIGT, SOM DELL HAR UDARBEJDET. c. Fjerne og opbevare alle løse datalagringsmedier, f.eks. cd'er, dvd'er og ZIP-drev, fra Udstyret. d. Konsolidere Udstyret på Stedet (herunder Systemer, hvor Datasletningen er blevet gennemført) på en placering i stueplan, hvor Dells Logistikleverandør forholdsvist nemt kan få adgang til det ("Indsamlingsstedet"). e. Stille en Onsite-repræsentant til rådighed, som kan anvise Dells Logistikleverandør det sted, hvor Udstyret er placeret. f. Udpakke alt Udstyret/tage det ud af kasserne og tydeligt adskille Udstyret fra eventuelt udstyr, som ikke skal indsamles (bemærk, at Dell er berettiget til at udskyde Indsamlingen, hvis Kunden ikke har indpakket udstyret eller pakket det i kasser forud for Indsamlingen, og Kunden er forpligtet til at afholde de hermed forbundne omkostninger). g. Kontrollere, at Udstyret kun indeholder computerhardware og ikke andre produkter, materialer, indpakning eller kasser. h. Opsige eller overføre alle licenser til tredjepartssoftware, herunder uden at være begrænset til eventuelt tyverisikringssoftware eller software til sporing af bærbare pc'er, som er indeholdt i Udstyret. i. Kontrollere, at Udstyret er komplet og korrekt samlet (værdien reduceres eller fjernes for eventuelt Udstyr med manglende dele, f.eks. harddiske, hukommelse eller batterier). 4. Kundens garantiforpligtelse. Kunden garanterer følgende: (a) Kunden har retmæssig adkomst til Udstyret og er ikke underlagt nogen former for forpligtelser eller begrænsninger, for så vidt angår denne adkomst, (b) Kunden har fjernet alle fortrolige, beskyttede, følsomme eller ikke-offentlige data fra alt Udstyr, som ikke er anført med betegnelsen "Sletning gennemført" på den Datasletningsoversigt, som Dell har udarbejdet, (c) Kunden er berettiget til at sælge Udstyret, og et sådant salg er ikke i strid med eventuelle aftaler eller andre forpligtelser, som Kunden har indgået, og (d) medmindre andet oplyses af Kunden og accepteres skriftligt af Dell forud for afsendelsen, fungerer Udstyret på tidspunktet for overdragelsen til Dell i overensstemmelse med de specifikationer, som producenten har udgivet. I tilfælde af Kundens misligholdelse af de forpligtelser og garantier, der fremgår af denne Servicebeskrivelse, er Dell ikke forpligtet til at levere de heri indeholdte Services, og Dell påtager sig intet ansvar for eventuelle skader, der skyldes Kundens misligholdelse. Kunden er forpligtet til at dække eventuelle tab eller omkostninger, som Dell eller Dells leverandører måtte blive påført, herunder omkostninger til ekstra tid eller materialer. Prissætning og betalingsbetingelser Services til gendannelse af aktiver i henhold til denne Servicebeskrivelse skal dække mindst tyve (20) Systemer pr. besøg på Stedet. Der opkræves et minimumgebyr svarende til prisen på Datasletning for tyve (20) Systemer i forbindelse med hvert besøg på Stedet, hvor Datasletningen udføres. Kunden faktureres pr. Aktiv, dog mindst den minimumsmængde, der er angivet i Servicebeskrivelsen. Prisen pr. Aktiv angives i det tilbud, som Dell udarbejder, og omfatter tilhørende kabler, eksterne enheder, dockingstationer, portreplikatorer, eksterne drev, tastaturer og mus. Diverse emner samles, vejes og faktureres i enheder, hvor 18 kg svarer til ét Aktiv. ARR Side 5

Indsamling og/eller genbrug af Kundens emballage/kasser er ikke indeholdt i prisen på denne Service og faktureres separat. Kunden accepterer hermed at betale prisen pr. Aktiv som angivet i den tilhørende Dell-ordrebekræftelse, samt eventuelle gebyrer eller omkostninger, som fremgår af denne Servicebeskrivelse. Kunden accepterer, at Dell er berettiget til at modregne eventuelle beløb, som Kunden skal betale til Dell i henhold til denne Servicebeskrivelse, i eventuelle beløb, som Dell skal betale til Kunden i henhold hertil. Yderligere gebyrer. Hvis Dell leverer Services for Aktiver, som ligger udover det aftalte antal, vil disse Services blive faktureret efter prisen pr. Aktiv for den enkelte Service. Standardtakster for transport er inkluderet i Servicen. o Eventuelle Aktiver, som vejer mere end 18 kg, pålægges muligvis yderligere transportgebyrer. o Der påregnes ekstra gebyrer for Indsamlinger uden for fastlandet, på øer og i fjerntliggende egne. Kunden, Stedet og/eller Udstyrets manglende overholdelse af de krav, der fremgår af denne Servicebeskrivelse, kan medføre, at de aftalte Services planlægges til et andet tidspunkt og/eller, at der opkræves yderligere gebyrer og omkostninger. Begrænsninger for adgang, tidsrum og køretøjer kan medføre opkrævning af yderligere gebyrer. Forgæves forsøg på Indsamling fra Dells Logistikleverandørs side, der skyldes at Kunden eller Udstyret ikke er klar på den aftalte dato for Indsamlingen, hvis f.eks. Kunden ikke er færdig med at pakke Udstyret, kan medføre opkrævning af ekstra gebyrer. Eventuelle omkostninger, der måtte opstå som følge af, at forkerte Systemer udpeges til Datasletning eller Indsamling, skal afholdes af Kunden. Andre vigtige oplysninger Kan ikke overdrages. Kunden er ikke berettiget til at overdrage Servicen. Dell-partnere. Dell forbeholder sig ret til at levere disse Services eller dele heraf via tredjepartsserviceudbydere. Ændring eller annullering af Services. Ændringer eller annullering fra Kundens side skal ske med to (2) dages varsel forud for den planlagte dato. Ved senere ændring eller annullering pålægges ekstra gebyrer. Anmodninger om annullering af Services skal sendes til Kundens Dell Account Team. Hvis Kunden har aftalt Indsamling direkte med Dells Logistikleverandør, er Kunden også forpligtet til at annullere Indsamlingen direkte i forhold til den pågældende leverandør. Ingen returnering. Udstyr returneres ikke efter Indsamling. Ingen forurenede produkter. Denne Service dækker ikke produkter, der er forurenet eller er under mistanke for at være forurenet med kemikalier, biologiske præparater eller andre stoffer, som ikke udgør en del af det originale, nye Udstyr eller på anden måde er forbundet med normale kontormiljøer. Kunden er ansvarlig for at afholde alle omkostninger og udgifter, der måtte være forbundet med Dells manglende underretning om en sådan forurening. Ejendomsret og risiko for tab: Dell eller Dells Logistikleverandør er ansvarlig for eventuelle tab eller skader, der måtte opstå i forhold til Udstyret, efter at Udstyret har forladt Indsamlingsstedet. Ejendomsretten overdrages automatisk til Dell eller Dells Logistikleverandør ved Dell eller Dells Logistikleverandørs modtagelse af Udstyret. Sikkerhedskopiering af software/data. DELL FRASKRIVER SIG HERMED ETHVERT ANSVAR FOR GENDANNELSE AF DATA ELLER SOFTWARE PÅ UDSTYR, HERUNDER PÅ ET ETHVERT USB- FLASHDREV STILLET TIL RÅDIGHED AF KUNDEN. Kommercielt rimelige begrænsninger for Servicens omfang. Dell kan nægte at levere Services, hvis Udstyrets tilstand, størrelse eller placering efter Dells vurdering udgør en urimelig risiko for Dell eller Dells serviceudbydere eller ligger uden for rammerne af de nævnte Services. Dell fraskriver sig ethvert ansvar for fejl eller forsinkelser, der skyldes forhold uden for Dells kontrol. Begrænsninger i relation til Datasletning. Der findes ingen datasletningsproces, som efterlader harddisken helt uden dataspor, så den fremstår helt som et tilsvarende nyt produkt. Dell afstår fra at komme med anbefalinger eller vurderinger, for så vidt angår (i) Kundens behov for Datasletning eller (ii) effektiviteten af en bestemt ARR Side 6

datafjernelsesmetode sammenlignet med andre metoder. Vilkår og betingelser. Følgende særlige vilkår og betingelser gælder for de Services, der leveres i henhold til denne Servicebeskrivelse, desuagtet eventuelle uoverensstemmelser mellem disse vilkår og betingelser og eventuelle vilkår og betingelser i en underskrevet CMSA eller servicehovedaftale: A. Garanti. DELL GARANTERER, AT SERVICEN VIL BLIVE UDFØRT MED RIMELIG PROFESSIONEL OMHU. DELL FRASKRIVER SIG ETHVERT ANDET ANSVAR OG GIVER INGEN GARANTIER AF NOGEN ART, HVERKEN UDTRYKKELIGE ELLER STILTIENDE, HERUNDER UDEN AT VÆRE BEGRÆNSET TIL, GARANTIER FOR SALGBARHED OG EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL. B. ANSVARSBEGRÆNSNING. DELL OG DELLS SERVICEUDBYDERES ANSVAR, FOR SÅ VIDT ANGÅR DE SERVICES, DER ERLÆGGES I HENHOLD TIL DENNE SERVICEBESKRIVELSE, ER TIL ENHVER TID OG DESUAGTET ENHVER FORUDGÅENDE UNDERRETNING OM MULIGHEDEN FOR ET SÅDANT ANSVAR UNDERLAGT FØLGENDE BEGRÆNSNINGER OG UNDTAGELSER: 1. DELL KAN UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER GØRES ANSVARLIG (HVERKEN KONTRAKTUELT, ERSTATNINGSMÆSSIGT ELLER PÅ ANDEN VIS) FOR FØLGENDE: (I) MANGLENDE INDTJENING, TAB ELLER BESKADIGELSE AF DATA ELLER SOFTWARE, MISTEDE FORRETNINGSMULIGHEDER ELLER MANGLENDE OVERHOLDELSE AF EVENTUELLE TREDJEPARTSKRAV, DER MÅTTE GÆLDE FOR DATA PÅ KUNDENS UDSTYR, (II) FØLGESKADER, SPECIELLE SKADER, INDIREKTE SKADER, HÆNDELIGE SKADER ELLER STRAFPÅFØRENDE SKADER ELLER (III) ERSTATNINGSKRAV FRA TREDJEPART. 2. DELL KAN UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER GØRES ANSVARLIG ((HVERKEN KONTRAKTUELT, ERSTATNINGSMÆSSIGT ELLER PÅ ANDEN VIS) FOR SIKKERHEDEN ELLER FORTROLIGHEDEN I FORBINDELSE MED DATA, SOM ER GEMT PÅ UDSTYR. UNDTAGET HERFRA ER DOG ENHVER UAUTORISERET VIDEREGIVELSE AF DATA PÅ EN SYSTEMHARDDISK SOM FØLGE AF DELL OG/ELLER DELLS SERVICELEVERANDØRS MANGELFULDE DATASLETNING ONSITE HOS KUNDEN I HENHOLD TIL DE PROCESSER, DER ER ANGIVET HERI, MED EFTERFØLGENDE UKORREKT ANGIVELSE I DATASLETNINGSOVERSIGTEN AF, AT DATASLETNINGEN ER BLEVET GENNEMFØRT PÅ DEN PÅGÆLDENDE HARDDISK. DELL ER I SÅDANNE SITUATIONER ERSTATNINGSPLIGTIG I FORHOLD TIL KUNDEN FOR DIREKTE SKADER I RELATION TIL EN SÅDAN VIDEREGIVELSE OP TIL DET MAKSIMALE ERSTATNINGSBELØB, DER ER ANGIVET I AFSNIT B.4 NEDENFOR. 3. DELLS MAKSIMALE OG ENESTE ERSTATNINGSANSVAR (KONTRAKTUELT, ERSTATNINGSMÆSSIGT ELLER PÅ ANDEN VIS) SOM FØLGE AF ELLER I RELATION TIL TAB AF ET FYSISK AKTIV, DER INDGÅR I UDSTYRET, KAN UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER OVERSTIGE VÆRDIEN AF DET PÅGÆLDENDE AKTIV SOM NÆRMERE ANGIVET I UEPP-PRISLISTEN FOR DEN MÅNED, HVOR TABET AF AKTIVET FØRST BLEV OPDAGET. 4. DELLS AKKUMULEREDE ERSTATNINGSANSVAR (KONTRAKTUELT, ERSTATNINGSMÆSSIGT ELLER PÅ ANDEN VIS) FOR KRAV, DER MÅTTE OPSTÅ SOM FØLGE AF ELLER I RELATION TIL DENNE SERVICEBESKRIVELSE, KAN INDEN FOR ET KALENDERÅR IKKE OVERSTIGE DET SAMLEDE BELØB, SOM KUNDEN HAR BETALT ELLER SKAL BETALE TIL DELL I DET PÅGÆLDENDE KALENDERÅR I HENHOLD TIL DENNE SERVICEBESKRIVELSE. DELLS ANSVARSBEGRÆNSNING GÆLDER IKKE FOR BEDRAGERI, PERSONSKADE ELLER DØDSFALD, SOM KAN TILSKRIVES FORSØMMELIGHED FRA DELLS SIDE, ELLER ETHVERT ANDET TAB, SOM IKKE ER OMFATTET AF MULIG ANSVARSFRASKRIVELSE I HENHOLD TIL GÆLDENDE LOV. PARTERNE ACCEPTERER, AT EVENTUELLE ANSVARSBEGRÆNSNINGER I DENNE SERVICEBESKRIVELSE, SOM MÅTTE VÆRE I STRID MED GÆLDENDE LOV, SKAL ÆNDRES, SÅ DE ER I KRAFT I VIDEST MULIGT OMFANG IFØLGE GÆLDENDE LOV. ARR Side 7