Forlægning af Storå forbi Holstebro Vandkraftsø

H O L S T E B R O V A N D K R A F T S Ø Forlægning af Storå forbi Holstebro Vandkraftsø SKITSEPROJEKT OG KONSEKVENSVURDERING Rapport - 27.2.2013 A/S Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com

H O L S T E B R O V A N D K R A F T S Ø Forlægning af Storå forbi Holstebro Vandkraftsø SKITSEPROJEKT OG KONSEKVENSVURDERING Revision : 2 Revisionsdato : 27.02.2013 Sagsnr. : 104647 Projektleder : OKJ Udarbejdet af : KARA, RPBA, THW Godkendt af : RPBA 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx

Indholdsfortegnelse 1 Resumé... 4 2 Indledning og formål... 6 3 Eksisterende forhold... 7 3.1 Storå... 7 3.2 Holstebro vandkraftsø... 8 3.2.1 Vandplanen og vandkvalitet... 9 3.2.2 Det eksisterende omløbsstryg... 10 3.2.3 Rekreative forhold... 11 3.3 Ejerforhold i projektområdet... 12 3.4 Dyre- og planteliv i projektområdet... 12 3.4.1 Naturbeskyttelse... 12 3.4.2 Natura 2000... 12 3.4.3 Fiskefauna... 12 4 Løsningsforslag... 14 4.1 Modelberegninger... 14 4.2 Det lange omløb... 14 4.2.1 Vandløbsdimensioner... 16 4.2.2 Etablering af dige... 16 4.2.3 Det øvre overløb... 18 4.2.4 Det nedre overløb... 19 4.2.5 Etablering af sandfang... 20 4.2.6 Potentiel badesø... 20 4.2.7 Tilløb til det projekterede omløb... 21 4.2.8 Scenarie 1... 22 4.2.9 Scenarie 2... 22 4.3 Det korte omløb Scenarie 3... 23 4.4 Underføring ved Ringvejen... 24 5 Konsekvensanalyse... 26 5.1 Vandløbsretslige forhold... 26 5.2 Hydrauliske konsekvenser... 26 5.2.1 Modelredskaber... 26 5.2.2 Øvre overløbskant... 26 5.2.3 Stuvning opstrøms øvre overløbskant... 27 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 1 af 59

5.2.4 Vandbalance ved vandkraftsø... 29 5.2.5 Ekstremhændelser og oversvømmelse... 32 5.2.6 Nedre overløbskant... 33 5.2.7 Frislusen... 33 5.3 Biologiske forhold... 33 5.3.1 Laks... 34 5.3.2 Helt... 39 5.3.3 Flod- og havlampret... 39 5.3.4 Øvrige fiskearter... 40 5.3.5 Odder... 40 5.3.6 Insekter... 40 5.3.7 Fugle... 41 5.3.8 Beskyttet natur... 41 5.4 Vandkraftsøens kvalitet... 41 5.5 Konsekvenser for Storå nedstrøms søen samt i Nissum Fjord... 44 5.5.1 Kvælstof... 44 5.5.2 Fosfor... 45 5.6 Klimasikring og oversvømmelse... 45 5.7 Rekreative forhold... 45 5.7.1 Ro- og sejlsport... 45 5.7.2 Lystfiskeri... 47 5.7.3 Vandre- og løbeture... 48 5.7.4 Landskabelige forhold... 48 5.8 Økonomi... 50 5.9 Anbefaling... 51 6 Sammenligning med Rambølls skitseforslag... 53 6.1 Generelt... 53 6.2 Anlæg... 53 6.3 Hydrauliske forhold... 53 6.4 Vandkvalitet og biologiske forhold... 54 6.5 Oversvømmelse og klimasikring... 56 6.6 Rekreative værdier... 56 6.7 Økonomiske forhold... 56 7 Referencer... 59 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 2 af 59

BILAG 1. Skitseforslag for dige langs Holstebro Vandkraftsø 2. Placering af rostadion 3. Konsekvenskort for opstrøms stuvning ved scenarie 1 og 2 4. Målfaste oversigtskort for de tre scenarier 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 3 af 59

1 Resumé Etableringen af Holstebro Vandkraftværk i 1941 var en meget væsentlig medårsag til, at bestanden af laks i Storå så godt som forsvandt, idet de blev afskåret fra at nå gydeområderne øst for Holstebro. Vandkræftværket var desuden også en stopklods for mange andre værdifulde fiskearter som fx ål, helt og lampret. Sidenhen har man, ved etableringen af et mindre omløbsstryg, forsøgt at afhjælpe problemet, men faunapassagen er fortsat langt fra optimal. I forhold til den hidtidige, men især den fremtidige debat om eventuelle faunapassageløsninger ønsker Holstebro Kommunes Udvalg for Natur, Miljø og Klima ønsker derfor at få belyst forskellige faunapassageløsninger, der indebærer at vandkraftsøen kan bevares. Løsningen skal belyses i forhold til det eventuelle krav om et sammenhængende økosystem med mulighed for tilfredsstillende op- og nedstrømsvandring for fisk og smådyr - heriblandt de i EF-habitatområde Nissum Fjord udpegede laks, flod- og havlampret. Projektet ønskes skitseret så Holstebro Vandkraftsø bevares, og så der er mulighed for udbygning af de tilknyttede bynære rekreative og sportslige interesser. har på foranledning af Holstebro Kommune regnet på tre forskellige projektscenarier: Scenarie 1: En forlægning af Storå på strækningen fra Tvis Møllevej og hele vejen ned forbi Ringvejen og ud i Storå, cirka 50 meter nedstrøms vandkraftværket. Faldet på den øvre del er projekteret til 0,3 og på den nedre del 3,4. Det nye forløb ligger ved den sydlige brink af søen, og adskilles af et dige. Scenarie 2: En forlægning af Storå på strækningen fra Tvis Møllevej og hele vejen ned forbi Ringvejen og ud i Storå cirka 50 meter nedstrøms vandkraftværket. Faldet på den øvre del er projekteret til 0,8 og på den nedre del 2,4. Det nye forløb ligger ved den sydlige brink af søen, og adskilles af et dige. Scenarie 3: Et kort omløb startende i søens vestlige ende umiddelbart vest for campingpladsen med et fald på 4,5. Ved scenarie 1 og 2 tilføres søen en begrænset del af Storås vand via en overløbskant, mens hele Storås vandføring ledes igennem søen ved scenarie 3. Scenarie 2 er det scenarie, der bedst varetager kravene til de biologiske forhold og faunapassage. Dette skyldes, at scenariet, foruden en effektiv passage, også vil skabe cirka 3 kilometer fint gyde- og opvækstvand for laks og havørred. Dette er ikke i samme omfang tilfældet med scenarie 1 og 3. Scenarie 3 forårsager en bety- 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 4 af 59

delig dødelighed for smolt, heltlarver m.m., da disse fortsat skal passere søen under deres vandring. Derudover er faldet i omløbsstryget betydeligt stejlere, end hvad man anbefaler til en effektiv faunapassage i så store vandløb. Det er således tvivlsomt om scenarie 3 giver mulighed for en selvreproducerende bestand af nogle af de væsentligste fiskearter fx ørred og laks. Scenarie 3 vil sikre søen, som den er i dag, mens scenarie 1 og 2 vil indsnævre søen en smule ved etableringen af det nye vandløb. Derudover vil de to scenarier medføre, at cirka 90 % af Storås vandføring løber udenom søen. Dette kan på sigt forringe vandkvaliteten i søen og skabe større algeopblomstringer. Den effektive faunapassage og de forbedrede gyde- og opvækstmuligheder for bl.a. laks og havørred sker således på bekostning af en forringet vandkvalitet i søen. Økonomisk set vil scenarie 1 og 2 have de største omkostninger, grundet det lange omløb og det tilhørende dige. Overslaget for disse to scenarier ligger cirka på 47-48 millioner kroner. Scenarie 3 er vurderet til at koste cirka halvdelen. har i forbindelse med konsekvensvurderingen sammenlignet de tre scenarier med et skitseprojekt, som Rambøll har udarbejdet for Danmarks Sportsfiskerforbund. Dette skitseprojekt omfatter en løsning, der beskriver en genskabelse af Storå og dermed en tømning af Holstebro Vandkraftsø /1/. Biologisk set vurderes Rambølls projekt at skabe en række forhold, der minder meget om de oprindelige. Dette vil ikke være tilfældet ved scenarierne i indeværende rapport. Der er dog et par meget væsentlige usikkerheder i Rambøll-projektet nemlig passagen igennem den nuværende frisluse, samt deponeringen af store mængder forurenet sediment i selve ådalen. Selvom scenarie 2 i indeværende rapport ikke genskaber den oprindelige natur i området, vil der skabes et nyt vandløb og en effektiv faunapassage, samtidig med, at søen bevarer sine biologiske og rekreative værdier. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 5 af 59

2 Indledning og formål Etableringen af Holstebro Vandkraftværk i 1941 var medvirkende årsag til, at bestanden af laks i Storå så godt som forsvandt. Forud for etableringen blev der årligt landet op mod 10 tons laks med garn i Nissum Fjord. I erkendelse af, at opstemningen udgjorde en effektiv spærring for fiskenes vandringer, blev der i 1989 etableret et omløbsstryg. Denne løsning har vist sig ikke at fungere optimalt. Særligt i forhold til de nedvandrende fisk, hvor smolt fra laks- og havørred, helt-larver og ål, i stort antal, går til grunde enten fordi de ikke kan navigere gennem søen, bliver spist eller fanges på gitterindløbet til vandkraftværket. Holstebro Kommune ønsker derfor at få belyst en omløbsløsning ved vandkraftværket. Løsningen skal sikre et sammenhængende økosystem med mulighed for tilfredsstillende op- og nedstrømsvandring for fisk og smådyr - heriblandt de i EFhabitatområde Nissum Fjord udpegede laks, flod- og havlampret. Det skal vurderes, om denne løsning kan sikre, at faunaen skal kunne udnytte de 2/3 af Storåsystemet, der ligger opstrøms vandkraftsøen og klare sig uden kunstige udsætninger. Projektet ønskes gennemført under hensyntagen til bevarelse af Holstebro Vandkraftsø og udbygning af de tilknyttede bynære rekreative og sportslige interesser. I bestræbelserne på at finde en løsning på problematikken ved vandkraftsøen udarbejdede Holstebro Kommune i april 2009 et skitseforslag til en omløbsføring af Storå forbi vandkraftsøen. Sidenhen har Rambøll i 2010 for Danmarks Sportsfiskerforbund udarbejdet et alternativt skitseprojekt, der beskriver en løsning, hvor søen fjernes og Storå ledes tilbage til sit oprindelige forløb. Nærværende rapport har til formål at beskrive en løsning, der sikrer bevarelse af vandkraftsøen samtidig med at faunapassagen forbedres. Rapporten tager udgangspunkt i Holstebro Kommunes forslag fra 2009. Rapporten underbygger de faglige argumenter i rapporten, og præsenterer en række forslag til forbedringer. Derudover omfatter rapporten en konsekvensvurdering, samt en sammenligning med de biologiske og økonomiske forhold i Rambølls skitseprojekt. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 6 af 59

3 Eksisterende forhold Projektområdet er beliggende ca. 29 km opstrøms Storås udløb i Felsted Kog. Holstebro Vandkraftsø danner centrum for projektområdet, men projektet omfatter også de omkringliggende dele af Storåsystemet. Figur 3-1 Oversigtskortet viser Holstebro Vandkraftsø. Opstemningen er markeret med en rød cirkel. 3.1 Storå Ved Holstebro By har Storå store udsving i vandføringen - fra små 5 m 3 /sek. til op mod 100 m 3 /sek. (Tabel 1). Det er derfor afgørende, at en forlægning af åen også suppleres med løsninger, som sikrer mod oversvømmelser ved store nedbørsog/eller afsmeltningshændelser. Medianvandføringen er 9.675 l/s og gennemsnitsvandføringen 11.482 l /s. Disse tal er en smule overestimeret i forhold til tilførslen til selve vandkraftsøen, da de er baseret på måledata fra en station umiddelbart opstrøms Holstebro Rensningsanlæg. Storå har derfor i ovenstående vandføringer fået tilført vand fra flere tilløb, heriblandt Vegen Å og Lægård Bæk nedstrøms søen. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 7 af 59

Tabel 1 Ekstremvandføring i Storå ved Holstebro By (bilag 1). Det gældende regulativ for Storå er fra 1985 /2/. Derudover findes der tillægsregulativer for både Storå og vandkraftsøen, der omhandler sejladsbestemmelser. 3.2 Holstebro vandkraftsø Vandkraftsøen ligger umiddelbart øst for Holstebro by og blev dannet i 1941 ved en opstemning af Storå i forbindelse med etablering af et vandkraftværk. Vandkraftsøen er ca. 3 km lang med en varierende bredde under 250 m. Søen har en styret vandspejlskote på 13,7 over DNN (13,61 DVR90), et vandvolumen på 1,03 mio. m 3 og et overfladeareal på 70 ha. Middeldybden er 1,6 m og max. dybden 6,1 m. Vandets opholdstid i søen er cirka 1,5 dage. Vandkraftværket har i mange år været en vigtig producent af el for Holstebro By, men produktionen dækker i dag kun en meget lille del af byens behov. Vandgennemstrømningen, og dermed også produktionen af el, styres af slusebygværket i søens vestlige ende. Frislusen er en mekanisk drevet underfaldssluse, som tilses 2 gange dagligt eller efter behov ved ekstremsituationer. Flomvandføringer kommer dog forholdsvis langsomt efter kraftig og vedvarende regn, hvorfor slusepersonalet normalt ikke blive overrasket af forholdene. Frislusens kapacitet bedømmes ud fra 3 slug med 2,1 m bredde og bundniveau i +7,00 mdvr90. Frislusens kapacitet bedømmes til ca. 140 m3/s. På den baggrund har frislusen kapacitet til at klare mindst en 1000 års vandføring (Tabel 1). Der findes ikke historiske beretninger om deciderede driftsvigt af frislusen siden etablering i 1941. Der findes derimod beretninger om en driftspraksis, der har accepteret, at flodemålet kunne overskrides op til ca. kote DNN 14,25 m. Den fremtidige driftspraksis forudsættes at bestemme en maksimal overskridelse af flodemålet med 39 cm svarende et øvre driftsvandspejl i kote 14,00 m DVR90. Et vandspejl 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 8 af 59

i kote +14,00 m kan derfor opfattes som et ekstremvandspejl, der overskrides med en hyppighed sjældnere end 1000 år. Vindstuvningen som følge af ekstrem vind vurderes som meget beskeden (bilag 1). På baggrund af en 1-dimensional stuvningsmodel, kalibreret på observerede stuvninger i Ringkøbing fjord, er stuvningerne på tværs og på langs af vandkraftsøen bedømt i Tabel 1. På baggrund af vindklimanormalen fra station Karup er den øvre grænse sat ved en 10 min. middelvind på 25 m/s. Som det fremgår, er det kun på langs af søen, der kan forekomme mærkbare vindstuvninger. Yderligere info omkring vind- og bølgeforhold i vandkraftsøen fremgår af bilag 1. Tabel 2 Den estimerede vandstuvning på tværs og langs af vandkraftsøen ved stationære vindforhold. Stuvningen er beregnet på baggrund af en 1D stuvningsmodel (Bilag 1) 3.2.1 Vandplanen og vandkvalitet I vandplanen er Holstebro Vandkraftsøs målsat med et miljømål svarende til godt økologisk potentiale. Søen er defineret som stærkt modificeret og kan på nuværende tidspunkt opfylde miljømålet godt økologisk potentiale. Der er således ikke planlagt en yderligere indsats for at forbedre søens tilstand. Søtype Tabel 3 Data om vandkraftsøens miljømål og tilstand som de fremgår i vandplanen /3/. Miljømål Krav til målopfyldelse Krav til Støtteparametre Støtteparametre Økologisk målopfyldelse Fosfor mg/l Kvælstof mg/l tilstand Klorofyl a µg/l EQR 9 Godt potentiale 13,5* 0,56 0,057 (Fastlagt ud fra måling) 0,96 *Grænsen mellem god og moderat økologisk tilstand ligger ved 21 µg/l klorofyl a. Desuden anvender vandplanen undtagelsesbestemmelser ved Holstebro Vandkraftsø. Opstemningen er menneskeskabt, og vandløbsstrækningen, hvor der i dag lig- 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 9 af 59

ger en sø, skal som udgangspunkt i vandrammedirektivets terminologi dermed betragtes som et stærkt modificeret vandområde, med de dertil knyttede miljømål. På nuværende tidspunkt er det ikke klarlagt, hvordan direktivets bestemmelser om passageforhold skal tolkes i forhold til vandkraftsøer. På denne baggrund udskydes indsatsen i forhold til forbedring af kontinuiteten ved vandkraftsøer, så den tidligst gennemføres i 2. planperiode (2015-2021), hvilket giver tid til teknisk afklaring og konsekvensvurdering og dialog samt afklaring i forhold til en EU-tolkning af begrebet kontinuitet /3/. Vandplanen angiver i retningslinje nr. 23 at Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af fx kulturhistoriske eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af naturlignende stryg i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning I vandplanen fremgår det, at indholdet af tungmetaller i sedimentet i Holstebro Vandkraftsø ligger over 75%-fraktilen for danske søer for kobber, zink, cadmium, krom og nikkel. Det bemærkes dog, at data er af ældre dato, hvorfor de nuværende koncentrationer kan være lavere i dag /3/. Foruden de nævnte tungmetaller så indeholder sedimentet store mængder okkeraflejreringer. Storå er forholdsvis belastet af okker på de opstrømsliggende strækninger, hvor store mængder okker gennem årene er bundfældet i Holstebro Vandkraftsø. I en rapport fra 1991 blev det estimeret, at der lå 650.000 m 3 aflejringer på søens bund, hvor okker udgjorde cirka en tredjedel /4/. Der er sidenhen lavet en anden rapport, der estimerer sedimentmængderne til at være 125.000 m 3 /6/. Der er derfor en betydelig tvivl om de reelle sedimentmængder. 3.2.2 Det eksisterende omløbsstryg I erkendelse af at opstemningen og en primitiv fisketrappe udgør en effektiv spærring for fiskenes (især helts) vandringer, blev der i 1989 etableret et 655 meter langt omløbsstryg, der forbinder Storå ved kraftværksudløbet med den vestlige ende af søen. Denne løsning har vist sig effektiv, når det gælder opvandrende fisk især i perioder, hvor vandføringen i stryget er forøget til 2 m 3 /sek. Når det gælder nedvandrende fisk, er løsningen ikke optimal, hvor et stort antal smolt af laks- og havør- 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 10 af 59

red, heltlarver og ål går til grunde i søen enten fordi de ikke kan navigere gennem søen, bliver spist eller havner på gitterindløbet til vandkraftværket. Figur 3-2 Tegning over det nuværende omløbsstryg ved Holstebro Vandkraftværk. 3.2.3 Rekreative forhold Vandkraftsøen og de omkringliggende omgivelser er i dag et vigtigt rekreativt område for Holstebro Kommunes borgere. Der er både kajak- og roklubber tilknyttet søen og rosporten har bl.a. et 1.000 m langt rostadion på søen (bilag 2). Søen er dog under opfyldning og tilgroning, så hvis der fremadrettet skal kunne dyrkes rosport på søen, er der behov for en snarlig uddybning. Søen benyttes endvidere til bl.a. geddefiskeri, både af medlemmer af Holstebro og omegns Fiskeriforening, der også sælger fiskekort, men også gennem gratis fiskeri for kommunens borgere. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 11 af 59

Det bynære stisystem rundt om søen benyttes i høj grad til cykel, løbe- og vandreture. Der er med andre ord et klart ønske om at bevare søen som et element i Holstebros bynære natur. 3.3 Ejerforhold i projektområdet Holstebro Kommune ejer søen og de fleste arealer omkring søens sydside. På søens sydside ved Mejdal er der ca. 20 parcelhusgrunde, hvor beboerne hidtil har haft mulighed for at benytte kommunens bredareal ud til søen. Den bræmme, som kommunen ejer ved Mejdal, er af varierende bredde, men er de fleste steder omkring 5-8 meter, målt fra bredden af søen. Kommunens arealer indgår i nødvendigt omfang i projektets gennemførelse. Øst for Ringvejen ligger et areal på 2,4 ha op mod kolonihaveområdet, der er i privat eje. 3.4 Dyre- og planteliv i projektområdet 3.4.1 Naturbeskyttelse Søen og Storå er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og søen er omfattet af en søbeskyttelseslinje på 150 m. Tilsvarende er Storå omfattet af en åbeskyttelseslinje på 150 m (naturbeskyttelseslovens 16). 3.4.2 Natura 2000 Storå løber ud i Nissum Fjord, der er udpeget som EF fuglebeskyttelsesområde, EF habitatområde og Ramsar-område (Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, samt beskyttelse af visse arter). Laks, flod- og havlampret er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Arterne er alle bilag 2 arter i henhold til habitatdirektivet, med gyde- og yngelopvækstområder i Storåsystemet. 3.4.3 Fiskefauna Laksebestanden i Storå er i fremgang, men fremgangen er ikke tilstrækkelig stabil til, at bestanden kan klare sig uden udsætninger. I 2010 blev bestanden estimeret 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 12 af 59

til 1390 voksne laks. Det er opgjort, at mindre end 10 % af de voksne laks gyder opstrøms vandkraftsøen /5/. Ved afløbet fra vandkraftsøen følges bestanden af optrækkende gydemodne laks, havørred og helt i november og december. De optrækkende fisk fanges i en fiskefælde før de genudsættes i vandkraftsøen eller bringes til strygning på klækkeri. Resultaterne viser, at der de seneste år er gået 200-300 laks i fælden, mens antallet af havørreder ligger på ca. 100. Heltopvandringen til vandkraftsøen udgør ca. 200 stk. Mærkningsforsøg i 2010 har dog vist, at en del af laksene umiddelbart vandrer nedstrøms igen gennem frisluserne /9/. Fældefangster indikerer, at bestandene er meget små, og at reproduktionen fra den opstrøms del af Storåsystemet er beskeden. Det er velkendt, at vandkraftsøer har en stor negativ effekt på mange fiskearters yngel og larvestadier. Ringkjøbing Amt har ved undersøgelser i 1993 beregnet et tab på 78 % af de nedvandrende laksesmolt gennem søen, hvilket forhindrer etablering af en laksebestand i Storå opstrøms søen. For naturlige søer har DTU bestemt det gennemsnitlige smolttab til ca. 40 %. Når det gælder helt, må det forventes at et stort antal heltlarver bliver spist af fredfisk i vandkraftsøen. Helten er i øvrigt nært beslægtet med den udrydningstruede snæbel og har stort set samme livsforløb. Det er med baggrund i fiskearternes vandringsmønster afgørende, at der i fiskenes udtræksperiode kommer så få fisk ind i vandkraftsøen som muligt. Med andre ord bør vandføringen i et eventuelt omløb være så stor, at der kun i korte periode ledes vand fra Storå ind i søen i månederne april-maj, hvor de fleste fiskearter har deres udtræksperiode. Vandkraftsøen har i dag en bestand af gedder, aborre og fredfisk. Bestandsstørrelsen er ukendt, men på baggrund af søens vandkvalitet og fysiske forhold, må der forventes at være store bestande af de typiske søfisk. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 13 af 59

4 Løsningsforslag Holstebro Kommune har d. 28. april 2009 udgivet et projektforslag omhandlende en forlægning af Storå forbi Holstebro /1/. Projektforslaget kommer med flere løsningsforslag til, hvordan der kan laves en faunapassage uden om vandkraftsøen. Indeværende rapport tager udgangspunkt i det omtalte projektforslag Indeværende projekt omfatter tre scenarier. Scenarierne har det tilfælles, at de alle sikrer en bevarelse af vandkraftsøen med nogenlunde samme udtryk, som det er tilfældet i dag. Faunapassagen ved vandkraftværket omfatter i alle tre scenarier et stort omløb med en kapacitet på 15-40 m 3 /sek. To af scenarierne omfatter et langt omløbsstryg, der starter ved Tvis Møllevej, men hvor hældningen på stryget er forskellig mellem disse. Det tredje scenarie omfatter en løsning, hvor omløbet starter vest for campingpladsen dvs. i den vestlige ende af søen. I det følgende præsenteres de tre scenarier. En opsummering af nøgletallene for de tre scenarier forefindes i infoboksen ved slutningen af indeværende afsnit. I bilag 4 præsenteres de tre scenarier på målfaste kort. 4.1 Modelberegninger I oplægget til indeværende opgave havde Holstebro Kommune skitseret tre scenarier, som blev udvalgt til at regne på, justere og sidenhen konsekvensvurdere. For at kunne komme med kvalificerede beregninger af scenarierne er der blevet anvendt en Mike 11 vandløbsmodel. Modellen er sat op på baggrund af vandføringsmålinger fra station 22.10, som ligger umiddelbart opstrøms Holstebro Renseanlæg. Der blev indledningsvis foretaget en lang række sensitivitetsanalyser for at undersøger hvilke fysiske forhold som bredde, dybde mm der havde betydning for systemet. Modellen har testet og kalibreret en lang række forskellige tiltag, for at finde løsninger, som tilgodeser de problemstillinger, der findes projektområdet. 4.2 Det lange omløb Dette løsningsforslag omfatter en løsning, hvor man forlægger Storå, således at det nye forløb kommer til at ligge syd for søen startende cirka 400 meter opstrøms Tvis Møllevej og sluttende umiddelbart nedstrøms vandkraftværket. Der, hvor omløbet munder ud i den eksisterende Storå, hæves bunden med 40 cm, hvilket afle- 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 14 af 59

Forlægning af Storå forbi Holstebro Vandkraftsø des på de første hundrede meter nedstrøms via 3 stryg. Det nye forløb vil på hele strækningen være adskilt fra søen med et dige (Figur 4-1). Figur 4-1 Grovskitse af de to løsningsforslag der omfatter det lange omløb (blå linje). Det dige der skal adskille sø og å er den brune linje, og de to projekterede overløbskanter er angivet med lyseblåt. Den røde firkant angiver den nye bro under Ringvejen. Det nye forløb designes, så det kan aflede hele Storås vandføring op til 15 m3/s. Ved større vandføringer vil den mængde, der ligger over 15 m 3/s blive ledt ind i Holstebro Vandkraftsø via en overløbskant umiddelbart nedstrøms Tvis Møllevej. Der etableres desuden en overløbskant i søens sydvestlige del. Her ledes op til 25 m3/s retur til det nye forløb. Dvs. det nye forløb vil omfatte maksimalt 40 m 3/s på den nederste del. Ved ekstremhændelser, hvor Storås vandføring overstiger 40 m3/s, vil det overskydende vand blive ledt igennem frislusen. Løsningsforslaget med det lange omløb er opdelt i to scenarier på baggrund af forskellige hældninger i omløbet. I det ene tilfælde (scenarie 1) arbejdes med en hældning på 0,3 på den øvre del af omløbet, mens hældningen på den tilsvarende del er 0,8 i scenarie 2. Dette medfører, at hældningen på den nedre del af stryget også bliver forskellige. Der er en lang række fællestræk ved de to scenarier. Disse behandles under et, mens afvigelserne de to scenarier imellem beskrives separat i afsnit 4.2.8 og 4.2.9. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 15 af 59

4.2.1 Vandløbsdimensioner Omløbet projekteres overordnet set med to bundbredder. En gennemsnitlig bundbredde på 15 meter fra Tvis Møllevej og ned til umiddelbart opstrøms den nedre overløbskant, samt en bundbredde på 25 meter fra det nedre overløb og ned til udløbet i Storå cirka 50 meter nedstrøms frislusen. De projekterede bundbredder er blot gennemsnitlige og åbner dermed op for tilpasninger i forhold til fald og terræn. Eksempelvis vil der blive etableret gydestryg for laks og havørred, når de fysiske forhold tillader dette. Der er i modellen regnet med brinkanlæg på 1:2. Disse varieres under en detailprojektering, så de passer til vandløbets dynamik. Det vil eksempelvis betyde flade anlæg på svingenes inderside og ved stryg, hvorimod der er stejle anlæg på ydersiden af svingene og på stræk, hvor der pga. landskabelige forhold ønskes et smalt profil, eksempelvis af hensyn til rostadion. Figur 4-2 Eksempel på gydebanke i en størrelse der minder om, hvad der kan projekteres på den øvre del af omløbet ved scenarie 1 og 2. 4.2.2 Etablering af dige Både ved scenarie 1 og 2, er der behov for at etablere et dige på hele strækningen fra umiddelbart nedstrøms Tvis Møllevej og ned til omfartsvejen. Derudover etable- 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 16 af 59

res et dige fra Tvis Møllevej og cirka 400 m opstrøms, således at der dannes et veldefineret åløb langs sydsiden af det søbassin, der ligger opstrøms Tvis Møllevej. Dette dige vil skabe en sø på nordsiden, og vil desuden kunne bruges til at oprense det sandfang (afsnit 4.2.5), der projekteres i selve åløbet. Digets udformning er således uafhængig af hvilke af de to scenarier, der vælges. En skitse af diget fremgår af Figur 4-3. Digets krone placeres i kote 14,50 m (DVR90), dvs. med en overhøjde på 89 cm i forhold til flodemålet, hvoraf 14 cm er inkluderet til sætninger. Således er den endelige overhøjde beregnet til 75 cm. Digets krone etableres med et øvre lag af stabilgrus og i en bredde, der muliggør kørsel. Der projekteres en grenfaskine, der skal sikre diget mod erosion indtil vegetationsbanketten er tilgroet. Figur 4-3 Skitse af diget (Bilag 1). Afstanden mellem meandreringsengen og digekronen er ikke angivet, da denne vil variere i takt med, at niveauafstanden mellem digekrone og vandløb øges. Det vil også være muligt, at tilpasse denne afstand til lokalitetsspecifikke forhold, ved at ændre hældningsanlægget. På de strækninger, hvor vandkraftsøen er kritisk smal i forhold til rostadion, kan der ske en minimering af meandreringsengen og vegetationsbanketten. Herved diget blive 4-5 meter smallere. I forbindelse med diget etableres to træbroer, som sikrer, at det er muligt at krydse det nye omløb hhv. i den øvre og nedre del. Dette gøres af hensyn til den rekreative udnyttelse af området, men også for at muliggøre kørsel med maskiner på diget i forbindelse med vedligeholdelse, grødeskæring m.m. Der kan i forbindelse med diget umiddelbart vest for Tvis Møllevej og øst for Ringvejen etableres slisker, så kanoer og kajakker let kan komme fra sø til å. En detaljeret gennemgang af diget fremgår af bilag 1. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 17 af 59

Diget erstattes på to stræk af overløbsbygværker i form af spunsvægge. 4.2.3 Det øvre overløb Umiddelbart nedstrøms Tvis Møllevej fortsætter diget cirka 50 meter, hvorefter der etableres en overløbskant (Figur 4-4). Årsagen til, at overløbskanten ikke påbegyndes umiddelbart nedstrøms diget er, at størstedelen af vandpresset findes her, da åen svinger svagt mod syd. Dette gør det er svært at styre vandmængderne, der løber i søen, samt at risikoen, for at smolt og andre fisk utilsigtet havner i søen, vil være stor. Figur 4-4 Grovskitse af den øvre overløbskant. Den lyseblå stiplede linje angiver overløbskanten i den øvre del af vandkraftsøen. Den brune linje og den mørkeblå linje er grovskitser af hhv. diget og det nye vandløb. Overløbskanten er 200 meter lang og ligger i kote 13,86 m (DVR 90). Den dannes af en spunsvæg. På begge sider af spunsen placeres sten op til 1 m under spunsens overkant, hvorved der dannes en gradvis lavere dybde ind imod spunsen. Formålet er at mindske, bølgernes energi før spunsen. Derudover vil stenene stabilisere spunsen. Er der behov for at bremse bølgeenergien yderligere anbefales dette gjort længere væk fra spunsen. Årsagen til at bunden ikke bygges højere op ved spunsen, er at erfaringer viser, at den så gror til, og hermed vil der opstå vedligeholdelsesproblemer. Der kan potentielt opstå et problem med vandtilførslen, når vandkraftsøen er isdækket. En mulige afværgeforanstaltning kunne være beluftning langs spunskanten. Det anbefales dog, at en eventuel afværgeforanstaltning først iværksættes såfremt der efter realiseringen, viser sig at være et reelt problem. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 18 af 59

4.2.4 Det nedre overløb Den nedre overløbskant er projekteret til at være 50 meter lang. Den projekteres som et skarp overløb, og den har en topkote i 13,60 m DVR 90. Den er dimensioneret til at kunne lede op til 25 m 3 /s fra søen og ned i omløbet. Ved større vandmængder vil frislusen aflede det overskydende vand. På den måde sikres det, at der maksimalt løber 40 m 3 /s i omløbet. Figur 4-5 Eksempel på overløbskant i Odense Å, hvor vandløbet er adskilt fra søen. I dette tilfælde løber vandet fra søen og ned i åen. Dvs. situationen vil minde om den nedre overløbskant i indeværende projektscenarier. Overløbet kan etableres, så vandet får et frit fald (Figur 4-5). Faldets længde afhænger af bundkoten i vandløbet og vandføringen i systemet. I store dele af året, vil der stort set ikke løbe vand over overløbskanten, da Storås vandføring kan være i omløbet. Der vil dog komme et meget begrænset diffust input til søen, og derved potentielt også over overløbskanten. Omløbets bund vil ved det nedre overløb gradvist udvides til 25 meter for at kunne håndtere den større vandføring. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 19 af 59

Figur 4-6 Principskitse af det nedre overløb set som et tværsnit. 4.2.5 Etablering af sandfang Hidtil har vandkraftsøen fungeret som et effektivt sandfang. I forbindelse med at Storå delvist ledes uden om søen, er der behov for at etablere et sandfang, der kan sikre imod, at Storå nedstrøms vandkraftsøen ikke tilføres store mængder materiale. Sandfanget foreslås etableret opstrøms Tvis Møllevej. Sandfanget placeres langs den sydlige brink af søen. Der etableres et dige langs nordsiden af sandfanget/storå. Herved skabes en isoleret sø på nordsiden af diget (se Figur 4-7). Diget kan bl.a. andet bruges til tømning af sandfanget, samt som et rekreativt element i området. Sandfangets eksakte dimensioner præciseres ved en eventuel detailprojektering. I indeværende projekt er der regnet med et sandfang på 200 m og en bredde på 25 m. 4.2.6 Potentiel badesø Den etablerede sø nordøst for Tvis Møllevej har ingen direkte hydraulisk kontakt med Storå, og den vil derfor i høj grad være grundvandsfødt. Vandspejlet vil ligge i niveau med åen. Det forventes, at søen på sigt vil kunne anvendes som en badesø. Særligt hvis der på udvalgte strækninger udlægges strandsand i et bælte fra bredden og ud til et par meters dybde. Behovet for et afløb fra badesøen til Storå afklares ved en eventuel detailprojektering. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 20 af 59

Figur 4-7 Opstrøms Tvis Møllevej vil der i scenarie 1 og 2 blive skabt en isoleret sø og areal til afvanding af opgravet sand fra det etablerede sandfang. 4.2.7 Tilløb til det projekterede omløb Det nye omløb vil få to betydende tilløb, nemlig Tvis Å og Halgård Bæk. Disse to vandløb løber i dag i selve vandkraftsøen i det øvre bassin for Tvis Å s vedkommende, og via Uhre Sø for Halgård Bæks vedkommende. Hverken scenarie 1 eller 2 vil have betydning for Tvis Å s udløb. Den eneste forskel er, at Tvis Å nu vil løbe ud i selve Storå og ikke i vandkraftsøen. For Halgård Bæks vedkommende vil der være et behov for, at etablere et nyt forløb, da udløbskoten i omløbet ikke vil være den samme som i dag. Ved scenarie 1 vil omløbet have en bundkote på 11,68 m DVR 90, hvor Halgård Bæk løber til. Ved scenarie 2 vil bundkoten være 11,25 m. Faldet vil i begge tilfælde kunne udlignes via et kort, slynget stryg umiddelbart nord for vejunderføringen ved Mejdal Søvej. Alternativt kan en del af Uhresø tømmes, og Halgård Bæk kan få sit naturlige slyngede forløb tilbage. Dette vil skabe rigtig gode gydeforhold for Storås ørredbestand. Klosterarmen, dvs. den vig der går ind i sydlig brink umiddelbart vest for Tvis Møllevej, vil blive afskærmet fra selve omløbet med et dige. Hvordan den hydrauliske kontakt mellem Klosterarmen og det øvrige system etableres vil blive afklaret ved en eventuel detailprojektering. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 21 af 59

Forlægning af Storå forbi Holstebro Vandkraftsø 4.2.8 Scenarie 1 Scenarie 1 (Figur 4-8) er den løsning der omfatter et fald på 0,3 fra overløbskanten ved Tvis Møllevej og ned til den nedre overløbskant umiddelbart opstrøms Ringvejen. Bundkoten i omløbet ved den øvre overløbskant er beregnet til 12,15 m DVR 90 for at få den ønskede vandudveksling mellem vandkraftsøen og omløbet. Bundhævningen laves således, at bunden hæves jævnt fra umiddelbart nedstrøms broen ved Tvis Møllevej og op til 12,15 m ved overløbskantens begyndelse. Denne bundkote bevares langs hele den cirka 200 m lange overløbskant, hvorefter resten af omløbet ned til den næste overløbskant projekteres til 0,3. Bundkoten ved den nedre overløbskant bliver 11,36 m DVR 90. Dvs. at der afledes cirka 75 cm fald på den øvre del af stryget. På den nedre del af omløbet, dvs. fra det nedre overløb udvides bundbredden til 25 meter, og der laves generelt fladere anlæg (gns. 1:3). Her bliver det gennemsnitlige fald 3,4. Figur 4-8 Vandløbsdimensioner og fald i scenarie 1. 4.2.9 Scenarie 2 Scenarie 2 (Figur 4-9) er det løsningsforslag, der omfatter en hældning på 0,8 på den øvre del af omløbet. Bundkoten ved den øvre overløbskant er 12,50 m. Bundhævningen laves således, at bunden hæves jævnt fra umiddelbart nedstrøms broen ved Tvis Møllevej og op til 12,50 m ved overløbskantens begyndelse. Denne bundkote bevares langs hele den cirka 200 m lange overløbskant, hvorefter resten af omløbet ned til den næste overløbskant falder med 0,8. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 22 af 59

Forlægning af Storå forbi Holstebro Vandkraftsø Dette medfører, at bundkoten ved det nedre overløb er 10,44, og hermed opnås en hældning på 2,4 på den nedre del af omløbet. Her er bundbredden 25 meter og brinkanlæggene forholdsvis flade (gns. 1:3). Figur 4-9 Vandløbsdimensioner og fald i scenarie 2. De anviste bundbredder og faldet er gennemsnitlige. Det projekteres således, at der på den øvre del, ved strækninger med god plads og fladt terræn, etableres gydebanker med et fald på cirka 2-3 og en bundbredde på 25-30 meter. På den nedre del etableres ligeledes gydebanker på lige stræk, hvor der er plads til at udvide bundbredden til cirka 35 meter. 4.3 Det korte omløb Scenarie 3 Scenarie 3 afviger betydeligt fra de to øvrige scenarier idet, at omløbet først starter umiddelbart nedstrøms campingpladsen i søens vestlige del. Der er projekteret et udløb, der kan karakteriseres som et dobbeltprofil, med en midtersektion med en bundbredde på 10 meter, som ligger i kote 12,9 m DVR 90. På begge sider hæves bunden op til 13,61 m DVR 90 som er højden på den resterende overløbskant som bliver ca. 30-40 m bred på begge sidder. Udløbet bliver således op til 70 meter bredt, når der løber meget vand. Placeringen af den dybe sektion i overløbet kan endelig afklares ved en detailprojektering, den behøver ikke ligge i midten. Det valgte profil med en fordybning begrundes med, at det ønskes at begrænse faldet så meget som muligt fra udløbet og til Storå nedstrøms vandkraftværket, hvor bundkoten er hævet med 40 cm, så den ligger i 8,0 m DVR 90. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 23 af 59

Forlægning af Storå forbi Holstebro Vandkraftsø Omløbet projekteres med en gennemsnitlig bundbredde på 25 m, og med anlæg på 1:3. Figur 4-10 Omløbets dimensioner og fald i scenarie 3. Den angivne bundkote er det laveste punkt i udløbet fra søen. 4.4 Underføring ved Ringvejen I alle tre scenarier vil den nedre del af omløbet blive ledt under Ringvejen. Der er således behov for etablering af en ny bro, der kan rumme et vandløb med en bundbredde på 25 meter. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 24 af 59

INFOBOX: Nøgletal for de tre scenarier Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Bundkote ved øvre overløbskant (A) 12,15 m 12,50 m - Bundkote ved nedre overløbskant (C) 11,36 m 10,44 m 12,5 m Kote for bund af omløb ved udløb til Storå (D) 8,0 m 8,0 m 8,0 m Hældning fra A-C 0,3 0,8 - Hældning fra B/C-D 3,4 2,4 4,5 Gns. bundbredde A-C 15 m 15 m - Gns. bundbredde B/C-D 25 m 25 m 25 m Kote for øvre overløbskant (200 m) (A) 13.86 m 13,86 m - Kote for nedre overløbskant (50 m) (C/B) 13,61 (2x40 m)* 12,9 (10m)* 13,61 m 13,61 m *Udløbet fra søen i scenarie 3 er projekteret som et dobbeltprofil. Dette er årsagen til de to bundkoter/-bredder. Bundkoter er angivet i DVR 90. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 25 af 59

5 Konsekvensanalyse Indeværende afsnit omfatter en konsekvensanalyse af de, i afsnit 4, beskrevne scenarier. 5.1 Vandløbsretslige forhold Projektforslaget til etablering af omløb af Storå ved Holstebro Vandkraftsø udarbejdes i henhold til: Bekendtgørelse af lov om vandløb (lovbekendtgørelse nr. 1043 af 20. oktober 2008) Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. (Bekendtgørelse nr. 1436 af 11. december 2007) Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb (Bekendtgørelse nr. 1437 af 11. december 2007) Gennemførelse af projektforslaget forudsætter en dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3, 15 og 16 samt vurdering ift. VVM reglerne. Gennemførelse af projektforslaget forudsætter endvidere en landzonetilladelse i henhold til planlovens 35. 5.2 Hydrauliske konsekvenser 5.2.1 Modelredskaber Til at beskrive de hydrauliske konsekvenser af de tre løsningsforslag er der anvendt en Mike 11-model. Derudover er der i bilag 1 anvendt nogle simple 1D-modeller til at beskrive bølge- og stuvningsforhold i søen. Til at estimere vand på terræn opstrøms Tvis Møllevej er Mike 11 kombineret med GIS-applikationen Spatial Analyst til ArcGis. 5.2.2 Øvre overløbskant I oplægget til scenarie 1 og 2 i indeværende rapport, var der lagt op til en løsning, hvor man så vidt muligt ledte al vandet op til 15 m 3 /s via omløbet. Når vandføringen oversteg 15 m 3 /s skulle det overskydende vand løbe ind i søen. Denne opdeling af vandet er projekteret ved at hæve bunden i omløbet i kombination med en 200 m lang overløbskant ind imod søen. Den herved forårsagede stuvning af vandet medfører, at vandet til dels presses ind i søen. For at finde de rette fysiske dimensioner i omløbet og på overløbskanten, er der kørt en lang række modelkørsler, 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 26 af 59

der skal belyse den situation, der bedst muligt tilgodeser den ønskede vandfordelingen. Det er selvsagt ikke muligt at ramme en løsning, der ved alle vandføringer sikrer præcis 15 m 3 /s i omløbet og det resterende vand i søen. På Figur 5-1 ses den beregnede vandføring i omløbet som funktion af den samlede vandføring i Storå ved de to scenarier. Det er ikke muligt, at lave et overløb som sikrer, at der uanset variationerne i vandføringen altid løber en konstant mængde over overløbskanten. Som det fremgår, vil vandføringen i omløbet stige med op til 4-5 m 3 /s, fra det øjeblik der opnås overløb til søen og indtil 40 m 3 /s. Over 40 m 3 /s aflaster frislusen systemet, og kurven vil flade ud. Knækket på kurven angiver den vandføring, hvor der begynder at løbe vand over overløbskanten. Dette sker således ved en vandføring på cirka 15 m 3 /s. Det vil sige ved en vandføring, der ligger cirka 6 m 3 /s over medianvandføringen og også lidt over gennemsnitsvandføringen. Figur 5-1 De to figurer viser vandføringen i omløbet umiddelbart nedstrøms det øvre overløb, ved en række forskellige afstrømningshændelser. Den venstre graf er scenarie 1 (0,3 ) og den højre scenarie 2 (0,8 ). 5.2.3 Stuvning opstrøms øvre overløbskant Driftvandspejlet i vandkraftsøen er 13,61 m DVR 90. Overløbskanten er følgelig 13,86 m i begge scenarier. Overhøjden på 25 cm har til formål at modvirke vindstuvning og bølger der presser vand fra søen til vandløbet. For at få presset de ønskede mængder vand ind over overløbet, er der behov for at stuve vandet i 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 27 af 59

vandløbet. Denne stuvning vil som følge af det meget lille fald umiddelbart opstrøms vandkraftsøen være forholdsvis markant. I Figur 5-2 ses den beregnede vandstand i et punkt 750 m opstrøms Tvis Møllevej. Som det fremgår, er stuvningseffekten størst ved scenarie 2, da det er her bunden ved overløbskanten hæves mest. Her vil stuvningen 750 m opstrøms være hhv. cirka 30 og 50 cm ved en vandføring på 20 og 40 m 3 /s. Generelt er der en meget begrænset stuvningseffekt ved middelvandføringen i systemet. Ved lave vandføringer vil vandstanden være mindre, end det er tilfældet i dag. Dette skyldes at bundkoten ved overløbet ligger i hhv. 12,15 og 12,50 for scenarie 1 og 2. Dette vil til tider medføre en vandstand, der ligger under driftsvandspejlet i vandkraftsøen. 14.1 14 13.9 13.8 13.7 13.6 Figur 5-2 Vandstanden som funktion af vandføringen ved et punkt 750 m opstrøms Tvis Møllevej. Fra venstre ses scenarie 1, scenarie 2 og den nuværende siutation. Bemærk at Y-aksen ikke er den samme. 13.5 0 10 20 30 40 Vandføring Storåen [m 3 /s] For at beskrive stuvningen er vandstanden beregnet opstrøms Tvis Møllevej, og disse resultater er anvendt til at beskrive, hvordan vandet står i forhold til de omgivende lavbundsarealer. Disse resultatkort fremgår af Bilag 3. Som det ses i Bilag 3 vil der ved hhv. 20 og 40 m 3 /s være en del vand på de ånære arealer. Påvirkningen vil som det fremgår, strækker sig 2-3 km opstrøms søen. Det bemærkes dog, at 40 m 3 /s er en to-års-hændelse (Tabel 1). Ved større ekstremhændelser, vil vandstanden stige yderligere, dog ikke med samme proportioner, da frislusen aflaster systemet, og dermed sikrer, at søens vandspejl ikke stiger yderligere. Da overløbet ligger umiddelbart nedstrøms Tvis Møllevej er stuvningen minimal ved broen under vejen. Her vil vandstanden være cirka 14 m DVR 90 ved en 2-års- 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 28 af 59

ekstrem dvs. en vandføring lige under 40 m 3 /s. Ved en eventuel detailprojektering skal det valgte scenarie vurderes i forhold til broens eksakte vandslug. 5.2.4 Vandbalance ved vandkraftsø De hydrologiske forhold i Holstebro Vandkraftsø vil blive betydeligt ændret på baggrund af scenarie 1 og 2. Som det fremgår i Figur 5-3 vil søens vandtilførsel fra Storå starte ved afstrømningshændelser over cirka 15 m 3 /s for begge scenarier. Figur 5-3 Vandtilførslen til vandkraftsøen (Q vandkraftsø ) som funktion af vandføringen i Storå (Q Storå ) for scenarie 1 og 2. De vandtilførslen til søen først effektueres ved vandføringer over median- og gennemsnitsvandføringen, vil der være perioder, hvor søen og Storå er adskilt. Dette fremgår også af Figur 5-4, hvor det ses, hvorledes vandudvekslingen mellem Storå og vandkraftsø forløber i en tiårs periode ved scenarie 2. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 29 af 59

Figur 5-4 Grafen viser vandføringen i Storå (sort), og hvor stor en del af denne vandføring der løber via overløbskanten til vandkraftsøen (rød). I Tabel 4 ses det antal dage i perioden april til maj, hvor der løber vand ind over den øvre overløbskant ved scenarie 2. Denne periode er valgt, da det primært er her, at smoltene trækker nedstrøms, og således også her at risikoen er størst for at smolt havner i vandkraftsøen. Som det fremgår, er der flere år, hvor der slet ikke vil komme vand i søen i løbet af april-maj. I de år hvor der kun er 1-2 dage med tilstrømning til vandkraftsøen, når vandføring kun akkurat op over de 15 m 3 /sek, og dermed vil strømmen ind over overløbet være meget diffus. Tabel 4 Antallet af dage i perioden april-maj, hvor der løber vand fra Storå ind over den øvre overløbskant ved scenarie 2. Der er anvendt en tidsserie fra 1994-2003. 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 10 7 0 0 2 8 0 1 1 0 I Tabel 5 er vandføringen i Storå fra 1994-2003 sammenholdt med vandtilførslen til vandkraftsøen ved scenarie 1 og 2. Som det fremgår, vil vandtilførslen til vandkraftsøen på årsplan blive reduceret med cirka 90 % såfremt et af de to scenarier implementeres. Den vil ændres fra 11,5 m 3 /s til lige over 1 m 3 /s ved hhv. scenarie 1 og 2. I sommermånederne vil den gennemsnitlige daglige tilstrømning være nede på cirka 10 l/s, og i de fleste år, er der slet ingen inflow i perioden juli-september. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 30 af 59

Tabel 5 Vandtilførslen til vandkraftsøen under de nuværende forhold og ved hhv. scenarie 1 og 2. Der er anvendt en tidsserie fra 1994-2003. Og resultaterne vises for hele året og for sommermånederne (juni-august). Hele året Q Storå Q sø Scenarie1 Q sø Scenarie 2 Antal værdier 3652 3652 3652 Minimum (m 3 /s) 1,9 0 0 Maximum (m 3 /s) 56,3 29,1 29,9 Gns. (m 3 /s) 11,5 1,0 1,0 Sommer Antal værdier 920 920 920 Minimum (m 3 /s) 1,9 0 0 Maximum (m 3 /s) 22,2 4,5 4,3 Gns. (m 3 /s) 6,9 0,01 0,009 Opholdstiden i vandkraftsøen er under de nuværende forhold 0,004 år svarende til cirka 1,5 dage. Denne må forventes at blive forøget med omkring en faktor 10. Vandgennemstrømningen er dog langt fra jævnt fordelt. Storå vil i lange perioder slet ikke tilføre vand til vandkraftsøen. Dette eksemplificeres af Figur 5-5, som afbilder vandføringen i Storå i 2003. Her ses det, at der kun ved én afstrømningshændelse i sommermåneder løber vand ind i søen. Vandtilførslen vil selvsagt variere fra år til år, men der vil som udgangspunkt være lange perioder om sommeren, hvor søen ikke tilføres vand fra Storå. Den primære tilførsel vil således primært være diffus, samt fra de små tilløb, der findes på nordsiden af søen. Generelt er fordampningen fra en sø på 400-500 mm/år. Omkring 90 % af denne fordampning foregår i perioden april til september med peak-perioder i juni og juli. Ved en situation, som den der ses i 2003, vil fordampningen potentielt kunne sænke søens vandspejl med cirka 20 cm. Nedbøren vil i høj grad modvirke den vandspejlssænkning. På den baggrund vurderes det at, fordampning og nedbør ikke har den store betydning for søens generelle vandstand. Det der primært vil komme til at styre søens vandbalance, foruden selve bidraget fra Storå, er grundvandstilstrømningen, samt den diffuse udsivning mellem søen og omløbet. Da det projekterede omløb ligger ganske få meter fra søen, og da jordbunden i området hovedsageligt består af grovsandet jord, må der forventes en betydelig udsivning fra sø til omløb og evt. fra vandløb til sø opstrøms. Udsivning fra søen stiger i takt med at vandspejlskoten imellem de to vand-elementer stiger, da trykket herved øges. Udsivningen vil således være størst i den vestlige del af omløbet, og den vil ligeledes 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 31 af 59

være størst ved scenarie 2, da afstanden mellem søens og omløbets vandspejl er størst her. Der kan i en eventuel detailprojektering regnes mere specifikt på vandbalancen for søen ud fra eksisterende grundvandsmodeller men umiddelbart vurderes det at, grundvandstilførslen fra det oplandet på nordsiden er tilstrækkelig til at bibeholde den ønskede vandstand i søen. Kan det beregnes, at der bliver problemer med at holde søens vandspejl tilstrækkelig højt i en tørvejrsperiode, kan en del af diget evt. etableres med en lermembran eller der kan alternativt etableres en rørforbindelse fra Storå opstrøms Tvis Møllevej og til søen. Figur 5-5 Vandføringen (l/s) i Storå ved vandkraftsøen i 2003. Den røde linje angiver den vandføring, hvor der begynder at løbe vand over den øvre overløbskant. I scenarie 3 vil hele Storås vandføring fortsat blive ledt til søen, og der vil således ikke forekomme betydelige ændringer i vandets opholdstid. Strømningsmønstrene ændres dog, da størstedelen af vandet nu løber ud umiddelbart vest for campingpladsen fremfor via frislusen. Da begge udløb er i den vestlige ende, vil denne ændring have en meget begrænset betydning. 5.2.5 Ekstremhændelser og oversvømmelse De tre scenarier gør det alle sværere at tilbageholde vand i vandkraftsøen ved ekstremhændelser, end det er tilfældet i dag. Effekten af at kunne tilbageholde vandet i søen er dog meget begrænset, da den lave opholdstid i søen i kombination med det ret høje vandspejl under nuværende forhold gør forsinkelsespotentialet meget 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 32 af 59

lille, se mere i afsnit 5.6. Det vil fortsat være muligt, at sænke vandspejlet i søen inden en oversvømmelses hændelse topper, så der stadig er overskydende magasinkapacitet. Denne vil dog blive fyldt op i løbet af ganske få timer. 5.2.6 Nedre overløbskant Den nedre overløbskant er ved scenarie 1 og 2 placeret i kote 13,61 m DVR90. Denne kote er valgt ud fra den betragtning, at dette er søens driftsvandspejl. Scenarie 3 afviger fra de to øvrige, da det foruden overløbets/udløbets placering, også har et geometrisk anderledes udløb. Dette udløb er i modellen lavet som et dobbeltprofil med en bundbredde på 10 meter i kote 12,9 m DVR90 og på siderne af dette er der 2x40 meter i kote 13,61. Denne udformning er valgt, da udløbet ikke bare skal lede vandet væk fra søen, men også anvendes til faunapassage for blandt andet laks og helt. Det valgte design har til formål at sikre, at der altid vil være en fornuftig dybde i udløbet, samtidig med, at man ved store afstrømningshændelser sikrer, at op til 40 m 3 /s kan løbe ned i omløbet. Ligeledes er profilet valgt så vandspejlet i søen holdes så stabilt omkring kote 13,61 m som muligt. 5.2.7 Frislusen I forbindelse med modelleringen af indeværende projekt, har det været forudsat, at frislusen kan tage alt det vand det skal være. Dette gøres ud fra en betragtning om, at dens kapacitet er 140 m 3 /s, og da omløbet aflaster slusen, er det oplagt, at denne ikke vil udgøre en flaskehals. Det er således også antaget, at slusedriften heller ikke vil forårsage uhensigtsmæssige forhold. Under hele modelleringen af projektet har slusen været placeret i kote 13,9 m DVR90. Denne kote er fremkommet ud fra kravet om, at søens vandspejl skal ligge i 13,61 m DVR90. Overløbskanten i scenarie 1 og 2 er derfor sat i denne kote. Ved scenarie 3 står driftslusen også i kote 13,9 m DVR90. 5.3 Biologiske forhold Storå udgør som følge af sin størrelse et habitat for en lang række fiskearter. Både arter der lever hele livet i åen, samt arter der vandrer ud i havet og i mange tilfælde returnerer for at gyde. Langt de fleste arter vandrer meget rundt i vandsystemet. Årsagerne til vandringerne kan fx være gydning, fødeoptimering og ændrede habitatpræferencer. Dette 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 33 af 59

betyder at der året rundt er fisk på vandring i Storå-systemet. Det eksemplificeres i Figur 5-6. Figuren stammer fra Faunapassageudvalget /7/ og beskriver de årlige vandringsmønstre hos to fiskearter nemlig ål og havørred. Som det fremgår, vandrer disse to arter året rundt, og dette er kun to af Storås mange forskellige arter. Det er således af meget stor betydning for fiskefaunaen, at der findes en effektiv passageløsning ved vandkraftsøen. Figur 5-6 Figuren viser den årlige op- og nedstrømsvandring hos ål og havørred. Kilde: Faunaudvalgets samlerapport 2004 /7/ 5.3.1 Laks Indeværende delafsnit behandler scenariernes konsekvenser for laks. Det bemærkes, at havørredens livscyklus har stor lighed med laksens, og derfor vil de beskrevne konsekvenser i høj grad kunne overføres til Storås bestand af havørred. Voksne individer Under de nuværende forhold er passageforholdene for laks langt fra optimale ved Holstebro Vandkraftsø. I hvilket omfang, det nuværende 655 meter lange omløbsstryg fungerer, er ikke kendt, men der fanges stort set ikke voksne laks opstrøms turbinen, og opgangen til øvre Storå er vurderet til 10 % af den samlede opgang til Storåsystemet. Da opløbsstryget har en maksimal vandgennemstrømning på 2000 l/s, vil det være svært for optrækkende laks at finde og bruge stryget. Undersøgelser antyder desuden, at nedtrækkende laks efter gydningen ligeledes har svært ved at finde omløbsstryget /5/. Løsningsscenarierne i indeværende rapport vil alle være en betydelig forbedring for de voksne laks. Dette begrundes med, at Storås vand i lange pe- 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 34 af 59

rioder ledes fuldstændig udenom vandkraftsøen, og de vandrende laks vil derfor uden problemer kunne trække forbi søen. Reelt set skal der en 100-års-hændelse til, før der ledes mere vand igennem frislusen end i omløbet. Selvom der ved scenarie 1 og 3 forekommer forholdsvis høje vandhastigheder i omløbets nedre del, vil dette ikke skabe problemer for laksene, der kan klare betydeligt større fald og højere vandhastigheder. Udover at skabe bedre passagemuligheder for laksene vil omløbet skabe betydeligt bedre gydemuligheder. Årsaget hertil er, at der opstrøms vandkraftsøen findes flere strækninger, hvor gydeforholdene for laks er gode. Det samme gør sig gældende i flere af tilløbene, selvom der er okkerproblemer mange steder. Gydemuligheder vil ligeledes blive forbedret, da der i forbindelse med scenarierne etableres gydebanker på de strækninger, hvor faldet og terrænet tillader dette. Dette vil særligt være tilfældet i scenarie 2, hvor den cirka 2,5 km længe strækning med 0,8 fald, vil give gode muligheder for at etablere gydebanker til laks. Særligt på strækningen opstrøms Uhre Sø, vil der være rigtig fine muligheder for at etablere brede gydestryg med en hældning på cirka 2 (DTU Aquas anbefaling i større danske vandløb). Længere nedstrøms vil bebyggelse, samt rostadions pladskrav, ikke gøre det muligt at lave gydestryg. Det vurderes som realistisk at etablere cirka 400 m gydestryg i scenarie 2 s øvre del. Gydestrygenes præcise udformning klarlægges ved en eventuel detailprojektering, men de vil sandsynligvis skulle have en bredde på cirka 35 meter, hvilket vil resultere i 14.000 m 2 velegnet gydehabitat for laks. Erfaringstal fra DTU Aqua og Danmarks Sportsfiskerforbund viser, at gyde- og opvækststrækninger i gennemsnit kan producere 10 smolt pr. 100 m2 vandløbsbund. Under optimale forhold er smoltproduktionen 3-4 gange større. Af et givent smoltudtræk er det i Skjern Å-systemet undersøgt, at 4 % vender tilbage tilbage til vandløbet som gydemodne fisk /8/. Dette er et forholdsvis lavt tal sammenlignet med andre vandløb, men da Storå og Skjern å minder en del om hinanden i størrelse og i overgangen mellem vandløb, fjord og hav, er det sandsynligt, at nogenlunde samme overlevelsesprocent er gældende i Storå. Dette underbygges af, at der er registreret et tab på 44-60% i fjorden /7/. På baggrund af ovenstående vil et forsigtigt bud være, at scenarie 2 (blot på den øvre del) vil kunne producere cirka 1400 smolt, og dermed øge bestanden af gydemodne laks med 56 individer. Da den samlede bestand, umiddelbart inden gydning i 2010, blev vurderet til 1390 /7/, er den angivne bestandsforøgelse ikke uvæsentlig, og det vel og mærke på baggrund af en meget lille tilbagevendingsrate. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 35 af 59

På den del af omløbet, der ligger nedstrøms Ringvejen, vil scenarie 2 også give klart flest muligheder for at etablere velegnede gydebanker. Med et fald på 2,4 vil de fleste lige strækninger være velegnede, hvilket selvsagt vil kunne øge den samlede produktion af smolt yderligere. Et forsigtigt bud vil være, at der kan etableres 200 m gydestryg og dermed produceres cirka 700 smolt. Den samlede smoltproduktion i scenarie 2 estimeres således til lidt over 2000 smolt, af hvilke lidt under 100 vil returnere og gyde. Som tidligere nævnt kan dette tal blive 3-4 gange større såfremt gydebankerne fungerer helt optimalt. Det bemærkes, at ovenstående estimater kun omfatter det antal fisk, der produceres indenfor projektområdet. Det er sandsynligt, at den frie passage til de opstrømsliggende gydeområder, vil bidrage med et betydeligt antal smolt. Et antal der øges i takt med, at der fjernes spærringer og restaureres vandløb i de øvre dele af Storå-systemet. I scenarie 1 og 3 er mulighederne for at etablere egnede gydehabitater langt dårligere. Det lille fald (0,3 ) i scenarie 1 vil ikke gøre det muligt at skabe betydelige gydebanker på den øvre del af omløbet. På den nedre del af omløbet er faldet på 3,4 og 4,5 i hhv. scenarie 1 og 3, hvilket umiddelbart er for stort et fald til, at der kan etableres gydebanker i større omfang. I alle tre scenarier projekteres en bundhævning nedstrøms frislusen. Det fald, der herved fremkommer, kan med fordel bruges til at lave gydestryg, hvilket ligeledes vil have en positiv effekt på laksebestanden. Smolt Laksen er fuldstændig afhængig af at kunne migrere ud i havet. Denne vandring sker, når laksene er 1-3 år gamle og har en længde på 8-25 cm. Under dette livsstadie gennemgår de unge laks en række fysiologiske ændringer og kaldes for smolt. Smoltnedtrækket sker primært i april-maj. Antallet af vandrende smolt stiger som udgangspunkt ved stigende vandføring, som giver gode vandhastigheder, uklart vand og bedre muligheder for smoltens overlevelse. Nedtrækket fordeler sig i udgangspunktet med vandføringen, således at når afstrømningen er stor vil smoltnedtrækket være tilsvarende /7/. Smoltene følger hovedstrømmen dvs. der hvor strømhastigheden og dermed migrationshastigheden er størst. Under de nuværende forhold vil alle smolt, fra de dele af Storå-systemet der ligger opstrøms frislusen, ende i vandkraftsøen. I 1993 blev der udført undersøgelser der viste et smolttab på 78 %. Det bemærkes, at der var tale om tørt forår, hvilket 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 36 af 59

muligvis har påvirket tallene. Sammenholdes dødeligheden med hvad man har registreret i andre vandkraftsøer, så er det dog ikke noget urealistisk højt tal. Dødeligheder i samme størrelsesorden som i Holstebro Vandkraftsø findes fx i Tange Sø i Gudenåsystemet. I naturlige søer er der også et betydeligt smolttab, hvilket groft sagt er cirka halvdelen af det, der registreres i vandkraftsøerne. Her har søens udformning og vandets opholdstid dog meget stor betydning, og i visse tilfælde registreres dødeligheder under 10 %. I Figur 5-7 ses at den gennemsnitlige dødelighed, i en lang række af de vandkraftsøer og naturlige søer som DTU Aqua har undersøgt. Figur 5-7 Registrerede smoltdødeligheder i naturlige søer og vandkraftsøer. Tallene er baseret på en lang række undersøgelser af danske søer. Kilde: DTU Aqua. Der er flere årsager til, at vandkraftsøer påfører de vandrende smolt en så ekstrem høj dødelighed: De bliver spist af gedder, skarv, fiskehejre m.m. De kan ikke finde eller tøver med at benytte udløbet fra søen. De bruger for lang tid på at finde udløbet så smotificeringsprocessen ophører, hvorved fiskene ikke er i stand til at tolerere saltvand. Behovet for at dødeligheden begrænses i Storå-systemet øges yderligere af, at der er en meget betydelig dødelighed i Felsted Kog og Nissum Fjord. Her registrerede DTU Aqua i 2007 en dødelighed på 44-60 % /8/. På den baggrund vil en stor dødelighed i vandkraftsøen være meget kritisk for bestanden af laks og havørred i Storå-systemet. I forbindelse med udarbejdelsen af indeværende rapport er der taget kontakt til DTU Aqua med henblik på at få en vurdering af, hvor stor en dødelighed vandkraft- 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 37 af 59

søen må medføre, hvis det skal være muligt at opretholde en selvreproducerende laksebestand. Et forsigtigt skøn herpå er, at søen maksimalt må resultere i en smoltdødelighed på 50 % (pers. komm. Anders Koed, DTU Aqua). Dette er således et skøn på, hvad bestanden maksimalt kan tåle, deraf følger også, at ønskes en stor og robust laksebestand i Storå, så skal dødeligheden i vandkraftsøen være betydeligt mindre end 50 %. Scenarie 1 og 2 vil sikre, at kun meget få smolt havner i vandkraftsøen, da størstedelen af Storås vandføring ledes udenom søen, og da det langt fra er hvert år, at der overhovedet løber vand til søen under forårets smoltnedtræk. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil havne smolt i søen, da der ved store vandføringer løber vand over overløbskanten (se evt. Figur 5-5 og Tabel 4). I tilfælde hvor der løber vand ind i søen forventes det at være begrænset, hvor mange smolt der trækker over overløbskanten, da vandstanden over kanten vil være meget lav (Figur 5-8). Der vil således ikke være nogen veldefineret lokkestrøm. Vil man yderligere mindske den potentielle smoltdødelighed, kan dette gøres ved at lade omløbets hovedstrøm løbe langs modsatte bred. De smolt, der kommer ind i søen over overløbskanten, vil med stor sandsynlighed gå tabt. Men det forventes kun at dreje sig om ganske få procent af det samlede nedtræk og det endda kun i de år, hvor der rent faktisk forekommer så store afstrømningshændelser, at der løber vand ind i vandkraftsøen. Figur 5-8 Kurven beskriver vandstanden over den øvre overløbskant i scenarie 2 som funktion af vandføringen i Storå. Den røde linje angiver kote 13,86 m DVR90, dvs. koten for overløbskanten. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 38 af 59

Omløbsstryget i scenarie 3 har udløb i den vestlige del af søen. I modsætning til under de nuværende forhold, er udløbet dog veldefineret og leder med undtagelse af ved ekstremhændelser alt vandet. Det forventes derfor, at smoltene har betydeligt nemmere ved at finde ud af søen, og dermed mindskes dødeligheden og afsmoltificeringen betydeligt i forhold til situationen i dag. Det er ikke muligt at sætte et præcist tal på en forventet dødelighed i søen ved scenarie 3, men på baggrund af Figur 5-7 vurderes det som realistisk, at dødeligheden ligger tættere på det man registrerer i naturlige søer. Dvs. i nærheden af 40 %. Det er således sandsynligt, at man ved scenarie 3 vil påføre laksebestanden en smoltdødelighed, der er meget tæt på grænsen for, hvad man kan tillade, såfremt man ønsker en selvreproducerende laksebestand i Storå-systemet. 5.3.2 Helt Heltene vil, ligesom laks og ørred, drage stor fordel af en bedre passage ved vandkraftsøen. Dette gælder både de helt der trækker opstrøms for at gyde, men i særdeleshed også ynglen, som drifter mere eller mindre passivt nedstrøms. Den opstrøms passage vil være stort set problemfri ved alle tre scenarier. Dog med den undtagelse, at hældningen på den nedre del af omløbet i scenarie 1 og 3 på visse tidspunkter må forventes at skabe vandhastigheder, der er ugunstige for helten, da denne langt fra besidder samme svømmeegenskaber som laks. Den største forbedring for heltbestanden i Storå forventes at forekomme som følge af en betydelig nedsat dødelighed af heltlarver. Det forventes, at rigtig mange larver dør i vandkraftsøen i dag. Denne dødelighed vil stort set forsvinde ved scenarie 1 og 2. Scenarie 3 vil derimod kun formindske denne dødelighed i begrænset omfang. 5.3.3 Flod- og havlampret Flod- og havlampret er, ligesom laksen, på udpegningsgrundlaget for EF habitatområdet, Nissum Fjord. Danmark er således forpligtet til at beskytte disse arter. Disse arter er også afhængige af fri faunapassage i vandløbene for at kunne nå deres gydepladser. Hav- og flodlampretterne trækker op fra havet, og gyder på områder med grusbund. Begge arter forventes på den baggrund at drage fordel af projektet, da der vil forekomme flere vandløbsstræk med grus-/stenbund. Da lampretterne desuden er kategoriseret som forholdsvis dårlige svømmere, vil de forbedrede passagemuligheder ved vandkraftsøen ligeledes have en positiv effekt. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 39 af 59

5.3.4 Øvrige fiskearter Ål, stalling, bæklampret er yderligere arter, som også forventes at drage fordel af projektet. Både i forhold til passage, men også da vil opstå 3-4 kilometer velegnede habitater, hvor der tidligere kun var en sø. Særligt forventes ålen, at drage fordel af de skitserede løsningsforslag især ved scenarie 1 og 2. Dette skyldes, at de optrækkende glasål får betydeligt nemmere ved at nå opvækstområderne i Storåsystemet opstrøms vandkraftsøen, og at dødeligheden i forbindelse med passagen af vandkraftsøen forsvinder. Dødelighed for de voksne ål vil også falde betragteligt, da de ikke længere risikerer at havne i turbinegitteret, som det er dokumenteret ved Tangeværket. Søens sammensætning af fisk forventes at være nogenlunde som hidtil, med karpefisk som brasen og skalle, samt rovfisk som gedde og aborre. Det er dog muligt, at søen pga. den lavere vandudskiftning og deraf følgende algeopblomstring vil blive mere domineret af karpefiskene. 5.3.5 Odder Odderen var meget udbredt i Storå indtil 1960 erne, hvorefter udbredelsen faldt markant. Denne er dog atter steget støt siden 1990 erne. En velfungerende passage er af stor betydning for odderen, som kræver at kunne bevæge sig relativt uforstyrret langs bredden i bredvegetation eller rørskov. Ved en eventuel detailprojektering bør odderpassage etableres under Ringvejen. Projektet forventes at have en begrænset positiv effekt på odderbestanden i systemet. Primært som følge af større fiskebestande. 5.3.6 Insekter Perlodes microcephala er en slørvingeart, som kræver helt rent vand, stenstryg og stor vandhastighed. Den findes både nedstrøms og opstrøms vandkraftsøen. Etableringen af et omløb med stenbund og høj vandhastighed vil skabe betydeligt bedre levevilkår for P. microcephala i området ved vandkraftsøen. På den baggrund må scenarie 2 forventes at bidrage mest positivt til bestanden i systemet. Grøn kølleguldsmed er en anden sjælden insektart, som findes i Storåsystemet. Den kræver rent, strømmende vand og grus-/sandsubstrat og foretrækker større vandløb som eksempelvis Storå. Dens substratpræferencer medfører, at indevæ- 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 40 af 59

rende projekt forventes at have en betydelig positiv effekt på bestanden omkring Holstebro By. 5.3.7 Fugle Bestanden af fugle i og omkring Holstebro Vandkraftsø forventes ikke at ændre sig nævneværdigt som følge af de foreslåede løsningsscenarier. 5.3.8 Beskyttet natur Der forekommer en del natur på sydsiden af vandkraftsøen, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det drejer sig primært om naturtyperne mose, overdrev og eng. Nogle af disse arealer overlapper med omløbets linjeføring. Dette er særlig tilfældet ved scenarie 1 og 2. Ved scenarie 3 er det kun tilfældet ved den 3 mose, der ligger umiddelbart vest for campingpladsen. Arealer hvor der direkte etableres et dige og omløb, vil ændre betydeligt karakter, og en del af den 3 beskyttede natur vil forsvinde. Løber omløbet ikke direkte igennem de beskyttede arealer, men blot tæt forbi er det muligt, at den ændrede hydrologi kan ændre naturtypen. Scenarie 1 og 2 vil desuden forårsage en indirekte påvirkning af de ånære naturtyper opstrøms vandkraftsøen, da det projekterede overløb til søen, skaber en stuvning opstrøms søen. Denne påvirkning er hovedsageligt til stede ved afstrømningshændelser over middel. Det er sandsynligt, at de ånære naturtyper op til 2-3 km opstrøms vandkraftsøen, vil blive vådere. Der er dog primært tale om 3-moser, så det forventes ikke at have en stor betydning. Det er dog ikke utænkeligt, at enkelte engarealer på sigt vil glide mere i retning af naturtypen mose. 5.4 Vandkraftsøens kvalitet Den arealspecifikke kvælstofbelastning og fosforbelastning til Vandkraftsøen er henholdsvis 14,5 kg N/ha/år og 3,5 kg P/ha/år, og den forventes ikke at ændres i 2015. Fosfor er afgørende for den økologiske kvalitet i søen. Fosforbelastningen i fremtiden vurderes at være på et niveau, der sikre målopfyldelse hvis søen bibeholdes i sin nuværende form. Baseline fosforbelastningen i 2015 vurderes at være 25,417 tons P/år. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 41 af 59

En stor del af fosforbelastningen vil i fremtiden komme fra Herning Renseanlæg som skal håndtere spildevand fra mange af de mindre anlæg fra 2015. Belastning fra spredt bebyggelse forventes reduceret kraftigt /3/. Det nære opland til vandkraftsøen er ca. 900 ha (nære opland er defineret som det opland, der ikke afvander til et af de større vandløb, der går til søen) hvor af de 600 ha ligger på nordsiden af søen. I fremtiden afskæres oplandet mod syd fuldstændigt fra søen (ved scenarie 1 og 2), hvilket betyder, at der tilføres følgende mængde fosfor fra det nære opland: 3,5 kg P/ha/år x 600 = 2100 kg P/år Derudover vil der tilføres fosfor fra den del af vandet, der tilføres fra Storå til vandkraftsøen i de forskellige scenarier. Søen forventes at have en stor intern fosforpulje som primært består af fosfor i sedimentet, som er bundet til jern. Der er en risiko for, at dette fosfor frigives, hvis iltforholdene ved søbunden ændres. Som beskrevet i afsnit 5.2 så vil søens vandtilførsel mindskes med cirka 90 % i scenarie 1 og 2. Derudover vil der være lange perioder især i sommermånederne hvor søen slet ikke tilføres vand fra Storå. Den lave vandudskiftning, i kombination med næringsrigt sediment, vil skabe større algeopblomstringer om sommeren, end det er tilfældet i dag. I søer er sammenhængen mellem tilbageholdelsen af fosfor og vandets opholdstid modelmæssigt beskrevet af bl.a. Vollenweider 1976: P sø = P indløb /(1+ TW 0,5 ) hvor P sø er søkoncentrationen, P indløb er indløbskoncentrationen, og TW vandets opholdstid i år i søen. Ud fra den målte fosforkoncentration /3/ beregnes koncentrationen i Storåen. P sø idag = 0,057 mg P/l TW = 0,0041 år (1,5 dag) P indløb idag = 0,060 mg P/l Vandtilførslen reduceres med ca. 90 % i scenarie 1 og 2, hvilket i teorien betyder, at opholdstiden øges tilsvarende. Fosforkoncentrationen forbliver uændret. P sø scenarie =0,060 mg P/l / (1+0,041 0,5 ) = 0,050 mg P/l 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 42 af 59

Der udover vil der forekomme en belastning fra det nære opland på nordsiden af søen på 2100 kg P/år svarende til, at koncentrationen i søen bliver ca. 0,052 mg P/l Lavvandede søer forventes generelt af have en god økologisk tilstand hvis fosforkoncentrationen er under 0,1 mg P/l. Vandkraftsøen ligger i teorien cirka 50 % under dette niveau i scenarie 1 og 2. Ovenstående beregninger er lavet ud fra gennemsnitsværdier. Søen vil i scenarie 1 og 2 primært få tilført vand fra Storåen i vinterperioden, hvor de største afstrømninger sker. I denne periode vil der også blive transporteret en større mængde fosfor i vandløbet, men udsvingene i koncentrationerne vil markant anderledes end de gennemsnitlige. Derfor vurderes de gennemsnitlige værdier at give et realistisk billede af forholdene i søen. Om sommeren når der stort set ikke tilføres vand og fosfor fra Storå vil der kun ske en tilførsel fra det nære opland de 2100 kg P/år, som ikke vurderes at give anledning til en dårlig økologisk tilstand. På den baggrund forventes den økologiske tilstand i søen at være god i fremtiden under forudsætning af, at der ikke frigives fosfor fra søsedimentet. Der er som nævnt tidligere opbygget en intern fosforpulje i søens sediment svarende til det, man ser i mange andre søer, der har været eksternt belastet i en årerække. Den præcise mænge fosfor i sedimentet vandkraftsøen kendes ikke, men man må forvente, at der vil være en periode på omkring op til 20 år før det optræder en ligevægt mellem søkoncentrationen og sedimentet. Konklusionen er, at der på sigt vil være gode økologiske forhold i søen, men der må forventes en periode med stor intern belastning, der kan påvirke den økologiske tilstand negativt, og som vil give algeopblomstring om sommeren. Der kan også forekomme flere blågrønalger særligt i varme, stille perioder. Flere af disse arter er giftige for mennesker og dyr ved indtagelse og kan i værste fald begrænse de rekreative muligheder i søen. Søens lave dybder og det faktum, at den er meget vindeksponeret medfører, at der sandsynligvis ikke vil forekomme decideret iltsvind. Der er i vandplanerne for andre søer foreslået tilsætning af aluminium for at tilbageholde den interne fosforpulje. Sådan et virkemiddel vurderes også at være egnet i vandkraftsøen således perioden med intern fosforfrigivelse reduceres. Det er sandsynligt, at mængden af myg ved søen vil øges. Der vil særligt være tale om dansemyg, der typisk findes i søer med høje koncentrationer af organisk stof i 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 43 af 59

bundmaterialet. De kan danne kæmpe sværme i en kort periode omkring overgangen mellem maj og juni. Dansemyg er ikke stikmyg. I forhold til stikmyg forventes ingen betydelig forskel, hvis vandtilførslen til søen mindskes. Det projekterede sandfang (scenarie 1 og 2) vil nedbringe sedimenttransporten til søen betydeligt. Den pågående tilsanding af søen vil dermed stort set sættes i bero, mens situationen ved scenarie 3 vil forblive uændret i forhold til de eksisterende forhold. I forbindelse med projektet isoleres hele den nordlige del af det østligste bassin i vandkraftsøen. Herved dannes en lille sø. Denne vil fremover slet ikke modtage vand fra Storå, og dermed heller ikke næringsstoffer, okker m.m. Den forventes i overvejende grad at blive grundvandsfødt, og vandkvaliteten vil derfor være langt bedre end i selve vandkraftsøen. Den vil derfor være oplagt at anvende som badesø, især i kombination med etablering af en decideret sandstrand på søens nordside. Som beskrevet med selve vandkraftsøen, må man dog forvente en årrække, hvor næringsstofbelastningen fra sedimentet forringer vandkvaliteten. 5.5 Konsekvenser for Storå nedstrøms søen samt i Nissum Fjord Søens vandkvalitet vil ved scenarie 1 og 2 påvirke Storå periodevis imodsætning til i dag, hvor søens vandkvalitet er styrende for åens vandkvalitet nedstrøms søen. Dette vil særligt resultere i en betydelig forskel, når der i sommerhalvåret forekommer store afstrømninger, som skylder vand fra søen ud i åen. Her kan potentielt være store mængder alger, og dermed store mængder organisk materiale i søvandet. Det vil give en periodevis forringelse af Storås vand, men da der kun er tale om ganske få dage, hvor en betydelig delmængde af vandet kommer fra søen, så vurderes dette ikke, at have nogen betydelig negativ effekt. Under de nuværende forhold forventes der at være en forholdsvis stor tilbageholdelse og omsætning af kvælstof og fosfor i Holstebro Vandkraftsø. I det følgende behandles de to næringsstoffer separat. 5.5.1 Kvælstof Det kan generelt antages at en sø kan fjerne 50 % af den tilførte mængde nitrat hvis opholdstiden af vandet er tilstrækkelig. Opholdstiden i vandkraftsøen er dog ikke særlig lang og derfor må det antages at kvælstofreduktionen i dag ligger på ca. 10-20% af den tilførte mængde nitrat. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 44 af 59

I de to scenarier hvor kun en delmængde vand ledes ind i søen vil kvælstofreduktionen falde. Det er dog svært at kvantificere dette fald da, der i begge disse scenarier opnås en længere opholdstid for vandet i søen (vand fra det direkte opland samt lidt fra Storå) hvilket betyder at, søen får en mere effektiv kvælstofreduktion. Søen får altså tilført en mindre mængde kvælstof i scenarie 1 og 2 men pga. øget opholdstid fjernes en større andel af kvælstoffet som ledes i gennem søen. 5.5.2 Fosfor Søen opfanger i dag en stor andel af den partikulært bundne fosfor fra vandløbet. I scenarie 1 og 2 ændres dette, selvom sandfanget der etableres opstrøms vil bidrage til sedimentation af partikulært bundet fosfor i de to scenarier. Fosfor transporteres primært ved de store afstrømninger og da det er ved disse afstrømninger at, der ledes vand ind i vandkraftsøen vil søen fortsat bidrage til en tilbageholdelse af fosfor fra systemet. Der vil dog ske en øget transport af fosfor til Nissum Fjord i de to scenarier ift. i dag. 5.6 Klimasikring og oversvømmelse Holstebro By har oplevet en række store oversvømmelser af det centrale og værdifulde byområde fra Storå og byen er i den anledning også udvalgt som risikoområde jf. EU s oversvømmelsesdirektiv. Kommunen har lavet en række indledende analyser af hvilke forhold der kan afhjælpe disse oversvømmelser og her har de også vurderet betydningen af magasinvolumen i vandkraftsøen. Magasinkapaciteten i Holstebro Vandkraftsø er forholdsvis begrænset. En sikring imod oversvømmelser i Holstebro By vil på den baggrund ikke kunne afværges ved hjælp af vandkraftsøen. Det anbefales, at dette gøres ved at tilbageholde vandet længere oppe i systemet. Således at vandet forsinkes og dermed ikke kommer i nær så store pulse. 5.7 Rekreative forhold Der er en lang række rekreative interesser tilknyttet Holstebro Vandkraftsø. I indeværende afsnit beskrives løsningsforslagenes konsekvenser for disse. 5.7.1 Ro- og sejlsport Ved alle tre scenarier bevares vandkraftsøen i stort set samme omfang, som det er tilfældet i dag. Scenarie 3 forventes ikke, at have nogen nævneværdig betydning for ro- og sejlsport på søen. Derimod vil scenarie 1 og 2 ændre på visse forhold. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 45 af 59

Den øvre spunskant vil som udgangspunkt ikke muliggøre at kajakker og kanoer kan sejle fra vandkraftsøen og videre opstrøms i Storåsystemet, men der vil nemt kunne etableres ramper/slisker, hvor kanoer og kajakker kan trækkes over diget og ud i åen eller omvendt. Det gælder både ved Tvis Møllevej og ved Ringvejen. I scenarie 1 og 2 vil diget og selve omløbet medføre en indsnævring af søens bredde. Dette er særligt aktuelt på de steder, hvor der er meget stejle skrænter eller bebyggelse helt ned til søbredden, da omløbet på sådanne lokaliteter ikke kan placeres på land. I forhold til rostadion er enhver indsnævring af søens bredde et potentielt problem, da rostadion i forvejen er forholdsvis presset i bredden (bilag 2). Rostadion er placeret i den vestlige ende af vandkraftsøen, og langs den sydlige bred er der beboelse og en campingplads. Det er således ikke muligt, at placere omløbet helt eller delvist på land, og det er derfor uundgåeligt at indsnævre søens bredde. Som det fremgår af bilag 1, så er diget som udgangspunkt 12-13 meter bredt. Det er muligt, at indsnævre diget til lidt under 10 meter i bredden, hvis man øger brinksikringen til begge sider. Omløbet kan ligeledes minimeres i bredden ved at lave lidt stejlere brinkanlæg. Herved vil den samlede bredde for dige og omløb blive en smule under 30 meter. Det er således muligt at undgå, at diget kommer ud til selve rostadion, men man kan ikke undgå, at stadion kommer til at ligge meget tæt på diget. Ved Uhregård dvs. i robanens østlige ende, vil diget ligge cirka 10 meter fra den sydligste robane (se evt. målfaste kort i bilag 4). Figur 5-9 Skitse af vandkraftsøens sydlige brink, hvis Storå forlægges som projekteret i scenarie 1 og 2. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 46 af 59

En afskærmning af Storå fra vandkraftsøen, som det er tilfældet i scenarie 1 og 2 vil stort set stoppe den pågående tilsanding af vandkraftsøen. Hvilket allerede under de nuværende forhold er et problem for rosporten på søen og medfører en potentiel fremtidig udgift. Alle tre scenarier vil muliggøre sejlads i Storå forbi vandkraftsøen, hvilket hidtil ikke har været muligt. Det er således muligt, at sejle med eksempelvis kano fra langt oppe i systemet og hele vejen til Nissum Fjord. Ved scenarie 1 og 3 er faldet ned igennem den nedre del af omløbet forholdsvist stort, og det vil sandsynligvis ikke være hensigtsmæssigt at sende kanoer ned over stryget ved store afstrømningshændelser. 5.7.2 Lystfiskeri Laksefiskeriet i Storå er allerede i dag af en sådan kvalitet, at det tiltrækker mange lystfiskere fra såvel ind- som udland. Fiskeriet er dog begrænset til den del af Storå, der ligger nedstrøms vandkraftsøen. Ved at skabe fri passage forbi vandkraftsøen, vil der opstå mange kilometer laksevand i verdensklasse opstrøms Holstebro By. Der er lange strækninger, hvor Storå slynger sig smukt ned igennem ådalen, og her vil laksene og dermed laksefiskerne kunne stortrives. Der kan være en god økonomi i fisketurisme. En forøget laksebestand opstrøms vandkraftsøen vil også have positiv effekt på laksefiskeriet nedstrøms vandkraftsøen. Figur 5-10 Diget vil sikre nem adgang til Storå. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 47 af 59

Særligt i scenarie 1 og 2 vil der desuden dannes en forholdsvis lang, ny vandløbsstrækning, der potentielt kan blive nyt fiskevand. Diget vil sikre, at lystfiskerne nemt og sikkert kan færdes langs omløbet. Den faste bund på diget vil ligeledes sikre, at man nemt kan etablere fiskeplatforme for kørestolsbrugere og gangbesværede. På den nedre del af omløbet, vil der dannes et vandløbsstræk, der er meget atypisk for danske forhold. Her vil der være tale om et stort vandløb med et stort fald. Dette er atypisk, da faldet og dermed vandhastigheden som oftest falder i takt med at de store vandløb nærmer sig havet. Det vil således være muligt at skabe et laksevand der mest af alt minder om en norsk elv og så endda midt i Holstebro By. Som det er tilfældet i dag, vil det fortsat være muligt at fiske i selve vandkraftsøen. Og her vil diget sikre bedre adgangsforhold, end det er tilfældet i dag. 5.7.3 Vandre- og løbeture Diget i scenarie 1 og 2 vil gøre det muligt at færdes langs størstedelen af vandkraftsøens sydlige brink. Diget vil i hver sin ende have kontakt til fastlandet med en træbro. Ved en udvikling af stisystemet, vil det derfor være muligt, at skabe unikke vandre- og løbeture. 5.7.4 Landskabelige forhold Særligt scenarie 1 og 2 vil ændre det landskabelige udtryk ved vandkraftsøen betydeligt. Diget og omløbet vil udgøre et helt nyt naturelement, og på den måde øge natur- og herlighedsværdien i området. På den øvre del, vil omløbets vandspejl ligge højt i terræn, men særligt ved scenarie 2 vil det ligge forholdsvis dybt langs den vestlige del af søen (Figur 5-11). Her vil forskellen mellem søens og omøbets vandspejl være omkring 2 meter ved middelafstrømning. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 48 af 59

Figur 5-11 Tværsnit af scenarie 2 ved husene på nordsiden af Mejdal Søvej. Det lille luftfoto i højre hjørne angiver, hvor tværsnittet er lavet. Vest for Ringvejen vil der også opstå et helt andet landskabeligt udtryk, hvor åen vil være stor og bred med kraftig strøm. Figur 5-12 Skitsetegninger af det nye forløb vest for Ringvejen. Øverst set i fugleperspektiv i nordvestlig retning. Nederst ses et tværsnit i samme område. Den nuværende Storå er det profil, der ligger længst til højre. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 49 af 59

5.8 Økonomi På baggrund af erfaringspriser er der udarbejdet økonomiske anlægsoverslag på de tre projektscenarier. Priserne er præsenteret i danske kroner og ekskl. moms. Det bemærkes, at der udelukkende er tale om et overslag, og at en mere præcis vurdering af omkostninger først kan gennemføres ved en mere detaljeret projektering. Scenarie 1 Beløb (Dkr) Arbejdsplads 1000000 Dige 8000000 Spuns inkl. stabiliserende stenmateriale 9500000 Udgravning og terrænregulering i nyt omløb 2500000 Bro ved Ringvejen 10000000 Træbroer 800000 Levering og udlægning af sten-/grusmateriale øvre omløb 200000 Levering og udlægning af sten-/grusmateriale nedre omløb 4000000 Levering og udlægning af sikringssten øvre omløb (fundering og brinksikring) 680000 Levering og udlægning af sikringssten langs nedre omløb (brinksikring) 680000 Stisystemer ekskl. dige 200000 Bundhævning nedstrøms vandkraftværk 400000 Bundhævning ved øvre overløb 2200000 Etablering af sandfang inkl. håndtering af sediment 500000 Tilpasning af tilløb til omløbet 350000 Beplantning (græs/rødel) 400000 Odderpassage - Ringvejen 15000 Mellemsum 41.425.000 Uforudsete udgifter 15 % 6.213.750 I ALT 47.638.750 Scenarie 2 Beløb (Dkr) Arbejdsplads 1000000 Dige 8000000 Spuns inkl. stabiliserende stenmateriale 9500000 Udgravning og terrænregulering i nyt omløb 3000000 Bro ved Ringvejen 10000000 Træbroer 800000 Levering og udlægning af sten-/grusmateriale øvre omløb 1050000 Levering og udlægning af sten-/grusmateriale nedre omløb 3000000 Levering og udlægning af sikringssten øvre omløb (fundering og brinksikring) 950000 Levering og udlægning af sikringssten langs nedre omløb (brinksikring) 500000 Stisystemer ekskl. dige 200000 Bundhævning nedstrøms vandkraftværk 400000 Bundhævning ved øvre overløb 2200000 Etablering af sandfang inkl. håndtering af sediment 500000 Tilpasning af tilløb til omløbet 350000 Beplantning (græs/rødel) 400000 Odderpassage - Ringvejen 15000 Mellemsum 41.865.000 Uforudsete udgifter 15 % 6.279.750 I ALT 48.144.750 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 50 af 59

Som det fremgår, er overslaget for scenarie 1 og 2 meget ens. Terrænregulering og gravearbejde er større ved scenarie 2 pga. den større hældning på den lange del af stryget. Til gengæld medfører det mindre fald på den nedre del af stryget, at der er mindre behov for at sikre strygets bund og brinker. Scenarie 3 Arbejdsplads 1000000 Dige og udløb fra sø 2000000 Bro ved Ringvejen 10000000 Udgravning og terrænregulering i nyt omløb 1000000 Levering og udlægning af sten-/grusmateriale omløb 4900000 Levering og udlægning af sikringssten langs nedre omløb (brinksikring) 680000 Stisystemer 100000 Bundhævning nedstrøms vandkraftværk 400000 Beplantning (græs/rødel) 100000 Odderpassage - ringvejen 15000 Mellemsum 20.195.000 Uforudsete udgifter 15 % 3.029.250 I ALT 23.224.250 Scenarie 3 er, som det fremgår, omkring halvt så dyrt som scenarie 1 og 2. Årsagen er, at hele diget langs den sydlige del af søen ikke er en del af scenariet. Det samme gælder de to spunsede overløb. Generelt er der i alle tre scenarier anvendt store mængder materiale til sikring af omløbet. Dette skyldes, at det, som følge af stort fald i kombination med begrænset plads, ikke vurderes som hensigtsmæssigt med et dynamisk vandløb på denne strækning. 5.9 Anbefaling På baggrund af de beskrevne konsekvenser af de tre scenarier, vurderes det af som mest fordelagtigt, at tage udgangspunkt i scenarie 2 ved en eventuelt detailprojektering. Dette begrundes med, at dette scenarie har størst positiv effekt på en række af de vigtige biologiske problemstillinger i systemet. Der vil blive skabt en betydelig bedre kontinuitet i systemet end ved eksempelvis scenarie 3. Selvom denne vil medføre en dårligere vandkvalitet i selve søen, vurderes dette som af mindre betydning, da der jf. vandplanerne er tale om et stærkt modificeret vandområde, og deraf følger lempede miljøkrav. I forhold til de rekreative interesser vil scenarie 3 være den optimale løsning for rosporten, da man herved kan ro igennem området uden brug af slisker og ophalingssteder. Dette er ikke muligt ved scenarie 1 og 2, hvis man vil til eller fra søen 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 51 af 59

og ud i åen. I forhold til de øvrige rekreative interesser såsom løb/gang og fiskeri, så vil scenarie 1 og 2 give de bedste muligheder. Dette begrundes med det lange dige, som giver bedre muligheder for færdsel i området samt mulighed for at fiske i det nye omløb samt i søen. Scenarie 3 vurderes således kun at være en delvis løsning på faunapassageproblemerne ved vandkraftsøen, da fiskene fortsat skal igennem vandkraftsøen, og da faldet i omløbet er meget højt for så stort et vandløb. Til gengæld er det både billigste scenarie (omkring halvt så dyrt), og det scenarie som sikrer de bedste forhold for rosporten i søen. Sidstnævnte vurderes dog sekundært i forhold til projektets overordnede formål. Scenarie 3 sikrer også den bedste vandkvalitet i søen, da vandets opholdstid forbliver lav, som det er tilfældet i dag. Ved Scenarie 1 og 2 vil der i store perioder ikke være kontakt mellem Storå og vandkraftsøen, og derfor vil der i sommerhalvåret opstå øget algevækst og forringet vandkvalitet. Årsagen til at scenarie 2 anbefales fremfor scenarie 1 er, at denne løsning skaber en større vandløbskvalitet på den lange, øvre del af omløbet i kombination med et betydeligt mindre fald på den nedre del af omløbet. Sidstnævnte sikrer bedre faunapassage og samtidig mindskes risikoen for problemer, når op til 40.000 liter vand per sekund skal ledes ned igennem stryget. Uanset hvilket scenarie der vælges at arbejde videre med, er der behov for at tilpasning på baggrund af de beskrevne konsekvenser. Scenarie 2 kan således ikke anbefales uden forbehold. Man bør eksempelvis forsøge at sikre mindre stuvning opstrøms vandkraftsøen, fx ved at se på muligheden for en mindre sænkning af vandspejlet i søen, og kan man mindske generne langs rostadion, bør dette også prioriteres. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 52 af 59

6 Sammenligning med Rambølls skitseforslag Rambøll har for Danmarks Sportsfiskerforbund udarbejdet et skitseprojekt, der beskriver fordele og ulemper ved en genskabelse af Storå, som medfører en tømning af Holstebro Vandkraftsø /1/. I forbindelse med indeværende rapport er det blevet pålagt at sammenligne Rambølls løsningsforslag med de scenarier, der er beskrevet i indeværende rapport. 6.1 Generelt Overordnet set, så er Rambøll skitseprojekt den løsning, der kommer nærmest de naturlige/oprindelige forhold på den berørte strækning af Holstebro Vandkraftsø. Er formålet med et eventuelt projekt at gennemføre en decideret naturgenopretning, så er der på den baggrund ingen tvivl om, hvilke af de to løsningstyper, der er mest relevant at arbejde videre med. Vælger man derimod at fokusere på en løsning, der tilgodeser naturen, men også forsøger at favne nogle af de mange øvrige interesser i området, så er valget ikke så entydigt. 6.2 Anlæg Den primære forskel på anlægsdelen ved de to skitseprojekter er, at der ved scenarie 2 skal opbygges et nyt vandløb/omløb. Dette indbefatter etablering af et dige og udgravning af et passende profil. I Rambølls skitseprojekt ligger profilet allerede på bunden af vandkraftsøen, hvorfor anlægsarbejdet primært omfatter tømning af søen, samt den efterfølgende sedimenthåndtering. 6.3 Hydrauliske forhold Med en enkelt undtagelse genopretter Rambølls skitseprojekt Stoårens naturlige hydrologi på strækningen, hvor vandløbet får et gennemsnitligt fald på cirka 1 og en bundbredde på 22 m. De tre scenarier i indeværende rapport resulterer i enkelte vandløbsstræk, der er unaturligt stejle i forhold til Storås naturlige forhold på den pågældende strækning. Særligt scenarie 3 har et unaturligt stort fald (4,5 ), men også scenarie 1 har et forholdsvis stort fald. Disse fald kan vise sig at være uhensigtsmæssige i forhold til såvel faunapassage som stabilisering af stryget. Scenarie 2 veksler fra 0,8 til 2,4, hvilket baner vejen for et mere naturligt vandløbsudtryk. Som nævnt afviger Rambølls skitseprojekt betydeligt fra den naturlige hydrologi på ét punkt. Denne antager, at vandkraftværket med en mindre ombygning kan bibe- 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 53 af 59

holdes, og danne rammerne for en Storå med fri faunapassage. Dette beskrives ikke i detaljer, samt hvilke ombygninger der forventes i forbindelse hermed. Frislusen består af 3 slug med 2,1 m bredde dvs. en bundbredde på cirka 6,3 meter. Selv ved middelvandføring (omkring 10.000 l/s) er det et meget smalt forløb, og deraf følger en meget høj vandhastighed. Såfremt der etableres en bundbredde, der kombinerer Storås vandføring med en fornuftig faunapassage, vurderes der at være behov for en betydelig ombygning af selve vandkraftværket. Det er sandsynligt, at dette ikke engang tilstrækkeligt. Der kan således vise sig et behov for at lede åen uden om kraftværket, og dermed at etablere en ny vejbro ved Ringvejen, som det er tilfældet ved de øvrige scenarier. Scenarie 1 og 2 vil forårsage en stuvning opstrøms Tvis Møllevej. Stuvningen er mest markant ved scenarie 2, hvor den vil være i nærheden af 50 cm ved store afstrømningshændelser i et punkt der ligger cirka 750 m opstrøms Tvis Møllevej. Dette kan give problemer for den ånære arealanvendelse. Ved scenarie 3 og Rambølls skitseprojekt forekommer denne stuvning ikke. 6.4 Vandkvalitet og biologiske forhold Ved Rambølls skitseprojekt fjernes vandkraftsøen fuldstændig, mens den bevares ved de tre scenarier omtalt i denne rapport. Der vil dog være en betydelig nedsat vandgennemstrømning ved scenarie 1 og 2, hvilket kan give ophav til en betydelig ringere vandkvalitet i sommerhalvåret i en længere årrække. Scenarie 3 bibeholder vandkraftsøen, strømforholdene og vandkvaliteten stort set, som det er tilfældet i dag. Ved en total tømning af søen, vil bunden blotlægges og dermed også det sediment, der igennem årtier er blevet tilført fra Storås opland. I en rapport fra 1991 anslås det, at der ligger op imod 650.000 m 3 aflejringer på søens bund /4/. Disse tal er fremkommet ved at lave nedstik i den blotlagte søbund. Af disse aflejringer blev det estimeret, at cirka 1/3 var okkerslam. En nyere rapport, hvor sedimentet er målt via ekkolod, angiver aflejringerne til cirka 125.000 m 3 /6/. Det eksakte tal ligger sandsynligvis et sted midt imellem de to vurderinger. Uanset hvad, er der tale om relativt store mængder sediment, som der, ved en tømning af søen, skal tages hånd om. I Rambølls skitseprojekt er sedimenthåndteringen estimeret til at omfatte 20.000 m 3, hvilket suppleres af 30.000 m 3 i de gamle å-slyngninger. Sedimenthåndteringens omfang er baseret på den antagelse, at sedimentet kan efterlades i ådalen. Det vurderes som værende meget usandsynligt, at sedimentet kan placeres i ådalen uden at det medfører betydelige miljømæssige problemer mange år frem i 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 54 af 59

tiden. Dette underbygges også af undersøgelsen fra 1991/4/. Dengang medførte en sænkning af søens vandspejl på lidt over 2 meter en uacceptabel forringelse af søens vandkvalitet. Denne forringelse af vandkvaliteten kan formentlig også forventes at kunne forekomme i Storå. Forringelsen dengang forekom primært som følge af en frigivelse af opløst jern, som er giftigt for fisk og smådyr. Det opløste jern vil længere nedstrøms i systemet udfældes og danne røde okkerbelægninger, hvilket også skader vandløbsmiljøet ved eksempelvis at hindre ilttilførslen til fiskeæg og invertebrater. Udover okkerpuljen i sedimentet er der også målt høje koncentrationer af tungmetaller. Det drejer sig om for krom, kobber, zink, cadmium og nikkel /3/. Jf. Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet nr. 1022 af 25.8.2010 er der strenge krav til udvaskning af bl.a. tungmetaller til vandløb. Selvom tungmetallerne er tungt opløselige, vurderes det langt fra som usandsynligt, at udvaskningen af eksempelvis cadmium og nikkel kan overskride grænseværdierne. Sker dette, vil der være et behov for en fjernelse af sedimentet, hvilket er en økonomisk bekostelig. På baggrund af ovenstående må Rambølls skitseprojekt forventes at have en potentiel negativ effekt på vandkvaliteten i Storå nedstrøms vandkraftsøen, som ikke i samme grad vil forekomme ved scenarierne i indeværende rapport. Generelt vil udvaskningen af såvel okker som tungmetaller dog være størst de første år efter tømningen af søen og vil gradvist aftage i takt med etablering af vegetationsdække. I forhold til næringsstoffer vil Rambølls projekt potentielt forårsage en udvaskning af næringsstofrigt sediment til Storå. Derudover vil Rambølls projekt, samt scenarie 1 og 2 i indeværende projekt, medføre, at vandkraftsøens evne til at tilbageholde næringsstoffer reduceres. I forhold til fiskefaunaen i Storå vil Rambølls skitseprojekt skabe fri faunapassage i begge retninger, dog med undtagelse af flaskehalsen ved vandkraftværket, der potentielt kan skabe en strøm-barriere for mindre fisk, samt arter der ikke er stærke svømmere, som eksempelvis helt. Scenarie 1 og 2 skaber ligeledes fri passage i begge retninger. Det kan dog ikke udelukkes, at der ved store afstrømninger havner smolt i vandkraftsøen, og at disse vil omkomme eller afsmoltificere. Scenarie 2 (og til dels 1) må forventes at bidrage meget positivt til åsystemets smoltproduktion, der må antages at være langt større end smoltproduktionen på 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 55 af 59

den gendannede strækning på søbunden. Til gengæld vil Rambølls projektforslag give større produktion på de første 3 km opstrøms Tvis Møllevej, der vil være stuvningspårvirket i scenarie 1 og 2. Scenarie 3 må forventes at påføre de nedtrækkende smolt, heltlaver osv. en betydelig større dødelighed i forhold til Rambølls projektscenarie. 6.5 Oversvømmelse og klimasikring En tømning af søen vil give det største magasinvolumen ved ekstremhændelse. Kommunens beregninger viser at, der er påkrævet en magasinvolumen på op til 5-6 mio m 3 hvis Holstebro by skal klimasikres (pers. komm. Flemming Kofod, Holstrebro Kommune). Dvs. uanset om scenariet med tømning af søen vælges eller scenarie med nyt omløb så vil den nødvendige magasinvolumen ikke kunne findes i søen. 6.6 Rekreative værdier Rambølls skitseprojekt vil forårsage at alle de aktiviteter, der er direkte knyttet til vandkraftsøen forsvinder. Det gælder eksempelvis rosporten. Ved scenarierne i indeværende rapport vil det fortsat være muligt, at dyrke rosport på søen. Dog vil søen blive lidt smallere som følge af omløbet og diget i scenarie 1 og 2. Lystfiskeriet i området vil, med de beskrevne scenarier, både omfatte et decideret fiskeri i søen efter arter som gedder og aborre, men også et unikt laksefiskeri. Ved Rambølls skitseprojekt vil fiskeriet i søen forsvinde helt. Rambølls skitseprojekt genskaber ådalen øst for vandkraftværket. Dette vil medføre nogle nye rekreative muligheder i form af fx nye vandre-, løbe- og cyklemuligheder. Mulighederne herfor vil dog ligeledes blive betydeligt forbedret ved scenarie 1 og 2 som følge af det nye stiforløb mellem sø og å. 6.7 Økonomiske forhold Rambølls skitseprojekt er beregnet til at koste 13.280.000 kr (ekskl. moms). Som det fremgår af afsnit 5.8 er de økonomiske overslag for scenarierne i indeværende projekt som følger: Scenarie 1: 47.638.750 kr. ekskl. moms 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 56 af 59

Scenarie 2: 48.144.750 kr. ekskl. moms Scenarie 3: 23.224.250 kr. ekskl. moms Alle tre scenarier beskrevet i indeværende rapport, medfører betydeligt højere omkostninger end den løsningsmodel, som Rambøll skitserer. Dette er særligt aktuelt ved scenarie 1 og 2, hvilket, foruden etableringen af en ny vejbro ved Ringvejen, også omfatter etableringen af et helt nyt vandløb inkl. et langt dige med spunsede overløb. Til gengæld er det kun disse scenarier og særligt scenarie 2, der formår at skabe god faunapassage, og som samtidig bibeholder søen og dens rekreative værdier I forhold til Rambølls projektoverslag, er det, som nævnt i de forudgående afsnit, flere forhold, der potentielt kunne være betydeligt undervurderede. Dette gælder særligt sedimenthåndteringen, samt fauna- og kanopassagen igennem den nuværende frisluse. Omfanget af disse usikkerheder, er ikke mulige at præcisere på baggrund af den detaljegrad, som Rambølls skitseforslag indeholder. Viser det sig, at det ikke er muligt at bruge frislusen som faunapassage, så vil der være behov for en bro i cirka samme prisleje, som beskrevet i indeværende scenarie, med mindre man fjerne hele turbinebygningen. Fjernes turbinebygningen forsvinder samtidig muligheden for tilbageholdelse af vand i ådalen ved store afstrømninger, som beskrevet af Rambøll. Dertil kommer etableringen af et omløb, der leder Storås vand til broen. Omløbet vil ikke skulle aflede noget fald af betydning, så det kan laves meget kort. Til gengæld vil det ligge dybt i terræn. En ny vejbro og et omløb vil samlet set ligge i intervallet 12-15 millioner kroner. Sedimenthåndteringen kan ligeledes vise sig, at blive en stor post, såfremt man, af hensyn til miljøet, skal fjerne det forurenede sediment helt, fremfor en relokation i ådalen. I forbindelse med en undersøgelse fra 1991 blev det estimeret, at en affvanding og fjernelse af 85.000 m 3 sediment dengang beløb sig til 7.700.000 kr /4/. I værste tilfælde er der 650.000 m 3 forurenet sediment, der skal fjernes. Under forudsætning af, at det kan afvande, der hvor det ligger, samt at det kan deponeres tæt på søen, forventes håndteringen at koste i omegnen af 20 kr. pr. m 3, hvilket vil løbe op i cirka 13 millioner kroner. På trods af ovenstående potentielle udgifter, så vil en tømning af søen ikke nå op på samme prisniveau, som scenarie 1 og 2. Prisforskellen vil sandsynligvis ligge i intervallet fra 10-30 millioner. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 57 af 59

Sammenlignes scenarie 3 med Rambølls skitseprojekt, så er det med de nuværende usikkerheder på projektomfanget ikke usandsynligt at økonomien vil ende i nogenlunde samme niveau. Det bemærkes, at der sandsynligvis også er nogle fremtidige omkostninger ved at beholde søen. Eksempelvis er det ikke usandsynligt, at den på et tidspunkt skal uddybes i området ved robanerne. Dette er særligt aktuelt ved scenarie 3, hvor der fortsat vil tilføres store mængder sediment. 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 58 af 59

7 Referencer /1/ vandkraftsøen Fri faunapassage. Skitseforslag til genskabelse af Storå, Rambøll, november 2010. /2/ Regulativ for Storå: http://www.holstebro.dk/vandloebsregulativ-1775.aspx /3/ Vandplan 2010-2015 Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4. Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011. /4/ Vandkraftsøen ved Holstebro. Miljøproblemer og oprensning. Birch & Krogboe, Ringkjøbing Amtskommune, Holstebro Kommune, August 1991. /5/ Bestandsstørrelse og gydeoverlevelse hos atlantisk laks (Salmo salar L.) i Storå. Daniel Einar Lindvig. Specialerapport, Aarhus Universitet. 2011. /6/ Opmåling af Holstebro Vandkraftsø, Uhre Sø og Øvre Sø, 2003/2004. Fugro Denmark. /7/ Faunapassageudvalget. (2004). Samlerapport - Sammenfatning af delrapport 1-4. Ministeriet for landbrug, fødevarer og fiskeri, De jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Dambrugerforening og Danmarks Sportsfiskerforbund. /8/ Smoltudvandring fra Storå 2007 samt smoltdødelighed under udvandringen gennem Felsted Kog og Nissum Fjord. Baktoft & Koed, DTU Aqua 2007. /9/ Valg af gydeplads og klækkesucces for atlantisk laks (Salmo salar L.) i Storå. Bjarke Dehli. Specialerapport, Århus Universitet. 2012 104647-VANDKRAFTSOE-262850-1.1.docx Side 59 af 59