NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro
|
|
|
- Alexander Bjerre
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt over hvordan man kunne mindske risikoen for oversvømmelse i byen. Kort tid efter oversvømmelsen blev der sat et stort reguleringsprojekt i gang i Storå. Det gik ud på at gøre Storå ½ - 1 meter dybere og ca. 3 meter bredere i Holstebro. Man begyndte ude ved Vængerne i vest og fortsatte ind til Østerbrogade i øst. Der kan nu ses et stryg, hvor vandet har ekstra meget fart på. Reguleringen, der blev afsluttet i 1975, har betydet en lidt lavere vandstand i Holstebro ved høj vandføring. Men det har ikke på afgørende vis mindske problemerne i byen. Det kunne ses på oversvømmelsen i januar Dette forslag går ud på at bygge et dæmningsanlæg, der kan tilbageholde store mængder vand på markerne ovenfor Vandkraftsøen. Det skal være så stort at der kan tilbageholdes vand i et døgn eller to, mens vandføringen i åen topper. Forslaget viser et dæmningsanlæg på østsiden af Tvis Møllevej, som foreslået for nogle år siden. Men dæmningen kan evt. anlægges længere mod øst. Anlægget Det er oplagt at bruge Tvis Møllevej som udgangspunkt for et sluseanlæg: Det skal kun sættes i kraft når der er rigtig meget vand i åen. Skitseforslag fra 1990 erne til dæmningsanlæg lige Øst for Tvis Møllevej 7. november Flemming Kofoed Natur og Miljø Holstebro Kommune 1
2 Syd for det gamle renseanlæg i Mejrup kunne et dæmningsanlæg jo også ligge. Et dæmningsanlæg vil fylde lidt i landskabet, da man skal bygge lidt op i højden. Vandoverfladen i Vandkraftsøen ligger på ca. 13,75 meter over havet (moh) og skal man stuve vand 4 m op, så skal anlægget bygges 5 m op over den normale vandoverflade, hvilket er op til 19,0 moh. Et sådant anlæg skal bygges i jorddæmninger, armeret beton og rustfrie stålsluseporte. Det vurderes at sluseanlægget skal være ca m bredt. Skal Tvis Møllevej ud/ombygges vil det være oplagt at tænke vej og dæmningsprojekt sammen. Et nyere eksempel på et sluseanlæg findes i Gudenå i Silkeborg. Sluseanlægget i Gudenå ved Silkeborg. Læg mærke til at anlægget er nedgravet 7. november Flemming Kofoed Natur og Miljø Holstebro Kommune 2
3 Et ældre eksempel på et sluseanlæg er Bechmanns Mølle stemmeværk på Vidå i Tønder. Bechmanns Mølle stemmeværk består af en plade der kan ligge skjult på bunden af vandløbet når den ikke er i brug og den kan drejes op og stemme vandet op Miljø og vandløbsvedligeholdelse En opstemning af Storå ved meget høje vandføringer vil have en positiv effekt på miljøet. Store mængder sand og jord vil kunne aflejres ovenfor, sammen med store mængder fosfor og organisk stof. Aflejringen af sand ovenfor Holstebro by vil også være en stor fordel, da vi slipper for de store sandaflejringer i byen. Der er dyrt og besværligt at fjerne, da det ikke er så let kan komme til åen med maskiner. Økonomi Et dæmnings og sluseanlæg skal tilpasses de omgivelser de skal bygges ind i, og materialemængderne er naturligvis afhængig af disse omgivelser. Et groft overslag til en dæmning kan skitseres således: Armeringsbeton, 600 m 3 à kr. Jordarbejde mv., m 3 à 80 kr. Sluseporte og styring Erstatninger mv. SUM kr kr kr kr kr. Beregning af vandvolumener Vandkraftsøen er på omkring 75 ha., og den indeholder omkring 1,0 mio. m 3 vand. Men søen er jo i forvejen fyldt op med vand og kan derfor ikke rigtigt bruges. Vandstanden kan kun hæves ca. 50 cm og det giver et 7. november Flemming Kofoed Natur og Miljø Holstebro Kommune 3
4 magasinvolumen på 0,38 mio. m 3. Det er alt for lidt til at kunne bruges til at holde vandstanden nede i byen, når vandføringen i Storå er meget stor. Erfaringerne viser at oversvømmelserne typisk står på i et par dage. Nedenstående skema viser lidt om hvilke mængder der kan komme. Forestiller vi os en meget stor vandføring som den der kom i 1970, som var omkring en m 3 /s, kommer vi frem til følgende mængder vand: En vandføring på 100 m 3 /s giver følgende mængde vand: 1 minut m 3 1 time m 3 1 døgn m 3 Forestiller vi os at vi kun skal kunne holde halvdelen tilbage i et døgn, så skal vi have et volumen på mindst m 3. Altså ca. 4 gange så stort volumen som der findes i Vandkraftsøen. Den anden halvdel af vandet skal hele tiden løbe videre i Storå. Grænsen for oversvømmelse i Holstebro ligger på 50 m 3 /s. Beregning af bassinvolumen: Ved brug af 1 meter højdekurver kan man beregne en omtrentlig volumen af en given opstemningshøjde. Jo mere der stemmes op jo større bassinvolumen, og jo større arealer indgår i bassinet. Ved at følge højdekurverne ovenfor Tvis Møllevej fås følgende våde arealer: 14 m 28 ha 15 m 68 ha 16 m 115 ha 17 m 157 ha 18 m 212 ha Antager man at stigningen i vandspejlshøjde fra 14 til 15 moh. giver en bassinvolumen på 0,48 mio. m 3 (28+68)/2, og så fremdeles, fås en samlet bassinvolumen på følgende: 14 til 15 moh. (28+68)/2 0,48 mio. m 3 15 til 16 moh. (68+115)/2 0,92 mio. m 3 16 til 17 moh. ( )/2 1,36 mio. m 3 17 til 18 moh. ( )/2 1,84 mio. m 3 SUM 4,60 mio. m 3 Det ses at det kan lade sig gøre at tilbageholde halvdelen af vandet i regneeksemplet i et døgn ved en stemmehøjde på 18 moh. Der skal naturligvis udvikles beregningsmodeller over hvordan sluserne skal styres på baggrund i oplysninger om vandføringer højere oppe i storåsystemet. Der er allerede monteret vandstandsmålere ved Hodsager og ved Nybro, og de kan bruges til dette formål. 7. november Flemming Kofoed Natur og Miljø Holstebro Kommune 4
5 Hvilke arealer bliver oversvømmet Nedenstående grovtegnede kort viser hvor store arealer omkring Storådalen der vil blive oversvømmet ved forskellige vandspejlshøjder. Bemærk de forskellige størrelsesforhold på kortene. Det gule felt viser hvor stort et område der står vand på ved 14 moh. Hvilket kun er lidt over den normale vandstand i Vandkraftsøen. Det gule felt viser overvsømmelsesarealerne ved 15 moh. Det ses at nu begynder Savstrup Å dalen også at stå under vand. 7. november Flemming Kofoed Natur og Miljø Holstebro Kommune 5
6 Det gule felt viser oversvømmelserne ved 16 moh. Det gule felt viser oversvømmelserne ved 17 moh. 7. november Flemming Kofoed Natur og Miljø Holstebro Kommune 6
7 Det gule felt viser oversvømmelserne ved 18 moh. Nu er vandstanden så høj at det begynder at true de lavest liggende huse i Storådalen, så dette er grænsen for bassinet. 7. november Flemming Kofoed Natur og Miljø Holstebro Kommune 7
Notat. Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder i januar 2007
Notat Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder i januar 2007 Storå ved Kvikly Vegen Å ses til venstre, mens Lægård Bæks udløb til højre er fuldstændigt dækket af vand og ses ikke Oversvømmelsen
NOTAT. Storå gennem Holstebro, forbedret vandføringsevne 2016
Side 1/6 NOTAT Flemming Kofoed Teknik og Miljø Til: Sagsnr.: Sagen 06.02.40 G01 2-16 Vedr.: Storå gennem Holstebro; vandføringsevnen i 2016. Dato: 31-05-2016 Storå gennem Holstebro, forbedret vandføringsevne
Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011
Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011 15.02.11 I kolonihaverne stod vandet så højt at man kunne sejle i kajak på vejene og i haverne. Oversvømmelsen i januar 2011 I
Debatoplæg. Klimasikring af Holstebro Midtby mod oversvømmelse fra Storådalen. Indkaldelse af idéer og forslag. August 2017 HOLSTEBRO KOMMUNE
Bygværk 2 Bygværk 3 Bygværk 1 Klimasikring af Holstebro Midtby mod oversvømmelse fra Storådalen Indkaldelse af idéer og forslag August 2017 HOLSTEBRO KOMMUNE Måned August Forudgående høring Debatfasen
Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille.
Vands forløb i forhold til fald, opgravninger, vandstande i Fjorden m. v. Nedenstående skal ses som generelle betragtninger/oplysninger, men er i hovedtrækkene fuldt gyldige. Vandløbs vandføringsevne:
Projektbeskrivelse for klimasikringsanlæg ved Holstebro Bilag til ansøgning til Forsyningssekretariatet Marts 2016
0 Projektbeskrivelse for klimasikringsanlæg ved Holstebro Bilag til ansøgning til Forsyningssekretariatet Marts 2016 Bilag 1 ansøgning_ks 1 Baggrund Holstebro er med jævne mellemrum udsat for oversvømmelser
Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.
NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Byåen - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen og Vivi
Bilag G Klimatilpasning Holstebro - Hydrauliske
HOLSTEBRO KOMMUNE Bilag G Klimatilpasning Holstebro - Hydrauliske beregninger og styrestrategi for klimatilpasningsprojekt i Storå ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende
Kort om Storå klimasikring
0 Kort om Storå klimasikring 1 Løsningsmodellen Vestforsyning og Holstebro Kommune har indgået en aftale om etablering af et klimasikringsanlæg, der skal sikre Holstebro mod oversvømmelser forårsaget af
Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø
Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Ca. 30 minutter - Opgave og proces - Natura 2000 - Projektforslag - Konsekvenser - Økonomi - Sammenfatning OPGAVE OG PROCES
NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen
NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse
Storå, oversvømmelser i Holstebro i 1970, 2007 og 2011
maj 2011 FK Storå, oversvømmelser i Holstebro i 1970, 2007 og 2011 Den mørkeblå farve viser den lavtliggende ådal omkring Storå fra øst til vest gennem Holstebro. Nordfra ses tilløbet Lægård Bæk og sydfra
Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å
Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der
4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse
4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny
Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å
Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser
Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.
NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen
Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016
Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune Møde tirsdag den 8. marts 2016 Introduktion https://vimeo.com/153414171 http://kort.skanderborg.dk/spat ialmap?&profile=klima Klimaforandringer og oversvømmelser
Vedr. Skitsescenarier for faunapassage ved Bindslev Elværk
NOTAT Dato: 05. maj 2019 Projektnavn: Bindslev Elværk Projekt nr.: 1180793 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen Modtager: Hjørring Kommune Side: 1 af 8 Vedr. Skitsescenarier for faunapassage ved Bindslev
Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne?
Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne? Hvad er nødvendigheden af et omløb forbi vandkraftsøen? De små udvandrende laks dør i vandkraftsøer! Tange Sø ca. 85% Bygholm
Velkommen til borgermøde
Velkommen til borgermøde Velkomst v/mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan Gudenåen udfordringer, konsekvenser og handlemuligheder Spørgsmål og debat Afslutning
Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020
Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Optagelse af Brønsholmdalgrøften som spildevandsteknisk anlæg August 2014 Billede indsættes i stedet for denne tekstboks Størrelsen på billedet
Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.
Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene
Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.
NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for
20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø
Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB
NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F
NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,
Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag
Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag Jørn Torp Pedersen, Orbicon 27. november 2014 Medforfattere: Bo Kempel Christensen, Morten Larsen, Sidsel Hansen, Michael Juul Lønborg Screening
Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:
Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag
NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København
NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre
KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS
Side 1 af 15 KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Projektet 'Landmanden som Vandforvalter' har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations
Omlægning af Stenløse Å. Teknisk og biologisk forundersøgelse RESUME NOVAFOS
Omlægning af Stenløse Å Teknisk og biologisk forundersøgelse RESUME NOVAFOS 28. NOVEMBER 2018 Indhold Projekt nr.: 10400363 Dokument nr.: 1230435177 Version 4 Revision 1 Udarbejdet af ERI Kontrolleret
Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg
Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger
Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster
Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne
Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk [email protected], mobil 2168 5643
Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk [email protected], mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.
Storå vandstande, klimatilpasning og vandtilbageholdelse ovenfor Holstebro
Holstebro Kommune Storå vandstande, klimatilpasning og vandtilbageholdelse ovenfor Holstebro Rekvirent Holstebro Kommune att. Flemming Kofoed Kirkestræde 11 7500 Holstebro Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej
Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen
Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel
Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes
NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold
NOTAT Projekt Ændret afledning til Gentofterenden fra kommende projekt ved Mosegårdskvarteret Kunde Novafos A/S Notat nr. 2 Dato 22-06-2018 Til Fra Kopi til Jacob Dyrby Petersen, Novafos AOH, Rambøll 1.
For meget regnvand i dit sommerhusområde?
For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når
Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og
NOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke
NOTAT Projekt Ala Foods Arinco: Indvejning Kunde Arla Foods Arinco Notat nr. 02-REVIDERET Dato 31-05-2013 Til Arinco: Anne Sønderbæk Fra Michael Jørgensen Kopi til Arla Foods: Helle Nielsen Nærværende
Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk
Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund
Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Smedebæk. Februar 2014
Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...
Klimasikring ved Haveforeningen Engparken
Klimasikring ved Haveforeningen Engparken Projektforslag Nov. 201 Udarbejdet af: Haveforeningen Engparken Bilag: 1 Oversigtsplan 1: 800 (A3) 2 Tværprofiler Odder Å st. 5500 5570 3 Tværprofiler Odder Å
Holstebro Kommunes. Årsberetning. for
Holstebro Kommunes Årsberetning for 2011 2 årsberetning 2011 Holstebro Kommune årsberetning 2011 Holstebro Kommune 3 4 årsberetning 2011 Holstebro Kommune årsberetning 2011 Holstebro Kommune 5 6 årsberetning
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø [email protected] Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Trend Dambrug Fjernelse af spærring
Trend Dambrug Fjernelse af spærring Slutrapport December 2017 1 Indhold Slutrapport... 1 1. BAGGRUND... 3 1.1 Indhold i slutrapport... 3 1.2 Projektlokaliteten... 3 1.2 Vandløbet og den fysiske spærring...
Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
MIDDELFART KOMMUNE VARBJERG STRAND: VALG AF BESKYTTELSESNIVEAU FOR KLIMATILPASNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT OM HØJVANDE, AFSTRØMNING
FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø
FORUNDERSØGELSE RIB-00259 Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø April 2014 Forundersøgelse RIB-00259 Etablering af passage til Linding Møllesø Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende
Det fremskudte dige og Vidåslusen
Det fremskudte dige og Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen er et arbejdsredskab for slusemesteren, der til daglig passer slusen. Han kan på baggrund af tal fra monitoren se, hvornår
BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Syddjurs Kommune har kontaktet Orbicon med henblik på mulig assistance vedrørende regulering af Tuekærgrøften.
NOTAT Projekt ATR - Tuekærsgrøften Projektnummer 1391400051 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Syddjurs Kommune Reguleringsforslag Tuekærgrøften Morten Hundahl, Syddjurs Kommune Line
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit
A/S. Kommune. Halsnæs. Skybrud og evt. havet Halsnæs. Kommune og. Forsyning A/S
Klimatilpasning i Hundested Bilag Status for Klimatilpasningsplan 2013-2025 (per 1. marts 2018) Status I gangsætning Navn Udfordring Initiativtager H1 I gang 2014-2017 Hundested vestlige del Kloak (Kattegat
Holme Å. Der er i forundersøgelsen regnet på 2 løsninger: Løsning A: Holme Kanal nedlægges og Holme Å tilføjes hele vandføringen.
Dato 17-04-2015 Dok.nr. 52465-15 Sagsnr. 13-15350 Ref. Jan Pedersen Holme Å Varde Kommune fik i efteråret 2014 udarbejdet en forundersøgelse, der skulle belyse muligheden for at gennemføre en vandløbsrestaurering
Notatet beskriver de forskellige anlægselementer samt projektøkonomien og skitsemæssige
NOTAT Projekt Oversvømmelse i Skovmose på Sydals Projektnummer 1431100020 Kundenavn Emne Til Fra Kvalitetssikring Sønderborg Kommune Grundlag for prioritering af projektforslag Hans Erik Jensen Ebbe Enøe
Bassindimensionering og hydrauliske effekter i vandløb
Bassindimensionering og hydrauliske effekter i vandløb EVA - temadag Våde regnvandsbassiner er det løsningen? Nyborg, 1. marts 2018 Anja T. H. Thomsen: [email protected] 1 Det hydrologiske kredsløb i byer
Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken
Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Der etableres to søer ved Rønnebækken, der skal oplagre vand om vinteren, og udlede vandet til Rønnebækken i tørre perioder om sommeren og efteråret. Udledningen
»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?
»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? ATV-vintermøde 2015 10-11 marts 2015 Ulla Ladekarl, ALECTIA Aabenraa, Køge og Solrød kommuner »Udfordring: » Hvornår kan det betale
Vandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å
Vandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å Del 2: 2019 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Opsummering... 3 1.3 Matrikler... 4 2. BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 5 2.1 Tilstand... 6
Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB
Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse
