Østerbros første klimakvarter

Relaterede dokumenter
velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.

Arbejdsark til By under vand

Borgermøde om Tåsinge Plads

Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

til ha ndtering af regnvand i haven

Interview med drengene

Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015

Bilag. Gruppeinterview 1 (3.C) Bachelorprojekt 2016 Læreruddannelsen i Aarhus Matilde Fiil Hjorth Historie Foretaget

TÅSINGEGADE - GRØN SKYBRUDSVEJ

Regnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer

Livø tur Video. Grafisk & Foto

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

TÅSINGE PLADS En grøn oase i byen, hvor håndtering af regnvand skaber mulighed for nye oplevelser, leg og læring

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

Undgå kloakproblemer Sådan gør du

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Det handler om (for meget) vand

Drift Lokal og vedligeholdelse

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

Regnvand som en ressource

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012

OPSAMLING. WALK AND TALK & WORKSHOP Inddragelse af 6.klasserne på Vestre Skole 11. juni SjoV OPGAVEN LØD PÅ:

detektiven tillægsord Med Benny på jagt efter

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

Rikke. - på tur i skoven

Nordre Fasanvej Kvarteret. Et GRØNT, SPISELIGT og. KLIMATILPASSET kvarter. d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m

Tørt sand og vådt sand.

ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Regnvand som en ressource

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Resultater af spørgeskemaundersøgelse om bydelsplanlægning

konkretisering af skybrudsplan østerbro

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

Bilag 2: Interviewguide

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Vejvand- når regn giver oversvømmelse

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Sommer Juni, Juli, August

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Louise Molin Jørgensen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Dag 6 Island d. 7/8-2016

En kort fortælling om en dag i zoologisk have

Jeg var mor for min egen mor

Utzon. Gruppe 1: Hvor mange og hvem? Tidspunkt: (Dag/måned/år, tidsrum) Sted: Noter gadenavn/pladsnavn/adresse

STRANDBOULEVARDEN SOM GRØNT KLIMASTRØG

Befæstede arealer og afløbsmængder

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Våde bassiner og damme

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Ny skolegård efter påskeferien.

Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab.

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Light Island! Skovtur!

Fabrikken. En historie fra Tidløse. I Tidløselandet ligger Tidløse by. Den er bygget af bløde materialer fra billedkunst og rummer

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Emilies sommerferieeventyr 2006

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

SFO NYT MAJ OG JUNI 2013

Transkript:

Østerbros første klimakvarter ELEVER GÆSTER KLIMAKVARTER Pladsen er så hyggelig, men stadig moderne, siger en ung pige. Hendes klasse har lige været på tur for at lære om klimakvarteret og dens funktion. Et besøg som eleverne på Vibenshus Skole er meget glade for AF NIELS, NICKLAS, DICTE og IBEN KLIMATILPASNING: Udenpå ser man Tåsinge Plads som ser okay kedelig ud. Men når først du træder derind, kommer du ind i det nye paradis. Dette gør dog også nytte for både samfundet og menneskerne i København, bl.a. ved at være med i det nye klimatilpasning, som Østerbro er fokuseret på at få lavet. Denne grønne kultur er meget god fordi at man kommer ind på at hjælpe samfundet på en anden måde i stedet for at ødelægge det. Grunden til de har lavet, det er fordi der kommer mere regn, og vi bliver nød til at finde ud af, hvordan vi undgår oversvømmelser. Københavns klimakvarter er dem, der har stået bag projektet og de kommende projekter. På Tåsinge Plads er der både træer, planter og genbrugte fliser. Der er meget jord så når meget af regnvandet siver også derned. Der er mange flotte skulpturer fx regndråberne, parasollerne og bølgen. Der er også mulighed for at købe pizza i nærheden. Vandet fra tagene i nærheden bliver skyllet ned til nogle vipper, hvor børn og andet godtfolk kan pumpe vandet op til overfladen. Derefter vil vandet strømme ned i en tunnel og blive skyllet ud i havet. De næste projekter der blev fortalt om Skt. Kjelds Plads Bryggevangen Den grønne kilde Skybrudsvejen - Grønne gader Fremtidens gårdhaver. Disse 4 projekter har eleverne hørt om, især Skt. Kjelds Plads. Det er en rundkørsel, som Klimakvarteret vil gøre pænere og skybrudssikret. Lige nu er pladsen en stor arbejdsplads, men i 2017 skal man i gang med at arbejde på den. Afrunding Beboerne i lokalområderne er tilfredse og meget stolte over deres plads. Så selvom det er koldt og der bliver gabt er folk stadig glade på Tåsinge Plads. Tåsinge Plads ligger er en hyggelig lille plads ved Tåsingegade. Foto: Helle Hagelund

Tåsinge Plads er Københavns første klimatilpassede byrum. Pladsen ligger i Klimakvarter Østerbro. Foto: Charlotte Brøndum Klimakvarter AF ANGELICA, SIVA, SILAS OG LOUIS KLIMATILPASNING: klimakvarter arbejder på og gøre en stor del af Østerbro grønnere. Der ligger et lille kontor på Østerbro med seks mennesker der arbejder på at gøre Østerbro grønnere så det ikke kun er asfalt det gør det også sjovere og sidde udenfor hvor der er grønt græs. Planen Vi blev først undervist af en dame der hed Lagiya, som fortalte os hvad det var og hvad det gør og hvad vi kan gøre for at gøre det bedre i fremtiden også kom der en anden underviser der tog os ud på selve Tåsinge plads og fortalte os om fakta sagde Siva fra 6.u Vibenshus skole. Da hun var færdig med at fortælle tog vi lige hurtig hen til Sankt. Kjelds plads Sankt Kjelds plads Sankt Kjelds plads er et fremtidigt projekt der starter i år 2017 og kommer til at tag cirka et år mere eller mindre. Det skal blive et grønt byrum hvor der først og fremmest er plads til beboerne og dyreliv. der bliver også arbejdet på at sænke farten så det bliver trygt nok a krydse vejen uden at der kommer en bil 100 km/t. Tåsinge plads i Tåsinge plads er der bådet få lov til at beholde p pladser samtidig med der er skarpt et grønt areal der kan håndtere over 7000 kvadrat meter der er også flere genbrugs materialer

Tåsinge Plads er Københavns første klimatilpassede byrum. Pladsen ligger i Klimakvarter Østerbro. Foto: Charlotte Brøndum Københavns første klimakvarter AF Albert Wanscher, Jonathan Bandier og Alena Nafees KLIMATILPASNING: En lokal grøn oase, hvor regnvand rammer for leg, ophold og nye mødesteder. Tåsinge plads er Københavns første klimatilpassede byrum, med 1.000 m2 grønt område med over 50 nye træer, og en masse planter. Klimakvarteret sørger for at tage en masse regnvand som kunne lave en stor del oversvømmelser i området. Efter regnvandet er kommet ind på græs området bliver det suget ned til to gigantiske tanke under jorden, som derefter renser vandet. Til børnene kunne de gå hen til de to vipper, som ligger ved de fire vanddråber, herfra kan de pumpe små mængder vand op til at soppe og lege i. Der er mange der undre sig over de tre sjove omvendte parasoller som rigtigt skulle tage en mængde af regnvandet men desværre ikke virker. Nede under klimakvarteret er bunkerne blevet bevaret så de stadig kan bruges til band øve rum. Nede i starten af klimakvarteret er der en sjov bølge som er lavet til at sidde og nyde solen eller alle mulige aktiviteter fx. Parkour. Da Klimakvarteret i samarbejde med Københavns kommune skulle til at blive bygget var der stor snak blandt beboerne om, hvad de ville gøre med parkerings pladserne på Tåsinge plads. Derfor blev der besluttet at bevare alle parkerings pladserne rundt om Klimakvarteret. Når det begynder at regne vil regnvandet også lande på vejen der køre langs pladsen. Regnen som lander på vejen vil så løbe ned til det lange bed for at blive renset.

Er du træt af vand i kælderen? ELEVER GÆSTER KLIMAKVARTER Blandede klasser fra sjette og syvende klasse, trådte ind af døren til nye, lærerige metoder til at undgå oversvømmelser, af skybrud. Hvorfor se vandet som et problem, når man kan bruge det som en resurse, siger landskabsarkitekten Lagia og retter på sine briller AF SONIA W.T., NADIA N. B. A. OG ANNELI W.W. HVAD ER KLIMAKVARTER? Klimakvarter er nogle der vil sikre København mod oversvømmelser, af skybrud. De har derfor fundet på forskellige metoder at forsinke vandet på, og derefter lade det løbe gennem kanaler, ud til havnen. Klimakvarter har tænkt sig at lave pladser med asfalt som ikke bruges til noget, om til pladser med græs, træer og andre forskellige planter, der kan formindske risikoen for oversvømmelse. Jeg syntes at ideen om klimakvarter er meget klogt, da det mindsker chancen for vand i kælderen, siger en af pigerne fra sjette klasse. Hvad har klimakvarter opnået? Tåsingeplads er Københavns første klimatilpassede byrum. Den blev indviet i december 2014. Pladsen ligger centralt i klimakvarteret og er blevet til en grøn oase og et nyt mødested for beboer, venner og familie. I alt er over 1000 kvadratmeter asfalt blevet begrønnet og der er plantet over 50 nye træer og planter. Det er meget sjovere at kigge på træer og planter, end kedelig asfalt, råber en af drengene op fra sjette klasse. I fremtiden vil der bliver bygget endnu en grøn plads på Skt. Kjelds plads. De regner med at det er færdigt i foråret 2018. Turen Det er en kold og hæsblæsende morgen. Eleverne fra Vibenshus skole er trætte af den lange gåtur, gennem Østerbros gader, og en del af dem gaber. Men det er hurtigt ovre da de trædder ind i en af klimakvarterets kontorer. De mærker straks varmen af god stemning, og højt humør. Landskabsarkitekten Lagia, fortæller dem om en masse fakta omkring hvad deres arbejde går ud på, hvad der sker når der kommer oversvømmelser, hvordan man kan stoppe oversvømmelser osv. Derefter tager projektleder Charlotte dem med ud til Tåsinge Plads, og fortæller dem om de forskellige muligheder i det der er blevet Skybrud i København 2011 Arkiv foto bygget. Der er ting som f.eks. tre, store, sorte, omvendte parasoller, en vippe hvor at al det vand der er oppe på tagene, ryger ned i rør, ned til vippen, så man kan pumpe vandet ud til nogle genbrugte, skrå sten, fra Ørestad, og derefter ryger det ned til nogle planter. Til sidst men ikke mindst er der også nogle store dråber, som eleverne syntes, ligner vandmænd. Det samme med vippen, kan man hoppe op på den, så der ryger vand ud, ned af stenene og derefter ned til planterne. Beboerne bestemmer selv om de syntes at det er en god ide, til det der bliver bygget. Dvs. at det også gavner alle beboerne, da de selv har været med til at beslutte hvad der skulle blive bygget. Bagefter Tåsinge Plads tager de over til Skt. Kjields Plads, hvor der er i gang med at blive bygget endnu en grønd plads, der bliver færdig i foråret 2018. Eleverne går fra klimakvarterets kontor glade og fyldt op med nye infomationer. Jeg syntes at jeg lærte mange ting idag, bla. noget om det nye byggeri på Skt. Kjelds Plads, siger Angelica fra syvende klasse.

Grønne forandringer på Østerbro ELEVER GÆSTER KLIMAKVARTER De nye grønne pladser omkring, på Østerbro, vil kunne forsinke regnvandet, i at oversvømme kældre og haver, på Østerbro med Klimakvarteret, som er i samarbejde med beboerne AF Aya Tayar, Nanna-Josefine Dahl Sørensen, Selene Hashem Rubio og Sofie Mansoor Raja KLIMATILPASNING: Ideen bag klimakvarterer På Østerbro har Klimakvarteret haft kontakt med flere beboere, i flere områder på Østerbro, for at høre deres ideer, om hvordan man kunne lave asfaltområder ved vejene om til et klimakvarter. I samarbejde med, HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab), Miljøpunkt Østerbro og beboer, ville vi sammen finde en kreativ måde at kunne gøre pladserne klimavenlige og hyggelige. Projektet er også for at få regnvand væk fra gaderne, og forhindre oversvømmelser. Ved at lave disse små projekter, kan der absorberes vand og det forhindre vandet i at ende ude på gaden og blive forurenet. I stedet kan vi gøre noget for at kunne bruge vandet, med store og små rør der fører vandet forskellige steder hen, eller gøre noget så det forurenede vand ikke ender ude i havet og forurener, det vand der bliver brugt i hverdagen. Dette projekts store ide var at formindske oversvømmelses risikoen og bringe det ud verden så det kunne blive noget for alle der oplever de store skybrud. Ved dette projekt kan alle bidrage og være en del af. Tåsinge Plads og et mislykket forsøg Et af Klimakvarterets projekter er på Tåsinge Plads, der viser hvordan de fremtidige projekter vil se ud. På pladsen er der fire vandfyldte beholdere, der er kaldt vanddråberne, de virker ved at vandet fra afløbsrørene går under jorden og holdes i en beholder under dråberne, og det vand, kan komme op når man bruger en af de små vipper i jorden, og på den måde kommer vandet op og det kan bruges i små Klimakvarteret på Østerbro har tit besøg fra udlandet, der gerne vil se nærmere på den lille plads Foto: Charlotte Brøndum børns leg til eksempelvis en flod med både, eller noget der får børn, unge og voksnes, fantasi i gang. Ved pladsen er der også bunkere som beboerne ville beholde til et øvelokale for bands, og over bunkerne er træer og planter, og en stor tavle, der bliver brugt af butikkerne omkring, så kunder og nye beboer, kan se hvis der er en event eller andet på vej. Ved bunkerne og ved siden af vandråberne er der et par parasoller som skulle hjælpe med at sinke farten på regnvandet, med, små huller i dem, men blev til et mislykket forsøg, som nu bliver et kendetegn for Klimakvarteret, og resten af København. Bølgen på Tåsinge Plads var den store ide fra alle beboerne, der nu er et afslapningssted hvor man kan sidde roligt og arbejde eller man kan invitere vennerne der, som et mødested. Regnbede og Charlottes rundvisning Ved besøget på Tåsinge Plads var Charlotte fra klilamkvarter, som i dag er vores rundviser, og fortæller om pladsens udvikling. Her hvor vi står, er der bassiner under jorden, hvor vandet opmagasineres. Vippperne gør det muligt at pumpe det op til overfladen til leg. Når det regner føres vandet fra taget via nedløbsrørene ned i bassingerne. Vandet opsamles også i regnbedene hvor det langsomtnedsiver til grundvandet. Hvis det regner rigtig videreførere vandet til det dybere regnbed. Efter regnbedene gik Charlotte videre mod resten af pladsen, men alle spurgte om parasollerne og Charlottes eget svar var: De var tænkt som bassiner til at opsamle regnvand. Men i dag, er de pladsens varemærke, på samme måde som Eifeltårnet er det i Paris. Svaret fra Charlotte, var noget der fik os til at indse os, at dette projektet var noget stort og specielt der ville hjælpe alle i deres hverdag. Den grønne plads betyder at man får et godt humør og mere natur ind i vores hverdag. Vi vil sige tak til Charlotte, der arbejder i Klimakvarter som projektleder og kommunikation, der ville fortælle os alt om projekterne der er i gang, hvordan det hele har fungeret og hvordan det hele holder sammen på vores hverdag. Hvis du gerne vil vide mere om projekterne og om der er noget i nærheden af dig, er der billeder og videoer, på de sociale medier eller man kan læse inde på hjemmesiden: www.klimakvarter.dk Elever fra Vibenhus Skole har i forbindelse med Åben Skole pilotprojekt gæstet virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner på Østerbro Kommunikationsholdene gæstede Klimakvarter Østerbro - et projekt under Københavns Kommune i samarbejde med HOFOR og en række offentlige, private og For mere information om klimakvarter: klimakvarter.dk

Sådan forhindrer vi oversvømmelser på Østerbro ELEVER GÆSTER KLIMAKVARTER Der kommer flere skybrud pga. Den globale opvarmning, og der er nu afprøvet en metode, som kunne være løsningen. Den er nu i gang med at blive udbredt til andre steder i København, samt andre steder i verden, heriblandt New York, Ghana og Canada AF Denize Jasarovska, Nor A. Karim, Luna H Riis og Vilma Hougaard KLIMATILPASNING: Utallige gange har vi oplevet voldsomme skybrud, med kæmpe oversvømmelser som konsekvens. Bla. i 2011 hvor det stod slemt til, hospitaler var ved at miste strømmen, ambulancer kunne ikke komme frem og huse fik alvorlige vandskader. Men løsningen er fundet. Et sammearbejde mellem Københavns Kommune, HOFOR, Malmros a/s, Orbicon, Feld, Via trafik og GHB Landskabsarkitekter a/s har sammen fornyet Tåsinge Plads og har planer om at skabe sådanne område andre steder også. Tåsinge Plads Tåsinge Plads blev færdig i 2014 og var et projekt der skulle forhindre oversvømmelser, men skal samtidig give beboerne et grønt sted at mødes, spise, eller bare nyde vejret. Tåsinge Plads kan håndtere meget store regnmængder, ved hjælp af de mange kreative løsninger, der er på pladsen. Hvis man kommer forbi på pladsen, er det der fanger ens blik, de kæmpe sorte parasoller. De er en signatur for Tåsinge Plads. Grønt område for beboerne. Alle planter på pladsen er blevet udvalgt, så de kan overleve under de mange mængder vand, men stadig suge noget af det til sig. Der er masser af planter på pladsen, og det er et dejligt sted at sidde, især i sommertiden, siger skoleelev Luna H Riis med begejstring. Hun bor i området og kommer selv på pladsen, særligt om sommeren. Tåsinge Plads er et grønt område for beboerne og gæster fra hele verden Foto: David Buchmann

Klimakvarter på Østerbro ELEVER GÆSTER KLIMAKVARTER Ideen om klimatilpasning slår virkelig til her på Tåsinge Plads, Østerbro. Tåsinge Plads er Københavns første klimatilpassede byrum. Pladsen er en grøn oase, som håndterer store mængder regnvand og fungerer som mødested for kvarterets beboere AF Nikolaj Milic, Kamma Ramsing Tristan Baldur, Lina Abdelhalim KLIMATILPASNING: Efter de voldsomme skybrud i 2011 og forudsigelsen om 30 procent mere regn i fremtiden, slog Københavns kommune til, og byggede Tåsinge Plads. Pladsen blev designet i samarbejde med beboerne i kvarteret, og bygget af en gruppe tømrere, arkitekter, biologer og kunstnere. Tåsinge Plads er et stykke infrastruktur, men også en park, hvor man kan komme og hygge sig med venner og familie. Tåsinge Plads er et 1000m2 stort område, som suger regnvand til sig, og forvandler vandet til en ressource i stedet for et problem. Omtale i udlandet Det klimatilpassede byrum er ikke kun blevet populært i Danmark, men har fået god omtale i lande som fx USA. Amerikanerne er blevet så glade for ideen, at de nu selv er i gang med at bygge deres første grønne byrum, mens vi på Østerbro er i gang med at bygge vores andet på Sankt Kjelds Plads. Fra regn til vandleg Når det regner på husene omkring Tåsinge Plads, bliver vandet ført gennem nogle nedløbsrør til en beholder under pladsen. Vandet bliver renset og kan bruges til vandleg på pladsen. Fra vand-beholderen under jorden kan vandet pumpes op og videre ud på pladsen ved at træde på nogle vipper. Hvis der er alt for meget regn, flyder det ud til regn bedene, som suger det til sig. Amrikanerne har købt idéen der er udført på Tåsinge Plads Foto: Helle Hagelund

Tåsinge Plads hjælper på klimaet ELEVER GÆSTER KLIMAKVARTER Kommunikationsholdet skal til Tåsinge Plads. De skal ud for at se, hvor god pladsen er til at absorbere vandet, og om det er som de siger. Det er et godt sted for børn at være når det er regnvejr AF SAM, OSKAR, FREYA OG MATHILDE VANDPROCES: Tåsinge Plads er blevet til et stort grønt byrum, hvor at børn kan lege med vand, her inde i kbh når det har regnet meget. Det er godt tænkt igennem, og alle kan være der. Når det regner løber vandet ned i nedløbsrørene langs husene, og løber først ned i et filter og derefter ned i en tank der er 10 m3. Derefter løber det videre til rensning og hen i en tank som er 5 m3. Efter denne proces bliver vandet pumpet op af jorden igen og løber langs asfalten og ned i regnvandsbedet, som kan rumme ekstremt meget vand. Pladsens design Tåsinge plads blevet designet sådan at fortovet hænger sammen med de andre sider af gaden. Tåsinge plads har også nogle bænke som man kan sidde på og hygge og nyde pladsen. På pladsen er der vand parasoller som skulle suge noget af vandet så man kunne tappe noget af vandet, så man kunne lege med det. De fandt ud af at det var for farligt, for hvis der ikke var nogle der tappede vand, så ville det blive for gammelt og for farligt for menneskerne. Klimakvarter har gjort pladsen meget grønnere og pænere at kigge på. De har lagt græs og lavet bakker og der er kommet træer og bænke. Der er blevet lavet nogle lille metal vippe nede i jorden, så når man vipper på den bliver vandet pumpet op. Unges oplevelse af pladsen Kommunikationsholdet skal på tur hen til Tåsinge plads. Charlotte som følger dem rundt på pladsen fortæller om hvordan det hele virker. Fuck det er kedeligt Lyder det fra end af eleverne. Unge på vores alder (12 til 14) synes nok ikke at det er det fedeste sted at hænge ud. Voksne og deres børn vil nok hellere være der. Det er et rigtig godt sted for familier med små børn, som kan lege rund på bakkeren og de voksende kan side på bænkende. Den her plads er rigtig dejlig når solen skinner siger en lille dreng fra pladsen. Så Tåning plads er nok det bedste sted for mindre børn. Tåsinge Plads er et godt sted for de mindre børn og voksne Foto: Helle Hagelund

Tåsinge Plads er Københavns første klimatilpassede byrum. Pladsen ligger i Klimakvarter Østerbro. Foto: Charlotte Brøndum Tåsinge Plads sætter Danmark på verdenskortet AF MARKUS, TAKTER, MIK og SEBASTIAN KLIMATILPASNING: Tåsinge Plads er blevet verdenskendt, for sine klimavenlige forandring de sidste par år. Det vækker opsigt i udlandet, blandt andet New York. Tåsinge plads skal forhindre at der kommer oversvømmelser i fremtiden. Er pladsen nyttig? Til dags dato har vi måske ikke brug for sådan en plads, men i fremtiden, der kommer det til at regne 30% mere, så der skal vi nok få brugt den. Pladser rundt i Danmark Tåsinge plads, er blot en brik i alle klimakvarters projekter. Vi regner med, at der kommer flere pladser som Tåsinge plads. De har flere projekter fx. Bryggervangen med flere, det er en grøn forbindelse, hvor regnvandsbede og små frodige oaser giver en naturoplevelse midt i byen. Projektet om bryggervangen forventes at være færdigt dec. 2017. Der er også den på Østerbro gaderne sikre regnvandet vej mod havnen og skaber grønne og karakterfulde rum til ophold. Den blev bygget 2014 Den er 2 år gammel Det er den første klimatilpassede byrum i København

Den grønne plads ELEVER GÆSTER KLIMAKVARTER Tåsinge plads er den første færdigbyggede plads i det nye projekt om Københavns første klimakvarter. Eftersom at der var skybrud i København i sommeren 2011, skulle man finde løsninger på problemet. Man ved at det kommer til at regne 30 % mere, og der vil komme flere skybrud i fremtiden. Der fik man initiativer til at der skulle være et klimakvarter i København AF RENAS, PETER, SOFIA og ELVIRA UDSEENDE PÅ PLADSEN Det første der falder i øjnene, i åbningen af pladsen, er en træ skulptur som bliver kaldt bølgen. Man kan lave parkour, og ligge i den og læse en bog. Den har dog ingen funktion, som den eneste. Der er også 3 store huller i jorden de kaldes bassiner, som samler vand, hen til de rørene som fører vandet ud til havet. Der er også en pumpe, som er godt underholdene, og nogle andre skulpturer som skal forestille dråber, som kan tiltrække vand. Funktionen af pladsen Funktionerne på pladsen renser regnvandet så det kan genbruges, hvor det renses i en særlig proces igennem forskellige former for sand og salt. Funktionerne kan bruges som legeredskaber, og er sjove for børn at kaste sig i krig med. Der er bænke og borde til lokale møder. Lige fra kollegaer, til familie, og venner. Også kloakdækslerne har en smart funktion. De er formet som en halvkugle med huller i, som kun tager vand igennem, så skraldet ikke kan komme derned og stoppe afløbet. De forskellige pladser Der er planlagt forskellige pladser med det nye klima system, rundt på Østerbro. f.eks. Skt. Kjelds Plads, Bryggervangen, Kildevældsparken, Strandboulevarden og Østerbrogade og Carl Nielsens Allé. Ideen kommer til andre lande Helt over i New York, og Canada er der en stor interesse for klimakvarteret. Og i NYC har de købt ideen. Samt at der kommer folk fra andre lande til Danmark, for at se den lille plads. Hvem gør det godt for? Pladsen er en kæmpe succes, og gør godt for alle. Både børn og voksne nyder pladsen, og klimakvarteret gør store ændringer i forhold til regnvandet. Det nye system gør også godt for både dyr, natur og kloaken. Her går en dame på den færdigbygget plads Foto: Charlotte Brøndum

Klimaforandringer giver os nye muligheder ELEVER GÆSTER KLIMAKVARTER Vi arbejder ikke kun på at gøre noget ved problemet, men ligeså meget på at gøre byen til et grønnere sted. Beboerne har været en del af diskussionen om Tåsinge plads design, som gør at deres ansvar til Tåsinge plads bliver større. Det er vigtigt, da Klimakvarteret står af om et halvt år AF Zakarias Nedergård fick, Ania Baban, Krøj Marott brandt og Abdullah Iqbal KLIMATILPASNING: Forskning viser at København, vil få et seriøst problem grundet skybrud og derefter oversvømmelser, og det skal der gøres noget ved. Klimakvarteret er i fuld gang med at gøre København til et grønnere sted. Konflikten Problemet er, at når der kommer skybrud bliver kloakere oversvømmet, som gør at kloakvandet kommer op og starter oversvømmelsen. Kloakvand deler vi op i to kategorier, den sorte vand, som er toiletvand og det grå vand, som er bade og vandhanevand. Det er en af de ting, som resultere oversvømmelse. Løsningen Klimakvarteret har fundet en løsning på problemet. I stedet for at lade vandet løbe ud til havene, og lade vandstandene stige, kan man i stedet lave nogle parker, som både er designet som mødested, men også et system hvori der indgår et regnvandsbed og nedsivningsområde. Her har vi et eksempel, som viser hvilken rute vandet har: Fra tagterrassen ned gennem nogle nedløbsrør, og hen mod underjordiske tanke, som kan pumpes op med en pumpe, som børn tit kan lege med. Den pumper vandet gennem rør tiæ overjordiske kanaler, hvor vandet kan flyde ned til et bassin, som har huller og går ned til et andet bassin og sørger for at vandet langsomt siver ned til grundsvandet. Tåsinge Plads er et godt sted for de mindre børn og voksne Foto: Helle Hagelund

En fremtid uden oversvømmelse ELEVER GÆSTER KLIMAKVARTER Vi kan ikke stoppe naturens vilje, men vi kan formindske antallet af oversvømmelser på Østerbro AF IDA, MADS-EMIL, BENJAMIN OG SAMIRA KLIMATILPASNING: Der kommer mere vand i fremtiden, og derfor skal vi stå klar med de nye installationer, fortæller Charlotte Brøndum. Der går rygter om store oversvømmelser i fremtiden, så klimakvarteret hjælper områder i Danmark med at forhindre oversvømmelser af regn i fremtiden. Københavns Kommune Klimakvarter hører til Københavns kommune, og hvis folkene bag klimakvarteret har et budget de skal have betalt henvender de sig til dem. Hvis folk i ejendommene har idéer til klimakvarterene, skal de henvende sig til Københavns kommune. Tur til klimakvarter En blanding af 7. og 6. klassere fra Vibenshusskole, drager afsted for at besøge klimakvarter. Eleverne bliver modtaget af landskabsarkitekten, Lagiya. Guiderne er søde, og klimakvarteret er flot lavet, lyder det fra Vilda Vardar. Derefter går eleverne ud med projektleder Chalotte Brøndum, som viser dem klimakvarteret Tåsinge plads. Hjælpemidler På Tåsinge plads har klimakvarter lavet store, runde, blå sten, som udlader vand ved tryk af en form for gynge. Store kasser, fyldt med grus er også placeret på Tåsinge plads under jorden for at opsuge og rense vandet. De har også placeret lange metalparasoller, som skulle holde på vandet og forhindre vandet i at skabe oversvømmelse. Selve projektet med at stoppe oversvømmelser på Østerbro, har snart taget 5 år og der er kommet et smukt, færdigt og nyttigt resultat ud af deres arbejde. Tåsinge Plads med parasoller og vanddråber Foto: Charlotte Brøndum

Klimakvarter på Østerbro ELEVER GÆSTER KLIMAKVARTER VDen nye installation af Klima Kvarteret på Tåsinge Plads, skaber en mere sikker fremtid for Østerbro. Installationen skal forhindre større oversvømmelser AF VILDA, ZAINAB, LIKAS, BERTIL OG LIVE KLIMATILPASNING: Vi ankom kl. 09.15, på Klimakvarteret. Vi bliver godt modtaget af Nakita som er arkitekten på klimakvarteret. Først handler det om hvordan de ville bygge grønne pladser, og genbruge regnvand. Brug af regnvandet På Tåsinge Plads leder de regnvandet ned til grundvandet, ved hjælp af forskellige installationer. Regnen fra tagene, falder ned gennem nogle rør, der fører ned i jorden. Der er er nogle filtre, der renser vandet. Derefter bliver det pumpet op af en pumpe, man frit sig af. Når det bliver pumpet op, ryger det ned i nogle små bassiner. Hvor det der efter løber ned igennem jorden. Vandet fra vejende omkring Tåsinge plads bliver også ledt væk ved hjælp af nogle afløb der fører ned til nogle faskiner der renser vandet og, derefter bliver det ledt ud i havet. Alles meninger tæller Beboerne har en stor indflydelse, på hvordan det hele skal se ud. De har mange forskellige idéer, om hvordan det skal være, så man får et trykt miljø, hvor børene stadigvæk kan være ude og lege, og man kan nyde naturen. De har mange møder, med designere og arkitekter, hvor alle er kommer med forslag, og så stemmer de, på hvad de synes er bedst. Hvorfor? På grund af klimaændringer kommer det til at regne mere i fremtiden. Derfor vil der komme oversvømmelser i København. Der vil komme til at koste kommunen mange penge. Klimakvarter arbejder med at gøre et område, mere grønt og med at gøre det bedre, for de nye forhold der snart kommer. De har gang i mange forskellige projekter bla. Sankt Kjelds plads og Kildevældsparken. Folks meninger Klimakvarteret er smart, det er et sted, hvor man prøver på at reducere vandet, der ikke er plads til i kloakken, og få lavet et bedre system. Så man ikke skal gå rundt, så vandet kommer én til knæene efter en skybrud. De har Tåsinge Plads er et godt sted for de mindre børn og voksne Foto: Helle Hagelund Skole pilotprojekt gæstet virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner på Østerbro - et projekt under Københavns Kommune i samarbejde med HOFOR og en række offentlige, private og gjort et godt stykke arbejde med opgaven, de har gjort, at det også ser godt ud. Så det er noget man også gider at kigge, på end nogle metal ting, som bare står nogle forskellige steder. siger Live i 6.U, fra Vibenshus Skole.