Danmarks Grundforskningsfond Danish National Research Foundation Årsrapport 2010 Danmarks Grundforskningsfond
Hoved- og nøgletal 2006-2010 2010 2009 2008 2007 2006 Bevillinger og uddelinger Antal bevillinger v/ årets afslutning, centre, gæsteprofessorer og DG-professorer 61 61 49 51 44 Årets uddelinger, mio. kr. 387 275 321 243 195 Afkast af fondens kapital Obligationer og indlån, mio. kr. 164,5 183,6 107,7 32,5 13,8 Aktier, mio. kr. 169,7 350,4-515,9 1,0 35,7 Samlet afkast, mio. kr. 334,2 534,0-408,2 33,5 49,5 Indskud i fonden (mio. kr.) 1) 3.000 Udvikling i fondens kapital Kapital ultimo, mio. kr. 4.044 4.084 3.789 1.473 1.652 Finanslovsmidler (mio. kr.) Overført fra tidligere år 54 54 100 74 36 Finanslovsmidler tilført 0 50 10 65 65 Anvendt til uddelinger 27 50 56 39 27 Overført til efterfølgende år 27 54 54 100 74 Adm. omkostninger (mio. kr.) Adm. omkostninger, inkl. afskrivninger 11,1 11,3 10,1 8,8 8,7 Andel af uddelinger, % 2,9 4,1 2,8 3,6 4,5 Omkostninger pr. bevilling, mio. kr. 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 1) I indskud på 3.000 mio. kr. indgår 1.625 mio. kr. fra den tidligere Finansieringsfond i Finansministeriet.
Indhold Beretning for året 1. januar 31. december 2010 4 7. ansøgningsrunde 8 Internationalisering 10 Strategi for Danmarks Grundforskningsfond 12 Igangværende aktiviteter 18 Formue og afkast 24 Bestyrelsen 26 Ledelsens regnskabspåtegning 27 Den uafhængige revisors påtegning 28 Anvendt regnskabspraksis 30 Resultatopgørelse 1. januar 31. december 32 Balance 33 Noter 34
BERETNING Beretning for året 1. januar - 31. december 2010 2010 har været et spændende og udviklende år for Danmarks Grundforskningsfond. Det har været et år, hvor der har været meget at fejre og glædes over, og samtidig har det været et år, der har givet plads til både refleksion og udvikling. 9 nye centre flyvende fra start Første januar 2010 var de ni Centers of Excellence, der blev resultat af fondens 6. ansøgningsrunde i 2009 alle godt i gang. De ni centre spænder fra udfordrende matematik og partikelfysik til ny biokemi og tværfaglig psykologi, men har det til fælles at de alle er meget dynamiske og visionære, og fonden ser frem til at følge dem i de kommende år. Glæden over at have fået en centerbevilling og dermed mulighed for at realisere ambitiøse forskningsprojekter blandes i startfasen ofte med frustration over administrative og organisatoriske spørgsmål. Derfor opfordrer Danmarks Grundforskningsfond til, at centrene ansætter en dygtig administrativ medarbejder, der så vidt muligt kan aflaste centerlederen for rutinemæssige opgaver. Herudover afholder fonden et særligt kursus i forskningsledelse for at klæde nye centerledere bedst muligt på til de nye opgaver. Centerledernes tilbagemeldinger bekræfter, at det er et nyttigt redskab, der medvirker til at give konkrete råd og inspiration til, hvordan vanskelige situationer kan håndteres. Samtidig er det også en aktivitet, der skaber et forum for erfaringsudveksling og et netværk, der kan fortsættes gennem centrenes levetid. Ny visuel identitet Danmarks Grundforskningsfond kunne i årets løb også præsentere sit nye logo. Med valget af Star of Excellence, som er 4
BERETNING I 2010 har fonden tilpasset centervirkemidlet for at gøre det endnu bedre i stand til at fostre ny og banebrydende viden. det bærende grafiske element, har Danmarks Grundforskningsfond fået et nyt og mere tidssvarende udtryk, der symboliserer det unikke, der skiller sig ud, og som samtidig er et billede på fokus, retning og netværk. Alt sammen elementer der kendetegner fremragende forskning. Efterfølgende er hjemmesiden også relanceret i nyt design. De rigtige folk med den rigtige ide i de rigtige rammer Det er ikke kun de ydre linjer, der har været genstand for fornyelse. I 2010 har bestyrelsen reflekteret over, hvordan fonden bedst bidrager til at skabe optimale rammer for ambitiøs og banebrydende forskning. Det har resulteret i en opdateret strategi, der er præsenteret på side 12-15 i denne årsrapport. Der er ingen tvivl om, at verden bevæger sig hurtigt på vidensområdet. Samtidig er der heller ingen tvivl om, at verden i dag står over for kolossale udfordringer, som det kræver ny viden og indsigt for at løse. Det er derfor helt afgørende, at vi også i Danmark fortsætter med at satse massivt på forskning og at vi også tør satse på den uforudsigelige forskning. Danmarks Grundforskningsfond tror, at banebrydende resultater nås, hvis man satser på de rigtige folk med den rigtige idé og skaber de rigtige rammer for deres forskning også selv om man ikke altid på forhånd kan forudse resultatet. Forskning er uhyre konkurrencepræget, og det kendetegner fremragende forskere, at de er drevet af en kombination af nysgerrighed, passion og ambition. De har ikke noget ønske om at spilde hverken deres tid eller talent på noget ligegyldigt, men vil forfølge de store udfordringer. Fremragende forskning I dag er det inden for mange områder vanskeligt at trække et meningsfyldt skel mellem grundforskning og anvendt forskning. Danmarks Grundforskningsfond vil hellere tale om fremragende forskere og fremragende forskning, der kan forandre videnskaben og på sigt den måde, vi lever og forstår verden på. Center of Excellence virkemidlet udgør en optimal ramme for sådan forskning. I 2010 har fonden tilpasset centervirkemidlet for at gøre det endnu bedre til at fostre ny og potentiel banebrydende viden. Det er sket ved at udvide længden af den første bevillingsperiode fra fem til seks år, mens den maksimale støtte på ti år er fastholdt. Ved at tilbyde længere tid i den første fase håber fonden, at centrene i endnu højere grad vil kaste sig over helt nye og mere risikofyldte satsninger. Drømmeprojekter I forbindelse med annonceringen af den 7. ansøgningsrunde har fonden specifikt efterlyst ansøgninger om drømmeprojekter. Det er gjort ud fra en antagelse om, at den forskning fremragende forskere helst fordyber sig i, også er den forskning, der potentielt set rummer muligheden for de største resultater. Efterlysningen ser ud til at have vakt genklang hos ansøgerne. Således modtog fonden rekord mange (198) interessetilkendegivelser til fristen den 29. november. På siderne 8-9 kan der læses mere om 7. ansøgningsrunde. Udsyn og samspil Øget internationalisering af dansk forskning har fortsat været en mærkesag for Danmarks Grundforskningsfond. >> 5
BERETNING Forskning er uhyre konkurrencepræget, og det kendetegner fremragende forskere, at de er drevet af en kombination af nysgerrighed, passion og ambition. Internationalisering er nødvendig for at tiltrække de bedste folk og skabe dynamiske og kreative forskningsmiljøer og indgå i et samarbejde med de bedste forskere verden over. Udsyn og samspil med verden omkring os sikrer en stadig tilgang af nye ideer og perspektiver og forhindrer nepotisme og selvtilstrækkelighed, men det er ikke altid nemt. Internationalisering efterfulgt af spørgsmålene hvordan og hvorfor var derfor valgt som tema for fondens årsmøde i oktober. Mødet bød på mange gode eksempler på, hvordan internationaliseringsinitiativer kan gennemføres med succes. Det kan der læses mere om på siderne 10-11. 10 dansk-kinesiske forskningscentre Gruppen af fælles dansk-kinesiske forskningscentre blev i 2010 udvidet med to nye centre inden for området vedvarende energi. Herudover blev det besluttet at starte tre nye centre op inden for IKT-området. Disse centre vil for alvor gå i luften i løbet af 2011. till Alfred Nobels minne. Dale Mortensen har siden 2005 været Danmarks Grundforskningsfond Niels Bohr gæsteprofessor ved Aarhus Universitet. Niels Bohr programmet er et af fondens særlige internationaliseringsinitiativer, der har haft til formål at tiltrække fremragende forskningskapaciteter fra udlandet til berigelse af de danske forskningsmiljøer. Det må bestemt siges at være lykkedes i dette tilfælde. 2011 tegner også til at blive spændende og udfordrende. Det bliver et år, hvor vurdering og udvælgelse af ansøgninger til 7. ansøgningsrunde vil stå højt på dagsorden, og hvor vi i slutningen af året vil kunne præsentere en ny generation af Centers of Excellence. Efteråret bød på en lejlighed til at besøge nogle af de involverede kinesiske forskningsmiljøer, hvor fonden med tilfredshed oplevede, at samarbejdet forløb godt. De kinesiske centre viste meget høje forskningsstandarder, og Kinas eksplosive vækst i investeringer til forskning og udvikling (432 % siden 2001), var tydelig og imponerende. Stor anerkendelse til Niels Bohr gæsteprofessor Sidst på året har Danmarks Grundforskningsfond kunnet glæde sig over, at professor Dale Mortensen er en af årets modtagere af Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskap Klaus Bock Bestyrelsesformand Thomas Sinkjær Direktør 6
BERETNING Danmarks Grundforskningsfond mener, at banebrydende resultater nås, hvis man satser på de rigtige folk med den rigtige idé og skaber de rigtige rammer for deres forskning. 7
7. ANSØGNINGSRUNDE 7. ansøgningsrunde I august 2010 blev fondens 7. ansøgningsrunde skudt i gang med indkaldelse af forslag til nye Centers of Excellence. Forinden var der i løbet af foråret afholdt informationsmøder ved alle universiteterne. Her og i annonceringen i det hele taget er der blevet lagt stor vægt på centervirkemidlets fleksibilitet, og på at der ikke findes en fast opskrift for, hvordan et center skal se ud. Centre kan variere i størrelse og organiseringsform afhængig af fagområde og problemfelt mv. Et center kan bestå af en eller flere forskningsgrupper, der ambitiøst og visionært arbejder sammen om løsning af et komplekst forskningsspørgsmål. Det afgørende er, at centret deler en overordnet, ambitiøs idé eller vision og har en veldefineret og relevant struktur og sammensætning. I alt indkom 198 meget spændende interessetilkendegivelser til fristen den 29. november 2010. På modsatte side kan ses, hvordan interessetilkendegivelserne fordeler sig på fagområder, institution og centerleders køn/alder. Bedømmelses- og udvælgelsesproces 7. ansøgningsrunde Interessetilkendegivelserne er blevet behandlet på et møde i bestyrelsen først i februar 2011. Herefter er 27 ansøgere blevet inviteret til at indsende egentlige ansøgninger. I løbet af efteråret vil bestyrelsen træffe endelig afgørelse om, hvilke nye centre, der kan starte 1. januar 2012. Opslag Bedømmelse og udvælgelse Centerstart Frist for interessetilkendegivelser 29. november Frist for fulde ansøgninger 28. april Bedømmelser og partshøring Interview med ansøger Bedømmelsespaneler Kontraktforhandling 2010 AUGUST JANUAR 2012 Bestyrelsesbehandling Februar 2011 Bestyrelsesbehandling September 2011 VURDERINGSKRITERIER I vurderingen af interessetilkendegivelser og ansøgninger lægges der særlig vægt på følgende dimensioner: at forskningsideen er ambitiøs og nyskabende og har potentiale til at føre til egentlige banebrydende resultater. at centerlederen nyder international anerkendelse inden for sit felt og besidder lederevner. at centret omfatter den rette personkreds og kompetencer på et højt videnskabeligt niveau, der vil gøre det muligt at skabe et kreativt og dynamisk internationalt forskningsmiljø, der vil udgøre optimale rammer for forskeruddannelse og yngre forskere. at det foreslåede centers sigte, struktur og/eller størrelse muliggør forskning, der kun vanskeligt lader sig gennemføre inden for andre bevillingsmodeller.
7. ANSØGNINGSRUNDE Interessetilkendegivelser fordelt på fagområder Der opereres med fem overordnede fagområder. Inddelingen i fagområder skal tages med et vist forbehold, da mere end 40 procent af de foreslåede centre spreder sig over flere fagområder. Der kan noteres en stigning i ansøgninger fra områderne humaniora, samfundsvidenskab og teknisk videnskab i forhold til foregående runder. 7. ansøgningsrunde 198 interessetilkendegivelser 17% 17% 6% 41% FAGOMRÅDER Naturvidenskab Biovidenskab Teknisk videnskab Humaniora Samfundsvidenskab 19% Køn og alder Den kønsmæssige fordeling af ansøgerfeltet er præcis den samme som i 6. ansøgningsrunde. 60 KØN Kvinder (36) 18% 50 Mænd (162) 82% 40 30 6 11 9 5 20 10 4 31 40 35 27 1 0 0 11 12 6 ALDER 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65+ Interessetilkendegivelser fordelt på værtsinstitutioner Sammenligninger med tidligere ansøgningsrunder er vanskeliggjort af fusionerne på universitetsområdet. Der forekommer dog at være sket en forøgelse af ansøgninger fra DTU. 80 70 60 67 50 40 30 37 43 20 10 0 18 8 2 2 2 11 4 4 VÆRTSINSTITUTIONER KU 34% AU 19% SDU 9% DTU 22% AAU 4% RUC 1% ITU 1% CBS 1% Sektorforskningsinstitutioner 2% Hospitaler 5% Øvrige 2% 9
INTERNATIONALISERING Internationalisering Hvorfor og hvordan Fredag d. 29. oktober 2010 var DGI-byen i København ramme for fondens årsmøde, der blev holdt under overskriften: Internationalization, how and why. Dagen var en anledning til at dele erfaringer om internationalisering på tværs af fagområder og virkemidler. En række bevillingshavere gav oplæg, og emnet blev debatteret livligt. Blandt de fremmødte var der ikke meget tvivl om, at forskning per definition foregår i et internationalt samspil, og at det ville være meningsløst at forestille sig andet. Selv om dansk forskning på mange punkter gør det godt, er det utænkeligt, at Danmark kan være selvforsynende som vidensgenerator. Forskning og ny viden skabes i samspil og samarbejde. Det er nødvendigt og naturligt, at der kigges ud over landegrænserne for at finde inspiration og nye ideer. Sådan udvikles forskningen i dag, hvor verden synes mindre og mere tilgængelig, men sådan har det alle dage været. Inden for videnskaben er resultater og ny viden altid blevet til og publiceret internationalt. Tiltrækning af internationale kapaciteter Spørgsmålet om, hvordan man skaber internationalisering, har flere svar. Danmarks Grundforskningsfond oplever, at internationalisering automatisk følger med, når man satser på eliteforskningsmiljøer. Centrene er attraktive samarbejdspartnere, der som magneter i høj grad formår at tiltrække andre fremragende topforskere inden for området. Men også unge talenter ph.d.studerende og postdocs tiltrækkes fra hele verden til centrene, hvor de er med til at skabe en fantastisk dynamik, kreativitet og engagement. Der er imidlertid også brug for særlige, målrettede tiltag for at fremme internationaliseringen af danske forskningsmiljøer eller for at styrke og opdyrke samarbejdsmuligheder inden for særlige områder. Derfor har fonden iværksat to professorprogrammer med det formål at tiltrække internationale topforskere til danske miljøer. Der var udbredt enighed om, at internationalt samarbejde er naturligt og helt nødvendigt for at skabe kreative og dynamiske forskningsmiljøer. 10
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen deltog i fondens årsmøde, der satte fokus på nødvendigheden af internationalisering.
STRATEGI Strategi for Dansk Grundforskningsfond Fremragende forskere enestående forskning Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, der blev oprettet af Folketinget i 1991 med det formål at styrke Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne gennem finansiering af enestående forskning på internationalt niveau. Siden 1991 har fonden støttet danske forskningsmiljøer med over 5 mia. kr. i store og langsigtede bevillinger i form af oprettelse af Centers of Excellence. Forskning fra centrene har ført til mange markante resultater, ligesom centervirkemidlet har vist sig at være en effektiv og succesfuld måde at styrke dansk forskning på. Det forskningsfinansierende landskab Danmarks Grundforskningsfond er en blandt flere aktører, der yder støtte til dansk forskning. Ud over universiteterne og en række større private fonde tæller feltet også Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation. 12
STRATEGI Det er Danmarks Grundforskningsfonds mål at udvælge og støtte fremragende forskere og forskning, der har potentiale til at kunne forandre videnskaben, skabe nye muligheder og dermed i sidste ende gøre en forskel for den måde, vi tænker og lever på. Danmarks Grundforskningsfonds aktiviteter retter sig mod støtte af fremragende frontforskning. Frontforskning beskrives af det Europæiske Forskningsråd (ERC) som banebrydende forskning, der ofte bevæger sig i grænselandet mellem forskellige forskningsdiscipliner og fagområder. Set i et historisk lys har forskningsgennembrud været helt afgørende for, hvordan livet former sig og leves i dag. Enhver fremsynet nation bør derfor forpligte sig til at støtte frontforskning. Danmarks Grundforskningsfond har valgt en uddelingsstrategi, der sigter mod at øge mulighederne for at nye, uventede og afgørende forskningsgennembrud kan finde sted. Højambitiøse ideer og fremragende forskere Det er Danmarks Grundforskningsfonds mål at udvælge og støtte fremragende forskere og forskning, der har potentiale til at kunne forandre videnskaben, skabe nye muligheder og dermed i sidste ende gøre en forskel for den måde, vi tænker og lever på. Forskningsideer skal derfor være ambitiøse, originale og dristige. Et Center of Excellence, og dermed Danmarks Grund- >> Det danske forskningsfinansierende system kan sammenlignes med et puslespil, hvor alle brikkerne er nødvendige for at danne sig det fulde billede. I forskningslandskabet bidrager alle aktører på afgørende og forskellig vis til udviklingen af dansk forskning. Danmarks Grundforskningsfond har tre overordnede kerneværdier: EXCELLENCE Excellence er et begreb der skal gennemstrømme hele organisationen. TILLID Tillid fremmer kreativ forskning. Derfor er det fondens filosofi, at centerlederne skal have betydelig frihed til at forvalte de store og fleksible bevillinger, de har til deres rådighed. GENNEMSIGTIGHED Gennemsigtighed, retfærdighed og kvalitet er nøgleord i bedømmelsesproceduren. Det er helt afgørende, at de omgivende forskningsmiljøer har tillid til bestyrelsens integritet og til de bedømmelses- og udvælgelsesprocesser, fonden anvender. 13
STRATEGI Igennem anerkendelse og tillid til deres talent forventes topforskere at skabe potentielt banebrydende resultater, og dermed øge dansk forsknings internationale konkurrenceevne og betydning. forskningsfond, må være parat til at tage chancer og gå ad uprøvede veje også selvom nogle af disse viser sig at være blindgyder. Internationalt udsyn Internationalisering er afgørende for at kunne tiltrække de bedste folk og sikre en konstant tilstrømning af ideer og nye perspektiver. Internationalisering fører til mangfoldighed, fremmer konkurrence og modvirker nepotisme. Danmarks Grundforskningsfond ønsker at fortsætte sit arbejde med at fremme internationaliseringen af danske forskningsmiljøer både inden for Center of Excellence-programmet og igennem andre målrettede programmer og tiltag. Kerneværdier Danmarks Grundforskningsfond er overbevist om, at man med store og langsigtede bevillinger til de bedste forskere skaber kreative og stærke forskningsmiljøer og dermed afsættet for fremragende forskning og forhåbentlig nye gennembrud. Centervirkemidlet Center of Excellence-virkemidlet er Grundforskningsfondens flagskib. Et Center of Excellence udgør et kreativt forskningsmiljø, hvor udveksling af ideer sker på tværs af generationer og fagområder. Mange af centrenes forskning foregår på tværs af eller imellem traditionelle forskningsdiscipliner og nye fagområder, hvor ny indsigt og gennembrud ofte finder sted. Centrene udgør optimale rammer for uddannelsen af fremtidens forskere. De formår i høj grad at tiltrække både talentfulde ph.d. studerende og topforskere fra hele verden og fremstår således som inspirerende forbilleder både i Danmark og udlandet. Center of Excellence-virkemidlet vil fortsat være fondens primære virkemiddel, og fonden vil til stadighed følge, udvikle og optimere dette virkemiddel. Bestyrelsen ønsker at balancere hensynet til på den ene side at have et stærkt kendskab til de enkelte centres udvikling samtidig med, at centerledere belastes mindst muligt med administration og afrapportering og i stedet gives mulighed for at koncentrere sig om deres forskning. Det er en stor opgave og udfordring at lede et Center of Excellence. Fonden vil derfor fortsat udvikle sit forskningsledelsesinitiativ. Derudover vil fonden arbejde for at skabe et forum og netværk, hvor centerledere kan udveksle erfaringer og lære af hinanden. Det er tanken, at et sådant forum ikke alene skal bruges til at adressere spørgsmål om ledelse, men også til at diskutere andre relevante emner, herunder eksempelvis forskningskommunikation og forskningens samfundsmæssige betydning. Andre virkemidler Fonden vil kun have ganske få virkemidler ud over Center of Excellence-programmet. Nye initiativer vil blive søsat, hvis og når fonden ser en mulighed for at tage fat på en særlig udfordring for dansk forskning. Excellence og forskningskvalitet skal fortsat være de helt overvejende evalueringskriterier, og de enkelte virkemidler skal være veldefinerede uden at underminere Centers of Excellence-virkemidlet. 14
STRATEGI For at bidrage yderligere til internationaliseringen af dansk forskning vil fonden opslå et antal Niels Bohr professorater med henblik på at tiltrække udenlandske topforskere til gentagne eller permanente ophold i Danmark. Det nye Niels Bohr program skal bygge på erfaringer fra det foregående Niels Bohr gæsteprofessor-program samt fra DG professorprogrammet. En investering i fremtiden Udfordringer af hidtil uset omfang og karakter truer verden i dag. Og løsningerne - det være sig tekniske eller samfundsmæssige - må komme fra forskningen. Derfor må Danmark og andre nationer fortsat investere i forskning og innovation for bedst at sikre fremgang, miljømæssig bæredygtighed og sundhed for borgerne. Ved at investere i fremragende forskere med ambitiøse ideer er Danmarks Grundforskningsfond af den overbevisning, at der investeres klogt i vores fælles fremtid. Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse vedtog i 2010 en ny strategi. Fra venstre ses: Gunnar Öquist (Sverige), Birte Svensson (Danmark), Bo Ernø Honoré (USA), Klaus Bock (Danmark), Eivind Hiis Hauge (Norge), Kirsten Hastrup (Danmark), Mogens Nielsen (Danmark), Pirjo Nuutila (Finland), Jörn Thiede (Tyskland) 15
Nobelprismodtager i økonomi Professor Dale Mortensen har siden 2006 været Niels Bohr gæsteprofessor ved Aarhus Universitet. AU Foto/Lars Kruse Niels Bohr programmet er et af fondens særlige internationaliseringsinitiativer, der har haft til formål at tiltrække fremragende forskningskapaciteter fra udlandet til berigelse af de danske forskningsmiljøer.
IGANGVÆRENDE AKTIVITETER Igangværende aktiviteter Centers of Excellence påbegyndt i 2001 Danmarks Grundforskningsfonds Center for Metal Strukturer i 4 Dimensioner Danmarks Tekniske Universitet Centerleder: Forskningsprofessor Henning Friis Poulsen Samlet bevilling: 70,2 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Nukleinsyre Center (NAC) Syddansk Universitet Centerleder: Professor Jesper Wengel Samlet bevilling: 66,9 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Biomembran Fysik (MEMPHYS) Syddansk Universitet Centerleder: Professor Ole G. Mouritsen Samlet bevilling: 65,6 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteoptik (Quantop) Københavns Universitet (og Aarhus Universitet) Centerleder: Professor Eugene S. Polzik Samlet bevilling: 80,6 mio. kr. Indlejring, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Vand og Salt Aarhus Universitet Samlet bevilling: 65,9 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Funktionelt Integreret Hjernevidenskab (CFIN) Aarhus Universitet (og Aarhus Universitetshospital) Centerleder: Professor Leif Østergaard Samlet bevilling: 76,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Wilhelm Johannsen Center for Funktionel Genomforskning Københavns Universitet Centerleder: Professor Niels Tommerup Samlet bevilling: 59,7 mio. kr. Centers of Excellence påbegyndt i 2002 Danmarks Grundforskningsfonds Center for Studiet af Kulturarven fra Middelalderens Ritualer Københavns Universitet Centerleder: Lektor Nils Holger Petersen Samlet bevilling: 27,5 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sortehavsstudier Aarhus Universitet Centerleder: Lektor Pia Guldager Bilde Samlet bevilling: 34,9 mio. kr. 18
IGANGVÆRENDE AKTIVITETER Danmarks Grundforskningsfonds Center for Subjektivitetsforskning (CSR) Københavns Universitet Centerleder: Professor Dan Zahavi Samlet bevilling: 36,4 mio. kr. Centers of Excellence påbegyndt i 2005 Danmarks Grundforskningsfonds Nordiske Center for Jordens Udvikling (NordCEE) Syddansk Universitet (og Københavns Universitet) Centerleder: Professor Don Canfield Samlet bevilling: 89,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Individuel Nanopartikel Funktionalitet (CINF) Danmarks Tekniske Universitet Centerleder: Professor Ib Chorkendorff Samlet bevilling: 84,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet (og Københavns Universitet) Centerleder: Professor Bente Klarlund Pedersen Samlet bevilling: 55,8 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Genotoksisk Stress Forskning (Genotoxic) Kræftens Bekæmpelse Centerleder: Professor Jiri Lukas Samlet bevilling: 80,5 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Social Evolution (CSE) Københavns Universitet Centerleder: Professor Jacobus J. Boomsma Samlet bevilling: 77,8 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for mrnp Biogenese og Metabolisme Aarhus Universitet (og Syddansk Universitet) Centerleder: Professor Torben Heick Jensen Samlet bevilling: 79,7 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Uopløselige Proteinstrukturer (INSPIN) Aarhus Universitet (og Aalborg Universitet) Centerleder: Professor Niels Chr. Nielsen Samlet bevilling: 79,9 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Oxygenmikroskopi og Billeddannelse (COMI) Aarhus Universitet Centerleder: Professor Peter R. Ogilby Samlet bevilling: 50,2 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Seje Væskers Dynamik (Glas og Tid) Roskilde Universitet Centerleder: Professor Jeppe Dyre Samlet bevilling: 68,4 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kosmologi (DARK) Københavns Universitet Centerleder: Professor Jens Hjorth Samlet bevilling: 114,2 mio. kr. 19
IGANGVÆRENDE AKTIVITETER Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier (LANCHART) Københavns Universitet Centerleder: Professor Frans Gregersen Samlet bevilling: 54,8 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning (CTR) Københavns Universitet Centerleder: Professor Marie-Louise Nosch Samlet bevilling: 44,4 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Modeller af Liv (CMOL) Københavns Universitet Centerleder: Professor Kim Sneppen Samlet bevilling: 52,1 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Hjertearytmi (DARC) Københavns Universitet (og Rigshospitalet) Centerleder: Professor Søren-Peter Olesen Samlet bevilling: 69,7 mio. kr. Indlejring, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Bæredygtig og Grøn Kemi (CSG) Danmarks Tekniske Universitet Samlet bevilling: 24,8 mio. kr. Indlejring, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Molecular Movies Danmarks Tekniske Universitet Samlet bevilling: 35,4 mio. kr. Centers of Excellence påbegyndt i 2007 Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tidsrækkeøkonometri (CREATES) Aarhus Universitet Centerleder: Professor Niels Haldrup Samlet bevilling: 40,2 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kulhydratgenkendelse og Signalering (CARB) Aarhus Universitet Centerleder: Professor Jens Stougaard Samlet bevilling: 45,6 mio. kr. Indlejring, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Komparativ Genomforskning Københavns Universitet Samlet bevilling: 16,5 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for DNA Nanoteknologi (CDNA) Aarhus Universitet Centerleder: Professor Kurt Vesterager Gothelf Samlet bevilling: 44,5 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Epigenetik Københavns Universitet (og Syddansk Universitet) Centerleder: Professor Kristian Helin Samlet bevilling: 60,9 mio. kr. 20
IGANGVÆRENDE AKTIVITETER Danmarks Grundforskningsfonds Center for Is og Klima Københavns Universitet Centerleder: Professor Dorthe Dahl-Jensen Samlet bevilling: 61,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Massive Data Algoritmer (MADALGO) Aarhus Universitet Centerleder: Professor Lars Arge Samlet bevilling: 32,5 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Membranpumper i Celler og Sygdom - PUMPKIN Aarhus Universitet Centerleder: Professor Poul Nissen Samlet bevilling: 56,3 mio. kr. Centers of Excellence påbegyndt i 2009/2010 Danmarks Grundforskningsfonds Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning (CON AMORE) Aarhus Universitet Centerleder: Professor Dorthe Berntsen Samlet bevilling: 42,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Particle Physics Phenomenology, CP3 - Origins Syddansk Universitet Centerleder: Professor Francesco Sannino Samlet bevilling: 40,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Partikelfysik - DISCOVERY Københavns Universitet Centerleder: Lektor Peter H. Hansen Samlet bevilling: 40,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Symmetri og Deformation (SYM) Københavns Universitet Centerleder: Professor Jesper Grodal Samlet bevilling: 50,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Materialekrystallografi (CMC) Aarhus Universitet Centerleder: Professor Bo Brummerstedt Iversen Samlet bevilling: 50,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Geogenetik (AGE) Københavns Universitet Centerleder: Professor Eske Willerslev Samlet bevilling: 50,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvantegeometri af Modulirum (QGM) Aarhus Universitet Centerleder: Professor Jørgen Ellegaard Andersen Samlet bevilling: 50,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Centerleder: Professor Carsten Rahbek Samlet bevilling: 60,2 mio. kr. 21
IGANGVÆRENDE AKTIVITETER Danmarks Grundforskningsfonds Center for Stjerne og Planetdannelse (STARPLAN) Københavns Universitet Centerleder: Professor Martin Bizzarro Samlet bevilling: 34,0 mio. kr. Samfinansiering med andre fonde National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Proteaser og Cancer Aarhus Universitet Leder: Professor Peter A. Andreasen Samlet bevilling: 11,5 mio. kr. National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Brystkræftforskning Københavns Universitet Leder: Professor Nils Brünner Samlet bevilling: 12,7 mio. kr. National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Molekylære Nanostrukturer på Overflader Aarhus Universitet Leder: Professor Flemming Besenbacher Samlet bevilling: 14,8 mio. kr. National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Molekylær Nanoelektronik Københavns Universitet Leder: Professor Thomas Bjørnholm Samlet bevilling: 14,5 mio. kr. National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Nanometaller Danmarks Tekniske Universitet Leder: Afdelingschef Dorte Juul Jensen Samlet bevilling: 13,6 mio. kr. National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Intermediate Temperature Proton Conducting Systems Danmarks Tekniske Universitet Leder: Professor Niels Bjerrum Samlet bevilling: 14,9 mio. kr. National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Organic-based Photovoltaic Cells with Morphology Control Danmarks Tekniske Universitet Leder: Professor Frederik Christian Krebs Samlet bevilling: 15,0 mio. kr. Max Planck Society, Center for Geomikrobiologi Aarhus Universitet Leder: Professor Bo Barker Jørgensen Samlet bevilling: 24,0 mio. kr. Centre National de la Recherche Scientifique (CNRS) Samlet bevilling: (1,2 mio. kr., der indgår i centerbevillinger ovenfor). National Science Foundation (NSF) Samlet bevilling: (0,5 mio. kr., der indgår i centerbevillinger ovenfor) 22