ER FREMTIDEN TYSK? Den danse løn sal ned på tysernes niveau, hvis vi sal unne onurrere med udlandet. Det er meldingen fra partiet Venstre. Tys øonomi er med sin væst og stære esport et forbillede for mange. Fagbladet 3F ser på onsevenserne af tys løn. Lønstigningstaten sal ned, så vi an indvinde det gab, der er på omring 15 procent i forhold til Tysland. CLAUS HJORT FREDERIKSEN, VENSTRE 38 / NR. 5 MAJ 2013 FAGBLADET
EUROPA i rise AF PETER RASMUSSEN / FOTO: SØREN ZEUTH Nu arbejder jeg hele tiden, men der er ie penge no til et ordentligt liv. HOLGER FRENZ, VAGT PÅ FLENSBORG SKIBSVÆRFT På anten af det tyse mirael Selvom 47-årige Holger Frenz arbejder 12 timer om dagen, er der ie penge no til børnene. Større ulighed og mere fattigdom er prisen for det tyse jobmirael. R Julen var en atastrofe for den 47-årige sierhedsvagt Holger Frenz og hans familie. Pengene rate ie. - Min 11-årige datter Karolina græd som piset, da hun ie fi det City Roller sateboard, hun havde ønset sig, forlarer han. Holger er en granvosen mand, men øjnene flaer, da han finder et billede af Karolina frem fra den slidte læderpung og ser på datteren med lige dele stolthed og fortrydelse. - Jeg havde sparet op i tre måneder for at give hende den gave, men det var umuligt for mig at srabe de 100 euro (750 roner) sammen. Umuligt, simpelthen. Det er ie, fordi Holger Frenz ie noler for sin løn. Som vagt på Flensborg Sibsværft arbejder han gerne i 12 timers sift og langt over 200 timer hver måned. - Min one unne lige så godt have et pasfoto stående af mig derhjemme. Hun ser mig jo aldrig, siger Holger Frenz opgivende. Når han ommer hjem med bussen FAGBLADET MAJ 2013 NR. 5 / 39
ER FREMTIDEN TYSK? HESTEKØD TIL FATTIGE Uønsede færdigretter med hesteød burde foræres til sultne fattige tysere. Det mener den tyse politier, Hartwig Fischer, fra CDU. 8 millioner tysere er fattige, selvom de har et job. Fattigdommen spreder sig især i det gamle Vesttysland, ie mindst den nordlige del. Hvert sjette tyse barn og et stigende antal pensionister lever i fattigdom. EUROPA i rise efter en 12 timers arbejdsdag, sover både børnene og fruen. Flere bliver fattige Han er en af de millioner ufaglærte, der lever på anten af Tyslands øonomise mirael, som har sabt arbejdspladser og væst gennem ti år og fået partiet Venstre til at ønse tys løn i Danmar. Holger Frenz tjener 56 roner i timen og an un lige få hverdagen til at hænge sammen på trods af de mange arbejdstimer. Antallet af lavtlønnede tysere er esploderet som følge af en politis strategi om at sæne lønnen. Over fire millioner tysere tjener under 50 roner i timen. Han har været ansat på orte ontrater i jobbet i tre et halvt år uden sierhed for at have arbejde den næste morgen. Han ved aldrig, hvor mange timer han får. Tidligere arbejdede han som lagerarbejder og chauffør. - Lønnen var bedre før, men der var ie no at lave. Nu arbejder jeg hele tiden, men der er ie penge no til et ordentligt liv. Holger Frenz slår ud med armene. - Der er slet ie råd til at tage på ferie. Og når børnene hører om, at andre familier går på restaurant, må jeg bare forlare dem, at det gør vi så ie. Hvis det går højt, er der til en döner ebab, siger han med et genert grin. Sådan slår man sig løs i udanten af det tyse jobwunder. INDENFOR: Gode tider på værftet R - Moin! Et storsmilende gråsægget ansigt ommer til syne i vagtstuen. Gerd Leu, sibsbygger og tillidsmand i en mennesealder, entrer værftet med en armbevægelse, der tydeligt fortæller, at det er hans andet hjem. Gerd Leu er en af dem, der har nydt godt af det tyse opsving. Lønnen for metalarbejderne er fin, forlarer han, selvom ledelsen naturligvis presser så godt, de an. - Vi viser, at det an lade sig gøre at onurrere på valitet og ie på løn. Vi an aldrig slå de billigste lande på lønnen alligevel. Og det vil vi heller ie, tilføjer 57-årige Gerd Leu og går i en bue uden om de tælleapparater, som ledelsen opstillede for et par år siden uden for Holger Frenz ontor. Han nægter at lade sig registrere som et andet reatur. Gerd Leu er en af de un 22 procent af tyserne, der er medlem af en fagforening. En af de tysere, der har haft fast arbejde næsten hele sit 58-årige liv. - Det tyse arbejdsmared er estremt opdelt. På den ene side findes de fastansatte, der har ordnede forhold og er svære at omme af med. På den anden side en vosende gruppe løst ansatte og lavtlønnede. Forsellen på de to grupper er voset marant de sidste ti år, forlarer Henning Jørgensen, professor på Aalborg Universitet. De får mig aldrig ud herfra Der piver en isold vind fra fjorden, men stemningen er varm, og de solide håndtry vesler fra middelhårde til invaliderende, men det er alt sammen venligt ment. I værftets overdæede æmpedo voser et sib på 105 meter. En portalran baner sig vej højt over os med en rustrød sibsside. Et sted ligger en mand med enden i vejret og svejser et rum til sruen, som rejser sig i onav potens. Montagehallen runger tatfast af lyden af jern mod jern. Det er tys industris banende hjerte. Hvor værfter og industrijobs er luet på stribe i Danmar og resten af Europa, har tyser- 40 / NR. 5 MAJ 2013 FAGBLADET
REFORMER Tysland indførte i 2003 en omfattende reform af arbejdsmaredet. De såaldte Hartz-reformer reformer betød, at: - arbejdsløse an højst være på dagpenge et år. Så ommer de på bistand til højst 2.700 roner om måneden - flere blev ansat i midlertidige, løse jobs til lav løn - der blev indført såaldte mini-jobs med masimum løn på 3.000 roner om måneden. ULIGHED Den fattigste halvdel af tyserne ejer én procent af værdierne - mod tre procent i 1998. De rigeste 10 procent ejer 53 procent - mod 45 procent i 1998. Vi an aldrig slå de billigste lande på lønnen alligevel. GERD LEU, SKIBSBYGGER OG TILLIDSMAND, FLENSBORG VÆRFT. ne fastholdt en strategi om at producere i stedet for at flytte arbejdspladserne ud. 35-årige Jan Peter Lassen har været på værftet, siden han var 17 år og været med til at bygge op mod 60 sibe. - Jeg har gjort en forsel og været med til at sabe en lille del af hver eneste sib, siger han. Han er ie et øjebli i tvivl om, at han bliver på værftet, til han går på pension. - Mig får de ie ud herfra igen, siger han med et sævt grin og tager fat i et oben. Arbejdet alder. Lige nu er han fødselshjælper på et roll on-roll off-sib, der efter planen forlader værftets livmor efter 9 måneder for at slutte sig til flåden i et canadis rederi. Hver gang et sib går ud fra værftet, er der gode Flensburger-pilsnere og en arton cigaretter til de ansatte. Man an også få bolsjer i stedet - men det er nu hovedsageligt funtionærerne, der vælger det, lader Gerd Leu forstå. Værftet i Flensborg er en arbejdsplads, man ie ser mange af nord for grænsen! Håber på ny mindsteløn Holger Frenz nier og hilser på de mange olleger, der passerer vagtstuen, når de forlader pladsen, stadig iført blå edeldragter. De fleste af dem tjener tre gange så meget som ham. Mens sibsbyggerne har fri nu, har Holger Frenz stadig fire timers arbejde forude. Hvis han tjente blot 10 cent mindre, unne han få bistandshjælpe oven i sin løn. Den tyse stat bruger hvert år milliarder af roner på at betale bistand til fol, der er i job, men tjener så lidt, at de ie an lare sig. Forbundsdagen har længe disuteret muligheden for at vedtage en national mindsteløn på 63 roner. Det vil omme hver tiende tyser til gode. - Det vil virelig gøre en stor forsel for mig og familien. Jeg er spændt på, hvad det ender med, siger Holger Frenz. Han advarer i samme åndedrag danserne mod at stile efter tys løn nord for grænsen. - Det sal I ie gøre. Jeg er meget beymret for mine børns fremtid. Er der overhovedet et arbejde til dem, som de vil unne leve af, siger Holger Frenz. Hans egen drøm er en dag at søge arbejde i Danmar til en bedre løn og færre timer. FAGBLADET MAJ 2013 NR. 5 / 41
ER FREMTIDEN TYSK? EKSPORTEVENTYR Flensborg Sibsværft sælger i gennemsnit 3,5 sibe om året til udenlandse rederier. Værftet har 750 ansatte. Tysland er verdens største esportland og den største industrination i Europa. Lønnen i tys industri faldt med 4,5 procent fra 2000-2009. UDENFOR: I ø efter mad Da Kay Hansen i 2009 mistede sit arbejde på Danfoss i Flensborg, var han R ie i tvivl om, hvad han sulle bruge sin tid på. Hån stillede sig i spidsen for et såaldt tafel, hvor stadig flere fattige tysere an omme og hente gratis varer, som er blevet tilovers i de loale supermareder. Hver lørdag morgen stiller over 100 menneser sig i ø uden for den danse ire i Flensborg, hvor Kay Hansen og hans one, Gerda, stiller varerne frem, fra porrer og artofler til müsli og baed beans. Det er onsevensen af, at tyse politiere siden 2003 har sænet dagpenge og ontanthjælp voldsomt. Reformerne spiller en vigtig rolle for det tyse mirael, fremhæver fortalere. - Mange ommer loen 9.00 og venter udenfor, selvom vi først åbner loen 12.00. De er bange for ie at få noget. De fleste er arbejdsløse eller pensionister, men nogle har et arbejde til under 7 euro i timen, siger Kay Hansen. Han ører rundt til Lidl, Aldi og andre loale supermareder i sin lille assevogn efter varer fra loen ses lørdag morgen. Til jul og påse laver Gerda nogle særlige poser med godter til børnefamilierne - blandt andet med bolsjer, doneret af værftet. Fra fast job til fattig Mange af de besøgende havde godt, fast arbejde indtil for få år siden og er styrtet i EUROPA i rise espresfart gennem det sociale sierhedsnet. Nogle er gamle olleger fra Danfoss. - Velfærden er mere atols syd for grænsen. Arbejde betyder alt. Hvis du ie har job, optjener du ie pension og andre goder. Fol er derfor mere overladt til sig selv eller til humanitære organisationer, forlarer professor Henning Jørgensen. Men det er ie let at få sig til at tage mod gratis mad, selv når man er fattig. - Det tog lang tid at bide sammen i sig og møde op første gang. Men på et tidspunt næer stoltheden. Man bliver et andenrangs mennese, siger 57-årige Hennes Rathje. Han arbejdede 22 år som eletrier for en underleverandør til den tyse Bundesbahn, inden han mistede jobbet i 2006. Med ham i øen til gratis varer er hustruen Karen, der arbejdede i rengøring i 20 år, indtil hun fi en arbejdssade. Kay Hansens tafel er langt fra det eneste i Flensborg. I den anden ende af byen står 150 menneser samtidig i ø for at få udleveret gratis varer i loaler, der tidligere husede en brunrimmet rostue. To små piger leger tagfat på gulvet mellem de grønne plastiasser, mens mor putter grøntsager i poser. 6.000 ud af 13.000 børn er fattige i Flensborg. - Jeg arbejdede 20 år i et gartneri. Da jeg blev fyret og røg på bistand, endte jeg på gaden, siger Franc Stochusen, der har været hjemløs i tre år. Han når igennem øen som en af de sidste efter at have afleveret sit artoteort, der doumenterer, at han er værdigt trængende. Det er en helt almindelig fredag eftermiddag i Flensborg, otte ilometer syd for grænsen. I fatter det ie Den gamle tillidsmand, Gerd Leu, hilser på en gammel ollega fra værftet, der sjoser ud med sine poser. Gerd Leu har aldrig besøgt et tafel før. Han om selv fra en fattig familie og blev sendt til Danmar for at blive fedet op som nægt som så mange andre tyse børn efter rigen. Nu breder fattigdommen sig igen i Nordtysland. 40 / NR. 5 MAJ 2013 FAGBLADET
VÆKST Tysland Danmar 2009: -5,1 5,7 2010: 4,2 1,6 2011: 3,0 1,1 2012: 0,8 0,6 2013: 0,8 1,6 Procent af BNP. Kilde: EU-Oplysningen. ARBEJDSLØSHED Tysland Danmar 7,4 procent 6,0 procent Indbyggere 83 millioner 5,5 millioner Kay Hansen mistede sit job på Danfoss i Flensborg, da produtionen flyttede til Slovaiet. Nu sørger han for gratis mad til tidligere olleger, som er endt i fattigdom. - Man an ie behandle menneser sådan. Det er uværdigt i sådan et rigt land som Tysland, udbryder tillidsmanden vredt. -Fol, der har et job, bliver bange og finder sig i mere. Det er hele pointen. Hold jer fra tyse reformer i Danmar. Det er det værste I an gøre, tilføjer Gerd Leu tørt. - I fatter slet ie, hvor slemt det er, siger Kay Hansen lavmælt, bider sig selv af og går ud for at hente de næste asser med appelsiner i den pratise Folevogn, der er doneret af Danfoss. Hører så meget om ledige På sibsværftet er Holger Frenz ved at finde en bus hjem til familien og lejligheden i Jeg arbejdede 20 år i et gartneri. Da jeg blev fyret og røg på bistand, endte jeg på gaden. FRANCK STOCKHUSEN, HJEMLØS Flensborg efter 12 timers arbejde i grænselandet mellem de faste werftis og de fattige på Kay Hansens tafel. - Jeg er trods alt glad for at have arbejde. Hvis jeg blev arbejdsløs, ville vi slet ie unne lare hverdagen, siger han. Det er ie noget for ham, det med bare at sidde og glo, forlarer Holger Frenz. - Man hører om, at nogle arbejdsløse hellere vil blive hjemme og hæve bistand end finde sig et arbejde. Det er slet ie mig. Også i Tysland raser debatten om dem, der er indenfor og dem, der er udenfor. Holger balancerer på anten. TYSK MEDICIN VIRKER IKKE I DANMARK - Forholdene i Tysland i dag an godt blive virelighed i Danmar om 5-10 år - hvis vi ie passer på. Det vurderer Jens Jonatan Steen, analysechef i tænetanen Cevea. - Hvis man sæner løn og sociale ydelser, og fagbevægelsen samtidig svæes, an det gå stært. Det an vi se i Tysland, hvor antallet af arbejdende fattige er steget marant, siger Jens Jonatan Steen. Den øonomise politi og synet på arbejdsmaredet bliver mere og mere ens i Danmar og Tysland. - Der er un fous på onurrenceevne og på udbud af arbejdsraft. Efterlønsreformen og ændringerne i dagpengene er præcis den samme tanegang, siger Henning Jørgensen, professor på Aalborg Universitet. Men den tyse medicin virer ie for Danmar, mener han: - Der var gunstige forhold og stor efterspørgsel, da tyserne gennemførte deres reformer. Det er sti modsat i Danmar i dag. Tyse reformer vil bare gøre ondt værre. Fattigdom og frygt for fremtiden vil i stedet lamme væsten, siger Henning Jørgensen. FAGBLADET MAJ 2013 NR. 5 / 43