Kirke sogn Billund og Grene Sigurd besøgte Billund. Se side 4 juni juli 2011
GRENE SOGN Hjemmeside: www.grenesogn.dk Billund Kirke: tlf. 76 76 76 00 Kirkekontoret: Hans Jensens Vej 4, 7190 Billund. e-mail kirkekontor@grenesogn.dk tlf. 76 76 76 01, fax. 75 33 17 29. Kontortid: Tirsdag til fredag kl. 9 12.30 Torsdag tillige kl. 16-18. Mandag og lørdag lukket. Grene Kirke: Kirkegårdskontoret: Kirkevej 1, 7190 Billund. e-mail grene-kirke@grenesogn.dk tlf. 75 33 15 18 Har du lyst til at gøre et stykke frivilligt arbejde i forbindelse med arrangementer i kirken? Ved foredrag, koncerter, kirkefrokoster osv. kan den vagthavende kirketjener godt bruge lidt hjælp. Hvis det er noget for dig, så henvend dig til kordegn Maria Friis på tlf. 76767601 mail: kordegn@grenesogn.dk Kirke og Sogn: Udgives af menighedsrådet ved følgende udvalg: Peter Fredensborg (ansvarshavende redaktør), Gitte Jørgensen, Vagn Hansen, Kirsten Fernis. Stof til kirkebladet modtages indtil den 1. i månederne november, januar, marts, maj, juni og september. Opsætning og tryk: Graphic Care og Øko-Tryk I/S Forsidebillede: Fra Sigurd-arrangement i Billund Kirke (Vagn Hansen) Billeder i bladet i øvrigt er taget af Vagn Hansen og Poul Viller, Give. Personale ved begge kirker: Kordegn: Maria Friis e-mail kordegn@grenesogn.dk Graver/kirketjener: Martin Ærbo Jakobsen e-mail graver@grenesogn.dk Privat: tlf. 75 35 40 20 Gravermedhjælper: Dan Jensen e-mail : graver-2@grenesogn.dk Privat: tlf. 60 24 57 98 Sognepræst: Peter Fredensborg, Præstevang 1 A. e-mail peter@grenesogn.dk tlf. 75 33 10 44 Træffes bedst efter aftale. Træffes ikke fredag. Sognepræst: Solvej Paabøl Andersen, Nr. Bjertvej 75. 6000 Kolding. e-mail spa@km.dk tlf. 40 19 90 22. Træffes bedst efter aftale. Træffes ikke mandag. Organist: Anny Jespersen, kontor tlf. 76 76 76 03 e-mail organist@grenesogn.dk Privat: tlf. 75 83 60 79 Organistassistent: Kristjan Piirimets, kontor tlf. 76 76 76 03. e-mail: k.piirimets@hotmail.com Kirketjener: Lis Askær Mogensen, tlf. 76 76 76 04 Privat: tlf. 76 65 90 16 e-mail: kirketjener@grenesogn.dk Menighedsrådsformand: Else Marie Madsen, Plougslundvej 149, e-mail formand@grenesogn.dk tlf. 75 33 18 22 Kirkeværge: Niels Kaaberbøl, Fyrrevænget 214, tlf.: 75 33 17 20. mobil: 40 27 37 20 e-mail kirkevaerge@grenesogn.dk Kirkebil: Billund Taxa tlf. 75 35 35 06 Søndage mellem kl. 8 og 9 VIDSTE DU at Grene Sogn har en hjemmeside? Se selv! www.grenesogn.dk 2
Fra præsteværelset Ord som forvandler Hvad sker der, når hjemløse læser bøger? Det satte journalisterne Mikael Bertelsen og Mads Brügger sig for at undersøge. Det blev til otte udsendelser på DR2. Læsegruppen Sundholm. Sundholm er et herberg for socialt udsatte mennesker i København. Sidste stoppested, siger man om det. Og ledelsen mente slet ikke, det burde kunne lade sig gøre at gennemføre, hvad Bertelsen og Brügger kastede sig ud i. Brugerne lever fra time til time, fra hånden og i munden hvordan skulle man få dem til at læse god litteratur og endda møde op regelmæssigt for at diskutere den? Men der var altså fire, der meldte sig. Og nej ingen af dem har fået, hvad vi andre ville kalde normale liv ud af det. Det var heller ikke ambitionen. Men der er ingen tvivl om, at litteraturen gør en forskel i de menneskers liv. Og at høre dem diskutere litteraturen gør bestemt også noget ved ens fordomme om, hvad der gemmer sig af indsigter i de mennesker. Det gælder for deltagerne i læsegruppen Sundholm, og det gælder for os andre, at fortællingerne nogle gange holdes op for os som et spejl. Det være sig når man læser, når man hører en fortælling eller ser en film eller et teaterstykke. Man genkender sig selv, fragmenter af sit liv. Og man bringes til at reflektere over sit eget liv. Man kan blive berørt af den gode fortælling. Nogle gange gør det ondt. Men det er vel også at foretrække frem for at føle ingenting? Det er bare en historie, siger vi. Som om historier ikke kan være sande, bare fordi nogle har fundet på dem. Eller pyntet på dem. Man skal aldrig være sandheden så tro, at det ødelægger en god historie. Sådan er nu de bedste fortælleres moral. Det er bare ord, kan vi nogle gange sige. Og mener dermed, at det var bedre, om man gjorde noget. Det kan der ofte være noget om. Men man skal nu ikke undervurdere ordenes betydning. På godt og ondt. De kan skabe afstand, og de kan fjerne afstand. De kan såre og hele. Selv når de ikke er der, kan de gøre en enorm forskel. Man kan tie og samtykke. Man kan tie noget ihjel. Og man kan med sit tavse nærvær vise, at man godt tør være sammen med et plaget menneske, selv om ordene ikke slår til. Sprogforsker Jørn Lund har skrevet om ordene, at de er farlige. De kan synes flygtige, når de bevæger sig gennem luften, men de kan ikke tilbagekaldes. Man hænger på dem. Men omvendt kan ord bruges konstruktivt: de kan rejse en bygning i vores forestillingsverden, og de kan varme langt ind i sjælen. I Jan Kjærstads roman Forføreren er der en klassisk scene, hvor en fortvivlet mand står på en smal gesims på ydersiden af en mur 10 etager oppe. Det, der afholder ham fra at springe, er, at han får et løfte om et nybagt brød. Og en god historie. Historien handler om pigen Nefertiti, som brugte en hel sommerdag på at iagttage en gødningsbille. Fascineret af dens evne til at overleve i en verden af møg. Fortælleren tænker siden tilbage på den historie som fortællingens alkymi at selv lort kan blive til guld, at selv det tragiske kan forvandles til historier, man kan leve af og på. Brød og en god historie. Ord, som forvandler og gør hele forskellen mellem liv og ligegyldighed. Det er, hvad vi får i gudstjenesten, hvor vi alle har hjemstedsret, hvis vi vil. Jesus siger om sig selv, at han er livets brød. Evangelisten Johannes siger om ham, at han er Ordet, som blev kød og tog bolig iblandt os. Et magtfuldt Ord, et helt nødvendigt Ord. Som brødet fylder maven, fylder Ordet sindets tomhed. Solvej Paabøl Andersen 3
Tillykke I er i Top 100 Ovenstående var emnet i en mail, som indsamlingslederen i Grene Sogn modtog sent søndag aften den 13. marts 2011 efter den landsdækkende sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for at bekæmpe sult og fattigdom. Videre lød det i mailen: Kære venner, I kan være stolte. Jeres distrikt er i Top100 målt på indsamlet beløb ved sogneindsamlingen 2011. Tillykke! Godt Gået! Brug det, når I takker jeres hjælpere og indsamlere. Sov godt. Venlig hilsen Ulrik Bjørn. Leder af Sogneindsamlingen - Folkekirkens Nødhjælp. I løbet af få timer samlede man lidt over 30.000 kroner ind. Et flot resultat. Sidste år nåede vi ca. 2000 kr. mere. (På landsplan indsamledes ca. 15 mio. kr. i 1320 sogne). Men alligevel, en stor tak til alle, der gav et beløb stort eller lille. Et barn, der er kronisk sulten og underernæret, kan hverken lege eller lære. Sult fører til sløvhed og svækket immunforsvar. For de indsamlede 30.000 kr. kan 2100 børn få den rigtige livgivende mad i 1 måned. Så det nytter! En særlig tak skal rettes til indsamlerne, der mødte op i det fine vejr, og gjorde indsamlingen mulig. Vi havde 46 ruter at besætte, og det lykkedes at komme rundt i 41 områder. Flot og det er bedre end nogensinde. Særlig glædeligt var det at se de mange børn og unge, der tog del i indsamlingen. Der var en god stemning, og forhåbentligt gav det lyst til at prøve igen til næste år. Tak til voksne, der tog en tørn, og voksne der slog følge med unge. ( En bedstemor, der mødte frem med 2 børnebørn for at få god motion og samvær, bemærkede: De har så godt af at lære, hvordan man kan bidrage! ) Kunne det være et godt indsatsområde for os alle, også for forældre, børn og unge i Børnenes Hovedstad? Også tak til Den Jyske Sparekasse, der gav husly og bidrog med optællingen, der kunne afslutte en god dag med et fint resultat. Venlig hilsen fra Indsamlingsudvalget, Grene Sogns Menighedsråd. Ole Sørensen Sigurd besøgte Billund Af Hanne Grove Højrup Det var en længe ventet koncert med Sigurd Barret, vi troppede op til lørdag den 26. marts i Billund Kirke. Helt fra kl. 15.00 stod vi og ventede sammen med mange andre for at få de bedste pladser i kirken. Endelig blev dørene lukket op, og vi kunne komme ind og finde et sted at sidde. Der var lagt puder ud på gulvet oppe foran, så børnene kunne sidde dér og rigtigt være med. Og så skulle koncerten begynde. Frem kom først Else Marie Madsen, som bød velkommen, hvorefter vi skulle kalde på Sigurd. Frem kom han, og så kunne vi begynde. Sigurd præsenterede først Snapper, sin søde bamse fra dukketeateret, som kunne stille nogle rigtigt sjove spørgsmål. Sigurd spurgte bl.a. om vi kendte Adam og Eva, hvilket Snapper gjorde. Han sagde, at Adam og Eva var rigtig gamle. Ligesom farmor og farfar. Det var Sigurd nu ikke helt enig med Snapper i, så for at få den rigtige fortælling, fik vi en sang om Adam og Eva i Paradiset, og så var vi godt i gang. Sådan vekslede hele forestillingen mellem sang og samtale med børnene, Snapper og Sigurd. Det var en rigtig god kombination, og der var ingen tvivl om, at børnene syntes det var rigtigt godt. Sigurd var meget god til at få os alle sammen med, og der blev sunget rigtig meget den eftermiddag. Efter en både god og sjov og underholdende koncert, var der mulighed for at få en autograf af Sigurd eller købe hans børnebibel/cd, hvor alle sangene og fortællingerne fra koncerten kom fra. Det var en rigtig fantastisk eftermiddag, som længe vil blive husket. 4
Koen der begyndte som socialhjælp Af Vagn Hansen Som det fremgår af det viste dokument ejede menighedsrådet i 1909 en ko, som Hans Christian Christensen i Krog fik til låns og her er kontraktens ordlyd sort på hvidt: Underskrevne Hans Kristian Kristensen tilstaar herved at have modtaget en Ko til Laans paa Foranstaltning af og ved Grene Sogns Menighedsraad, og da Menighedsraadet, indtil videre bliver bestemt, ejer nævnte Ko, forpligter jeg mig herved til hverken at sælge denne Ko eller pantsætte den eller afhænde den paa nogen somhelst Maade uden Menighedsraadets Tilladelse. Menighedsraadet har endvidere Ret til ved dets Formand eller et af dets Medlemmer at lade Koen afhente hos mig, naar som helst Menighedsraadet maatte finde sig foranlediget dertil, leje som Menighedsraadet har ret til at disponere over Koen paa hvad maade, det maatte finde mest formaalstjenligt. Krog den 8. Januar 1909. Hans Christian Kristensen Til Vitterlighed. Thomas Jensen Graves Kristensen Efterfølgende melder der sig nu en række spørgsmål til denne kontrakt: Hvorfor ejede det daværende menighedsråd en ko? Når den blev lånt ud, var det så en form for datidens socialhjælp, således at familien ved at fodre koen, kunne få mælk til den daglige husholdning? Og hvad skete der senere med koen? Og hvem var denne Hans Christian Kristensen? Disse mange ubesvarede spørgsmål har Lokalarkivet for Grene Sogn arbejdet videre med og har foreløbig fundet nedenstående oplysninger: Hans Christian Kristensen blev født den 3. august 1865 i Elkjær, Grene Sogn som søn af Christen Christensen Henne og Mette Dorthe Hansdatter. Christen var gift to gange (første gang med Kirsten Pedersdatter) og han fik to børn i hvert ægteskab. Hans Christian Kristensen er den yngste af disse. Et håndskrevet notat fra 1977 af sognerådsformand Hans Jensen oplyser bl.a.: > 5
Hans Kristian Kristensen var ugift og havde i de unge år en tid været i Amerika, men var blevet angrebet af en ondartet gigtsygdom og var derefter rejst hjem til Danmark igen (muligvis omkring 1902-04 og dette gæt baseres på, at han ikke er registreret i folketællingslisten fra 1901 på matriklen 3d i Krog) og han havde trods sygdom og hjemrejsen lidt penge med hjem. Efter hjemkomsten købte han en mindre hedelod ude i det nordlige Krog, fik lidt af heden opdyrket og ligeledes et lille beboelses- og udhus opført. Af naboerne benævnedes han sjældent ved sit rigtige navn, men i stedet kaldt æ amerikaner og dette blev endda ret hurtig i folkemunde forkortet til æ kaner og under denne benævnelse var han kendt i sognet. Han var en særpræget person og huset han bygge, var i høj grad særpræget, det var nemlig bygget i korsform (se foto). Den første tid derude paa heden var han dog ikke mere besværet af sygdommen end han kunne passe huset og som nævnt faa et lille stykke af lyngheden opdyrket, men gigten var desværre i stadig fremskriden og efter nogle aars forløb, maatte han helt opgive arbejdet. - Derefter klarede han udkommet i et mindre tidsrum ved med mellemrum at frasælge små parceller af den erhvervede ejendom, men også disse muligheder blev jo efterhånden udtømt og til sidst havde han vel kun et par tdr. land tilbage rundt om huset. Det begyndte derefter saa smaat at knibe med at faa føden, men han var ingen genert mand og gik nu på omgang rundt til naboer og til hvem, han ikke troede, der vilde afvise ham forud for spisetiderne, hvor han saa blev budt med til bords. Det var vel nok ved en saadan lejlighed, han har ytret ønske om at have en ko, saa han da i den mindste altid havde lidt mælk i huset og det er vel ogsaa nok efter naboernes tilskyndelse, at menighedsraadet foranstaltede en indsamling og for det indsamlede beløb købte en ko til ham. Han fik dog ikke koen som foræring men til laans; man har aabenbart ville sikre sig ret til igen at hente koen, hvis den blev misrøgtet eller led sult. Dette blev der dog ikke grundlag for, da det viste sig han var meget omhyggelig for koen og at den i alle maader fik en forsvarlig behandling. Sygdommen gjorde efterhaanden Hans Kristian Kristensen saa hjælpeløs, at det var uforsvarligt at lade ham bo alene og der blev da sørget for en plads til ham paa det dengang eksisterende Ris plejehjem, og koen samtidig afhentet og solgt. Salgssummen blev indsat i Grindsted sparekasse, men så længe han levede fik han renterne af pengene. Efter hans død er disse renter hvert aar forud for julen hævet sam- 6
men med andre legatrenter og uddelt som julegaver til mindrebemidlede i Grene sogn. Tidligere murermester Hans Jessen har bidraget med nedenstående: Han kaldtes æ kaner. Han havde været i Amerika og havde tjent lidt penge. Da han kom tilbage byggede han huset i Krog (matr.nr. 3d), hvor han boede og havde lidt jord ca. et par hektar. Han havde fysiske problemer, og menighedsrådet købte koen og udstationerede den hos ham som en form for socialhjælp. Han var meget religiøs og noget af en original. En dag mødte han et ægtepar, hvor konen var gravid. Han hilste med bemærkningen Vor herre har vist velsignet dig eller lignende. Hans religiøsitet satte også sit præg på det husmandssted, som han byggede i Krog, idet huset var bygget som et kors (se foto). Huset blev kaldt Amerikaner-gården, Korsgaard og en senere ejer kaldte da også ejendommen for Korsvang. Historiske fakta: Fra restancelisten 1906-07/1907-08 står han til udpantning af restskat på kr. 5,85, men der er dog kvitteret for betalingen. Han er registreret som ungkarl. Så man kan vist roligt sige, at han har været en person med meget få midler til dagen og vejen. Hans Christian Kristensen findes første gang registreret i FT-1906, hvor han er registreret som husfader, uden erhverv og midlertidig opholdende sig i Riis (plejehjemmet?). I FT-1911 er hans beskæftigelse registreret som: husfader, landbrug og privat understøttelse (hvilket hentyder til lånet af koen). I FT-1916 er han registreret på husmandsstedet i Krog og her ses det, at han ikke er fuld arbejdsdygtig, dog er det lidt svært at læse, hvad han fejler. Ovenstående bekræftes i forhandlingsprotokollen for Grene Menighedsråd hvor der står, at man på et møde den 20. december 1908 vedtog, at der skulle ske en indsamling til anskaffelse af en ko til H. C. Kristensen i Krog. Den 8. januar 1909 udfærdiges og underskrives den såkaldte ko-kontrakt. Den 28. marts 1917 kan man i forhandlingsprotokollen læse: Koen solgt; dens ejer (låner må det være) nu på Give Plejehjem, får den årlige rente. Hans Christian Kristensen døde 52 år gammel den 10. august 1917 på plejehjemmet i Give og han blev begravet på Give sogns kirkegård den 18. august, hvor der er følgende registrering: ugift, forhenværende husmand i Krog, Grene Sogn, Slaugs Herred Ribe Amt. Af menighedsrådets forhandlingsprotokol fra 1920 kan man sluttelig læse: Første juleuddeling af salgssummen for koen og man kunne passende have givet artiklen overskriften Koen der startede som socialhjælp og endte som juleuddeling i Grene Sogn. Folketællingslister: De fleste husker sikkert befalingen i Lukas juleevangelium, som starter med ordene Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen til for at lade sig indskrive, hver til sin by. Folketællinger fandt også sted i Danmark, dog skulle man ikke drage til sin fødeby, og disse optællinger blev i starten foretaget af præsterne og var ikke helt fuldkomne. Senere blev de foretaget af udvalgte tællingskommissærer det var nok en slags borgerligt ombud ligesom snefoged og sognefoged. Man noterede bl.a. matr.nr, navn, bopæl, køn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, statsborgerskab, erhverv på alle de personer, som befandt sig i husstanden på registreringstidspunktet i et bestemt år og disse fandt sted i perioden 1787 1930. I starten var der 14, 33 og senere typisk 5 10 år mellem disse optællinger. 7
Langfredagspassion Igen i år kunne menigheden i Grene Sogn glæde sig over en dejlig og meget bevægende musikalsk oplevelse i Billund Kirke i forbindelse med påsken. Langfredag opførte kirkens ungdomskor, voksenkor og solister Svend-Ove Møllers passionskantate Gak under Jesu Kors at stå, der er bygget op over Jesu Kristi lidelseshistorie taget fra de 4 evangelier. Hovedsolisterne var sognepræst Peter Fredensborg og sognepræst Thomas Poulsen, der er gift med sognepræst Solvej Paabøl Andersen og til daglig præst i Nr. Bjert. De havde rollerne som henholdsvis evangelisten og Jesus. Herudover medvirkede Niels Kristian Refstrup fra koret og Brian Skjødt Madsen fra menighedsrådet som de to røvere. Solisterne og koret blev ledet af vores dygtige organist, Anny Jespersen, der selv spillede orgel. Hun fik hjælp af 2 musikere vores organist Kristjan Piirimets, der spillede tværfløjte, og Jens Byskov fra Kolding, der spillede violin. Mellem solistpartierne sang de to kor alle vers fra salmen Gak under Jesu kors at stå nogle vers sang de alene og andre sammen med menigheden. Det hele sluttede med, at vi alle sang Hil dig Frelser og Forsoner. En fantastisk afslutning, hvor jeg tror, at vi var mange, der sad med en klump i halsen. Alle de medvirkende leverede en musikgudstjeneste, der var præget af stor musikalsk dygtighed og en indlevelse i den lidelseshistorie om Jesu Kristi død på korset, der blev fortalt. Det efterlod tilhørerne med en stemning af højtid og stilhed. TAK. Else Marie Madsen Formand 8
Gudstjeneste ved byfesten Søndag den 5. juni holder vi friluftsgudstjeneste i Anlægget ved den nye friluftsscene i forbindelse med Byens Fest. Gudstjenesten begynder kl. 15.00. Begge præster medvirker sammen med Billund Kirkes Voksenkor, der ledes af organist Anny Jespersen. Fra gudstjenesten sidste år PULS-gudstjeneste nu med GRILL Søndag den 26. juni er der PULS-gudstjeneste i Billund Kirke. Gudstjenesten er ved Peter Fredensborg og begynder kl. 17.00. Efter gudstjenesten er der mulighed for at købe lidt mad fra en grill. Se evt. mere på Facebook under Puls-gudstjenester, Billund Kirke. Gudstjeneste på Grene Gamle Kirkegård Søndag den 17. juli holder vi aftengudstjeneste på Grene Gamle Kirkegård. Det er kl. 19.30. Solvej Paabøl Andersen står for gudstjenesten. Der er kirkekaffe bagefter. I tilfælde af dårligt vejr vil gudstjenesten blive aflyst. Fra gudstjenesten sidste år 9 9
Dryp fra de nyudsprungne konfirmander Hvordan var det at gå til præst? - Det var sjovere og meget anderledes end jeg havde forestillet mig, bl.a. at vi ikke kun skulle høre præsten prædike (Kristian) - I starten kedeligt, men da jeg begyndte at høre efter, var det faktisk spændende. Utroligt nok! (Emil) - Bedre end forventet, men det handler jo stadig om kirke osv. (Philip) Var der noget, der overraskede dig positivt eller negativt? - Ja, jeg troede, at præster var nogle strenge stivstikkere, men de er super venlige og også ret sjove :-) (Katja) - Kedeligt i Å-fløjen. Over mine forventninger i selve kirken (Kristian) Hvad var det bedste? - At vi er samlet som klasse, men på en anden måde end i skolen (Camilla) - Det var nok den der konfirmandkomsammen. Det var faktisk lidt sjovt (Julie) - At se klip fra f.eks. YouTube (Daniel) - Når vi synger (Nicolai) Hvad var det værste? - At synge (Victor) - Arbejdsarkene (Joakim) - De sidste minutter af hver time (Ronnie) - At sidde stille for længe ad gangen (Maria) 10
Menighedsrådsmøde: Tirsdag den 7. juni kl. 19.00 Indsamlede kollekter marts og april 2011: Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler 620,00 kr Y s Men International Region Danmark 160,00 kr Samvirkende Menighedsplejer 447,00 kr KFUM & K i Danmark 951,00 kr Klokkespil 1. juni - 11. juni 07.30 Krist stod op af døde 12.00 En yndig og frydefuld sommertid 17.30 Nu er dagen fuld af sang 21.00 Uberørt af byens travlhed 12. juni - 2. juli 07.30 I al sin glans nu stråler solen 12.00 Jeg ved en lærkerede 17.30 Sommerens ø 21.00 Gå i fred, tjen Herren med glæde 3. juli - 31. juli 07.30 Morgen af Grieg 12.00 Musette af C.W. Gluck 17.30 The Entertainer 21.00 Nu går solen sin vej Klokkespilskoncerter Der er klokkespilskoncerter ved Billund Kirke lørdag 2. juli kl 11.00, og lørdag 16. juli kl 11.00. Lyt til det ude i byen eller ved Billund Centret! Kirken vil også være åben. Ved klokkespillet: Kristjan Piirimets Forårsarbejde på kirkegården 11
Menighedsrådet arrangerer HUSK! Forårskoncert søndag den 29. maj kl. 19.30 i Billund Kirke. Sogneudflugten 2011 Som tidligere omtalt finder sogneudflugten i år sted onsdag den 8. juni kl. 13.00 med afgang fra parkeringspladsen foran Billund Centret. Da sogneudflugtsudvalget i år trådte sammen for at finde ud af, hvor turen i år skulle gå hen, fandt vi ud af, at det netop i år er 50 år siden, at turen er gået til Fanø. Derfor blev vi enige om, at det måtte være på tide igen at finde vejen dertil. Vi kører derfor til Esbjerg, hvor vi sejler over til Fanø. Ved ankomsten kører vi til Fanø Krogård, hvor vi vil drikke kaffe. Efter en forhåbentlig hyggelig stund der sætter vi os igen i busserne og kører ned til øens sydspids, hvor vi vil få en rundvisning i Sønderho Kirke. På hjemvejen vil vi køre via Hovborg Kro for at spise til aften, således at vi skulle kunne være hjemme igen omkring kl. 21.00. Vi glæder os til igen at se mange glade deltagere på turen, der igen i år vil koste 150 kr. pr. person. Korkoncert Onsdag den 3. august kl. 17.00 i Billund Kirke med Lyngby og Sorgenfri Kirkes kor. Korene er på en lille koncertturne kædet sammen med lidt ferie. Dirigent er Vibeke Ockelmann, og Anny Jespersen spiller orgel. Der er gratis adgang. Familieudflugten vil i år ligge lørdag den 10. september. Sæt allerede nu X i kalenderen! Forårsarbejde på kirkegården 12
Jazz/Gospelkoncert i Billund kirke med New Orleans Delight Søndag den 21. august kl. 19.30 New Orleans Delight har siden orkestrets start i 1996 været stærkt efterspurgt og har spillet et utal af steder i Danmark, Sverige, England, Tyskland, Holland, Belgien, Finland, og ikke mindst på Bourbon Street i jazzens fødeby New Orleans. Få orkestre i Europa spiller så rendyrket New Orleans jazz som New Orleans Delight. Orkestret behersker mange af de genrer der blev spillet i det gamle New Orleans lige fra Parade Music, ragtime, caribiske rytmer, dance hall melodier, blues og boogie til medrivende hymner og spirituals. New Orleans Delight er kendt for at hente de bedste solister fra hele verden og turnere med dem i Skandinavien. Bl.a. Gregg Stafford, trompet direkte fra Preservation Hall i New Orleans, Brian Towers, trombone fra Toronto Canada, Lee Gunness, vocal fra Australien, og Marilyn Keller, en fantastisk gospelsangerinde fra Portland USA. Orkestret har indspillet 15 forskellige CD er med udenlandske solister, heraf to med Marilyn Keller, og live er New Orleans Delight en jazzmusikalsk oplevelse. Orkestrets besætning er: Kjeld Brandt, klarinet, Erling Rasmussen, piano, Erling Lindhardt, banjo, og Claus Lindhardt, trommer, alle fra Danmark og fra Sverige Stefan Kärfve, bas, og Bengt Hansson, trombone. Marilyn Keller gæster Skandinavien for ottende år i træk. Hun skaber en fortryllende stemning på scenen med sin næsten hypnotiske tilstedeværelse og perfekte sangstil. Alsidighed er en af hendes stærkeste sider, og det kommer til udtryk i de mange forskellige konstellationer hun optræder i. Sammen med New Orleans Delight vil hun synge gospel, hymner og spirituals som nok er hendes stærkeste side. Marilyn er den ledende sangerinde og musikalsk koordinator i jazz/gospel gudstjenesterne i Augustana Lutheran Church hver søndag. Reserver datoen. Det koster 100,00 kr. i entre se nærmere i næste kirkeblad. 13
Det sker i Grene Sogn Besøgstjeneste: Røde Kors i Billund og Vorbasse Ønsker du en ven, der vil besøge dig regelmæssigt, eller ønsker du selv en at besøge, kontakt da lederen af besøgstjenesten. Anette Thuesen, Sønderhedevej 22, 6623 Vorbasse, tlf. 75 33 32 69 Billund KFUM og KFUK Voksenarbejde: Kontaktperson: Michael Tvermose, Vestervang 12, 7190 Billund, tlf. 75 33 23 85 Møderne holdes i Kærhuset, Kærhusvej 4, kl. 19.30 Telefonkæden: Røde Kors i Billund og Vorbasse Er du alene og ønsker en daglig opringning, kontakt da lederen af telefonkæden. Inger Vitved-Jensen, Gl. Grenevej 1, 6623 Vorbasse, tlf.: 75 33 31 59 Billund Y s Men s Club Else Pradsgaard, Parkvej 9, 6623 Vorbasse, tlf.. 75 33 37 91 Ting til vort loppemarked modtages/afhentes løbende af Arne Søndergård, tlf. 75 33 12 96 Billund Missionshus, Vejlevej 13 Kontaktperson: Karen Arvad Jakobsen Mølleparken 102, tlf. 75 35 34 91 Juni 2011 Torsdag d. 9. kl. 19.30: Missionær Christen Peter Olesen, Ejstrupholm, taler. Onsdag d. 15. kl. 14.30: Bibelkreds Mandag d. 27. kl. 14.30: Ældreeftermiddag m/ Poul Arne Nyborg, der er konsulent i Blå Kors. Der er ingen møder i juli, Men mandag d. 22. august kl. 14.30 kommer Rikke Vestergaard og fortæller om sin tid med Mission Afrika. Velkommen til enhver, der har lyst at være med! KFUM-spejderne i Billund Kontaktperson: Anne Faaborg, tlf. 21 46 04 52 Mødested: Kærhuset, Kærhusvej 4 Billund FDF Kontaktperson: Bent Christensen, Søndre Kirkevej 6, 7190 Billund, tlf. 75 33 10 53 Mødested: Kærhuset, Kærhusvej 4 Grundtvigsk Forum Billund Kirke Skole Kultur Samfund Kontaktperson: Kristine Sørensen, Søndermarksvej 311, 7190 Billund, tlf. 75 33 83 37 Billund Søndagsskole Kontaktperson: Elsebeth Fredensborg, Præstevang 1 A, tlf. 75 33 10 44. 19. juni kl. 10.30: Sommerafslutning Søndagsskolen foregår i Billund Centret samtidig med gudstjenesten i Billund Kirke. Løvlund Missionshus Kontaktpersoner: Torben Møller, tlf. 75 33 88 50 Juni Mandag den 6. kl. 19.30: Lovsangsaften Torsdag den 23.: Sct. Hans fest se særskilt program. Juli Ingen 14
KFUM & KFUK Løvlund Møderne er kl. 19.30 i Løvlund Missionshus, Løvlundvej 21, hvis ikke andet er nævnt i programmet. Fredagsklubben Løv-ungerne Kontaktperson: Irene Søndergård, Annexvej 2A, tlf. 75 33 28 04 Alle børn i alderen 6-13 år er velkomne. Vi samles i Løvlund Missionshus, Løvlundvej 21 hver fredag kl. 15 til 17 i månederne fra oktober til april. Kirkens Korshær Sognekredsen: Anna Klemmensen, Sønderkær 421, 7190 Billund, tlf. 88 51 15 75 Kontaktperson: Annelise Rehmeier, tlf. 75 35 49 13 Genbrugsbutik, Søndermarksvej 206, tlf. 75 35 47 52 Bibelkredsene Juni 2011 NB! På grund af sogneudflugten er vejledningsmødet flyttet til torsdag den 9. kl. 19.30 i præstegården, Præstevang 1A. Tekst: Trinitatis søndag: Joh 3, 1-15 I den efterfølgende uge er der bibelkreds i hjemmene: 1. Missionshuset, Vejlevej 13 3. Anne Grethe & Hans Henning Bergholt 4. Vera & Søren Hansen 6. Udflugt 8. Maria & Hans Erik Friis 10. Georg Jensen 13. Udflugt 15
Gudstjenester Juni Billund Grene Indsamlinger Tors 2. Kr. Himmelfart 10.30 SPA 9.00 SPA Folkekirkens Mission Søn 5. 6. s. e. påske 15.00 PF + SPA I anlægget + VK 10.30 PF Søn 12. Pinsedag 10.30 SPA 9.00 SPA Folkekirkens Nødhjælp Man 13. 2. Pinsedag 10.30 PF Søn 19. Trinitatis 10.30 SPA 19.00 SPA Musik Religionspædagogisk Center Søn 26. 1. s. e. trinitatis 17.00 PF PULS + grill 10.30 PF Juli Søn 3. 2. s. e. trinitatis 10.30 PF 9.00 PF FDF s missionsarbejde Søn 10. 3. s. e. trinitatis 9.00 PF 10.30 PF Søn 17. 4. s. e. trinitatis 10.30 SPA 19.30 SPA GGK Søn 24. 5. s. e. trinitatis 9.00 SPA 10.30 SPA Søn 31. 6. s. e. trinitatis 10.30 SPA 9.00 SPA Tværkulturelt Center August Søn 7. 7. s. e. trinitatis 9.00 SPA 10.30 SPA VK = Voksenkoret medvirker. Musik = Musikgudstjeneste.PULS = Puls-gudstjeneste. GGK = friluftsgudstjeneste på Grene gl. Kirkegård. Gudstjenester på Billund Plejehjem Torsdag d. 2. juni INGEN Kr. Himmelfartsdag Torsdag d. 16. juni kl. 14.45 Solvej Paabøl Andersen Torsdag d. 7. juli kl. 14.45 Peter Fredensborg, altergang Torsdag d. 21. juli kl. 14.45 Solvej Paabøl Andersen Torsdag d. 4. august kl. 14.45 Solvej Paabøl Andersen, altergang I Grene sogn Døbte i Grene Sogn 1. marts til 30. april 2011: 06.03.2011 Emma Victoria A Christensen 03.04.2011 Emil Udbye Thøgersen 03.04.2011 Kristine Dannevang Hjerrild 03.04.2011 Mads Bruun Kristensen 03.04.2011 Ida Bruun Kristensen 10.04.2011 August Bo Strøm 17.04.2011 Steven Lui Hagbart Villsen 17.04.2011 Nanna Arbjerg Pedersen 21.04.2011 Liam Holm Moeskjær Madsen 24.04.2011 Albert Buchreitz Thesbjerg 24.04.2011 Kristine Teglgaard 24.04.2011 Dagnýr Logi Gunnarsson 30.04.2011 Maja Funder Lysdahl Viede og kirkeligt velsignede i Grene Sogn 1. marts til 30. april 2011: 02.04.2011 Janni Kyed Tranholm og Kenneth Kyed Tranholm Døde og begravede i Grene Sogn 1. marts til 30. april 2011: 03.03.2011 Inge Marie Petersen 05.03.2011 Elly Søgård Kristensen 06.03.2011 Sonja Ragnhild Olesen 01.04.2011 Kaj Bang 16.04.2011 Niels Eskildsen 24.04.2011 Ingeborg Rosenlund 27.04.2011 Jytte Lis Mørkholt