Bygningsafsnit og flugtvejsstrategi

2014 Bygningsafsnit og flugtvejsstrategi Kunne Kjellerup Friplejehjem have undgået kravet om sprinkling? 7. SEMESTER SPECIALE Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Campus Holstebro Af: Martin Sommer Hansen 23-10-2014 Vejleder: Christian Vedel Andersen

Bygningsafsnit og brandstrategi Christian Vedel Andersen Martin Sommer Hansen 23-10-2014 19 15 15 2 28,57 (68.572 anslag)

Martin Sommer Hansen Bygningsafsnit og D. 23.102014 Forord Dette speciale er en del af den afsluttende del af bygningskonstruktøruddannelsen. Specialet belyser forskellige løsninger til, hvordan man kan undgå at sprinkle soverumsafsnittet på Kjellerup Friplejehjem. Der vil i specialet indgå empiri, der er indhentet via interviews med brandberedskabet og en sagsbehandler fra Silkeborg Kommune. Udover interviews er der indhentet oplysninger omkring lovgivning og anvisninger. Inspirationen til dette speciale er opstået under mit praktikforløb hos Brix og Kamp A/S, Thisted. Derigennem fik jeg kendskab til Kjellerup Friplejehjem, som Brix og Kamp A/S var prækvalificeret til at være en del af det hold, som skal udføre totalentreprise på opgaven. I hele mit specialeforløb har jeg fået god støtte fra min vejleder, Christian Vedel Andersen. Jeg vil gerne takke alle der har været med til at bidrage til mit speciale.

Martin Sommer Hansen Bygningsafsnit og D. 23.102014 Abstract This thesis illustrates solutions for avoiding automatic sprinkling in bedroom sections at Kjellerup Nursing Home, despite requirements on sprinkling from the authorities. In order to do so, it was necessary to investigate how a building section is defined and when the law and the directions set requirements for sprinkling. It is also described what the authorities and the clients opinion is towards sprinkling and why the authorities demands sprinkling. Architect Andreas Ravn was commissioned to examine whether it was possible to divide the building into several fire sections, thereby avoiding sprinkling at Kjellerup Nursing Home, but his suggestions was refused. I have studied how Andreas Ravn has sectioned the building with the associated escape strategies, as well as the reason for the refusal of these plans. The thesis includes fire plans made in cooperation with the fire inspectors of two independent municipalities. This is done to get external opinions on how the division into building sections and escape strategies must be performed to avoid automatic sprinkler system at Kjellerup Nursing Home. In conclusion it shows what points of the legislation and the directions that are important to consider when sectioning a building. This also provides the answers on how to avoid sprinkling in bedroom sections at Kjellerup Nursing Home.

Martin Sommer Hansen Bygningsafsnit og D. 23.102014 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Abstract... 4 1. Indledning med problemformulering... 1 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne... 1 1.2 Begrundelse for emnevalget og det faglige formål... 2 1.3 Problemformulering... 3 1.4 Afgrænsning... 3 1.5 Valg af teoretiske grundlag og kilder... 3 1.6 Valg af metode og empiri... 4 1.7 Rapportens struktur og argumentation... 5 2. Kjellerup Friplejehjem... 6 2.1 Bygningen... 6 2.2 Beboerne... 8 2.3 Personalet... 8 2.4 De pårørende... 9 3. Bygningsafsnit... 9 3.1 Bygningsafsnit... 9 3.2 Anvendelseskategori... 12 3.3 Brandmæssig enhed... 13 4. Lovgivning og anvisninger... 18 4.1 Lovgivningen... 18 4.2 Anvisninger... 20 5. Tanken bag sprinkling... 22 5.1 Interview med Hanne Konnerup, Silkeborg Kommune... 22 5.2 Interview med Bygherrerådgiveren... 22 6. Arkitektens forsøg på sektionering... 24 6.1 Kælderplanen... 24 6.2 Stueplanen... 25 6.3 1. Sal... 26 7. Begrundelsen for afslaget... 28

Martin Sommer Hansen Bygningsafsnit og D. 23.102014 7.1 Afslaget... 28 8. Beredskabets eksempel på brandplanen... 29 8.1 Spørgsmål... 29 8.2 Sektionering af stueplanen... 31 8.3 Flugtvejsstrategi stueplanen... 34 8.4 Sektionering af 1. Sal... 36 8.5 Flugtvejsstrategi 1. Sal... 37 8.6 Sektionering Kælderplan... 38 8.7 Flugtvejsstrategi Kælderen... 39 8.8 Undlade sprinkling af Kjellerup Friplejehjem... 39 9. Diskussion... 39 10. Konklusion... 43 11. Perspektivering... 45 Bibliografi... 46 Interviews... 46 BILAG 1... 47 BILAG 2... 50 BILAG 3... 52 BILAG 4... 55 BILAG 5... 56 BILAG 6... 60 BILAG 7... 61

Martin Sommer Hansen Bygningsafsnit og D. 23.102014 Figur 1. Lånt fra udbudsmaterialet af Kjellerup Friplejehjem. Viser kælderplanen -------------------------- 6 Figur 2. Lånt fra udbudsmaterialet af Kjellerup Friplejehjem. Viser Stueplanen ----------------------------- 7 Figur 3. Lånt fra udbudsmaterialet af Kjellerup friplejehjem. Viser 1. Sal -------------------------------------- 8 Figur 4. Lånt fra udbudsmaterialet af Kjellerup friplejehjem. Viser stueplanen ---------------------------- 10 Figur 5. Lånt fra udbudsmaterialet af Kjellerup Friplejehjem. Viser 1. Sal ----------------------------------- 11 Figur 6. Lånt fra udbudsmaterialet af Kjellerup Friplejehjem. Viser kælderplan --------------------------- 11 Figur 7. Lånt fra udbudsmaterialet af Kjellerup Friplejehjem. Viser Kjellerup Friplejehjems brandplan, Brandmæssige enheder på stueplanen ------------------------------------------------------------------------ 14 Figur 8. Lånt fra udbudsmaterialet af Kjellerup Friplejehjem. Viser Kjellerup Friplejehjems brandplan, Brandmæssige enheder på 1. Sal -------------------------------------------------------------------------------- 14 Figur 9. Lånt fra Anvisning om bygningsreglement 2010.Viser placeringer af branddøre i sektionsvæg --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 15 Figur 10. Lånt fra Anvisning om bygningsreglement 2010. Viser sikring mod vandret brandspredning (vinkelsmitte) --------------------------------------------------------------------------------------------------------- 16 Figur 11. Lånt fra Anvisning om bygningsreglement 2010. Viser bygningen opdelt i to planer --------- 17 Figur 12. Lånt fra Anvisning om bygningsreglement 2010: Viser placeringer af branddøre i brandceller --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 18 Figur 13. Viser det Maximale areal i brandsektioner i anvendelseskategori 1(serviceafsnittet) -------- 21 Figur 14. Viser det Maximale areal af brandsektioner i anvendelseskategori 6 (soverumsafsnittet) - 21 Figur 15. Lånt fra Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012. Viser Eksempelsamlingens krav til sprinkling ---------------------------------------------------------------------------------------------------- 21 Figur 16. Lånt af arkitekt Andreas Ravn. Viser Andreas Ravns forslag til sektionering af kælderplanen. --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 25 Figur 17. Lånt af arkitekt Andreas Ravn. Viser Andreas Ravns forslag til sektionering af stueplanen. 26 Figur 18. Lånt af arkitekt Andreas Ravn. Viser Andreas Ravns forslag til sektionering af 1. Sal --------- 27 Figur 19. Viser brandplanen med sektionsvægge i stueplanen ------------------------------------------------- 32 Figur 20. Viser Brandplanen med Thomas Brodersens tilføjelse af anvendelseskategori 6 i aktivitetsrum på stueplanen -------------------------------------------------------------------------------------- 34 Figur 21. Viser brandplan med flugtvejsstrategi. Stueplanen --------------------------------------------------- 35 Figur 22. Viser sektionsopdeling på 1. sal ---------------------------------------------------------------------------- 36 Figur 23. Viser Brandplanen med frugtvejsstrategien på 1. sal ------------------------------------------------- 37 Figur 24. Viser brandplanen med sektionsopdeling og flugtvejsstrategien for kælderen ---------------- 38

1. Indledning med problemformulering 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Dette er et afgangsspeciale på bygningskonstruktøruddannelsens 7. semester, efteråret 2014, ved VIA University College, Holstebro. Specialet belyser forskellige løsninger til, hvordan man kan undgå at sprinkle soverumsafsnittet på Kjellerup Friplejehjem. Danske Diakonhjem i samarbejde med KPF Arkitekter i Viborg ønsker at opføre et nyt Friplejehjem i Kjellerup. Kjellerup Friplejehjem placeres i den vestlige del tæt på byens centrum, hvor omdrejningspunktet har været Kjellerup Sygehus. Kjellerup Sygehus blev opført i 1913 og blev nedlagt igen i 2010. KPF arkitekter har udarbejdet udbudsmaterialet, hvortil der hører en brandstrategirapport. KPF arkitekterne har her forinden haft en forhåndsdialog med Hanne Konnerup fra Plan og Byg og John Mogensen fra Brand og Redning i Silkeborg Kommune, hvor de har gennemgået og tilrettet brandstrategirapporten med tilhørende plantegninger, der nu fremgår af udbudsmaterialet. Jeg var i min praktikperiode hos det rådgivende ingeniørfirma Brix og Kamp A/S, Thisted. Brix og Kamp A/S var blevet prækvalificeret i samarbejde med Byggefirmaet Knudsgaard A/S i Højslev ved Skive og arkitekt Andreas Ravn fra Balling ved Skive til at være totalentreprenører på opgaven. Tildelingskriterierne var fordelt på 3 punkter således, at økonomien udgør 60 % af den samlede bedømmelse af tilbuddet, hvor kvaliteten af materialer og konstruktioner bliver vurderet med 30 %, og projektstyring med 10 %. På det første interne byggemøde blev det besluttet, at der skulle undersøges, om der kunne undlades at sprinkle soverumsafsnittet, som det fremgik af udbudsmaterialet. Begrundelsen var, at Lars Knudsgaard, fra Byggefirmaet Knudsgaard A/S, mener at sprinkling af et byggeri er meget dyrt at opføre. Der var enighed om, at hvis der kunne findes en løsning på helt at undgå sprinkling eller evt. finde et alternativ, kunne dette medvirke til, at vi vandt opgaven på grund af den billigere løsning. Det viste sig, at vi var 5 mio. kr. billigere end det næstbilligste bud. Prisen var dog med henblik på at kunne undgå sprinkling af soverumsafsnittet. På forhandlingsmødet mellem bygherre, hans rådgivere og os som totalentreprenører, oplyste Lars Knudsgaard, at vi var i dialog med myndighederne i Silkeborg Kommune om at undgå sprinkling af soverumsafsnittet, og vi havde en god fornemmelse herom. Lars Knudsgaard oplyste en merpris på 900.000 kr., hvis der skulle opsættes automatisk sprinkleranlæg i soverumsafsnittet. Kapitel: Indledning med problemformulering 1

Vi vandt opgaven, hvilket bevirkede, at Lars Knudsgaard nu stod med et ben i begge lejre. Han kunne nu tjene 300.000 kr. på at opføre sprinkleranlæg, men havde samtidig lovet bygherre og bygherrerådgiver at undersøge muligheden for at undgå sprinkling. Andreas Ravn fik til opgave at undersøge om, der kunne undgås sprinkling, men hans løsning blev afslået af Silkeborg Kommune (se afsnit 7). 1.2 Begrundelse for emnevalget og det faglige formål Jeg har valgt at skrive mit afgangsspeciale indenfor emnet brand, fordi jeg ser brand som et spændende emne, og føler, at brand ikke bare er ligetil. Dette skal forstås således, at jeg har erfaret gennem min uddannelse som bygningskonstruktør, at ikke alle mennesker ser ens på problematikken brand. Brand er ikke bare brand - der findes et hav af løsninger på problematikken. I dette specifikke tilfælde vedrørende Kjellerup Friplejehjem sætter Lars Knudsgaard fra byggefirmaet Knudsgaard A/S spørgsmålstegn ved Silkeborg Kommunes afgørelse om sprinkling. Efter hans overbevisning skulle der nok kunne findes en anden løsning end at sprinkle bygningen. Lars har tidligere opført flere plejehjem i samme størrelse som Kjellerup friplejehjem uden at blive pålagt sprinkling. Efter min overbevisning er netop sprinkling en bekostelig affære at få installeret og ikke mindst at vedligeholde. Med dette speciale ønsker jeg at belyse, hvornår der er krav om sprinkling i plejehjem, og undersøge om Kjellerup Friplejehjem kan undgå sprinkling. Jeg er sikker på, at undersøgelsen på området, vil være med til at styrke min viden og ruste mig bedre til fremtiden som bygningskonstruktør indenfor emnet brand. Mit speciale skal også være en øjenåbner for andre, når der skal gives tilbud på et byggeri, hvor der fra kommunalbestyrelsens side påkræves opførelse af et sprinkleranlæg. Jeg mener, at man indimellem er nødt til at tænke i alternativer, for derved muligvis at vinde opgaven ved at gøre byggeriet billigere at opføre. Kapitel: Indledning med problemformulering 2

1.3 Problemformulering Den ovennævnte begrundelse for emnevalg og det faglige formål leder mig til følgende problemstilling: Når der i dagens Danmark bygges plejehjem med plads til mange beboere, bliver soverumsafsnittene så store, at kommunalbestyrelsen forlanger, at bygningsafsnittet sprinkles. Det tror jeg både bygherre og bygherres rådgiver, samt de entreprenører, der giver tilbud, helst ser foruden. Kunne Kjellerup Friplejehjem have undgået kravet om sprinkling? Til at få svar på min problemstilling vil jeg endvidere undersøge følgende underspørgsmål: Hvem er brugerne og hvordan er Kjellerup Friplejehjem indrettet? Hvordan defineres et bygningsafsnit rent brandteknisk? Hvornår sætter lovgivningen og anvisningerne krav om sprinkling på et plejehjem? Hvad er tanken bag kravet om sprinkling? Hvilken løsning kom Andreas Ravn frem til for at undgå sprinkling? Hvad er begrundelsen for afslaget? Hvad kunne man have gjort for at undgå sprinkling af plejehjemmet? 1.4 Afgrænsning Dette speciale afgrænser sig til opførelsen af Kjellerup Friplejehjem og omhandler derfor ikke andre bygninger. Information omkring opbygningen og funktionen af automatisk sprinkleranlæg er ikke medtaget. Ej heller indeholder dette speciale priser på opførslen eller vedligeholdelsen af et automatisk sprinkleranlæg. Med andre ord indeholder specialet kun en løsning på, hvordan det kan undgås at opføre et automatisk sprinkleranlæg i Kjellerup Friplejehjem. 1.5 Valg af teoretiske grundlag og kilder Jeg har i mit speciale valgt at inddrage primær viden og empiri i form af kvalitative data fra brandberedskabet og byggesagsbehandler i henholdsvis Thisted, Morsø og Silkeborg Kommuner, via interviews hvor vi drøfter forslag til brandsektionering af Kjellerup Friplejehjem. I specialet støtter jeg mig endvidere til retningslinjer for brandforhold i byggeriet fra Bygningsreglementet udgave 4. 2014 og Energistyrelsens hjemmeside, suppleret med anvisninger fra Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 og Brandsikring af byggeri 3. udgave 2012. som tilsammen udgør den vigtigste teori i dette speciale. Kapitel: Indledning med problemformulering 3

1.6 Valg af metode og empiri Jeg vil i dette speciale undersøge, om man kan brandsektionere Kjellerup Friplejehjem yderligere, og derved undgå sprinkling af soverumsafsnittet, som fremgår af udbudsmaterialet og er påkrævet af myndighederne i Silkeborg Kommune. Afsnit 2: Vil jeg bruge til at præsentere bygningen, hvor Kjellerup Friplejehjem og dens brugere skal huses. Dette vil give eventuelle læsere af specialet et bedre overblik over bygningen. Til dette vil jeg anvende sekundære data i form af udbudsmaterialet over Kjellerup Friplejehjem. Afsnit 3: Vil jeg undersøge hvordan et bygningsafsnit rent brandteknisk defineres. Dette gør jeg sideløbende med, at jeg undersøger, hvordan den nuværende brandmæssige opdeling af Kjellerup Friplejehjem er. Til dette anvender jeg sekundære data i form af udbudsmaterialet, men også primære data fra b. la. Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012. Afsnit 4: I dette afsnit anvender jeg endvidere primære data fra Bygningsreglementet 2010 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, til at belyse, hvornår lovgivningen stiller krav til sprinkling på et plejehjem. Jeg vil også her belyse, hvor store bygningsafsnit, brandsektioner og brandceller må være, hvis man vil undgå sprinkling. Dette gør jeg med henblik på yderligere at kunne opdele Kjellerup Friplejehjem, og derved undgå sprinkling. Afsnit 5: I afsnittet her vil der blive belyst hvilke tanker der ligger bag kravet fra Silkeborg Kommune om sprinkling. Endvidere vil der blive undersøgt hvad bygherrerådgiveren har gjort sig af tanker omkring sprinkling. Til dette anvender jeg sekundære data i form af forhåndsmøder, der er blevet holdt i min tid som praktikant hos Brix og Kamp A/S Afsnit 6: Undersøger jeg Arkitekten Andreas Ravns brandplaner, og hans forsøg på at undlade sprinkling. Her vil jeg også undersøge, hvorfor Andreas Ravn fik afslag på sin løsning af Silkeborg Kommune. Til dette anvender jeg sekundære data i form af de brandplaner Andreas Ravn har lavet, men også et interview jeg har lavet med Hanne Konnerup fra Silkeborg kommune. Afsnit 7: Belyser jeg hvilken grund der ligger bag Silkeborg Kommunes afslaget af Arkitekt Andreas Ravns forsøg på at sektionerer Kjellerup Friplejehjem yderligere, end i forhold til KPF Arkitekternes udbudsmateriale. Afsnit 8: Vil jeg til sidst belyse med min nye viden, om det kan lade sig gøre at opdele Kjellerup Friplejehjem yderligere, med henblik på at undgå sprinkling af soverumsafsnittet. Til dette anvender jeg sekundære data i form af brandplaner og interviews foretaget i samarbejde med Beredskabschef Niels Pedersen fra Morsø kommune og brandinspektør Kapitel: Indledning med problemformulering 4

Thomas Brodersen fra Thisted kommune. Jeg vil belyse, hvad der er gjort på brandplanerne for at komme frem til et resultat, der kunne havde gjort, at det kunne undgås at sprinkle soverumsafsnittene på Kjellerup Friplejehjem. Afsnit 9: Vil jeg diskutere og sammenholde de resultater, der er opnået ud fra mine undersøgelser gennem dette speciale. Afsnit 10: Laver jeg min endelige konklusion, hvor jeg vil besvare hovedspørgsmålet og de underspørgsmål som findes i min problemformulering. Afsnit 11: Indeholder en perspektivering. 1.7 Rapportens struktur og argumentation Dette speciale er opbygget efter Rapportguiden for bygningskonstruktøruddannelsens som er udleveret af VIA University College Horsens. Specialet har en såkaldt 3- delt struktur: 1. Indledning med problemformulering 2. Hovedafsnit indeholdende teori og analyser, diskussion 3. Konklusion med besvarelse af problemformuleringens spørgsmål Indledningen med problemformuleringen vil give det overordnede billede af min problemstilling og en begrundelse for emnevalget. Hovedafsnittet er opdelt på en sådan måde, at bygningen, som dette speciale er bygget op omkring, præsenteres, efterfulgt af min empiri, teori og analyseafsnit, som til sidst udmunder sig i en afsluttende konklusion. Kapitel: Indledning med problemformulering 5

2. Kjellerup Friplejehjem I det kommende afsnit vil jeg kort belyse, hvilken bygning der henvises til i dette speciale. Ligeledes vil jeg komme ind på hvilken anvendelse bygningen har, og hvem brugerne af bygningen er. Til dette afsnit indgår der figurer, der er lånt fra udbudsmaterialet. (se bilag 1) 2.1 Bygningen Kjellerup Friplejehjem placeres i den sydlige del af det tidligere sygehusområde, og opføres dels som nybyggeri i 2 etager, og dels en omdannelse af Kjellerup Sygehus tidligere modtage-, operations- og opvågningsafdeling fra 1986. Kjellerup Friplejehjem kommer til at indeholde 36 plejeboliger med tilhørende centerfaciliteter og delvis kælder. Boligarealet udgør 2.871 m² og er i 2 plan, samt serviceareal på 1.464 m² beliggende i stueplan. Boligarealet er primært nybygning, mens servicearealet primært er ombygning. Kælderplanen som ses på nedenstående figur 1, er forbeholdt personalet, som arbejder på plejehjemmet. Kælderen indeholder 2 omklædningsrum til personalet, pedelværksted, depotrum, affaldsrum og 3 teknikrum. Bygningsdelen til højre for den røde streg vil blive nedrevet og ikke være synlig på de brandplaner, jeg senere i dette speciale vil arbejde med. Kælderen har anvendelseskategori 1 jf. udbudsmaterialet. Figur 1. Lånt fra udbudsmaterialet af Kjellerup Friplejehjem. Viser kælderplanen Kapitel: Kjellerup Friplejehjem 6

Figur 2 viser stueplanen. Stueplanen er delt i 2. Helt til venstre i bygningen er forbeholdt personalet, hvor der findes kontorlokaler, vaskeri og industrikøkken mv. Til højre i bygningen er forbeholdt beboerne på plejehjemmet. Her er der blandt andet lejligheder, fælles opholdsrum, gårdhaver og anretterkøkkener mv. Det er også i dette afsnit, der kræves sprinkling af myndighederne. Figur 2. Lånt fra udbudsmaterialet af Kjellerup Friplejehjem. Viser Stueplanen Nedenstående figur 3 viser 1. sal som er forbeholdt beboerne på plejehjemmet og overnattende gæster. Her findes der blandt andet lejligheder, gæstelejligheder, fælles opholdsrum, terrasse og anretterkøkkener mv. Det er også i dette afsnit, der kræves sprinkling af myndighederne. Kapitel: Kjellerup Friplejehjem 7

Figur 3. Lånt fra udbudsmaterialet af Kjellerup friplejehjem. Viser 1. Sal 2.2 Beboerne Kjellerup Friplejehjem vil huse 36 beboere med behov for pleje. Boligerne ønskes etableret således, at alle boliger og målgrupper er fleksible, så der kan opholde sig beboere med og uden senil demens. Der kan ikke påregnes, at alle beboerne er i stand til at bringe sig selv i sikkerhed ved egen hjælp ved brand. Endvidere kan man ikke påregne, at alle beboerne har kendskab til flugtveje i bygningen. 2.3 Personalet Kjellerup Friplejehjems personalegruppe vil omfatte cirka 40 personer som inkluderer alle fra lige fra sundhedspersonale og sygeplejersker til serviceassistenter og pedel. Personalet skal som udgangspunkt følge den enkelte boliggruppes arbejdsdag samt betjene funktioner, der ligger i forbindelse med fælles- og opholdsarealer. Der kan påregnes at alt personale er i stand til at bringe sig selv i sikkerhed ved egen hjælp ved brand. Endvidere kan man påregne, at alt personale har kendskab til flugtveje i bygningen. Kapitel: Kjellerup Friplejehjem 8

2.4 De pårørende Pårørende omfatter alle aldersgrupper, deriblandt også børn. De pårørende er en vigtig del af beboernes dagligdag, hvor besøg fra de pårørende er med til at de ældre føler sig hjemme. Der kan ikke påregnes at alle pårørende er i stand til at bringe sig selv i sikkerhed ved egen hjælp ved brand. Endvidere kan man ikke påregne, at pårørende har kendskab til flugtveje i bygningen. 3. Bygningsafsnit I dette afsnit vil der blive belyst hvad bygningsafsnit, brandmæssige enheder og anvendelseskategori er. Dette gør jeg ved at anvende plantegninger fra Kjellerup Friplejehjems udbudsmateriale, hvorpå jeg vil markere den nuværende opdeling af bygningen (se evt. bilag 1). Dette gøres for at få et bedre overblik over, hvilke og hvor bygningsafsnittene og brandmæssige enheder er placeret i bygningen. 3.1 Bygningsafsnit Store bygninger med forskellig anvendelse skal ofte opdeles i mindre områder. Bygningen skal opdeles så anvendelsen inden for samme område er den samme. Denne opdeling kaldes for et bygningsafsnit. I en bygning kan der ofte forekomme flere bygningsafsnit. Afsnittet vil ofte udgøre en selvstændig brandsektion, men der kan forekomme flere brandmæssige enheder i et og samme bygningsafsnit, som kaldes for brandceller. (Energistyrelsen, 2012) Hvis to bygningsafsnit med samme anvendelseskategori er forbundet med fælles flugtveje, udgør dette et afsnit. (Byggeforskningsinstitut, 2014) Til bygningsafsnittet hører trapper, gange og rum, som knytter sig direkte til afsnittet. Dette kan eksempelvis være depotrum, kontorer og toiletter mv. Bygningsafsnittene som forekommer i bygninger skal opdeles i anvendelseskategori 1-6 jf. BR10. (Energistyrelsen, 2012)(SBI 230 stk.1) På nedenstående figurer ses opdelingen af Kjellerup Friplejehjem i bygningsafsnit, som indgår som en del af udbudsmaterialet. Dette er illustreret ved hjælp af en rød linje. Kapitel: Bygningsafsnit 9

Nedenstående figur 4 viser opdelingen i stueplanen. Til venstre for den røde linje er der servicearealer (I det følgende benævnt serviceafsnittet 1 ) med industrikøkken, vaskeri, kontorer, toiletter og to store aktivitetsrum mv. Til højre for den røde linje er der boliger (I det følgende benævnt Soverumsafsnittet 2 ) med, fælles opholdsrum, anretterkøkken, kontor, rengøring og depotrum, mv. Figur 4. Lånt fra udbudsmaterialet af Kjellerup friplejehjem. Viser stueplanen Nedenstående figur 5 viser 1. salen. Her er der et soverumsafsnit til højre for den røde streg. Soverumsafsnittet ligger over soverumsafsnit på stueplanen. Her er dog tilføjet gæstebolig oppe i venstre hjørne markeret med grønt. I soverumsafsnittet er der boliger, fælles opholdsrum, anretterkøkken, kontor, rengøring og depotrum. 1 Serviceafsnittet er den del af bygningen, hvor personalet primært opholder sig og anvender i dagtimerne. 2 Soverumsafsnit er en bygningsdel, hvor personer opholder sig i nattetimerne Kapitel: Bygningsafsnit 10

Figur 5. Lånt fra udbudsmaterialet af Kjellerup Friplejehjem. Viser 1. Sal Figur 6 viser kælderplanen, som går under serviceafsnittet på stueplanen. I afsnittet er der personaleomklædning, teknik, depotrum, affald og pedelværksted mv. Figur 6. Lånt fra udbudsmaterialet af Kjellerup Friplejehjem. Viser kælderplan Kapitel: Bygningsafsnit 11

3.2 Anvendelseskategori Bygningsafsnit skal opdeles efter de 6 anvendelseskategorier, som fremgår af bygningsreglementet 2010 3 5.1.1. Anvendelseskategorierne er blandt andet opdelt efter, om bygningen anvendes i dag- eller nattetimer, og det antal personer, der normalt opholder sig i bygningsafsnittet. Her ud over lægges der endvidere vægt på om personerne i bygningsafsnittet har kendskab til flugtveje, og om personerne er i stand til at bringe sig selv i sikkerhed ved egen hjælp. Der er 3 anvendelseskategorier som anvendes i Kjellerup Friplejehjem. Kælderen har anvendelseskategori 1. Serviceafsnittet på stueplanen har ligeledes anvendelseskategori 1, og soverumsafsnittet i stueplanen og 1. Sal har anvendelseskategori 6. Gæsteboligen på 1. sal har anvendelseskategori 4. Brandsikring af byggeri 2012 har deres tolkning og kendetegn til de 3 anvendelseskategorier, der anvendes i Kjellerup Friplejehjem. Til kendetegnene er der udvalgte underpunkter, der er relevante i dette speciale: 3.2.1 Anvendelseskategori 1 Kendetegn for anvendelseskategori 1 er, at bygningsafsnittet er indrettet til dagophold, hvor alle personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, har kendskab til flugtveje og ved egen hjælp er i stand til at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 1 omfatter blandt andet: Kontorer Industri- og lagerbygninger (Rolf Knudsen, 2012) 3.2.2 Anvendelseskategori 4 Kendetegn for anvendelseskategori 4 er, at bygningsafsnittet er indrettet til natophold, hvor alle de personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, har kendskab til flugtvejene og ved egen hjælp er i stand til at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 4 omfatter blandt andet: Etageboliger Enfamiliehuse (Rolf Knudsen, 2012) 3.2.3 Anvendelseskategori 6 Kendetegn for anvendelseskategori 6 er at bygningsafsnittet er indrettet til dagophold og eventuel tillige til natophold, hvor alle personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet 3 Energistyrelsen har udarbejdet lovgivning omkring byggeri Kapitel: Bygningsafsnit 12

ikke ved egen hjælp er i stand til at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 6 omfatter blandt andet: Ældreboliger Behandlings- og sengeafsnit på hospitaler Plejehjem (Rolf Knudsen, 2012) 3.3 Brandmæssig enhed Bygningsreglement 2010, kapitel 5.5.2, stk. 2 foreskriver, at bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier skal udgøre sine egne selvstændige brandmæssige enheder. Brandmæssige enheder er de fleste gange en brandsektion eller en brandcelle. Det er bygningens størrelse og anvendelse, der afgør, hvordan den brandmæssige opdeling kan udføres. At opdele bygningen og bygningsafsnittene i mindre brandmæssige enheder kan være en fordel, da det medvirker til, at branden ikke så let spreder sig i bygningen og forårsager personskade og skade på bygningen. Opdelingen er endvidere med til at styrke indsatsmulighederne for bekæmpelse af branden. (Energistyrelsen, 2012) Det er dog ikke altid en god ide kun at opdele efter størrelse- og anvendelsesprincippet. Der findes eksempler på, at man i stedet anvender en metode, hvor der er to eller flere rum med forskellige anvendelseskategorier i den samme brandmæssige enhed, hvilket kan være en fordel. Når man anvender denne metode er det vigtigt at hele den samlede brandmæssige enhed opfylder alle krav for de pågældende anvendelseskategorier. (Energistyrelsen, 2012) Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 har dette eksempel: Eksempelvis kan kontorer (anvendelseskategori 1) placeres i samme brandsektion som ét eller flere møderum til mere end 50 personer (anvendelseskategori 3). Her vil en tilstrækkelig sikkerhed f.eks. kunne opnås, hvis hele brandsektionen indrettes efter reglerne for anvendelseskategori 3. På nedenstående figurer af Kjellerup friplejehjem, har jeg fundet forskellige anvendelseskategorier i samme bygningsafsnit som ikke er selvstændige brandmæssige enheder. Disse er markeret med en grøn cirkel. På brandplanen er brandsektioner markeret med lilla og brandceller med blåt. Figur 7 og 8 illustrerer opdelingen af stueplanen og 1. Salen i brandmæssige enheder. Til højre for den røde linje (bygningsafsnitslinje) angivet med en grøn cirkel, ses anretterkøkkenet (anvendelseskategori 1) som støder op til det fælles opholdsareal (anvendelseskategori 6). Her skal anretterkøkkenet indgå reglerne for anvendelseskategori 6 (se evt. bilag 1). Kapitel: Bygningsafsnit 13

Figur 7. Lånt fra udbudsmaterialet af Kjellerup Friplejehjem. Viser Kjellerup Friplejehjems brandplan, Brandmæssige enheder på stueplanen Figur 8. Lånt fra udbudsmaterialet af Kjellerup Friplejehjem. Viser Kjellerup Friplejehjems brandplan, Brandmæssige enheder på 1. Sal Kapitel: Bygningsafsnit 14

Ud fra Figur 7 og 8, kan man endvidere se alle opholdsrum, rengøring/depotrum, kontorer mm. udgøre egne brandceller, og flugtvejstrapper og teknikskakter udgøre brandsektioner. Dette medfører, at arealet af serviceafsnittet (anvendelseskategori 1) udgør i alt 1410 m 2, og soverumsafsnittet (anvendelseskategori 6) på stueplanen udgør 1421 m 2 og soverumsafsnittet (anvendelseskategori 6) på 1. sal udgør 1460 m 2. 3.3.1 Brandsektion En brandsektion er en bygning eller en bygningsdel, som er udformet således, at branden ikke spredes til andre brandsektioner inden for tiden, der er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. En brandsektion er adskilt fra omkringliggende enheder, og må ikke indeholde brandbart materiale, bygningsdele og brandklasse skal minimum være REI 60 A2-s1,d0 for bærende bygningsdele eller EI 60 A2-s1,d0 [tidligere BS-bygningsdel 60] for ikke-bærende bygningsdele. En brandsektionsvæg bliver i tilfældet af brand påvirket, alt efter på hvilken side af væggen branden er opstået. En brandsektion skal kunne bevare sin form i 60 minutter i tilfældet af brand, det vil sige at sektionsvæggen skal fastholdes og understøttes, så væggen bliver stående. Endvidere skal brandsektionsvæggen kunne bære den last, som den er konstrueret til. Alt sammen i 60 minutter ved en standard brand. (Energistyrelsen, 2012) I en brandsektionsvæg er der typisk døre og vinduer. Her er der også regler om brandmæssig klassifikation og placeringen af dørene. På nedenstående figur 9 vises, hvilke branddøre skal sidde et givent sted. Her er det ikke lige meget om døren er placeret mellem to brandsektioner (markeret med rød) eller mellem flugtvejsgang og trapperum/elevator. (markeret med grøn) ((red), 2014) Figur 9. Lånt fra Anvisning om bygningsreglement 2010.Viser placeringer af branddøre i sektionsvæg Kapitel: Bygningsafsnit 15

Følgende rum er et udpluk af rum som bør udgøre sin egen brandsektion: Trapperum til flugtvejstrapper Installationsskakt Elevatorskakt, som ikke er placeret i et trapperum (Rolf Knudsen, 2012) 3.3.2 Vinkelsmitte brandsektion Hvis to ydervægge ved en brandsektionsvæg danner en vinkel, som er under 135 o, skal man sikre mod, at der ikke sker brandsmitte (vinkelsmitte). Hvis der forekommer vinkelsmitte skal begge ydervægge udføres som minimum bygningsdel klasse REI 60 eller som bygningsdel klasse EI 60 (BD- bygningsdel 60), og uden åbninger på en strækning af 2,5 meter. (Rolf Knudsen, 2012) På nedenstående figur 10 ses 3 forskellige metoder på, hvordan der kan sikres mod vinkelsmitte. Figuren længst til højre viser to sektionsvægge, der støder mod hinanden. Her er der valgt at sikre mod vinkelsmitte ved at måle 2,5 meter på skrå over hjørnet ved knækket i facadelinjen. Figuren i midten og længst til venstre er der valgt at sikre mod vinkelsmitte ved at måle 2,5 meter på den ene side af væggen, således at der er mere end 2,5 meter til nærmeste væg eller åbning i facaden. Figur 10. Lånt fra Anvisning om bygningsreglement 2010. Viser sikring mod vandret brandspredning (vinkelsmitte) Kapitel: Bygningsafsnit 16

3.3.3 Brandcelle En brandcelle er et eller flere rum, der er adskilt brandmæssigt fra de andre omkringliggende rum. Brandcellevæggene må gerne indeholde brandbart materiale, men skal som minimum have bygningsdelene klasse REI 60 eller EI 60 (BD- bygningsdel 60). Klasse REI 60 eller EI 60 vil sige, at brandcellens vægge skal bevare sine egenskaber i minimum 60 minutter uanset hvilken sidde væggen bliver påvirket på. Endvidere bør brandceller indrettes, så der er rig mulighed for at orientere sig over flugtvejene. (Energistyrelsen, 2012) En brandcelle skal normalt højst være i to etager, for at begrænse den lodrette brand og røgspredning i bygningen. ((red), 2014) På nedenstående figur 11 ses opdelingen i brandceller, som er angivet med blåt. Her kan man se opdelingen hindre brand og røgspredning til at sprede sig i 60 minutter til det resterende af bygningen. Figur 11. Lånt fra Anvisning om bygningsreglement 2010. Viser bygningen opdelt i to planer Ligesom ved sektionsvægge under afsnit 3.3.1 er der også døre og vinduer i brandcellevægge. Nedenstående figur 12 viser placeringen af branddøre i brandceller. Her er det heller ikke lige meget, hvilken brandmæssig klassifikation og placering dørene har, som det er tilfældet i sektionsvæggene. Mellem brandcelle til personophold og flugtvejsgang skal der være en EI230 dør, markeret med rød, og mellem to brandceller skal der være en EI230-C dør, markeret med grøn. ((red), 2014) Kapitel: Bygningsafsnit 17

Figur 12. Lånt fra Anvisning om bygningsreglement 2010: Viser placeringer af branddøre i brandceller Følgende er et udpluk af rum, som bør udgøre en separat brandcelle: Flugtvejsgang Opholdsrum Sengestue Teknikrum, ventilationsrum og større el-tavlerum (Rolf Knudsen, 2012) 4. Lovgivning og anvisninger Jeg vil i dette afsnit belyse, hvornår der er krav om sprinkling af plejehjem. I afsnittet vil der blive refereret til 5.4, stk. 15 i bygningsreglementet 2010 1. udgave 2010 og 4. udgave i 2014. (De vil blive kaldt BR10 1. udgave og BR10 4. udgave. fremadrettet) Årsagen til, at jeg referer til to udgaver er, at jeg, gennem mine undersøgelser, har bemærket, at myndighederne i Silkeborg Kommune refererer til 1. udgave 2010 som ikke er gældende i dag. Udover Bygningsreglementerne vil der refereres til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012. (Som vil blive kaldt Brandeksempelsamlingen fremadrettet.) Jeg vil i dette afsnit lave en sammenligning mellem lovgivningen og anvisningerne. 4.1 Lovgivningen BR10 4. udgave sætter krav til sprinkling af plejehjem i anvendelseskategori 6 af en vis størrelse. Ser man nærmere på lovteksten fra BR10 1. udgave, lovteksten på Energistyrelsens hjemmeside, og sammenholder med Brandeksempelsamlingen, opdages hurtigt, at der ikke er entydighed mellem kravene til sprinkling. Kravene er gengivet i nedenstående figurer og tekst: Kapitel: Lovgivning og anvisninger 18

4.1.1 Bygningsreglementet 2010 5.4, stk. 15 1. udgave 2010 I nedenstående lovtekst fra BR10 i bogform kræves der sprinkling, hvis bygningen sammen med soverumsafsnittet, er større end 1.000 m 2 og er i mere end 1 etage. Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 skal udføres med: 1) Slangevinder. 2) Automatisk brandalarmanlæg som skal udføres, så der kan ske varsling af personale. 3) Automatisk sprinkleranlæg hvis bygningen har soverumsafsnit, og har et samlet etageareal større end 1000 m2 og er i mere end 1 etage. Anlægget udføres, så der kan ske varsling af personale. 4) Flugtvejs- og panikbelysning hvis bygningen er i mere end 1 etage eller har et soverumsafsnit med et etageareal større end 1.000 m². 4.1.2 Bygningsreglementet 2010 5.4, stk.15 4. Udgave fra Energistyrelsens hjemmeside I nedenstående lovtekst fra BR10 4. udgave fra Energistyrelsens hjemmeside kræves der sprinkling, hvis bygningens soverumsafsnit, er større end 1.000 m 2 og er i mere end 1 etage. Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 skal udføres med: 1) Slangevinder. 2) Automatisk brandalarmanlæg som skal udføres, så der kan ske varsling af personale. 3) Automatisk sprinkleranlæg hvis bygningen - har soverumsafsnit, som har et samlet etageareal større end 1000 m 2 og - er i mere end 1 etage. Anlægget udføres, så der kan ske varsling af personale. 4) Flugtvejs- og panikbelysning i flugtveje, hvis bygningsafsnittet har et etageareal større end 1.000 m². 4.1.3 Spørgsmål og svar på 5.4, stk. 15 fra Energistyrelsens hjemmeside Efter indførslen af anvendelseskategorierne 1-6 har Energistyrelsen modtaget en række spørgsmål. Særligt punkt 3 i BR10s 5.4, stk. 15, giver anledning til misforståelse. I det følgende vil der blive forklaret, hvordan dette punkt ifølge Energistyrelsen skal tolkes. Meningen med bestemmelsen er, at redningsberedskabet får tilstrækkeligt tid til at redde dårligt- eller ikke-gående ud i tilfælde af brand. Om kravet til sprinkling skriver Energistyrelsen: Kravet er gældende, når alle nedenstående betingelser er opfyldt: 1. Bygningen skal være i mere end 1 etage Kapitel: Lovgivning og anvisninger 19

2. Der skal i bygningen være et soverumsafsnit på mere end 1000 m² 3. Soverumsafsnittet nævnt i pkt. 2 skal være omfattet af anvendelseskategori 6 Er ovenstående tre forhold alle opfyldt, skal hele bygningen udføres med automatisk sprinkleranlæg. Det er altså ikke kun det enkelte soverumsafsnit, der skal udføres med automatisk sprinkleranlæg. Soverumsafsnit i anvendelseskategori 6, som er forbundet med fælles flugtvej betragtes som ét afsnit jf. kapitel 5.4, stk. 3. Det vil sige, at det er det samlede areal af soverumsafsnittene, som er gældende i relation til beregning af arealet i pkt. 2. Opmærksomheden skal endelig henledes på, at det af kapitel 5.4, stk. 18 fremgår, at bestemmelserne i stk. 4 - stk. 17 kan fraviges, hvis det over for kommunalbestyrelsen kan dokumenteres at sikkerhedsniveauet, som beskrevet i kap. 5.1, stk. 1 kan opnås på en anden måde. Dette betyder, at der kan være tilfælde, hvor et byggeri kan opføres på anden vis, hvis det dokumenteres, at det krævede sikkerhedsniveau opfyldes på anden vis. Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri er en vejledning, der for traditionelle bygninger og traditionelle byggematerialer indeholder en række forslag til, hvorledes kravene i bygningsreglementet evt. kan opfyldes. Eksempelsamlingen er en vejledning, og der kan ikke med hjemmel i denne stilles krav til byggeriet. 4.2 Anvisninger Hvis man opdeler brandmæssige enheder efter Brandeksempelsamlingen, skal man passe på størrelsen af arealet på sektionen. Nedenstående figurer fra Energistyrelsens Brandeksempelsamling anviser, hvordan en bygning kan sektioneres. Her skelnes mellem størrelse af arealet, anvendelseskategori og hvor mange etager bygningen består af. I anvendelseskategori 6, som ses på figur 13, må en brandsektion uden sprinkling ikke overstige 600 m 2, og sprinkles der i sektionen bør den højest være 2.000 m 2.(Energi styrelsen, 2012) På figur 14 ses anvisningen om opdelingen af brandsektioner i anvendelseskategori 1, hvis brandsektionens areal overstiger 2.000 m 2 skal der sprinkles. Brandsektionens maksimale areal må ikke overstige 10.000 m 2 selv om der sprinkles. De røde streger anviser hvilke punkter, der er relevante for Kjellerup Friplejehjem.: Kapitel: Lovgivning og anvisninger 20

Figur 14. Viser det Maximale areal af brandsektioner i anvendelseskategori 6 (soverumsafsnittet) Figur 13. Viser det Maximale areal i brandsektioner i anvendelseskategori 1(serviceafsnittet) Figur15 viser Eksempelsamlingens oversættelse af Bygningsreglementets krav til sprinkling i anvendelseskategori 6. Bygninger skal sprinkles, hvor soverumsafsnit har et areal større end 1.000 m 2, bygningen er større end 1.000 m 2 og Bygningen er i mere end 1 etage. (Energistyrelsen, 2012) Figur 15. Lånt fra Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012. Viser Eksempelsamlingens krav til sprinkling Kapitel: Lovgivning og anvisninger 21

5. Tanken bag sprinkling I dette afsnit vil der blive refereret fra et interne møder med Hanne Konnerup fra Plan og Byg fra Silkeborg kommune og Thomas Pedersen fra KPF arkitekterne. 5.1 Interview med Hanne Konnerup, Silkeborg Kommune Som et led i undersøgelsen om at undgå sprinkling af Kjellerup Friplejehjem, var jeg i kontakt med Hanne Konnerup i en forhåndsdialog. Hanne forklarer, at et plejehjem, som er indrettet til natophold, og hvor beboerne har behov for stor pleje og omsorg, vil gå ind under anvendelseskategori 6, fordi det ikke kan forventes, at beboerne kan bringe sig selv i sikkerhed ved brand. Når bygningen har et soverumsafsnit over 1.000 m 2 og bygningen har et samlet etageareal større end 1.000 m 2, og er i 2 plan, så skal der sprinkles, forklarer Hanne og henviser til bygningsreglementet 2010 1.udgave 2010 5.4, stk. 15 og Brandeksempelsamlingens tabel 4.1 på side 77. Jeg spørger Hanne, om der er mulighed for teknisk bytte 4 i form af at installere flere flugtvejstrapper, og opdele bygningen yderligere i forhold til udbudsmaterialet, for derved at kunne undgå sprinkling. Hanne mener ikke, at en anden løsning i form af teknisk bytte kan komme på tale. Hun spørger endvidere, om det ikke var ens for alle de tilbudsbydende, hvis der påregnes at sprinkle, som der nu var forskrevet fra start i udbudsmaterialet. Hanne sætter spørgsmål ved, om bygherren vil godtage, at der ikke bliver sprinklet, idet sprinkling er med til at redde menneskeliv og ikke mindst mindske bygningsskader ved brand. At opdele bygningen i flere brandmæssige enheder rykker ikke på at bygningen har et samlet areal på mere end 1.000 m 2 og er i to plan, siger Hanne og henviser igen til BR 10s 5.4, stk. 15. 1. udgave 2010 5.2 Interview med Bygherrerådgiveren Thomas Pedersen forklarer, at de har været i tæt dialog med Hanne Konnerup fra Silkeborg Kommunes, omkring muligheden for at undgå sprinkling. Thomas Pedersen mener, at sprinkleranlæg er dyrt at opføre og vedligeholde, og at bygherre kun vil bifalde, hvis sprinkling kan undgås. 4 Teknisk bytte er hvis man vil undgå eks. Sprinkling skal man lave andre brandtekniske tiltag Kapitel: Tanken bag sprinkling 22

Der er lavet en del om på den oprindelige plantegning, hvor vi blandt andet har tilføjet redningsåbninger til kontorerne i stueplanen og på 1. salen, samt tilføjet brandskydedøre ved anretterkøkkener mv. Vi har kun kunne undlade sprinkling i den del hvor serviceafdelingen er. Forklarer Thomas Pedersen (se bilag 2). Kapitel: Tanken bag sprinkling 23

6. Arkitektens forsøg på sektionering I dette afsnit belyser jeg, hvilke forandringer Arkitekt Andreas Ravns brandplaner indeholder i forhold til brandplanerne fra udbudsmaterialet. Andreas Ravns brandplaner blev sendt til Silkeborg Kommune (se bilag 3). Brandplanerne blev lavet efter Brix og Kamp A/S havde fået opgaven om at opføre Kjellerup friplejehjem. Brandplanerne blev lavet med henblik på, at sektionere bygningen, og derved undgå sprinkling af soverumsafsnittet på Kjellerup friplejehjem. Som nævnt i indledningen af dette speciale, blev planerne ikke godkendt. Derfor vil jeg undersøge, hvilken begrundelse, der ligger til grund for denne beslutning. For at anskueliggøre hvordan Andreas Ravn har sektioneret Kjellerup Friplejehjem, og hvilken flugtvejsstrategi han har anvendt, har jeg valgt at bruge forskellige farver på pile og streger. 6.1 Kælderplanen I forhold til udbudsmaterialets kælderplan er der nogle få ændringer. På nedenstående figur 16 ses øverst på figuren (markeret med en grøn pil), at hele gangen nu er en separat brandsektion. Dette er markeret ved den røde linje på plantegningen. Dette er gjort med henblik på at bruge denne som flugtvejsgang til kælderen og 1. salens soverumsafsnit. De to trappeopgange, markeret med røde pile, udgør deres egne brandsektioner. På dette område er der ikke sket forandringer i forhold til brandplanerne fra udbudsmaterialet. Dette gøres for at anvende dem som flugtvejstrapper. Flugtvejstrappen øverst til venstre anvendes af gæsteboligen og soverumsafsnittet på 1. sal. Flugtvejstrappen øverst til højre anvendes til stueplanen. Flugtvejsstrategien er nu for den øverste del af kælderen, at flygtende fra stueplanen via den flugtvejstrappe øverst til højre skal gå ud gennem udgangen i øverste venstre hjørne ved flugtvejstrappen, som er markeret med en blå pil. Flygtende fra gæsteboligen og soverumsafsnittet skal gå ud via udgangen i det øverste venstre hjørne markeret med orange pil. Personalet fra kælderens nederste del skal flygte via udgangen nederst i venstre hjørne, og gennem sektionsvæggen i den øverste del af kælderen, eller via nødudgangene til venstre. Dette er markeret med lilla pile. Kapitel: Arkitektens forsøg på sektionering 24

Figur 16. Lånt af arkitekt Andreas Ravn. Viser Andreas Ravns forslag til sektionering af kælderplanen. 6.2 Stueplanen Det nye som Andreas Ravn har tilføjet stueplanen, i forhold til udbuddets brandplaner er, at der er blevet tilføjet en sektionsvæg ved servicestationen, som man kan se på nedenstående figur 17. Sektionsvæggen er markeret med en grøn pil. Sektionsvæggen er blevet tilføjet for at få soverumsafsnittet under 1.000m 2, som afsnit 4.3.3 i dette speciale forskriver. Der er nu 770m 2 soverumsafsnit over sektionsvæggen ved denne løsning. Og 592 m 2 under sektionsvæggen. Flugtvejsstrategien er nu for en øverste del af soverumsafsnittet, at man kan flygte via alle terrassedøre i lejlighederne, via facadedørene til fælles terrasser øverst på figuren, samt ud af bygningen øverst til højre ved den udvendige trappe. Men også til det fri via den nærliggende brandsektion i øverste venstre hjørne. Alle disse flugtveje er markeret med blå pile. Kapitel: Arkitektens forsøg på sektionering 25

Flugtvejsstrategien er for den nederste del af soverumsafsnittet, at man ligeledes som den øverste del, redder sig ud til det fri via alle terrassedøre i lejlighederne eller ud i det nederste højre hjørne ved den udvendige trappe. Alle disse flugtveje er markeret med lilla pile. Det der adskiller sig mest fra den øverste del er, at man skal redde sig ud via hovedindgangen nederst i midten af bygningen og via fælles opholdsstue i den nederste soverumssektion. Alle disse flugtveje er markeret med orange pile Serviceafsnittet har flugtveje som er markeret med røde pile. Øverst i bygningen via orangeriet, og nederst i bygningen via slyngelstuen, opholdsstue og gang. Figur 17. Lånt af arkitekt Andreas Ravn. Viser Andreas Ravns forslag til sektionering af stueplanen. 6.3 1. Sal På figur 18 vises 1. salsplanen. Også her er der ved servicestationen forsøgt med en sektionsvæg, for at komme under 1.000m 2. Sektionsvæggen er markeret med en grøn pil. Øverste venstre hjørne ved atriet er lavet anderledes end udbudsmaterialet, idet sektionsvæggen nu er flyttet, så den går langs med atriet, som er markeret med en orange pil. Dette gøres for at lukket ned til stueplanen med en brand-glasvæg med henblik på at kunne flygte via stueplanen og ud i det fri. Kapitel: Arkitektens forsøg på sektionering 26

Flugtvejsstrategien er nu for den øverste del af soverumsafsnittet, at man kan flygte via flugtvejstrapper i henholdsvis øverste venstre hjørne, midt i bygningen og øverste højre hjørne. Alle flugtvejsretningerne er markeret med blå pile. Flugtvejsstrategien for den nederste del af soverumsafsnittet, er at man kan flygte via flugtvejstrapper i nederste højre hjørne, nederste venstre hjørne til stue planen og ud gennem hoved indgangen. Og endelig via fældes altanen i øverste højre hjørne. Her skal der til føjes at der mangler en udvendig flugtvejstrappe på plantegningen. Figur 18. Lånt af arkitekt Andreas Ravn. Viser Andreas Ravns forslag til sektionering af 1. Sal Kapitel: Arkitektens forsøg på sektionering 27

7. Begrundelsen for afslaget Dette afsnit omhandler begrundelsen for afslaget af Arkitekt Andreas Ravns forsøg på at opdele bygningen i flere brandsektioner, med henblik på at undgå sprinkling af soverumsafsnittet. Afsnittet referer fra et telefonisk interview, jeg lavede med byggesagsbehandler Hanne Konnerup fra Silkeborg kommune d. 05-09-2014. Der vil endvidere i dette afsnit blive refereret fra lydfiler, som er blevet optaget under interviewene. Der vil blive henvist til lydfilerne ved af skrive: (C 1:3.16) efter et citat eller et referat. Det vil sige, at det er lydfil under mappen C nr. 1 og 3.16 minutter inde i lydfilen. 7.1 Afslaget Under interviewet med Hanne Konnerup, spurgte jeg, hvilken problematik der var ved Andreas Ravns planer siden han fik et afslag. Til det svarede Hanne Konnerup, at det var en problematik Andreas Ravn selv skabte. For Andreas Ravn mente, at man kunne dele bygningen yderligere op i brandsektioner og derved undgå at sprinkle bygningen. Dette ville Silkeborg Kommune ikke tillade. (C1:2.48) Hanne Konnerup forklarede, at det ikke er stueplanen, der var noget galt med - her var der kun småting. De kunne flygte ud fra alle lejligheder mv. Problemet lå i 1. salen, idet man, fra den nederste del af soverumsafsnittet, er nødsaget til at flygte ned gennem gårdhaven, og ud gennem det andet soverumsafsnit i stueplanen via. hovedindgangen. Og derved have fælles flugtvej med stueetagens soverumsafsnit og stueplanens serviceafsnit. (Se evt. figur 18 under afsnit 6.3) Jeg spurgte Hanne Konnerup, hvordan hun definerede et bygningsafsnit, og hvorfor de kom frem til, at der skulle sprinkles? Hanne Konnerup forklarede, at Andreas Ravn betragtede et bygningsafsnit som en sektion. Dette kunne de ikke give ham ret i. (C1: 3.16) Et bygningsafsnit står ikke defineret nogen steder ifølge Hanne Konnerup, men tolker et bygningsafsnit som noget der skal have sine egne flugtveje. Dette vil sige at hvis to bygningsafsnit deler flugtveje skal de lægges samme til et afsnit. (C1: 3.30)(C1: 2.09) Endvidere fastslog Hanne Konnerup at der skal sprinkles i en bygning hvis: Hvor soverumsafsnittet har et etageareal større end 1.000m 2 og Hvis bygningen har et etageareal større end 1.000m 2 og Hvis bygningen er mere end i 1 etage Kapitel: Begrundelsen for afslaget 28

Hvis enhederne er mindre end dette kan man slippe for sprinkling. (C1: 6.05) Men dette var de ikke og det medførte, at Silkeborg Kommune ikke kunne acceptere de brandplaner, som Andreas Ravn havde fremsendt til godkendelse. Derfor blev de enige om, at der skulle sprinkles i sektioner med anvendelseskategori 6. (C1: 1.05) 8. Beredskabets eksempel på brandplanen Dette afsnit indeholder interviews og figurer af brandplaner, som jeg har lavet i samarbejde med Beredskabschef Niels Pedersen fra Morsø kommune, og brandinspektør Thomas Brodersen fra Thisted kommune. Niels Pedersen og Thomas Brodersen er to uvildige personer, som ikke har forhåndskendskab til byggeriet i Kjellerup. Det var vilkårligt, at det var Morsø og Thisted kommuners brandberedskab, jeg har valgt at interviewe. Det kunne i realiteten ligeså godt have været fra en helt tredje kommune. Jeg udtrykte overfor Niels Pedersen og Thomas Brodersen, at jeg ønskede, de skulle behandle problemstillingen, som om byggeriet skulle opføres i deres kommuner, således at resultatet af interviewene er troværdige. (se bilag 4 for spørgeskema)(se bilag 5 for plantegninger) 8.1 Spørgsmål I opstartsfasen af interviewene, og inden vi gik i gang ned at drøfte plantegningerne, var det vigtigt for mig, som det første, at stille spørgsmål omkring sprinkling af plejehjem. Det vigtigste spørgsmål for mig var: Hvornår skal der sprinkles på et plejehjem? Dette spørgsmål er det vigtigste, idet jeg gerne ville høre Niels Pedersen og Thomas Brodersens oprindelige mening om dette spørgsmål. Med den begrundelse, at Hanne Konnerup fra Silkeborg kommune tidligere i dette speciales afsnit 7 referere til den ældre udgave af bygningsreglementet, hvor bygningsreglementet 2010 4. udgave2014, som er opdateret den 01.01.2014 er gældende. (Energistyrelsen, 2014) Jeg spurgte Niels Pedersen og Thomas Brodersens, hvornår de mener, der skal sprinkles på et plejehjem. Til dette refererer Niels Pedersen fra bygningsreglementet 2008.(A4: 1.12) Bygninger skal sprinkles hvis: Bygningen ikke overholder sektionskravene Bygninger med afsnit i mere end 1 etage og større end 1.000 m 2 Brandsektioner er over 2.000 m 2 (A1: 0.20) Kapitel: Beredskabets eksempel på brandplanen 29

Thomas Brodersen svarede, at han er gået ud fra, at bygningen skal sprinkles, når den er over 2 etager. (B2: 9.18) Jeg henviste Niels Pedersen og Thomas Brodersens til dette speciales afsnit 4. om lovgivning og anvisninger, for at informere dem om de gældende regler. Til denne henvisning virker Niels Pedersen lidt tilbageholdende, og vælger at sammenligne Bygningsreglementet 2010 5.4, stk. 15 1. udgave 2010 og Bygningsreglementet 2010 5.4, stk. 15 fra Energistyrelsens hjemmeside, og mener at det er yderst sammenligneligt, hvad der står de to steder: Energistyrelsens hjemmeside Hvis bygningen har et soverumsafsnit på mere en 1.000 m 2 Bygningsreglementet 2010 1. udgave 2010 Hvis bygningen har et soverumsafsnit, og har et samlet etageareal på mere end 1.000 m 2 (A4: 6.35) Niels Pedersen mener, at den eneste forskel mellem de to ovennævnte punkter er, at på Energistyrelsens hjemmeside står der et soverumsafsnit større end 1.000 m 2, og Bygningsreglementet 2010 1. udgave 2010 står der samlet et etageareal større end 1.000 m 2. Han synes dette kan være svært at tolke. (A4: 10.00) Niels Pedersen læser punkt 4.3.4 Spørgsmål og svar på 5.4, stk. 15 fra Energistyrelsens hjemmeside, og mener, at han har fundet svaret til problemstillingen om det maksimale areal inden kravet om sprinkling. (A4: 16.15) Det er det samlede areal af soverumsafsnittene, som er gældende, siger Niels Pedersen. (A4: 21.00) Thomas Brodersens er enig med Niels Pedersen, hvorefter han siger, at der ikke skal være nogen hemmelighed, at han er gået efter den ældre lovgivning.(b2: 9.18) Kapitel: Beredskabets eksempel på brandplanen 30

8.2 Sektionering af stueplanen Figur 19 viser sektionsopdeling af stueplanen på Kjellerup Friplejehjem (se bilag 3 for større planer). På planen er der anført pile i forskellige farver for at synliggøre, hvad der bliver refereret til. Det der går igen på denne plantegning fra udbudsmaterialet er trapperummet midt på planen, som er sin egen brandsektion, og sektionsvæggen, der går fra øverste venstre hjørne til nederst midt på tegningen, som adskiller soverumsafsnittet i anvendelses kategori 6 og servicearealet i anvendelses kategori 1. Alle disse er markeret med røde pile. Serviceafsnittet er stort set identisk med udbudsmaterialets planer (se bilag 1). I forhold til udbudsmaterialet er der på planen tilføjet 5 nye sektionsvægge. 1. Sektionsvæg, der skiller det øverste soverumsafsnit og afsnittet med anretterkøkkenet 2. Sektionsvæg ved kontoret lige over den nederste del af soverumsafsnittet. 3. Sektionsvæg lige til højre for hovedindgangen. 4. Sektionsvæg, der opdeler det øverste soverumsafsnit øverst midtfor. 5. Sektionsvæg, der adskiller anretterkøkkenet og foyeren (alle markeret med blå pil) Placeringen af sektionsvæg nr. 1 gør, at det øverste soverumsafsnit bliver skilt fra de resterende afsnit i bygningen. Dette gøres for at bringe arealet af soverumsafsnittet under 1.000 m 2, som er kravet til sprinkling af plejehjem i mere end en etage og er i anvendelseskategori 6. (afsnit 4.1.3)(afsnit 4.2) Det øverste soverumsafsnit vil nu udgøre 770m 2 ved placeringen af denne sektionsvæg. Grunden til placeringen af sektionsvæggene 2 og 3 er at dele det nederste soverumsafsnit i anvendelseskategori 6 op, som før var på 830,4 m 2 i stueplanen, til nu at være 440,8 m 2. Herved vil brandsektionen, som udgør soverumsafsnittet, ikke overstige 600 m 2, og derved er der ikke krav om sprinkling jf. figur 13 under 4.2 anvisninger i dette speciale. Kapitel: Beredskabets eksempel på brandplanen 31

En anden grund til at dele det nederste soverumsafsnit med sektionsvæggene 2 og 3 er, at den deler flugtvej med soverumsafsnittet på 1. sal, idet de skal flygte ned gennem gårdhaven og ud gennem hovedindgangen.(lilla pil) (se afsnit 8.5) Her vil soverumsafsnittet så blive på 1422,8 m 2. Grunden er at soverumsafsnittene på stueplanen og 1. sal skal regnes for et afsnit, idet de før delte flugtveje(afsnit 3.1), og derved skal sprinkles, når soverumsafsnittet overstiger 1.000 m 2 (afsnit 4.1.3)(afsnit 4.2) Dette vil nu sige, at soverumsafsnittet i stuen udgør et soverumsafsnit på 440,8m 2, og derved er under kravet om sprinkling. Figur 19. Viser brandplanen med sektionsvægge i stueplanen Grunden for at indsætte sektionsvæggen nr. 4 er at opdele det øverste soverumsafsnit så brandsektionen kommer under de 600m 2 og derved kan undgå sprinkling. (B 3:6.00) jf. figur 13 under 4.2 anvisninger i dette speciale. Soverumsafsnittets brandsektion var før 770m 2. Nu er der et soverumsafsnit i to brandsektioner på 465m 2 og 305m 2. Sektionsvæg nr. 5 har til opgave at skille bygningen, således at de to nye sektioner (orange pile) er rigtigt adskilte med en brandsektionsvæg, og derved udgør deres egne brandsektioner. De nye sektioner betragtes ikke som soverumsafsnit, idet der ikke er natophold, men sektionerne er stadigvæk anvendelseskategori 6, fordi det stadig er en del af Kapitel: Beredskabets eksempel på brandplanen 32

plejehjemmet, og ikke alle personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, ikke ved egen hjælp er i stand til at bringe sig i sikkerhed.(b 2:3.30)(A 2:8.50)(afsnit 3.2.3) Sektionsvæggen er også vigtig, idet den nye sektion længst til venstre deler flugtveje med soverumsafsnittet på 1. sal (afsnit 8.5). Det vil sige, at de to nye brandsektioner (orange pile) før hørte sammen (afsnit 7.1), og udgjorde tilsammen 389,6 m 2, men man skal også lige huske at lægge soverumsafsnittet på 440,8 m 2 til, hvilket tilsammen giver 830,4 m 2. Når man laver nye sektionsvægge i en bygning, er det vigtigt have styr på vinkelsmitten. Det har herfor været nødvendigt at sikre sig mod vinkelsmitte ved at anvende brandsikkert glas i 3 hjørner, hvor ydervæggene danner en vinkel mindre end 135 o (sorte pile)(afsnit 3.3.2) Dette har ikke betydning for ovenstående brandplaner på figur 19. Men som man kan se på nedenstående figur 20, har Thomas Brodersen en tilføjelse til brandplanen, idet han kræver at aktivitetsrum 1 og 2 også skal være anvendelseskategori 6. (orange pil)(b 2:4.05) Dette medfører, at der vil blive lagt yderligere 207,8 m 2 til de førnævnte 830,4 m 2,fordi flugtvejen fra aktivitetsrum 1 og 2 sker via foyeren, og ud gennem hovedindgangen.(røde pile) Derved giver dette 1038,2m 2 hvor der vil være et krav om sprinkling.(afsnit 4) Ved at tilføje sektionsvæg nr. 5 kan arealet af sektionen med anretterkøkkenet på 151,6 m 2 nu fratrækkes de førnævnte 1038,2 m 2. Dette medfører at arealet på soverumsafsnittet nu vil blive 886,6 m 2, og der ved kan undgå sprinkling. (afsnit 4) På nedenstående figur 20 er der, efter Thomas Brodersens skærpelse, lavet vægge som før var brandcellevægge om til nu at være sektionsvægge (blå pile), samt yderligere sikret mod vinkelsmitte 2 steder (sorte pile)(afsnit 3.3.2) Kapitel: Beredskabets eksempel på brandplanen 33

Figur 20. Viser Brandplanen med Thomas Brodersens tilføjelse af anvendelseskategori 6 i aktivitetsrum på stueplanen 8.3 Flugtvejsstrategi stueplanen Flugtvejsstrategien er ligeledes som sektionsopdelingen lavet i samarbejde med Niels Pedersen og Thomas Brodersen. (se flugtvejsstrategien for Thomas Brodersens krav om aktivitetsrum 1 og 2 i anvendelseskategori 6 i afsnit 8.2) På nedenstående figur 21 ses brandplanen over stuen. Flugtvejsstrategien er nu for den øverste del af soverumsafsnittet, at man dels kan flygte via alle terrassedøre i lejlighederne, via facadedørene til fælles terrasser øverst på figuren, ud af bygningen øverst til højre ved den udvendige trappe, samt til det fri via den nærliggende brandsektion i øverste venstre hjørne. Alle disse flugtveje er identiske med Andreas Ravns flugtvejsstrategi fra afsnit 6.2 i dette speciale. (blå pile) Det nye i forhold til Andreas Ravns flugtvejsstrategi er de nye brandsektioner, som er opstået efter sektionsopdelingen. (orange pile) I sektionen, som skiller de to soverumsafsnit, er flugtvejsstrategien den, at flugt skal ske til det fri via terrassedøren, og via de to soverumsafsnit. (lilla pile) Her overstiger det samlede areal ikke 1.000 m 2, derfor er der ikke krav om sprinkling. (afsnit 4) Kapitel: Beredskabets eksempel på brandplanen 34

I den anden sektion, som ligger lige op af serviceafsnittet, skal flugtvejene ske via serviceafsnittet øverst og nederst på figuren, og via hovedindgangen.(røde pile) Figur 21. Viser brandplan med flugtvejsstrategi. Stueplanen I det nederste soverumsafsnit skal flugtvejen ske via terrassedørene fra lejlighederne og ud nederst i højre hjørne ved den udvendige trappe, men flugtvejen kan også ske via den fælles terrasse øverst i sektionen. (grønne pile) Serviceafsnittet skal flygte gennem atriummet i øverst venstrehjørne og via slyngelstuen og terrassen i nederst venstrehjørne, eller via den tværgående sektionsadskillelse. (sorte pile) At flugtvejsstrategien sker gennem sektionsvæggene på tværs af anvendelseskategorier, er der ikke noget til hinder for. Man må gerne redde sig i sikkerhed ved at flygte til anden sektion. (B 2:8.35)(A 4:13.30) F.eks. Hvis man flygter fra den nye sektion til venstre, som skiller de to soverumsafsnit (orange pil) og over i serviceafsnittet, vil de ikke blive lagt sammen til et afsnit, selvom de deler flugtveje. Grunden er den, at sektionen man flygter fra ikke er et soverumsafsnit, og så skal de ikke regnes for et afsnit. (B 2:13.48)(A 4:24.25) Kapitel: Beredskabets eksempel på brandplanen 35

8.4 Sektionering af 1. Sal Sektioneringen af 1. Sal er stort set den samme som stueplanen i afsnit 8.2 i dette speciale. På nedenstående figur 22 er der også her tilføjet nye sektionsvægge (blå pile), som har til opgave at opdele afsnittene så sektionerne kommer under 600 m 2, som er grænsen for sprinkling. (B 3:6.00) jf. figur 13 under 4.2 anvisninger i dette speciale. Og 1.000 m 2 som er grænsen for soverumsafsnittene. (afsnit 4.1.2) (afsnit 4.1.3) Der er tilføjet en sektionsvæg ved gæsteboligen i øverste højre hjørne. (orange pil) Årsagen hertil er, at det er en fordel at holde hele området med bolig og flugtvejstrappe i samme anvendelseskategori, samt holde anvendelseskategori 1 og 4 adskilte. (A 5:0.10) Som på stueplanen er det også vigtigt her at sikre mod vinkelsmitte. 1. salen har dog kun et sted hvor sektionsvæggen danner en vinkel under 135 o. (sort pil)(afsnit 3.3.2) Figur 22. Viser sektionsopdeling på 1. sal Kapitel: Beredskabets eksempel på brandplanen 36

8.5 Flugtvejsstrategi 1. Sal Da stueplanen (afsnit 9.2) og 1. sal (afsnit 8.4) er stort set identiske, er der ikke den store forskel på flugtvejsstrategien. Man kan dog ikke redde sig ud til terræn i det fri fra alle lejlighederne via terrassedørene i lejlighederne og fælles opholdsrum, idet vi befinder os på 1. sal. Men der er mulighed for at blive reddet af redningsberedskabet fra de udvendige altaner. (ikke anført på plantegningen) På nedenstående figur 23 er anført flugtvejsstrategien for 1. sal. Som man kan se skal det øverste soverumsafsnit redde sig ud enten via den udvendige flugtvejstrappe i øverste højre hjørne, via flugtvejstrappen midt i den øverste del af afsnittet, og ud igennem kælderen (A 6:5.00)(B 2:16.00) eller via sektionsadskillelsen til anvendelsekategori 1,(B 2:18.00)i øverste venstre hjørne. (orange pile) Gæsteboligen skal benytte flugtvejstrappen øverst til venstre eller via sektionsvæggen til anvendelseskategori 1 (sorte pile). Sektionen der skiller de to soverumsafsnit skal flygte via den udvendige flugtvejstrappe fra terrassen til terræn, eller via soverumsafsnittene. (røde pile) (B 2:8.35)(A 4:13.30) Det nederste soverumsafsnit har flugtvejsmulighederne via tagterrassen, ud gennem gårdhaven og ud af hovedindgangen i stueplanen, samt via den udvendige flugtvejstrappe i nederste højre hjørne. (grønne pile) Figur 23. Viser Brandplanen med frugtvejsstrategien på 1. sal Kapitel: Beredskabets eksempel på brandplanen 37

8.6 Sektionering Kælderplan Figur 24 viser kælderplanen er sektioneret sådan at flugtvejstrappen fra 1. sal udgør sin egen brandsektion (3.3.1). De tilstødende rum langs flugtvejen og selve flugtvejsgangen, som benyttes af 1. sal, udgør sine egne brandceller, men stadig i den samme sektion og anvendelseskategori.(3.3.2) (3.3.3)(rød pil) Det øvrige kælderareal benyttes af personalet på Kjellerup Friplejehjem, som er anvendelseskategori 1 og udgør sin egen brandsektion, adskilt med en sektionsvæg langs flugtvejen. (sort pil) Figur 24. Viser brandplanen med sektionsopdeling og flugtvejsstrategien for kælderen Kapitel: Beredskabets eksempel på brandplanen 38

8.7 Flugtvejsstrategi Kælderen Flugtvejsstrategien er for den øverste del af kælderen, som ses på ovenstående figur 24, at flygtende fra 1. sal sker via flugtvejstrappen øverst til højre, og ud ved siden af flugtvejstrappen i øverste venstre hjørne. (blå pil) Flygtende fra gæsteboligen og soverumsafsnittet skal flygte ud via udgangen i det øverste venstre hjørne, markeret med orange pil. Personalet fra kælderens nederste del skal flygte via udgangen nederst i venstre hjørne, og nødudgange via trappeskaktene til venstre, samt gennem sektionsvæggen i den øverste del af kælderen, markeret med lilla pile. 8.8 Undlade sprinkling af Kjellerup Friplejehjem På baggrund af de brandplaner og interviews, der er lavet i samarbejde med Thisted kommunes brandinspektør Thomas Brodersen og Morsø kommunes beredskabschef Niels Pedersen udtaler Thomas Brodersen og Niels Pedersen, at bygningen kan undlades at blive sprinklet, hvis sektioneringen og flugtvejsstrategien bliver udført som brandplanerne i dette speciales afsnit 8 (A 5:6.20) (B 3:13.38). 9. Diskussion Som undersøgelsen i dette speciale viser, er en af de store problemstillinger, hvornår man kalder et bygningsafsnit for et afsnit. Hanne Konnerup fra Silkeborg Kommune har ikke givet et entydigt svar på, hvordan hun definerer et bygningsafsnit, og hun mener ikke at bygningsafsnit står forklaret nogen steder. Ifølge Hanne Konnerup kan man ikke bare lave en brandsektion, og så kalde det for et bygningsafsnit. Efter Hannes overbevisning er et bygningsafsnit noget der har særskilte flugtveje. Det vil sige, at to afsnit, der deler flugtveje, skal regnes for et afsnit. Men undersøgelsen i dette speciale viser et helt andet billede. Ud fra brandeksempelsamlingens beskrivelse af et bygningsafsnit står der, at et bygningsafsnit ofte udgør sin egen brandsektion. Endvidere står der, at bygninger med fordel kan opdeles i flere brandsektioner, ved at sikre sig, at anvendelsen inden for denne sektion er den samme. Undersøgelserne viser også, at denne opdeling kaldes for et bygningsafsnit. Der bliver endvidere belyst, at to bygningsafsnit, der deler flugtveje, ikke altid skal regnes for et bygningsafsnit. Dette er kun tilfældet, hvis anvendelseskategorien i de to bygningsafsnit er den samme. Og ikke som i dette tilfælde med Kjellerup Friplejehjem, hvor undersøgelserne i samarbejde med brandberedskabet viser, at bygningsafsnit med anvendelseskategori 1 Kapitel: Diskussion 39

(serviceafsnittet), 4 (gæstebolig) og 6 (Soverumsafsnittet) godt må have fælles flugtveje, og ikke skal regnes for et afsnit. Dette er endvidere bekræftet yderligere i lovgivningens 5.4 stk. 3 hvor der står: To eller flere bygningsafsnit af samme anvendelseskategori, som er forbundet med fælles flugtvej, betragtes som et afsnit. Det vil sige, at et bygningsafsnit med anvendelseskategori 1 og 6, som har fælles flugtveje ikke skal regnes for et afsnit. Derved tegner der sig et billede af, at Hanne Konnerup ser anderledes på, hvad et bygningsafsnit er, og derved ikke forholder sig til det der står i BR10 4. udgave på dette punkt. Der er endvidere blevet belyst en stor usikkerhed på området om, hvornår der skal sprinkles i et plejehjem, idet undersøgelser i dette speciale viser, at myndighederne forholder sig til ældre udgaver af bygningsreglementet, hvilket er med til at skabe en stor usikkerhed omkring, hvornår der skal opsættes sprinkleranlæg i et plejehjem. Ligeledes er der er stor uenighed om, hvordan bygningsreglementets 5.4, stk. 15 skal tolkes. Hanne Konnerup fra Silkeborg Kommune forholder sig til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012. Beredskabschef Niels Pedersen forholder sig til Bygningsreglementet 2008 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012. Brandinspektør Thomas Brodersen forholder sig til Bygningsreglementet 2010 1. udgave og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012. Der er kommet en 4. udgave opdateret den 01.01.14 som er gældende for lovgivningen omkring byggeriet. Det har vist sig i dette speciale, at denne nye udgave af bygningsreglementet skiller sig ud på spørgsmålet om, hvornår der skal sprinkles på et plejehjem. Energistyrelsen skriver på deres hjemmeside: Efter indførslen af anvendelseskategorierne 1-6 har Energistyrelsen modtaget en række spørgsmål. Særligt punkt 3 i BR10s 5.4, stk. 15, volder en del undren. Energistyrelsen uddyber spørgsmålet om 5.4, stk. 15s punkt 3: Kravet er gældende, når alle nedenstående betingelser er opfyldt: 1. Bygningen skal være i mere end 1 etage 2. Der skal i bygningen være et soverumsafsnit på mere end 1000 m² 3. Soverumsafsnittet nævnt i pkt. 2 skal være omfattet af anvendelseskategori 6 Kapitel: Diskussion 40

Det er netop punkt 3 i 5.4, stk. 15. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 oversætter i deres anvisning. Dette er et problem, idet Eksempelsamlingen er lavet tilbage i 2012, med baggrund i bygningsreglementets tidligere udgave end den, der er gældende i dag. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 skriver sammenligneligt med bygningsreglementets 1. udgave: Bygningen skal have automatisk sprinkleranlæg, hvis den: Har soverumsafsnit, hvor soverumsafsnittet har et areal større end 1000 m 2 Bygningen har et etageareal større end 1000 m 2 Bygningen er i mere end 1 etage Dette skiller sig en del ud fra BR10 4. udgave. Man kan se i brandeksempelsamlingen og BR10 1. udgave, at bygningen skal sprinkles så snart bygningen overstiger 1.000 m 2, og ikke kun hvis soverumsafsnittet overstiger 1.000 m 2 som i 4. udgave. Her er det vigtigt, at man er klar over, at Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 er en vejledning, og der kan ikke med hjemmel i denne, stilles krav til byggeriet. (afsnit 4.1.3) På baggrund af dette speciale, er det belyst, at Hanne Konnerup, stiller direkte krav efter Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012. (afsnit 8.1) Endvidere var Niels Pedersen og Thomas Brodersen ikke bekendt med den nye 4. udgave af Bygningsreglementet, men de kan godt se problematikken og indser, at det er den nye udgave, der er gældende. Det tyder på, at Andreas Ravns kendskab til lovgivningen og anvisningerne på dette område heller ikke er up to date. Hanne Konnerups begrundelse for at brandplanen fik afslag var, at bygningsafsnittene deler flugtveje og derved skal regnes som et afsnit. En anden begrundelse var, at man ikke kan lave en brandsektion og kalde den for et afsnit. Hvis man ser på de undersøgelser, som er lavet i dette speciales afsnit 4 omkring hvor store bygningsafsnit og sektioners størrelser må være, inden der er krav om sprinkling, viser det til dels, at Hanne Konnerup har ret i give afslag på nogle punkter, idet der er fælles flugtveje på Andreas Ravns brandplaner. Hvis man holder Andreas Ravns stueplan og 1.sal op mod, hvor store bygningsafsnittene og sektionerne må være, inden der er krav om sprinkling, kan man se planerne overstiger både det maksimale areal for bygningsafsnit og sektionsstørrelser. Stueplanen (figur 17) er opdelt i 3 bygningsafsnit som udgør sin egen brandsektion, og er opdelt på følgende måde: 1. Serviceafsnit på 1059,8 m 2 (Til venstre) 2. Soverumsafsnit på 770,4 m 2 (Øverst på planen) Kapitel: Diskussion 41

3. Soverumsafsnit på 830,4 m 2 (nederste på planen) På 1. salen (Figur 18) er der ligeledes 3 bygningsafsnit, som udgør sin egen brandsektion, og er opdelt på følgende måde: 1. Gæstebolig på 60,4 m 2 (øverst til venstre) 2. Soverumsafsnit på 770,4 m 2 (øverst på planen) 3. Soverumsafsnit på 592,4 m 2 (nederste på planen) Et af problemerne er her, at 1. salens soverumsafsnit på 592,4 m 2 (figur 18) og stueplanen på 830,4 m 2 (figur 17) har den samme anvendelseskategori, (kategori 6) og flygter sammen ud gennem hovedindgangen på stueetagen. Herved skal soverumsafsnittene lægges sammen. Det samlede areal på soverumsafsnittet udgør derfor 1.362,8 m 2, som er en del mere end grænsen på 1.000 m 2, inden der skal sprinkles. Her kunne man med fordel have opdelt bygningen yderligere i flere brandsektioner og lave flugtvejsstrategien anderledes, som der er gjort i samarbejde med brandmyndighederne på figurerne 22-25. Her skal 1. salens soverumsafsnit på kun 440,8 m 2 også flygte gennem hovedindgangen (figur18), men soverumsafsnittet i stuen flygter ud gennem terrassedøren (figur 22 og 23) Det gør, at de ikke har den samme flugtvej, og skal derfor ikke lægges sammen til et afsnit. Selvom 1. salens soverumsafsnit deler flugtvej med foyeren (figur 20 og21), idet de skal flygte via hovedindgangen, udgør det samlede areal kun 678,8 m 2 på figur 21. På figur 20 havde Thomas Brodersen en skærpelse i forhold til Niels Pedersen. Han kræver at aktivitetsrummene også er anvendelseskategori 6, ligesom foyeren og soverumsafsnittet. Dette vil sige, at aktivitetsrummenes areal skal lægges til soverumsafsnittet og foyeren, og udgør nu et samlet areal 913,8 m 2. Det er stadig under de 1.000 m 2, som er grænsen for sprinkling. Hvis man kikker på brandsektionsstørrelserne på Andreas Ravns brandplaner, hvor grænsen er på 600m 2 inden der er krav om sprinkling, er der kun to sektioner, der holder sig under grænsen jf. de ovennævnte Brandsektionsstørrelser. Det er gæsteboligen på 60,4 m 2 og soverumsafsnittet på 1. salen som er 592,4 m 2. Dette er lidt påfaldende, når det tydeligt står i både Bygningsreglementet og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, at når man overstiger 600 m 2 i anvendelseskategori 6 er der krav om sprinkling. (figur 13) Her kunne man også med fordel have opdelt bygningen yderligere for at komme under grænsen for brandsektioner. På figur 19,20,22 og 24, som er lavet i samarbejde med Kapitel: Diskussion 42

brandmyndighederne, ses ikke en brandsektion i anvendelses kategori 6, som er over de 600m 2 og heller ikke soverumsafsnit i anvendelseskategori 6 på over 1.000 m 2. Hvis Andreas Ravn havde opdelt bygningen efter, at soverumsafsnittene i anvendelseskategori 6 højst må være 1.000 m 2, brandsektioner højst 600 m 2, og bygningsafsnit med den samme anvendelseskategori lægges sammen, hvis der er fælles flugtveje, kunne det have bevirket, at Kjellerup Friplejehjem havde undgået sprinkling jf. Beredskabschef Niels Pedersen og Brandinspektør Thomas Brodersen.(afsnit 8.8) Hele problematikken bunder i, at myndighederne i Silkeborg Kommune og Arkitekt Andreas Ravn har hver deres meninger om, hvordan et plejehjem skal opdeles, eller om man i det hele taget kan. Hvis man nu for begge parters skyld, havde sat sig ind i den gældende lovgivning omkring, hvornår der skal sprinkles på et plejehjem, og havde opdelt Kjellerup Friplejehjem efter principperne i afsnit 8, kunne man have sparet bygherren af Kjellerup Friplejehjem 900.000. kr. til opførslen af det automatiske sprinkleranlæg. Når dette er sagt skal man ikke glemme af bygherrerådgiver Thomas Pedersen fra KPF arkitekterne også har forsøgt at undgå sprinkling, men han troede ikke det kunne lade sig gøre efter dialog med Silkeborg Kommune. Man må derfor antage, at han heller ikke har kendskab til den gældende lovgivning og anvisninger på området. 10. Konklusion Gennem dette speciale er det blevet belyst, at Kjellerup Friplejehjem skal huse personer, som ikke er i stand til at redde sig selv ud i tilfælde af brand. Man kan heller ikke antage at alle personer, der opholder sig på plejehjemmet har kendskab til flugtvejene. Disse oplysninger har vist sig at være vigtige for at opdele plejehjemmet i bygningsafsnit. Det er nemlig bygningens størrelse og anvendelse, og derved anvendelseskategorierne, der afgør, hvordan man kan opdele bygningen i bygningsafsnit. Et bygningsafsnit udgør i de fleste tilfælde sin egen brandsektion, hvor der kan forekomme flere brandceller i det samme bygningsafsnit. Inden for den samme brandsektion skal der være den samme anvendelseskategori. Når man opdeler bygningen på denne måde kaldes dette for et bygningsafsnit. I større bygninger kan man med fordel opdele bygningen og bygningsafsnittene i mindre brandmæssige enheder. Dette gør, at branden ikke spreder sig i bygningen og forårsager personskade og skade på bygningen. Opdelingen er endvidere med til at styrke indsatsmulighederne for bekæmpelse af branden. Kapitel: Konklusion 43

Der har vist sig at være forskellige meninger om, hvornår der skal sprinkles på et plejehjem i anvendelseskategori 6. Efter Bygningsreglementet 2010 4. udgave 2014, som er den gældende lovgivning inden for byggeriet, er kravet om sprinkling gældende, når alle nedenstående betingelser er opfyldt: 1. Bygningen skal være i mere end 1 etage 2. Der skal i bygningen være et soverumsafsnit på mere end 1000 m² 3. Soverumsafsnittet nævnt i pkt. 2 skal være omfattet af anvendelseskategori 6 Herudover bliver der også stillet krav til brandsektionernes størrelse. Her må brandsektioner i bygninger med anvendelseskategori 6 og i mere end 1 etage højst være 600 m 2, inden der er krav om sprinkling. Andreas Ravns forsøgte sig med at tilføje udbuddets brandplaner sektionsvægge, og der til hørende flugtvejsstrategi, som skulle være med til at opdele Kjellerup Friplejehjem for at undgå sprinkling. Dette var dog ikke tilstrækkeligt, idet Hanne Konnerup fra Silkeborg Kommune ikke mente, at man kan opdele bygningen i flere brandsektioner, og herefter kalde dem for bygningsafsnit. Brandplanerne var endvidere opdelt på en sådan måde, at flygtende fra stueplanen og 1. salens bygningsafsnit, havde fælles flugtveje. Hanne Konnerup mente her, at afsnittene skulle lægges sammen, og derved udgøre et afsnit. Dette medvirkede til, at soverumsafsnittene oversteg 1.000 m 2 som er grænsen for sprinkling af soverumsafsnit i anvendelseskategori 6. Alt dette gjorde, at Andreas Ravn fik et afslag på hans opdeling af Kjellerup Friplejehjem. Opdelingen af Kjellerup Friplejehjem kunne havde været udført efter brandplanerne i afsnit 8 i dette speciale. Brandplanerne er lavet i samarbejde med brandberedskabet, og er blevet opdelt efter gældende lovgivning og anvisninger, ved at: Holde alle soverumsafsnit i anvendelseskategori 6 under 1.000 m 2. Holde brandsektionerne i anvendelseskategori 6 under 600 m 2 Sørge for at bygningsafsnit med samme anvendelseskategori ikke har fælles flugtveje Ved at overholde alle ovennævnte punkter og opdelt bygningen efter dette speciales afsnit 8, kan der hermed svares på problemformuleringens spørgsmål: Kunne Kjellerup Friplejehjem have undgået kravet om sprinkling? Eftersom Beredskabschef Niels Pedersen og Brandinspektør Thomas Brodersen har udtalt, at såfremt brandplanerne bliver udført som i afsnit 8, har de ingen grund til ikke at godkende Kapitel: Konklusion 44

byggeriet uden sprinkling. Så konklusionen er, at Kjellerup Friplejehjem kunne have undgået kravet om sprinkling. 11. Perspektivering Resultatet af dette speciale kan ikke vurderes at kunne danne tilstrækkeligt grundlag for at undlade sprinkling af Kjellerup Friplejehjem, idet brandtekniske udsagn fra Beredskabschef Niels Pedersen og Brandinspektør Thomas Brodersen ikke kan danne grundlag for brandprojekteringen af plejehjemmet, idet Niels Pedersen og Thomas Brodersen er udenforstående. Hvis der yderligere skulle tages et skridt mod at undlade sprinkling af Kjellerup Friplejehjem, skulle man med den nye viden fra dette speciale om den gældende lovgivning, brandplaner og udtagelser, som er lavet i samarbejde med henholdsvis Niels Pedersen og Thomas Brodersen, have overvejet at tage kontakt til Silkeborg Kommunes Hanne Konnerup på ny. Hvis man skal se på etikken ved at undlade sprinkling, nu hvor statistikker viser en stor del antallet af brande i Danmark sker i ældreboliger (se bilag 6), kan det være en god ide at øge brandsikkerheden andre steder som, brandhæmmende inventargenstande, skærpelser af overfladekrav, skærpelse af funktionskrav for branddøre, krav om brandalarmering, krav om brandventilering mv. (Randa, 2014) Statistikker viser endvidere, at rygning er den store synder indenfor dødsbrande i Danmark (se bilag 7), Her kunne man efter min mening nøjes med at installere et mobilt sprinkleranlæg i de boliger, hvor beboeren ryger, og derved mindske risikoen ved brand. (Schaldemose, 2014) Kapitel: Perspektivering 45

Bibliografi (red), E. J. (2014). Anvisningen om bygningsreglement 2010. København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Byggeforskningsinstitut, S. (18. 08 2014). Bygningsrelementet. Hentet fra Energistyrelsen: http://bygningsreglementet.dk/br10_04_id79/0/42/2 DBI. (14. 07 2014). Hentet fra dbi.dk: http://www.dbi-net.dk/avs/ Energistyrelsen. (2012). Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012. 1256 København K.: Byggecentrum. Energistyrelsen. (14. 09 2014). Bygningsreglementet 01.01.2014. Hentet fra Energistyrelsen: http://bygningsreglementet.dk/br10/0/42 Randa, C. (15. 10 2014). Beredskabsforbundet, Uddannelsescenter. Hentet fra bfuc.dk: http://bfuc.dk/fileadmin/downloads/brandteknisk_projektopgave Carsten_Randa. pdf Rolf Knudsen. (2012). Brandsikring af byggeri. 2650 Hvidovre: DIB. Schaldemose, B. (15. 10 2014)..teknologisk.dk. Hentet fra Teknologisk Institut: http://www.teknologisk.dk/mobilt-sprinkleranlaeg-redder-menneskeliv-fradoedsbrande/31807 Lydfiler fra Interviews med Silkeborg Kommune og Brandberedskabet (sendt til vejleder Christian Vedel Andersen) Interviews Hanne Konnerup fra Plan og Byg, Silkeborg kommune. Bygherrerådgiver Thomas Pedersen KPF Arkitekter, Viborg Beredskabschef Niels Pedersen, Morsø Kommune Brandinspektør Tomas Brodersen, Thisted Kommune Kapitel: Bibliografi 46