Effektiviseringsprojekter Det kræver en effektiv organisation og automatiserede processer at holde omkostningerne

Relaterede dokumenter
INNOVATION & FORENKLING

Generalforsamlingsprotokollat for ordinær generalforsamling i Lolland Energi Holding A/S den 20. maj 2019

-et effektivt år i forandring

VAND OG SPILDEVAND LOKALT

Indholdsfortegnelse. 2.1 Rammerne Implementering af ejerstrategi Hvad nåede vi i Sikker drift... 12

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende separatkloakering af Fuglsevej og Møllevej i Fuglse 22. juli 2015 Råhavegård

Formandens orientering om driften i det forløbne år til brugermødet den 29. maj 2017

FREMSYNET FINANSIERING. SK Forsyning

Årshjul. Generalforsamling. Januar December. Februar. Marts. November. April. Oktober. September. Maj. August Juli. Juni

Ordinær Generalforsamling Grindsted Vandværk

Lolland Forsyning A/S

Generalforsamling 18. maj 2015

Næstved Kommunes ejerstrategi for NK-Forsyning A/S

Ordinær Generalforsamling Grindsted Vandværk

VELKOMMEN SOM KUNDE I HORSENS

Næsby Vandværk A.m.b.a.

Uddrag af. Årsrapport. for 1. juni maj Forslag til. Budget. for regnskabsåret 2015/16. CVR-nr


Steno Group IVS. Drosselvangen Farum. Årsrapport 1. oktober september Årsrapporten er godkendt den 25/01/2018

Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand

VAND OG SPILDEVAND LOKALT

Hvad er prisen på dit vand?

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

SAMN FORSYNING DRIKKEVAND. Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn.

SAMN FORSYNING DRIKKEVAND. Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn.

Notat til møde i økonomiudvalget i Assens Kommune den 19. februar 2018 vedrørende godkendelse af spildevandstakster.

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne

Kloakering i det åbne land

Indhold. Projektkataloget Spildevand. Vand. Varme. 1. Generelle effektiviseringer. 2. Rent badevand i Slotsbryggen 2020

VESTER SKERNINGE VANDVÆRK MADS HANSENSVEJ V.SKERNINGE

TTC ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2015

Din klima- og miljøpartner Strategi

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup

Ejererklæring for Lolland Energi Holding A_S koncernen Godkendt af BYR

Middelfart Spildevand A/S deltager i DANVAs benchmarking på spildevandsområdet.

HALD BY OG OMEGNS VANDVÆRK a.m.b.a. ÅRSRAPPORT 2016 BUDGET

Solrød Vandværk a.m.b.a.

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni 2015

NORDIC BUSINESS CENTER ApS

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup

Indhold. Udgiver: Udgivelse: Titel Foto:

VELKOMMEN SOM KUNDE I ODDER

VELKOMMEN SOM KUNDE I ODDER

Bestyrelsesmøde 10. juni 2016

TTC ApS. Roholmsvej Albertslund. Årsrapport 1. januar december 2016

Rothbuhr Johnson Holding IVS

Næsby Vandværk A.m.b.a.

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup. Dirigent

Andelsselskabet Nyskole Vandværk CVR-nr Resume af årsregnskab 2016

Det bedste vand kommer fra hanen

Velkommen til Borgermøde vedrørende separatkloakering og renovering af vandledninger Østervang-Refshalevej-Ved Stadion-Leonora Christinas Vej. 28.

RÅBALANCE Røstofte Vandværk A.m.b.a. SIDE: 1 UDEN OPDATERING PR

Øvrige omsætningsposter er indregnet på baggrund af skøn,bl.a. under hensyntagen til tidligere års realiserede tal.

INDHOLD. Regnskabskommentar 3. Resultatopgørelse 4. Balance, Aktiver 5. Balance, Passiver 6. Hoved- og nøgletal 7

PN1 HOLDING IVS. Lemnosvej København S. Årsrapport 1. januar december 2018

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015.

HALD BY OG OMEGNS VANDVÆRK a.m.b.a. ÅRSRAPPORT 2017 BUDGET

Klik her for at læse forklaringer til de enkelte punkter på årsafregningen

Uddrag af. Årsrapport. for 1. juni maj Forslag til. Budget. for regnskabsåret 2016/17. CVR-nr

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

BRDR. BJØRN ApS. Holbergsgade Slagelse. Årsrapport 1. oktober september 2016

Sammenlægning af. Asserbo Vandværk og Baunehøj Vandværk

CAFETERIE-SELSKABET ApS

Danvas grønbog om Fremtidens vandsektor

Andelsselskabet Tarup Vandværk. CVR-nr

Ringsted Forsyning A/S

Spildevandsplan Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2

Vestegnens Rens & Vask ApS

Roslev Andels Vandværk

Syddjurs Spildevand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus

FORBRUGEREN OG DEN DIGITALE OMSTILLING I FJERNVARME- SEKTOREN. Martin Salamon Cheføkonom

First North Meddelelse nr august 2014

Indhold. Side. 3 Foreningsoplysninger. 4 Beretning. 5 Forening inklusiv Hjælpefond - Resultatopgørelse. 6 Balance - Aktiver. 7 Balance - Passiver

Årsberetning.

Andelsselskabet Tarup Vandværk

Johan Juul Holding IVS

INVESTERINGER OG ASSET MANAGEMENT I HERNING VAND. Benny Nielsen, Afdelingsleder Plan og Projekt Tlf.:

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj Beretning for år 2012.

HORSENS VAND VANDVÆRKER

Den grønne førertrøje

Roslev Andels Vandværk

Andelsselskabet Nyskole Vandværk CVR-nr

HT&S ApS. Anemonevej Hadsten. Årsrapport 1. januar december 2018

BARNEY'S MALERFIRMA A/S

Stampe Invest ApS. Nygårdparken Herning. Årsrapport 16. juni december 2016

3 Virksomhedens årsregnskab

Jensen's Jern & Emballage Handel ApS

Ejerens rolle og forventninger til vandselskabet Af hvem og hvordan drives fusions- og samarbejdsprocesserne

Fra septiktank til fælles kloak

Fjernvarmen er tæt på dig

LOLLIPOP INVESTMENTS IVS

Traitsense IVS. Præstegårdsvej Agerskov. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er godkendt den 21/06/2018

Transkript:

Årsberetning 2013

Årsberetning 2013 2013 et effektivt år 2 2013 har, lige som de foregående år, stået i effektiviseringens tegn hos Lolland Forsyning. I 2013 er vi kommet et stort skridt videre med mange af de tiltag, der skal sikre, at vi kan holde omkostningerne nede og samtidig foretage de investeringer, der er nødvendige for at sikre fremtidens forsyning. Vores største udfordring er et lavt indtægtsgrundlag. Dels er Lolland Kommune sparsomt befolket, og dels er det gennemsnitlige vandforbrug pr. indbygger blandt landets laveste. Samtidig dækker vi et stort areal, der kræver et meget stort og vedligeholdelsestungt ledningsnet. Effektiviseringsprojekter Det kræver en effektiv organisation og automatiserede processer at holde omkostningerne nede, og i 2013 har vi gennemført flere effektiviseringsprojekter, som vi forventer at kunne høste resultaterne af i de kommende år: Vi deltager sammen med Lolland Kommune i et tværkommunalt projekt - strategisk energiplanlægning i Region Sjælland, der har til formål at understøtte kommunerne i planlægning af energisystemet, så mulighederne for energibesparelser og omstilling til mere vedvarende energi udnyttes på den samfundsmæssigt mest energieffektive måde. Vi har arbejdet intensivt med indførelse af et nyt geografisk informationssystem (GIS-system), som holder styr på den nøjagtige placering af alle rør, installationer og ledninger. I GIS-systemet håndteres alle forsyningens aktiver, og dermed værdier, på vores ledningsnet. GIS projektet har som mål, at effektivisere arbejdsgangene for opmåling, registrering og videregivelse af ledningsoplysninger. Samtidig har vi udviklet et nyt projektstyringssystem, som er et redskab til effektivt at håndtere økonomi og aftaler for anlægsprojekter. Ligger under prisloftet Vi er stolte af, at vi i den nationale benchmarking mellem forsyningsselskaberne i 2013 har formået at ligge under vores prisloft for vandselskaberne og været omkostningseffektive på vores drift. Vi har effektiviseret mere end Konkurrencestyrelsen har krævet af os. Kundeservice og arbejdsmiljø Men selv om effektivisering er vores største fokusområde, er det ikke det eneste område, vi har beskæftiget os med i 2013. For os i Lolland Forsyning er det afgørende at have en god kundeservice og et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, engagement, fællesskab og rummelighed er i højsædet. Derfor har vi styrket dette område ved at etablere en ny tværgående funktion, der håndterer energirådgivning, kvalitetssikring og arbejdsmiljø.

3 Indholdsfortegnelse Organisation Vandforsyning Spildevand Fjernvarme Elforsyning Årsregnskab s. 4-5 s. 6-9 s. 10-13 s. 14-17 s. 18-21 s. 22-23

Årsberetning 2013 4 Udvikling for fremtiden Udvikling af fremtidens forsyningsvirksomhed er også et vigtigt område i Lolland Forsyning, og i 2013 har vi deltaget i flere udviklingsprojekter: Vi har leveret brint til Brintsamfundet i Vestenskov til el- og varmeproduktion, hvor formålet har været at lagre overskudsel fra vindmøller og solceller. Vi er part i projektet Nationalt Vandtestcenter, hvor vi stiller vores tekniske anlæg (vandværker, renseanlæg og ledningsnet) til rådighed, så virksomheder kan teste deres produkter i fuld skala. Vi har også tidligere stillet faciliteter til rådighed for private virksomheders test - blandt andet test af spildevandsrensning med alger. Herudover har vi indgået en aftale med Femern A/S om levering af vand og bortledning af spildevand i de syv år, byggeriet varer, lige som vi har indgået en aftale med Lolland Kommune om servicering af gadelys og trafiklys i en del af kommunen. Vi har også i 2013 kunnet konstatere, at vores kunder tager vores nye tiltag til sig. På alle vores områder har vi lanceret en sms-service, hvor man som kunde kan få besked, når der er driftsforstyrrelser i systemerne. Det har været en stor succes, og vi har fået mange positive tilbagemeldinger på vores sms-services. Klagesag mod SKAT Da de kommunale forsyningsaktiviteter i 2007 blev udskilt fra Lolland Kommune som selskaber, medførte det, at alle anlægsaktiver så som bygninger, rørledninger og renseanlæg skulle værdisættes. Denne værdisætning var kompliceret, da der ikke fandtes fortilfælde af køb og salg af eksempelvis renseanlæg og dermed var det ikke entydigt at vurdere prisen. SKAT valgte i 2011 at nedvurdere anlægsaktiverne væsentligt for Lolland Vand A/S og Lolland Spildevand A/S og har efterfølgende gjort det samme for en meget stor del af de danske forsyningsselskaber. Nedvurderingen har potentielt den betydning, at en lang række forsyningsselskaber vil være nødt til at hæve priserne en hel del for at kunne betale skat til Staten. Derfor valgte et større antal forsyningsselskaber, herunder Lolland Forsyning, sammen med brancheforeningen DAN- VA, at indklage SKATs afgørelse til Landsskatteretten, hvor sagen nu er afgjort til SKATS fordel. Lolland Forsyning arbejder, sammen med DANVA og de øvrige forsyningsselskaber, på en reaktion på Landsskatterettens dom. I det følgende kan du læse meget mere om årets begivenheder, tiltag og projekter inden for vores fire områder: Vand, spildevand, fjernvarme og el. God læselyst! Henning G. Rasmussen bestyrelsesformand Mette Obel Jepsen direktør

Organisation Det man i daglig tale kalder Lolland Forsyning består af i alt seks selskaber. Et ejerselskab (Lolland Energi Holding A/S), et serviceselskab (Lolland Forsyning A/S) og fire driftsselskaber, nemlig Lolland Vand A/S, Lolland Spildevand A/S, Lolland Varme A/S og Nakskov Elnet A/S. Alle medarbejdere i Forsyningen er ansat i serviceselskabet. De enkelte medarbejdere registrerer deres tid i det selskab, hvor de udfører arbejdsopgaver. På den måde bliver arbejdskraften mere fleksibel på tværs af de enkelte selskaber. Ledelse Ledelse: Mette Obel Jepsen, direktør Peder Lyngby Sørensen, projektchef Lene Baltzer Reimers, sekretariatschef Søren Gertsen, driftschef Erik Rex Christensen, økonomichef Michael Jacobsen, elforsyningschef 5 Bestyrelsemedlemmer Bestyrelsesmedlemmer: Henning G. Rasmussen (O), formand Henning A. Rasmussen (V), næstformand Marie Louise Friderichsen (C) Poul Erik Ibsen (A) Søren Blumensaadt (V) Jesper Kristensen medarbejdervalgt i Lolland Forsyning A/S og Lolland Energi Holding A/S Annette Lützen medarbejdervalgt i Lolland Forsyning A/S og Lolland Energi Holding A/S Susanne Henningsen medarbejdervalgt i Lolland Forsyning A/S og Lolland Energi Holding A/S Kurt O. S. Hansen forbrugervalgt i Lolland Vand A/S og Lolland Spildevand A/S Benny Hermann forbrugervalgt i Lolland Vand A/S og Lolland Spildevand A/S

Årsberetning 2013 : Vandforsyning 6 Vandforsyning I Danmark er det en selvfølgelighed: Hver eneste dag, når vi åbner for vandhanen, strømmer der rent drikkevand ud af den. Vand, som er fri for bakterier, forurening og kemikalier fra rensning. Grundvandet er en begrænset ressource på Lolland og derfor noget, vi skal passe ekstra meget på. Hos Lolland Vand A/S er det vores mål, at rent drikkevand og en høj forsyningssikkerhed fortsat skal være en selvfølgelighed for vores kunder også langt ind i fremtiden. Og det er noget, vi arbejder hårdt for hver eneste dag. Stort ledningsnet Vores største udfordring er, at vi har et lille kundegrundlag på grund af et lavt befolkningstal, mange sommerhuse med lavt vandforbrug og kun få industrikunder med større vandforbrug. Samtidig er vores kunder blandt landets bedste, når det handler om at spare på vandet og de bor langt fra hinanden, så vi har rigtig mange kilometer vandledninger i jorden for at nå ud til alle.

Vandforsyning 7 Rent vand er en ressource, vi skal passe godt på

Årsberetning 2013 : Vandforsyning Vandforsyning 8 Det betyder, at vi skal vedligeholde et stort ledningsnet, samtidig med at vores indtægtsgrundlag er blandt landets laveste. Det er en kombination, som desværre giver høje vandpriser. Mindre vandspild Et udbredt ledningsnet medfører en større sandsynlighed for vandspild. Blandt andet derfor har vi etableret sektionering af ledningsnettet. Det betyder, at det er delt op i områder, så vi både kan styre vandgennemstrømningen bedre og samtidig overvåge, om der er lækage og vandspild. Vi forventer, at det vil medføre så stort et fald i vandspildet, at det svarer til vandet fra to boringer. Samtidig har vi sammen med en større grundejerforening etableret overvågede vandmålere i flere ejendomme for at kunne opdage vandspild hurtigere. Dette arbejde fortsætter vi i årene fremover. Herudover har vi startet projektet Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed i 2013 og er i dag i gang med at indføre en række procedurer, der skal sikre rent drikkevand til kunderne i fremtiden. Kvalitetssikringssystemet opfylder kravene i ISO 22.000, der anvendes inden for levnedsmiddelområdet. 10,5 kilometer nyanlagt ledning i 2013 Lolland Vand forsyner 50% af kunderne i Lolland Kommune Vi har i 2013 haft stort fokus på at rådgive erhvervsvirksomheder og landbrug om tiltag, der kan forhindre indsugning af forurenet vand til ledningsnettet. Dette er også et område, vi vil have fokus på i de kommende år. Effektiv drift Det kræver en særdeles effektiv drift at få enderne til at nå sammen med få kunder med et lavt vandforbrug og et stort ledningsnet. Vi er stolte af, at det er lykkedes os at effektivisere endnu mere, end Konkurrencestyrelsen har krævet i forhold til den landsdækkende benchmarking på området. Det har blandt andet betydet, at forbrugerprisen har ligget under den pris, vi har lov til at opkræve i 2013 (prisloftet), samtidig med at vi har foretaget investeringer i ledningsnettet for blandt andet at sikre et lavere vandspild fremover. Aftale med Femern A/S I 2013 indledte vi forhandlingerne med Femern A/S, om levering af vand til Femern Bælt byggeriet. Det betyder, at vi i de kommende år skal etablere en del nye drikkevandsboringer, råvandsledninger og transportledninger for at kunne levere de cirka to millioner kubikmeter vand, byggeriet forventes at bruge i løbet af de syv år, det tager. Der er tale om en forholdsvis stor investering, men vores vandkunder kommer på ingen måde til at skulle betale for denne aftale, idet Lolland Vand A/S, som en del af den indgåede aftale, holdes skadesfri i forhold til de ekstra udgifter.

Forsyningsområde for Lolland Vand A/S 9

Årsberetning 2013 : Spildevand Gennemsnitsforbruget for vores kunder er 94m 3 Det er ca. 1/2 af hvad andre forsyningsselskabers kunder bruger Spildevand 10 I 2013 afregnede Lolland Spildevand A/S 1,71 millioner kubikmeter spildevand for vores kunder. I alt behandlede vi 4,12 millioner kubikmeter spildevand på vores renseanlæg. Årsagen til at vi behandler så mange kubikmeter på renseanlæg, skyldes primært de store fælleskloakerede områder, hvor regnvandet ledes til det samme system som spildevandet. Transport og rensning af de 4,12 millioner kubikmeter spildevand kostede i alt 92,3 millioner kroner, og dermed ligger vi omkostningsmæssigt i den lave ende, når vi sammenligner os med andre spildevandsselskaber i Danmark. Det er vi tilfredse med, for med et ledningsnet på mere end 1.000 kilometer har vi store udgifter til vedligehold og drift, sammenlignet med kommuner, der er mere tætbefolkede. Samtidig ligger vores investeringsniveau højt, fordi det kræves af os, at vi skal sikre endnu renere spildevand og samtidig sikre Lollands beboere mod oversvømmelser som følge af klimaforandringerne. Færre og bedre renseanlæg De 65 renseanlæg, vi har i drift i dag, skal i fremtiden skæres ned til seks moderne og effektive anlæg med høj rensegrad. Det kræver dels etablering af flere pumpestationer og tryksatte rør i det åbne land, og dels kræver det en langt højere grad af separering af regnvand og spildevand. Separering betyder at regnvandet udledes lokalt til vandløb, og at kun spildevandet skal pumpes den lange vej til et renseanlæg. Nedlæggelse af renseanlæg kræver, at kommunen giver påbud til grundejerne og følger op på, at omkoblingerne foretages.

Spildevand 11 Kloakering er et af de største fremskridt for folkesundheden i menneskets historie

Årsberetning 2013 : Spildevand Spildevand 12 55,5 kilometer nyanlagt ledning i 2013 I 2013 har vi igangsat nedlæggelse af Holeby Renseanlæg, som vi forventer at tage ud af drift i 2014. Samtidig er vi i gang med at udbygge Rødby Renseanlæg, så det er klar til den ekstra belastning, når Femern Bælt byggeriet går i gang. Ombygning af Horslunde Renseanlæg er påbegyndt for at sikre, at det spildevand der kommer fra kloakeringen af det åbne land på Nordlolland kan renses. Vi har etableret fjernovervågning af Hunseby Strand Renseanlæg, så det nu kan køre uden fast bemanding. Klimaregn Alt tyder på, at den voldsomme klimaregn vil tiltage i de kommende år, med overbelastning af kloaknettet og oversvømmelser til følge. Derfor har vi fortsat stort fokus på at nedbringe risikoen, blandt andet gennem separering af regn- og spildevand gennem kloakseparering. I 2013 gennemførte vi et kloaksepareringsprojekt i Rødby. 65 renseanlæg er en omkostningstung danmarksrekord Samtidig samarbejder vi tværgående med andre spildevandsselskaber om at dele viden og metoder til forhindring af oversvømmelser. Renere spildevand Der er i dag flere områder i Lolland Kommune, hvor spildevandets renhed skal forbedres. Dels har vi en række renseanlæg med for lav renseklasse, som vi skal have nedlagt, og dels har vi i landområderne en del husstande, som slet ikke er tilsluttet kloaknettet. Der ligger fra staten et krav om, at disse husstande i de kommende år enten skal tilsluttes kloaknettet, eller på anden vis have forbedret deres spildevandsrensning, så det ikke belaster sårbar natur. Disse krav er indarbejdet i Lolland Kommunes spildevandsplan. Aftale med Femern A/S I 2013 indledte vi forhandlingerne med Femern A/S, om bortledning af spildevand fra Femern Bælt byggeriet. Det betyder, at vi i de kommende år skal etablere en del nye kloakledninger og udbygge Rødbyhavn renseanlæg, for at kunne håndtere de cirka 250.000 kubikmeter spildevand om året, i de syv år byggeriet forventes at vare. Der er tale om en forholdsvis stor investering, men som en del af den indgåede aftale, holdes Lolland Spildevand A/S delvis skadesfri i forhold til de ekstra udgifter.

Forsyningsområde for Lolland Spildevand A/S 13

Årsberetning 2013 : Fjernvarme 14 Fjernvarme 2013 blev året, hvor vi i Lolland Varme A/S nåede en vigtig milepæl: Vi afsluttede vores tiårige plan om at udbygge vores fjernvarmenet i Nakskov. Det betyder, at vi nu har et bæredygtigt kundegrundlag med tilslutningsmulighed for 95 % af bygningsmassen inden for Nakskovs bygrænse. Det har givet os et endnu lavere prisniveau i forhold til alternative opvarmningsformer, og samtidig har andelen af kunder, der undervejs i projektet valgte at tilslutte sig fjernvarmenettet været en del højere, end vi først havde regnet med. Da vi startede projektet i 2003 var 1.985 husstande tilsluttet fjernvarmenettet, og vi forventede, at når vi var færdige, ville vi have 3.057 husstande. I dag leverer Lolland Varme A/S fjernvarme til 4.215 husstande i Nakskov og 457 husstande i Søllested.

Fjernvarme 15 Energibesparelserne skal være blivende og synliggøres

Årsberetning 2013 : Fjernvarme Fjernvarme I 2013 blev landsbyen Branderslev tilsluttet fjernvarmeledningsnettet efter henvendelse fra borgerne i området. Dette område var ikke med i den planlagte udbygning, men den store opbakning gjorde det muligt at gennemføre projektet. Fjernaflæste målere I forbindelse med udbygningen af fjernvarmenettet har vi samtidig installeret fjernaflæste målere hos alle nye kunder. Der er udvalgt nogle afgrænsede områder, hvor der ligeledes bliver installeret fjernaflæste målere. Lavere priser Herudover blev 2013 også året, hvor vi kunne afslutte sammenlægningen mellem Lolland Varme A/S i Nakskov og Lolland Varme A/S i Søllested. Det har betydet, at vi har kunnet høste en række stordriftsfordele, som blandt andet har gjort, at et gennemsnitshus i Søllested har opnået et årligt fald i varmeprisen på knap 2.500 kroner. 16 5,4 kilometer nyanlagt ledning i 2013 138 nye kunder i 2013 Fortsat udbygning og renovering I 2014 vil vi i Lolland Varme A/S fortsat udbygge fjernvarmenettet med stikledninger til nye kunder. Samtidig fortsætter vi renoveringen af både vores anlæg og vores ledningsnet for fortsat at sikre en optimal drift og dermed billig fjernvarme til kunderne. 4672 kunder i alt Lolland Fjernvarme er 100% CO2-neutral

Forsyningsområde for Lolland Varme A/S 17

Årsberetning 2013 : Elforsyning 18 Elforsyning Nakskov Elnet A/S driver og servicerer elnettet i Nakskov området det vil sige ledningsnet, målere og andet udstyr, mens elselskaberne på det frie elmarked leverer strømmen til de enkelte kunder. I 2013 blev der leveret omkring 85 millioner kwh til omkring 8.500 kunder gennem vores elnet, og vores omsætning blev en smule højere end i 2012, og det er et resultat, vi er tilfredse med. Men selv om vi konstant arbejder på at effektivisere driften til gavn for vores kunder, har vi også fokus på den service, vi leverer til vores kunder. Vores kunder skal hurtigt og nemt kunne komme i kontakt med os, når de har brug for det og opleve at få en god og positiv service, uanset om man er privatkunde eller erhvervskunde. Effektivitet og solcelleparker Et andet vigtigt fokusområde er øget energieffektivitet, hvor vi i Nakskov Elnet tilbyder rådgivning til både privatkunder og virksomheder i forhold til mere effektiv udnyttelse af elektriciteten. Det er et område, vi har et tæt

Elforsyning 19 Hos os kan man få råd og vejledning om, hvordan man sparer på strømmen

Årsberetning 2013 : Elforsyning Elforsyning 20 samarbejde med vores erhvervskunder på, lige som vi har opmærksomheden rettet mod mere grønne energiformer. Blandt andet har vi i 2013 indgået en aftale med private investorer om at drive to store solcelleparker i Lolland Kommune. Bedre konkurrence I 2012 vedtog Folketinget, at der skulle indføres en engrosmodel på elforsyningsområdet, og at den skal træde i kraft 1. oktober 2014. Tidsfristen er i mellemtiden blevet rykket til den 1. oktober 2015. Formålet med at etablere en engrosmodel for elmarkedet er dels at fremme konkurrencen og dels at sikre, at man som elkunde modtager én, samlet regning via sin elhandler. Det betyder, at man som elkunde kun får én elregning også selv om man har valgt en elhandler, der ikke er i samme koncern som det selskab, der driver det SMS-service Lolland Forsyning har indført en sms-service, så du som forbruger kan få direkte besked på sms, når der sker noget, som berører dig. Det kan for eksempel være, når vi er nødt til at lukke for vand, varme eller strøm på grund af en reparation eller hvis der sker andre driftsforstyrrelser, som berører dig. Du kan tilmelde dig vores sms-service ved at gå ind på vores hjemmeside www.lollandforsyning.dk Fremtiden er digital Med app en MinForsyning kan du nemt holde styr på dit forbrug og indberette aflæsninger. Du kan downloade app en minforsyning via itunes/appstore eller via GooglePlay. Er du nysgerrig? Scan koden her: iphone/ipad Til Android lokale elnet. Det bliver elhandlerens ansvar at afregne både med netselskaber som Nakskov Elnet og med øvrige leverandører. Engrosmodellen bygger på en database, der samler alle oplysninger om danskernes elforbrug et centralt og uafhængigt sted. Databasen skal servicere elselskaberne med de oplysninger, der er nødvendige for at gøre det lettere for kunderne at skifte elhandler. For Nakskov Elnets kunder bliver der ikke tale om nogen stor omvæltning, når Engrosmodellen træder i kraft, da alle forhold omkring afregning med vores kunder siden 2002 er blevet håndteret af SEAS-NVE Strømmen. Og det vil fortsætte, indtil elhandelsselskaberne tager over 1. oktober 2015.

Forsyningsområde for Nakskov Elnet A/S 21

Årsregnskab 2013 (alle beløb er i 1.000 kr.) Resultatopgørelse Lolland Vand A/S Lolland Spildevand A/S Renseanlægget Hunseby Strand ApS Lolland Varme A/S Nakskov Elnet A/S Lolland Forsyning A/S Lolland Energi Holding A/S Koncernen 2013 Koncernen 2012 Omsætning 38.127 107.317 6.963 67.172 21.773 1.308 6.151 248.809 252.233 Omkostninger -29.294-85.491-6.975-61.036-20.816-1.926-15.131-220.668-216.736 Resultat af primær drift 8.833 21.826-11 6.136 956-619 -8.980 28.140 35.497 Indtægter af kapitalandele 0 0 0 0 0 0 0 0 710 Resultat før finansielle omkostninger 8.833 21.826-11 6.136 956-619 -8.980 28.140 36.207 Finansiering netto -2.766-7.463 11-4.379-115 619 44-14.047-10.958 Resultat før skat 6.067 14.363 0 1.758 842 0-8.936 14.093 25.249 Skat af årets resultat -1.517-3.591 0-439 -210 0 0-5.756-6.385 Årets resultat 4.550 10.772 0 1.318 631 0-8.936 8.337 18.864 Aktiver Immaterielle anlægsaktiver 0 0 0 0 0 54 0 54 2.079 Grunde og bygninger 25.522 26.902 10.316 43.889 21.549 178 128.356 126.529 Produktions- og distributionsanlæg 565.205 1.823.264 35.037 281.773 76.072 1.162 0 2.782.511 2.663.091 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 1.209 1.348 67 589 881 3.607 8.745 16.446 18.402 Materielle anlægsaktiver under opførelse 13.193 115.418 4.716 21 2.250 0 0 135.598 92.518 Materielle anlægsaktiver 605.128 1.966.932 50.135 326.272 79.203 26.318 8.923 3.062.911 2.900.540 Finansielle anlægsaktiver 27.075 0 0 0 0-27.075 0 4.617 Anlægsaktiver 605.128 1.994.007 50.135 326.272 79.203 26.371-18.152 3.062.965 2.907.236 22 Varebeholdninger 2.625 1.350 197 7.447 938 351 0 12.908 9.733 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 2.615 11.871 2.422 1.285 27.373 1.604 0 47.170 42.251 Øvrige tilgodehavender 31.878 56.108 922 23.610 5.275-11.824 7.722 113.690 103.913 Likvide beholdninger 6 16.950 636 11.526 7 15.739 8.536 53.399 39.461 Omsætningsaktiver 37.124 86.279 4.177 43.868 33.593 5.869 16.258 227.167 195.358 Aktiver 642.252 2.080.286 54.313 370.140 112.796 32.241-1.894 3.290.132 3.102.594 Passiver Egenkapital 516.450 1.628.121 49.228 104.636 69.851 20.047-8.092 2.380.241 2.351.367 Hensat til udskudt skat 27.474 126.642 0 3.244 4.786 549-2.739 159.956 154.392 Langfristet gæld 71.226 182.093 0 168.801 11.373 0 0 433.494 393.556 Leverandører af varer og tjenesteydelser 3.020 18.315 954 6.716 5.118 15.531 1.807 51.461 49.842 Anden kortfristet gæld 24.083 125.116 4.131 86.743 21.666-3.887 7.128 264.980 157.826 Kortfristet gæld 27.103 143.431 5.085 93.459 26.785 11.645 8.935 316.441 207.668 Gældsforpligtelser 98.329 325.523 5.085 262.261 38.158 11.645 8.935 749.935 596.835 Passiver 642.253 2.080.286 54.313 370.141 112.795 32.240-1.896 3.290.132 3.102.594

Årsregnskab 23 I forhold til landsgennemsnittet ligger vi omkostningsmæssigt rigtig fint på alle forsyningsområder

Lolland Forsyning Stavangervej 13 4900 Nakskov Telefon 72 30 11 11 forsyning@lollandforsyning.dk www.lollandforsyning.dk