EN RIGTIG FAMILIE. Mikkel Klein & Henning Rasmussen

EN RIGTIG FAMILIE Mikkel Klein & Henning Rasmussen

2 EN RIGTIG FAMILIE

EN RIGTIG FAMILIE EN RIGTIG FAMILIE 3

4 EN RIGTIG FAMILIE

INDHOLD Intro til En rigtig familie... side 09 Sådan opstod kernefamilien... side 12 Rids over familiens udvikling de sidste 50 år... side 13 Udvalgte tal om familier i Danmark... side 15 Intro til familien Reseke... PORTRÆT:»Mon ikke vi sidder her om 20 år også?«... side 16 side 18 Lars Barfoed:»Der er ikke nogen familieformer, der er bedre end andre. Men det er nu bedst for et barn at have både en mor og en far«... side 26 Intro til familien Anker... PORTRÆT: Mor og mammi i præstens gamle bolig... side 28 side 30 EN RIGTIG FAMILIE 5

Vi har brug for melodien i familien - interview med psykologerne Lars Dencik og Allan Westerling... side 36 Ord om familien... side 38 Anne Marie Helger:»Det er så lamt i roen, at folk er så uselvstændige«... side 40 Intro til familien Balleby... PORTRÆT: Når masterplanen må laves om... side 41 side 43 Vi har krav på lykken - interview med sociologen Emilia van Hauen... side 47 Michael Kvium:»Familien er et meget alvorligt valg«... side 49 Intro til familien Azad-Ahmad... PORTRÆT: Man skal holde ud og holde sammen... side 50 side 52 Camilla Miehe-Renard:»Den rigtigste familie i hele verden«... side 58 6 EN RIGTIG FAMILIE

Kjeld Holm:»Ægteskabet er ikke et tivoli det er et tugt- og forbedringshus«... side 59 Medieforsker: Sådan fremstilles familien på film og TV... Intro til single... PORTRÆT: Single... Psykolog: Hvad er det for en trang, der ligger i os til at stifte familie?... Globetrotter:... Intro til familien, der er flyttet i kollektiv... PORTRÆT: Når flere familier bor under samme tag... Stand up-komiker:... Imam:... Intro til adelig familie... PORTRÆT: Når familienavnet forpligter... Livsstilsekspert: Hvordan iscenesætter danskerne deres familieliv?... Sanger:... Intro til karrierepar uden børn... PORTRÆT: Når karrieren prioriteres over familien... side side side side side side side side side side side side side side side xx xx xx xx xx xx xx xx xx xx xx xx xx xx xx Fremtidsforsker: 6 tendenser for fremtidens familier... Præsentation af forfatterne... side 60 side 65 EN RIGTIG FAMILIE 7

8 EN RIGTIG FAMILIE

INTRO Prøv en gang at lukke øjnene og forestil dig en rigtig familie. Hvad ser du? Et idyllisk hus, et gammelt æbletræ, to lyshårede børn, der griner? Ser du evig sommer, hjemmelavet limonade og en logrende hund? Eller hvad med et hvidt stakit, en nabosnak over hækken, en håndbajer og grillduft fra Weberen? Idéen om den evigt lykkelige familie stortrives herhjemme i disse år. Nogle danskere lever da også et liv med lyshårede børn og nabosnak over hækken. Men mange af os lever på alle mulige andre måder. For hvad er en rigtig familie? Der kan ikke være nogen tvivl om, at familien som institution er mere i fokus nu, end den har været i mange år. Og med familien menes der i denne sammenhæng kernefamilien med det hvide stakit og limonaden, for selvom langt fra alle lever på den måde, debatteres familien ofte ud fra en utopisk forestilling om, at vi ikke har rykket os ét skridt siden 50 ernes forstadsidyl. Dermed ignorerer vi fuldstændig det faktum, at 50 ernes familiemønster blot var en parentes i historien. Det prøver denne bog at gøre op med. Formålet er at stille en tidsdiagnose på, hvordan familien som institution ser ud og har det i dagens Danmark. Denne bog sætter fokus på familierne i Danmark i dag. Dem er der lige omkring 3 millioner af, og derfor formentligt også lige omkring 3 millioner forskellige versioner af en rigtig familie. Du får ikke nogen endegyldige svar i denne bog på, hvad der er en rigtig familie. Der findes nemlig ingen opskrift. For selvom det altoverskyggende ideal herhjemme handler om far, mor og børn, kan familie også gøres på alle mulige andre måder. EN RIGTIG FAMILIE Drømmen om kernefamilien er levende som aldrig før, siger sociologen Emilia van Hauen her i bogen. I fjernsynet bombarderes vi med programmer, der handler om, hvordan vi skal få denne (kerne)familiemæssige drøm til at gå i opfyldelse. Vi kan lære, hvordan vi opdrager vores børn. Vi kan lære, hvordan vi skal indrette os i vores familiære lykke (med eller uden Feng shui). Og når vi har lært det, kan vi lære, hvordan vi laver mad til vores familie i vores nyindrettede samtalekøkkener, og vi kan endda også 9

lære, hvordan vi gør rent efter os. For blot få år siden var singletilværelsen sagen. Vi skulle alle sammen oprette profiler på datingsider på internettet, og i fjernsynet var Venner og Sex and the City megasucceser. Det var sejt at være single. Man kunne drikke cocktails og købe nye sko, eller få sig et utal af uforpligtende seksuelle oplevelser. Men med ét stoppede disse serier i fjernsynet. De fire singlepiger fra Sex and the City slog sig ned med hver deres mand i allersidste episode, og i Venner var der en øredøvende larm af babyskrål og bimlende kirkeklokker, inden serien lukkede ned. Selv den uheldige alenepige Bridget Jones fik sin drømmefyr i enden, og med en syngende lussing kunne hele verdens singler lære, at det der med cocktails og nye sko altså kun er sjovt, indtil den eneste ene dukker op, og man kan finde den sande lykke. Familielivet er nu det bedste. Og i dag betragtes singler lidt som nogle stakler, der bare må gå rundt og vente på, at det der med morgenkvalme og babymos også bliver virkelighed for dem en dag. Også fra politisk side er familien i høj grad i fokus. I august 2004 kom et helt nyt ministerium til verden i Danmark. Ministeriet for Familie- og forbrugeranliggender. 53 medarbejdere flyttede ind i fuldstændigt nyistandsatte lokaler lige overfor Christiansborg. Nu skulle regeringen vise os, at familielivet lægger dem meget på sinde. Så selvom budgetterne ikke er prangende og de politiske resultater er til at overse (eksempelvis nedsættelse af taksterne på institutionspladser og forsøg med tilskud til parterapi), så er signalet langt fra til at tage fejl af. I denne bog kan du læse, hvad den nuværende familieminister, den konservative Lars Barfoed, mener, er en rigtig familie. Og sikkert ikke så overraskende, vil han ikke stemple nogen familier som værende forkerte. Men far, mor og børn-modellen går man aldrig helt galt i byen med. Denne bog er ikke ment som nogen kritik af kernefamilien som institution, men snarere som en statusrapport og et oplæg til debat. Bogen har til hensigt at tegne et tidsbillede af danskernes familier lige nu på godt og på ondt. God læselyst Henning Rasmussen og Mikkel Klein, Århus, januar 2006 10 EN RIGTIG FAMILIE

EN RIGTIG FAMILIE 11

EN KERNEFAMILIE OPSTÅR Kernefamilien blev født blandt velhavende storkøbmænd i handelsborgerskabet efter reformationen i 1536. Før overklassen begyndte at leve sammen som mand og kone med børn, boede langt de fleste danskere i storfamilier, hvor flere generationer var samlet under samme tag, og der var ikke noget, der hed privatliv. Man havde fælles rum, hvor alt lige fra spisning til sex foregik - ofte med andre tilstede. Kernefamilien introducerede private rum i boligen, og børn fik lov til at bo hjemme, mens de gik i skole i stedet for at blive sendt på kostskole. Gennem de følgende århundreder spredte kernefamilien sig til alle sociale lag i samfundet, indtil den i 1800-tallet var den mest almindelige måde at leve sammen som en familie på. Samtidig mistede slægten dominans over kærligheden, og efterhånden kunne unge vælge samlever ud fra kærlighed og forelskelse - i stedet for at lade slægten bestemme, hvem man skulle gifte sig med. Kernefamilien anno 2006 er ikke meget anderledes end kernefamilien i det 19. århundrede, selvom der i dag er kommet en stribe nye familieformer til. Vi stifter familie ligeså sent, har de samme bånd mellem generationerne og vælger partner fra samme sociale lag som os selv. (Kilde: Socialforskningsinstituttet) 12 EN RIGTIG FAMILIE

RIDS OVER FAMILIENS UDVIKLING DE SIDSTE 50 ÅR 1950 erne: I 1950 erne er rollefordelingen i hjemmene sådan, at manden er den udearbejdende forsørger, mens kvindens arbejdsplads er i hjemmet. Unge piger bliver opdraget til ægteskab, så de kan stå for hjem og husholdning. Samtidig bliver fritid et populært begreb, og forbrugslån bliver et udbredt fænomen, der gør, at familien kan købe husholdningsmaskiner og få tid til overs. I 1950 erne kommer de store årgange, som er født i optimismen lige efter krigen. Ungdommen bliver efterhånden en selvstændig gruppe, som skal tages alvorligt, og får etiketten teenagers. Nye ord i 50 erne: Kernefamilie (1956) 1960 erne: 1960 erne er hippiernes og oprørernes årti. Cowboybukser bliver allemandseje, og de signalerer lighed mellem kvinder og mænd. Unge begynder at eksperimentere med familieliv, sex og måden at bo sammen på. Flere unge tager en uddannelse også kvinder, som begynder at indtage arbejdsmarkedet. Det bliver starten på en radikal ændring af rollefordelingen i kernefamilien. Nye ord i 60 erne: Eneforsørger (1963), storfamilie (1967), single (1969) 1970 erne: I 1970 erne er kernefamilien under hård beskydning. De rebelske unge mener, at rollerne for forældrene og børnene er fastlåste, og at man isolerer sig fra andre mennesker. Kollektivet, som er en moderne form af middelalderens storfamilie, bliver mange unges familievalg. Flere par lever sammen uden at blive gift som et antiautoritært oprør mod ægteskabet som samlivsform. Nye ord i 70 erne: Karrierekvinde (1970), alenemor (1971), familieterapi (1972), weekendfar (1975), deleforældre (1979) EN RIGTIG FAMILIE 13

1980 erne: Fra sidst i 70 erne og op gennem 1980 erne stiger antallet af skilsmisser til det højeste nogensinde - eller dobbelt så mange som i 60 erne. Fødselstallene falder markant, og begynder først at stige igen i slutningen af årtiet. Til gengæld bliver kvinderne ældre, inden de får børn. Stedfortræderfamilien, den sammenbragte familie, singlefamilien og eneforælder-familien bliver mere udbredte som moderne familieformer. Den første officielle registrering af et homoseksuelt parforhold i verden finder sted på Københavns Rådhus den 1. oktober 1989. Nye ord i 80 erne: Delebørn (1980), kvalitetstid (1986), registreret partnerskab (1988), homopagt (1989) 1990 erne: I 90 erne bliver de klassiske, romantiske kirkebryllupper populære igen. Man bliver ofte først gift efter flere års samliv, og mange lader et fælles barn døbe ved samme lejlighed. Individualisering er et af tidens buzzwords, hvor mig-kulturen kommer mere i fokus end vi-kulturen. Nye ord i 90 erne: Plasticmor (1991), singlebolig (1994), forhandlerbarn (1995), designerbarn (1997), bonusmor (1999), økobaby (1999), babybio (1999) Efter årtusindskiftet: Danmark har EU-rekord i vielser. Mens der i det samlede EU er 4,8 vielser pr. 1000 indbyggere, så ligger tallet i Danmark på 6,9 pr.1000 indbyggere. Til gengæld er danskerne også det folkefærd, der bliver skilt næstmest i EU. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende stiger til over 30 år, hvor den for 25 år siden var nede på 26,8. Kvinder holder i gennemsnit 278 dages orlov efter fødslen, mens mænd holder 19 dage. Nye ord efter årtusindskiftet: Samtalekøkken (2000), netdating (2000), servicebarn (2000), curlingforældre (2000), tweenager (2002), speeddating (2003) 14 EN RIGTIG FAMILIE

DANSKE FAMILIER I TAL 25 % andelen af danskere, der er gifte eller samlevende og har 2 børn eller flere 22 % andelen af danskere, der lever i parforhold uden hjemmeboende børn 26 % andelen af singler i Danmark 6 % andelen af eneforsørgere i Danmark (Kilde: 2005-tal fra Danmarks Statistik) EN RIGTIG FAMILIE 15

INTRO TIL FAMILIEN RESEKE Kernefamilien er fantastisk til at producere børn. I Danmark bliver langt de fleste nyfødte til i forhold, hvor mor og far bor sammen. I de sidste 25 år er der blevet flere enlige og papirløse forhold herhjemme, men ægteskabet med eller uden børn er stadig den foretrukne måde at leve sammen på. Næsten halvdelen af alle 20-49 årige lever i et ægteskab. Til gengæld varede de danske ægteskaber i 2004 i gennemsnit kun 11,4 år. Den største risiko for skilsmisse er i ægteskabets femte år, så myten om syv-årskrisen holder ikke i det virkelige liv. Hvis der er børn i forholdet, som der er i kernefamilien, har det større chance for at overleve. Ægtepar uden børn bliver oftere skilt end par med børn. Jan og Rikke Reseke har været sammen i snart 14 år, og har for længst passeret alle dystre profetier fra statistikerne. I den lille kernefamilie lever også børnene Naja og Lucas. Du kan læse deres historie på de næste sider. (Kilde: Danmarks Statistik) 16 EN RIGTIG FAMILIE

FAMILIEN RESEKE Rikke, 31 år Lucas, 6 år Naja, 3 år Jan, 38 år EN RIGTIG FAMILIE 17

PORTRÆT:»Mon ikke vi sidder her om tyve år også?«familien Reseke har det hele. Et solidt ægteskab, to børn, gode jobs, en rummelig bil og et landsbyhus i det sønderjyske. Livet er indrettet komfortabelt med nem adgang til de vigtigste fornødenheder, og drømmene er inden for rækkevidde Vi er i en lille by 20 minutters kørsel fra Lunderskov Station ved Kolding. Et sted, hvor man ikke låser bilen i indkørslen. Vi er helt derude, hvor der ikke er noget liv efter mørkets frembrud. I landsbyen Jordrup, hvor der ifølge Jan Reseke er det hele: Her er både en DK-tank, lokal brugs og børnehave - og hvad mere har man egentlig brug for? Hus nummer fire er ikke det største på vejen, men til gengæld er det næsten helt nyrestaureret. I køkkenet er der lys i ovnen og det dufter af lasagne i hele huset. Rikke Reseke på 31 skærer tomater, mens Jan på 38 sætter tyske dåse-colaer ind på spisebordet i spisestuen. Lucas på seks sidder i sofaen i stuen. Der er børnetime i fjernsynet. Hans lillesøster Naja på næsten tre har fået nye sko, der klikker som en fin dames, når hun går hen over gulvet.»vi er nok en kernefamilie med stort K,«siger Rikke. Roadhouse 1992, det er nytårsaften. Roadhouse var in-stedet i Kolding i starten af 90 erne. Det var her, man holdt til, længe før café latte og spejle på væggene gjorde sit indtog. På Roadhouse er der langborde af fyrretræ, håndbajere og øretæver i luften. I højttalerne brøler Gasolin om kap med Guns n Roses. Rikke er kun 18 år og lyshåret, da Jan på 26 spotter hende i baren. Han lyver og siger, at han er 23 og fortæller også, at han har en motorcykel. En Honda 900 kubik med stjernefælge. Rikke er solgt på stedet. Jan er tilflytter fra Sjælland. Hans forældre blev skilt, da han var tre år, og siden kom der en ny mand ind i moderens liv. Jans nye stedfar tog familien med til Jylland, da Jan var 15. Rikke er vokset op hos sine forældre og en søster i et parcelhus i Kolding. Jan og Rikke er ikke sammen længe, før de ved, at det skal være dem. Allerede i april 1993 18 EN RIGTIG FAMILIE

flytter de sammen, og Jan må langt om længe afsløre, at han i virkeligheden er tre år ældre, end han havde sagt i kampens hede nytårsaften. Nogle måneder senere drager de af sted på deres første ferie sammen. Det er sommer 1993. Turen går til København, hvor Jan og Rikke sejler på kanalerne, tager på Bakken og bor på vandrehjem. Jan viser sit barndomshjem frem for kæresten. Rikke sætter lasagnen ind på bordet. Ligesom alle andre dage, har hun også denne fredag været mor siden klokken 20 minutter i seks om morgenen. Naja har fundet tuscher og papir frem og sidder og maler ved spisebordet. Hun må bestemme, hvad de skal lege i børnehaven på mandag, så det forsøger hun at skrive på et stykke papir, men hun er trods alt kun næsten tre, så man skal nok vide, at der står gemmeleg på papiret. Familiens kat kradser på døren og tigger om at komme ud. Rikke hælder salaten op i en skål og sætter bestik i. I området, hvor familien Reseke bor, er der næsten kun kernefamilier. Lucas og Naja har masser af kammerater på samme alder lige om hjørnet. Her i Jordrup har de fleste børnefamilier 3-4 børn.»to børn, som man har de fleste andre steder i landet i gennemsnit, er nærmest unormalt hernede,«fortæller Rikke og smiler. Efter turen til København tager Jan og Rikke en beslutning. De vil spinke og spare, indtil de har råd til deres eget hus og kan flytte ud af lejligheden i Kolding. Der skulle dog gå næsten fem år, før Jan og Rikke en varm augustdag i 1998 kan lægge 565.000 kroner på bordet og skrive under på skødet til 125 kvadratmeter landlig idyl i en omegnskommune til Kolding.»Vores forældre har nok syntes, at huset var noget værre lort,«fortæller Jan,»men vi var helt vilde med det.«det er 1998. Jan har været ansat i TDC lige siden det hed Jydsk Telefon. Da begyndte han som buddreng. Han var 17 år. Siden er han avanceret til teletekniker, og meget af hans arbejde foregår på centralen eller ved at reparere forbindelsen hjemme hos folk. Han gik ud af 9. klasse med en ambition om at blive grafisk tegner, men de drømme faldt fra hinanden, og Jydsk Telefon tilbød en fast månedsløn med mulighed for forfremmelser. I mellemtiden bliver Rikke færdig med sin tre-årige HH på Handelsskolen i Kolding, og bagefter får hun læreplads på Kolding Kommune som kontorassistent. De køber huset på landet af en 70-årig EN RIGTIG FAMILIE 19

dame, der har gulvtæpper i køkkenet og ikke har brugt overetagen i 20 år. Det trænger til mange kærlige hænder, og Jan ved ikke meget andet, end hvordan en hammer ser ud.»jeg synes nu, du har klaret det ret godt. Den cadeau skal du have,«protesterer Rikke. Med to gode venners hjælp knokler Jan og Rikke i fem måneder for at gøre det forsømte hus til et hjem. Rikke har aldrig lært at lave mad hjemmefra, men da der pludselig er tre sultne håndværkere i huset, ser hun ingen vej udenom at finde kogebogen frem og komme i gang. Heller ikke selvom komfuret står i entreen, og parret sover i spisestuen. Da huset er tiptop i stand, er det som om der mangler noget i Jan og Rikkes liv. De bliver hurtigt enige om, at tiden er moden til en familieforøgelse. Den 27. november 1999 kommer sønnen Lucas til verden. En stor og velvoksen baby, og hospitalstasken var pakket i god tid, for Lucas blev født to uger for sent.»det var et helt godstog,«forklarer Rikke og laver fagter i luften. Rikke har altid haft en drøm om et stort hvidt bryllup, men med et nyrenoveret hus og en baby i klapvognen rækker pengene langt fra til den store hvide drøm. I stedet bliver det til en dybt hemmelig weekendtur til København, hvor Jan og Rikke bliver gift mellem klokken 11 og tre minutter over 11 den 22. marts 2001 på Københavns Rådhus.»Ja, ja, tillykke,«siger Rikke og beskriver vielsesritualet,»og så fik vi en rengøringsdame på rådhuset til at tage et billede af os i hall en.«de smiler begge to. Så er parret gift, men Rikke har stadig ikke opgivet den hvide drøm. Kort efter jul i 2002 bliver Naja født.»hvis alt skulle være perfekt, var det eneste, der var galt i vores liv på det tidspunkt, at vi fik Lucas, inden vi blev gift,«fortæller Rikke. Naja er ligesom Lucas en stor og velvoksen baby. Men hun er ikke helt så stille.»det var en rigtig skrigebasse, opdagede vi,«fortæller Rikke. I det lille hjem er der fredagsslik til ungerne, og de får lov at forlade bordet for at se Disney-sjov i fjernsynet. Jan rejser sig og stiller tallerkenerne ud i køkkenet. Rikke bliver siddende lidt, mens Jan sætter bestikket ind i opvaskemaskinen. I stuen børster Naja katten af sofaen, for nu skal hun se tegnefilm sammen med Lucas. Rikke får sit store hvide bryllup i sommeren 20 EN RIGTIG FAMILIE

2004. Det er i Jordrup kirke. En smuk kirke fra 1884, der troner over byen med sit majestætiske kobbertårn. Jan og Rikke vil holde et godt bryllup for et rimeligt budget. Rikke køber sin brudekjole i Vejle og hendes mor laver en flot buket med lyserøde roser. De booker et selskabslokale i Kolding, og inviterer 43 gæster de fleste gode venner. Lille Lucas har fin hvid skjorte og butterfly på.»han vidste godt, at det var en helt særlig dag,«fortæller Jan. DJ Per er hyret til at stå for musikken, og Rikke har omhyggeligt instrueret ham i, at han ikke skal spille suppe-steg-ismusik eller Tre hvide duer til hendes bryllup.»det skulle jo være en fed fest. Ikke et kikset bryllup,«forklarer Rikke. DJ Pers pult er beklædt med sort, nervøs velour, og han har sat to spejlkugler op i loftet over dansegulvet. Men allerede ved de første toner begynder DJ Per pludselig at plimpe an til klassisk suppe-steg-ismusik. Rikke får ham heldigvis sat på plads med et bestemt blik. Jan sipper af velkomstdrinken og lægger talen til Rikke foran sig ved tallerkenen, mens gæsterne spiser honningmarineret pære. Talen rykker hele tiden nærmere, hver gang toastmasteren prikker ham på skulderen og forklarer, at tidsplanen er skredet. Rikke og Jans første ferie sammen. Jan skulle vise Rikke København og sit barndomshjem. Bilen gik i stykker på vejen derover. De boede på vandrehjem og var på Bakken. EN RIGTIG FAMILIE 21

Da tiden kommer til det, leverer Jan sin tale til bruden, og bagefter glider kalvemedaljonen, kartoffelgratinen, forårsløgene og islagkagen ubesværet ned. De får aspargessuppe til natmad, og Rikke får opfyldt alle sine drømme. I dag har Jan efterhånden været ansat i 21 år hos TDC, mens Rikke lige har holdt sit 10-års jubilæum i Kolding Kommune.»Vi har altid haft de samme drømme om en lille familie med to børn og et hus, så det med børn har aldrig været en diskussion. Det Her er parret til træf på Als. Det er første gang Rikke kører på motorcykel. Hun var lidt fuld, og da hun standsede igen, væltede hun sammen med motorcyklen. var et naturligt skridt, og nu har vi det hele,«fortæller Rikke. Hvem er jeres familiemæssige forbilleder?»min mor og far er vores idoler,«fortæller Rikke, mens Jan nikker»de har jo været sammen altid.det har været godt, at kunne trække på dem og få gode råd til, hvordan man får familien til at fungere. De har haft deres kampe, som har givet erfaringer. Men vi lytter selvfølgelig ikke til alt, for hvad angår forældrerollen, så husker de tit kun det gode,«supplerer Jan. Hvad er en rigtig familie?»det kan man ikke rigtigt sige på den måde,«siger Jan.»For mig har det været vigtigt, at jeg har fået børn med den samme mand. Om man er gift er ikke så vigtigt,«skyder Rikke ind.»i en rigtig familie skal begge parter tage det ansvar, man skal, for at få det hele til at køre. Men ellers er det op til folk selv, og om det er to fædre eller to mødre, er ikke afgørende,«fortsætter Jan. Rikke protesterer:»nej, her er jeg ikke enig. Et barn skal have en far og en mor.«22 EN RIGTIG FAMILIE

Hvad er jeres drømme for fremtiden?»når Lucas bliver større, vil vi gerne have en motorcykel igen og tage på træf hvert år, som vi gjorde før i tiden,«siger Jan.»Og så drømmer vi om et værelse mere. Vi har snakket om at bygge til på et tidspunkt, men det bliver ikke lige foreløbig. Der er jo mange ting, der skal ordnes i et gammelt hus,«siger Rikke. Jan bryder ind:»flere store fællesoplevelser, hvis det bliver ved at gå godt. Her i området er vi stadig lidt skæve, hvor mange af de andre beboere bedst kan lide den lige vej. Der skal være lidt spontanitet, for ellers bliver det sgu for kedeligt.men samtidig må vi nok indrømme, at vi er tryghedsnarkomaner. Vi tør ikke tage springet og risikere alting. Så vi kunne nok aldrig finde på at pakke og tage til Australien,«siger Rikke.»Så længe man ikke har problemer med at stå op og tage på arbejde mandag morgen, er det det hele værd,«siger Jan. Og Rikke fortsætter:»hvis vi bare kan have det ligesom mine forældre. De spinkede og sparede og købte først ting, når de havde pengene, men har alligevel råd til at rejse ind imellem. Hvis vi kan have det ligeså godt som dem, er det ikke helt galt. I kernefamilien tager den ene dag let den anden. Man skal huske at gøre noget, så der ikke går trummerum i den. Jeg drømmer også om at blive selvstændig, men vi tør ikke springe ud i det, når alt kommer til alt.«rikke lægger hovedet på skrå og kigger på sin mand.»mon ikke vi sidder her om 20 år også?,«spørger hun. Huset i Jordrup. Da Jan og Rikke købte det, var der blyindfattede ruder, og de syntes begge, at det var et meget flot hus som dog trængte til en kærlig hånd. EN RIGTIG FAMILIE 23

24 EN RIGTIG FAMILIE

EN RIGTIG FAMILIE 25

»DER ER IKKE NOGEN FAMILIEFORMER, DER ER BEDRE END ANDRE MEN DET ER NU BEDST FOR ET BARN AT HAVE BÅDE EN MOR OG EN FAR«Lars Barfoed er konservativ og har været familieminister siden februar 2005. Han er vokset op i en helt traditionel kernefamilie med en søster, en far, der var kaptajn og en mor, som var kontorassistent. I dag er Lars Barfoed 48 år og har tre børn. Efter han blev skilt for tre år siden, er han nu igen sammen med en kæreste. Hun har to børn fra et tidligere forhold. Vi har stillet ministeren en række spørgsmål om familien Hvad er en rigtig familie?»en rigtig familie, det er den gruppe af mennesker, det netværk, som den enkelte synes er sin familie. Som konservativ mener jeg, at man skal respektere, at det enkelte menneske selv bestemmer, hvordan det vil indrette sig. Der er jo ikke nogen familieformer, der er bedre end andre.«findes der forkerte familier?»for mig som minister er der ikke nogen forkerte familier, men for den enkelte kan der være familieformer, der er bedre end andre familieformer. Men en forkert familie kunne være, hvis nogen føler sig presset ind i nogle familieformer, som de ikke ønsker.«er et homoseksuelt par med børn en rigtig familie?»det er jo også en familie, og den er ligeså god som andre familier. Homoseksuelle er jo fuldstændig lige så kærlige og gode forældre som heteroseksuelle er. Men jeg mener, at det er bedst for et barn at have både en mor og en far. Derfor er jeg skeptisk overfor, at vi med kunstig befrugtning ligefrem bidrager til, at børn vokser op uden både at have en mor og en far. Der er jo også par, som bliver afvist som adoptanter, fordi man ikke vurderer, at de vil være gode nok som forældre. Børn har brug for både en mor og en far.«26 EN RIGTIG FAMILIE

Hvad bygger du den anskuelse på?»det er en holdning. Det har man trods alt lov til at have. Jeg synes, at det er mest rigtigt, at børn har mulighed for at være sammen med både sin mor og sin far, have et forhold til begge to. Det er en uvidenskabelig holdning, jeg har.«regeringen har afsat 40 mio. kroner pr. år til parterapi. Hvorfor er det vigtigt?»hvis det kan bidrage til at færre bliver skilt, og i det omfang folk bliver skilt, at det så sker med knap så dramatiske konflikter, så vil det jo gavne alle, ikke mindst børnene.«er det ikke dobbeltmoralsk, at du på den ene side vil lade folk selv bestemme, hvordan de vil indrette deres familie, og på den anden side bruger penge på at undgå skilsmisser?»det er ikke spor dobbelt. Jeg skal ikke blande mig i, om folk bliver skilt eller ej. Det er absolut ikke min hensigt, og det er jo ikke sådan en påtvungen rådgivning. Men ingen kan påstå, at det er lykkeligt, at folk bliver skilt. Det har jo ikke noget at gøre med, at jeg foretrækker kernefamilier, men hvis folk gerne vil have noget rådgivning og hjælp til at undgå at blive skilt, og vi kan hjælpe dem, så er det da kun en god ting.«hvad er dine vigtigste visioner på familieområdet?»jeg ser gerne, at vi får skabt nogle rammer for familierne, så de kan indrette sig så fleksibelt som muligt. Jeg vil gerne have et samfund, hvor vi har fleksible service-tilbud til familiernes meget forskellige behov. Men jeg ser også gerne, at bedsteforældre får nogle muligheder for at tage en mere aktiv del i børnenes liv. Det kunne være i forbindelse med børns sygdom. Begge bedsteforældre skal have mulighed for at spille en større rolle i familiernes liv. Man kan godt sige, at det på en måde er en tilbagevending til de gode gamle dage, hvor børn og bedsteforældre i højere grad var sammen. Det vil jeg gerne bidrage til.«en RIGTIG FAMILIE 27

INTRO TIL FAMILIEN ANKER Regnbuefamilier er et helt nyt og internationalt brugt ord om de familier, der bliver stiftet af homoseksuelle. Som loven ser ud i dag, er det ikke tilladt for det danske sundhedsvæsen at inseminere enlige kvinder og lesbiske. Men loven forbyder ikke private jordmødre i at inseminere lesbiske, og det benytter jordmoderen Nina Stork sig af. Men lesbiskes ret til kunstig befrugtning er til konstant politisk debat, og meget tyder på, at forbuddet er ved at bløde op. Charlotte og Josephine Anker, som du kan møde på de følgende sider, har været forbi Nina Storks klinik i København. Hvordan det er gået, kan du læse mere om i portrættet af deres lille familie. Andelen af homoseksuelle i Danmark antages at være et sted mellem 5 og 10 % af befolkningen, uden at man kan komme det meget nærmere end det. Der findes omkring 700 familier i Danmark, der består af to homoseksuelle, der har indgået registreret partnerskab, og som har fået et eller flere børn. (Kilde: Danmarks Statistik) 28 EN RIGTIG FAMILIE

FAMILIEN ANKER Charlotte, 25 år Valentin Vincent, 2½ år Josephine, 37 år EN RIGTIG FAMILIE 29

PORTRÆT: Mor og Mammi i den gamle præstebolig Da præsten flyttede ud, rykkede Familien Anker ind. Og ingen i kvarteret er i tvivl om, at det ikke er en Hr. og Fru Anker, der bor i huset på hjørnet, men en fru og fru En februardag i 2003 kører en stor, hvid limousine op ad Nørrebrogade. Charlotte Knudsen og Josephine Anker kommer ud ad døren fra deres opgang, og sætter sig, lidt flove over den vulgære bil, ind på det læderbetrukne bagsæde. Limousinen kører gennem det vintermørke og fugtige København, og standser først, da den er nået hele vejen op på Rådhuspladsen midt i byen og er lige ud for den brede stentrappe, der fører op til Rådhuset. En stor gruppe af Charlottes og Josephines venner tager imod dem, og de skynder sig alle sammen op ad trapperne og indenfor i varmen.»charlotte Knudsen og Josephine Anker,«bliver der kaldt efter et lille stykke tid. De to kvinder tager hinanden i hånden og går ind i et lille, halvmørkt værelse med sirlige dekorationer på væggene. Selvom der ikke er meget plads at gøre godt med, vil samtlige af de to kvinders venner med ind og kigge. 30 mennesker står de stuvet sammen på trods af, at de har fået at vide, at der maksimalt kan 30 EN RIGTIG FAMILIE komme 12-13 mennesker med ind. Det føles som at stå i en myldretidsbus, tænker Charlotte, mens en af de fire repræsentanter for Københavns Kommune tysser på selskabet. Så går det hele hurtigt. Josephine glæder sig over, at hun netop den dag ikke har så meget kvalme, som hun har haft det sidste stykke tid. Hun har slå-om-bukser på og under den lyserøde skjorte, kan man tydeligt se en fin, rund mave. To minutter går der, og så er det allerede tid til at udveksle ringe og skrive under på et par dokumenter. Charlotte Anker og Josephine Anker, skriver de. De kysser hinanden. Og hele selskabet vælter igen ud af døren. Mens Charlotte og Josephine med hinanden i hånden, skynder sig ned ad trappen og hen mod den ventende limousine, bliver de overdynget med ris og hujen.»skål skat,«siger Charlotte, da de får