Januar 2016 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. semester kandidat Medicin forår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for kandidatuddannelsen i Medicin Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Semestrets overordnede tema er basal klinik i kirurgi og medicin med almen medicin. Som i det foregående semester er patienten i fokus, hvilket betyder, at studenten skal videreudvikle sine evner til at tage anamnese, undersøge patienten objektivt, ordinere de almindelige undersøgelser, tolke disse, foreslå de almindelige diagnoser og iværksætte de almindelige behandlinger. Sideløbende med dette undervises i patologi, som kobles sammen med klinikken i form af tværfaglige symposier. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. I hovedtræk er semestret organiseret med praktisk klinik om formiddagen (enkelte aften-weekend-vagter forekommer) og teoretisk undervisning om eftermiddagen. Studenterne er inddelt i 4 hold, og der undervises om eftermiddagen i cases så vidt muligt med udgangspunkt i journaler skrevet af studenterne med relevans for den aktuelle klinikplacering, f.eks. i ortopædi for det hold, som har placering på Ortopædisk Afdeling. Fredag eftermiddag er der tværfagligt symposium. I løbet af semesteret er der tillige en to ugers almen medicin med kommunikationstræning, et 3-dages kursus i klinisk immunologi og 2-dages kursus i ultralydsundersøgelse. Studenterne har i semestret ret til en ugentlig dag til selvstudier efter nærmere aftale med den afdeling, hvor studenten er placeret. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Tom Buur, buur@dcm.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknolog Semestersekretær: Channie Villumsen, c.villumsen@dcm.aau.dk, Klinisk Institut Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side.
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Intern Medicin I / Internal Medicine I 10 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Medicin, 2. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Tom Buur, tom.buur@rn.dk, Nyremed. Afd., Aalborg UH. (Overordnet ansvarlig for hele semestret, ansvarlig for intern medicin i modul 2.1 og eksamensansvarlig for 2.1 medicin og 2.2 kirurgi). Følgende har dog i praksis et fuldstændigt selvstændigt ansvar for undervisningen i respektive delkurser, som supplerer intern medicin. Annette Engsig, a.engsig@rn.dk, almen praksis Bjergby (ansvarlig for almen medicin). Karen Lindorff Larsen, kgll@rn.dk, Færdighedslaboratoriet NordSim (ansvarlig for ultralydskursus). John Bæch, jb@rn.dk, Klinisk Immunologisk Afd. (ansvarlig for kursus i klinisk immunologi). Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Klinisk modul (kombineret klinikophold, diverse kurser og case-undervisning). Undervisningen foregår på dansk, bl.a. fordi patienterne helt overvejende er dansktalende, hvilket nødvendiggør, at studenten behersker dansk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet forventes den studerende at kunne: Viden demonstrere en grundlæggende indsigt i, hvordan almindelige medicinske sygdomme præsenterer sig, diagnosticeres og behandles i samarbejde med parakliniske fag kunne vurdere differentialdiagnoser på et indledende niveau baseret på fortolkning af anamnese samt objektive og parakliniske undersøgelser forstå det sammenhængende patientforløb i forhold til almen praksis og kommune Færdigheder vurdere almen praksis rolle i det primære sundhedsvæsen planlægge behandlingsforløb for den kroniske patient i almen praksis udføre anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse med nogen rutine identificere differentialdiagnoser på et indledende niveau lægge en relevant præliminær undersøgelses- og behandlingsplan for patienter med almindelige og vigtige medicinske tilstande forstå samarbejdet med de parakliniske fag Side 2 af 9
kommunikere de praktiske aspekter af parakliniske undersøgelser til patienten anvende de grundlæggende basale kliniske færdigheder, som er nødvendige for den nyuddannede læge, herunder at o tolke resultater af parakliniske undersøgelser ved almindelige og ved vigtige medicinske sygdomme o analysere blodtype, BAS-test/forlig og antistofscreen før behandling med blodkomponenter o fremlægge patient til konference o forstå og have evne til at bedømme patientens samlede situation under hospitalisering med henblik på udfærdigelse af epikrise o vurdere og kommunikere tiltag i forbindelse med sundhedsfremme til patienten, herunder sexologiske problemstillinger o kommunikere professionelt og samarbejde med patienter og andet sundhedspersonale på baggrund af etiske overvejelser Kompetencer fungere i basal diagnosticering og behandling af patienter, der dagligt udredes på medicinske afdelinger, herunder sengeafdeling, ambulatorium og skadestue udføre sikker og optimal terapi med blodkomponenter fastholde og udbygge sin viden og sine færdigheder inden for de medicinske områder, herunder opsøge og tolke forskningsbaseret viden identificere og reflektere over resultater, der går ud over egen viden og færdigheder, og give forslag til relevant assistance. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Semestret bygger videre på det foregående semesters oplæring i grundlæggende lægearbejde, især det første møde med patienten, hvor der skrives en fuldstændig journal, ordineres prøver, behandlinger osv. Men niveauet hæves nu, så studenten efter semestret bør være rustet til at varetage forvagtsfunktion på en medicinsk eller kirurgisk afdeling under tæt supervision. Praktisk er der klinik om formiddagen, hvor studenten oplæres i det lægelige arbejde. Teoretisk er der to ugentlige eftermiddage, hvor der undervises i cases. Case-undervisninger tager udgangspunkt i den måde, hvorpå vi møder patienten, hovedsageligt baseret på journaler optaget af studenterne. Principperne er de samme i det medicinske (2.1) og det kirurgiske (2.2) modul. Studenten skal på dette semester lære de almindelige sygdomspræsentationer osv. Teoretisk er der angivet et omfang som svarer til ca. Basisbog i Medicin og Kirurgi. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Semestret kræver en stor grad af tilstedeværelse på Aalborg Universitetshospital, svarende til ca. en normal arbejdsuge for en yngre læge. Klinikopholdet er obligatorisk, og fravær over 20% fra skemalagt ophold på en enkelt afdeling medfører manglende godkendelse. Også eftermiddagsundervisningen betragtes som obligatorisk. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagerne er udelukkende Medicinstuderende på 2. semester kandidat. Alle moduler er obligatoriske i lægeuddannelsen. Side 3 af 9
Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Deltagelse i forrige semesters eksamen og godkendt klinisk ophold. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Yderligere detaljer findes i den omfattende mappe: Undervisningsmappen. Det giver ikke mening at foretage en skarp opdeling mellem modul 2.1 og modul 2.2, idet der er overlap mellem disse i undervisningen (ultralydskursus, tværfaglige symposier m.m.). Derfor gives oversigten samlet for disse to moduler. Det giver heller ikke mening at adskille læringsmål for aktiviteterne pga. stort overlap mellem disse. Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Klinikophold Professorer, lektorer De fleste punkter nævnt under og resp. afde- færdigheder og kompetencer lings læger Ultralydskursus Klinisk immunologi Færdighedslab. med tilknyttede undervisere Klinisk lektor og gæsteundervisere Flere punkter nævnt under færdigheder. Især tolkning af parakliniske undersøgelser, men også visse færdigheder (bl.a. venepunktur). Læringsmål for aktivitet Tidsforbrug Ca. 16 uger, formiddage 2 dage 3 dage Case-undervisning Kliniske lektorer De fleste punkter nævnt under "viden og kompetencer, desuden tolkning af parakliniske undersøgelser. Tværfaglige symposier Almen Medicin Professorer, kliniske lektorer, gæsteundervisere, undervisere fra andre uddannelser m.m. Klinisk lektor, div. almen medicinere De fleste punkter nævnt under "viden og kompetencer, desuden tolkning af parakliniske undersøgelser. Især: optage en patientcentreret anamnese på den uvisiterede patient. Planlægge kortere udredningsog behandlingsforløb i almen praksis. 84 timer 28 timer 2 uger *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 4 af 9
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Kirurgi I / Surgery I 10 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Medicin, 2. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Tom Buur (semesterkoordinator), tom.buur@rn.dk, Nyremedicinsk Afdeling, Aalborg UH (overordnet koordination og eksamensansvarlig). Med assistance af: Inge Bernstein, i.bernstein@rn.dk, Kir. Gastro Område, Aalborg UH (ansvarlig organkirurgi). Sten Rasmussen, sten.rasmussen@rn.dk, Ortopædkir. Afd., Aalborg UH (ansvarlig ortopædi). Desuden har følgende i praksis et fuldstændigt selvstændigt ansvar for undervisningen i respektive delkurser, som supplerer kirurgi-undervisningen: Karen Lindorff Larsen, kgll@rn.dk, Færdighedslaboratoriet NordSim (ansvarlig for ultralydskursus). Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Klinisk modul (kombineret klinikophold, diverse kurser og case-undervisning). Undervisningen foregår på dansk, bl.a. fordi patienterne helt overvejende er dansktalende, hvilket nødvendiggør, at studenten behersker dansk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet forventes den studerende at kunne: Viden demonstrere en grundlæggende indsigt i, hvordan almindelige og vigtige kirurgiske sygdomme præsenterer sig, diagnosticeres og behandles i samarbejde med parakliniske fag vurdere differentialdiagnoser på et indledende niveau baseret på fortolkning af anamnese samt objektive og parakliniske undersøgelser redegøre for hyppige og vigtige komplikationer, deres forebyggelse og behandling beskrive tiltag til optimering af succesraten ved vanskelige forhold. Færdigheder udføre kirurgisk journaloptagelse med anamnese og objektiv undersøgelse ved almindelige kirurgiske tilstande med nogen rutine lægge en relevant præliminær undersøgelses- og behandlingsplan skrive en henvisning til billeddiagnostisk undersøgelse forstå samarbejdet med de parakliniske fag kommunikere de praktiske aspekter af parakliniske undersøgelser til patienten Side 5 af 9
identificere differentialdiagnoser på et indledende niveau anvende de grundlæggende kliniske færdigheder, som er nødvendige for den nyuddannede læge udføre basale kliniske procedurer som f.eks. at anlægge iv-adgang, blærekateter og suturer, og i forbindelse hermed kunne: redegøre for indikationer og kontraindikationer for procedurerne redegøre for materialer og remedier anvendt til procedurerne udføre procedurerne korrekt, herunder forberedelse med evt. steril teknik i eksisterende færdighedslaboratorium foretage basal Hjerte-Lunge-Redning (HLR) i simuleret scenarium i forefindende højteknologisk multidiciplinært simulationscenter stille diagnose og påbegynde HLR, udføre korrekt hjertemassage, ventilation og defibrillering samt redegøre for basale monitorerings- og behandlingsprincipper tolke resultater af parakliniske undersøgelser forstå og bedømme patientens samlede situation under hospitalskontakt gennemføre patientkonsultation i kirurgisk modtagelse/skadestue, i ambulatorium eller på stuegang på et basalt niveau fremlægge patient til konference udfærdige skadebrev/epikrise kommunikere professionelt og samarbejde med patienter og andet sundhedspersonale på baggrund af etiske overvejelser Kompetencer fungere i basal diagnosticering og behandling af patienter, der dagligt udredes i kirurgisk regi (skadestue, ambulatorium, stationær afdeling) fastholde og udbygge sin viden og færdigheder inden for de kirurgiske områder, herunder opsøge og tolke forskningsbaseret viden identificere og reflektere over resultater, der går ud over egen viden og færdigheder, og give forslag til relevant assistance. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Semestret bygger videre på det foregående semesters oplæring i grundlæggende lægearbejde, især det første møde med patienten, hvor der skrives en fuldstændig journal, ordineres prøver, behandlinger osv. Men niveauet hæves nu, så studenten efter semestret bør være rustet til at varetage forvagtsfunktion på en medicinsk eller kirurgisk afdeling under tæt supervision. Praktisk er der klinik om formiddagen, hvor studenten oplæres i det lægelige arbejde. Teoretisk er der to ugentlige eftermiddage, hvor der undervises i cases. Case-undervisninger tager udgangspunkt i den måde, hvorpå vi møder patienten, hovedsageligt baseret på journaler optaget af studenterne. Principperne er de samme i det medicinske (2.1) og det kirurgiske (2.2) modul. Studenten skal på dette semester lære de almindelige sygdomspræsentationer osv. Teoretisk er der angivet et omfang som svarer til ca. Basisbog i Medicin og Kirurgi. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Semestret kræver en stor grad af tilstedeværelse på Aalborg Universitetshospital, svarende til ca. en normal arbejdsuge for en yngre læge. Klinikopholdet er obligatorisk, og fravær over 20% fra skemalagt ophold på en enkelt afdeling medfører manglende godkendelse. Også eftermiddagsundervisningen betragtes som obligatorisk. Side 6 af 9
Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagerne er udelukkende Medicinstuderende på 2. semester kandidat. Alle moduler er obligatoriske i lægeuddannelsen. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Deltagelse i forrige semesters eksamen og godkendt klinisk ophold Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Yderligere detaljer findes i den omfattende Undervisningsmappen. Det giver ikke mening at foretage en skarp opdeling mellem modul 2.1 og modul 2.2, idet der er overlap mellem disse i undervisningen (ultralydskursus, tværfaglige symposier m.m.). Derfor gives oversigten samlet for disse to moduler. Det giver heller ikke mening at adskille læringsmål for aktiviteterne pga. stort overlap mellem disse. Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Klinikophold Professorer, lektorer De fleste punkter nævnt under og resp. afde- færdigheder og kompetencer lings læger Ultralydskursus Klinisk immunologi Færdighedslab. med tilknyttede undervisere Klinisk lektor og gæsteundervisere Flere punkter nævnt under færdigheder. Især tolkning af parakliniske undersøgelser, men også visse færdigheder (bl.a. venepunktur). Tidsforbrug Ca. 16 uger, formiddage 2 dage 3 dage Case-undervisning Kliniske lektorer De fleste punkter nævnt under "viden og kompetencer, desuden tolkning af parakliniske undersøgelser. 84 timer Tværfaglige symposier Almen medicin Professorer, kliniske lektorer, gæsteundervisere, undervisere fra andre uddannelser m.m. Klinisk lektor, div. almen medicinere De fleste punkter nævnt under "viden og kompetencer, desuden tolkning af parakliniske undersøgelser. Især: optage en patientcentreret anamnese på den uvisiterede patient. Planlægge kortere udrednings- og behandlingsforløb i almen praksis. 28 timer 2 uger *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 7 af 9
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Speciel patologi / Pathology 10 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Medicin, 2. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Mogens Vyberg, mv@rn.dk, Patologisk Institut. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodul, som foregår på dansk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet forventes den studerende at kunne: Viden redegøre detaljeret for fagets placering i relation til de kliniske og andre parakliniske specialer forklare patoanatomiske manifestationer (makroskopiske og mikroskopiske) for hyppige og væsentlige sygdomsprocesser redegøre for hyppige og vigtige sjældnere sygdommes patoanatomi og patogenetiske forhold diskutere og argumentere for ætiologiske og patogenetiske forhold ved hyppige og vigtige sjældnere sygdomme. Færdigheder inddele hyppige og vigtige sjældnere sygdomme efter patogenetiske mekanismer fortolke og anvende patologi-besvarelser ved hyppige og vigtige sjældnere sygdomme. Kompetencer demonstrere indblik i de væsentlige områder af faget og specialet patologi, specielt med henblik på metoder, arbejds- og forskningsområder og kliniske relevans. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Semestret bygger videre på foregående semester kursus i almen patologi. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Side 8 af 9
Se ovenstående fra studieordningen. På 1. semester skal studenterne fortrinsvis lære de grundlæggende patologiske principper. På 2. semester tilkommer speciel patologi. Der er obligatorisk deltagelse i mikroskopiøvelser (der bruges digitaliserede vævssnit) og obduktioner. Der lægges vægt på integration med de patientnære specialer, hvorfor f.eks. halvdelen af fredagssymposierne har karakter af klinisk-patologisk symposier, hvor både kliniker og patolog deltager. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagerne er udelukkende Medicinstuderende på 2. semester kandidat. Alle moduler er obligatoriske i lægeuddannelsen. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Deltagelse i forrige semesters eksamen og godkendt klinisk ophold. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) For detaljer se studieordningen og undervisningsmappen. Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - Planlagt underviserordning Læringsmål fra studie- Læringsmål for Tidsforbrug type og titel aktivitet Obduktioner Professor, kliniske Se mål ovenfor 10 timer Organdemonstrationer Professor, kliniske Se mål ovenfor 24 timer Forelæsninger Professor, kliniske Se mål ovenfor 70 timer Mikroskopiøvelser Professor, kliniske Se mål ovenfor 36 timer Studenterfremlæggelser Professor, kliniske Se mål ovenfor 10 timer Tværfaglige symposier Professor, kliniske Se mål ovenfor 10 timer *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 9 af 9