413.487 stemmer og 22 MF'ere til DF

Alt om valgene NR. 6. DECEMBER 2001. 5. ÅRGANG 413.487 stemmer og 22 MF'ere til DF Historisk mulighed for at ændre fremmedpolitikken Thulesen Dahl chef for Finansudvalget

leder Kriserne i Danmarkshistorien er utallige. Valdemarerne ryddede godt op, vi overlevede statsbankerotten og kom frelst igennem englandskrigene. Den allerseneste krise, tyskernes besættelse i fyrrene, varede fem år, og skabte for visse familier sorg og ulykke, men da landet vågnede den 5. maj, var det atter forår. Generelt er landet således kommet igennem kriserne og krigene. Kun tre gange har Danmarkshistorien budt på katastrofer. I alle tre tilfælde er der tale om begivenheder, som har rokket ved selve fundamentet for den danske nation. For tiden gennemlever vi den tredje, som - såfremt der ikke gribes ind nu - ad åre kan vise sig at blive den største. I 1658 blev Danmark en tredjedel mindre - ved tabet af Skåne, Halland og Blekinge. En overgang var hele Danmark - på nær hovedstaden - på svenske hænder, og kun en folkelig, heltemodig indsats i forbindelse med Stormen på København, hindrede nationens totale udslettelse. Med katastrofen fulgte i Skånelandene en grusom etnisk udrensning. Det antages, at henved 60.000 skåninger blev fordrevet, og flygtede over Sundet, hvor de dog naturligvis hurtigt - da de jo var danske - blev assimileret i den sjællandske hverdag. Et endnu større antal mistede livet - enten i modstandsbevægelsen eller som tvangsudskrevne i den svenske hær. Skåne var i århundreder selve centrum i Danmark. Her lå ærkebiskoppernes sæde. Her var 300 af Danmarks dejligste herresæder og et tilsvarende antal middelalderkirker, og her levede en befolkning, som følte sig danske, talte dansk, tænkte dansk. For disse skåninger var det at skulle skifte nationalitet et ubegribeligt traume, der endnu ikke er faldet på plads. For den del af Danmark, der blev tilbage, var tabet ubeskriveligt. Og man måtte ty til historieforfalskning og fortrængning for at lindre smerten. To århundreder senere mistede vi Sønderjylland, om end den nordlige del som bekendt kom hjem. 1864 blev et årstal, som endnu vækker følelser. Sønderjyderne måtte betale en høj pris for indhold Nyhedsbrev Brev fra Pia Kjærsgaard 3 Den nye politiske virkelighed - Camre vurderer 4-5 Danmarks yngste folketingsmedlem 6 Euro-løgnene holdt ikke 7 Alt om folketingsvalget 8-19 Danmarkshistoriens tre katastrofer... kravet på hjemstavnen. 6.000 unge mænd mistede livet. Disse to katastrofer var dog kendetegnet ved en national samhørighed. Vi vidste, hvor vi stod. Om fjenden var svensk eller tysk var folket enigt - grundfæstet i kærligheden til folk og fædreland. Dette er ikke tilfældet med hensyn til Danmarkshistoriens tredje store katastrofe, som vi i disse år befinder os midt i. Truslen mod nationens fundament er af en karakter, som set i historiens bagklogskab virker endnu mere foruroligende end tidligere, men denne gang er det danske folk splittet. Familier er spaltet, venskaber er på prøve. Danskere spilles ud mod danskere. Den tredje katastrofe Alt om lokalvalgene 20-23 Krarup og Langballe i Folketinget 24-25 Udvalgsposter til DF 26-28 Året gang (4) 29 Das Vaterland & Jihad (2) naziforbryderne fandt asyl i de arabiske 30-31 Den nye folketingsgruppe Bagsiden Starten på Danmarkshistoriens tredje katastrofe fandt sted i 1983, da udlændingeloven blev vedtaget. Arkitekten hed Hans Gammeltoft-Hansen og bygmesteren Poul Schlüter. Begge - af sind - gemytlige, men behagesyge personligheder, der næppe havde nogen anelse om, hvad de satte i gang. I dag falder demografer over hinandens og egne ben for at advare. De erklærer sig nu chokeret over, hvor svimlende hurtigt indvandring og fødselsmønstre er i færd med at ændre vort lands etniske og kulturelle sammensætning. Med god grund - for allerede nu er hver fjerde nye medborger enten indvandrer eller barn af indvandrere, og om 60 år vil halvdelen af landets befolkning være af islamisk tro. Det er lykkeligt, at selv de eksperter, som i årevis har leget gemmeleg, nu står frem med advarsler. Det er ikke nyt i historien, at sådanne sidste dages hellige forskræmte dukker frem, når virkeligheden overhaler drømmerierne. Ét har de ret i, eksperterne: At det største problem det danske folk har måttet slås med er misinformationen. En årelang fortielse og fordrejning af, hvad der rent faktisk foregår - og værst: En fortielse af, hvad der venter os, såfremt vi lader stå til. Folketingsvalget den 20. november 2001 var det danske folks stærke markering af, at kursen skal og må ændres. Og situationen er heldigvis endnu ikke uløselig. Det påhviler det nye Folketings medlemmer at rydde op i det virvar, de bange og sløsede forgængere i tinget lod virkelighedsfjerne lobbyister skabe den gang i begyndelsen af firserne. Vi bliver nødt til det. Alternativet er ikke til at holde ud at tænke på... Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 5. årgang, nr. 6 / December 2001. ISSN: 1397-3975 Ansv. redaktør: Søren Espersen. I redaktionen: Michael Rex, Anders Skjødt, Rasmus Thor Hjordt og Anders Holm Thomsen. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk Næste nr. udkommer lørdag den 23. februar 2002. Deadline for kalender o.l. er den 10. februar. Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. Forside: Scanpix Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. 2

En stor tak sender jeg de 413.487 danskere, som valgte at stemme på Dansk Folkeparti. Jeg er meget taknemmelig for støtten. Års slid og slæb og mange knubs og øretæver bar frugt ved valget. Så nytter det alligevel at blive ved og aldrig give op. En speciel tak vil jeg sende vore tillidsfolk landet over for et flot arbejde. Dansk Folkeparti blev sammen med Venstre valgets sejrherre. Men det bedste ved valget er ikke kun Dansk Folkepartis fremgang til 22 mandater, men at der samtidig blev en så stor fremgang for det borgerlige Danmark, så der bliver en handlekraftig VOK-blok med flertal i Folketinget. Det betyder, at Folketinget ikke længere behøver at tage hensyn til Det Radikale Venstres globale samvittighed, CDs pudsede glorier eller Kristeligt Folkepartis forsøg på at skabe sig et billede som garanten for alt, hvad der er godt. VOK-flertallet betyder, at der for første gang er flertal i Folketinget for at få gennemført de stramninger indenfor udlændingepolitikken, som Dansk Folkeparti altid har kæmpet for. Den 20. november 2001 blev således en glædens dag for Danmark. Parlamentarisk indflydelse For første gang har Dansk Folkeparti parlamentarisk indflydelse. Vi udgør en del af regeringens parlamentariske flertal. Men det betyder også, at vi ikke kan få alle vore mærkesager igennem. Magtens tid er også kompromisernes tid. Jeg håber, vore vælgere har forståelse for det. Men sådan er indflydelsen. Det samme må Venstre og Konservative, når de skal bøje deres synspunkter mod vore. Men jeg kan love den knapt halve million danskere, som krydsede ved liste O, at vores aftryk bliver tydelige i de næste fire års folketingsarbejde. Og allertydeligst på udlændingepolitikkens område, hvor DF har ført an, men hvor der bag de lukkede døre er mere enighed end blikket udefra lader ane. Socialdemokratiet fik en lærestreg ved folketingsvalget. Men kommunalt klarede Socialdemokratiet sig mange steder godt, nemlig de steder hvor socialdemokratiske borgmestre havde turdet tage om nælden og diskutere flygtningepolitik. I Herlev, Brøndby, Ishøj, Ballerup og Hvidovre vandt borgmestrene over deres borgerlige modstandere. Når Socialdemokratiets top ikke kan og ikke vil lære af deres lokale succeser, kan det kun skyldes, at for Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen har kollegernes vurdering i EU været vigtigere end de danske vælgere. Hvis man vil være EU-politiker, må man ikke tale om problemer med indvandring. Så hedder omkvædet berigelse, mangfoldighed, og tolerance. Danmark som foregangsland Den købte de danske vælgere ikke. Danskerne er et jordnært folk, der ikke finder sig i hvad som helst. Langmodigheden og tålsomheden er næsten for stor, for hvor ville vi i Danmark dog være sparet for mange problemer, hvis der for fem eller ti år siden var strammet op på indvandringen. Sådan som Dansk Folkeparti hele tiden har ønsket. Men bedre sent end aldrig. Vælgernes dom var tydelig. Men ligeså tydelig var de europæiske politikeres kritik. Det sidste valgsted var næppe lukket, før anklagerne haglede ned over danskerne. Nyrups socialdemokratiske kolleger var bekymrede. Hvor er det dog infamt af den svenske statsminister Göran Persson offentligt at ytre sin bekymring, bare fordi en socialdemokratisk kollega stemmes væk fra magten. For det er i virkeligheden en brændemærkning af danskerne. Fremmedfjendtligheden lyser ud af det danske valgresultatet, fulgte den finske statsminister op. Den dominerende religion blandt europæiske politikere i dag er: * at al kritik af fremmedpolitikken bunder i had, * at der ikke er og aldrig kan blive reelle problemer med fremmede, * at fremmede pr. definition beriger, hvorfor kun fremmedhadere kan påstå det modsatte * at Europa i øvrigt har behov for mange millioner flere fremmede. Bekymret over Sverige Danmark er et foregangsland i Europa ved at udfordre den politiske religion, der har besat eliterne i alle lande. Danskerne har endnu engang opført sig som barnet i kejserens nye klæder, der ikke lader sig spise af med floskler og fraser. Ligesom da danskerne forkastede den fælles mønt sidste år. Problemerne ved indvandringen er reelle. De kan og bør diskuteres. De kan ikke forsvinde ved at nyhedsbrev lukke øjnene. Man kan kun ytre sin store bekymring for vores naboland Sverige, fordi dér tillader aviserne ingen debat overhovedet. Som et folk af strudse stikker de svenske magthavere hovedet i busken, mens deres land hurtigere end Danmark bliver overrendt med fremmede. Almindelige svenskere må se deres land løbet over ende, mens medierne og politikere i samdrægtighed holder befolkningen fast i en mental skruestik, hvor al kritik holdes ude eller identificeres som nazisme. Sverige er problemet. Ikke Danmark. I øvrigt er det værd at bemærke, at det store stemningsskred fra Socialdemokratiet og over til Venstre blev skabt i 1999 på grund af efterlønsreformen og Poul Nyrup Rasmussens åbenbare løftebrud. Da tabte Nyrup magten. Siden 1999 har alle meningsmålingerne peget i samme retning, og den såkaldt hårde tone i valgkampen ændrede kun lidt. CD røg ud, og vi gik stærkt frem. På lang sigt vil det danske valg vise sig at være et signalskifte i europæisk politik. At Poul Nyrups skandinaviske kolleger træder en falden kammerat til undsætning i nødens stund er godt nok forargeligt, men svenskernes politiske dømmekraft har i årtier været sat ud af kraft. Langt mere interessant er det, at den britiske premierminister Tony Blair lykønskede Anders Fogh Rasmussen med valget. Hovsa. Og det måtte vi læse i små notitser i de danske aviser, mens udsagn fra belgiske politikere, hvis navne vi ikke kender, bliver bragt som hovednyheder i dansk TV. Bemærkelsesværdigt. De danske medier har også noget at lære. Den tyske kansler Gerhard Schröder har ikke villet kritisere det danske resultat. For siden 11. september har Tony Blair og Gerhard Schröder været travlt optaget med at optrævle det terrornetværk, som stod bag attentatet mod World Trade Center og som har tråde langt ud i samfundet. Sådan noget ændrer holdninger. 11. september skabte et ændret billede. At det ikke har kunnet trænge ind i svenske og finske politikeres hjerner, er værst for dem. Pia Kjærsgaard 3

indvandrerdebat Efterhånden er det vel gået op for os, at det er virkelighed: Det lykkedes den 20. november i år for første gang siden 1929 at skabe et flertal, som kan regere Danmark uden Det Radikale Venstre og uden Socialdemokratiet. Der var i 1973-74 et flertal udenom de to nævnte partier, men det kunne som bekendt ikke regere landet, fordi det omfattede Glistrups Fremskridtsparti, som var så urealistisk og inkompetent, at det reelt gav Socialdemokratiet og De Radikale den afgørende indflydelse 1970'erne igennem. Vi er nu i den nye situation, at Danmarks udvikling kan bestemmes af tre store partier, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative. Flertallet er efter danske forhold massivt. 94 mandater plus to nordatlantiske. Det giver grundlag for en langt mere stabil reformpolitik end det, der kan præsteres af en regering, der zigzagger frem mellem skiftende flertal og må acceptere at blive afpresset usaglige indrømmelser til en række små partier, som ikke repræsenterer væsentlige dele af vælgerne. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvorfor vælgerne har gennemført dette historiske skift. Der knytter sig nemlig Bertel Haarder - har givet sig selv fire måneder til at få strammet udlændingepolitikken. Det danske folk afventer med spænding hans "pakke" nogle stærke forventninger til det nye flertals indsats, og bliver disse forventninger ikke indfriet, bliver flertallet en engangsforeteelse. Jeg er ret sikker på, at vælgerne har to hovedønsker om en ny politik. Det første drejer sig om omfattende strukturreformer af samfundet. Det andet om en betydelig stramning af den tilstrømning af mennesker fra fremmede kulturer til Danmark, som truer med at ændre landets befolkningssammensætning, dets sociale vilkår og hele kultur. SR-dominans brudt Vores samfund er kendetegnet af de mange års socialdemokratisk-radikal dominans, som har ført til et stift, overreguleret, skattetynget system, hvor vigtige serviceydelser især indenfor hospitalsvæsen, ældrepleje og uddannelse ikke har fulgt med de voksende krav, og hvor den stadigt øgede indkomstoverførsel til mennesker i de aktive aldersklasser har en gøgeungeeffekt på midlerne til samfundets serviceydelser. Flertallet af vælgerne forventer en reformpolitik, der gør op med formyndersamfundet. Arbejdsmarkedspolitikken skal fornys, så vi ikke vedvarende er i den situation, at 3-4 gange så mange 4 Den nye politiske virkelighed mennesker i de aktive aldersklasser er udenfor arbejdsmarkedet set i forhold til 1960'erne - samtidig med, at der mangler arbejdskraft i erhvervslivet, og der ikke er personale nok til ældreforsorgen og til at gøre rent på hospitalerne. Den vildtvoksende offentlige administration med stadig flere sagsbehandlere, flere rådgivere, råd og nævn skal reformeres, og hele den offentlige tilskudspolitik skal analyseres og underkastes en nyttevurdering. Samtidig skal grundige analyser føre til reformer, som giver borgerne mere

Mogens Camre, Dansk Folkepartis medlem af EU-parlamentet, giver sin vurdering af valgresultatet - og specielt af af sin tidligere kollega, Bertel Haarder og den rolle, han er tiltænkt frihed til at vælge den offentlige service, de ønsker. Alene gennem en sådan indsats kan skattetrykket nedsættes - det er let nok at love skattenedsættelser, men den egentlige opgave består i at fjerne udgifter, som ikke er nødvendige for borgernes velfærd. Foto: Scanpix I valgkampen bliver mange store emner let til slagord, og alt for ofte er der ikke tid til den grundige debat, som vi kunne ønske, men jeg er overbevist om, at det store flertal af danskerne godt ved, at bedre sygehuse, afskaffelse af ventelister, bedre ældreforsorg osv. ikke blot er noget, man beslutter, men er forandringer, som forudsætter andre samtidige forandringer, som ikke er så lette at sætte på en valgplakat. Grænser for forandring Det andet hovedønske, for ikke at sige krav, vælgerne har i forhold til det nye flertal, er en ny udlændingepolitik. Det var ganske klart valgets hovedemne, selvom de gamle regeringspartier ikke kunne lide det. Det måtte nødvendigvis blive et hovedemne i takt med, at problemerne med kultursammenstød og økonomisk belastning af danskerne voksede, uden at regeringen viste vilje eller evne til at løse problemerne. Udlændingepolitikkens centrale placering i vores samfund er ikke udtryk for racisme eller fremmedhad, sådan som venstrefløjen gerne påstår. Den er udtryk for, at der i ethvert samfund er grænser for, hvor mange forandringer og trusler, man kan udsætte befolkningens gennem århundreder udviklede livsform og normer for. Fremskrivningen af antallet af mennesker med en fremmed kultur, de økonomiske byrder og hele presset på velfærdsstaten, de oplevede eller dokumenterede trusler mod den personlige sikkerhed, og de politiske trusler, som de mest rabiate indvandreres talsmænd og politiserende imamer fremsætter, opleves af et stigende antal danskere som et forvarsel om det frie, åbne, demokratiske, danske samfunds sammenbrud. Den åbne terrorisme med baggrund i de rabiate islamiske stater, som ramte den vestlige verden med angrebene den 11. september på New York og Washington har klart forstærket forståelsen for, at hele den vestlige kultur er truet. Derfor vil kravet om både en ny udlændingepolitik og en stærkere vestlig alliance mod terror og underudvikling ikke kunne tilsidesættes af nogen regering. Det store spørgsmål er nu, hvordan regeringen Anders Fogh Rasmussen vil takle de store opgaver, som regeringen har skabt forventning om, at den vil løse. Reformpolitikken kræver tid; man ændrer ikke et kompliceret samfund som det danske på hverken et halvt eller et helt år, men dog nok i en valgperiode, hvis viljen og kræfterne er til stede. Udlændingepolitikken er endnu vanskeligere. Allerede fra starten er regeringen løbet ind i kritik udefra, ikke mindst fra EUs nuværende formandsland, Belgien, der som vanligt opfører sig, som om landet kunne tåle at kaste med sten. Belgien, som er EUs næstmest korrupte land, har voldsomme uløste problemer med sine indvandrere. Der er en voldsom kriminalitet og indvandrerne stjæler og tigger i stor stil i Bruxelles gader, fordi den offentlige støtte er minimal. Jeg kan garantere, at modviljen mod indvandringen er mange gange større i Belgien end i Danmark, men der tales ikke højt om den. Den belgiske statsministers, hr. Verhofstadts, kritik af den nye danske regerings planer bunder simpelthen i, at han ikke har fantasi til at forestille sig, at noget land kan indrette sig med en så åben pengekasse overfor udlændinge, som Danmark har gjort. Men det gør det ikke mindre utiltalende, at den begiske regering truer med at mobilisere EUs menings- og sindelagskontrol mod Danmark. Haarder og EU-systemet På den baggrund er det interessant, at Anders Fogh Rasmussen netop har udnævnt Bertel Haarder til minister for flygtninge og indvandrere. Bertel Haarder har indtil ministerudnævnelsen siddet i EU-parlamentet, og har bl.a. været medlem af parlamentets udvalg for borgerlige frihedsrettigheder og indre anliggender, hvor jeg også selv sidder. Sidste år var Bertel Haarder ordfører på det menneskerettighedscharter, som EU vedtog for at demonstrere en korrekthed, der overgår selv Europarådets. Ret beset er udnævnelsen nok en god ide, fordi Bertel Haarder vil have lettere ved at overbevise EU om, at der er god grund til at ændre den danske lovgivning - og at vi derved ikke overtræder nogen gældende konvention. Det er jo dog helt fantastisk, at lande, som yder en trediedel af den udviklingsbistand, Danmark yder, stiller sig op og kritiserer os for at skære ned til det niveau, de ikke selv er nået op på. Det er fantastisk, at lande, der som Belgien giver asyl til 13 pct. af det antal flygtninge, de skulle tage imod, hvis de skulle nå Danmarks niveau, tillader sig at kritisere os. Dansk Folkeparti har megen forståelse for de vanskelige opgaver, den nye regering står overfor. Det er åbenbart, at regeringens mål ikke kan nås uden vores stemmer - regeringens eneste alternative mulighed for et flertal i Folketinget er et samarbejde med Socialdemokratiet, og det vil umuliggøre, at der kommer nogen reformer. Vi forventer ikke revolutioner indenfor de første 100 dage, men vi vil holde regeringen fast på de løfter, den har givet vælgerne under valgkampen. Lever regeringen op til det, vil den opleve Dansk Folkeparti som en aktiv og loyal partner. 5

valg 2001 Første teenager i tinget Hun blev Danmarks yngste folketingsmedlem nogensinde. Det regnede de danske medier hurtigt ud, så i dagene efter valget var der næppe den avis, radiokanal eller TV-station, der ikke rev og flåede i Karina Sørensen for at få et interview. 1692 personlige stemmer blev det til i Vejle Amt og dermed var vejen banet til Folketinget for den 19-årige handelsskoleelev fra Almind mellem Kolding og Vejle. Karina Sørensen er det man kalder en ganske almindelig sød dansk pige, der dyrker styrketræning, går på jagt med sin far og nyder sin faste kæreste i sin egen lejlighed. Og selvom hun som niårig havde en drøm om at blive borgmester, blev interessen for Dansk Folkepartis politik først for alvor vakt, da hun efter 10. klasse startede på Kolding Købmandsskole. Siden gik det hurtigt: I 1999 blev hun medlem af DFU og var endog en overgang næstformand i Vejle Amt. Senere overtalte hun også sine forældre til at melde sig ind i partiet.. Og Karina har allerede sine egne meninger om, hvorledes Danmark bør indrettes. F.eks. finder hun det dybt uanstændigt at skille ægtepar ad, blot fordi den ene bedømmes til at være for rask til en plejehjemsplads. Og hun synes også, at det skal være en naturlig ting, at alle ældre har krav på en bolig, der er tilpasset deres behov. Men ældrepolitikken er ikke det eneste, der ligger Karina på sinde. I sin valgkamp har hun navnlig fokuseret på ungdomspolitik, herunder højere SU, flere ungdomsboliger og uddannelse. Og Karina mener, at forbedringerne for landets unge og ældre bl.a. skal finansieres ved reguleringer i ulandsstøtten og kulturstøtten. Samtidig er Karina Sørensen også enig i Dansk Folkepartis udlændinge- og retspolitik, som var de emner, der oprindelig tiltrak hende hos Dansk Folkepartis Ungdom. Karina mener, at Danmark skal løse sine egne problemer, før vi begynder at løse andre landes. Den unge MFer ved godt, at hun ikke fra den ene dag til den anden skal revolutionere unge og ældres vilkår, og hun vil da også selv snuse lidt mere til det politiske arbejde, før hun beslutter sig til hvilke sager, hun vil tage op. I øvrigt mener hun, at det vigtigste er at have Karina Sørensen - et friskt og ungdommeligt pust på det gamle Christiansborg. Vejle Amt stemte overraskende den kun 19-årige Karina ind i Folketinget. nogle politiske holdninger. Selv var hun overrasket over at blive valgt til Folketinget. Allerede dagen efter valget ringede Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, for at ønske hende til lykke, og da Karina fortalte hende om de hektiske timer, svarede Pia Kjærsgaard, at hun bare skulle tage det roligt og lade virakken falde til ro. - Pia Kjærsgaard har støttet mig med tillid og opbakning, så nu glæder jeg mig til at komme ind og arbejde for de stemmer vælgerne har givet mig, siger Karina Sørensen, som håber, at borgerne i Fredericia og Børkop vil betragte hende som deres lokale repræsentant på tinge. Et år efter krone-afstemningen: Usandhederne afsløret 6 Det bør ikke være gratis for politikere at true og at give løfter. Begge dele fik vælgerne i rigt mål i forbindelse med krone/euro-afstemningen for godt et år siden. Men hvordan gik det så med de løfter og trusler, der blev afgivet af ledende politikere, organisationer, redaktører, eksperter af en hver art - som havde nok at gøre med at få danskerne til at stemme ja til euroen, og som forudså forfærdelige scenarier i tilfælde af et nej. De økonomiske konsekvenser af et nej blev generelt betegnet dystre af både industriens, fagbevægelsens og regeringens ledende folk. Dansk Industris administrerende direktør Hans Skov Christensen opfordrede sine medlemmer til at fortælle deres medarbejdere, hvilke alvorlige følger et nej ville få for beskæftigelsessituationen. LOs formand Hans Jensen gjorde konsekvenserne håndgribelige ved direkte at sætte tal på, hvor meget det ville koste i reallønsnedgang for den gennemsnitlige lønmodtager. Det ville koste 5.450 kroner om året. Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen overtrumfede alle ved en erklæring om, at han ville oprette en krisestab i tilfælde af et nej. En gennemgang af løfter/trusler - og en efterfølgende konstatering af den faktiske situation her godt et år efter, giver dette bemærkelsesværdige resultat: Krone-modstandernes påstande: 1. Renten vil stige. 2. Ledigheden vil stige. 3. Finanspolitikken må strammes. 4. Aktiekurserne vil falde. 5. Kronen bliver svækket.

Foto: Scanpix 6. Vi får valutakrise. 7. Huspriserne vil falde. 8. Udenlandske investeringer i Danmark vil falde. 9. Euroen vil stige i kurs. 10. Dansk økonomi svækkes. 11. Det går galt på længere sigt. 12. De økonomiske vismænd tager fejl. 13. Danmark mister indflydelse. Sådan gik det i virkeligheden: 1. Renten faldt. 2. Ledigheden faldt. 3. Finanspolitikken blev slækket. 4. Danske aktier har klaret sig bedre end udenlandske aktier. 5. Kronen er styrket over for euro. 6. Valutabeholdningen er vokset. 7. Huspriserne er steget. 8. Udenlandske investeringer er vokset. 9. Selv efter terrorangrebet på USA ligger euroen 7-8 % under dollaren. 10. Dansk økonomi har aldrig været stærkere. Vor inflation er nu under euro-inflationen. 11. Reaktionen på aktiemarkedet og de store udenlandske investeringer viser, at erhvervslivet tror på fremtiden i Danmark. 12. Vismændene fik ret. 13. Hans Hækkerup udnævnt til international toppost i Kosovo efter euro-nej et. Helt aktuelt bekræftes konklusionen i FNs netop offentliggjorte undersøgelse, World Investment Report, hvori Danmark efter euro-nej'et betegnes som verdens ottende bedste land at investere i. Herunder bør det bemærkes, at investeringerne særligt placeres i Danmarks IT-sektor, højteknologisk og kemisk industri. Dermed er der tale om bidrag til et tidssvarende økonomisk grundlag for fremtidens Danmark, idet disse moderne industrier naturligvis også er morgendagens industrier. Rundspørgeundersøgelser blandt investorer bekræfter da også, at det netop er udsigten til en sund og stabil dansk økonomi, der har været udslagsgivende for placeringer af high-tech - investeringer her i landet. Dette forhold var eksempelvis af betydning, da den store amerikanske virksomhed BIOGEN besluttede at investere i Danmark efter, at Holland og Irland var blevet siet fra. Beslutningen om denne tre milliarder kroner store investering, der er den største udenlandske investering i Danmark nogensinde, blev truffet i ugerne umiddelbart efter det danske nej. 7

folketingsvalg 2001 Folketingsvalget gav en historisk mulighed 413.987 krydsede for Dansk Folkeparti ved folketingsvalget den 20. november 2001. Fra 13 mandater ved sidste valg til 22 mandater ved dette valg. Næsten en fordobling! På de følgende sider vil de endelige resultater blive gennemgået - ligesom der vil være en fyldig præsentation af Dansk Folkepartis nye - og "gamle" folketingsmedlemmer. Ved valget måtte Dansk Folkeparti beklageligvis sige farvel - men måske på gensyn - til folketingsmedlemmerne Svend Aage Fauerholdt, Skive, Egil Møller, Stenløse og Klaus Kjær, Gladsaxe. Førstnævnte stillede ikke op, men havde besluttet sig for at koncentrere sin politiske virksomhed om byrådet i Skive og amtsrådet i Viborg, mens Egil Møller og Klaus Kjær ikke opnåede genvalg i henholdsvis Frederiksborg Amt og Vestsjællands Amt. Med valget befinder Dansk Folkeparti sig i en helt forandret situation. Før havde DF højst en beskeden inddirekte indflydelse. I dag har partiet reel parlamentarisk indflydelse. Det giver meget store muligheder, men samtidig også et vældigt ansvar. Som Pia Kjærsgaard påpeger i sit nyhedsbrev andetsteds her i bladet, betyder det, at magtens tid på mange områder også bliver kompromisernes tid. Det er betydningsfuldt, at DFs vælgere og støtter viser forståelse herfor. Men vigtigst giver valget med VOKflertallet en historisk mulighed for at få ændret udlændingepolitikken, som løb af sporet med vedtagelsen af Udlændingeloven i 1983. Loven blev vedtaget af en regering, som havde Venstre og De Konservative som ansvarlige - det bliver således de samme partier, der må rette den frygtelige fejltagelse. Statsminister Anders Fogh Rasmussens 40-sider store regeringsgrundlag og den efterfølgende åbningstale den 4. december giver håb om, at regeringen er interesseret i at rette fejltagelsen. Regeringsgrundlaget er nemlig ganske vist langt mere omfattende end tidligere set, men betjener sig samtidig af et særdeles neutralt sprog, der ikke giver præcise anvisninger på, hvorledes man har tænkt sig at gribe tingene an. Regeringen har valgt at ansætte EUparlamentarikeren Bertel Haarder som den, der overordnet skal tage sig af de eventuelle stramninger. Andetsteds i bladet giver Haarders tidligere kollega i parlamentet Mogens Camre sit bud på, hvordvidt Haarder vil kunne løse opgaven. Den nye minister har lovet inden 8 for fire måneder at fremlægge sin "udlændingepakke". Som Pia Kjærsgaard har udtrykt det: "De fire måneder kan vi sagtens vente - eftersom vi allerede tålmodigt har ventet i 17 år." Og pakken venter ikke alene Dansk Folkeparti, men hele det danske folk med spænding på. Pakken er regeringens manddomsprøve og giver svaret på, om VK-regeringen har viljen og modet til at gøre det nødvendige. Dansk Folkeparti har såvel før valget, efter regeringsdannelsen samt de første uger derefter loyalt bakket den nye regering op. DF har konsekvent undladt at stille ultimative krav, idet partiet nemlig håber og tror på, at statsministeren har forstået, hvor afgørende det er markant at ændre udlændingepolitikken. Foreløbig har DF ikke grund til betænkelige miner, og vi har stor tillid til, at statsministeren ej heller fremover vil skuffe vore og hans egne vælgeres berettigede forventninger. Den tillid er i behold, fordi vi netop ved, at statsministeren - om nogen - er helt bevidst om, at VOK-flertallet er en historisk mulighed for forandring. I forsommeren udsendte Dansk Fokeparti sin 221-siders bog "Danmarks fremtid - dit land, dit valg..." Førsteudgaven på 20.000 er godt på vej til at være udsolgt. Bogen sluttede af med denne sætning: "Lad ikke Danmark blive løbet over ende. Lad os sammen standse op og få et pusterum. Det er forståeligt, at mange danskere bebrejder politikerne den udvikling, der foregår på udlændingeområdet. Men alligevel ligger det overordnede ansvar ikke hos politikerne, men hos folket. Ønsker det danske folk andre ved roret, må man markere dette ved folketingsvalget. Det er dit land - det er dit valg." Folket foretog sit valg den 20. november 2001. Foto: Scanpix

Pia Kjærsgaard, Glostrupkredsen, Københavns Amt Pia Kjærsgaard, 54 - født 23. februar 1947 i København - er Dansk Folkepartis formand og stifter og folketingsgruppens politiske ordfører. Hun er gift med Henrik Thorup, og parret har to voksne børn, Nan og Troels - samt to børnebørn. Pia Kjærsgaard har været medlem af Folketinget siden 1984, hvor hun i første omgang kom ind som suppleant for advokat Mogens Glistrup i Københavns Amt, og derefter - fra 1987 selvstændigt valgt i Middelfartkredsen, Fyens Amtskreds. Ridder af Dannebrog. Modtaget Kosanprisen 1986. Kåret som Årets Politiker 1989 af Landsforeningen for Erhvervsinteresser. Årets Politiker 1997, kåret af GfK og B.T. Pia Kjærsgaard har været ansvarshavende redaktør for bladet Fremskridt, medlem af Justitsministeriets Færdselssikkerhedskommission, formand for Folketingets Sundhedsudvalg, medlem af Danmarks Nationalbanks repræsentantskab og medlem af Nordisk Råd og politisk ordfører for Fremskridtspartiet i henved 10 år - frem til det kaotiske landsmøde i Århus i 1995, der førte til, at Pia Kjærsgaard sammen med Ole Donner, Kristian Thulesen Dahl og Poul Nødgaard forlod partiet og stiftede Dansk Folkeparti. I Folketinget repræsenterer hun kredsene Glostrup, Gentofte og Hellerup i Københavns Amtskreds. Pias fritidsinteresser er fitness - cykler - musik - familien. Fortsættes 9

folketingsvalg 2001 Kr. Thulesen Dahl, Middelfartkredsen, Fyens Amt Kristian Thulesen Dahl, der er født 30. juli 1969, er Dansk Folkepartis gruppeformand, blandt partiets stiftere og medlem af hovedbestyrelsen. Han er gift med Berit og sammen har de sønnen Gustav. Formand for Folketingets Finansudvalg. Medlem af Give Byråd. Medlem af Folketinget siden 1994. Cand.merc.jur. fra Aalborg Universitet 1995, værnepligtig i Skive, herefter konstabel af reserven. Indtil byrådsvalget i 1994 bestyrelsesrepræsentant i boligforeninger og repræsentantskabsmedlem for AMUcentret i Aalborg. 1991-95 landsformand for Fremskridtspartiets Ungdom. Fra 2001 medlem af Danmarks Nationalbanks repræsentantskab. Repræsenterer Middelfartkredsen i Fyns Amt. Poul Nødgaard, Nykøbingkredsen, Vestsjællands Amt Poul Nødgaard er født 29. november 1936 i Vive i Nordjylland. Han har siden 1961 været gift med Hanne, og sammen har de døtrene Merete og Karin. Uddannet indenfor kommunal administration. Poul Nødgaard er 2. næstformand for Folketingets Præsidium samt formand for Kommunaludvalget. Medlem af kommunalbestyrelsen i Ringsted, indtil årsskiftet viceborgmester. Repræsenterer i Folketinget Nykøbing S.-kredsen i Vestsjællands Amt. I sin fritid nyder Poul Nødgaard traveture i Humleore Skov. 10 Uffe fik ret Ved det traditionsrige møde i Publicistklubben dagen efter valget, underholdt partiformand Pia Kjærsgaard tilhørerne med et Uffe Ellemann-Jensen-citat fra mødet efter valget i 1998, hvor han forudså, at hvis ikke man tog indvandrerog flygtningepolitikken alvorligt, ville Dansk Folkeparti blive fordoblet ved næste valg. Han fik næsten ret. Peter Skaarup, Brønshøjkredsen, Østre Storkreds Født 1. maj 1964. Teknisk konsulent i DSB rejsebureaudivision 1986-90. Sekretariatschef i Folketinget for Fremskridtspartiet fra 1991-95 og for Dansk Folkeparti fra 1995-98. Medlem af repræsentantskabet for Krogerup Højskole fra 1988 og af Østerbro Lokalråd fra 1995-97. Medlem af repræsentantskabet for Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) 1996-99. Næstformand for Dansk Folkeparti og for folketingsgruppen fra 1998. Fra 1998 medlem af bestyrelsen for Ørestadsselskabet, for Copenhagen Capacity og for Bellevue Strandpark. Desuden medlem af Københavns Skatteankenævn. Valgt til Folketinget i Østre Storkreds.

Aase D. Madsen, Hvidovrekredsen, Københavns Amt Balletten på tinge En af valgets helt store medieyndlinge var nyvalgte Louise Frevert, der skilte sig markant ud fra de mørke jakkesæt på valgaftenen. Louise Frevert har i flere år været et markant medlem af Københavns Borgerrepræsentation, men er blevet landskendt for sin mavedans. Til gengæld er der ikke mange, der ved, at Louise Frevert faktisk er uddannet som klassisk balletdanserinde. Mon ikke de andre partier kommer til at danse efter Louise Freverts pibe i folketingssalen? Aase D. Madsen, som er født 27. juli 1936, er gift med Arne Madsen og har 2 voksne børn, Henrik og Jan. Uddannet indenfor revision. Hun blev medlem af Dansk Folkeparti allerede ved partiets start, og har været medlem af DF-bestyrelsen i Gentofte Kommune. I seks år var Aase D. Madsen medlem af Danmarks Radios bestyrelse, samt i en årrække medlem af taksationskommissionen for Københavns Amtsrådskreds og medlem af repræsentantskabet for DONG. Politiske mærkesager har eksempelvis været NESA, hvor hun er medlem af repræsentantskabet. I Folketinget er Aase D. Madsen formand for Energiudvalget. Repræsenterer Hvidovre-kredsen i Københavns Amt. Christian H. Hansen, Herningkredsen, Ringkjøbing Amt Christian H. Hansen er født 12. august 1963. Gift med Lisbeth og har 2 børn. Han er uddannet indenfor forsvaret og har desuden arbejdet som salgskonsulent og freelance pressefotograf. Valgt første gang til kommunalbestyrelsen i Karup 1993. Efter kommunalvalget i 1997 udnævnt som viceborgmester. Christian H. Hansen kom første gang i Folketinget i marts 1998. Nu formand for Folketingets Fødevareudvalg. Private interesser er sport og madlavning. Valgt i Herning-kredsen, Ringkøbing Amt. Birthe Skaarup, Århus Vest, Århus Amt Birthe Skaarup er født 12. april 1939 i København og gift med Hans Skaarup med hvem hun har 2 voksne børn. Hun er uddannet på Post- og Telegrafskolen samt på Århus Købmandsskole, hvor hun læste virksomhedsøkonomi. Hun har arbejdet hos Post- og Telegrafvæsenet, for Københavns Kul- og Koks Kompagni A/S samt ved Århus Foto Teknik som regnskabsfører. Medlem af Århus amtsråd fra 1990-2001. Medlem af Århus Byråd fra 1994-1998. Repræsentant for diverse by- og amtsråd i bestyrelser for Dansk Folkeparti. Ny formand for Folketingets Sundhedsudvalg. Interesserer sig for yoga og motion. Valgt i Århus Amts 4. kreds, Århus Vest. Fortsættes 11

folketingsvalg 2001 Colette Brix, Næstvedkredsen, Storstrøms Amt Colette Brix, som er født 1. januar 1950, er gift og har 2 børn. Hun blev første gang opstillet til Folketinget i 1999. Oprindelig kontoruddannet, idrætslærer og senere kosmetolog. Nu er Colete Brix selvstændig erhvervsdrivende (grossist samt indehaver af hudplejeklinikker) med 10 ansatte. Formand for DESA, Dansk Erhvervssammenslutning, der er interesseorganisation for små selvstændige erhvervsdrivende inden for handel, service og industri. Medlem af Handelskammerets repræsentantskab. I Folketinget repræsenterer Colette Brix Næstved-kredsen i Storstrøms Amt. I fritiden løber hun med sin hund, læser aviser og deltager i den offentlige debat. Bent Bøgsted, Hobrokredsen, Nordjyllands Amt Bent Bøgsted - født 4. januar 1956 i Serritslev - er specialarbejder, familiefar, handymand og medlem af SiD. Han bor i landdistrikt med sin samlever Hanne og er far til 7 børn. Bent Bøgsted er både uddannet maskinarbejder og oversergent og våbenmekaniker i hæren, og har foruden 9 år i hæren bl.a. arbejdet på Ørskov Værft i Frederikshavn samt ved landbruget. Medlem af DF siden 1997 og formand for DF i Sæby/Dronninglund. Medlem af H.J.V. Distriktsudvalg for Nordjylland. Medlem af bestyrelsen for Dronninglund Gymnasium og for Skæve Borgerforening. Repræsenterer Hobro-kredsen i Nordjyllands Amt. Per Dalgaard, Silkeborgkredsen, Århus Amt Per Dalgaard født 17. februar 1944 er gift med Annette Buur og har 4 voksne børn. Han er uddannet pladesmed og edb-konsulent og arbejder i dag som ILT-montør hos Falck Medico. Per Dalgaard er amtsformand for Dansk Folkeparti i Århus Amt samt lokalformand for Ebeltoft, Midtdjurs og Rougsø kommuner. Valgt til Folketinget i Silkeborg-kredsen, Århus Amt. Mærkesagerne er udlændingepolitik, ulandsstøtte, uddannelse, og en generel administrativ rationalisering i statens lovmaskineri. 12 Chr. H - eller kaos Den nyslåede formand for Folketingets Fødevareudvalg, Christian H. Hansen, havde en mindre fornøjelig oplevelse under valgkampen, da han måtte se omkring 15 kostbare plakatsøjler fjernet ved et organiseret og planlagt tyveri, som nu er politianmeldt.

Jørn Dohrmann, Koldingkredsen, Vejle Amt Jørn Dohrmann er født 9. januar 1969 og gift med Claudia Wolf fra Schweiz. Han blev i 1988 uddannet mekaniker og har siden suppleret med en uddannelse inden for automatikmekanik. Fra 1990 til ca. 1994 arbejdede han som servicetekniker i forskellige lande som Schweiz, Tyskland og Australien. I dag ansat som servicetekniker hos en tysk/ schweizisk virksomhed, der sælger overfladebehandlingssystemer til hele industrien. Medlem af bestyrelsen i lokalforeningen samt i Vejle Amt. Jørn Dohrmann er valgt i Kolding-kredsen i Vejle Amt. Hård dag i vuggestuen Lille Jakob Skaarup, søn af Peter Skaarup og 3. generation i politikerfamilien, havde haft en hård dag i vuggestuen med bl.a. pudekamp, så der var ikke noget at sige til, at han ud på aftenen mistede interessen for stemmetal, mandatfordeling og udsigt til en ny regering. Mikkel Dencker, Gladsaxekredsen, Københavns Amt Født 20. november 1975 på Frederiksberg. Mikkel Dencker, der har studeret økonomi i 3 år, er byrådsmedlem i Hvidovre samt lokalforeningsformand for DFU i Københavns Amt. I Folketinget repræsenterer Mikkel Dencker Gladsaxe-kredsen i Københavns Amt. En af mærkesagerne er skattepolitik. I sin fritid interesserer Mikkel Dencker sig for fodbold og er inkarneret Hvidovre-fan. Poul Fischer, Otterupkredsen, Fyens Amt Poul Fischer, 52, er født 29. december 1948 i Andebølle, gift med Lilli og har to voksne børn. Han er uddannet civiløkonom (HA) og har siden 1975 opbygget sin virksomhed, Aarup Entreprenørforretning, der som hovedopgave varetager byggeri. Tidligere har han været formand for Aarup Erhvervsråd. 1990-94 repræsenterede han Fremskridtspartiet i kommunalbestyrelsen i Aarup Kommune, i dag for Dansk Folkeparti. Sin uddannelse som civiløkonom benytter Poul Fischer også som formand for Totalbanken. Valgt i Otterup-kredsen i Fyns Amt. Fortsættes 13

folketingsvalg 2001 Jette Jespersen, Frederiksværkkredsen, Fr.borg Amt. Jette Jespersen, 61, er født 23. august 1940 i København og har været gift med Jørgen Jespersen siden 1967. Hun er oprindelig handelsuddannet og er i dag selvstændig erhvervsdrivende. Tillidshverv: Lokalformand og amtsbestyrelsesmedlem. Valgt til Folketinget i Frederiksværk-kredsen, Frederiksborg Amt. Ud over ældreomsorgen og forbedring af forholdene for hjemmehjælpere og andre, der arbejder med ældre mennesker, interesserer Jette Jespersen sig for erhvervslivets konkurrenceevne, og hun vil bl.a. nedsætte skatter og afgifter. Det skal kunne betale sig at skabe noget i Danmark, så der bliver flere midler til social- og sundhedssektoren. Camres Buick Normalt er det europaparlamentsmedlem Mogens Camre, der er genstand for mediernes interesse, men dagen efter valget var det hans bil, en sort Buick fra 1934. Det fantastisk velholdte køretøj havde nemlig æren af at bringe partiformand Pia Kjærsgaard og gruppeformand Kristian Thulesen Dahl til Amalienborg, hvor de overfor Hendes Majestæt Dronning Margrethe skulle pege på Venstres leder Anders Fogh Rasmussen som leder af regeringsforhandlingerne. Mogens Camres søn Alexander fungererede som chauffør. Louise Frevert, Slotskredsen, Vestre Storkreds Louise Frevert, 48, er født 31. maj 1953 og mor til 4 børn. Første gang opstillet til Folketinget i 1995. Hun er klassisk uddannet balletdanser og har bl.a. virket ved The Pennsylvania Ballet. Desuden er hun koreografuddannet i Modern Ballet på Lincoln Teater i New York. Louise Frevert har i flere år arbejdet som koreograf for forskellige teatre samt ved utallige revyer, shows og teaterforestillinger. Læste drama hos Kgl. Skuespiller Martin Hansen i to år. Har medvirket i teaterforestillinger, både som danser og skuespiller. I dag indehaver af sin egen danseskole. Medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Valgt til Folketinget i Vestre Storkreds. Anita Knakkergaard, Aalborg Nord, Nordjyllands Amt Anita Knakkergaard er født 4. september 1947 i Aalborg og har de to voksne døtre Rikke og Pernille. Medlem af Ældre-, handicap- og forsyningsudvalget i Aalborg Byråd. Tidligere i 18 år selvstændig indenfor textilbranchen. Anita Knakkergaard er uddannet indenfor forsikring, handel og kontor samt som børneforsorgspædagog. Desuden er hun uddannet merkonom. Medlem af repræsentantskabet for Aalborg Lufthavn samt Nordjyllandsværket. Valgt i Aalborg Nord-kredsen i Nordjyllands Amt. Har som mærkesag bl.a. interesseret sig for kystsikring på vestkysten. 14

Søren Krarup, Sønderborgkredsen, Sønderjyllands Amt Søren Krarup er født 3. december 1937 i Grenaa. Han er gift med Elisabeth Krarup og har 4 voksne børn. Siden 1965 sognepræst i Seem og residerende kapellan ved Ribe Domkirke. Søren Krarup har i et år repræsenteret Dansk Folkeparti i Danmarks Radios bestyrelse, men er nu fratrådt posten i forbindelse med hans valg til Folketinget. Søren Krarup har i mere end 30 år været medudgiver af "Tidehverv", og siden 1984 været ansvarshavende redaktør for samme. Cand. theol. i 1965. Søren Krarup har skrevet knap 30 bøger, og har igennem årene markeret sig som en skarp debattør. Næstformand for Folketingets Indfødsretsudvalg. Valgt i Sønderborg-kredsen i Sønderjyllands Amt. Pia Kristensen, Lejrekredsen, Roskilde Amt Pia Kristensen født 9. april 1953 i Horsens er gift med Christen Bøgh Kristensen og har 2 voksne børn. Hun er uddannet sygehjælper og har i 25 år været beskæftiget indenfor ældreområdet og psykiatrien. For få år siden uddannede hun sig som kontorassistent, og det er hendes virke i dag. Fritid bruges på politisk arbejde. Pia Kristensen er byrådsmedlem i Solrød Kommune og bestyrelsesmedlem i lokalforeningen. Valgt til Folketinget i Lejre-kredsen, Roskilde Amt. Mærkesager: Social- og sundhedspolitik. Pia klemt De tilstedeværende i valglokalet på Christiansborg, blev nærmest mast af kødranden af journalister og fotografer, der alle var ivrige efter aftenens snapshot, da partiformand Pia Kjærsgaard i glitrende blitzlys og med en buket røde roser i hånden ankom til Christiansborg kl. 21.32. Jesper Langballe, Viborgkredsen, Viborg Amt Jesper Langballe er født 31. august 1939, gift med Birgitte Hanghøj Langballe og har 4 voksne børn. Uddannede sig til journalist i 1963 og arbejdede frem til 1972 ved Morgenavisen Jyllands-Posten. Efter præsteuddannelsen fik han i 1975 kald som sognepræst i landsbyen Thorning, digteren Steen Steensen Blichers gamle sogn, mellem Silkeborg og Kjellerup. Jesper Langballe er kendt som en skarp og aktiv samfundsdebattør igennem mange år. Han er medudgiver af tidsskriftet "Tidehverv" og har bl.a. skrevet en bog om Steen Steensen Blicher. Valgt i Viborg, 4. kreds i Viborg Amt. Fortsættes 15

folketingsvalg 2001 Freddie H. Madsen, Esbjergkredsen, Ribe Amt Freddie H. Madsen, 58, - født 28. september 1943 i Skive - er gift med Ellen og har 2 voksne sønner. Han er uddannet tømrer, men arbejder i dag som assurandør. Medlem af kommunalbestyrelsen i Esbjerg og formand for lokalforeningen. Formand for Teknik- og miljøudvalget. Tidligere viceamtsborgmester i Ribe Amt. Valgt i Esbjerg-kredsen i Ribe Amt. Freddie H. Madsen mener, at det navnlig drejer sig om at varetage de ældres, de syges, de handicappedes og arbejdernes interesser på en social god og forsvarlig måde. Uno Larsson, Randerskredsen, Århus Amt Uno Larsson, 59, er født 13. maj 1942. Han har i 25 år været gift med Jette Larsson og har 3 voksne børn, Jeanett, Kim Uno og Christina. Oprindelig er Uno Larsson uddannet automekaniker, men arbejder i dag som musiker. Han er medlem af byrådet i Randers, af amtsbestyrelsen i Århus samt 1. sup. til amtsrådet. Medlem af bestyrelsen i Randers Havn, bokseklubben RAC samt foreningen Vennerne. Mærkesagerne er bl.a. udlændingepolitik, retspolitik og ældrepolitik. Uno Larsson er valgt til Folketinget i Randers-kredsen i Århus Amt. Karina Sørensen, Fredericiakredsen, Vejle Amt Karina Sørensen, 19, er født 8. april 1982 i Kolding. Læser HH på handelsskolen i Nyborg. Medlem af DFUs bestyrelse. I sin fritid går Karina Sørensen på jagt med sin far, dyrker styrketræning eller nyder tilværelsen med sin faste kæreste. Valgt i Fredericia-kredsen i Vejle Amt som Folketingets yngste medlem nogensinde. Karina Sørensens mærkesager strækker lige fra forbedringer for unge (bl.a. SU) over ældrepolitik (bl.a. forbud mod adskillelse af ægtefæller mod deres vilje), til udlændingepolitik, som var det, der først tiltalte hende ved Dansk Folkeparti. 16 Rio-Bravo-nevø Én af Dansk Folkepartis nyvalgte MF ere, Jørn Dohrmann, er nevø af Helge Dohrmann, helten fra Rio Bravo. Helge Dohrmann, den daværende leder af Fremskridtspartiet, blev midt under en middag på restaurant Rio Bravo i København ringet op af daværende statsminister Poul Schlüter og inviteret til nye finanslovsforhandlinger, det berømte Rio Bravo-forlig. Måske får Jørn Dohrmann en dag chancen for at gentage sin onkels bedrift.

landsorganisation Tillykke med valget Fra landsorganisationen skal der lyde et stort tillykke til alle ny- og genvalgte by-, amtsråds- og folketingsmedlemmer. Status før valget den 20. november: 119 byrådsmedlemmer, 21 amtsrådsmedlemmer og 10 folketingsmedlemmer (se de næste sider). Status efter valget: 168 byrådsmedlemmer, 24 amtsrådsmedlemmer og 22 folketingsmedlemmer. Et meget flot resultat for et så ungt parti, der ikke fuldt ud har udbygget den lokale organisation. Endvidere har vi ikke de økonomiske midler andre større partier har til rådighed i valgkampen. Til gengæld har vi en sund og fornuftig politik, der gør, at 413.487 vælgere ved dette folketingsvalg satte deres kryds ved Dansk Folkeparti. Denne enorme tillid må alle og enhver i Dansk Folkeparti gøre deres yderste for at leve op til. Der skal også lyde en stor tak til alle de kandidater, som ikke opnåede valg til en politisk post. Sådan er de barske vilkår - men også jeres indsats har bidraget til de meget flotte valgresultater. Til partiets ny- og genvalgte by- amtsråds- og folketingsmedlemmer vil jeg gerne rette en speciel appel: Husk, at det forpligter at bære "gyldne kæder"! Det kræver arbejdsdisciplin, ordholdenhed og loyalitet både i samarbejdet med jeres egen lokalforenings- og amtsbestyrelse og folketingsgruppe og i samarbejdet med andre politiske partier. Vort motto må være: En folkevalgt fra Dansk Folkeparti kan man stole på og have tillid til. Og husk så - at interne problemer løser vi internt i partiet - aldrig i pressen. Held og lykke med arbejdet! Siden partiets årsmøde i september måned har vi fået over 600 nye medlemmer. Vi byder alle nye medlemmer velkommen i Dansk Folkeparti. Vi håber, at I vil befinde jer godt i partiet og deltage i arbejdet med yderligere at udbygge partiets lokale organisation, så vi står endnu stærkere rustet til de kommende valg. Også i år 2002 bliver der rig lejlighed til at deltage i partiets kurser med henblik på at dygtiggøre sig både til det organisatoriske og politiske arbejde. Da dette nummer af Dansk Folkeblad er det sidste i år 2001, vil jeg sluttelig ønske folketingsgruppen, by- og amtsrådsmedlemmer, den øvrige hovedbestyrelse, DFUs hovedbestyrelse og medlemmer, sekretariatets medarbejdere, partiets organisationsfolk og sidst, men ikke mindst, partiets medlemmer en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår med stor tak for indsatsen i år 2001. Velkommen til et godt og frugtbart samarbejde i år 2002. Poul Lindholm Nielsen Org. næstformand Fortsættes 17

folketingsvalg 2001 Et bragende godt valg Stemmer Mandater A. Socialdemokratiet 1.003.323 52 B. Det Radikale Venstre 179.023 9 C. Det Konservative Folkeparti 312.770 16 D. Centrum-Demokraterne 61.031 0 F. Socialistisk Folkeparti 219.842 12 O. Dansk Folkeparti 413.987 22 Q. Kristeligt Folkeparti 78.793 4 V. Venstre, Danmarks Liberale Parti 1.077.858 56 Z. Fremskridtspartiet 19.340 0 Ø. Enhedslisten De Rød-Grønne 82.685 4 Uden for partierne 1.016 0 I alt 3.449.668 175 I forhold til det samlede vælgertal, der er opgjort til 3.998.957, er stemmeprocenten 87,15. Der blev i alt afgivet 3.484.915 stemmer, heraf 174.318 brevstemmer svarende til en brevstemmeprocent på 5,0. Antallet af blanke stemmesedler udgør 25.677, og ugyldige stemmesedler 9.570 eller i alt 35.247 ugyldige stemmesedler svarende til en ugyldighedsprocent på 1,01. Folketingsvalget gav markante fremgange til Dansk Folkeparti over hele landet. I den første kolonne ses resultatet fra folketingsvalget i 1998 og i den anden kolonne resultatet fra valget i 2001. Til slut navnene på de valgte folketingsmedlemmer. Hele landet: 7.4 12.0 Hovedstadens område: 7.6 10.5 Søndre Storkreds: 7.3 10.3 Christianshavn 6.7 10.0 Rådhus 4.5 5.7 Sundby 10.1 14.8 Blågård 5.0 6.5 Amagerbro 9.3 13.1 Østre Storkreds: 8.1 10.9 Ryvang 7.7 10.5 Østbane 4.5 6.0 Husum 11.4 16.1 Østerbro 5.5 7.1 Nørrebro 6.4 8.1 Bispeeng 8.1 10.9 Bispebjerg 10.2 14.0 Brønshøj 9.1 12.4 Vestre Storkreds: 7.4 9.9 Valby 9.6 14.1 Vesterbro 5.5 6.7 Enghave 9.2 13.2 Gl. Kongevej 5.4 6.8 Slots 7.3 9.3 Falkoner 6.2 8.1 Øernes Område: 8.3 12.7 Københavns Amt: 9.7 13.5 Gentofte 7.1 8.6 18 1998 2001 1998 2001 1998 2001 Lyngby 6.5 8.3 Odense Syd 6.1 9.9 Ballerup 9.7 13.6 Kerteminde 6.8 12.6 Glostrup 11.4 15.9 Middelfart 8.2 12.6 Hellerup 5.4 6.9 Otterup 7.8 13.3 Gladsaxe 9.6 13.3 Nyborg 7.5 12.2 Hvidovre 11.7 17.3 Svendborg 7.4 12.6 Amager 11.7 16.7 Fåborg 7.5 12.0 Rødovre 10.9 15.2 Frederiksborg Amt: 7.7 11.2 Helsingør 8.1 12.1 Fredensborg 6.8 10.2 Hillerød 7.2 10.1 Frederiksværk 9.1 13.2 Roskilde Amt: 9.2 13.2 Roskilde 7.5 10.9 Køge 10.4 14.8 Lejre 8.9 12.4 Vestsjællands Amt: 8.6 13.9 Holbæk 7.1 11.0 Nykøbing Sjælland 8.3 14.0 Kalundborg 9.4 15.0 Ringsted 9.0 13.6 Sorø 7.9 13.3 Slagelse 9.7 16.9 Storstrøms Amt: 7.4 12.7 Præstø 7.8 12.6 Næstved 6.4 11.1 Vordingborg 7.1 11.7 Nakskov 8.1 15.8 Maribo 7.4 13.0 Nykøbing Falster 8.1 13.6 Bornholms Amt: 5.4 9.6 Rønne 5.3 9.8 Aakirkeby 5.4 9.5 Fyns Amt: 7.2 11.9 Odense Øst 6.9 11.5 Odense Vest 6.7 11.6 Jyllands Område: 6.5 11.7 Sønderjyllands Amt: 9.1 14.0 Haderslev 9.7 13.2 Aabenraa 9.3 14.7 Sønderborg 9.3 16.0 Augustenborg 9.2 14.9 Tønder 7.6 11.2 Løgumkloster 9.1 14.1 Rødding 8.6 12.9 Ribe Amt: 6.5 12.0 Varde 6.8 12.0 Esbjerg 5.6 12.8 Ribe 6.0 10.5 Grindsted 8.1 12.1 Vejle Amt: 8.3 13.8 Fredericia 8.3 13.9 Kolding 8.1 12.9 Vejle 7.5 13.4 Give 10.5 15.8 Juelsminde 8.6 14.2 Horsens 7.8 13.4 Ringkøbing Amt: 7.3 11.4 Ringkøbing 7.1 11.1 Holstebro 7.1 10.8 Herning 7.8 12.2 Skjern 7.2 11.5 Århus Amt: 6.1 10.4 Århus Øst 4.3 7.0 Århus Nord 5.5 9.0 Århus Syd 5.4 8.7

for Dansk Folkeparti 1998 2001 Århus Vest 7.3 11.1 Mariager 7.2 12.9 Randers 6.6 13.1 Hammel 6.7 11.8 Grenaa 6.9 12.7 Skanderborg 5.8 9.6 Silkeborg 5.8 10.1 Viborg Amt: 6.9 11.4 Thisted 6.8 11.9 Morsø 4.6 10.1 Skive 7.3 12.4 Viborg 6.9 10.0 Kjellerup 8.0 12.3 Nordjyllands Amt: 3.9 10.9 Frederikshavn 4.3 13.5 Sæby 3.5 10.6 Hjørring 3.5 10.1 Fjerritslev 3.4 10.9 Aalborg Nord 3.9 11.8 Aalborg Vest 3.4 10.2 Aalborg Øst 3.9 11.1 Hobro 4.7 10.1 Aars 4.5 10.3 Personlige DF-stemmer ved folketingsvalget Søndre Storkreds: O-stemmer i alt: 9.852 Pers.stemmer i alt: 2.290 Søren Espersen 1.121 Louise Castella 466 Inger Marie Ebbesen 360 Preben Elmenhoff 343 Østre Storkreds: O-stemmer i alt: 16.706 Pers.stemmer i alt: 5.851 Peter Skaarup 4.392 Jette Bertelsen 588 Gunhild Legaard 186 Thomas Gerstrup 185 Flemming Jensen 147 Jørn Hindkjær 145 Ronny Gulliksen 58 Vestre Storkreds: O-stemmer i alt: 11.944 Pers.stemmer i alt: 3.912 Louise Frevert 2.109 Leif Jensen 516 Mogens Bækgaard 458 Finn Asved 321 Allan Knudsen 169 Københavns Amt: O-stemmer i alt: 53.557 Pers.stemmer i alt: 37.785 Pia Kjærsgaard 35.619 Mikkel Dencker 530 Aase D. Madsen 505 Kenneth Lambrecht 278 Carsten Aagaard 265 Lars Prier 264 Anders Friberg 194 Helge Larsen 130 Frederiksborg Amt: O-stemmer i alt: 26.752 Pers.stemmer i alt: 6.343 Jette Jespersen 2.781 Egil Møller 1.459 Ib Kirkegaard 1.173 Ejner Rost 930 Roskilde Amt: O-stemmer i alt: 20.377 Pers.stemmer i alt: 6.227 Pia Kristensen 3.818 Bo Johansen 1.482 Holger Bernild 927 Vestsjællands Amt: O-stemmer i alt: 26.853 Pers.stemmer i alt: 7.424 Poul Nødgaard 2.765 Ida Stabell 1.344 Klaus Kjær 1.229 Ernst Jensen 762 Peter Lotinga 727 Fritz Neumann 597 Storstrøms Amt: O-stemmer i alt: 21.942 Pers.stemmer i alt: 7.011 Colette Brix 2.609 Erik Kjelgaard 1.216 Morten Messerschmidt 941 Gert Kræsing 893 Karsten Petersen 762 John Jensen 590 Bornholms Amt: O-stemmer i alt: 2.768 Pers.stemmer i alt: 822 Pia Marker Hansen 656 Mogens Nebelong 166 Fyns Amt: O-stemmer i alt: 36.430 Pers.stemmer i alt: 14.598 Kristian Th. Dahl 10.219 Poul Fischer 1.036 Lykke Krapalis 924 Alex Ahrendtsen 571 Finn Kongsgaard 545 Bjarne Pedersen 396 Vagn Erichsen 369 Birger Reslow 285 Niels V. Hansen 253 Sønderjyllands Amt: O-stemmer i alt: 22.507 Pers.stemmer i alt: 7.957 Søren Krarup 3.802 Lars Rydhard 1.511 Jytte Lauridsen 899 Theis Mathiasen 489 Kell Kristiansen 447 Niels O. Petersen 420 Jørn Larsen 389 Ribe Amt: O-stemmer i alt: 17.143 Pers.stemmer i alt: 5.429 Freddie H. Madsen 1.918 Karin Nødgaard 1.669 Bjarne Jensen 1.190 Leif Pedersen 652 Vejle Amt: O-stemmer i alt: 31.043 Pers.stemmer i alt: 8.811 Jørn Dohrmann 2.364 Karina Sørensen 1.692 Hans Kr. Skibby 1.604 Holger G. Petersen 1.253 Bjarne Juel Møller 1.074 Torkild Christensen 824 Ringkøbing Amt: O-stemmer i alt: 20.270 Pers.stemmer i alt: 6.621 Chr.H. Hansen 3.639 Bente Vejrsø Nielsen 1.628 Ejner Højmark 706 Karl B. Jensen 648 Århus Amt: O-stemmer i alt: 43.761 Pers.stemmer i alt: 11.097 Birthe Skaarup 4.287 Per Dalgaard 1.122 Uno Larsson 1.050 Brian Korsgaard 921 Kim Christiansen 762 Søren Lind Jensen 736 Bent Andersen 664 Kenneth Kristensen 556 Niels Christian Braad 508 Martin Poulsen 491 Viborg Amt: O-stemmer i alt: 17.210 Pers.stemmer i alt: 4.997 Jesper Langballe 2.114 Sussanne Jensen 1.385 Bjarne Holm 581 Bent Larsen 534 Jørgen Nielsen 383 Nordjyllands Amt: O-stemmer i alt: 34.872 Pers.stemmer i alt: 7.767 Anita Knakkergaard 2.334 Else Christensen 971 Bent Bøgsted 964 Knud Wilson 860 Steen Jørgensen 735 Tommy Hansen 614 Leif Skytt 462 Morten Jørgensen 440 Lars Mortensen 387 19

amts- og byrådsvalg 2001 Flere by- og amtsrådsmedlemmer til København: 9.9 (6) 7.6 (4) Peter Skaarup Louise Frevert Carl Christian Ebbesen Karin Storgaard Frederiksberg: 5.6 (1) 3.5 (1) Leif Jensen Københavns Amt: 9.7 (3) 8.6 (2) Aase Steffensen Henrik Thorup Albertslund 7.9 (1) 7.8 (2) Jan Christensen Henrik Soloy Ballerup 10.5 (3) 7.0 (1) Stig Møller Nielsen Brøndby 11.7 (1) 8.2 (2) Søren Hansen Søren Christensen Dragør - - Gentofte 3.7 2.8 Gladsaxe 10.5 (3) 7.8 (2) Klaus Kjær Kristian Niebuhr Glostrup 9.1 (2) 8.5 (1) Flemming Ørhem Herlev 9.4 (2) 5.6 (1) Helge Larsen Hvidovre 11.7 (2) 7.3 (1) Mikkel Dencker Høje Taastrup 8.8 (2) 8.0 (2) Lars Prier Lasse Josef Herrun Ishøj 8.6 (2) 9.2 (2) Poul Rikardt Jørgensen Charlotte Majbrit Jørgensen Ledøje-Smørum - - Lyngby-Taarbæk 5.9 (1) 4.9 (1) Aase Steffensen Rødovre 11.5 (2) 9.6 (2) Bodil Steen Niels Spittau Søllerød - 2.5 Tårnby 11.1 (2) 8.5 (1) Arne Simon Hansen Vallensbæk - - Værløse 4.6 4.0 Frederiksborg Amt: 6.6 (1) 5.9 (1) Philip Heimburger Allerød 3.6 2.9 Birkerød 4.1 4.1 Farum 3.6 1.8 Fredensborg-Humlebæk - 4.4 (1) Arly Gundersen 20 Mens Dansk Folkeparti ved folketingsvalget fik en markant fremgang - fra 7,4 procent af stemmerne til 12,0 procent - kunne man ikke ved valgene til kommunalbestyrelserne og amtsrådene spore en tilsvarende fremgang. Amtsrådsvalget gav dog procentvis en svag fremgang, hvorfor DFs amtsrådsrepræsentation på landsplan steg fra 21 til 24, mens valgene til kommunalbestyrelserne betød reel procentvis nedgang. Denne gang stillede Dansk Folkeparti dog op i langt flere kommuner, og det betød, at DF på landsplan steg fra 119 byrådspladser i 1997 til 168 byrådspladser i 2001. 1997 2001 1997 2001 1997 2001 Frederikssund - 5.4 Frederiksværk 12.0 (2) 6.7 (1) Walter Christophersen Græsted-Gilleleje - 4.5 (1) Mads Brinch Jespersen Helsinge 4.8 5.1 (1) Hill Seidenschnur Helsingør 7.0 (2) 5.1 (1) Ejner Rost Hillerød - 4.5 (1) Hans Andersen Hundested - 6.1 (1) Lissi Poula Thrane Hørsholm 4.0 3.8 Jægerspris - 5.6 (1) Christian Jensen Karlebo - 5.3 (1) Susanne Schlippe-Steffensen Skibby - - Skævinge - - Slangerup - 7.4 (1) Pia Adelsteen Stenløse 7.5 (1) 5.5 Ølstykke - 5.8 Roskilde Amt: 9.7 (2) 8.4 (2) Finn O. Larsen Christen Bøgh Kristensen Bramsnæs 6.8 (1) 5.6 (1) Mette Dall Greve 11.1 (2) 9.2 (2) Bo Johansen Liselott Hansen Gundsø 8.0 (1) 10.4 (1) Jens Erik Larsen Hvalsø - 4.9 Køge 13.4 (3) 8.0 (1) John Kellberg Lejre 2.6 2.5 Ramsø 5.5 4.2 Roskilde 6.9 (1) 4.9 (1) Finn O. Larsen Skovbo 7.3 (1) 7.2 (1) Morten Nielsen Solrød 7.9 (1) 6.4 (1) Pia Kristensen Vallø 6.6 (1) 7.7 (1) Orla R. Nielsen Vestsjællands Amt: 7.0 (2) 9.8 (3) Anne Marie Hansen Arne Thomsen Aksel Hansen Bjergsted 5.1 7.5 (1) Ida Stabell Dianalund - - Her er den komplette oversigt over, hvorledes det gik for DF. Den første kolonne er valgresultaterne fra 1997, den anden resultaterne fra 2001, mens mandattallet er nævnt i parantes. Herudover nævnes navnene på de valgte. Dragsholm 4.9 (1) 5.4 (1) Erik Ahlquist Persson Fuglebjerg - - Gørlev - - Hashøj - - Haslev 3.9 5.6 (1) Stefan Reiter Holbæk 5.5 (1) 5.1 (1) Pia Byrdal Hvidebæk - - Høng - 4.9 Jernløse - - Kalundborg - - Korsør 6.3 (1) 11.6 (2) Fritz Neumann Michael Pedersen Nykøbing-Rørvig - - Ringsted 10.9 (3) 12.8 (3) Poul Nødgaard Carsten Petersen Aksel Hansen Skælskør - 9.3 (1) Henrik Brodersen Slagelse 6.3 (1) 8.6 (2) Jack Malmgren Susanne Jonna Hagelberg Sorø 3.1 4.9 Stenlille - 5.3 (1) Iben Kullberg Svinninge - - Tornved - 5.1 Trundholm - 8.8 (1) Bruno Gjertsen Tølløse - 7.1 (1) John Harpøt Storstrøms Amt: 5.6 (2) 8.1 (2) Gert Kræsing Michael Rex Fakse - 5.1 (1) Mogens Lorensen Fladså - - Holeby - 7.8 (1) Erik Kjelgaard Holmegaard - 5.0 Højreby - 7.7 (1) Kenneth Pedersen Langebæk - 5.0 Maribo 3.0 4.6 (1) Jette Å. Jensen Møn 7.8 (1) 5.5 (1) Knud Pedersen Nakskov - 4.6 Nykøbing Falster 5.3 (1) 7.4 (1) Gert Kræsing