Social ulighed i sundhed

Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til sundhedsydelser Men hvordan sikrer vi, at alle får det samme udbytte af sundhedsydelserne? I Sundhedsaftalen 2015-2018 er én af visionerne at skabe Mere lighed i sundhed. På møde i Sundhedskoordinationsudvalget d. 13. juni 2016 blev det besluttet, at indsatser i forhold til at mindske den sociale ulighed i sundhed og differentierede indsatser prioriteres i 2016 og 2017. Dato 19-08-2016 Kristine Lindeneg Drejø Tlf. +45 7841 2195 Kristine.drejoe@stab.rm.dk Sagsnr. 1-01-72-57-08 Side 1 Lighed i sundhed kan være mange ting. Der er en vigtig skelnen mellem individuelle forskelle i sundhed på grund af ex. alder, gener, livshistorie osv. og forskelle mellem sociale grupper. Når der tales om social ulighed i sundhed er der tale om forskelle i sundhed mellem grupper i samfundet som følge af forskelle i social position. Indsatser for større social lighed i sundhed drejer sig derfor om at forbedre sundheden hos mindre begunstigede grupper, så forskelle i sygelighed, dødelighed, sundhed og trivsel mindskes i forhold til den mere begunstigede del af befolkningen. I det danske sundhedsvæsen er kerneydelsen gratis, men forskning tyder på, at brugen af sundhedsvæsenets ydelser varierer med social baggrund. Personer med kort eller ingen uddannelse kan have svært ved at navigere i sundhedsvæsnet og forstå information om medicin og behandling, hvilket kan påvirke behandlingsforløbet. Der opstår således sociale forskelle i adgangen til og brugen af sundhedsydelser. Den socialt skæve rekruttering kommer blandt andet til udtryk ved at, der er langt færre med kort uddannelse eller ingen uddannelse, der deltager i rehabiliteringstilbud eller patientuddannelse end mennesker med mellemlang eller lang uddannelse. Samtidig viser forskning, at højtuddannede eksempelvis har 23% større chance end lavt uddannede for at få deres forhøjede blodtryk behandlet. Samtidig, og måske delvis som følge heraf, ses der sociale forskelle i konsekvenser af sygdom. Der er stor ulighed i evnen til at mestre

livet med en eller flere samtidige sygdomme. Studier viser eksempelvis, at hjertepatienter med lavere social position har ringere udbytte af den tilbudte behandling, et større tab af funktionsevne, en større risiko for at miste arbejde og indkomst samt højere dødelighed end hjertepatienter med højere social status. 1 Kroniske sygdomme forekommer oftere hos personer med kort uddannelse end hos personer med lang uddannelse Højtuddannede har 23% større chance end lavt uddannede for at få deres forhøjede blodtryk behandlet 60 70% af den sociale ulighed i sundhed kan henføres til rygning og alkohol Den fattigste 1/4 af mænd lever i gennemsnit 10 år kortere end den rigeste 1/4 Socialt udsatte borgere lever 22 år kortere end den øvrige befolkning 2 Når der planlægges og igangsættes indsatser i forhold til at øge den sociale lighed i sundhed kan dette gøres ud fra to forskellige perspektiver. Der sættes ofte fokus på socialt udsatte grupper, men der kan også anlægges et bredere perspektiv, hvor der er et bredere fokus på ulighedsskabende sociale parametre som uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, boligforhold, etnicitet, køn etc. Der er forskel i den type indsatser, der skal iværksættes alt efter, hvilket perspektiv, der anlægges 3. Med sundhedskoordinationsudvalgets beslutning om fokus på social lighed og differentierede indsatser lægges der op til at antage det brede perspektiv på social ulighed. 1 Kilde: Hvordan har du det 2013 2 Kilde: Sundhedsaftalen 2015-2018 3 Kilde: Hvordan har du det 2013 Side 2

I nedenstående tabel opridses forskellen i målgruppe og typer af indsatser alt efter hvilket perspektiv, der anlægges. Oversigt Socialt udsatte Social ulighed i sundhed Målgruppe Personer der lever i samfundets yderkanter, personer der ofte har et dårligt helbred, der sjældent har tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke drager nytte af samfundets almindelige tilbud til borgerne Ulighed i sundhed baseret på sociale parametre så som uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, bolig forhold etc. Indsatser Tæt tværfaglig og tværsektorielle indsatser Behov for involvering af social og psykiatriområdet Differentierede indsatser Tæt tværfaglig og tværsektorielle indsatser Eksempler på indsatser - Socialsygeplejersker - Særlige indsatser på tandområdet - Varmestuer - Fælles gravidteam - Socialt differentieret hjerterehabilitering - Projekt Sund Mand - Sundhedsfremmeindsatser til etniske minoriteter I sundhedsaftalen lægges der op til differentierede indsatser både i forhold til forebyggelse, udredning, behandling, genoptræning og rehabilitering. Tanken bag differentiering af indsatserne er, at de der kan selv skal understøttes i dette, men samtidig skal dem, der ikke tilbydes, tager imod eller profiterer af sundhedsvæsenets tilbud hjælpes til dette. Det er ikke kun særligt sårbare borgere, der kan have behov for mere støtte og hjælp til at koordinere indsatsen gennem en tættere tværfaglig tværsektoriel indsats. Differentieringen i indsatser kan både ske ift. bestemte grupper af borgere, patientgrupper, geografiske områder mv. Indsatser for at mindske social ulighed i sundhed Indsatserne i forhold til at mindske den sociale lighed i sundhed kan inddeles i flere relevante elementer. - Identificering af de borgere, som ikke får det optimale ud af de regionale og kommunale sundhedstilbud. Hvem er de og hvorfor lykkes vi ikke med vores indsatser. Et eksempel kunne Side 3

være at man på en hospitalsafdeling lavede forsøg med en social scoring ved udskrivelse og fulgte patienterne efterfølgende. - Undersøge og dokumentere, hvem der tager imod de tilbud, vi har i sundhedsvæsnet fordelt på sociale parametre som eksempelvis uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og samlivsstatus. Dette gør sig både gældende i forhold til forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering. - Undersøge årsagen til forskellen i deltagelse i og effekten af indsatserne. Hvordan kommunikere vi, også på tværs af sektorgrænser, så alle borgere og patienter forstår, hvad vi siger? Hvordan kan indsatser og tilbud tilpasses, så de passer bedre til de socialt dårligst stillede? - Fokus på overleveringen fra hospital til kommunale indsatser. Hvor og for hvem lykkes overleveringen og hvor går det galt. Hvordan kan vi sikre en bedre overlevering, der hvor det ikke lykkes? Der kan laves forsøg med mere håndholdte overleveringer for bestemte patientgrupper eller patienter med særlige sociale karakteristika. - Populationstilgang til de målgrupper, som ikke profitere eller deltager i vores indsatser og skabe integrerede indsatser på tværs af sektorgrænser og sikrer integrerede forløb for særligt sårbare borgere. - Ud over de overordnede elementer i indsatsen er det vigtigt, at holde for øje, at rygning fortsat er den enkelte faktor, der er skyld i mest ulighed i sundhed og at det derfor fortsat er relevant at arbejde med indsatser i forhold til rygestop. Side 4

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. Men der er stadig plads til forbedringer. Borgerne skal have en behandling af endnu højere kvalitet, uanset postnummer og uafhængigt af størrelsen af deres pengepung. Derfor er regeringen, Danske Regioner og KL enige om, at opstille konkrete nationale mål, der sætter en tydelig retning for kvaliteten af det danske sundhedsvæsen. De nationale mål er en ny tilgang til at arbejde med kvalitet. Et skifte væk fra proces- og registreringskrav til i højere grad at fokusere på resultater til gavn for den enkelte patient. Sophie Løhde Sundheds- og ældreminister Martin Damm Formand for KL Bent Hansen Formand for Danske Regioner NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 3

DE NATIONALE MÅL FOR DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN De nationale mål skal udgøre en drivkraft for det lokale arbejde med kvalitetsforbedringer. Det er dermed de enkelte regioner og kommuners ansvar at forankre de nationale mål til lokalt definerede mål og indsatser. Sigtet er, at den enkelte læge, sygeplejerske, SOSUassistent mv. skal have frihed til at tænke højere kvalitet i det daglige arbejde, alt efter hvilke konkrete udfordringer og vilkår, der gør sig gældende lokalt. Der er et udviklingsperspektiv for de nationale mål, som årligt vil blive drøftet politisk. Ambitionen er, at målene skal afspejle den værdi, kvalitet og resultater sundhedsvæsenet skaber for den enkelte patient. Og at de tilhørende indikatorer i højere grad kommer til at afspejle dette på sigt. De nationale mål er blot ét element i en større omstilling af kvalitetsarbejdet. I 2016 introduceres bl.a. nye lærings- og kvalitetsteams og et nationalt ledelsesprogram. Herudover er der også enighed om et styrket fokus på systematisk patientinddragelse, bedre brug af sundhedsdata og forsøg med værdibaseret styring. Alt sammen til gavn for patienterne. 4 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

FORMÅLET MED DE NATIONALE MÅL ER STØRRE LOKALT EJER SKAB TIL KVALITETSARBEJDET. DET ER MEDARBEJDERNE, SOM SKAL SKAL DRIVE FORANDRING ERNE, FOR DE HAR DEN DAGLIGE KONTAKT MED PATIENTERNE NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 5

DE NATIONALE MÅL FOR DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN Introduktionen af nationale mål betyder, at der skal arbejdes med mål på alle niveauer i sundhedsvæsenet. De nationale mål er politisk bestemte, og udtrykker retningen for den ønskede udvikling af det danske sundhedsvæsen. Der er udvalgt en række indikatorer, som konkretiserer de overordnede mål. Indikatorerne gør det muligt for regioner og kommuner at følge målene og tage de initiativer, der skaber den ønskede udvikling. Lokale mål og indsatser skal forankre de nationale mål i kommuner og regioner og adressere konkrete lokale kvalitetsudfordringer, som skal løfte kvaliteten på sygehuse, plejecentre mv. 6 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

NATIONALE MÅL : BEDRE KVALITET, SAMMENHÆNG OG GEOGRAFISK LIGHED I SUNDHEDSVÆSNET BEDRE SAMMEN- HÆNGENDE PATIENT- FORLØB STYRKET INDSATS FOR KRONIKERE OG ÆLDRE PATIENTER FORBEDRET OVERLEVELSE OG PATIENT- SIKKERHED BEHANDLING AF HØJ KVALITET HURTIG UDREDNING OG BEHANDLING ØGET PATIENT- INDDRAGELSE FLERE SUNDE LEVEÅR MERE EFFEKTIVT SUNDHEDS- VÆSEN INDIKATORER BELÆGNING AKUTTE GENINDLÆGGEL- SER INDEN FOR 30 DAGE VENTETID TIL GENOPTRÆNING SOMATISK FÆRDIGBEHAND- LINGSDAGE PÅ SYGEHUSE AJOURFØRTE MEDICIN- OPLYSNINGER (PRAKTISERENDE LÆGE) AKUTTE INDLÆGGELSER PR. KOL/ DIABETES-PATIENT FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER BLANDT ÆLDRE 5 ÅRS OVERLEVELSE EFTER KRÆFT HJERTE- DØDELIGHED SYGEHUS- ERHVERVEDE INFEKTIONER OVERLEVELSE VED UVENTET HJERTESTOP OPFYLDELSE AF KVALITETSMÅL I DE KLINISKE KVALITETS- DATABASER INDLAGTE PATIENTER I PSYKIATRIEN, DER BÆLTEFIKSERES VENTETID TIL PLANLAGT SYGEHUS- OPERATION OG TIL PSYKIATRIEN SOMATISKE/ PSYKIATRISKE PATIENTER UDREDT INDEN FOR 30 DAGE KRÆFTPAKKE- FORLØB GENNEMFØRT INDEN FOR TIDEN PATIENT- TILFREDSHED PATIENTOPLEVET INDDRAGELSE MIDDELLEVETID DAGLIG RYGERE I BEFOLKNINGEN LIGGETID PR. INDLÆGGELSE PRODUKTIVITET PÅ SYGEHUSENE REGIONALE / KOMMUNALE LOKALE DELMÅL NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 7

BRED FORANKRING OG LOKALT EJERSKAB Den lokale forankring på de enkelte sygehusafdelinger, i de kommunale sundhedsindsatser og praksissektoren er et helt centralt element i den nye tilgang til kvalitet. Her skal de nationale mål omsættes til konkrete lokale delmål og indsatser, så de giver mening, hver dag sundhedspersonalet møder på arbejde. Der bliver altså en større metodefrihed for personalet, som skal være med til at definere de indsatser, som skal løfte kvaliteten for den enkelte patient. Det er op til regionsråd og kommunalbestyrelse at sikre, at det sker. 8 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

LOKAL FORANKRING MÅL MÅL MÅL MÅL MÅL MÅL MÅL MÅL 1 2 3 4 5 6 7 8 INDIKATORER REGIONER KOMMUNER SYGEHUS HJEMMEHJÆLP SYGEHUS PLEJEHJEM SYGEHUS SUNDHEDSPLEJE SYGEHUS LOKALE DELMÅL PRAKTISERENDE LÆGE SYGEHUS LOKALE DELMÅL LOKALE DELMÅL LOKALE DELMÅL PRAKTISERENDE LÆGE LOKALE DELMÅL GENOPTRÆNING LOKALE DELMÅL LOKALE DELMÅL LOKALE DELMÅL NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 9

UDVIKLINGEN I MÅL OG INDIKATORER Vi vil løbende følge udviklingen i de nationale mål. Det sker via en trafiklys-markering, hvor den enkelte region eller kommune kan se, hvor de bevæger sig hen i forhold til de nationale mål. Farven i trafiklyset giver regioner og kommuner et billede af, hvordan deres indsatser har bidraget til udviklingen til sundhedsvæsenet. Hvert forår vil en statusrapport vise, om indikatorerne og dermed det danske sundhedsvæsen har udviklet sig i den ønskede retning. Statusrapporten vil være udgangspunkt for dialog om udviklingen parterne imellem. Mål og indikatorer kan politisk justeres, hvis det er nødvendigt. Farverne angiver, hvordan regioner og kommuner har udviklet sig det foregående år, samt hvordan de er placeret ift. gennemsnittet. De enkelte farver betyder: Negativ udvikling og under gennemsnittet Enten positiv udvikling og under gennemsnit / negativ udvikling og over gennemsnit Positiv udvikling og over gennemsnit 10 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

TABEL 1 : Oversigt over farvemarkering af indikatorer, udvikling fra 2014-2015 MÅL INDIKATORER HELE LANDET NORDJYLLAND MIDTJYLLAND SYDDANMARK HOVEDSTADEN SJÆLLAND Belægning (under udvikling) Akutte genindlæggelser indenfor 30 dage, pct. 6,7 5,5 6,6 5,9 6,3 9,1 Ventetid til genoptæning, median, dage 14 15 13 16 14 13 BEDRE SAMMEN- HÆNGENDE PATIENTFORLØB Somatisk færdigbehandlingsdage på sygehusene, dage pr. 1.000 borgere Ajourførte medicinoplysninger (praktiserende læge), pct. (maj 2015-marts 2016) 6,1 3,4 1,8 1,7 15,2 2,0 12 13 12 11 11 14 Akutte indlæggelser pr. 1.000 KOL-patienter, antal 583 499 534 485 715 613 Akutte indlæggelser pr. 1.000 diabetes type 2-patienter, antal 374 315 350 303 459 389 Forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 ældre (65+), antal 63,5 52,8 55,2 61,0 77,6 61,5 STYRKET INDSATS FOR KRONIKERE OG ÆLDRE PATIENTER 5 års overlevelse efter kræft, pct. (2008-2010 og 2011-2013) 59 59 59 60 61 58 Hjertedødelighed (2013-2014), dødsfald pr. 100.000 borgere 127 131 122 129 126 132 Sygehuserhvervede infektioner bakteriæmier, antal pr. 10.000 risikodøgn 8,0 6,7 7,5 8,9 8,3 7,4 FORBEDRET OVERLEVELSE OG PATIENTSIKKERHED Sygehuserhvervede infektioner clostridium difficile, antal pr. 100.000 borgere Overlevelse ved uventet hjertestop (under udvikling) 66,2 61,2 46,9 58,6 88,5 63,3 Opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser* 63,5 59,5 67,6 62,9 60,3 59,2 Indlagte personer i psykiatrien, der bæltefikseres, pct. 5,9 6,0 7,8 6,5 4,8 5,8 BEHANDLING AF HØJ KVALITET Anm.: Alle tal viser udviklingen fra 2014 til 2015 med mindre andet er angivet. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. * RKKP og Danske Regioner ** Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelse *** Danmarks Statistik **** Den Nationale Sundhedsprofil NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 11

Forsat MÅL INDIKATORER HELE LANDET NORDJYLLAND MIDTJYLLAND SYDDANMARK HOVEDSTADEN SJÆLLAND Gns. erfaret ventetid til sygehusoperation, dage 48 66 39 43 52 46 Gns. erfaret ventetid til psykiatrien, børn og unge, dage 22 33 19 19 26 23 Gns. erfaret ventetid til psykiatrien, voksne, dage 25 36 29 21 24 23 HURTIG UDREDNING OG BEHANDLING Somatiske patienter udredt inden for 30 dage, pct. (4. kvt. 2014 og 4. kvt. 2015) Psykiatriske patienter udredt inden for fristen, børn og unge, pct. (3.-4. kvt. 2015) 65 59 72 69 55 73 69 38 73 66 52 93 Psykiatriske patienter udredt inden for fristen, voksne, pct. (3.-4. kvt. 2015) 79 68 85 79 92 60 Pakkeforløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for kræft, pct. 79 76 80 84 78 77 Patienttilfredshed (gnsn. score 1-5)** 4,24 4,29 4,32 4,25 4,21 4,09 Patientoplevet inddragelse (gnsn. score 1-5)** 3,69 3,76 3,81 3,65 3,70 3,47 ØGET PATIENT- INDDRAGELSE Middellevetid*** 80,6 80,4 81,1 80,8 80,4 79,9 Daglig rygere, pct. (2013)**** 17,0 17,0 17,0 19,2 15,0 18,1 FLERE SUNDE LEVEÅR Gns. liggetid pr. indlæggelse, dage 3,4 4,2 3,3 3,6 3,4 3,1 Produktivitet på sygehusene, indeks: hele landet = 100 (2014) 100 92 100 101 102 98 MERE EFFEKTIVT SUNDHEDSVÆSEN 12 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET Anm.: Alle tal viser udviklingen fra 2014 til 2015 med mindre andet er angivet. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. * RKKP og Danske Regioner ** Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelse *** Danmarks Statistik **** Den Nationale Sundhedsprofil

DE NATIONALE MÅL ER ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE PATIENTEN I CENTRUM. MÅL OG RESULTATER, SOM SKABER VÆRDI FOR PATIENTERNE, SKAL VÆRE PEJLEMÆRKER FOR KVALITETS ARBEJDET. NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 13

EKSEMPLER PÅ INDIKATORER 1 : Forebyggelige indlæggelser blandt ældre FIGUR 1 : Antal forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 ældre (65+), udvikling fra 2014 til 2015, fordelt på kommune FIGUR 2 : Antal forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 ældre (65+), set ift. landsgennemsnittet, fordelt på kommune, 2015 Betydelig positiv udvikling (Under -10%) Positiv udvikling (-10% til -0,01%) Neutral udvikling (0%) Negativ udvikling (0,01% til 10%) Betydelig negativ udvikling (over 10%) Under 48 indlæggelser 48 til 63,4 indlæggelser 63,5 indlæggelser (landsgennemsnit) 63,6 til 79 indlæggesler Over 79 indlæggelser 14 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

Pct. 12 2 : Tvang i psykiatri 10 8 FIGUR 4 : Indlagte personer i psykiatrien, der bæltefikseres FIGUR 3 : Forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 ældre, fordelt på regioner 6 4 Antal pr. 1.000 ældre 90 2 80 70 0 2011 2012 2013 2014 2015 Region Hovedstaden Region Sjælland 60 50 Region Midtjylland Region Syddanmark Region Nordjylland 40 Hele landet 30 20 10 0 2011 2012 2013 2014 2015 3 : Kræftpakker 72 76 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Nordjylland Hele landet FIGUR 5 : Andel kræftpakkeforløb gennemført inden for angivne standardforløbstider, pct. 80 80 73 78 Note: Uanset behandlingsform og organspecifik kræfttype. Hele landet 83 84 71 77 77 79 2015 2014 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 15

16 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

TABEL 2 : Oversigt over kommunernes resultater for udvalgte indikatorer, udvikling 2014-2015 REGION HOVEDSTADEN AKUTTE GEN- INDLÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, PCT. VENTETID TIL GENOPTRÆNING, MEDIAN, DAGE SOMATISK FÆRDIG- BEHANDLINGS- DAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE, PR. 1.000 BORGERE AKUTTE INDLÆGGELSER PR. KOL-PATIENT, ANTAL PR. 1.000 PATIENTER AKUTTE IND- LÆGGELSER PR. DIABETES- PATIENT, ANTAL PR. 1.000 PATIENTER FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER FOR ÆLDRE, ANTAL PR. 1.000 ÆLDRE MIDDEL- LEVETID DAGLIG RYGERE, PCT. ALBERTSLUND KOMMUNE 7,7 15 5,8 762 518 89,4 80,4 16,5 ALLERØD KOMMUNE 6,7 11 4,4 582 390 57,4 82,3 9,7 BALLERUP KOMMUNE 4,9 15 13,2 673 431 72,9 79,6 16,7 BORNHOLM KOMMUNE 6,5 19 1,5 690 436 69,3 79,4 15,8 BRØNDBY KOMMUNE 6,4 21 42,9 832 499 96,3 79,1 19,4 DRAGØR KOMMUNE 4,5 15 7,8 593 407 67,9 81,3 12,9 EGEDAL KOMMUNE 4,7 * 30,8 610 402 56,7 81,7 12,8 FREDENSBORG KOMMUNE 9,3 14 10,3 667 459 74,9 81,3 13,8 FREDERIKSBERG KOMMUNE 6,8 21 0,3 777 445 88,5 80 12,4 FREDERIKSSUND KOMMUNE 10,1 13 7,2 757 502 85,6 79,5 14,2 FURESØ KOMMUNE 2,9 9 32,2 561 349 54,8 82 10,6 GENTOFTE KOMMUNE 2,5 11 21,1 592 392 69,6 82,2 10,1 GLADSAXE KOMMUNE 4,9 36 7,9 662 454 74,6 79,5 16,2 GLOSTRUP KOMMUNE 7,6 11 4,5 811 517 84,2 79,9 14,5 GRIBSKOV KOMMUNE 9,6 * 10,2 737 514 74,4 80,3 17,5 HALSNÆS KOMMUNE 10,2 14 8,7 839 553 87,5 79 18,1 HELSINGØR KOMMUNE 9,7 16 9,6 684 454 74,2 80 16,6 HERLEV KOMMUNE 4,8 37** 28,0 710 463 83,0 79,2 16,5 HILLERØD KOMMUNE 10,1 20 13,0 773 480 72,5 81 13,2 HVIDOVRE KOMMUNE 6,1 17 39,4 666 475 89,8 79,7 17,0 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 6,8 * 3,9 828 495 87,1 79,5 18,6 HØRSHOLM KOMMUNE 7,1 12 2,5 611 389 59,3 81,9 10,4 ISHØJ KOMMUNE 7,3 14 1,0 890 601 105,7 78,3 18,8 KØBENHAVN KOMMUNE 6,6 15 12,9 755 467 87,9 78 16,3 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 2,6 12 25,0 577 410 63,5 82,3 9,5 RUDERSDAL KOMMUNE 3,0 14 19,5 503 380 58,5 82,4 8,5 RØDOVRE KOMMUNE 4,3 15 30,2 621 433 75,2 79,5 17,1 TÅRNBY KOMMUNE 5,6 13 51,8 704 513 89,6 79,7 16,7 VALLENSBÆK KOMMUNE 6,2 14 21,8 802 466 68,8 80,9 13,7 * Data mangler ** Farvemærkning er alene i forhold til placering i forhold til landsgennemsnittet grundet manglende data året før NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 17

Forsat REGION MIDTJYLLAND AKUTTE GEN- INDLÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, PCT. VENTETID TIL GENOPTRÆNING, MEDIAN, DAGE SOMATISK FÆRDIG- BEHANDLINGS- DAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE, PR. 1.000 BORGERE AKUTTE INDLÆGGELSER PR. KOL-PATIENT, ANTAL PR. 1.000 PATIENTER AKUTTE IND- LÆGGELSER PR. DIABETES- PATIENT, ANTAL PR. 1.000 PATIENTER FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER FOR ÆLDRE, ANTAL PR. 1.000 ÆLDRE MIDDEL- LEVETID DAGLIG RYGERE, PCT. FAVRSKOV KOMMUNE 8,7 9 0,1 518 371 50,5 81,6 17,8 HEDENSTED KOMMUNE 7,0 11 0,6 541 324 65,5 81,1 17,6 HERNING KOMMUNE 4,0 12 1,3 462 312 43,3 81 16,3 HOLSTEBRO KOMMUNE 4,8 16 0,5 589 382 67,3 80,8 18,5 HORSENS KOMMUNE 8,0 14 0,8 566 391 73,8 80,4 20,7 IKAST-BRANDE KOMMUNE 4,2 14 0,4 490 303 51,4 80,5 19,5 LEMVIG KOMMUNE 5,3 4 1,6 570 375 56,2 79,9 20,7 NORDDJURS KOMMUNE 8,6 13 0,2 499 354 47,5 79,4 19,4 ODDER KOMMUNE 7,3 20 2,1 530 297 64,9 81 16,8 RANDERS KOMMUNE 10,2 13 0,2 599 398 53,3 79,7 18,9 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 4,1 11 0,5 513 312 49,0 81 18,2 SAMSØ KOMMUNE 2,7 * 2,2 363 364 42,9 * 22,6 SILKEBORG KOMMUNE 7,6 13 0,4 574 393 59,0 80,7 14,0 SKANDERBORG KOMMUNE 6,2 12 0,1 492 323 57,2 81,6 16,0 SKIVE KOMMUNE 7,4 14 0,3 543 369 44,2 80,3 17,7 STRUER KOMMUNE 5,1 11 0,7 540 311 54,4 80 17,8 SYDDJURS KOMMUNE 8,8 11 0,7 532 376 49,9 81,1 18,3 VIBORG KOMMUNE 8,2 15 0,3 622 373 40,8 80,8 17,3 AARHUS KOMMUNE 5,2 16 5,3 490 324 60,5 80,8 14,7 * Data mangler ** Farvemærkning er alene i forhold til placering i forhold til landsgennemsnittet grundet manglende data året før 18 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

Forsat REGION NORDJYLLAND AKUTTE GEN- INDLÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, PCT. VENTETID TIL GENOPTRÆNING, MEDIAN, DAGE SOMATISK FÆRDIG- BEHANDLINGS- DAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE, PR. 1.000 BORGERE AKUTTE INDLÆGGELSER PR. KOL-PATIENT, ANTAL PR. 1.000 PATIENTER AKUTTE IND- LÆGGELSER PR. DIABETES- PATIENT, ANTAL PR. 1.000 PATIENTER FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER FOR ÆLDRE, ANTAL PR. 1.000 ÆLDRE MIDDEL- LEVETID DAGLIG RYGERE, PCT. BRØNDERSLEV KOMMUNE 3,7 14 0,7 437 263 55,1 80 16,8 FREDERIKSHAVN KOMMUNE 1,8 11 1,7 470 299 57,2 79,7 19,4 HJØRRING KOMMUNE 2,6 * 0,9 521 316 63,3 80,7 18,2 JAMMERBUGT KOMMUNE 5,4 18 3,8 525 341 63,7 80,1 18,2 LÆSØ KOMMUNE 1,8 8 0,0 416 214 38,1 * 17,9 MARIAGERFJORD KOMMUNE 7,7 19 2,3 491 320 32,7 80,2 19,0 MORSØ KOMMUNE 8,3 15 0,2 637 445 72,6 79,3 20,9 REBILD KOMMUNE 6,6 8 1,3 502 334 36,2 80,9 13,7 THISTED KOMMUNE 8,1 13 0,3 705 423 85,5 79,4 17,9 VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 6,2 12 1,4 433 300 30,9 80,5 18,1 AALBORG KOMMUNE 5,8 18 7,1 458 284 45,4 80,2 14,9 * Data mangler ** Farvemærkning er alene i forhold til placering i forhold til landsgennemsnittet grundet manglende data året før NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 19

Forsat REGION SJÆLLAND AKUTTE GEN- INDLÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, PCT. VENTETID TIL GENOPTRÆNING, MEDIAN, DAGE SOMATISK FÆRDIG- BEHANDLINGS- DAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE, PR. 1.000 BORGERE AKUTTE INDLÆGGELSER PR. KOL-PATIENT, ANTAL PR. 1.000 PATIENTER AKUTTE IND- LÆGGELSER PR. DIABETES- PATIENT, ANTAL PR. 1.000 PATIENTER FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER FOR ÆLDRE, ANTAL PR. 1.000 ÆLDRE MIDDEL- LEVETID DAGLIG RYGERE, PCT. FAXE KOMMUNE 8,5 6** 0,4 558 376 63,4 79,7 17,4 GREVE KOMMUNE 8,4 11 1,9 541 345 64,7 80,3 16,4 GULDBORGSUND KOMMUNE 9,3 15 1,1 646 401 56,0 78,1 18,6 HOLBÆK KOMMUNE 7,8 15 6,3 670 408 75,1 79,8 18,6 KALUNDBORG KOMMUNE 7,9 16 1,1 583 384 61,1 78,9 18,8 KØGE KOMMUNE 9,3 10 7,4 577 373 66,3 80,2 17,3 LEJRE KOMMUNE 7,3 * 2,5 603 384 58,9 81 17,6 LOLLAND KOMMUNE 9,3 13 1,5 636 400 54,6 76,9 23,0 NÆSTVED KOMMUNE 9,5 13 1,3 692 466 66,2 79,6 16,8 ODSHERRED KOMMUNE 7,5 14 1,7 615 378 64,2 78,9 20,1 RINGSTED KOMMUNE 8,5 12 1,2 529 353 57,7 79,8 17,5 ROSKILDE KOMMUNE 8,2 * 0,1 675 415 68,2 80,7 15,0 SLAGELSE KOMMUNE 10,7 17 0,5 660 401 62,7 78,7 20,5 SOLRØD KOMMUNE 7,9 6 2,5 487 311 54,6 80,6 14,0 SORØ KOMMUNE 8,4 11 0,5 591 340 58,3 78,8 16,5 STEVNS KOMMUNE 8,6 * 1,4 518 354 52,6 80,2 18,8 VORDINGBORG KOMMUNE 8,0 10 1,3 521 365 46,1 78,5 20,5 * Data mangler ** Farvemærkning er alene i forhold til placering i forhold til landsgennemsnittet grundet manglende data året før 20 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

Forsat REGION SYDDANMARK AKUTTE GEN- INDLÆGGELSER INDENFOR 30 DAGE, PCT. VENTETID TIL GENOPTRÆNING, MEDIAN, DAGE SOMATISK FÆRDIG- BEHANDLINGS- DAGE PÅ SYGEHUSENE, DAGE, PR. 1.000 BORGERE AKUTTE INDLÆGGELSER PR. KOL-PATIENT, ANTAL PR. 1.000 PATIENTER AKUTTE IND- LÆGGELSER PR. DIABETES- PATIENT, ANTAL PR. 1.000 PATIENTER FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER FOR ÆLDRE, ANTAL PR. 1.000 ÆLDRE MIDDEL- LEVETID DAGLIG RYGERE, PCT. ASSENS KOMMUNE 6,9 15 2,6 397 268 51,0 80,3 21,0 BILLUND KOMMUNE 7,3 19 0,2 470 279 72,6 80,9 17,1 ESBJERG KOMMUNE 9,3 15 1,3 593 353 84,0 79,6 19,8 FANØ KOMMUNE 6,5 * 3,3 633 208 76,3 * 19,9 FREDERICIA KOMMUNE 2,7 28 1,1 495 325 70,5 79,5 21,8 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 6,9 19 0,8 384 262 43,7 80,4 19,2 HADERSLEV KOMMUNE 2,2 9 3,7 552 319 49,1 80,3 18,4 KERTEMINDE KOMMUNE 7,5 * 4,1 465 306 55,2 80,5 19,8 KOLDING KOMMUNE 1,7 28 0,9 522 317 76,3 80,5 19,6 LANGELAND KOMMUNE 6,8 16 0,8 473 308 55,5 79,4 24,8 MIDDELFART KOMMUNE 3,6 21 0,5 474 291 67,3 80,8 19,8 NORDFYNS KOMMUNE 7,3 18 9,2 419 279 54,6 79,6 20,2 NYBORG KOMMUNE 6,8 17 3,6 437 284 47,4 80,2 21,4 ODENSE KOMMUNE 7,6 18 1,5 433 273 60,0 79,7 17,5 SVENDBORG KOMMUNE 6,8 19 1,1 418 273 49,1 80,7 20,8 SØNDERBORG KOMMUNE 6,2 9 0,7 510 340 58,7 80,4 17,2 TØNDER KOMMUNE 2,9 27 3,5 480 283 48,3 80,4 20,0 VARDE KOMMUNE 8,9 9 1,0 517 308 63,8 81,2 16,1 VEJEN KOMMUNE 5,4 13 0,2 463 332 63,5 80,3 19,0 VEJLE KOMMUNE 3,9 14 0,8 515 313 67,5 80,6 19,3 ÆRØ KOMMUNE 10,4 14 1,1 417 283 45,5 * 22,9 AABENRAA KOMMUNE 2,3 16 4,0 565 330 51,2 80,1 20,2 HELE LANDET 6,7 14 6,1 583 374 63,5 80,1 17,0 * Data mangler ** Farvemærkning er alene i forhold til placering i forhold til landsgennemsnittet grundet manglende data året før NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 21

MÅL OG INDIKATORER I FREMTIDEN De nationale mål og indikatorer skal udvikles med henblik på at skabe aktuel retning for den ønskede udvikling af sundhedsvæsenet. Mål og indikatorer er derfor dynamiske. For eksempel kan nogle af målene have en kortere tidsramme og kan justeres løbende i takt med, at der kommer fokus på nye områder, hvor kvaliteten halter. Det er derfor et udviklingsperspektiv, at mål og indikatorerne på sigt skal have endnu mere fokus på effekt og værdi for patienten. Der vil for særligt for praksissektoren og den kommunale sektor være fokus på at udvikle nye mål og indikatorer, så der skabes yderligere indsigt i de to sektorers resultater. 22 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET UDGIVET AF SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET, KL OG DANSKE REGIONER ELKTRONISK PUBLIKATION ISBN: 978-87-7601-361-5 DESIGN: BGRAPHIC FOTO: JOHNER NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET 23

sum.dk regioner.dk kl.dk

Region Midtjyllands målbillede for sundhedsvæsenet 2017

Ny organisering af det tværsektorielle sundhedssamarbejde 1/9/2016 Jf. Sundhedsloven 205 skal der udarbejdes en sundhedsaftale mellem regionen og kommunerne. I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis en samarbejdsorganisation, der pr. 1/9/16 er tilpasset aktuelle behov for: et mere agilt set-up, der både kan sikre udviklingskraft og ejerskab lokalt (kommune-/hospitals- /klyngeniveau) samt beslutningskraft i forhold til fælles forpligtende aftaler på tværs og udmøntning af én fælles sundhedsaftale et effektivt samspil mellem det centrale niveau og klynger med ejerskab på alle niveauer (politisk og administrativt) og større grad af udvikling i klyngerne. De centrale elementer i den ny organisering er: at fælles aftaler og skal-opgaver løftes i regi af Sundhedsstyregruppen, og der etableres efter behov opgavefokuserede arbejdsgrupper (midlertidige) at arbejdsgrupperne sammensættes af ressourcepersoner primært ud fra kompetencer at udviklingsopgaver som hovedregel placeres i klyngerne at den tværgående koordinering og opfølgning sker via Fællessekretariat at der etableres en fælles Triple Aim gruppe til at understøtte, at beslutningsoplæg er tilstrækkeligt belyst ift. kvalitet og økonomi samt sikre opfølgning at der på enkelte områder er faste grupper. Overordnede ansvarsområder Grundstrukturen i organiseringen af det tværsektorielle sundhedssamarbejde er:

Sundhedskoordinationsudvalget er det tværsektorielle politiske organ for sundhedsaftalesamarbejdet. Sundhedskoordinationsudvalget sætter politisk retning og mål for sundhedsaftalen og træffer de overordnede beslutninger for sundhedsaftalesamarbejdet og for den overordnede implementering af sundhedsaftalen på baggrund af indstillinger fra Sundhedsstyregruppen. Sundhedskoordinationsudvalget godkender bl.a. samarbejdsaftaler på indstilling fra Sundhedsstyregruppen inden disse videresendes til implementering i kommunerne og regionen. Sundhedsstyregruppen er det øverste administrative organ i det tværsektorielle sundhedsaftalesamarbejde. Sundhedsstyregruppen sætter på baggrund af de politiske mål administrativ strategisk retning for sundhedsaftalesamarbejdet og implementering af sundhedsaftalen. Sundhedsstyregruppen igangsætter udarbejdelse af fælles aftaler og udviklingsopgaver, herunder uddelelgerer opgaver til klynger og nedsætter ad hoc grupper. Sundhedsstyregruppen vil endvidere behandle sager af væsentlig økonomisk, organisatorisk eller kvalitetsmæssig betydning herunder skalering og udbredelse af initiativer. Sundhedsstyregruppen forbereder sager til Sundhedskoordinationsudvalget. Sundhedsstyregruppens formandskab forbereder i samarbejde med Fællessekretariatet sager til Sundhedsstyregruppen, herunder træffer beslutninger der kan afklares i formandskabet. Klyngerne 1 har en central rolle i forhold til udvikling og afprøvning af nye løsninger med henblik på spredning til hele regionen. Klyngerne udvikler og afprøver på opdrag fra Sundhedsstyregruppen eller eget initiativ løsninger på en given udfordring. Desuden står klyngerne for at implementere de samarbejdsaftaler, der indgås i regi af Sundhedsstyregruppen/Sundhedskoordinationsudvalget. Derudover kan klyngerne vælge at prioritere andre områder og tiltag inden for sundhedsaftalen og de nationale mål. Fællessekretariat med formandskab varetager den tværgående koordinering og udmøntning af indsatser og udviklingstiltag i regi af sundhedsaftalen. Fællessekretariatet sikrer koordinering og igangsætning af opgaver i regi af sundhedsaftalen, herunder udarbejdelse af kommissorier og udpegninger til midlertidige arbejdsgrupper. Sekretariatet skal endvidere sikre, at de relevante sager bringes ind i Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget, samt at der tilvejebringes et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag med afsæt i Triple Aim. Herudover skal Fællessekretariatet understøtte monitorering, kvalitets- og økonomiopfølgning af de enkelte indsatser samt den generelle afrapportering på sundhedsaftalen. Under Fællessekretariatet etableres en støttefunktion i form af en Triple Aim gruppe. Arbejdsgrupper (midlertidige) etableres efter behov til at løfte forskellige typer af tværgående opgaver som fx udarbejdelse af forslag til fælles aftaler, tværgående analyser o.lign. Grupperne udarbejder indenfor kommissorium fra Sundhedsstyregruppen aftaleudkast, som godkendes i Sundhedsstyregruppen med henblik på beslutning om implementering i klyngerne. 1 I regi af Aarhus-klyngen er der etableret en særlig selvstændig samarbejdsstruktur med Samsø Kommune.

Faste grupper eksisterer på enkelte specifikke områder, der er kendetegnet ved en stadig udvikling af tekniske og faglige forhold, der kræver en løbende tilpasning eller specifikke patientgrupper med en særlig kompleks problemstilling. Aktuelt omfatter disse Fødeplanudvalget, arbejdsgruppe til løbende ajourføring af fælles afklaringskatalog om hjælpemidler og behandlingsredskaber, hjerneskadesamråd voksne, hjerneskadesamråd børn og teknisk-administrativt udvalg på tandområdet. Den skitserede organisation afspejler det tværsektorielle samarbejde om sundhed. Herudover vil der fortsat være behov for mødefora m.v. for samarbejdet internt i de enkelte sektorer. Fx vil omdrejningspunktet for det tværkommunale samarbejde fortsat være den kommunale styregruppe på sundhedsområdet (KOSU) og den kommunale sundhedsstrategiske gruppe (DKS), ligesom der indenfor praksissektoren samt på tværs af hospitalerne findes fora til intern koordination. Samspil mellem klynger og Sundhedsstyregruppen Overordnet kan der skelnes mellem to typer af processer, der kan bringes i spil i implementeringen af sundhedsaftalen og andre tværsektorielle tiltag (fx som følge af nationale handlingsplaner eller ny lovgivning). A. Fælles samarbejdsaftaler Fælles samarbejdsaftaler, der dækker alle kommuner og hospitaler, udarbejdes på baggrund af kommissorium godkendt i Sundhedsstyregruppen/Sundhedsstyregruppens formandskab. I forbindelse hermed afgøres om aftalen skal udarbejdes i regi af en klynge eller en midlertidig arbejdsgruppe. Efter udarbejdelse og kommentering godkender Sundhedsstyregruppen/Sundhedskoordinationsudvalget aftalen, hvorefter den implementeres i klyngerne. Udarbejdelse af en IV-aftale og en respirationsaftale er eksempler på type A processer. B. Udviklingsopgaver Udviklingsopgaver er opgaver, hvor der på en given udfordring er behov for nye løsninger eller behov for på tværs af sektorer at gentænke eksisterende løsninger. Initiativet til en udviklingsopgave kan komme fra såvel Sundhedsstyregruppen som en klynge. Såfremt Sundhedsstyregruppen igangsætter en udviklingsopgave i en eller flere klynger på vegne af fællesskabet og med henblik på efterfølgende spredning, sætter Sundhedsstyregruppen en ramme, der beskrives i et opdragspapir. På baggrund heraf udvikler og afprøver en eller flere klynger løsning(er), som efter kommentering hos relevante parter godkendes i Sundhedsstyregruppen/Sundhedskoordinationsudvalget til implementering/spredning. Positive resultater af udviklingsopgaver igangsat af klynger udenom Sundhedsstyregruppen indrapporteres til Fællessekretariatet med henblik på evt. spredning. Udvikling af indsatser på de prioriterede områder ulighed og arbejdsmarked er eksempler på type B processer igangsat af Sundhedsstyregruppen.

Kommissorium fællessekretariat Kommissorium fællessekretariat for sundhedsaftalen 2015-2018 I regi af Sundhedsstyregruppen i Region Midtjylland er nedsat et fællessekretariat til at sikre tværgående koordinering og opfølgning på sundhedsaftalen. 1. Opdrag Fællessekretariatet har følgende opgaver: At sikre overordnet tværgående koordinering af udmøntningen af indsatser og udviklingstiltag i sundhedsaftalen (selve udmøntningen ligger i klyngerne) At understøtte udarbejdelsen af opfølgning på den enkelte indsats og den generelle afrapportering på sundhedsaftalen At være bindeled mellem Sundhedsstyregruppen og de nedsattte grupper og/eller klynger med hensyn til igangsætning, opfølgning og afrapportering At udarbejde udkast til kommissorier til midlertidige arbejdsgrupper, der nedsættes. Kommissorierne godkendes af Sundhedsstyregruppen/Sundhedsstyregruppens formandskab At sikre, at de relevante sager bringes ind i Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget At sikre tæt dialog og koordinering mellem Fællessekretariatet og klyngernes sekretariater At understøtte, at beslutningsoplæg til Sundhedsstyregruppen er tilstrækkelig belyst med afsæt i triple aim At bidrage til udbredelse af og understøtte anvendelsen af spredningsmodellen Dato 22-08-2016 1-01-72-41-12 Side 1 2. Sammensætning Fællessekretariatet består af et delt formandskab og sekretariat med kommunal og regional repræsentation. 3. Kompetence Fællessekretariatet refererer til Sundhedsstyregruppen - betragtes som en stabsfunktion til Sundhedsstyregruppen

Fællessekretariatet indgår i dialog med klynger og midlertidige grupper i forhold til behandling af konkrete sager i Sundhedsstyregruppen Fællessekretariatet kan træffe beslutning i fht. processer Fællessekretariatet understøtter koordinering af klyngernes udviklingsinitiativer Side 2

Den 22. august 2016 Notat: Proces for fælles indsatser og udviklingsopgaver i regi af sundhedsaftalen Dette notat beskriver procesgangene for fælles aftaler og udviklingsopgaver i regi af den nye struktur af sundhedsaftalesamarbejdet. Proces for udarbejdelse af fælles samarbejdsaftaler under sundhedsaftalen I samarbejdet omkring sundhedsaftalen vil der forsat være behov for, at der udvikles fælles indsatser, der dækker alle kommuner og hospitaler. Afsættet for disse indsatser kan være: a) nationale krav til ensartet indsats på tværs b) udmøntning af initiativer i eksisterende sundhedsaftale c) Sundhedsstyregruppen (SSG)/Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) af egen drift igangsætter udarbejdelsen af en fælles indsats, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. Herunder er i punktform beskrevet procesgangen for fælles indsatser under sundhedsaftalen: 1. Udarbejdelse og godkendelse af kommissorium i SSG (se særskilt skabelon for kommissorier under sundhedsaftalen). Der tages i kommissoriet stilling til, hvorvidt der skal nedsættes en midlertidig arbejds gruppe, eller om opgaven kan udlægges som en klyngeopgave. Såfremt opgaven udlægges til klyngeniveauet får alle klynger mulighed for at tilbyde at varetage opgaven. SSG beslutter herefter hvilken klynge, der skal løse opgaven. 2. Nedsættelse af midlertidig arbejdsgruppe (se særskilt beskrivelse herfor) eller opgaven overdrages til en klynge. 3. På baggrund af kommissoriet udarbejder arbejdsgruppen/klyngen et udkast til en aftale. Udkastet bør indeholde en beskrivelse af evt. evaluering/opfølgning via Triple Aim. 4. Udkastet drøftes og tilrettes i samarbejde med fællessekretariatet/formandskabet for SSG. 5. Fællessekretariatet udsender til kommentering hos relevante parter. 6. Tilretning af udkast 7. Udkast sendes til fællessekretariatet med henblik på behandling og godkendelse i SSG. 8. SSG godkender den fælles aftale 9. Godkendelse i SKU og efterfølgende i relevante politiske organer i regionen og kommuner 10. Implementering i klynger 11. Der evalueres på aftalen og resultaterne efter et nærmere fastsat tidsinterval. Proces for udviklingsopgaver i regi af sundhedsaftalen I den nye organisering af sundhedsaftalesamarbejdet varetages udviklingsopgaver fortrinsvist af klyngerne. Udviklingsopgaver skal i denne sammenhæng forstås som den type af opgaver, hvor der på en given 1

Den 22. august 2016 udfordring er behov for nye løsninger eller behov for på tværs af sektorer at gentænke eksisterende løsninger. Sundhedsaftalens fokusering på ulighed i sundhed og arbejdsmarked er eksempler på udviklingsområder. Herunder er procesgangen for iværksættelse af udviklingsopgaver under sundhedsaftalen: 1.a. SSG kan igangsætte en udviklingsopgave og bede en eller flere klynger om at udvikle løsninger på et givet område. 1.b. Klyngerne kan af egen drift igangsætte udviklingstiltag. Udviklingsindsatser med gode resultater indrapporteres til Fællessekretariatet med henblik på eventuel spredning. 2. Såfremt SSG iværksætter en udviklingsopgave, skal der udarbejdes et opdragspapir. Af opdraget skal det fremgå hvilket emne, der ønskes udviklingstiltag indenfor og en overordnet tidsramme for arbejdet, herunder opmærksomhed på Triple Aim vurdering samt spredning. 3. Opdragspapiret/rammen sættes af SSG. 4. SSG sender opdraget til klyngerne. Klyngerne melder tilbage til Fællessekretariatet, om man ønsker at påtage sig den pågældende opgave. Såfremt der er flere klynger, som ønsker at deltage i en udviklingsopgave, afdækker Fællessekretariatet i samarbejde med klyngerne om to eller flere klynger kan gå sammen i opgavevaretagelsen, eller at der udarbejdes flere alternative løsninger. 5. Klyngen udvikler og afprøver løsning ud fra opdraget. I arbejdet koordineres der med Fællessekretariatet i forhold til procesmæssige spørgsmål. 6. Klyngen afleverer en beskrivelse af 'kernen' for løsningen jf spredningmodellen til Fællessekretariatet. med henblik på videre behandling i Sundhedsstyregruppen 7. Fællessekretariat sender forslag til kommentering (som hovedregel) hos relevante parter. 8. Tilretning 9. SSG godkender produktet og herunder af spredning til øvrige klynger 10. Godkendelse i SKU og efterfølgende i relevante politiske organer i regionen og kommuner 11. Implementering i de øvrige klynger 12. Der evalueres på aftalen og resultaterne efter et nærmere fastsat tidsinterval. 2

Den 22. august 2016 Notat: Proces for opdrag og udpegelser til ad hoc grupper i regi af sundhedsaftalen I den nye organisering af sundhedsaftalesamarbejdet opereres der principielt ikke med stående arbejdsgrupper/temagrupper. I stedet skal opgaverne håndteres i regi af klyngerne og via midlertidige arbejds grupper. Dette notat beskriver, hvornår og hvorfor der oprettes midlertidige arbejdsgrupper og principper for, hvordan man sammensætter grupperne. 1. Hvornår nedsættes der en midlertidig arbejdsgruppe? Der kan nedsættes en arbejdsgruppe i regi af sundhedsaftalen på områder, hvor der kræves en fælles og ensartet model/aftale på tværs af alle 19 kommuner og hospitalerne. Typisk vil der være tale om nationale tiltag lovgivning m.m. der skal implementeres i hele landet. I andre tilfælde vil der kunne være tale om lokale midtjyske tiltag, hvor det vurderes mest hensigtsmæssigt, at der udarbejdes et fælles produkt på tværs af regionen. Inden nedsættelsen af en arbejdsgruppe, er det vigtigt at overveje, om den fælles model/aftale kan udvikles lokalt i en eller flere klynger og med efterfølgende spredning til de øvrige klynger. Såfremt man kan det, bør opgaveløsningen varetages i klyngeregi. 2. Hvem nedsætter en midlertidig arbejdsgruppe? Arbejdsgrupper under sundhedsaftalesamarbejdet nedsættes af Sundhedsstyregruppen eller formandskabet for Sundhedsstyregruppen. Initieringen af nedsættelsen af en arbejdsgruppe kan ske på baggrund af konkrete aftaler i Sundhedsstyregruppen/formandskab eller via henvendelse fra de enkelte kommuner og hospitaler (klyngerne). 3. Hvordan ser opdraget for grupperne ud? Ved nedsættelse af arbejdsgrupper udarbejdes der kommissorier. Der er udarbejdet en generisk skabelon for midlertidige arbejdsgrupper i sundhedsaftalesamarbejdet. Af skabelonen fremgår bl.a. Opdrag og tidsperspektiv hvad skal gruppen arbejde med og en afgrænsning til, hvad der ikke er inkluderet i opgaven, Sammensætning medlemmer der skal være i gruppen og herunder hvilke fagligheder, der skal være repræsenteret, Formandskabet og sekretariatet formandskabet er delt mellem region og kommune. Det samme er tilfældet med sekretariatsbetjeningen. Den kommunale del af formandskabet skal i udgangspunktet selv sørge for at tilvejebringe sekretariatsbetjening. Den regionale sekretariatsbetjening varetages af Sundhedsplanlægning, Kompetencer - gruppen har reference til Sundhedsstyregruppen, og der koordineres løbende med Fællessekretariatet for sundhedsaftalen. 1

Den 22. august 2016 4. Udpegning til midlertidige arbejdsgrupper Grupperne sammensættes tværfagligt og tværsektorielt med den tilstrækkelige faglige kompetence til at løse opdraget. Deltagere i arbejdsgruppen udpeges på baggrund af faglige kompetencer i forhold til den konkrete opgave, som gruppen skal løse. I denne forbindelse skal det prioriteres, at forskellige perspektiver bringes i spil med henblik på at fremme nytænkning og efterfølgende spredning af resultaterne af gruppens arbejde. Fællessekretariatet henvender sig til klyngerne, og klyngen får mulighed for at indmelde kandidater. Det fordrer, at klyngerne med kort frist kan give en tilbagemelding. Fællessekretariatet tilstræber størst mulig gennemsigtighed i udpegelsesprocessen. Fællessekretariatet træffer beslutning om, hvilke kandidater der skal indgå i de enkelte ad hoc grupper. 2

Regionshuset Viborg Model for spredning - spredning af tværsektorielle indsatser under sundhedsaftalen Baggrund Sundhedsaftalen indeholder en række tværsektorielle indsatser, der ofte skal afprøves/igangsættes i en enkelt klynge, i få kommuner, praktiserende læger eller ved et enkelt hospital. Det er derfor essentielt, at der indtænkes og arbejdes med udbredelse og spredning af indsatser, hvilket ligeledes er tæt forbundet med Triple Aim arbejdet. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk I sundhedsaftalen er to faser beskrevet fase 1 hvor tværsektorielle udviklingsprojekter opstartes og skaleres med afsæt i klare Triple Aim mål, og evalueres med afsæt heri. I fase 2 tages der udgangspunkt i en Triple Aim analyse og potentialet for spredning. 17.08.2016 1-01-72-22-14 Side 1 Disse faser skal ses i sammenhæng med en model for spredning, som beskrives i bilag 1. Modellen har afsæt i en bred gennemgang af litteratur og studier på området, sammenfattet i singlen Spredning af velfærdsløsninger = merværdi 1. Beslutningen om spredning De gode løsninger med potentiale for spredning kan opstå i to scenarier. Det første, som er hovedopgaven, er der, hvor den gode løsning skabes i regi af sundhedsaftalen jf. fase 1. Her er alle kommuner og hospitaler forpligtiget til at implementere en god løsning fx Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom (TOBS). I dette scenarie har den ansvarlige (klyngen, ad hoc gruppen) til opgave, at indtænke Triple Aim og elementer fra spredningsmodellen i udarbejdelsen af løsningen samt fremlægge løsningen til beslutning i sundhedsstyregruppen. Derudover kan gode løsninger opstå på eget initiativ uden direkte at være hængt op på sundhedsaftalen. Her kan man med fordel også anvende spredningsmodellen. Præmisser For at spredning kan lykkes, er der en række præmisser, som man både som ledelse og projektledelse skal forholde sig til, fx: Der er aldrig ubegrænsede ressourcer, hvorfor prioritering og afsættelse af ressourcer er nødvendigt. Det ledelsesmæssige fokus skal være foreneligt med de ønskede forbedringer, ellers risikerer man, at ambitionerne spænder ben for hinanden. Vær opmærksom på vægtningen mellem et ressourcehensyn og et kvalitetshensyn. Hvor stor er forandringskapaciteten hos både topledelse og medarbejdere? Der skal udarbejdes en gennemtænkt strategi for spredning. Processen for spredning er dynamisk og kan ske i forskellige tempi med brug af forskellige værktøjer. Ikke én spredningsproces er ens. Indsatsen der skal spredes skal være robust og have god dataunderstøttelse. Forstå hvem det er, man spreder sin løsning til, og hvad de ønsker som outcome. Have fokus på, at de strukturelle forhold er afstemt. 1 2015:Henrik W. Bendix, Kirsten Engholm Jensen og Peter Wiborg Astrup

Bilag 1 Model for spredning Modellen indeholder fire hovedelementer/værktøjer: Kernen: Kernen er det centrale i modellen, hvor man skal definere, hvad kernen i den givne løsning er hvad der i den gode løsning giver effekt. Kernen kaldes også den halve løsning hvor resten af løsningen skal defineres lokalt, hvor den skal bruges. Viden om kernen hjælper både implementeringen af en ny løsning, men giver også modtageren af en kerne klarhed om, hvordan kernens elementer kan tilpasses eksisterende aktiviteter og principper på det pågældende hospital eller kommune. Prioriteringen og arbejdet med, hvad kernen indeholder, sker på en spredningsplatform. Spredningsplatform (afsættet for strategien): Strategi for og tilpasning sker gennem samskabelse, altså at de involverede aktører, der skal tilpasse en løsning lokalt, laver strategien sammen, da det bl.a. giver ligeværdighed og involvering i processen om spredningen af den gode løsning. Strategien for spredning omhandler dels, hvordan kernen tilpasses lokalt, da en god løsning skal tilpasses lokalt for at skabe effekt lokalt, og dels i bl.a. hvilke organisatoriske og strukturelle strukturer, magtforhold, incitamentstrukturer og kulturer en løsning skal spredes ind i. Bag strategien er to typer af incitamenter for spredning push og pull. Push og Pull: Push er ønsket om at sprede en god løsning til andre. Pull er omvendt et ønske om en løsning, fordi det giver mening og der fagligt er brug for. Begge typer af incitamenter skal i spil og ses sammen, for at lykkes en løsning kan ikke spredes, hvis ikke der er nogen, der har interesse i løsningen. Spredningsplatformen indeholder en række såkaldte nøgler, som skal understøtte spredningen af kernen i den gode løsning/indsats. En måde hvorpå man som samarbejdspartere kan arbejde sig ind til kernen, kan fx ske ud fra nedenstående figur: Fig. 1 Lokal tilpasning af kernen Spreder Aktiviteter Måder at arbejde på Organisering Hvilke arbejdsgange er afgjort nødvendige, for at løsningen har effekt? Hvilke principper, værdier, processer eller retningslinjer er afgørende? Hvilke formelle roller, strukturer eller systemer er afgørende? Modtager Hvilke aktiviteter i din kerneopgave* må ikke blive påvirket? Hvilke principper, værdier eller retningslinjer er afgørende for at din egen kerneopgave er optimal Hvilke formelle roller, strukturer eller systemer, er afgørende for levering af din ydelse og må IKKE influeres? *Den opgave en organisationen er sat i verden for at løse. Kilde: Christensen og Seneca,2012 Kend din kerneopgave Side 2

Implementeringsnøgler: Implementeringsnøglerne er et værktøj til at forankre de lokalt tilpassede løsninger. Levedygtighed: Overvejelser og handlinger i forhold til løsningens robusthed. Hvordan skal løsningen overleve og køre i drift, når nyhedseffekten om den nye løsning falder? Læringsfællesskab: Skab fora for fælles læring, sparring og fastholdelse. Ledelse: Overvejelser om, hvordan ledelsen går forrest i implementering, er en rollemodel for andre ledere og for medarbejdere. Giver legitimitet til implementeringen af løsningen. Vejledning og uddannelse: Er nødvendige elementer, men kan ikke stå alene ved implementering. Det er endvidere vigtigt at gøre sig klart, hvad er nødvendigt af lokale løsninger på vejledninger og uddannelse, og hvor kan man tage til sig fra afsenderen af kernen, så man ikke spilder unødige ressourcer. Mennesker flytter mennesker: Person-til-person kontakt er et stærkt redskab og supplement til vejledning og uddannelse. Relationer kan bære meget af implementeringen af en ny løsning. Smittende fortællinger: Skab fortællingen om den nye løsning, som gør, at man føler ejerskab og vil være en del af fortællingen. Gøre sig klart, hvad vores fortælling er. Skab dokumentation: Er et vigtigt redskab til at skabe grundlag for at kunne arbejde evidensbaseret med løsninger. Vigtigt, at dokumentation er gennemsigtig og tydelig for enhver det er med til at fastholde fokus på implementeringen og senere driften. Nøglerne er et udvalg af mulige værktøjer og kan anvendes alene eller sammen. Processen ved spredning foregå sjældent ens og i en bestemt rækkefølge, derfor skal ovenstående elementer og begreber anvendes hvor og når det giver mening for den enkelte løsning. Konkrete eksempler på, at kernen kan variere i omfang og art TOBS Kernen (det centrale - hvilke dele af indsatsen, der ikke skal ændres på): TOBS scoreskemaet Side 3