Bæredygtighedsstrategi Lokal Agenda Nærhed. - natur og lokalsamfund

Relaterede dokumenter
NÆRHED - NATUR OG LOKALSAMFUND

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

1. Bosætning. 2 stevns kommune

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Lokal Agenda 21-strategi

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Vision/politik/strategi: Aftalen mellem Byrådet og direktionen for Øvrige aftaleforhold

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Strategi og FN s 17 verdensmål

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ

Folkemødet den 23. februar


LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE

Radikal Politik i Skive Kommune

Tillæg nr. 7 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune

Kultur- og Fritidspolitik

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Natur- og Friluftspolitik VISION

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for Nærdemokrati

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Udkast til Ungdomspolitik

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier

Landsbyen & fremtidens landskaber

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

UDVIKLINGSPOLITIK

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Planstrategi 19. Program. Følgegruppemøde, den 15. august 2018

Handicappolitik

Miljø- og Teknikudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

Vejen Byråd Politikområder

LAG Midt-Nordvestsjælland

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

VÆGGEN DIT BIDRAG. Vi har bedt lokalrådene fortælle med 200 anslag, hvad der er vigtigt at arbejde med lige nu og i 2019.

Bydele i social balance

NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014

Bydele i social balance

Rådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Bornholms UdviklingsStrategi Kommuneplan Grønt Dialogforum 10. september 2018

Høringsversion. Vores sundhed SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE. September et lidt bedre liv

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) Proces- og tidsplan

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

VESTKYSTEN VISER VEJEN

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Sundhedsstrategi for Slagelse Kommune

Medborgerskab En tværgående politik 2015

Tilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017

Politisk struktur og ansvarsfordeling

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

Hvidbog over høringsbidrag indkommet til Planstrategi 19

Naturpolitik Handleplan

En National Friluftspolitik Af Jan Eriksen Direktør i Friluftsrådet

Realiseringsplan Marts 2019

Færre børn får behov for særlig indsats: Måles gennem antal børn i specialiserede indsatser. Normeringen øges i vuggestue og børnehave.

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

Transkript:

Bæredygtighedsstrategi Lokal Agenda 21 2016-19 Nærhed - natur og lokalsamfund

Forord/indledning Indsættes inden endelig godkendelse.

Indholdsfortegnelse Målsætninger og fokusområder...5 Indsatsområder...6 At forstå og kende vores værdier...7 Gode fællesskaber...9 God tilgængelighed...10 Bedre miljø...11 Fremme biodiversitet...12 Bilag bæredygtig udvikling i dag og udfordringer...13 Bæredygtig udvikling i Gribskov Kommune i dag...13 Udfordringer...13

Målsætninger og fokusområder Bæredygtig udvikling i Gribskov Kommune handler om at tage udgangspunkt i områdets særlige kvaliteter - naturen og lokalsamfundene - og at bruge disse til at skabe udvikling. Naturen har stor rekreativ værdi, byder på oplevelser og mulighed for at bevæge sig, men kommunens naturkvalitet er under pres og den er derfor vigtig at bevare. Lokalsamfundene er drevet af lokalt engagement og tilbyder nærhed til faciliteter som skoler og idræt, men er også tæt på naturen omkring. Kommunens kvaliteter handler om det, der er tæt på, den lokale kontekst, og de oplevelser og indtryk man får i omgivelserne. Samlet set kan kernen i kommunens kvaliteter betegnes som værende: Nærhed Udvikling Nærhed Natur Lokalsamfund Byrådet vil: være et godt eksempel for at skabe en bæredygtig udvikling i Gribskov Kommune have fokus på udvikling af bæredygtige attraktive byer og lokalsamfund lade sig inspirere af lokale initiativer og samarbejde om bæredygtighed understøtte socialt engagement og lokale fællesskaber mindske miljøbelastningen og fremme biodiversitet Bæredygtighedsstrategiens principper Bæredygtighedsstrategien supplerer kommunens øvrige strategier og udgør et overordnet tankesæt for hvilke værdier, der tages med i den enkelte opgaveløsning. Arbejdet med bæredygtighed i Gribskov Kommune vil tage udgangspunkt i følgende principper: Det skal motivere og må gerne være sjovt - Bæredygtighed handler traditionelt set om at arbejde med miljøhensyn. Kernen i bæredygtig udvikling handler om at bevare de ressourcer og kvaliteter vi har, samtidig med at vi sikrer fremtidige udviklingsmuligheder. Tiltag for bæredygtighed skal være motiverende og give merværdi, frem for at være en hindring eller en løftet pegefinger om forbud. Det skal være noget man har lyst til og det må gerne være sjovt. Det skal være synligt og konkret - Strategien er ikke en masse ord og uklare formuleringer, men handler om konkrete gode eksempler. Konkrete eksempler kan let fortælles videre og kan skabe en fælles forståelse for hvad kommunen er og kan. Tiltag skal helst kunne ses og opleves.

Indsatsområder Indsatsområder under bæredygtighedstrategien er: Forstå og kend vores værdier Gode fællesskaber God tilgængelighed Bedre miljø Fremme biodiversitet De enkelte indsatsområder gennemgås på de følgende sider.

At forstå og kende vores værdier De kvaliteter man oplever i nærområdet er ofte noget man tager for givet. Viden om konkrete steder og lokale områder kan formidles og læres, ud fra tanken - man sætter pris og passer på det man kender. Der er ikke nogen, som ved så meget om deres lokalområde som de lokale. De kan med stolthed formidle de særlige lokale kvaliteter, som kulturhistorie og naturværdier på en ganske særlig måde. Formidlingen kan være med til at skabe synlighed, understøtter lokalsamfundene og udviklingen af turisme og bosætning. For at lokale initiativer får mulighed for at vokse og gro, kan kommunen have en faciliterende og dialogorienteret rolle, som understøtter de lokale initiativer. For at skabe et helhedsorienteret og robust afsæt for udvikling, skal kommunens interne fagområder kende til hinanden, og Bæredygtighedsstrategien bliver en integreret del af administrationens arbejde. Det vil vi Kommunens kvaliteter skal være synlige og velkendte for både borgere og besøgende Gribskov Kommune vil understøtte lokale initiativer Sikre kendskab til initiativer, værdier og kulturer på tværs af fagområder internt i kommunen Eksempler Udbrede viden om lokale kvaliteter gennem lokale guides Lokale ture for børnehaver og skoler Internt bæredygtighedsforum på tværs af fagområder, der sikrer kendskab til og sammenhæng mellem kommunens indsatsområder og følger op på om Bæredygtighedsstrategiens målsætning og principper efterleves. Hvad vi gør i dag Maglehøjstien er etableret gennem et fredet landskab med flere gravhøje og fortæller både om fælles kulturarv og natur. Kommunens naturvejleder er ligesom den Mobile Grejbank med til at understøtte friluftsaktiviteter. Grejbanken har materialer til bevægelsesaktiviteter, natur og teknik og vandaktiviteter, der alt sammen er med til at understøtte oplevelsen og kendskabet til områdets naturværdier. Gribskov Kommune har løbende naturformidlingsture og hver forår afholdes Grøn Uge, hvor grønne foreninger og organisationer har aktiviteter i naturen for kommunens børnehaver.

(Eksempler på billeder)

Gode fællesskaber Fællesskaber er med til at udgøre ressourcer og kvaliteter man oplever i hverdagen. Gode fællesskaber er en styrke. Fællesskaber giver mulighed for at kunne engagere sig og er grundlaget for stærke lokalsamfund, hvor man kan være sammen om at få ting til at ske. Fællesskaberne skal være en mulighed for dem, der har brug for en indgang til at kunne finde en vej videre frem. Eksempelvis ved at blive tilknyttet en lokal virksomhed og få kendskab til arbejdsmarkedet. At dele noget er også med til at skabe sammenhold og deleøkonomi kan være med til at mindske miljøbelastningen. Der kan stilles lokaler til rådighed på lokale skoler for at understøtte deleøkonomiske initiativer. Et sådan initiativ kan også kobles til beskæftigelsesområdet. De unge skal have plads til at mødes og være sammen. Der skal være steder der er indbydende og trygge, og hvor der er plads til at styrke fællesskabet. Hvad vi gør i dag Det vil vi Fremme beskæftigelse for sårbare grupper Understøtte deleøkonomi Etablere trygge mødesteder Eksempler Etablere beskæftigelse for unge og flygtninge i samarbejde med erhvervslivet Aktivering af svage borgere i bløde jobs, der understøtter lokale initiativer og naturinteresser Indrette mødesteder for børn og især unge Mange gadekær har en vigtig funktion i mange landsbyer. I nogle landsbyer vedligeholdes gadekæret af landsbyens beboere og bruges til sociale arrangementer som byfester og sankt hans. Bibliotekerne har mange typer arrangementer om både historie, kultur, debat og særskilte arrangementer for børn. Bibliotekerne er for alle og er en stærk lokal aktør. I Helsinge er Ungdomshuset og i Gilleleje Remisen. To steder hvor de unge har mulighed for at mødes under egne rammer.

God tilgængelighed I Gribskov Kommune er naturen, kysten og de lokale fællesskaber ressourcer alle så vidt muligt skal have adgang til. At have mulighed for at orientere sig er grundlaget for at kunne vælge aktiviteter og derfor også mulighed for at kunne engagere sig i sit lokalområde. God tilgængelighed handler derfor både om at kunne komme rundt i kommunen, og om at have adgang til oplysninger om hvad der sker i lokalområdet. Bibliotekerne er de traditionelle videnscentraler og kan i højere grad bruges som adgang til viden om lokalområdet. Også for turister. Det vil vi Have lokal mulighed for at tilgå oplysninger Fremme naturoplevelser Øge muligheden for at anvende naturen Fortsat forbedre rekreative stier og sikker skolevej Eksempler Understøtte bibliotekerne i at være ramme for udvikling af turisme og lokalsamfundene eksempelvis ved udlejning af grej til friluftsliv eller turistcykler Naturformidlings-tema-ture: sanseture, lokal fødevareproduktion mv. Udpege naturområder til arrangementsteder Hvad vi gør i dag Kommunen har tradition for at arrangere ture med naturformidling. Denne funktion kan udbygges og også varetages af andre end kommunen. Græsted Folkepark bliver forbedret som del af områdefornyelsesprojektet Græsted i Bevægelse og er i dag både et grønt åndehul i byen, men også en plads for events. Gribskov Kommune har et tæt samarbejde med kommunens skoler om tiltag for sikker skolevej og mange skoler har gå- og cyklistprøver.

Bedre miljø Et godt og sundt miljø er grundlaget for på længere sigt at have velfungerende lokalsamfund. Der er allerede mange tiltag for at tage hensyn til miljøet, men der er også stadig gode muligheder for at styrke miljøhensynet. Gennem kommunens samarbejde med virksomheder er det også muligt i højere grad at gå i dialog om miljømæssige tiltag. Både i forbindelse med miljøtilsyn og i Erhverscenterets samarbejde med virksomheder i kommunen. Kommunen har mange mindre byer og energiplanlægning for disse byer er en vigtig parameter at forholde sig til, for at sikre deres levedygtighed på sigt. Det er vigtigt at miljøhensynet indtænkes tidligt, både i de enkelte opgaver, men også tidligt i skolegangen. Skolerne kan også arbejde med Grønt Flag, der er et undervisningsprogram hvor eleverne lærer at spare på energien i praksis. Hvad vi gør i dag Det vil vi Nedbringe miljøbelastningen og indtænke miljøhensyn i de enkelte opgaver Understøtte let adgang til viden om miljø- og energirigtige løsninger Sikre at børn og unge har grundlæggende forståelse for ressourceforløb Eksempler Samarbejde med Erhvervscenteret om oplysning og dialog om miljø og ressourceoptimering Understøtte virksomhedernes miljøarbejde, som del af kommunens miljøtilsyn Arbejde med energiplanlægning for de mindre byer Etablere én indgang for bæredygtige initiativer så som deleøkonomi, fælles pleje af arealer, fælles energianlæg, udvidet affaldssortering mv. Ordningen kan fungere både internt og eksternt Etablere Grøn Flag ordning for skoler og børnehaver Der er tradition for at børnehaver og skoler besøger lokal forsyning vandværker, fjernvarmeværker, rensningsanlæg, genbrugsstationer mv. Siden 2009 har Gribskov Kommunen være klimakommune med mål om at nedbringe kommunens CO2-udledning. Gribskov Kommune har i flere år arbejdet målrettet mod at nedbringe energiforbruget i kommunale bygninger og har opnået store besparelser.

Fremme biodiversitet Biodiversiteten er under pres. For at stoppe tabet af biodiversitet kræver det en indsats på globalt- og nationalt plan, men den enkelte indsats indenfor kommunegrænsen tæller også i det store regnskab. Gribskov Kommune arbejder løbende med at stoppe tilbagegangen og skabe mulighed for at øge biodiversiteten. Biodiversiteten er for mange ikke synlig, men den er afgørende for naturens kvalitet og eksistensgrundlag. En række tiltag, der bidrager til at stoppe nedgangen i biodiversiteten er igangsat i forbindelse med Gribskov Kommunes underskrift af countdown 2010, der støtter op om Danmarks og EU's målsætninger. Grundejere og lokalbefolkningens opmærksomhed på naturtilstanden i nærområderne er grundlaget for det gode samarbejde om indsatser for dyr og planter i Gribskov Kommune. Det vil vi Understøtte tiltag der kan fremme biologiske mangfoldighed i Gribskov Kommune. Brande væsentlige naturområder og naturkvaliteter, herunder formidle arter og levesteder af særlig national- og international værdi. Eksempler Naturpleje og overvågning af natur foretaget af frivillige Involvering af lokale i adoption af gravhøje Naturnær drift af flere kommunale arealer Gribskov Kommune bliver certificeret som bivenlig kommune Brande de dyr og planter, som kommunen har særligt ansvar for at beskytte eks. på plakat til kommunens skoler Udarbejdelse af planer, som har fokus på biodiversitet: Naturplan og Grøn Strategi Hvad vi gør i dag I 2015 udgav kommunen Naturindsats 2012-2016. Rapporten beskriver nogle af kommunens mest værdifulde naturområder, hvor kommunen udfører naturpleje samt områder, hvor kommunen har været involveret i projekter. Rapporten giver et overblik over hvilke naturindsatser, der er foretaget i perioden 2012-2014 samt hvilke tiltag, der søges gennemført i perioden 2015-2016. I september 2014 indtrådte Gribskov Kommune som samarbejdspartner i Fishing Zealand. Den bærende idé for Fishing Zealand projektet handler om at forbedre vandmiljøet til gavn for vandløbets organismer og ørredbestand, og dermed også fiskemulighederne på Sjælland og Øerne. I gennem flere år har Gribskov Kommune arbejdet for at etablere gode levesteder for sårbare og sjældne arter, herunder bilag IV-arterne, grøn mosaikguldsmed, stor kærguldsmed og løgfrø. Dette er sket gennem flere lokale projekter og et EU støttet projekt DragonLife.

Bilag bæredygtig udvikling i dag og udfordringer Bæredygtighed handler både om miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Fra Brundlandrapporten fra 1987 indgik definitionen: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Bæredygtig udvikling i Gribskov Kommune i dag I Gribskov Kommunen er der overordnede mål om bæredygtighed i både udviklingsstrategi og i Kommuneplanen. Der er i disse år fokus på at skabe 'Vækst med kvalitet' og at sikre 'Velfærd i forandring'. Vækst med kvalitet handler om at skabe robust lokalsamfundsøkonomi og at give alle rammer der giver mulighed for at vokse og at leve det gode, frie og sunde liv. Væksten skal bidrage til at styrke aktive og levedygtige byer og lokalsamfund og sikre de unikke Gribskov-kvaliteter (natur, kyst, havnen, kultur, historie og lokale fødevarer). Velfærd i forandring handler om at alle så vidt muligt skal kunne at tage hånd om egen sundhed, uddannelse og job. Det kræver kvalitet og nærhed til service og faciliteter for pasning, pleje, sundhedstilbud, uddannelse og oplevelser. Bæredygtighedsstrategien lægger sig i forlængelse, og supplerer, dette perspektiv, ved at fokusere på at udviklingen tager udgangspunkt i kommunens eksisterende kvaliteter og knytter den lokale kontekst til overordnede ønsker om vækst. Bæredygtighedsstrategien har derved også fokus på de aktuelle temaer, der arbejdes med i disse år, men mange andre initiativer for bæredygtig udvikling arbejdes der med sideløbende, eksempelvis Klimatilpasningsplan, Grøn strategi for grønne arealer, Klimahandlingsplan, Forebyggelsesarbejde etc. Udfordringer som afsæt Bæredygtighedsstrategien tager udgangspunkt i nogle af kommunens primære udfordringer, hvilket indebærer: Behov for fortsat vækst kommunen har et behov for at understøtte fremtidig vækst i form af både bosætning og erhvervsudvikling. Formidling af kommunens lokale kvaliteter er med til at understøtte tiltrækning af borgere og erhverv. Behov for at finde nye veje for udvikling - det er nødvendigt både at understøtte og sikre det der er i dag eksisterende borgere, boliger og erhverv, og at finde nye muligheder for at udvikling, eksempelvis i samarbejde med frivillige. Behov for at sikre naturkvaliteter naturen er kommunens særkende. Et fokus på vækst og udvikling i kommunen giver anledning til at beskytte den natur vi har i dag. Unge uden uddannelse for mange unge får ikke en uddannelse. Uden uddannelse er de unge udsatte idet de kan have begrænset mulighed for at finde beskæftigelse. Tilknytning til arbejdsmarkedet er vigtig at understøtte og aktivering i lokale virksomheder kan være en indgang til komme videre i arbejdslivet. Dårlig sundhedsprofil kommunens borgere er ifølge sundhedskortlægninger udfordret med hensyn til sund levevis. Adgang og invitation til at færdes i naturen er med til at fremme en aktiv livsstil.

Hvordan vi inddrager befolkningen Debat og høring Bæredygtighedsstrategien præsenteres og drøftes sammen med kommunens nedsatte dialogfora og for kommunens borger i forbindelse med afholdelse af borgermøde. Bæredygtighedsstrategien præsenteres derudover for nedsatte råd og politiske fagudvalg, der alle har mulighed for at kommentere strategien. Kommentarer indsendes til lokaldemokrati@gribskov.dk senest d. 09.03.2016. Høringsperioden løber 05.02.2016-09.03.2016. Realisering Bæredygtighedsstrategien lægger op til at tiltag sker i tæt samarbejde med lokale aktører og understøtter lokalt engagement.