Terra Aqua
It was not mankinds biggest mistake to believe that with divine power came divine responsibility. But it was the last mistake mandkind would ever make.
Prolog Det hele havde været foruroligende nemt. Da først planlægningen af operationen var på plads, havde det hele været rutine for den lille gruppe af hærdede special forces. Alpha team nåede destinationen indenfor 2 meters nøjagtighed og begyndte det koordinerede arbejde med at bore gennem iskernen. Efter 7 døgns uafbrudt arbejde i toholdsskift, nåede man den ønskede dybde, 1.475 meter nede i Antarktis. Delingsføreren betænkte sig for første gang under hele den flere måneder lange forberedelse. Så mandede han sig op og ringede efter helikopteren, som skulle hente dem. Først når han sad indenfor i kabinen, ville han trykke på knappen og starte nedtællingen. Mens de firede bomben på plads, kiggede han beundrende på den sorte metalkugle. Ikke meget større end en fodbold. Med kraft til at ændre hele verden.
Kapitel 1 Når Terra Aqua var 527 meter langt, 87 meter bred og rejste sig nøjagtigt 32 etager fra skrogets bund til øverste kommandobro. Som sådan var det verdens største skib, en ingeniørmæssig bedrift, som ingen havde set hverken før og navnlig siden. Bygherren var den amerikanske mangemilliardær, Antony Widmark, som i starten af det nye årtusinde havde tjent sin ufattelige formue på en række heldige og forudseende investeringer i IT- og medicinalindustrien. Hvor mange penge skibet havde kostet sin ejer, var aldrig blevet fuldt klarlagt. Man havde ganske enkelt ikke noget lignende skib at sammenligne med, men selv de mest beskedne gæt lå på adskillige milliarder. En kompetent vurdering af skibets kostpris, krævede desuden adgang til informationer om skibets indvendige udformning. Og lige præcis på dette punkt, havde den ellers så flamboyante mangemilliardær holdt kortene særdeles tæt til kroppen. En stribe underleverandører havde under de strengeste tavshedsløfter, det amerikanske retssystem kunne administrere, fået del i den lukrative ordre. Penge kunne købe alt, og det var præcis det som Antony Widmark ønskede at købe. Alt. Pressen vidste fra dokumenter indhentet i nattens mulm og mørke, at skibet ikke bare var verdens største, men tillige det mest avancerede, som nogensinde skulle komme til at sejle på verdenshavene. I alt kunne skibet rumme 8.000 gæster i endog særdeles luksuriøse omgivelser. Alle kahytter var udvendige med egen balkon eller havkig. Der var biografer, teater, indkøbscentre, svømmehaller, tennisbaner, natklubber, barer, gourmetrestauranter ja, sågar en 9 hullers golfbane på øverste etage, som via et sindrigt hydraulisk system, kunne skifte sværhedsgrad og udseende. Til at sørge for alle gæsters velbefindende i denne oase af luksus og overflod, kunne Terra
Firma huse mere end 4.000 ansatte, lige fra kokke, tjenere, rengøringspersonale, håndværkere og naturligvis skibets eget vagtværn. Der således ikke noget opsigtsvækkende i at Antony Widmark i årene, mens skibet blev bygget, havde en større hvervekampagne kørende. Det som var atypisk, var udvælgelsesprocessen, som af uvisse årsager, syntes at være meget strengere end hos de konkurrerende cruiseship lines. Alle ansøgere undergik, foruden en række psykologiske test, en temmelig omfattende helbredsundersøgelse, som ikke var standard i branchen. Ingen tog synderlig notits af denne praksis, for skibet var jo større og mere luksuriøs end alle andre, så hvorfor skulle ansættelsesproceduren ikke også være mere omfattende. Faktisk så en del interesserede potentielle cruise-gæster, det som et kvalitetsstempel, at personaleudvælgelsen var ekstrem kritisk. Et så stort skib, måtte nødvendigvis have enorme motorer, men de store leverandører af dieselmaskiner til cruiseships og containerskibe, måtte alle som en se sig forbigåede i ordrebøgerne. I stedet fik Nevada Nuclear Powerplant, en bestilling på 3 styk reaktorer. De eneste andre skibe på havet, som sejlede med atomkraft var et dusin hangarskibe og et ukendt antal ubåde. De reaktorer tog 6 år at bygge og ydede da tilsammen i underkanten af 400 megawatt, svarende til næsten 500.000 hestkræfter. Levetiden på reaktorerne betød, at når først skibet stævnede ud, ville det ikke have behov for at søge havn igen de næste 50 år.