Lars Lindencrone Petersen Partner J.nr.. 012657-0238 llp/shs T +45 72 27 35 35 llp@bechbruun.com REDEGØRELSE OM OVERDRAGELSEN AF VEDLIGE- HOLDELSESAKTIVITETER PÅ HELGOLAND DEN 19. DECEMBER 2008 OG DEN 28. DECEMBER 2010 29. august 2011 Bech-Bruun Advokatfirma Langelinie Allé 35 2100 København Ø T +45 72 27 00 00 F +45 72 27 00 27 www.bechbruun.com København Aarhus
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Undersøgelsens baggrund og kommissorium 1.1 Baggrund 1.2 Kommissoriet 1.3 Forhold omfattet af undersøgelsen 2. Undersøgelsens grundlag 2.1 Materiale 2.2 Samtaler 3. Kortfattet beskrivelse af DSB s organisering 3.1 DSB 3.2 DSB Vedligehold A/S 3.3 DSBFirst Danmark A/S 4. Lovgivningsmæssigt grundlag 4.1 Jernbaneloven 4.2 DSB-loven 4.3 Årsregnskabsloven 4.4 Aktstykke 181 af 21. maj 2002 4.5 DSB's vedtægter 4.6 Regnskabsreglement for DSB 4.7 Konkurrenceretlige vilkår for DSB 4.8 DSB's momsmæssige stilling 4.8.1 Det retlige grundlag 2
4.8.2 Fællesregistreringens konsekvenser 5. Kontrakt mellem Trafikministeriet og DSB om fjern- og regionaltrafik udført som offentlig service i perioden 2005-2014 5.1 Kontrakten af 4. marts 2004 mellem Trafikministeriet og DSB 5.2 Min bemærkning 6. DSBFirst-koncernens overtagelse af øresundstrafikken 6.1 Udbuddet af øresundstrafikken 6.2 Kontrakterne af 11. januar 2008 6.2.1 Kontrakten mellem Trafikstyrelsen og Kystbanen A/S 6.2.2 Kontrakten mellem Skånetrafiken og Öresundstrafiken AB 6.3 Min bemærkning 6.3.1 Om kontrakten 6.3.2 Om de togsæt, som indgår i sagen 7. Overvejelser i DSB om den fremtidige organisering af togvedligeholdelsen 7.1 DSB's generelle overvejelser 7.2 DSB's notat af 27. august 2008 og KPMG's erklæring af 3. september 2008 7.3 KPMG's mail af 27. november 2008 7.4 DSB's notat af 7. december 2008 om Kalkulationsforudsætninger og transfer pricing 8. Kontrakten af 19. december 2008 mellem DSB og DSB First Danmark A/S om DSBFirst Danmark A/S' udførelse af togvedligeholdelse for DSB 8.1 Kontrakten 8.2 KPMG's notat af 21. januar 2009 9. Overdragelsen af DSB First Danmark A/S' vedligeholdelsesaktiviteter til DSB Vedligehold A/S 3
9.1 De generelle overvejelser og forløbet inden beslutningen om at etablere det fælles vedligeholdelsesselskab 9.2 Kvartalsmødet i DSB den 15. september 2010 9.3 DSB's notat af 4. november 2010 9.4 DSB's Financial Opinion af 11. november 2010 9.5 Deloittes udkast til udtalelse om grundlaget for værdien af overdragelse af vedligeholdelsesaktivitet fra DSBFirst Danmark A/S til DSB Vedligehold A/S 9.6 Bestyrelsesmødet i DSB den 29. november 2010 9.7 Bestyrelsesmødet i DSBFirst ApS 8. december 2010 9.8 Underretning mv. af myndigheder 9.9 Deloittes mail af 21. december 2010 10. DSB Vedligehold A/S' overtagelse af vedligeholdelsesaktiviteterne fra DSBFirst Danmark A/S 10.1 Aftalekomplekset af 28. december 2010 10.1.1 Virksomhedsoverdragelsesaftalen mellem DSBFirst Danmark A/S og DSB Vedligehold A/S 10.1.2 Aftalen om DSB Vedligehold A/S' levering af vedligeholdelses- og serviceydelser til DSB SOV 10.1.3 Erhvervslejekontrakten 10.2 Deloittes udtalelse af 17. januar 2011 10.3 The Boston Consulting Groups vurdering af 27. februar 2011 10.4 DSB's notat af 28. februar 2011 4
11. Revisionspåtegningen på DSB's årsregnskab for 2010 11.1 Revisorkollegiets spørgsmål af 1. marts 2001 til DSB og DSB's svar herpå 11.2 DSB's notat af 4. marts 2001 om ændrede forudsætninger for prisfastsættelsen af Helgoland-transaktionen 11.3 DSB's notat af 25. marts 2011 om immaterielle aktiver i DSBFirst Danmark A/S, Maintenance 12. Vurdering af transaktionerne introduktion 12.1 Overordnet beskrivelse afc Transaktion I 12.2 Overordnet beskrivlse af Transaktion II 13. Overholdelse af DSB's regnskabsreglement 13.1 Er Transaktion I og II reguleret af DSB's regnskabsreglement? 13.2 Er regnskabsreglementets 5, stk. 2, overholdt i relation til Transaktion I? 13.2.1 Konklusion vedrørende Transaktion I i forhold til regnskabsreglementet 13.3 Er regnskabsreglementets 5, stk. 2, overholdt i relation til Transaktion II? 13.3.1 Vurdering af aftalerne i relation til regnskabsreglementet 13.3.2 Er reglerne i regnskabsreglementets 5, stk. 2, overholdt? 13.3.3 Konklusion vedr. Transaktion II i relation til regnskabsreglementet 14. Statsstøttereglerne 14.1 Betingelsen om statsmidler, herunder kravet om tilregnelse 14.1.1 Introduktion til begrebet 14.1.2 Anvendelse af tilregnelseskriteriet i relation til både Transaktion I og II 14.2 Foreligger der en økonomisk fordel? 14.2.1 Transaktion I 14.2.2 Transaktion II 14.2.2.1 De konkrete omstændigheder 5
14.2.2.2 Hvordan opgøres den økonomiske fordel for DSBFirst Danmark A/S i en situation som denne? 14.2.2.3 Vurdering af, om der er givet en økonomisk fordel 14.2.2.4 Konklusion vedr. statsstøtte 14.3 En bemærkning om sammensætningen af ledelsen i DSBFirst Danmark A/S 15. Friere betragtninger 16. Anbefalinger vedrørende DSB's fremtidige håndtering af koncerninterne transaktioner 17. Anbefaling vedrørende den indgåede kontrakt om overførsel af Helgolandaktiviteterne fra DSBFirst til DSB Vedligehold A/S 6
1. Undersøgelsens baggrund og kommissorium 1.1 Baggrund Den 17. marts 2011 afgav DSB årsrapport for 2010. Årsrapporten er revideret af Rigsrevisionen samt revisionsfirmaerne KPMG og Deloitte. Revisionen omfattede dels en finansiel revision af koncernregnskabet og årsregnskabet for DSB SOV, dels en forvaltningsrevision "en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af DSB, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater er dokumenterede og dækkende for modervirksomheden DSB's virksomhed i 2010". Revisionspåtegningen på årsregnskabet vedrørende den udførte finansielle revision er blank. Revisorkollegiets erklæring vedrørende den udførte forvaltningsrevision har dette indhold: "De uafhængige revisorers erklæring Forvaltningsrevision Til transportministeren Erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af DSB's koncernregnskab og årsregnskab for 1. januar 31. december 2010 har vi for modervirksomheden DSB foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af DSB, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater er dokumenterede og dækkende for modervirksomheden DSB's virksomhed i 2010. Ledelsens ansvar DSB's ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltning af DSB, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater er dokumenterede og dækkende for modervirksomheden DSB's virksomhed i 2010. Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. lov om revision af statens regnskaber mv., har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om DSB har etableret forretningsgange, der understøtter en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået DSB s rapportering i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater for modervirksomheden 7
DSB. Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater er dokumenterede og dækkende for modervirksomheden DSB's virksomhed i 2010. Forbehold Ved den udførte forvaltningsrevision er det vores opfattelse, at DSB s håndtering af samhandelen med DSBFirst og overdragelsen af vedligeholdelse af togsæt på Helgoland ikke er sket med tilstrækkelig forståelse og behørig hensyntagen til de særlige krav, der er for konkurrenceudsatte aktiviteter, herunder behovet for at udarbejde nødvendig dokumentation for transaktionerne forud for samhandelen. Vi skal særligt gøre opmærksom på overdragelsen af kontraktrettigheder om vedligeholdelse af togsæt på Helgoland fra DSBFirst til DSB Vedligehold A/S. Vi finder derfor, at det ikke kan dokumenteres, at DSB s håndtering af de konkurrenceudsatte aktiviteter har været korrekt. På den baggrund tager vi forbehold for, at DSB s forvaltning af samhandelen med DSBFirst og overdragelsen af vedligeholdelse af togsæt på Helgoland i regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010, er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Konklusion Bortset fra det i forbeholdet anførte er vi ved den udførte forvaltningsrevision ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i regnskabsåret 1. januar 31. december 2010 på de områder vi i øvrigt har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater ikke er dokumenterede og dækkende for modervirksomheden DSB s virksomhed i 2010." 1.2 Kommissoriet På baggrund af revisorkollegiets ovenfor gengivne forbehold i påtegningen om den udførte forvaltningsrevision har DSB's bestyrelse bedt mig om at afgive en redegørelse om nogle nærmere angivne transaktioner vedrørende vedligeholdelse af en række togsæt. Kommissoriet for min redegørelse har dette indhold: "Med virkning fra 1. januar 2011 overdrog DSBFirst Danmark A/S ("DSBFirst") sine værkstedsaktiviteter på Helgoland til DSB Vedligehold A/S. Overdragelsen omfattede vedligeholdelsen af både de togsæt, som DSBFirst har opereret (OTU og IR4), og de tog, som DSB har opereret (24 IR4 togsæt), og som DSBFirst har vedligeholdt i henhold til særskilt kontrakt af 19. december 2008. I revisionsprotokollatet vedrørende DSB s årsrapport for 2010 (pkt. 2.3.2. Vedligeholdelse Helgoland) har DSB s eksterne revision om den forvaltningsmæssige revision fremsat bemærkninger vedrørende DSB s forvaltning af samhandelen med DSBFirst 8
og overdragelsen af vedligeholdelse af togsæt på Helgoland i regnskabsåret 1. januar-31. december 2010. Med baggrund i den eksterne revisions bemærkninger anmoder DSB's bestyrelse advokat Lars Lindencrone Petersen, Advokatfirmaet Bech-Bruun, om at gennemgå og redegøre for forløbet vedrørende indgåelsen af vedligeholdelseskontrakten af 19. december 2008 samt den ovennævnte overdragelse fra DSBFirst til DSB Vedligehold A/S med henblik at vurdere, om den lovgivning mv., der gælder for DSB, er blevet tilsidesat. Gennemgangen skal inddrage alt materiale i form af kontrakter, herunder Joint Ventureaftale med bl.a. det børsnoterede First Group PLC, notater og beregninger samt udkast hertil og andet materiale, som efter advokatens opfattelse kan være af betydning med henblik på at klarlægge forløbet. Advokaten kan føre samtaler med og på anden måde indhente oplysninger fra de personer, som han finder det relevant at bede om oplysninger om forløbet, og kan herunder indhente supplerende notater fra den eksterne revision. På grundlag af denne gennemgang bedes advokaten analysere DSB s retsstilling med henblik på at opstille mulige scenarier for, hvorledes DSB kan reagere i anledning af eventuelt konstaterede tilsidesættelser af den lovgivning mv., der gælder for DSB. Advokatens samlede redegørelse kan afgives i flere dele, eventuelt således at statsstøtteretlige betragtningers betydning for bedømmelsen af overdragelsesaftalerne behandles forlods." 1.3 Forhold omfattet af undersøgelsen I overensstemmelse med kommissoriet omfatter min redegørelse behandlingen af vedligeholdelsen af togsæt, således som denne er kommet til udtryk i vedligeholdelseskontrakten af 19. december 2008 mellem DSB og DSBFirst Danmark A/S ("Helgoland I"), samt den ovenfor nævnte overdragelse pr. 1. januar 2011 fra DSBFirst til DSB Vedligehold A/S ("Helgoland II"). Redegørelsen omhandler ikke det generelle forhold mellem DSB og DSBFirst, herunder samhandelsvilkårene mellem disse selskaber. Vi har den 29. april 2011 til DSB afgivet en vurdering af visse statsstøtteretlige problemstillinger mellem DSB og DSBFirst. Dele af denne vurdering er indarbejdet i denne redegørelse. 9
2. Undersøgelsens grundlag. 2.1 Materiale DSB har stillet det materiale til rådighed for mig, som efter DSB's opfattelse kan have betydning for redegørelsen. Min gennemgang af materialet og mine samtaler med medarbejdere i DSB, jf. afsnit 2.2 nedenfor, har gjort, at jeg har anmodet om yderligere materiale. Jeg har modtaget det materiale, som jeg har bedt om. 2.2 Samtaler Jeg har ført samtaler med underdirektør Peder Nedergaard Nielsen, chefjurist Kim Munch Lendal og kontorchef Thomas Reinholt Hansen. 3. Kortfattet beskrivelse af DSB s organisering 3.1 DSB DSB er i henhold til DSB-loven 1 med virkning fra den 1. januar 1999 etableret som en selvstændig offentlig virksomhed, i det følgende undertiden benævnt DSB SOV. DSB driver jernbanevirksomhed samt anden virksomhed i naturlig forlængelse heraf, dels på grundlag af en kontrakt med Trafikministeriet om udførelse af fjern- og regionaltrafik udført som offentlig service (såkaldt forhandlet trafik ), dels på grundlag af vundne udbud af trafikken på strækninger, som har været konkurrenceudsat (såkaldt fri trafik ). 3.2 DSB Vedligehold A/S DSB Vedligehold A/S er et helejet datterselskab af DSB. Selskabet er stiftet den 5. marts 2010 og har binavnet VEREPTO A/S. Selskabets formål er at drive vedligeholdelses- og renoveringsaktiviteter samt anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse heraf. Selskabet påbegyndte sin virksomhed den 31. december 2010. Selskabet udfører de samlede vedligeholdelsesaktiviteter for DSB-koncernen, både fjerntogs- og regionaltogs-togsæt og S-togs-togsæt. DSB opererer i alt 389 togsæt, lokomotiver og vogne af 10 forskellige typer, mens DSB S-tog a/s opererer 119 togsæt af én type. Hertil kommer de 104 togsæt, som selskabet vedligeholder for DSBFirst. Selskabet vedligeholder således i alt 612 togsæt mv. Selskabets budgetterede omsætning for 2011 udgør 1.528 mio. kr., fordelt med 990 mio. kr. med DSB, 306 mio. kr. for DSB S-tog a/s og 232 mio. kr. for DSBFirst. 1 Jf. afsnit 4.1 nedenfor. 10
3.3 DSBFirst Danmark A/S Til brug for afgivelse af bud på udførelse af trafikken på den danske og svenske side af Øresund indgik DSB en alliance med det skotske børsnoterede selskab First Group plc. Alliancen udmøntede sig i, at DSB, First Rail Holdings Limited, Öresundståg ApS og First Group plc den 30. november 2006 indgik en joint venture-aftale, som blandt andet indebar, at DSB og First Group plc's datterselskab First Rail Holdings Limited i forholdet 70:30 etablerede et holdingselskab, DSBFirst ApS med datterselskaberne DSBFirst Danmark A/S, DSBFirst Sverige AB og DSBFirst Väst AB. Joint venture-aftalen indeholder i punkt 14 en put option for First Rail Holdings Limited, hvorefter dette selskab på nærmere angivne vilkår, herunder godkendelse af Folketingets Finansudvalg kan kræve, at DSB køber dets aktier til en pris, der opgøres som nærmere beskrevet i aftalen. I punkt 24 indeholder aftalen bestemmelser om Transfer Pricing. Det hedder herom: "24.1 The Company shall arrqange for the preparation of any required transfer pricing documentation under Danish law. 24.2 The Parties agree that any arrangement between the Company on the one hand and the Company Shareholders shall be entered into and managed on an arm's-length basis and in the best interests of the Company 24.4 Any issue arising in respect of the applicability of the transfer pricing rules shall be referred to the Company's auditors who shall act as experts and whose decision will be final and binding unless manifestly incorrect." Aftalen definerer en række forhold som Reserved matters, hvorved forstås aftaler mv., hvis indgåelse kræver enstemmighed mellem parterne. Som Reserved matters anses blandt andet, jf. aftalens Schedule 4, nr. 18 og 19: "18. Entry into, material amendments, waivers or other variations to, or any noncompliance with, or termination of, any material contract (including, without limitation, any Franchise related Head of Terms, Franchise Agreement or any material contractual obligation, 19. Entering into or terminating any partnership joint venture or material cooperation arrangement with third parties " DSBFirst Danmark A/S har til stadighed været ejet af DSB med 75 pct. og af DSBFirst ApS med 25 pct. DSB's ejerandel er A-aktier, mens DSBFirst ApS' ejerandele er B- aktier, der er tillagt fortrinsret til udbytte og likvidationsprovenu. DSBFirst Sverige AB og DSBFirst Väst AB, der til stadighed har været helejede datterselskaber af DSBFirst ApS, indgår ikke i grundlaget for min redegørelse. Jeg be- 11
mærker dog, at fortrinsretten til udbytte for B-aktierne i DSBFirst Danmark A/S indebærer, at udbyttefordelingen mellem DSB og First Group plc ikke afhænger af, om synergieffekter opstår i den danske eller den svenske side af den samlede operation. Denne konstruktion har sammenhæng med det forhold, at det vundne udbud forudsætter, at de svenske og de danske strækninger opereres i samdrift. DSBFirst Danmark A/S opererer i henhold til en kontrakt med Trafikstyrelsen 2 trafikken på den danske strækning, mens DSBFirst Sverige AB i henhold til en kontrakt med Skånetrafiken (nu Öresundståg) opererer trafikken på den svenske strækning. 4. Lovgivningsmæssigt grundlag 4.1 Jernbaneloven Jernbaneloven, lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010, indeholder en række overordnede bestemmelser, der fastsætter rammerne for jernbanevirksomhed, jernbaneinfrastrukturforvaltning og jernbanesikkerhed. Af loven fremgår blandt andet: " 7 Transportministeren kan i et regnskabsreglement fastsætte nærmere regler for udarbejdelse af interne virksomhedsregnskaber for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, herunder for hvilke forretningsområder der skal aflægges særskilt regnskab. Stk.2. Regnskaber udarbejdet i henhold til et regnskabsreglement sendes til transportministeren, men er ikke offentligt tilgængelige. Stk.3. Transportministeren opstiller i tilknytning til fastsættelsen af en virksomheds regnskabsreglement retningslinjer og vilkår for overholdelse af konkurrenceretlige forhold. 8 Transportministeren sikrer jernbanetrafikbetjeningen for passagerer i et af ministeren nærmere fastlagt omfang gennem indgåelse af kontrakter med jernbanevirksomheder om trafik udført som offentlig service. Transportministeren sikrer i den forbindelse en passende køreplanskoordinering. Stk.2. Transportministeren bemyndiges til at bringe kontrakter om passagertrafik udført som offentlig service i udbud. Ministeren træffer afgørelse om, hvilken udbudsform og hvilke udbudsprocedurer der skal anvendes. Stk.3. Enhver virksomhed, herunder DSB, kan deltage på lige og ikkediskriminerende vilkår i udbudsforretninger om trafik udført som offentlig service, når den bydende enhed udgør en selvstændig økonomisk enhed. Transportministeren fastsætter nærmere regler herom. 2 Jf. afsnit 6.1.1 nedenfor. 12
Stk.4. DSB er efter transportministerens beslutning forpligtet til at stille rullende materiel til rådighed for trafik udført som offentlig service, der bringes i udbud. Materiellet stilles til rådighed på lejevilkår og for en periode op til kontraktens længde. Transportministeren fastlægger nærmere vilkår for DSB's forpligtelse. Stk.5. Transportministeren kan pålægge DSB at udføre trafik som offentlig service mod betaling. Stk.6. For trafik udført som offentlig service fastsættes regler om takster, befordringspligt, billetteringssystemer og køreplanskoordinering mv. i kontrakterne." 4.2 DSB-loven Af DSB-loven, lovbekendtgørelse nr. 1184 af 12. oktober 2010 om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S, fremgår blandt andet: "Kap. 1. Den selvstændige offentlige virksomhed DSB's etablering, formål, ledelse og opgaver 1 Statsvirksomheden DSB (Danske Statsbaner) etableres med virkning fra den 1. januar 1999 som en selvstændig offentlig virksomhed, DSB. 2 DSB's formål er at drive jernbanevirksomhed i medfør af lov om jernbanevirksomhed mv. samt anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse heraf. Virksomheden drives på forretningsmæssigt grundlag. Stk.2. DSB kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder samt indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, jf. stk. 1. Stk.3. DSB kan udføre jernbanetrafik i udlandet i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, jf. stk. 1. 3 Stk.2. DSB's formue holdes adskilt fra statens formue, og DSB disponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer selv over anlægs- og driftsmidler. 4 DSB ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Trafikministeren vælger på et virksomhedsmøde, jf. 5, stk. 3, for en periode af 2 år 6 medlemmer til bestyrelsen, herunder formand og næstformand. Genvalg kan ske. Trafikministeren kan til enhver tid på et virksomhedsmøde afsætte de af ministeren valgte medlemmer. Stk.2. Medarbejderne vælger 3 medlemmer til bestyrelsen. Reglerne i aktieselskabsloven 3 om valg af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse, 3 Aktieselskabslovens regler herom blev ophævet med virkning fra den 1. marts 2010. De tilsvarende regler findes nu i selskabslovens 142-43. DSB-loven blev ikke ændret i den forbindelse. 13
herunder reglerne om koncernrepræsentation og valgbarhed, finder tilsvarende anvendelse. Stk.3. Bestyrelsens formand og næstformand er forpligtet til at orientere trafikministeren om sager af væsentlig betydning. 5 Trafikministeren udøver i forhold til DSB de beføjelser, der efter aktieselskabslovens kapitel 9 om selskabets ledelse og kapitel 16 om erstatning mv. 4 samt årsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet ministeren herved sidestilles med en eneaktionær. Stk.2. Trafikministeren fastsætter vedtægter for DSB. 5 Vedtægterne kan ændres af trafikministeren efter forhandling med bestyrelsen. Stk.3. I DSB afholdes generalforsamling i form af et virksomhedsmøde. Trafikministeren fastsætter i vedtægterne nærmere bestemmelser om virksomhedsmødets indhold og kompetence. 6 Aktieselskabslovens kapitel 9 om selskabets ledelse, kapitel 16 om erstatning mv. og kapitel 19 6 om anmeldelse og registrering m.m., herunder de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for DSB med de ændringer, der følger af denne lov. Kap. 3. Regnskabsmæssige forhold, investeringsbeslutninger, optagelse af lån og forsikring 11 De for aktieselskaber gældende regler i årsregnskabsloven, herunder de bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for DSB med de ændringer, der følger af denne lov. Herudover fastsætter trafikministeren et regnskabsreglement for virksomheden, jf. lov om jernbanevirksomhed mv. 7, stk. 1. Stk.2. DSB's årsregnskaber revideres efter årsregnskabslovens regler af en statsautoriseret revisor og af rigsrevisor. Den statsautoriserede revisor vælges af trafikministeren på virksomhedsmødet efter indstilling fra bestyrelsen, og valget gælder for ét år ad gangen. Genvalg kan ske. Stk.3. Rigsrevisor reviderer endvidere DSB's regnskaber efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk.4. Det reviderede årsregnskab forelægges til godkendelse på virksomhedsmødet. 4 De nævnte regler i aktieselskabsloven blev ophævet med virkning fra den 1. marts 2010. De tilsvarende regler findes nu i selskabslovens kapitel 7 (om kapitalselskabers ledelse) og kapitel 22 (om erstatning, tvungen overdragelse m.v.). DSB-loven blev ikke ændret i den forbindelse. 5 Jf. afsnit 4.4. 6 De nævnte regler i aktieselskabsloven blev ophævet med virkning fra den 1. marts 2010. De tilsvarende regler findes nu i selskabslovens kapitel 7 (om kapitalselskabers ledelse), 22 (om erstatning, tvungen overdragelse m.v.) og 2 (om registrering og frister). DSB-loven blev ikke ændret i den forbindelse. 14
Stk.5. Ved afgivelse af årsregnskabet skal virksomhedens revisor afgive en erklæring om, hvorvidt det af trafikministeren fastsatte regnskabsreglement for virksomheden, jf. stk. 1, er overholdt. 12 Investeringer, som ønskes foretaget af DSB eller datterselskaber heraf, og som overstiger en beløbsmæssig grænse på 100 mio. kr., skal forelægges Folketingets Finansudvalg til godkendelse. Beløbsgrænsen skal fremgå af virksomhedens vedtægter og kan ændres efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg. 7 Stk.2. Rammer for optagelse af lån til driftsformål for DSB og datterselskaber heraf fastsættes af trafikministeren og skal fremgå af virksomhedens vedtægter. Stk.3. Rammer for optagelse af lån til investeringsformål for DSB og datterselskaber heraf fastsættes af trafikministeren efter godkendelse af Folketingets Finansudvalg. Principper for låneoptagelsen skal fremgå af virksomhedens vedtægter. Stk.4. Trafikministeren kan på statens vegne efter godkendelse af Folketingets Finansudvalg garantere for forpligtelser, som DSB og datterselskaber heraf har over for leverandører og långivere i forbindelse med investeringer over en beløbsmæssig grænse, som skal fremgå af virksomhedens vedtægter. 19 Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for sager om de ansatte i DSB og for den jernbanevirksomhed, der udøves af DSB som led i udførelsen af forhandlet trafik, jf. lov om jernbanevirksomhed mv. 8. De i 1. pkt. nævnte love gælder ikke for den øvrige virksomhed, der udøves af DSB. " 4.3 Årsregnskabsloven DSB udarbejder efter DSB-lovens 11 8 årsrapport efter de bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, jf. årsregnskabslovens afsnit V ("regnskabsklasse D"). 4.4 Aktstykke 181 af 21. maj 2002 Ved aktstykke nr. 181 af 21. maj 2002 godkendte Folketingets Finansudvalg, at den beløbsgrænse på 100 mio. kr., der efter DSB-lovens 12, stk. 1, gælder for investeringer, som DSB eller dettes datterselskaber ønsker at foretage i udlandet, blev forhøjet. Det hedder i aktstykket: "a. Trafikministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at ændre beløbsgrænsen for DSB s investeringer, jf. 12, stk. 1, i lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S, således, at DSB inden for 7 Jf. afsnit 4.4 nedenfor om aktstykke 181 af 21. maj 2002. 8 Jf. afsnit 4.1. 15
nærmere fastsatte rammer kan byde på jernbanetrafik, der udføres som offentlig service i EU- og EØS-lande, uden forudgående forelæggelse for Finansudvalget. Der fastsættes beløbsgrænser for størrelsen af både DSB s samlede og det enkelte engagement i udlandet, ligesom der fastsættes krav til størrelsen af engagementer, hvor DSB kan byde uden partner(e). Udlandsaktiviteter placeres i særskilte selskaber med begrænset hæftelse, og forholdet mellem aktiviteter i Danmark og i udlandet skal såvel ved etableringen som efterfølgende være baseret på markedsmæssige vilkår. Derudover skal det enkelte engagement leve op til minimumskrav vedrørende overskudsgrad, lønsomhed og pay backperiode. Kravene vil efterfølgende blive indarbejdet i DSB s vedtægter. Ændringen medfører ikke udgifter i finansåret. b. DSB fik i 1998 med vedtagelse af lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S 2, stk. 3, hjemmel til at byde på udbudt togtrafik i udlandet. Baggrunden var hensynet til virksomhedens fremtidige udviklingsmuligheder i lyset af det samtidigt besluttede påbegyndte udbud af dansk passagertrafik. I henhold til lovens 12, stk. 1, skal alle investeringer på 100 mio. kr. eller derover forelægges Finansudvalget til godkendelse. Beløbsgrænsen kan ændres efter forelæggelse for Finansudvalget. DSB har udtrykt ønske om få ændret den gældende grænse for at kunne byde på kontraktbaseret jernbanetrafik i udlandet. Erfaringerne fra udlandet tilsiger, at de typisk nødvendige indskud og garantier i selv mindre trafikudbud vil overstige grænsen på 100 mio. kr. Forelæggelse for Finansudvalget i hvert enkelt tilfælde vil kræve en behandlingstid, som i praksis vil umuliggøre DSB s tilbudsgivning. Der vurderes på den baggrund at være behov for en ny afgrænsning af DSB s dispositionsfrihed vedrørende kapitalindskud og moderselskabsgarantier i forbindelse med deltagelse i udenlandske udbud, hvis staten som oprindeligt forudsat reelt ønsker at udvikle virksomheden DSB gennem togdrift i udlandet. Det vurderes derimod ikke hensigtsmæssigt generelt at ændre beløbsgrænsen for Finansudvalgets godkendelse af investeringer, herunder DSB s investeringer i forbindelse med anskaffelse af togmateriel og lignende til brug i den trafik, der udføres som offentlig service i Danmark. Der lægges således ikke med nærværende aktstykke op til en ændring af DSB s dispositionsrammer på disse områder. Ved en ændring af den hidtidige beløbsgrænse for deltagelse i udbud i udlandet, vurderes det af hensyn til den indenlandske offentlige service-trafik nødvendigt at fastsætte klare betingelser for DSB s deltagelse i udbud i udlandet. Det vurderes således hensigtsmæssigt, at DSB alene deltager med en afgrænset risiko, som står i et rimeligt forhold til DSB s samlede kapital. Samtidig vurderes det imidlertid hensigtsmæssigt at sikre et rimeligt kommercielt råderum, så virksomheden sikres rimelige udviklingsmuligheder. Trafikministeren søger på den baggrund Finansudvalgets tilslutning til, at 16
DSB s samlede engagement (investering og garantier) i udlandet må ikke overstige 15 pct. af DSB s egenkapital, der aktuelt svarer til 1 mia. kr. af DSB s samlede egenkapital på 7,1 mia. kr. primo 2002. Det betinges i sammenhæng hermed endvidere, at Af hensyn til risikospredning må intet enkelt engagement i udlandet overstige 500 mio. kr. DSB s aktiviteter i udlandet skal placeres i særskilte selskaber med begrænset hæftelse. Forholdet mellem det øvrige DSB og DSB s aktiviteter i udlandet skal såvel ved etableringen som efterfølgende være baseret på markedsmæssige vilkår. DSB s aktiviteter i udlandet begrænses til EU- og EØS-lande. Der opstilles yderligere følgende geografisk betingede krav: For Sverige, Norge og Tyskland foreslås: For projekter, som kræver investering og garantier mv. på under 350 mio. kr. af DSB, forudsættes ingen krav om partner. For projekter, hvor DSB investerer og stiller garantier mv. på over 350 mio. kr., forudsættes krav om en eller flere partnere med en samlet andel på mindst 24 pct. For andre EU- og EØS-lande foreslås: Den enkelte investering på tidspunktet for beslutning skal leve op til følgende betingelser: Lønsomhedskravet i kontraktperioden for driftsaktiviteter er fastlagt til en overskudsgrad på minimum 5 pct. før skat. Lønsomhedskravet for investeringer er fastlagt til minimum 10 pct. Pay back-perioden i længere kontrakter skal være under 7 år. Det er såvel DSB s som Trafikministeriets vurdering, at der med de foreslåede beløbsgrænser med tilhørende rammebetingelser er fundet en hensigtsmæssig balance mellem hensynet til at afgrænse risici og at sikre kommerciel frihed. Det er således foreslået, at den præcise beløbsgrænse varierer afhængigt af den geografiske nærhed, idet DSB uden Finansudvalgets godkendelse vil kunne påtage sig en større finansiel risiko på de nære markeder, hvor DSB s markedskendskab som udgangspunkt er størst, og hvor markedskendskabet således i sig selv bør kunne begrænse tabsrisikoen. Kravet om privat deltagelse ved større investeringer skyldes, at det vurderes hensigtsmæssigt, at DSB ikke bærer den fulde finansielle risiko ved store investeringer. Det foreslåede krav på 24 pct. ekstern deltagelse udtrykker en så høj andel som muligt under forudsætning af, at DSB fortsat i alle tilfælde skal kunne fastholde bestemmende indflydelse, såfremt selskabet vurderer dette hensigtsmæssigt. 17
Kravene til lønsomhed, overskudsgrad og pay back-periode stiller efter Trafikministeriets vurdering forholdsvis stramme krav til, hvilke investeringer virksomheden kan deltage i, idet alle tre krav skal være opfyldt for hver enkelt investering. Det understreges imidlertid, at der i sagens natur er tale om krav til forventet afkast, og at kun den fremtidige udvikling kan vise, hvorvidt virksomheden reelt vil være i stand til at honorere kravene. Om de generelle risici og betydningen for DSB s soliditet kan oplyses følgende: Opfølgning Med de skitserede beløbsgrænser og rammebetingelser påhviler ansvaret for tilbudsgivningen i udlandet i højere grad DSB s ledelse, idet de kommercielle frihedsgrader udvides i forhold til gældende regler. Trafikministeriet vil udmønte de foreslåede regler således, at DSB ikke skal søge tilslutning i ministeriet forud for tilbudsafgivning, idet DSB s tilbudsgivning behandles efter samme retningslinjer som virksomhedens almindelige finansielle dispositioner, der kan foretage uden Finansudvalgets godkendelse. Det forventes, at der i takt med en gradvis liberalisering af jernbaneområdet i de europæiske lande i de kommende år vil kunne indhøstes erfaringer, der gør det muligt at foretage en løbende opfølgning på, hvorvidt de foreslåede rammer for DSB s deltagelse i udenlandske udbudsforretninger af jernbanetrafik er hensigtsmæssige såvel på kortere som på længere sigt. c. Der søges om Finansudvalgets tilslutning til at ændre beløbsgrænsen for, hvornår DSB skal søge Finansudvalgets godkendelse af investeringer, for så vidt angår bud på udførelse af jernbanetrafik som offentlig service i udlandet, idet Finansudvalget i henhold til lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S 12, stk. 1, er tillagt kompetence til at ændre beløbsgrænsen. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at DSB uden forudgående forelæggelse for Finansudvalget kan byde på jernbanetrafik, der udføres som offentlig service i udlandet, og at DSB med Finansudvalgets tilslutning kan indarbejde følgende rammebetingelser i sine vedtægter: f. Finansministeriets tilslutning foreligger." 18
4.5 DSB's vedtægter På virksomhedsmødet i DSB den 18. december 1998 blev der vedtaget et sæt vedtægter for den selvstændige offentlige virksomhed DSB. 9 Af vedtægterne fremgår blandt andet: "SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabets navn er DSB. 2 Selskabets hjemsted er Københavns kommune. 3 Selskabets formål er at drive jernbanevirksomhed i medfør af lov om jernbanevirksomhed m.v. samt anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse heraf. Selskabet kan på kommercielle vilkår indgå aftaler om udførelse af jernbanetrafik i udlandet. Selskabet kan til opfyldelse af formålet oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder samt indgå samarbejdsaftaler og lignende. Selskabet skal orientere Trafikministeren om stiftelse af datterselskaber og erhvervelse af ejerandele i andre virksomheder samt om vedtægtsændringer i datterselskaber, hvorved der sker en ændring af formålet, en ændring af aktiekapitalen eller sker ændringer af aktionærernes stemmeret. Vedtægter og forretningsorden for bestyrelsen i DSB S-tog a/s kan dog kun ændres ved forudgående godkendelse fra DSB s bestyrelse og trafikministeren. Selskabet skal drive sin virksomhed på et forretningsmæssigt grundlag. HÆFTELSE OG KAPITAL 4 Selskabet er en selvstændig juridisk person og udøver sin virksomhed uden hæftelse for staten. Selskabets formue skal holdes adskilt fra statens formue. Selskabet disponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer selv over anlægs- og driftsmidler. 5 Selskabet er berettiget til i et godkendt pengeinstitut at optage en løbende driftskredit, der med sædvanlig rentetilskrivning på intet tidspunkt må overstige kr. 1 mia. for selskabet og datterselskaber tilsammen. Udvidelse af kreditrammen kan kun ske efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg. 9 Der er senere, senest den 25. april 2007 vedtaget ændringer i vedtægterne. De bestemmelser, der er gengivet i teksten, hidrører fra den konsoliderede udgave. 19
Investeringsprojekter i selskabet eller datterselskaber, der overstiger kr. 100 mio., skal forelægges trafikministeren med henblik på, at trafikministeren ved aktstykke indhenter Folketingets Finansudvalgs tilslutning til investeringen. Beløbsgrænsen kan kun ændres efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg. 10 Selskabet kan dog indgå i engagementer i udlandet med henblik på at afgive tilbud på og/eller foretage investering i trafikvirksomhed, der hver for sig overstiger kr. 100 mio., uden forudgående forelæggelse for trafikministeren hhv. Folketingets Finansudvalg. Størrelsen af enkeltengagementer af denne type defineres som summen af kapitalindskud og stillede moderselskabsgarantier. For at selskabet kan indgå i engagementer i udlandet uden forelæggelse for trafikministeren hhv. Folketingets Finansudvalg, skal følgende betingelser være opfyldt: DSB s aktiviteter i udlandet skal placeres i særskilte selskaber med begrænset hæftelse. Forholdet mellem det øvrige DSB og DSB s aktiviteter i udlandet skal såvel ved etableringen som efterfølgende være baseret på markedsmæssige vilkår. DSB s aktiviteter i udlandet begrænses til EU- og EØS-lande. DSB s samlede engagement (investering og garantier) i udlandet må ikke overstige 15 pct. af DSB s egenkapital svarende til ca. 1 mia. kr. Intet enkelt engagement i udlandet må overstige 500 mio. kr. der opstilles følgende krav: For Sverige, Norge og Tyskland For projekter, som kræver investering og garantier mv. på under 350 mio. kr. af DSB, forudsættes ingen krav om partner. For projekter, hvor DSB investerer og stiller garantier mv. på over 350 mio. kr., forudsættes krav om en eller flere partnere med en samlet andel på mindst 24 pct. For andre EU- og EØS-lande For projekter, som kræver investering og garantier mv. på under 100 mio. kr. af DSB forudsættes ingen krav om partner. For projekter, hvor DSB investerer og stiller garantier mv. på over 100 mio. kr., forudsættes krav om en eller flere partnere med en samlet andel på mindst 24 pct. Den enkelte investering på tidspunktet for beslutning skal leve op til følgende betingelser: 1. lønsomhedskravet i kontraktperioden for driftsaktiviteter er fastlagt til en overskudsgrad på minimum fem pct. før skat, 2. lønsomhedskravet for investeringer er fastlagt til minimum ti pct. og 3. pay-back perioden i længere kontrakter skal være under syv år. 10 Jf. afsnit 4.4 ovenfor om aktstykke 181 af 21. maj 2002. 20