Notat vedr. VVM Screening for. nyt biogasanlæg på Andivej 43, 8544 Mørke Side 1
Indledning...3 Sagens dokumenter...4 Anlægsfasen...5 Driftssituationen...5 Projektets karakteristika...7 Anlæggets dimensioner...7 Kumulation med andre projekter...8 Anvendelsen af naturressourcer...8 Forurening og gener...9 Luft...9 Støj og vibrationer...10 Affaldsproduktion...10 Spildevand...10 Risikoen for uheld...11 Anlæggets placering...12 Nuværende arealanvendelse...12 Planlægning for området...12 Naturressourcernes rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet...12 Vådområder...14 Kystområder...14 Bjerg- og skovområder...14 Reservater og naturparker...15 Vadehavsområdet...15 Særlige beskyttelsesområder...15 Områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer er overskredet...15 Tætbefolkede områder...15 Vigtige landskaber...16 Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning...17 Påvirkningernes omfang...17 Påvirkningernes grænseoverskridende karakter...17 Påvirkningsgrad og -kompleksitet...17 Påvirkningernes sandsynlighed...17 Påvirkningernes varighed, hyppighed og reversibilitet...17 Konklusion...18 Side 2
Indledning Etablering af biogasanlæg på matrikelnr. 5f Andi By, Skørring. Djurs Bioenergi AmbA søger om VVM screening til etablering af et biogasanlæg ved Andivej 43, 8544 Mørke. Anlægget placeres på et i dag opdyrket landbrugsareal ca. 6 km vest for Mørke. 29. februar 2008 Sagsnr. 07/9736 Kontaktperson Rikke Bøgeskov Figur 1 Oversigt over matriklerne ved ejendommen Andivej 43 (den røde prik). Anlægget består af fælles fortanke til gylle, fastmøg/dybstrøelse, fedt og spøl samt 4 identiske linier med hver 1 reaktor og en efterlagertank. Derudover etableres en gasledning (Ø 160 mm) fra anlægget til Hornslet (ca. 5 km), hvor der efter nærmere aftale med Varmeplan Århus etableres motorhus (4,8 MW indfyret effekt) ved et passende tilslutningssted på fjernvarmeledningen. Der transporteres dagligt ca. 17.700 m 3 biogas som omsættes i motorgeneratoranlægget til el og overskudsvarmen, ca. 16.000 MWh, sendes ind på Varmeplan Århus ledningsnet via varmevekslere. Gasledningen og motorhuset etableres som vist på oversigtskortet (jf. figur 2). Side 3
Figur 2 Gasledningens forløb fra biogasanlæg til motorhus Syddjurs Kommune vurderer, at selve biogasanlægget er omfattet af listepunkt K213 Anlæg for oplagring, omlastning, oparbejdning af husdyrgødning, herunder husdyrgødningskomposteringsanlæg og biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af animalsk eller vegetabilsk affald, herunder husdyrgødning og slagteriaffald, på 30 tons pr. dag eller derover. Varme og eldelen er sandsynligvis omfattet af listepunkt G202 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW. Syddjurs Kommune vurderer, at aktiviteterne er samlet omfattet af VVMbekendtgørelsens 1 bilag 2, punkt 12, litra b Anlæg til bortskaffelse af affald. Det betyder, at Syddjurs Kommune i dette notat, vurderer (screener) om etablering af biogasanlæg, gasledning og motorhus skal have udarbejdet en vurdering af virkningerne på miljøet efter VVM-bekendtgørelsens 3, stk. 2. Det er således Syddjurs Kommune formål med dette notat, at foretage en screening efter kriterier angivet i bekendtgørelsens bilag 3. Sagens dokumenter Ansøgning om VVM screening modtaget den 5. marts 2007. Ansøgning om VVM screening modtaget den 28. marts 2007. Mødenotat vedrørende møde af 21. juni 2007. Supplerende oplysninger i mail af 13. juli 2007. 1 Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af lov om planlægning. Side 4
Anlægsfasen Ansøger har oplyst, at der vil forekomme en del gravearbejde i anlægsfasen svarende til andet større byggeri og det oplyses at gravearbejdet vil kunne ske uden varigt at skade mindre naturområder og biotoper og alle arealer reetableres. Der er ikke modtaget særlige oplysninger om anlægsfasens påvirkning af miljø og omgivelser. Syddjurs Kommune vurderer at forholdet skal afdækkes nærmere for både biogasanlæg, gasledning og motorhus. Driftssituationen Biogasanlægget skal tilføres følgende produkter: Gylle Fast møg/dybstrøelse Energiafgrøder Evt. industriaffald og biogaspulp Spøl Gylle tilføres med tankbil og aflæsses i læsse/lossehal til fortank. Møg og dybstrøelse tilføres i lukkede containere og aflæsses i lossehal til tiptank. Energiafgrøder tilføres i containere og placeres i plansilo. Industriaffald og biogaspulp tilføres via slamsuger eller tankbil til lukket tank og spøl vil blive tilført med tankbil fra spritfabrikken i Grenå. Biomasserne blandes, idet ensilage tilføres via doseringsmixer og øvrige biomasser pumpes til doseringssystem/opvarmningsmodul og opvarmes til 70 C i en time, hvorefter det batchvis pumpes til reaktorerne, der drives termofilt ved 48-53 C. Fra reaktorerne pumpes produktet til kombinerede gas/efterlagertanke, der drives mesofilt ved 25-35 C. Gas lagres i gaslagrene over det afgassede produkt i gas/efterlagertankene. Gassen ledes herfra via svovlrensetanken til gasmotoren på anlægget eller pumpes via gasledning til motor opstillet i motorhus i Hornslet. I biogasprocessen reduceres tørstofmængden med ca. 45%. Det afgassede produkt læsses på tankbil i læsse/lossehal og returneres til de tilsluttede landbrug. Pålæsningen sker ved at suge/pumpe biomassen fra efterlagertankene til tankbilen. Anlægget er i drift 24 timer i døgnet, hele året, dvs. også på lørdage og søn- og helligdage. Til- og frakørsel sker primært på hverdage kl. 7-18. Der læsses/pumpes følgende mængder på anlægget pr. døgn (årsgennemsnit) Biomasse Tons pr. døgn Gylle og dybstrøelse 490 Industriaffald (10) Energiafgrøder 60 Biogaspulp 10 Spøl 55 I alt biomasse der kræver kørsel 615 tons pr. døgn. + (10 tons) = 625 tons ( ) Mængden er ikke pt. til rådighed, men vil blive forsøgt skaffet. Gylle transporteres til anlægget i 30 tons lastbiler. Det oplyses, at der til- og frakøres frisk og afgasset gylle i gennemsnit 22 gange pr. dag. Der er dog tale om maks. Side 5
kørsel, idet mængden i driftsfasen vil blive reduceret under anvendelse af gylleseparation hos de yderste gylleleverandører. 30.000 tons gylle forventes årligt, at kunne indleveres som 3.500 tons fiberfraktion. Dybstrøelse transporteres til anlægget i containerbiler med ca. 30 ton pr. kørsel. Der forventes én kørsel pr. dag over hele året. Energiafgrøder vil blive tilkørt anlægget i høstsæsonen fra juni til november med hovedvægten i oktober til november. En mindre del (græs) anvendes frisk direkte i anlægget, mens hovedparten ensileres i plansiloer og bruges året rundt i biogasprocessen. I perioden fra juni til august forventes 4 transporter pr. dag med ca. 30 tons energiafgrøder. I perioden fra september til oktober forventes antallet af transporter øget til 17 om dagen. I oversigtsskemaet ses daglige mængder af tilkørt biomasse (angivet i tons) og antallet af transporter pr. dag. Biomasse Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Gylle 682 682 682 682 682 682 682 682 682 682 682 682 Dybstrøelse 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 Slam Industri Energiafgrøder 117 117 117 526 526 Pulp Spøl Total 706 706 706 706 706 823 823 823 123 123 706 706 Antal transporter pr. arbejdsdag 2 2 24 24 24 24 24 27 27 27 41 41 24 24 En stor del af den sæsonbetonede og langsomt kørende traktortransport med gylle vil blive afløst af tankbiltransport og fordelt over hele året. Til- og frakørsel fra biogasanlægget vil primært ske ad Randersvej. 300 tons gylle tilkøres dagligt fra nord, ca. 80 tons tilkøres fra syd og ca. 85 tons fra vest (via Andivej). Anvendelse af gylleseparering vil medføre færre tilkørsler af gylle, men vil forøge tilkørslen med dybstrøelse til 1½ kørsel pr. dag. Ansøger oplyser, at driften af gasledningen ikke vil få effekt på det omgivende miljø og, at der vil blive søgt om tilladelse til automatisk tømning af kondensbrønde. Om motorhuset oplyses det, at det vil være ubemandet og at daglig tilsyn sker via fjernkontrol. Idet driftssituationen for henholdsvis gasledning og motorhus ikke er oplyst tilstrækkeligt vurderer Syddjurs Kommune, at dette forhold skal afdækkes nærmere. Side 6
Projektets karakteristika Anlæggets dimensioner Biogasanlægget består af fælles fortanke til gylle, fastmøg/dybstrøelse, fedt, spøl samt 4 identiske linier med hver 1 reaktor og 1 lagertank. Reaktorerne er 17-19 m høje og har en udvendig diameter på ca. 17 m. Efterlagertankene er 14-16 m høje (incl. Overdækning som samtidigt fungerer som gaslager) og har en udvendig diameter på ca. 30 m. 4 stk. stål biogasreaktorer med hver et bruttovolumen på 3.100 m 3. 1 stk. 1600 m 3 overdækket fortank. 1 stk. 60 m 3 fedttank. 1 stk. 60 m 3 tank til spøl. 1 stk. 800 m 3 nedgravet tank til biomasse. 1 stk. delvist nedgravet biofilter (25*10*2 m). 1 stk. brovægt 1 stk. vaskeplads 1 stk. 280 m 2 teknikbygning. Gasledning (Ø160 mm og 4,8 km lang) Motorhus ca. 50 m 3 Ansøgeren forventer at anlæggets situationsplan ser ud som angivet i figur 3. Figur 3 Situationsplan for det påtænkte biogasanlæg. Indtegnet på adressen Andivej 59 og ikke på den ejendom, Andivej 43, hvor anlægget påtænkes placeret. Det er oplyst, at biogasanlægget skal placeres så tæt på Randersvej som muligt og, at der vil blive ansøgt om tilladelse til udkørsel til Randersvej. Vejdirektoratet har i forbindelse med en henvendelse herom dog oplyst, at der ikke kan forventes meddelt en tilladelse til udkørsel til Randersvej. Side 7
Syddjurs Kommune vurderer, at der skal foretages en visualisering af anlæggets placering. Syddjurs Kommune vurderer ligeledes, at visualisering og anlægsdimensioner for henholdsvis gasledning og motorhus skal afdækkes nærmere. Syddjurs Kommune vurderer dog, at etablering af et biogasanlæg med gasledning og motorhus visuelt vil få væsentlig negativ indvirkning på miljøet i området. Kumulation med andre projekter Kummulation med andre projekter betyder, at emissioner fra anlægget skal vurderes i sammenhold med emissioner fra lignende aktiviteter i omgivelserne. Syddjurs Kommune vurderer, at der forekommer både luftbårne, men også støjemissioner fra anlægget. Ansøger oplyser, at der vil forekomme luftemissioner både i form af lugt, men også emissioner af NOx og CO fra motoranlægget. Syddjurs Kommune vurderer, at der ligeledes er risiko for støv- og aerosolemissioner fra transport til- og fra anlægget samt ved håndtering af støvende biomasse. Det er ikke oplyst, hvor store emissionerne er, hvilket betyder, at det ikke kan vurderes om de får kummulative effekter med negativ indflydelse for omgivelserne. Ansøger oplyser, at de vejledende støjgrænser for åben lav bebyggelse vil kunne overholdes i omgivelserne omkring biogasanlægget. Det er dog Syddjurs Kommunes vurdering, at det ikke kan udelukkes, at den øgede trafik til og fra biogasanlægget kan få betydning for støjbilledet i området. Anvendelsen af naturressourcer Syddjurs Kommune vurderer, at den direkte anvendelse af naturressourcer i forbindelse med drift af biogasanlægget er meget begrænset. Der vil umiddelbart kun være tale om brændstofforbrug i forbindelse med til- og frakørsel af råvarer og afgassede produkter. Side 8
Forurening og gener Luft Emissioner fra motorhus Ansøger oplyser, at afkastet fra kraftvarmeanlægget føres gennem en 14 m høj skorsten. Emissionen udgøres af: Stof Emission mg/nm 3 ved 5% ilt NOx 1.000 CO 1.200 Syddjurs Kommune vurderer i den forbindelse, at de oplyste emissioner ikke direkte kan sammenlignes med vilkår i godkendelsesbekendtgørelsens branchebilag, idet grænseværdierne angives ved 10% O2. Støv/aerosolemissioner Ansøger har ikke oplyst den forventede emissionen af støv og aerosoler. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at der er risiko for emission af støv/aerosoler i forbindelse med trafik på biogasanlægget og ved håndtering af råvarer og affaldsprodukter. Lugtemissioner Det er oplyst at ved afgasning af gylle nedbrydes en lang række af de stoffer, der registreres som stærkt lugtende ved rågylle, når den opbevares, men særlig når den udbringes, og da der ikke længere vil findes rågylle på den enkelte gård, fordi den afhentes til biogasanlægget vil lugtgenerne omkring gården blive væsentligt reducerede. Ligeledes vil lugtgenerne omkring udbringningen blive stærkt reduceret. Afgasset gylle lugter langt mindre og mindre krads end rågylle, og bla. fordi afgasset gylle er letflydende og let trænger ned i jorden, forsvinder lugten hurtigere efter spredningen i forhold til rågylle. Ansøger udarbejder en strategi for bekæmpelse af lugt. Af- og pålæsning af gylle og andre biomasser foregår i lukkede bygninger under effektiv ventilation. Desuden ventileres alle tanke og andre steder, hvorfra der kan emitteres lugt, konstant med styring af ventilationsmængde efter aktivitetsgrad. Udsugning fra bygninger og tanke renses i et biofilter og afkast herfra afledes via skorsten. Lugt fra anlægget overstiger ifølge ansøger, under normal drift, ikke 5 LE i byområder og 10 LE i det åbne land. Syddjurs Kommune vurderer dog, at der mangler oplysning i ansøgningen om, hvor ofte der forekommer normal drift og hvor ofte driften er unormal, samt hvilke emissioner, der kan forventes under unormal drift. Det oplyses desuden, at der kan forekomme udslip fra sikkerhedsventiler på lagertanke. Der forventes kun en meget lille emission fra disse, da der sjældent er overtryk i lagertankene. De fire reaktorer er forsynet med tryk-vacuumventiler. Hygiejniseringstankene er forsynet med overløb tilbage til fortanken. Evt. gasudslip fra reaktorer afledes over tag på tanke. Der sker kun udslip i forbindelse med uregelmæssigheder på driften i form af stop af motorer, gasfyr eller gasfakkel. Side 9
I tilfælde af manglende gasforbrug på gasfyr, motorer eller fakkel, vil der forekomme biogasudslip via gaslagertankens overtryksventil. Syddjurs Kommune vurderer, at der mangler konkrete oplysninger om lugtemissioner i forbindelse med udslip fra sikkerhedsventiler og gaslagertankens overtryksventil samt oplysning om lugtemissioner fra gasledning og motorhus. Støj og vibrationer Det er oplyst, at leverandøren vil sikre, at biogasanlæg og motorhus vil kunne overholde følgende støjkrav: Tidsrum/områdetype (faktisk anvendelse) Erhvervs- og industriområde Boligområde for åben og lav boligbebyggelse Man-fre kl. 7-18 Lør kl. 7-14 Man-fre kl. 18-22 Lør kl. 14-22 Søn og helligdage kl. 7-22 Alle dage Kl. 22-7 70 db(a) 70 db(a) 70 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 35 db(a) Der etableres vibrationsdæmpning på motorer og, at støjende anlæg placeres indendørs. Transport til og fra anlægget forekommer i dagtimerne på hverdage. Syddjurs Kommune vurderer dog, at det ikke kan udelukkes, at det er en væsentlig ændring i forhold til eksisterende forhold. Der er ingen oplysninger om støjemissioner fra et evt. pumpeanlæg i forbindelse med gasledning. Affaldsproduktion Spildolieprodukter opsamles i 200 l spildoliebeholder, der vil blive opbevaret indendørs og på en oplagsplads med mulighed for opsamling af et spild svarende til indholdet af den største beholder uden risiko for afløb til kloak eller jord. Spildolien afhentes 3-4 gange årligt af godkendt modtager efter regulativ for olie- og kemikalieaffald. Affald fra frokoststue afhændes til den kommunale dagrenovation. Andet affald forekommer ikke. Spildevand Ansøger oplyser, at regnvand fra tagflader og parkeringsareal samt evt. drænvand afledes i henhold til kommunens regler for overfladevand. Sanitært spildevand fra toilet- og badefaciliteter afledes ligeledes som foreskrevet af kommunen. Kørselsarealer er med fast belægning og regnvand herfra opsamles, således at der ikke vil forekomme udledning til grundvand eller vandløb. Ligeledes opsamles væske fra plansiloer. Side 10
På arealet etableres en ensilageplads med fast bund og afløb til opsamling af nedbør og ensilagesaft, som vil blive tilført anlæggets fortanke. Under normale driftsforhold vil der ikke kunne ske afløb af forurenende væsker og næringsstoffer til afløb. Syddjurs Kommune vurderer, at der mangler oplysning om hvad unormale driftsforhold er og hvor ofte de forekommer. Vaskevand fra rengøring af anlæg og køretøjer udledes ikke, men samles op i modtagetanken for gylle. Risikoen for uheld Al biomasse transporteres til og fra anlægget i lukkede tankbiler eller containere, og opbevares og behandles i lukkede anlæg. Syddjurs Kommune vurderer, at der mangler oplysning om hvordan et uheld med en tankvogn på biogasanlægget vil blive håndteret og om der er en risiko for omgivelser og miljø. Vaskevand fra overdækket rengøringsplads opsamles og afledes til modtagetank for gylle. Der er således ingen nedsivning eller udledning til recipient. Syddjurs Kommune vurderer desuden, at der mangler oplysning om risikoforholdene i forbindelse med et udslip fra gasledningen. Side 11
Anlæggets placering Nuværende arealanvendelse Biogasanlægget etableres på et landbrugsareal, der i dag anvendes til jordbrugsformål. Planlægning for området Det areal hvor biogasanlægget placeres er udlagt til landzone. Placering af biogasanlæg er ikke behandlet i den overordnede planlægning hverken i Regionplan 2005 eller Kommuneplan 2001-2012 for daværende Rosenholm Kommune og der er ikke meddelt lokalplan. Syddjurs Kommune vurderer, at der ved placering af et biogasanlæg også bør lægges vægt på, både hvor gyllen produceres/leveres fra, og hvor en varmeproduktion eventuel kan afsættes. Nærmere oplysninger herom skal derfor lægges til grund for udpegning/accept af placeringen. Udpegningen skal ske enten i sammenhæng med planlægningsarbejdet op til kommuneplan 2009 for Syddjurs Kommune eller, efter nøjere vurdering og accept, ved udarbejdelse af et kommuneplantillæg i sammenhæng med en lokalplan. Indplacering af biogasanlægget indgår ikke i Forslag til Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune betragter biogasanlægget som en selvstændig industriteknisk erhvervsvirksomhed og ikke en erhvervsmæssig nødvendig driftsbygning for et landbrug. Biogasanlægget vurderes desuden på grund af sin art og størrelse, at medføre en væsentlig forandring af det beståede miljø. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at der foreligger lokalplanpligt i forbindelse med etablering og placering af virksomheden. Området er udlagt til område med almindelige drikkevandsinteresser (OD). Syddjurs Kommune vurderer, at der ikke er tilstrækkelige oplysninger om risici for udslip, til at foretage en vurdering af om driften af biogasanlægget vil kunne overholde de generelle regler. Områdets øvrige bindinger består af fredsskov, diger, kirke- og skovbyggelinier, søog åbeskyttelseslinier, fredninger samt nationale og internationale beskyttelsesområder. Naturressourcernes rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet I en VVM screening skal der tages stilling til anlæggets mulige påvirkning på natur (flora og fauna), kulturarv og andre interesser i og omkring anlægget. Påvirkningen kan enten have karakter af en direkte effekt (f.eks. arealbeslaglæggelse eller fysisk forstyrrelse) eller en indirekte effekt f.eks. som følge af spredning af forurenende stoffer med luft eller vand udenfor biogasanlæggets areal. Anlæg og drift af biogasanlægget vil udelukkende ske på det nuværende landbrugsareal og i direkte tilknytning til den nuværende landejendom. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at biogasanlægget isoleret betragtet derfor ikke vil have nogen Side 12
direkte påvirkning på flora, fauna eller beskyttede natur- eller kulturhistoriske arealer. Det afgassede produkt tilbageføres til gylleleverandørerne og udbringes på allerede godkendte jordbrugsarealer. Syddjurs Kommune vurderer konservativt, at udbringning af afgasset gylle ikke påvirker miljøet ringere end udbringning af ubehandlet gylle. Gasledningen passerer gennem en række forskellige områdetyper, hvis direkte påvirkning ikke er oplyst. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at forholdet ikke kan vurderes. Det er ikke oplyst, på hvilken matrikel motorhuset påtænkes etableret. Den direkte påvirkning heraf kan Syddjurs Kommune derfor ikke vurdere. Såfremt emissioner fra biogasanlæg, gasledning og motorhus kan overholde standardvilkårene i godkendelsesbekendtgørelsen og der ikke oplagres store mængder af affald, vurderer Syddjurs Kommune, at driften ikke får væsentlig negativ indirekte indflydelse på miljø og natur. Side 13
Vådområder Figur 5 viser en oversigt over 3 områder, der i området udgøres af eng, mose, overdrev, vandløb og sø. Figur 5 Nationale beskyttelsesområder i det berørte område. De grønne områder er udlagt som eng og mose og de blå er søer og vandløb Projektet er beliggende i oplandet til Skørring å (Alling å og Randers fjord). Syddjurs Kommune vurderer, at det er vigtigt, at afstanden til nærmeste vandløb kortlægges nøje. Det er i den forbindelse meget vigtigt, at der ved etablering af opbevaringsanlæg er helt styr på arealets drænforhold, således at vandløbet ikke vil kunne tilføres skadelige stoffer i forbindelse med uheld på anlægget. Kystområder Afstanden til kysten er ca. 11 km i luftlinie. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at biogasanlæggets drift ikke får indflydelse på kystområder. Bjerg- og skovområder Bjerg- og skovområder forekommer ikke i nærheden af biogasanlæggets tænkte placering. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at ingen af disse områdetyper vil blive berørt af biogasanlægget. Gasledningen vil derimod ifølge den påtænkte placering (jf. figur 2) gennembryde Rosenholm Skov og Sophie-Amalie Skov, men følge det eksisterende vejtracé for Teglvangsvej. Det er ikke oplyst, hvilken påvirkning gennembrydning af skovområdet vil få, hvorfor Syddjurs Kommune ikke har vurderet forholdet. Side 14
Reservater og naturparker Der er ingen reservater og naturparker i området. Vadehavsområdet Ikke relevant. Særlige beskyttelsesområder Anlægget ønskes placeret på matr. nr. 5f, Andi By, Skørring. Dele af matriklen er omfattet af fortidsmindebeskyttelseszonen (naturbeskyttelseslovens 18). Det er ikke tilladt at lave tilstandsændringer inden for fortidsmindebeskyttelseslinien. Det er derfor ikke tilladt at etablere bygninger og anlæg indenfor beskyttelseszonen. Syddjurs Kommune vurderer, at det ikke kan forventes, at der kan indhentes dispensation fra forbuddet. Ydermere er det ikke tilladt at foretage gravearbejde i beskyttelseszonen, hvorfor anlægsarbejdet bør holdes uden for zonen. Der er ingen EF-beskyttelsesområder i nærheden. Syddjurs Kommune vurderer, at det ikke er muligt, at vurdere gasledningens forløb endeligt ud fra det nuværende materiale. Det endelige traché bør fastlægges og undersøges nærmere. Områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer er overskredet Der bliver ingen tilledning af spildevand fra biogasanlægget til recipient. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at driften ikke vil have en negativ indflydelse på forureningsgraden på vandløb i området. Idet luftemissionsoplysningerne ikke er tilstrækkeligt belyste, har Syddjurs Kommune ikke foretaget en vurdering af 3 områdernes påvirkningsgrad. Tætbefolkede områder Biogasanlægget skal placeres i landzone men i udkanten af Andi by. Derudover kan det nævnes, at afstanden til byen Lime mod nordvest er ca. 3,5 km og til Mørke, der ligger øst for matriklen, er ca. 6 km. Såfremt emissioner fra biogasanlæg, gasledning og motorhus kan overholde standardvilkårene i godkendelsesbekendtgørelsen, vurderer Syddjurs Kommune, at driften ikke får negativ indflydelse på byerne. Side 15
Vigtige landskaber Af figur 6 ses en oversigt over særlige geologiske interesseområder og bevaringsværdige kulturmiljøer. Figur 6 Oversigt over særlige geologiske interesseområder (det grønt skraverede område) og bevaringsværdige kulturmiljøer (det blåt skraverede område). Århus Amts Regionplan 2005. Det ses af figur 6, at gasledningen vil passere gennem et bevaringsværdigt kulturmiljø beliggende nord for Hornslet by. Århus Amts Regionplan 2005 fastlægger i Retningslinje 2.10 for anvendelse af arealer med landskabelige interesser, at inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet, så vidt muligt skal undgås og landskabshensyn tillægges særlig stor vægt. Byggeri og anlæg skal derfor placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Ikkelandbrugsmæssigt byggeri, større veje og større tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Det er ikke oplyst hvorledes gasledningen og dens etablering vil påvirke landskabet, hvorfor Syddjurs Kommune ikke har vurderet forholdet nærmere. Side 16
Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning Påvirkningernes omfang Biogasanlægget og motorhuset placeres over jorden og gasledningen under jorden. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at gasledningen har flest berørte personer i anlægsfasen, hvor gasledningen skal nedgraves. Syddjurs Kommune vurderer umiddelbart, at biogasanlæggets emissioner vil medføre størst gene hos naboerne til anlægget, dvs. Andi by, hvilket udgør ca. 12 ejendomme. Derudover vil forbipasserende blive påvirket. Motorhusets emissioner vil umiddelbart medføre størst gene hos naboerne til anlægget, dvs. Hornslet by og omfanget af gasledningens påvirkning vil være størst i anlægsfasen. Påvirkningernes grænseoverskridende karakter Syddjurs Kommune vurderer, at biogasanlæggets drift ikke giver anledning til grænseoverskridende påvirkninger. Påvirkningsgrad og -kompleksitet Syddjurs Kommune har ikke vurderet påvirkningsgrad og -kompleksitet på grund af manglende oplysninger om emissioner. Påvirkningernes sandsynlighed Syddjurs Kommune har ikke vurderet påvirkningernes sandsynlighed grund af manglende oplysninger om anlægsfasen, driften og relevante emissioner. Påvirkningernes varighed, hyppighed og reversibilitet Biogasanlæggets drift vil være helårlig, kontinuert forekommende og af permanent karakter. Syddjurs Kommune har ikke vurderet emissioner i normale og unormale driftssituationer på grund af manglende oplysninger. Side 17
Konklusion Syddjurs Kommune vurderer, at etablering af et biogasanlæg med gasledning og motorhus visuelt vil få væsentlig negativ indvirkning på miljøet i området. Til sagens belysning mangler desuden væsentlige oplysninger og Syddjurs Kommune ser relevante problemstillinger i forbindelse med: Projektets placering, herunder visualiseringer Lugt- og luftforurening (emissioner) Trafik til og fra anlægget Manglende oplysninger i forhold til anlægsfasen Manglende oplysninger i forhold til driftsfasen Manglende oplysninger i forhold til risikoforhold Syddjurs Kommune konkluderer derfor på baggrund af screeningen, at der er behov for udarbejdelse af et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Side 18