I bestyrelsen føler vi, at vi virkeligt har lagt i selen med de opgaver som året har budt på.

Relaterede dokumenter
Formandens Årsberetning 2016

Formandens Årsberetning 2015

Men hvorfor nu al den snak om økonomi det her er jo en jagtforenings generalforsamling og ikke en bankgeneralforsamling?

Bestyrelsesmøde Ringkøbing Jægerforbund

Hejnsvig Jagtforening 2016/2017

Hejnsvig Jagtforening 2017/2018

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

Deltager på bestyrelsesmøde. Deltager i de politiske møde. Sparring med den øvrige bestyrelse. Diverse opgaver.

Hejnsvig Jagtforening. Vinter 2011/2012

Stauning Kommunal Plantage

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV)

VI HYLDER JENS OVE DANIELSEN

Romlund Jagtforening

Hejnsvig Jagtforening. Vinter 2012/2013

Nr Årgang 26

Hejnsvig Jagtforening 2015/2016

Foreningsbladet Skovsgård Jagtforening

Gamborg Sogns Jagtforening. Program

Wactelhundegruppen DK Årsmøde 2019 (3. marts kl )

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Bestyrelsen. Suppleanter. Formand Søren Nielsen Martin Bjærre Nielsen

Generalforsamling i Bogense land og Strandjagt i klubhuset NFC 9 September2015 kl

PROGRAM 2018 THORNING & OMEGNS JAGTFORENING

Referat Årsmødet 2017

Artikel i MAN:D d. 17/

WACHTELHUNDENYT NR

Beslutningsreferat for kredsbestyrelsesmøde Kreds 2, onsdag d. 13. august kl På Ruskær flugtskydebane, Ruskærvej 21 A 7441 Bording.

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

GRÅSTEN OG OMEGNS JAGTFORENING - for alle jægere... PROGRAM

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formanden har ordet. Jagtposten 2012 Side 2.

Låne og leje ting i foreningen

Dansk Drentsche Patrijshond Klub

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG

Foreningsbladet Skovsgård Jagtforening

Brændekilde Bellinge Jagtforening

Jægerråbet. råbet. Vallensbæk Jagtforening. Nr. 4 blad Oktober December årgang. Medlem af Danmarks Jægerforbund

Vi takker alle vore annoncører for sponsorstøtte til Tikøb Jagtforening

Aktivitetskalender 2018

Udvalg. Bestyrelsen. Jagtfonden: Formand: Preben Simonsen Hanehøjvej 27, 9520 Skørping Tlf: Mail:

Formandens side Af Christian Stounberg

Haslev Faxe Jagtforening's nyhedsbrev september 2016

28. januar 2010 Kl Diligencen Henrik Jørgensen

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t..

Knæk & Bræk. Årgang: 8 - Februar/Marts Læs inde i bladet: Nyt fra Generalforsamlingen. Flugtskydning Hundetræning Jubilæumsfest.


NORDFALSTERS JAGTFORENING

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

Romlund Jagtforening

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Trofæaften. Torsdag d. 28. marts 2019 kl ved Holstebro Jagtforenings lokaler

Jægerråbet. Vallensbæk Jagtforening. Nr. 2. April til juni årgang. Medlem af Danmarks Jægerforbund

Sommerprogram Dato: Arrangement: Sted: VI SÆTTER SKYDEVOGNEN OP! Tilmelding senest d. 5. marts til Peter el. Kim

Nyhedsbrev fra Sjællandske prøveudvalg. April 2014

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

Referat fra Hjortevildtudvalgsmøde Mandag den 19. oktober 2015 kl

Drigstrup Jagtforening. Kreds 5

Klubben for sejl-, speed- og motorbådssejlere Stiftet 16 december Referat fra bådejermøde den. 26 oktober 2017

Udvalg. Bestyrelsen. Jagtfonden: Formand: Preben Simonsen Hanehøjvej 27, 9520 Skørping Tlf: Mail:

Danmarks Jægerforbund. Skjoldelev - Lading afdeling. Program 2019

Vi takker alle vore annoncører for sponsorstøtte til Tikøb Jagtforening

Danmarks Jægerforbund Skjoldelev - Lading afdeling

Wactelhundegruppen DK Årsmøde 2016 (12/3-2016)

Herreklubben. Jens takkede for valget, og kunne bekræfte, at der var rettidigt og lovligt indkaldt til generalforsamlingen.

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 28. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

Formandens beretning 2016 (ved generalforsamlingen d. 19. januar 2017)

Send os en mail. Mere lokal medindflydelse sikret i hjortevildtforvaltningen. Find os på Facebook. Sådan tilmelder du dig en aktivitet

Vores medlemmer har deltaget i en masse cykel løb. Af de fineste resultater kan nævnes:

Medlemsblad for Strandby Jagtforening

Jagt hos Knud, Mogens og Erling Lørdag den

o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening

Skelskør Roklub Tidende Nr Årgang. Standerstrygning Søndag d.28 oktober

Danmarks Jægerforbund Skjoldelev - Lading jagtforening

Referat af vintermødet d. 10. januar 2015 i Vissenbjerg.

Haslev Faxe Jagtforening's nyhedsbrev marts 2016

Danmarks Jægerforbund Skjoldelev - Lading afdeling

Formanden har ordet. I ønskes glædelig jul samt et godt nytår og ser frem til et godt samarbejde i 2016 til gavn for foreningen.

Udvalg. Bestyrelsen. Jagtfonden: Preben Simonsen (form) Ove Jørn Bjarne Kristensen

Aktivitetskalender 2. halvår 2019

Maskinsnedkeri. v/ Snedker Palle Jørgensen. Alt i tømrer- og snedkerarbejde. Mosegårdsvej Dalby Tlf

NORDFALSTERS JAGTFORENING

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007.

Allan har skudt en fin seksender og Henrik set 4 bukke, men dog ikke kommet til skud. 4 seksendere i alt.

Generalforsamling i Mejrup Badminton og Squash. d. 20/2-2018, Mejrup Fritidscenter kl

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl

BESTYRELSENS BERETNING FOR 2016.

Foreningsbladet Skovsgård Jagtforening

Knæk & Bræk. Årgang: 12 - Marts 2012

TIK bueskydning. Nyhedsbrev, december Høje Taastrup Kommunes idrætspris. Juleafslutning. Nytårspokalen 2006

Aalborg Kommunale Kunstforening

Holdplan Vinter Redigeret d. 17/

Hejnsvig Jagtforening. Forår 2010

Fjerritslev & Omegns Jagtforening

Transkript:

Beretning for 2009 Endnu et år er gået og det er gået stærkt. I bestyrelsen føler vi, at vi virkeligt har lagt i selen med de opgaver som året har budt på. Et af hovedfokuspunkterne har været regnskab og økonomi. Det er ikke nogen hemmelighed, at det regnskabssystem som vi har brugt indtil nu, på mange punkter har været utidssvarende, og i høj grad har manglet detaljering og mulighed for løbende justeringer. Sammen med én af vore revisorer har vi nu fået indarbejdet et nyt pc-baseret system, som ud over at give et mere overskueligt øjebliksbillede, samtidig har været meget brugervenligt ved regnskabsafslutningen. Implementeringen af det nye system har ikke været problemfrit, og vi har alle skullet vænne os til en højere disciplin vedrørende både budgettering, budgetopfølgning og detaljeret bilagsopdeling og registrering.. Missionen synes dog fuldført og vi har kunnet bruge systemet til optimering af, hvilke aktiviteter som har været overskudsgivende og hvilke, vi evt. skulle arbejde mere eller mindre med. Resultatet synes jeg også taler for sig selv og det vil I ved selvsyn kunne konstatere når Finn senere fremlægger regnskabet for 2009. Aktivitetsniveauet har været på højde med tidligere år og kan kort opsummeres således: Fra skydeudvalget som Villy Dahl står for: Vi havde i 2009 3 riffelindskydnings aftner, som var godt besøgt. Vi var ca. 85 personer fordelt på alle 3 aftner, den sidste aften var der pokalskydning, som blev vundet af Dennis Overby I august var der flugtskydning i Hvingel med følgende resultat Mester Ove Fredskilde 14 i sporting A rækken Jesper Klokker 19 duer B rækken Søren Ahlers 2 duer Sidst i august var vi i Holstebro for at skyde sporting. Det gav følgende resultat: Andreas Ørskov vandt med 22 duer af 25 mulige. Fra hundeudvalget ved Ove Robinson Hald lyder det: Den indendørs dressur er foregået i Siersbæklunds Ridehal i Hee. Der har været en god tilslutning på fordressur med 33 stk. fordelt på tre hold. Til videregående var der 9 stk. Den 29. marts holdte vi afslutning på for- og videregående dressur med følgende resultat:

Fordressur blev vundet af Thomas Lodberg med labrador Vidregående blev vundet af Jes Olesen med labrador Marktræningen startede lørdag den 7. februar. Der mødte 10 mand med hund, hvor vi trænede fire lørdage. Den lokale markprøve mellem Videbæk, Skjern og Ringkøbing gav desværre ingen placering til Ringkøbing. Apportering Vand og Slæb startede den 30. marts hvor der var 19 hunde tilmeldt. Til vand og slæb var der 6 hunde. Afslutningen havde vi den 15. juni med god deltagelse. Apportering blev vundet af Henrik Madsen med ruhåret Vand og Slæb blev vundet af Jes Olesen med labrador Ræve pokalen blev vundet af Jes Olesen med labrador Den 20. juni var det Ringkøbings tur til at afholde Bymatch mellem Videbæk, Skjern og Ringkøbing Det var en meget vellykket dag, det hele foregik i en god tone og dejlig atmosfære. Bedste unghund Jørgen Kjær med Baggio Videbæk Bedste hund Jørgen Kjær med Baggio Videbæk Bymatchens resultat: Flot 2. plads til Ringkøbing, mens Videbæk blev nr. 1 og Skjern nr. 3. Hvalpetræning startede den 6. august, der mødte 14 op med deres hundehvalpe. Marktræning for stående hunde - med træning fem tirsdage - med start den 11. august. Der var 15 tilmeldte. Udvidet apportering blev desværre aflyst p.g.a. manglende tilmelding. I 2009 har 3 af Ringkøbing Jægerforbunds hundetrænere (Steen Jensen, Gorm Henriksen og Orla Christensen) været med til DM for stående jagthunde blandt landets 24 bedste hunde Flot præstation. Desværre fik vi den triste meddelelse den 3. januar 2010, at Niels Åge Rasmussen var gået bort efter kort tids sygdom. Det er et stort tab for hundeudvalget. Hundeudvalget under Ringkøbing Jægerforbund siger tak til samtlige trænere og hjælpere. Uden deres arbejdsindsats var der ingen hundetræning. Fra aktivitetsudvalget ved Ole Nahnsen lyder det: Traditionen tro blev vores kalender over årets aktiviteter udsendt i en smart lille folder, som lige kan være i en brystlomme. I folderen findes også adresser på schweisshundeførere, solens op- og nedgangstider mm.. Denne folder, er der rigtig mange, som er glade for, og ekstra eksemplarer kan fås hos JK Jagt og Fiskeri, så længe lager haves. Den trykkes i 250 eksemplarer.

Ellers lagde vi ud allerede i september måned med jagthornsblæsning på Højmark skole. Dette foregår i et samarbejde med Højmark og Velling jagtforeninger. Årets jægeraften - som var en tur til Hartvig Nielsens jagt ejendom ved Rom ved Klosterheden, var en rigtig god og spændene tur, men samlede knap det antal deltager, som vi havde håbet på. De fremmødte fik imidlertid en god aften med hyggelig samvær og skøn natur. Rågereguleringen i Alkjær lukke gav som resultat 1000 fugle mod 622 i 2008. Dette må betragtes som meget flot i betragtning af, at vi kun har tilladelse til at regulere 3 timer dagligt. Hvis man virkelig ønsker at holde bestanden på niveau, er der imidlertid ingen tvivl om, at man fra kommunens side skal prøve at søge om en længere reguleringstid. En optælling af reder viste en lille stigning i antallet sammenlignet med året før. Ellers kan vi i aktivitetsudvalget kun opfordre til, at man holder sig ajour med evt. aktiviteter på Vores hjemmeside www.rijagt.dk Fra fjordudvalget ved Morten Frederiksen lyder det: Vi har i 2009-10 haft 17 tilmeldte både ved Velling bugt, og de er ligesom sidste år blevet brugt flittigt, og også efter hvad man hører, med gode resultater for nogle. Der var 5 mand der blev registreret ved vores årlige oprydning ved bådpladserne og de fik selvfølgelig en hund i rabat ved tilmelding til båd pladserne i August. Lånepram. Låne prammen er lånt ud 6-7 gange, og jeg har en fornemmelse af at de alle har fået sig en stor oplevelse i prammen, og håber på at den vil blive lånt ud flere gange her i 2010-11. Husk det er en fuldt monteret skydepram med lokkeænder, stage, hvid anorak m.v., som bare ligger og venter på at blive brugt. Veststadil fjord. Der har været 2 trækjagter ved vest Stadil fjord, og foreningen har haft 5 personer med hver gang. Der blev på første jagt desværre ikke skudt noget, og det skulle efter sigende være rekord i Vest Stadil jagterne - dog af den kedelige slags. På den anden jagt blev der nedlagt 11 ænder, men ingen gæs. Der har også været 1 rævejagter (der blev leveret 2 ræve på jagten), hvor vi har deltaget med 3 personer. (uden at nogle af vores jægere dog nedlagde noget). Hjemmesiden www.rijagt.dk - webmaster Jørgen Kirk Som I véd startede vi med foreningens hjemmeside ved årsskiftet 2006/07. Vi synes fortsat at hjemmesiden er flot og blandt de mest spændende at besøgte, og fra bestyrelsen skal lyde en stor tak til vor webmaster Jørgen Kirk, som har ydet en kæmpeindsats for at til stadighed at udvikle, forny og holde siden opdateret og funktionel. Desværre har Jørgen Kirk meddelt, at han ikke ønsker at fortsætte som webmaster. Derfor leder vi pt. med lys og lygte efter en person, som kunne tænke sig tjansen. Skulle der være nogen af de tilstedeværende som enten selv kunne tænke sig jobbet eller kender nogle mulige emner, vil vi meget gerne høre fra Jer.

Indtil en ny webmaster er fundet, vil siden nok være meget inaktiv og måske ligge helt død. Det er vi meget kede af, men det kan desværre blive konsekvensen. Samtidig skal lyde en stor tak til vore 3 sponsorer Ringkjøbing Landbobank, JK Jagt og Fiskeri og Gamekeeper. Kommunalt. Springer vi fra det lokale til det regionale eller vel rettere det kommunale, har vi endnu haft et år med stor aktivitet i Jagtforeningerne Kommunale Fællesråd (JKF) for Ringkøbing Skjern Kommune. Som det nok er Jer bekendt, er jeg næstformand i JKF og sidder samtidig som jægernes repræsentant i kommunens Grønne Råd. Det som har taget absolut mest tid, er kommunens planer om salg af de kommunale skove og drøftelser omkring den fortsatte jagt i de tilbageblevne skove. Efter kraftig pres fra lokale borgere og nok ikke mindst fra JKF, besluttede kommunen kun at sælge 2 skove. I de tilbageblevne skove er det også lykkedes, at få håndslag på, at de fortsat skal lejes ud til lokale jagtforeninger i kommunen. Noget nyt bliver sandsynligvis, at der også vil blive åbnet for jagt i disse kommuneskove for jægere fra andre jagtforeninger bl.a. Ringkøbing Jægerforbund. Der foreligger endnu ikke nogen egentlig skabelon, men det forventes, at det bliver noget med gæstekort som fordeles blandt alle kommunens jagtforeninger naturligvis mod betaling af kostprisen. Det vil der blive udmeldt nærmere om, når de endelige forhandlinger er afsluttet. Ellers vil jeg opfordre Jer til at benytte den korte kommandovej, som der er forbundet med Danmarks Jægerforbunds relative nye struktur. Ønsker fra menige medlemmer, som fremføres i den lokale jagtforening, kan lynhurtigt fremføres på JKF s bestyrelsesmøde, hvorefter den tages med fra JKF til det lokal HB-medlem eller direkte til landsformanden. Er der spørgsmål eller emner som drejer sig om det lokale inden for kommunen, kan JKF s medlem i det Grønne Råd rejse problemstillingen på rådsmødet og få svar fra de ansvarlige politikere. Kort og godt vil jeg gerne opfordre alle medlemmer, som måtte have noget på sinde, om at melde klart ud til bestyrelsen så kan der lynhurtigt blive taget fat om problemet og det er altid at foretrække frem for småhvisken i krogene eller kritik af nogle problemstillinger, som måske nemt kunne have været løst. Efter min mening er der heller ingen tvivl om, at JKF fremover kommer til at stå som jægernes repræsentanter over for Danmarks Jægerforbund og kommunen i stort set alle forhold vedrørende natur, miljø og jagt. Det er også JKF som varetager de lidt bredere opgaver. Helt aktuelt er der fortsat stor fokus på den invasive mårhund. JKF i Ringkøbing-Skjern var derfor initiativtagere til et offentligt informationsmøde om netop mårhunden i Dejbjerglund Hallen den 30. marts sidste år, hvor vi som jægere i et nærmest historisk

fællesskab med Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Skov og Naturstyrelsen Vestjylland og Blåvandshuk, informerede den brede befolkning om mårhundens skadelige indflydelse på naturen. Mødet blev et stort tilløbsstykke og en stor succes. Efterfølgende afholdt vi et møde mellem DN, DOF, DJ og SNS med en indstilling til SNS og Vildtforvaltningsrådet om en hurtig indsatsplan mod mårhunden. Desværre blev henvendelsen måske syltet lidt hos SNS i hvert fald overtog SNS uden om vildtforvaltningsrådet - totalt styringen med hensyn til videre møder ang. bekæmpelse af mårhunden og på samme måde tilretninger i Vildtskadebekendtgørelsen og senest med udmeldinger om, at de snart vil fremlægge en egentlig indsatsplan for bekæmpelse af mårhunden. Set med jægerøjne et lidt uheldigt sagsforløb, som jeg også har kritiseret vildtkonsulenterne for men måske meget forståeligt, da der med indsatsplanen og styringen af denne ligger nogle temmelig store bevillinger. JKF er endvidere tildelt en indstillingsret til fremtidige ændringer i jagttiderne. Derfor vil vi allerede nu - eller senest til næste år - indhente forslag til jagttidsforslag, så vi er i god tid inden næste revision om 3 år i 2013. Ellers vil den kommende tid stå i Natura 2000 planernes tegn. Forslag til den fremtidige indsats og forvaltning af kommunens Natura 2000 områder er p.t. i forhøring hos kommunen og desværre ser det ud til, at der har indsneget sig en del forslag om mulige jagtbegrænsninger i forbindelse med minimering af trusler mod fuglelivet fra forstyrrelser. Sammen med JKF tager Niels-Erik Jørgensen fra Kloster et stort slæb med hensyn til gennembearbejdning af forslagene, idet han sidder i DJ s vand-og naurudvalg, ligesom vores egen Morten Frederiksen har fingeren meget på pulsen i kraft af hans post som Hav- og Fjordjagtskoordinator i kreds 2. Det er dejligt med så kompetent hjælp inden for så kort afstand, og jeg håber vi får held til at sætte de fornødne fingeraftryk før Natura 2000 planerne sendes ud i egentlig høring i løbet af marts måned. Nationalt På det landspolitiske plan har der været meget omtale af den nye knivlov. Pludselig kunne almindelige borgere blive kriminaliseret, hvis de pga. forglemmelse eller anden uvane blev antruffet med en glemt fiske-, hobby- eller jagtkniv i bilen. For os jægere er forseelsen samtidig næsten pr. automatik tillagt en tillægsstraf, som måske vil være den allerværste,; nemlig at en overtrædelse af våbenloven som ovennævnte forseelse hører under samtidig, næsten pr. automatik, medfører fradømmelse af jagttegn i korte eller længere tid. Det vil også medføre, at ens våbentilladelser inddrages og man må skaffe sig af med sine våben. Vi kan kun opfordre politikerne til, at denne lov laves om, så hurtigt som muligt. Jagttidsforhandlingerne har været et af de store samtale emner i 2009. Der har været og der er vel stadig væk reel risiko for, at et par af vore traditionelle store vildtarter, nemlig agerhøne og harer vil blive totalfredet. Samtidig er der lagt op til udvidelse af jagttiderne på bl.a. snepper og råvildt, så de må skydes hele januar måned, ligesom der er lagt op til ret omfattende ændringer for kronvildtet her i det vestjyske, som bl.a. vil indebærer en reduceret jagttid på hjortene.

Vildtet har det ellers fortsat godt på vores egn. Den fremgang for agerhøns, harer og fasaner, som vi omtalte sidste år, har også udmøntet sig i konkrete målbare fremgange i afskydningstallene. Specielt for agerhønsene er det glædeligt at fremgangen har været på ikke mindre end 35 %. Det tyder på, at de mange tiltag med bl.a. foderautomater og vildtstriber begynder at vise sin værdi. Under alle omstændigheder er det meget vigtigt, at der også fremover bevares jagtmuligheder på agerhønen, da mange tiltag har et naturligt udspring i jagtinteresser. Desværre er disse jagttider endnu ikke faldet endeligt på plads. Det sidste vi har hørt er, at nu vil de komme ud i en kort høringsperiode blandt de høringsberettigede foreninger, og så må vi håbe, at det falder på plads. Under alle omstændigheder vil de nye jagttider dog ikke kunne nå, at komme ud sammen med Vildtinformation og det nye jagttegn her først i marts måned. Det er simpelthen for dårligt, at ting som man er enige om i Vildtforvaltningsrådet og enstemmigt har indstillet til miljøministeren lader vente på sig i så lang tid. Lidt i samme skuffe måske med omvendt fortegn, er den nye Vildtskadebekendtgørelse som hu hej vilde dyr, skulle træde i kraft pr. 1/1-2010. Den blev først sendt i høring i starten af december måned, men en høringsfrist på kun 14 dage, hvorfor der simpelthen ikke var tid til en ordentlig information til de enkelte jagtforeninger og langt mindre mulighed for at jagtforeninger og JKF ere kunne komme med deres bemærkninger. Fra JKF i Ringkøbing-Skjern Kommune nåede vi dog at komme med indsigelser om, at vi syntes en reguleringsmulighed af mårhund før og efter solop- og nedgang burde betinges af en forudgående tilladelse fra SNS. Ønsket var og er begrundet i en frygt for at der kan opstå uheldige episoder vedr. jagt på hjortevildt herunder skud som bliver afgivet før og efter skydetid. Dette ønske blev dog ikke imødekommet. Samtidig blev det et krav, at regulering af alle fugle, kun kan ske efter forudgående tilladelse fra SNS. Ønsker I at skyde krager efter udgangen af januar måned, skal der foreligge en tilladelse fra SNS og denne tilladelse skal søges af grundejeren/brugeren af jorden. Det positive er dog, at når man får denne tilladelse, så må man nu skyde og fange krager og skader helt frem til 15. april, og foreligger der en biotopplan for ejendommen må krager fanges i fælder helt frem til 30/4. Til slut vil jeg gerne takke hele bestyrelsen og alle udvalgsmedlemmer for det fantastisk store stykke arbejde, som I har udført i det forløbne år. Uden Jeres store indsats var der ingen aktiviteter. Også en tak til Jer som er fremmødt uden Jeres interesse var der ingen forening. Tak!