KORTLÆGNING AF HJEMMESYGEPLEJEN

KORTLÆGNING AF HJEMMESYGEPLEJEN Den 17. december 2007 Sidsel Vinge Cand.merc., ph.d. Senior projektleder Dansk Sundhedsinstitut 1

Indledning Dette notat afrapporterer resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse til landets kommuner om sygeplejersker i den kommunale sektor. Hovedfokus er sygeplejersker på ældreområdet, hvilket i praksis primært betyder hjemmesygeplejen, men relaterede funktioner så som forebyggende hjemmebesøg og myndighedsfunktioner belyses også delvist. Sundhedsplejen er ikke omfattet af denne undersøgelse. Med kommunalreformen har kommunerne overtaget mange nye opgaver på sundhedsområdet, samtidig med at mængden af opgaver på de traditionelle driftsområder inden for hjemmesygeplejen vokser, blandt andet som følge af demografiske forskydninger i befolkningen og et voksende omfang af kronisk sygdom. Der findes i dag en meget begrænset viden om den kommunale hjemmesygepleje. Sundhedsstyrelsens opgørelser har ikke været ajourført i flere år, og disse indeholder desuden primært informationer om antal og alder blandt patienterne samt antallet af kontakter. Formålet med denne undersøgelse er derfor at få mere detaljeret og opdateret viden om sygeplejerskernes arbejde, herunder opgavevaretagelse, arbejdsområder, organisering og specialisering. Der er i primær- såvel som i sekundærsektoren en pågående debat om specialisering af hjemmesygeplejen, og som fundament for denne debat er mere viden om den nuværende status på området væsentligt. Hensigten med denne undersøgelse er således ikke at foretage en fuldstændig kortlægning af hjemmesygeplejen, der giver svar på alle de mange relevante spørgsmål, der kan rejses i relation den. Hensigten har primært været at få viden om hvordan kommunerne i dag anvender deres sygeplejeressourcer. Dette er begrundelsen for, at et tema som fx udlicitering er fravalgt. Undersøgelsen er en del af KL s ældrestrategiprojekt i 2007 og skal bruges i det fremadrettede arbejde med at udvikle hjemmesygeplejen. 2

Metode Spørgeskemaet er udarbejdet og udsendt elektronisk af KL til de 98 kommuner den 20. februar 2007. Samtlige spørgsmål der indgik i skemaet er vedlagt som bilag 1. Der er rykket i alt to gange pr. mail, og indkomne svar frem til 18. april 2007 er medtaget. I alt 70 kommuner har svaret, heraf krævede et mindre antal opfølgning pr. mail eller telefon for at sikre svarenes validitet (i tilfælde af manglende delsvar, eller svar der tydede på fejl eller misforståelser.). Svarprocenten er således 71,4 % af kommunerne. Set i forhold til befolkningstallet i de kommuner, der har besvaret skemaet, svarer det til, at der er besvaret for 64,5 % af befolkningen (3.511.374 ud af 5.447.084 ). Reliabiliteten af svarene er ikke den samme for alle spørgsmål i hele skemaet. Nogle data må man antage at kommunerne ligger inde med og kan svare relativt præcist på. Dette drejer sig fx om antallet af sygeplejeårsværk, spørgsmål om hvorvidt der findes kvalitetsstandarder og/eller ydelsesbeskrivelser eller spørgsmål om visitationsformen. Men andre spørgsmål, fx om den procentvise fordeling af forskellige medarbejdertyper på forskellige typer af opgaver, vil i langt de fleste tilfælde bero på skøn. En række kommuner havde således problemer med at besvare spørgsmålene om hjemmesygeplejerskernes arbejdsområder, fordi informationerne ikke umiddelbart fandtes i kommunerne. Dette resulterede i ikke-valide besvarelser, hvorfor der udsendtes et supplerende spørgeskema herom. 45 kommuner svarede herefter validt på spørgsmålene om hjemmesygeplejerskernes arbejdsområder. Indkomne svar på den supplerende undersøgelse er medtaget frem til den 6. juni 2007. Det supplerende spørgeskema kan ses i bilag 2. Flere steder analyseres svarene i relation til kommunestørrelse (målt på indbyggertal). Dette gøres via en opdeling af kommunerne i 4 grupper, som fremgår af illustration 1 (se desuden bilag 2 for en mere detaljeret beskrivelse af hvilke kommuner der indgår i hvilke grupper). Gruppe: 1) De største 2) De store 3) De mellemstore 4) De mindste Kommunestørrelse + 60.000 44-60.000 30-44.000 0-30.000 Antal kommuner i alt (svaret) 24 (19) 24 (15) 25 (16) 25 (20) Sammenlagte kommuner: (angivet i antal og %) Besvarelsesprocent (andel af kommuner i hver gruppe) Besvarelsesprocent (andel af befolkningen i hver gruppe) 14 / 74 % 11 / 73 % 12 / 75 % 7 / 35 % 79,2 % (19/24) 62,5 % (15/24) 64,0 % (16/25) 80,0 % (20/25) 63 % 62 % 68 % 86 % Befolkning i hele gruppen Befolkning i svargruppen 2.780.515 1.741.703 1.223.101 756.274 906.540 616.526 463.823 396.871 ILLUSTRATION 1.: Oversigt over grupperinger baseret på kommunestørrelse 3

Nedenstående kort viser fordelingen af kommuner i de forskellige størrelsesgrupper, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen: Meget store (over 60.000 indbyggere) Store (mellem 44.000 og 60.000 indbyggere) Mellemstore (mellem 30.000 og 44.000 indbyggere) Mindste (under 30.000 indbyggere) ILLUSTRATION 2.: Kort over kommunegrupperinger og besvarelser 4

Resultater Antal sygeplejersker i kommunerne Samlet set har kommunerne opgivet, at der i alt er ansat sygeplejersker svarende til 3.668 fuldtidsstillinger 1 (og svarene dækker for dette spørgsmåls vedkommende 45 kommuner, hvis indbyggere svarer til 41,8 % af befolkningen). Dette svarer til et samlet gennemsnit på 1,8 sygeplejersker pr. 1000 borgere. Fordelt på de fire grupper er det gennemsnitlige antal sygeplejersker pr. 1000 indbyggere (sygeplejekvotient): Gruppe De meget store De store De mellemstore De mindste Gennemsnit Sygeplejerske fuldtidsstillinger pr. 1000 borgere 1,9 1,8 1,6 1,5 1,8 ILLUSTRATION 3.: Antal sygeplejersker pr. 1000 indbyggere i forhold til kommunestørrelse Spredningen indenfor hver af de fire gruppe er betydeligt større end forskellen mellem dem. Denne undersøgelse tyder således ikke på at det er kommunestørrelse, som er afgørende for hvor mange sygeplejersker kommunerne ansætter på ældreområdet. Det er ligeledes kontrolleret at, kommunernes geografiske placering heller ikke er afgørende for sygeplejerskedækningen. Sygeplejerskernes andel af medarbejdergruppen på ældreområdet I gennemsnit udgør sygeplejerskerne 9,7 % af medarbejderne på ældreområdet 2. Fordelt på de fire størrelsesgrupper ser gennemsnittet således ud: De meget store De store De mellemstore De mindste Gennemsnit Sygeplejerskers andel af medarbejderne på ældreområdet 9,6 % 10,2 % 8,6 % 10,4 % 9,7 ILLUSTRATION 4.: Sygeplejerskernes andel af medarbejderne på ældreområdet i forhold til kommunestørrelse Som det fremgår, er der ikke noget direkte sammenhæng mellem kommunens størrelse og sygeplejerskernes andel af medarbejderne på ældreområdet. Faktisk er de mindste kommuner dem, der har den højeste andel af sygeplejersker på ældreområdet, mens gruppen lige over de mellemstore - er dem der har færrest. 1 For den eksakte ordlyd se spm. 11 i bilag 1. 2 For den eksakte ordlyd se spm. 12 i bilag 1. Note: 10 kommuner blandt dem der har besvaret skemaet, har ikke besvaret dette spørgsmål, og indgår derfor ikke i gennemsnitsberegningen. 5

Man skal dog være opmærksom på, at disse tal udelukkende siger noget om den relative fordeling af medarbejderne på hhv. sygeplejersker / ikke sygeplejersker men ikke noget om det absolutte niveau af medarbejder ressourcer i kommunerne (sådan som fx illustration 3 gør). Derfor er en høj sygeplejerskeandel ikke automatisk lig med et højt kompetenceniveau på ældreområdet: Hvis en kommune fx skærer ned på 10 % af hjælperne så giver det en højere andel af sygeplejersker, men ikke nødvendigvis en bedre kvalitet på ældreområdet. Tilsvarende hvis en kommune opruster på træningsområdet og ansætter flere terapeuter, så falder sygeplejerskernes andel selvom oprustningen indebærer et kvalitetsløft på ældreområdet. Der er ligeledes ingen klar sammenhæng mellem den geografiske placering og sygeplejerskernes andel af medarbejderne på ældreområdet. Som baggrund for en diskussion af specialisering i den kommunale sygepleje, er det væsentligt at holde for øje, at langt den største del af medarbejderne på ældreområdet ikke er sygeplejersker. Ca. 9 ud af 10 medarbejdere på området har andre uddannelser, og dette gælder for kommuner i alle størrelser. Det betyder at der i forvejen ligger en meget stor udfordring i at sikre det generelle sundhedsfaglige niveau og at skabe sammenhæng sammenhængende indsats i ældreplejen i dag. Sygeplejerskernes arbejdsområder Kommunerne har i undersøgelsen angivet, på hvilke arbejdsområder sygeplejerskerne er ansat på indenfor nedenstående kategorier, hvoraf nogle er karakteriseret ved tilsammen at udgøre driftsområderne, mens andre er ledelses- eller myndighedsområder (visitationen) 3. Samlet set opgiver kommunerne, at sygeplejerskerne fordeler sig således på de forskellige arbejdsområder: Arbejdsområde I % af samlet antal årsværk Driftsområder i alt 78,8 % Driftsområde 1: Fuldt integreret ordning 41,7 % Driftsområde 2: Selvstændige hjemmesygeplejeenheder 20,6 % Driftsområde 3: Selvstændige hjemmeplejeenheder 8,8 % Driftsområde 4: Plejehjem 5,9 % Driftsområde 5: Forebyggende hjemmebesøg 1,8 % Centrale lederstillinger 9,1 % Myndigheden 7,2 % Andre funktioner 4,7 % I alt: Sygeplejeårsværk i alt indenfor samtlige områder 100 % ILLUSTRATION 5.: Sygeplejerskernes fordeling på arbejdsområder (opgivet i hele årsværk) 3 For den eksakte ordlyd se spm 16 i bilag 1. Note: I alt 45 kommuner har kunnet svare på dette spørgsmål, hvilket givet skyldes at meget få kommuner har overblik over på hvilke driftsområder deres sygeplejersker i dag er ansat. 6

Samlet set er det således knap 80 % af sygeplejerskerne, som arbejder i ét af de 5 specificerede driftsområder, mens ca. 20 % er beskæftiget med ledelses- og myndighedsfunktioner mv. Organisering og opgavevaretagelse i sygeplejen Der har gennem årene eksisteret forskellige måder at organisere sygeplejeområdet på, svingende fra organisering i helt selvstændige enheder til fuld integration af sygeplejen i den øvrige ældrepleje (incl. plejehjem og hjemmehjælp) og delvist tilbage igen. I denne undersøgelse svarer 40 % af kommunerne, at sygeplejen er organiseret i selvstændige sygeplejeenheder (hvor der samtidig kan være ansat SOSU assistenter og/eller SOSU hjælpere), mens de resterende 60 % af kommunerne har organiseret sygeplejen i en form for samlet opgavevaretagelse 4 (en ordning, hvor opgavevaretagelsen indenfor sygeplejeområdet er integreret med opgavevaretagelsen på hjemmehjælpsområdet). Organiseringsformen indenfor de forskellige kommunestørrelser giver følgende billede: De meget store De store De mellemstore De mindste Samlet total Samlet (integreret) opgavevaretagelse Selvstændige sygeplejeenheder 57,9 % 60, % 62,5 % 60,0 % 60,0 % 42,1 % 40,0 % 37,5 % 40,0 % 40,0 % ILLUSTRATION 6.: Organisering af sygeplejen i forhold til kommunestørrelse Det ses således, at kommunestørrelse ikke er afgørende for hvilken organiseringsform kommunerne har valgt, og desuden ses, at fordelingen indenfor alle størrelsesgrupper ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Det er desuden undersøgt, om kommunernes geografiske placering var relateret til valget af organiseringsform, hvilket heller ikke var tilfældet. Sammenholdes denne fordeling på organiseringsform med den ovenstående illustration 5 om sygeplejerskernes fordeling på forskellige driftsområder, er der god overensstemmelse. De to organiseringsformer i illustration 6 dækker tilsammen driftsområderne 1-4 i illustration 5. I alt 60 % af kommunerne har en integreret opgavevaretagelse og i alt 57 % af sygeplejerskerne i driftsområderne 1-4 arbejder i integrerede ordninger. 40 % af kommunerne har en form for selvstændig sygeplejeorganisering, hvilket stemmer godt overens med at 43 % af sygeplejerskerne i driftsområderne 1-4 arbejder i forskellige typer af selvstændige enheder. Samlet set betyder dette, at organiseringen af sygeplejen ikke har nogen nævneværdig indflydelse af sygeplejedækningen i kommunerne. Niveauet er meget konstant lige meget hvilken organiseringsform der vælges. 4 For den eksakte ordlyd, se spm. 13 i bilag 1. 7

For at få mere viden om hvilke opgaver sygeplejerskerne varetager, har kommunerne angivet et skøn over fordelingen på typer af opgaver på forskellige personaletyper 5. Fordelingen fremgår af nedenstående illustration 7: Opgavetyper (i %): Uddannelse Personlig pleje Rådgivning og vejledning Behandling Ledelse Andet Sygeplejersker i integrerede ordninger (samlet opgavevaretagelse) Sygeplejersker i selvstændige sygeplejeenheder SOSU-assistenter i selvstændige sygeplejeenheder SOSU-hjælpere i selvstændige sygeplejeenheder 8,3 % 11,6 % 17,2 % 41,0 % 10,6 % 11,3 % 9,2 % 10,8 % 17,3 % 46,9 % 9,4 % 6,7 % 7,9 % 44,8 % 11,6 % 25,3 % 3,3 % 7,1 % 7,5 % 65,9 % 7,4 % 2,8 % 1,0 % 15,3 % ILLUSTRATION 7.: Opgavefordeling på sygeplejersker, assistenter og hjælpere. Tyngden i sygeplejerskers opgaver ligger i langt overvejende grad på den sygeplejefaglige behandling (41 47 %), mens SOSU assistenterne foretager langt mindre (25 %), og hjælperne stort set ikke (3 %). Det samme billede tegner sig dog i mindre udpræget grad mht. rådgivning og vejledning, hvor sygeplejerskerne har en større andel end assistenter og specielt hjælpere. Til gengæld er fordelingen omvendt, når det kommer til opgaver som personlig pleje, hvor hjælperne har mere end halvdelen af deres opgaver (66 %), mens assistenterne har lidt mindre (45 %), og sygeplejerskerne markant mindre (11-12 %). Det fremgår desuden, at der ikke er nogen stor forskel på opgavefordelingen mellem sygeplejersker i integrerede ordninger og i de selvstændige sygeplejeenheder. Dog skal det bemærkes, at sygeplejerskerne i de selvstændige enheder ser ud til at foretage lidt mere behandling (47 %) end sygeplejerskerne i de integrerede ordninger (41 %). Det må dog bemærkes, at jo mere detaljerede spørgsmålene er, jo mere usikre er svarene også, og da data på dette område generelt har været meget begrænsede, er der ingen tvivl om, at der er foretaget mange skøn i forbindelse med disse angivelser. Derfor kan det ikke konkluderes på baggrund af denne undersøgelse, at sygeplejersker i selvstændige enheder nødvendigvis bruger mere tid på behandling, end sygeplejersker i integrerede ordninger. 5 For den eksakte ordlyd, se spm. 14 og 15 i bilag 1. 8

Visitation Organiseringen af visitationen til sygeplejeydelser foregår forskelligt i kommunerne: 38,6 % har central visitation, hos 7,1 % foregår visitationen alene på decentralt ledelsesniveau, mens de resterende 54,3 % har en distriktsopdelt visitation, hvor sygeplejerskerne visiterer til egne opgaver 6. Set i relation til kommunestørrelse tegner der sig følgende billede: De meget store De store De mellemstore De mindste Total Central visitation 42,1 % 53,3 % 37,5 % 25,0 % 38,6 % Decentralt ledelsesniveau 10,5 % 0 % 18,8 % 0 % 7,1 % Egen visitation 47,4 % 46,7 % 43,8 % 75,0 % 54,3 % ILLUSTRATION 8.: Organisering af visitationsfunktion i forhold til kommunestørrelse Over halvdelen af alle kommuner har egen sygeplejevisitation, hvor sygeplejerskerne visiterer til egne ydelser, om end der er en klar sammenhæng mellem visitationsform og kommunestørrelse: Små kommuner har i langt mindre grad central visitation, men i tilsvarende højere grad egen visitation, mens det i de store kommuner er omvendt: Her er central visitation til sygeplejeydelser mere udbredt. Imidlertid er det stadig egen visitation som er den mest udbredte form for visitation til sygeplejeydelser, der tegner sig for over godt 54 % af samtlige kommuner. Kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser 61,4 % af kommunerne oplyser, at de har udarbejdet kvalitetsstandarder for hjemmesygeplejen, mens 67,1 % angiver at have udarbejdet ydelsesbeskrivelser for hjemmesygeplejeydelser (og ud af disse har 66,0 % også angivet vejledende tider på ydelsesbeskrivelserne) 7. Forekomst af: % Kun ydelsesbeskrivelser 20,0 % Kun kvalitetsstandarder 14,3 % Både / og 47,1 % Ingen af delene 18,6 % ILLUSTRATION 9.: Forekomsten af kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser i sygeplejen 6 For den eksakte ordlyd, se spm. 5 og 6 i bilag 1. 7 For den eksakte ordlyd, se spm. 8, 9 og 10 i bilag 1. 9

Kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser er relaterede temaer, idet undersøgelsen viser, at der er et vist sammenfald mellem dem, der har både kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser, hvilket gælder næsten halvdelen af alle kommunerne. Set i relation til kommunestørrelse tegner der sig følgende billede: De meget store De store De mellemstore De mindste Samlet gennemsnit Kun ydelsesbeskrivelser 10,5 % 20,0 % 31,3 % 20,0 % 20,0 % Kun kvalitetsstandarder 10,5 % 20,0 % 6,3 % 20,0 % 14,3 % Både / og 57,9 % 46,7 % 43,8 % 40,0 % 47,1 % Ingen af delene 21,1 % 13,3 % 18,8 % 20,0 % 18,6 % ILLUSTRATION 10.: Forekomsten af kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser i sygeplejen i forhold til kommunestørrelse Udarbejdelse af kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser danner grundlag for udskillelse af visitationsfunktionen, og således er der som forventet en tendens til at jo større kommunen er, jo flere kommuner har både udarbejdet ydelsesbeskrivelser og kvalitetsstandarder: Mens det kun er 40 % af de mindste kommuner stiger tallet til godt 58 % af de største. Men interessant nok, er det faktisk også de største kommuner som har den højeste andel af kommuner som hverken har det ene eller det andet. Ser man samlet på undersøgelsens resultater vedrørende visitation, kvalitets- og ydelsesbeskrivelser, så tegner der sig et billede at, at sygeplejen fungerer relativt decentralt og selvstyret idet over halvdelen selv visiterer til egne ydelser og under halvdelen har både kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser. Specialisering af sygeplejen Der foregår en vedvarende debat om specialisering af sygepleje i kommunerne. Der kan foretages specialisering på en lang række forskellige måder med tilsvarende forskellige formål og resultater. Samlet set rummer enhver form for specialisering potentielle fordele og nye muligheder, men også mulige ulemper og nye udfordringer, der skal håndteres. Der findes mange typer af specialisering fra funktionel til faglig. Da den faglige specialisering er langt den mest anvendte, og derfor den som bedst egner sig til kortlægning via spørgeskema, er der i undersøgelsen foretaget en optælling af hvorvidt kommunerne har specialistfunktioner indenfor et antal givne områder 8. 8 Det var muligt for kommunerne at angive andre typer af specialistfunktioner ud over de her angivne, men dette resulterede ikke i fremkomsten af nogen nye typer af specialistfunktioner. Dog angiver 5 kommuner (7%) at have specialistfunktioner indenfor psykiatri. Der blev også spurgt hvor mange årsværk kommunen anvender på hver funktion, men der var ikke besvarelser nok til at fremkomme med et samlet resultat. For den eksakte ordlyd, se spm. 17 i bilag 1. 10

Forekomsten af specialistfunktioner er angivet (i faldende orden) i nedenstående tabel. Bemærk at begrebet specialistfunktion ikke er nærmere defineret, da der er stor variation mht. både hvilket kompetenceniveau, der kendetegner en specialistfunktion (fra egentlige formaliserede sygeplejespecialuddannelser til en ren funktionsbeskrivelse uden egentlige formaliserede specialistkompetencer) samt på hvad specialistfunktionen reelt og formelt indeholder af opgaver og ansvar. Specialistfunktion Forekomst (i % af kommuner) Demens 95,7 % Uddannelse 92,9 % Sårbehandling 91,4 % Inkontinens 87,1 % Palliation 65,7 % Diabetes 55,7 % Sundhedsfremme og forebyggelse 50,0 % Udvikling og forskning 37,1 % Rehabilitering 28,6 % KOL 15,7 % Motion på recept 5,7 % Dialyse 2,9 % ILLUSTRATION 11.: Forekomsten af forskellige fagspecialiseringer i sygeplejen Som det ses er de kliniske områder, som langt de fleste kommuner har specialistkompetencer på, demens, sår og inkontinens, mens de kliniske områder, som færrest kommuner har specialister i, er dialyse og KOL. Kommunerne blev desuden bedt om at angive hvorvidt der fandtes specialister udenfor de kategorier, som skemaet indeholdt. Få kommuner angav andre områder, og kun ét område gik flere gange igen: 7 % angav at have specialistfunktioner (dog de fleste under én fuldtidsstilling) indenfor psykiatri. Desværre har der været så få kommuner, der har opgivet hvor mange årsværk der i dag anvendes på specialistfunktioner, at det ikke har været meningsfuldt at opgøre hvor stor en andel af de samlede sygeplejeressourcer, der i dag anvendes i specialistfunktioner. Sættes forekomsten af de forskellige typer af specialistfunktioner i relation til kommunestørrelserne ses en svag tendens til, at de allermindste kommuner har en lidt lavere forekomst af specialistfunktioner, end de øvrige tre grupper, der har næsten samme grad af specialistforekomst. 11

De meget store De store De mellemstore De mindste Demens 100 % 100 % 93,8 % 90,0 % Uddannelse 78,9 % 100 % 100 % 95,0 % Sårbehandling 94,7 % 93,3 % 87,5 % 90,0 % Inkontinens 89,5 % 93,3 % 87,5 % 80,0 % Palliation 68,4 % 73,3 % 68,8 % 55,0 % Diabetes 68,4 % 40,0 % 68,8 % 45,0 % Sundhedsfremme og forebyggelse 42,1 % 40,0 % 68,8 % 50,0 % Udvikling og forskning 31,6 % 46,7 % 43,8 % 30,0 % Rehabilitering 42,1 % 40,0 % 12,5 % 20,0 % KOL 26,3 % 13,3 % 25,0 % 0 % Motion på recept 0 % 20,0 % 0 % 5,0 % Dialyse 0 % 0 % 12,5 % 0 % ILLUSTRATION 12.: Forekomsten af forskellige specialister i sygeplejen i forhold til kommunestørrelse Ledelsesinformation Kommunerne blev i undersøgelsen bedt om at angive, hvorvidt der fandtes ledelsesinformation om kommunens hjemmesygeplejeydelser, hvilket 55,7 % svarede ja til 9. Disse 55,7 % blev bedt om at beskrive hvilke typer af ledelsesinformation, der var tale om. Her var det klare billede, at der primært er tale om kvantitative driftsrelaterede data, meget ofte i form af tidsopgørelser (fx visiteret, disponeret, leveret eller anvendt tid), men også data om ydelsestyper og/eller tid pr. ydelse, samt diverse andre statistiske opgørelser fra forskellige typer af elektroniske pleje- og omsorgssystemer. Således opgav 36 % af kommunerne, at der var foretaget tidsmålinger eller andre former for registrering af hjemmesygeplejerskernes tidsforbrug indenfor de seneste 2 år. Samlet set handler den type af ledelsesinformation, som kommunerne angav at have på dette område, stort set udelukkende om ressourcestyring i relation til driften. Ingen angav at have eller anvende nogen form for mere sundhedsrelateret eller strategisk ledelsesinformation relateret til resultater eller outcome set i et sundhedsfagligt perspektiv, politikker eller målsætninger for ældre- og sundhedsområdet fx forskellige typer af indikatorer for kvalitet eller resultater af de leverede ydelser. 9 For den eksakte ordlyd, se spm. 18 og 19 i bilag 1. 12

Opsamling Undersøgelsen dækker 71,4 % af kommunerne svarende til 64,5 % af befolkningen. Resultaterne har blandt andet vist, at sygeplejerskerne i gennemsnit udgør 9,7 % af medarbejdergruppen på ældreområdet i dag, hvilket svarer til, at der gennemsnitligt er 1,8 sygeplejersker pr. 1000 borgere. Samlet set arbejder knap 80 % af disse sygeplejersker på et af følgende driftsområder fuldt integrerede ordninger, selvstændige hjemme(syge)plejeenheder, plejehjem og forebyggende hjemmebesøg. De resterende ca. 20 % af sygeplejerskerne er primært beskæftiget med centrale ledelses- og myndighedsfunktioner. Den foretrukne organisering af sygeplejen i kommuner er integrerede ordninger, hvilket man finder i 60 % af kommunerne, mens resten har valgt at organisere sygeplejen i selvstændige sygeplejeenheder. Men der er ingen signifikant forskel på fordelingen af opgaveområder blandt sygeplejersker i integrerede ordninger og selvstændige sygeplejeenheder: Det største opgaveområde for sygeplejerskerne er sygeplejefaglig behandling, som dækker lidt under halvdelen af opgaverne. Herefter er det, der fylder mest, rådgivning og vejledning (ca. 17 % af opgaverne), personlig pleje, uddannelse, ledelse og andet fylder nogenlunde lige meget blandt sygeplejerskernes øvrige opgaver. Den mest almindelige form for tildeling af sygeplejeydelser er egen visitation, hvor sygeplejerskerne selv visiterer til egne opgaver, hvilket over halvdelen af kommunerne benytter i dag. Hos godt 40 % er der central visitation mens resten har visitation på decentralt ledelsesniveau. Der er en klar tendens til at det er de mindste kommuner, som i højere grad end de øvrige benytter egen visitation, men de i mindre grad benytter central visitation. Godt halvdelen af kommunerne har både kvalitetsstandarder såvel som ydelsesbeskrivelser, mens små 20 % ikke har nogen af delene (resten har enten det ene eller det andet). Omkring 90 % af kommunerne har specialistfunktioner indenfor demens, sårbehandling og inkontinens. Over halvdelen har indenfor palliation og diabetes. De kliniske områder, hvor færrest kommuner har specialistfunktioner, er KOL, dialyse og psykiatri. Et gennemgående træk ved hele undersøgelsen er, at kommunernes størrelse såvel som deres geografiske placering ikke har den store indflydelse på langt de fleste af de parametre, som denne undersøgelse har belyst. Eneste markante undtagelse herfra var visitationsformen, hvor de mindste kommuner i langt højere grad end de større havde egenvisitation til sygeplejeydelser, mens de større i langt højere grad havde central visitation. Hele sundhedsvæsenet ikke mindst det kommunale er under forandring i disse tider, hvor kommunalreformen implementeres, og en ny opgavefordeling, nye strukturer og nye finansieringsformer er indført. Således svarer da også næsten 40 % af kommunerne, at de har planer om organisationsændringer indenfor hjemmesygeplejen indenfor de kommende to år. 13

Som der både i metodeafsnittet og løbende gennem notatet er taget forbehold for, så er der flere ting, der tyder på, at de her fremkomne resultater ikke altid er så valide, som man kunne ønske. Den primære årsag er som nævnt, at mange af de forhold, der spørges til, ikke opgøres i dag i langt de fleste kommuner. Imidlertid er der gjort et stort arbejde i KL såvel som i kommunerne for at sikre validiteten af svarene via dialog og via opfølgning på skæve tal 10. Manglen på valide og sammenlignelige data om andet og mere end ressouceforbruget indenfor hjemmesygeplejen og hjemmeplejen er et generelt problem, og denne undersøgelse er et skridt i retning af at skabe mere viden om den kommunale sygepleje her med fokus på specialisering. 10 Tal, som ud fra gennemsnitsbetragtninger så usandsynlige ud. 14

BILAG 1: SPØRGESKEMAET Undersøgelse om den kommunale hjemmesygepleje Hjemmesygeplejen forventes at blive et centralt omdrejningspunkt i de kommende kommunale sundhedsopgaver. En anden konsekvens af opgave- og strukturreformen er et kommunalt ansvar for også at levere sygeplejeydelser på dag- og døgninstitutionsområdet. De nuværende kommunale sygeplejeressourcer og sygeplejekompetencer er særdeles sporadisk beskrevet, og der vurderes at være store forskelle mellem kommunerne, både i forhold til omfanget af administrative funktioner, ydelser, ydelsernes art, og organisering af sygeplejen. KL foretager derfor en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at kortlægge brugen af sygeplejersker i kommunerne og hjemmesygeplejen i særdeleshed. Det vil sige, at ledelses- og administrative funktioner, den direkte pleje m.fl. er omfattet af denne undersøgelse. Undersøgelsen er en del af KL s ældrestrategiprojekt i 2007 og skal bruges i det fremadrettede arbejde med at udvikle hjemmesygeplejen. Invitationen til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen er udsendt til samtlige kommuner. 1. Kommunenavn 2. Kontaktperson 3. Kontaktpersons e-mailadresse 4. Kontaktpersons telefonnummer 5. Er der i kommunen central visitation til hjemmesygeplejerskeydelser? (Ja gå til 8 / nej gå til 6) 6. Hvordan er visitationen til sygeplejeydelserne organiseret? Vi er opmærksom på, at der findes mange organisatoriske varianter af hjemmesygeplejen men I bedes registrere under den model af de to nedenstående modeller I er tættest på. (Angiv kun ét svar) Visitationen til sygeplejeydelser er distriktsopdelt, hvor sygeplejersken visiterer egne opgaver Visitationen til sygeplejeydelserne foregår alene på decentralt ledelsesniveau 15

7. Hvis visitationen til hjemmesygeplejen er organiseret på anden måde, skriv venligst hvilken 8. Har kommunen udarbejdet kvalitetsstandarder for hjemmesygeplejen som der er for fx personlig og praktisk hjælp efter 83 i Serviceloven (tidligere 71)? (Ja / nej) 9. Er der ydelsesbeskrivelse for hjemmesygeplejeydelserne? (Ja gå til 10 / nej gå til 11) 10. Hvis ja, er der vejledende tider på ydelsesbeskrivelserne? (Ja/nej) 11. Hvor mange sygeplejersker målt i fuldtidsstillinger er ansat i hele kommunen (ekskl. sundhedsplejersker)? 12. Hvor stor en andel i procent udgør sygeplejerskerne af den samlede medarbejdergruppe på ældreområdet? 13. Er hjemmesygeplejen (Angiv kun ét svar) integreret i en samlet opgavevaretagelse? - Gå til 14 organiseret i selvstændige sygeplejeenheder, hvor der samtidig er ansat SOSU-assistenter og/eller SOSU-hjælpere? Gå til 15 14. Angiv i procent, hvilke opgavetyper hjemmesygeplejen forholdsmæssigt er beskæftiget med. Opgaver omfatter alle opgaver, dvs. både administrative funktioner, den direkte pleje etc. Hvis kommunen ikke har de faktiske oplysningerne registreret, vil det være tilstrækkeligt at foretage en skønnet fordeling. Skriv 0, hvis hjemmesygeplejen ikke er beskæftiget med den pågældende opgavetype. Uddannelse defineres som tid med elever, sidemandsoplæring eller praktikvejledning og almindelig kompetenceudvikling i form af kurser, temadage mv. Personlig pleje, Rådgivning og vejledning samt Sygeplejefaglig behandling hører under Klinisk arbejde, der defineres som alle sygeplejeydelser leveret til borgeren. Ledelse defineres som ledelsesopgaver på alle ledelsesniveauer i organisationen, hvor ledelse udøves over for mere end en person. Andet defineres som alle andre opgaver. Sygeplejersker: Uddannelse (i procent) Personlig pleje (i procent) Rådgivning og vejledning (i procent) 16

Sygeplejefaglig behandling (i procent) Ledelse (i procent) Andet (i procent) 15. (For sygeplejerskernes vedkommende er spm. 15 identisk med spm. 14. Forskellen er at 15 kun besvaret af kommuner hvor sygeplejen er organiseret i selvstændige enheder se evt. spm. 13). Desuden stilles præcis de samme spørgsmål som i 14 til følgende grupper: SOSU-assistenter: Uddannelse (i procent) Personlig pleje (i procent) Rådgivning og vejledning (i procent) Sygeplejefaglig behandling (i procent) Ledelse (i procent) Andet (i procent) SOSU-hjælpere: Uddannelse (i procent) Personlig pleje (i procent) Rådgivning og vejledning (i procent) Sygeplejefaglig behandling (i procent) Ledelse (i procent) Andet (i procent) 16. Hvor er sygeplejerskerne ansat i kommunen (stadig ekskl. sundhedsplejersker)? Angiv venligst i årsværk. Skriv 0, hvis ingen. Antal årsværk i fuldt integreret ordning Antal årsværk i selvstændige hjemmesygeplejeenheder Antal årsværk i selvstændige hjemmeplejeenheder Antal årsværk på plejehjem Antal årsværk i myndigheden/central visitation Antal årsværk i forebyggende hjemmebesøg Antal årsværk i centrale lederstillinger (administrative lederstillinger) Antal årsværk i andre funktioner 17. Har kommunen inden for følgende områder egentlige specialistfunktioner i hjemmesygeplejen? Vi har lavet en liste med en række mulige specialistfunktioner. Du vil for hver specialistfunktion blive spurgt om kommunen har denne specialistfunktion og i tilfælde af ja, antallet af årsværk til specialistfunktionen. Har kommunen specialistfunktioner indenfor Diabetes? (Hvis ja, angiv antal årsværk) Har kommunen specialistfunktioner indenfor KOL (rygerlunger)? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Sårbehandling? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Inkontinens? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Demens? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Dialyse? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Rehabilitering? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Motion på recept? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Palliation (smertebehandling)? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Sundhedsfremme og forebyggelse? 17

Har kommunen specialistfunktioner indenfor Udviklings- og forskningsarbejde? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Uddannelse? Har kommune specialistfunktioner indenfor andre områder? Nævn i så fald hvilke og angiv antal årsværk) 18. Findes der ledelsesinformation om kommunens hjemmesygeplejeydelser, fx samlet visiteret tid til hjemmesygeplejeydelser? (Ja/nej) 19. Hvis ja, beskriv hvilke typer af ledelsesinformation: 20. Er der foretaget tidsmålinger eller andre registreringer af hjemmesygeplejerskernes tidsforbrug inden for de seneste 1 til 2 år? (Ja/nej) 21. Er der planer om organisationsændringer for hjemmesygeplejen inden for de nærmeste 1 til 2 år? (Ja/nej) 22. Hvis ja, hvilke: Slut på spørgeskemaet - tak for din hjælp! Resultatet af undersøgelsen vil blive offentliggjort på www.kl.dk/ældrestrategiprojekt i løbet af foråret 2007 Tryk afslut for at sende din besvarelse. 18

BILAG 2: DET SUPPLERENDE SPØRGESKEMA Supplerende undersøgelse om sygeplejersker i kommunerne Tak for besvarelsen af tidligere udsendte spørgeskema om hjemmesygeplejen. Desværre har der vist sig at være uoverensstemmelse i nogle af besvarelserne fra den tidligere undersøgelse. Spørgsmålene om, hvor mange sygeplejersker der er ansat i hele kommunen, og hvor disse er ansat, skulle have afspejlet det samme samlede antal årsværk, men gjorde det i mange tilfælde ikke. Måske har det været uklart, at der var tale om hele kommunen, og at der er spurgt til de samme sygeplejersker i begge spørgsmål. Derfor håber vi, I vil hjælpe med at besvare spørgsmålet om antallet af sygeplejersker i kommunen igen. Vær opmærksom på, at der spørges til antal sygeplejersker i hele kommunen, ikke kun på ældreområdet. Bemærk desuden, at feltet "Antal årsværk i alt" skal svare til summen af de angivne årsværk i de øvrige felter. Kommune Kontaktperson Hvor mange sygeplejersker (ekskl. sundhedsplejersker) målt i fuldtidsstillinger er ansat hvilke steder i kommunen? Her skal det besvares, hvor mange sygeplejersker (i årsværk), der er ansat hvor i kommunen. Skriv 0, hvis ingen. Bemærk, at sundhedsplejersker ikke skal indgå, men at der ellers er tale om sygeplejersker i hele kommunen, ikke kun på ældreområdet. Antal årsværk i fuldt integreret ordning Antal årsværk selvstændige hjemmesygeplejeenheder Antal årsværk i selvstændige hjemmeplejeenheder 19

Antal årsværk på plejehjem Antal årsværk i myndigheden/central visitation Antal årsværk i forebyggende hjemmebesøg Antal årsværk i centrale lederstillinger (administrative lederstillinger) Antal årsværk i andre funktioner Antal årsværk i alt Slut på spørgeskemaet - tak for din hjælp! Tryk på afslut for at sende din besvarelse. 20