Vedrørende: Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Sagsnavn: Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk - projektforslag om tilslutnings- og forblivelsespligt Sagsnummer: 13.03.01-P20-6-13 Skrevet af: Majken Hentze E-mail: mhe@randers.dk Forvaltning: Klima og Energi Dato: 24-05-2013 Der har den seneste uge været en række artikler i Amtsavisen omhandlende projektforslaget for tilslutnings- og forblivelsespligt for Uggelhuse-Langkastrup. Der er her rejst en række spørgsmål og problemstillinger, som forvaltningen gerne vil kommentere og svare på i dette notat. Desuden har der den 24. maj 2013 været afholdt et møde med fem borgere fra Uggelhuse-Langkastrup, Kasper Fuhr Christensen og Lars Peter Salhøj, Majken Hentze og Rikke Gilling fra Miljø og Teknik. Notatet vil afslutningsvis kort resumere dette møde. Har den lave indbetaling ved opstart af værket betydet, at værket ikke har kunnet nedbringe sin gæld og at der er oparbejdet en gæld i værket, som de nye forbrugere skal betale? Nej. At en ejendom ved tilslutning kun har betalt 100 kr. er ikke ensbetydende med, at gælden ikke efterfølgende nedbringes. Der er regler for, hvordan lån til varmeforsyningsanlæg skal afdrages. Lånet følger levetiden af fx det anlæg, som lånet er optaget til etablering af. Et lavt indskud i værkets opstart får i stedet betydning for de efterfølgende priser. Den del af investeringen, der ikke er dækket af tilslutningsafgift, skal betales via de faste afgifter. Et lavt indskud giver således forholdsvis højere varmepriser efterfølgende. Til gengæld har den enkelte ejendom ikke optaget lån andre steder til af dække tilslutningsafgiften. Værket drives efter hvile-i-sig-selv princippet, hvor årets over- eller underskud indregnes i efterfølgende års varmepris. Det er Energitilsynet, der er myndighed på området, som reguleres efter varmeforsyningsloven. Værkets restgæld er pr. 22. maj 2013 på kr. 6.926.701,44 hvilket svarer til en gæld på ca. kr. 36.000 pr. tilsluttede forbruger. Værket afdrager jf. regnskaberne for 2010-2012 ca. kr. 700.000 om året. Det er således ikke korrekt, at gælden ikke nedbringes. Ejendommen Bygaden 13 har allerede én gang betalt for udmeldelse af værket inden der blev vedtaget forblivelsespligt. Ejer ønsker oplyst, om ejendommen kan få dispensation fra tilslutningspligt. Der er tale om et særligt forhold, som skal vurderes nærmere, inden der kan træffes afgørelse. Afgørelsen kan uanset udfaldet påklages til Energiklagenævnet. Forvaltningen har henvendt sig til Energiklagenævnet og Energistyrelsen for at få en afklaring af, om der er truffet afgørelse i lignende sager og hvordan lovgivningen skal tolkes i en sådan sag. Energiklagenævnet oplyser, at nævnet ikke kan udtale sig, da de skal behandle en evt. efterfølgende klage over afgørelsen (både værk og ejer er part i sagen). Sagsbehandleren kunne ikke umiddelbart
komme i tanke om, at de har behandlet lignende sager. Energistyrelsen vil komme med en vejledende udtalelse, hvis forvaltningen sammen med en skriftlig forespørgsel fremsender dokumentation for den afgørelse, som førte til betaling ved udmeldelse af værket så de kan se baggrunden for sagen. Forvaltningen har derfor bedt ejer af ejendommen om at fremsende dokumentation. Forvaltningen vil arbejde for, at der findes en fair og holdbar løsning i sagen. Kan ejer af ejendommen Kastrupvej 44, med egen skov, forvente af få dispensation fra tilslutningspligt? Hvor træet kommer fra, er i udgangspunktet ikke afgørende for, om ejendommen er fritaget eller kan få dispensation fra tilslutningspligt. Generelt gælder det, at ejendomme med godkendt træfyr, der leverer mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand er fritaget fra tilslutning. Fritagelsen gælder i anlæggets levetid. Ejer af en ejendom uden godkendt fyr kan dog ansøge om dispensation efter bek. 17 stk. 1 hvor der i særlige tilfælde kan meddeles dispensation eller ske en forlængelse af fristen. Ansøger har ikke retskrav på at få dispensation. Det er desuden en afgørelse, der kan påklages til Energiklagenævnet. Ejendommen Kastrupvej 44 er indrettet med stokerfyr og fastbrændselsfyr. Forvaltningen har rettet henvendelse til skorstensfejeren, vedrørende en vurdering af anlæggets beskaffenhed. Skorstensfejer Henrik Hjort oplyser, at anlæggene opfylder de gældende krav (brændekedel med inverteret forbrænding). Ejendommen er således fritaget fra tilslutningspligt, indtil anlægget skal skiftes. Det anføres, at værket har anvendt tilskud fra statens pulje til nødlidende værker til køb af motor i stedet for at anvende penge til reduktion af gæld Det er ikke korrekt. Staten og naturgasselskaberne har ydet hjælp til nødlidende værker via 3 hjælpepakker i hhv. år 2000, 2003 og 2007. Værket har modtaget penge fra de to første puljer - i alt kr. 10.051.972. Da den 3. hjælpepakke blev gennemført i 2007, fik værket tilsendt ansøgningsskema, men valgte ikke at søge om støtte (jf. Energistyrelsens notat fra 3. september 2008, status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til forbedring ). Fejlen ligger hos den daværende bestyrelse. Den efterfølgende bestyrelse har forsøgt at råde bod på fejlen via værkets forsikring, som dog ikke vil dække det formodede tab på 1 1,5 mio. kr. Ved køb af ny motor har værket optaget et lån specifikt til formålet. Lånet afskrives efter de gældende regler herfor. Amtsavisen skriver den 21. maj 2013 om to borgere (Bygaden 13 og Kastrupvej 44), der føler sig forfulgt af det lokale kraftvarmeværk og følger artiklen op den 22. maj 2013 med overskriften Uggelhuse: Harmonisér nu eller kobl os på Daka. Artiklen den 21. maj fortæller bl.a. om betalingen for udmeldingen af Bygaden 13 for 13 år siden. Ejer Bo Christensen anfører, at godt nok strøs der dispensationer ud med rund hånd, men de skal fornyes, hver gang varmekilden udskiftes eller repareres for et større beløb, og kan altså aldrig blive nogen selvfølge. Bo Christensen føler derfor, at hans økonomiske skæbne ligger i skiftende lokalpolitikeres hånd et sted, han erfaringsmæssigt ikke bryder sig om at have den liggende. Gældende lovgivning beskriver de generelle regler for meddelelse af fritagelse og dispensation. Kun i
særlige tilfælde fraviges disse regler. På samme vis håndhæves tilslutningspligten i det omfang, der er hjemmel hertil. Afgørelser kan uanset udfaldet påklages af sagens parter (ejer og varmeværk) til Energiklagenævnet. I avisen anfører Bo Christensen desuden, at 3 af de nærmeste naboer betaler ca. 50.000 kr. om året i varme. De bor ikke i gamle rønner men nyrenoverede huse. Forvaltningen har bedt værket om at fremsende forbrugsafregninger for perioden 01-07-2011 til 30-06-2012, som er den seneste varmeafregning. Heraf fremgår det, for de 3 bebyggelser, der ligger nærmest Bygaden 13, at de højeste regninger ligger på 35.000-38.500 kr. for huse på 240 m 2. Højeste varmepris i hele området er på kr. 57.264 - Foreningen Trinbrættet, Stationsvej 3. Ejer af Kastrupvej 44, Ingrid Poulsen oplyser, at en tilslutning af ejendommen vil koste 125.000 kr., samt en årlig afgift på 15.000 kr. penge, som hun ingenting får for. Varmen har hun under ingen omstændigheder tænkt sig at bruge. Den er alt for dyr. Også hun er afhængig af løbende dispensationer for ikke at skulle tilslutte sig. Tilslutningsafgiften beregnes ud fra værkets takster med mindre der gives særlige kampagnetilbud. Standardprisen er lige nu 35.000 kr. plus 800 kr. pr. meter stikledning ud over 25 meter. Den faste årlige afgift er fastsat efter antal tilsluttede forbrugere. Med de nugældende takter udgør den for et hus som Kastrupvej 44 på 183 m 2, kr. 12.835 pr. år. Ejendommen er i dag fritaget fra tilslutningspligt en fritagelse, der gælder indtil anlægget skal skiftes. Energianlæg har normalt en levetid på mere en 10 år, hvorfor det umiddelbart er svært at se, hvorfor der løbende skal meddeles dispensation. En afgørelse vedrørende dispensation fra tilslutningspligt ved udskiftning af eksisterende anlæg kan påklages til Energiklagenævnet. Begge borgere sætter spørgsmålstegn ved klima- og miljøeffekten af tiltaget. Det høje varmetab medfører et øget gasforbrug og derved forsvinder gevinsten ved udfasning af olie. Udsigten til lavere varmepriser og håbet om, at Verdo overtager, finder de mildest talt optimistisk. Af de 61 potentielle nye forbrugere regner de med, at langt de fleste er fritaget eller kan få dispensation. De forventer at højest 10 ekstra bliver tilsluttet. Hvor meget kommer det til at sænke varmeprisen, spørger Ingrid Poulsen. Det er korrekt, at værket har et højt varmetab i ledningsnettet i perioder op til 51 %. Af samme grund, har værket i år sat styring på fremløbstemperaturen, så den tilpasses efter vejrforhold og varmebehov. Det forventes at give en reduktion på 3-5 %. Et øget forbrug ved tilslutning af flere forbrugere samt en bedre køling af returvandet vil ligeledes bidrage positivt til at nedbringe nettabet. Fremtidige renoveringer af det eksisterende net, med bedre rør, forventes på samme måde at nedbringe ledningstabet. Anvendelse af et andet brændsel eller overskudsvarme fra produktion vil fortrænge naturgas og derved medvirke positivt på klima- og miljøsiden. Værket er ikke blandt de 35, som har fået lov til at etablere biomassefyrede kedler som supplement til naturgassen. De 35 værker er udvalgt efter kriterierne: at de var blandt de 30 dyreste værker pr. december 2008 eller blandt de 30 dyreste, ud fra en gennemsnitsberegning for perioden 2009-2011. Grunden til, at Uggelhuse-Langkastrup ikke er blandt de 35 er, at værket i den samme periode arbejdede hårdt på at efterleve de anbefalinger, som kom fra Dansk Fjernvarmeforening herunder, at forlænge afskrivningen på de gamle lån fra 20 til 30 år, lægge drift og administration sammen med andre værker m.m. Disse ændringer gav en positiv effekt på varmepriserne en effekt, som desværre efterfølgende er ædt op af stigende gaspriser og nye afgifter. Værket ligger lige i øjeblikket som det 4.
dyreste i landet. Alternativt til et brændselsskifte skal der kigges på mulighederne for at udnytte overskydende procesvarme i området. Undersøgelsen gennemføres af forvaltningen i samarbejde med værkets bestyrelse og forventes afsluttet primo 2014. Værket har i øjeblikket 193 tilsluttede forbrugere. En øget tilslutning på bare 10 forbrugere svarer således til 5 % Artiklen den 22. maj følger op på gårsdagens artikel. Herunder harmonisering af priser og anvendelse af overskudsvarme fra Daka, hvor Kasper Fuhr Christensen kommenterer på de forskellige problemstillinger vedrørende harmonisering, som ikke kan ske over natten og at der er barrierer forbundet med at anvende overskudsvarme baseret på fossilt brændsel, som er afgiftsfritaget til proces- men ikke til opvarmningsformål. Det fremgår af artiklen, at forvaltningen arbejder på at finde løsninger, der kan bringe prisen på varme ned. Artiklen er suppleret af en udtalelse fra Dieter Fuhlendorf, med overskriften præcedens fra Næstved. Dieter udtaler, at ejendomme med fx pillefyr er helt fritaget fra tilslutningspligt og at kommunen har pligt til at oplyse dette. Han henviser til en sag fra Næstved, som er behandlet i Energiklagenævnet i juni 2012. Ifølge Dieter Fuhlendorfs gengivelse handler sagen om tilslutnings- og forblivelsespligt, og det forhold, at en ejendom ikke fik oplyst, at den var fritaget fra tilslutning på grund af pillefyret. Klagen er indsendt som følge af et afslag på dispensation i forbindelse med, at det eksisterende pillefyr skulle udskiftes. Energiklagenævnet finder det beklageligt, at kommunen ikke allerede i første omgang oplyste ejer om, at ejendommen var fritaget. Dieter Fuhlendorf mener, at Randers Kommune er i gang med at begå samme fejl. Der ligger ingen afgørelser fra juni måned vedrørende Næstved Kommunes sag på Energiklagenævnets hjemmeside. Forvaltningen har for at følge op på sagen kontaktet Energiklagenævnet, for at få oplyst, om de har truffet afgørelse i sager, der ikke er på hjemmesiden. Nævnet oplyser, at det har de ikke, og at det derfor må handle om en af de sager de har truffet afgørelse i, i juli 2012. Journalist, Christina Brorson, oplyser til kommunens journalist, at hun ikke har kendskab til kilden men blot har refereret Dieters udtalelser. Herefter kontakter forvaltningen Dieter Fuhlendorf. Han henviser til et sagsnummer for en sag, der er behandlet og hjemvist til fornyet behandling hos Næstved Kommune. Der er således ikke truffet endelig afgørelse i sagen. Sagen handler ikke om tilslutningspligt men om forblivelsespligt. Begrundelsen for at tilbagevise sagen er bl.a., at Næstved Kommune i forbindelse med pålæg af forblivelsespligt ikke har gjort opmærksom på gældende regler for fritagelse og muligheder for dispensation. Disse forhold har Randers Kommune gjort opmærksom på i såvel høringsbrev som projektforslag. I forbindelse med fremsendelse af afgørelse om godkendelse af projektforslag, og deraf følgende pålæg om tilslutnings- og forblivelsespligt fremgår det ligeledes. Dieter Fuhlendorf er af den overbevisning, at fritagelse for vedvarende energianlæg er tidsubegrænset. Forvaltningen er imidlertid af den opfattelse, at fritagelsen er begrænset til anlæggets levetid. Forvaltningen baserer sin vurdering på Energistyrelsens seneste vejledning af 16. januar 2012 vejledning om ændrede regler i tilslutningsbekendtgørelsen, hvoraf det på side 4 fremgår Det bemærkes i øvrigt, at fritagelsen for bygninger omfattet af pålæg om tilslutningspligt, som er indrettet med et vedvarende energianlæg, bortfalder, når anlægget skal skiftes. Denne sætning underbygges i et notat fra den 30. oktober 2012, hvor Energitilsynet svarer på en henvendelse fra Sagførerne vedr. den nye tilslutningsbekendtgørelse og positivlisten. Heraf fremgår det bl.a., at I 15 er fritagelsen for vedvarende energianlæg reguleret. Fritagelsen gælder alene for eksisterende bygninger, der er
indrettet med et vedvarende energianlæg på det tidspunkt, at kommunalbestyrelsen pålægger tilslutningspligt i området. Baggrunden for fritagelsen for vedvarende energianlæg er at støtte op om eget initiativ for miljøvenlig rumopvarmning og forsyning med varmt brugsvand. Energistyrelsen fortolker 15 og 16 således, at fritagelsen kun gælder eksisterende vedvarende energianlæg. Hvis man senere, dvs. efter kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om tilslutningspligt, installerer et vedvarende energianlæg i sit hus, kan man ikke påberåbe sig fritagelse efter 15, stk. 1 nr. 2. Efter Energistyrelsens vurdering må dette gælde alle nye vedvarende energianlæg, dvs. også dem, der skal erstatte et eksisterende vedvarende energianlæg. På denne måde støttes der stadig op om miljøvenlig rumopvarmning, som borgere har investeret i på eget initiativ. Hvis der dog alligevel skal investeres i et nyt anlæg, kan man lige så godt tilslutte sig den kollektive varmeforsyning, som også er en miljøvenlig og ofte mere energieffektiv opvarmningsform. Det bemærkes, at Energistyrelsen her blot videregiver, hvordan styrelsen fortolker reglerne om fritagelse for vedvarende energianlæg. Energistyrelsen vurderer, at baggrunden for bestemmelsen samt 16 medfører, at fritagelsen kun kan være midlertidig til anlægget skal udskiftes. Dette fremgår dog ikke udtrykkeligt af selve bestemmelsen. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen ved beslutning om tilslutningspligt og fritagelserne gør ejer af vedvarende energianlæg opmærksom på, at fritagelsen er midlertidig. Energistyrelsen kan ikke vurdere om mangle på en sådan udmeldelse fra kommunalbestyrelsen kan skabe berettigede forventninger om, at fritagelsen er af permanent karakter. Forvaltningen har som opfølgning på ovenstående forespurgt hos Energiklagenævnet, om de er enige i Energistyrelsens betragtning. Nævnet kan ikke svare på dette spørgsmål, da der ikke er truffet afgørelse i sager, af den karakter. Der er således, efter forvaltningens vurdering, ikke dannet præcedens på området. Verdo som medspiller fusion og harmonisering af varmepriser Forvaltningen har tidligere i forløbet med tilslutnings- og forblivelsespligt i de decentrale fjernvarmeområder, fra politisk side fået til opgave at undersøge muligheden for at udligne varmepriserne sådan at alle fjernvarmeforbrugere i hele Randers Kommune får de samme varmepriser. Det kan opnås ved at lægge de eksisterende selskaber sammen. Forvaltningen har rettet henvendelse til Verdo og bedt om at få en beskrivelse af, hvordan en sådan proces eventuelt kan gennemføres. En politisk vedtagelse af tilslutnings- og forblivelsespligt er en forudsætning for, at Verdo vil arbejde videre med en afklaring af mulighederne for en fusion. Baggrunden herfor er, at Verdo vil have de bedst mulige betingelser for økonomi og drift af den kollektive varmeforsyning som opnås ved en størst mulig tilslutning til det eksisterende fjernvarmenet. Et prisfald som følge af en harmonisering kan tidligst få virkning i de enkelte områder efter en karensperiode på 9 år hvor det enkelte værk nedbringer sin gæld, sådan at det ikke belaster varmeprisen for Verdos nuværende kunder, at der kommer nye til. Forvaltningen har den 21. maj 2013 afholdt møde med barmarksværkerne og Verdo, hvor Verdo gennemgik processen. Bestyrelsen fra Uggelhuse-Langkastrup var desværre forhindret i at deltage, men har efterfølgende oplyst, at de er meget interesseret i at få belyst muligheden for en fusion med Verdo og deraf følgende harmonisering af priserne. Verdo har meldt følgende anslåede tidsplan ud for processen: Nedennævnte datoer og tider er estimerede.
Før sommerferien 2013: Randers Kommunes fastlæggelse af forblivelses- og tilslutnings-pligt for alle barmarksværker. Uge 22, 2013: Verdo udsender en række spørgsmål af primært økonomisk karakter til barmarksværkerne. Uge 26, 2013: De interesserede værker tilbagesender svar på førnævnte spørgsmål attesteret af det enkelte barmarksværks revisor. Uge 34, 2013: Verdo informerer de interesserede barmarksværker om de foreløbige tilbudte vilkår for sammenlægningen. Dette vil som minimum indeholde informationer om kraftvarmetillæggets størrelse, et eventuelt tilslutningsbidrags størrelse samt karensperiodens længde. Uge 38, 2013: De enkelte barmarksværker melder tilbage om det besluttende organ (andelshavermødet/bestyrelsen) er interesseret i at fortsætte drøftelserne. Uge 40 til 43, 2013: Verdo gennemfører en undersøgelse (due diligence) af økonomi, teknik, miljø og jura på de interesserede værker. Uge 44, 2013: Verdo opnår endelig godkendelse til den foreslåede løsning fra Energistyrelsen. Uge 45, 2013: Verdo udsender udkast til overdragelsesaftale. Uge 48, 2013: De relevante ledelsesorganer for henholdsvis Verdo og det enkelte barmarksværk beslutter om man ønsker at indgå aftalen. 1. januar 2014: Sammenlægningen får virkning. Verserende retssag om den eksisterende forblivelsespligt anket til Højesteret 4 ejendomme tilsluttet Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk har lagt sag an mod Randers Kommune og Energiklagenævnet, der som klagemyndighed har givet kommunen medhold i forhold til beslutningen om forblivelsespligt. Det er en sag, der kort fortalt og meget forenklet drejer sig om, at ejerne af de 4 ejendomme ikke mener, at der er hjemmel i lovgivningen til at pålægge forblivelsespligt, som den er gennemført af Sønderhald Kommune 2003. Det påstås samtidig, at en forblivelsespligt har ekspropriationslignende karakter og derfor skal udløse en erstatning. Slutteligt mener de, at menneskerettighedskonventionen er overtrådt. Sagen er behandlet i Vestre Landsret den 10. januar 2012 retten har afsagt dom den 9. marts 2012, hvor Randers Kommune og Energiklagenævnet er frifundet. Afgørelsen er anket til Højesteret, hvor sagen er berammet til hovedforhandling i juni 2014. Møde ved Ingrid Poulsen den 24. maj 2013. Ved mødet blev der rejst en række problemstillinger, som allerede er kommenteret i notatet. Borgerne udtrykte stor frustration over den historik, der er omkring værket. De mener, at det var en forkert beslutning at værket blev etableret. Befolkningsgrundlaget er for småt og bebyggelserne ligger for spredt til at drive et fornuftigt kraftvarmeværk. Fire af borgene er ikke tilsluttet i dag og ønsker ikke at blive tilsluttet med de meget høje varmepriser. Fra kommunens side udtrykte man stor forståelse for deres situation, og forklarer, at man fra kommunens side arbejder netop for at finde løsninger, der sikrer en mere økonomisk bæredygtig drift af barmarksværket. En løsning kan være sammenlægning med Verdo og hermed harmonisering af priserne. Her forudsætter Verdo en beslutning om tilslutnings- og forblivelsespligt. Borgerne oplever, at sagen hastes igennem og opfordrede til at sagen udsættes. Det vil i så fald betyde at processen i forhold til Verdo sættes i stå eller ikke kan gennemføres for Uggelhuse-Langkastrup.
Borgerne ser gerne et større borgermøde inden byrådets endelige beslutning. Randers Kommune har tilkendegivet, at kommunen gerne deltager, hvis borgerne tager initiativ til et møde.