Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser

Finanstilsynet 20. marts 2014 Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser 1. Indledning Hermed følger notat vedrørende høring over vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser. Finanstilsynet tog på baggrund af erfaringerne fra blandt andet Amagerbankens konkurs initiativ til ændring af regnskabsbekendtgørelsen for så vidt angår reglerne om nedskrivninger, således at der blev skabt klarere rammer for virksomhedernes skøn, når der foretages vurdering af nedskrivninger på udlån. Finanstilsynet vurderede således, at de internationale regnskabsregler giver betydelige muligheder for ledelsesmæssige skøn ved fastlæggelse af nedskrivninger. Det var derfor Finanstilsynets opfattelse, at det var hensigtsmæssigt at indsnævre udfaldsrummet for, hvornår et skøn kan siges at være rimeligt og velunderbygget. Ændringerne bestod væsentligst i skærpede regler for nedskrivninger på nødlidende ejendomsengagementer samt en præcisering af, hvornår der optræder objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). Dette indebar ændringer af regnskabsbekendtgørelsens 52 og 66 samt et nyt bilag 10 med uddybende retningslinjer om nedskrivninger og hensættelser. Ændringerne trådte i kraft den 1. april 2012. Efterfølgende har Finanstilsynets inspektioner vist et behov for yderligere vejledning til en række af punkterne i bilag 10 for at sikre korrekt og ensartet implementering i pengeinstitutterne. Vejledningsudkastet afspejler således Finanstilsynets observationer ved inspektioner samt Finanstilsynets øvrige løbende tilbagemeldinger til pengeinstitutter, siden reglerne trådte i kraft. Vejledningens struktur følger

2/17 strukturen i regnskabsbekendtgørelsens bilag 10. Punkterne nedenfor er således punkter i bilag 10. Vejledningsudkastet har været sendt i præhøring, som har givet anledning til kommentarer, som Finanstilsynet har inddraget ved udarbejdelsen af det vejledningsudkast, som blev sendt i offentlig høring den 13. december 2013. Der er dermed på en række punkter taget højde for bemærkninger fra præhøringen. 2. Generelle bemærkninger 2.1 Bemærkninger til selve regnskabsbekendtgørelsen med bilag Nogle bemærkninger vedrører selve regnskabsbekendtgørelsen og dennes bilag. Det omfatter bl.a. Finansrådets generelle bemærkninger om foreneligheden med de internationale regnskabsstandarder (IFRS), bemærkninger om opgørelse af ejendommes dagsværdi samt bemærkninger om dokumentationskrav. Endvidere består høringssvaret fra FSR - danske revisorer hovedsagelig af nogle bemærkninger om foreneligheden med IFRS. Regnskabsbekendtgørelsen med bilag blev udstedt efter en høringsproces og efter forelæggelse for Det Finansielle Virksomhedsråd den 26. marts 2012. I den forbindelse blev der taget stilling til de spørgsmål om foreneligheden med IFRS, opgørelse af ejendommes dagsværdi samt dokumentationskrav, som igen fremgår af de nævnte høringssvar. Finanstilsynet offentliggjorde et høringsnotat den 29. marts 2012, hvor der bl.a. er redegjort for disse emner. Bemærkninger, som vedrører selve regnskabsbekendtgørelsen med bilag, behandles således ikke nærmere i det følgende. 2.2 Lempelser i vilkårene Landbrug & Fødevarer anfører, at det bør være muligt at indgå aftaler om håndteringen af udløb af den afdragsfrie periode for udlån til landmænd, uden at det automatisk indebærer OIV. Dette emne behandles ikke i vejledningen. Finanstilsynet finder, at det ikke automatisk indebærer OIV, hvis der indgås aftale om håndteringen af udløb af den afdragsfrie periode. Det skal dog tages i betragtning, at det fremgår af IFRS og 52, stk. 2, nr. 3, i regnskabsbekendtgørelsen, at der er OIV i tilfælde af, at "virksomheden yder låntager lempelser i vilkårene, som ikke

3/17 ville være overvejet, hvis det ikke var på grund af låntagers økonomiske vanskeligheder". 2.3 Regler for realkreditinstitutter Bilag 10 til regnskabsbekendtgørelsen gælder for pengeinstitutter men ikke for realkreditinstitutter. Vejledningen er dermed heller ikke en vejledning til realkreditinstitutter. Realkreditrådet og Realkreditforeningen har imidlertid forskellige kommentarer og spørgsmål til reglerne for realkreditinstitutter i lyset af vejledningen for pengeinstitutter. Disse kommenteres i dette afsnit. Andre af deres kommentarer og spørgsmål er relevante for pengeinstitutter og kommenteres derfor i afsnit 3 om bemærkninger til de enkelte punkter i vejledningen. Realkreditrådet og Realkreditforeningen bemærker, at realkreditinstitutterne værdiansætter udlånet til dagsværdi, men som udgangspunkt overordnet anvender de samme kriterier ved fastlæggelse af, om der er OIV, som anvendes i pengeinstitutter, der værdiansætter udlånet til amortiseret kostpris. Realkreditrådet og Realkreditforeningen ønsker en tilbagemelding, hvis vejledningen er udtryk for en ændret opfattelse af anvendelsen af bilag 10 på realkreditudlån. Finanstilsynet og realkreditbranchen drøfter løbende, hvorledes udlån måles til dagsværdi. Vejledningen vedrører ikke måling af udlån til dagsværdi, men i det omfang realkreditinstitutterne anvender principperne for værdiansættelse af udlån til amortiseret kostpris, vil vejledningen indirekte også få betydning for realkreditinstitutter. Punkt 2 Realkreditrådet og Realkreditforeningen antager, at realkreditinstitutterne fortsat ikke løbende skal indhente dokumentation for privatkunders økonomiske forhold. De anfører endvidere, at ved større erhvervsudlån, herunder specielt lån med høj belåningsprocent, indhenter realkreditinstitutterne normalt i muligt omfang regnskabsoplysninger. Ved erhvervsudlån med lav belåningsprocent uden betalingsproblemer indhenter realkreditinstitutterne normalt ikke yderligere oplysninger. Realkreditrådet og Realkreditforeningen går ud fra, at denne mangeårige praksis kan fastholdes.

4/17 Finanstilsynet er enig i, at der ikke er en pligt for realkreditinstitutterne til løbende at indhente dokumentation for privatkunders økonomiske forhold. For erhvervskunder er det et krav, at der i det mindste indhentes økonomiske oplysninger om kunder, der udviser svaghedstegn. Manglende oplysninger om erhvervskunder med svaghedstegn vil indgå negativt i vurderingen af, om der er OIV på engagementet. Herunder er der særlige krav om opdaterede økonomiske oplysninger om debitorerne for institutter, der anvender IRB-modeller. Om de nye regler får konsekvenser i relation til realkreditudlån til erhvervskunder afhænger af det enkelte instituts metoder og modeller. Punkt 27 Realkreditrådet og Realkreditforeningen antager, at realkreditinstitutterne fortsat kan anvende en cure rate tilgang. Realkreditbranchen har tidligere bedt Finanstilsynet godkende realkreditinstitutternes hidtidige tilgang vedrørende anvendelse af cure rate ved opgørelse af behovet for nedskrivninger. For at Finanstilsynet kan tage stilling hertil, har Finanstilsynet bedt realkreditbranchen redegøre for, hvad der menes med cure rate, hvordan den anvendes i praksis og konsekvensen af anvendelsen. Realkreditbranchen har endnu ikke svaret herpå, og Finanstilsynet kan således ikke forholde sig hertil på nuværende tidspunkt. Punkt 43 Realkreditrådet og Realkreditforeningen antager, at cash flow, der opstår før og efter realkreditinstituttets overtagelse af en ejendom, fortsat kan indregnes ved opgørelsen af nedskrivninger. Realkreditbranchen har tidligere fremført dette synspunkt over for Finanstilsynet. Finanstilsynet har hertil bemærket, at udgangspunktet er, at ejendommens dagsværdi (markedsværdi) svarer til nutidsværdien af alle forventede fremtidige betalingsstrømme (indtægter og udgifter), der genereres af ejendommen. Indtægter indgår således som udgangspunkt allerede i opgørelsen af ejendommens værdi. Kun hvis indtægterne ikke som forskrevet i reglerne er medregnet ved opgørelsen af ejendommens dagsværdi, vil disse kunne medregnes ved opgørelsen af nedskrivningerne. Finanstilsynet kan således ikke godkende den beskrevne praksis. 2.4 Vejledningens offentliggørelsestidspunkt

5/17 Finansrådet opfordrer til ikke at udstede vejledningen, inden årsrapporterne for 2013 er aflagt. Realkreditrådet og Realkreditforeningen oplyser, at de antager, at vejledningen først træder i kraft for regnskabsperioder i 2014. Der er tale om en vejledning, som tydeliggør, hvordan Finanstilsynet vurderer, at bestemmelserne om individuelle nedskrivninger og hensættelser i regnskabsbekendtgørelsen og dens bilag skal forstås. Pengeinstitutterne får dermed bedre mulighed for at leve op til reglerne, inden Finanstilsynet eventuelt konstaterer, at de ikke er opfyldt. Der er derimod ikke tale om en bekendtgørelse, som indeholder ændrede eller nye regler. Finanstilsynet har valgt at offentliggøre den endelige vejledning noget tid efter forelæggelsen for Det Finansielle Råd. Derved vil vejledningsudkastene fra præhøringen og den offentlige høring være kendt for pengeinstitutterne inden færdiggørelsen af deres regnskaber, mens den endelige vejledning i det mindste i praksis ikke vil være det. 2.5 FSR - danske revisorers henvisning til sit præhøringssvar I sit høringssvar henviser FSR - danske revisorer til sit præhøringssvar af 3. juni 2013 og anfører, at de fleste af kommentarerne fortsat er gældende. I afsnit 3 nedenfor har Finanstilsynet derfor medtaget FSR - danske revisorers bemærkninger fra præhøringen, også i tilfælde hvor de kommenterede punkter i vejledningen i et vist omfang er ændret. I de tilfælde hvor vejledningsudkastet af 13. december 2013 i væsentligt omfang tager højde for bemærkninger fra præhøringen fra FSR - danske revisorer, er disse bemærkninger derimod ikke medtaget i afsnit 3 nedenfor. 3. Bemærkninger til de enkelte punkter i vejledningen Punkt 2 Finansrådet mener, at en forsinkelse af regnskaber mv. ikke nødvendigvis skal medføre OIV. Finansrådet anfører endvidere, at det er meget byrdefuldt at indhente aktuelle økonomiske oplysninger for alle kunder med svaghedstegn. Finansrådet foreslår, at punkt 2 kun gælder for signifikante svage individuelle udlån. FSR - danske revisorer mener, at vejledningen er en skærpelse af bilag 10, idet vejledningen præciserer, at der skal konstateres OIV, såfremt der

6/17 mangler relevante oplysninger. Endvidere anfører FSR danske revisorer, at kravet er overflødigt og medfører forsigtighed fremfor neutralitet, idet de gruppevise nedskrivninger (via PD og LGD) allerede tager højde herfor. Vejledningen præciserer, at manglende oplysninger ikke må føre til, at der ikke konstateres OIV. Mangler instituttet således oplysninger om den seneste regnskabsmæssige udvikling for en svag kunde, må det ikke tælle positivt ved instituttets vurdering af, om der er indtruffet OIV. Finanstilsynet har tilpasset vejledningen, så det bliver tydeliggjort, at en forsinkelse af regnskaber mv. ikke nødvendigvis skal medføre OIV. Finanstilsynet har ved sine inspektioner konstateret, at en del pengeinstitutter undlader at indhente aktuelle økonomiske oplysninger for svage kunder. Institutterne var heller ikke i tilstrækkelig grad opmærksomme på faresignaler. Eksempelvis viste Finanstilsynets temaundersøgelse i 1. halvår 2013 af privatkunder i seks mindre pengeinstitutter, at alle institutter havde problemer med i tilstrækkeligt omfang at identificere de økonomisk svage privatkunder. Finanstilsynet fandt således i stikprøver over dobbelt så mange svage kunder, som institutterne selv havde fundet, og institutterne havde også i forskellig grad svært ved at identificere kunder med OIV. Vejledningen skal bidrage til, at OIV konstateres rettidigt og ensartet i alle pengeinstitutter. Efter præhøringen har Finanstilsynet i vejledningen indsat vejledning til punkt 1, hvor det fremgår, at pengeinstituttet kan vælge ikke at foretage en individuel vurdering af alle udlån men kun en del af dem. Punkt 5 Finansrådet mener, at den samlede vurdering af kommanditisters betalingsevne i højere grad kan baseres på kommanditisternes indbetalinger historisk set. Endvidere anføres, at hvis kommanditisternes økonomiske forhold tidligere er vurderet tilfredsstillende, og instituttet ikke har kendskab til betydningsfulde negative hændelser, så må den oprindelige vurdering kunne lægges til grund. Finanstilsynet finder, at det skaber for stor risiko for forkerte nedskrivninger at basere forventningerne til de fremtidige indbetalinger på historiske indbetalinger eller forældede oplysninger, når pengeinstituttet for svage udlån til kommanditselskaber ønsker at tillægge kommanditistens betalingsevne værdi ved vurdering af OIV. Det er Finanstilsynets erfaring, at det forhold, at en kommanditist har betalt indtil nu, ikke er ensbetydende med, at kommanditisten fortsat kan og vil gøre det. Det kan fx skyldes, at

7/17 kommanditisten på grund af indbetalingerne har haft økonomiske afsavn gennem længere tid, som bliver uacceptable, eller at de økonomiske ressourcer bliver opbrugt. Finanstilsynets inspektioner har endvidere vist, at hvis der ikke indhentes opdaterede oplysninger om kommanditisterne, udskyder det ofte blot konstateringen af de økonomiske problemer, således at nedskrivningsbehovet undervurderes. Punkt 11 Finansrådet mener, at ved vurderingen af OIV på privatkunder skal længden af en eventuel reetableringsperiode vurderes konkret, bl.a. baseret på antallet af år til kundens pensionering. Finansrådet anfører endvidere, at der ved vurderingen af en privatkundes formue også kan tages hensyn til kundens pensionsformue, som kunden kan disponere over/hæve mod betaling af afgift til staten. Realkreditrådet og Realkreditforeningen antager, at det ikke skal forstås således, at teknisk insolvente kunder som udgangspunkt er omfattet af OIV. Finanstilsynet er enig i, at en eventuel reetableringsperiode skal vurderes konkret. Den nævnte mellemlange periode er blot et eksempel. Finanstilsynet har tilpasset vejledningen, så dette er tydeliggjort. For så vidt angår pensionsformuen gælder, at en ikke hævet pensionsformue er underlagt en særlig kreditorbeskyttelse, hvorfor pengeinstituttet ingen rettigheder har. Finanstilsynet er dog enig i, at pengeinstituttet kan tage højde for pensionsformuen ved vurderingen af kundens betalingsevne efter pensionering. Finanstilsynet har tilføjet dette i vejledningen. Finanstilsynet er enig i, at punkt 11 ikke skal forstås således, at teknisk insolvente kunder som udgangspunkt er OIV. Af vejledningen fremgår netop, hvordan kunder med negativ formue og utilstrækkeligt rådighedsbeløb som udgangspunkt er omfattet af OIV. Punkterne 11 og 13 Finansrådet mener, at vejledningen medfører, at der skal fokuseres mindre end tidligere på, om kunden har tilstrækkelig likviditet til at servicere sine forpligtelser, og mere på om egenkapitalen/formuen er positiv eller negativ.

8/17 Finanstilsynet har i vejledningen lagt vægt på, at OIV skal vurderes på baggrund af både rådighedsbeløb/drift, likviditet og egenkapitalen/formuen. I punkt 11 og 51 lægges der vægt på privatkunderes rådighedsbeløb, mens der i punkt 13 lægges vægt på erhvervskundernes drift og likviditet. Det fremgår således, at "Ved vurderingen af om der er OIV, er det ofte kundens indtjening og likviditet, som er afgørende, og ikke kapitalforholdene", og "Det følger generelt af punkt 13, at hvis kundens fremtidige indtjening og likviditet må forventes at være god, er det mindre afgørende, at kundens kapitalforhold i en periode må forventes at være dårlige". Punkt 13, swaps mv. Finansrådet mener, at swaps og fastforrentede lån ikke skal medtages til dagsværdi ved opgørelse af egenkapitalen, hvis kunden har tilstrækkelig likviditet til at servicere aftalen til udløb. Finanstilsynet finder, at kundens reelle kapitalforhold kun afspejles, hvis der foretages de relevante dagsværdireguleringer, herunder på swaps mv. Som nævnt lige ovenfor er drift og likviditet centrale ved vurderingen af, om der er OIV. Det fremgår endvidere af vejledningen, at "swaps, som er indgået til afdækning af risici, samt fastforrentede lån vil som udgangspunkt gøre det nemmere at skønne over den fremtidige indtjening og likviditet". Instituttet kan dermed ikke se bort fra de reelle kapitalforhold på opgørelsestidspunktet men skal se dem i sammenhæng med drift og likviditet. Punkt 13, værdiansættelse af ejendomme Finansrådet finder, at der ikke er grundlag for at indføre et nyt og bebyrdende krav om generelt at skulle tilsidesætte de bogførte værdier af ejendomme mv. i kundernes regnskaber, idet der bør lægges vægt på, om kundernes aktiviteter er going-concern, samt lægges vægt på de fremtidige betalingsstrømme. Finansrådet anfører desuden, at det ikke er institutternes vurdering, at der er behov for at korrigere de bogførte værdier for at opgøre kundernes reelle egenkapital. Finansrådet foreslår, at dette punkt udgår i vejledningsudkastet alternativt kan det anføres, at den nævnte korrektion af den bogførte værdi skal foretages for signifikante svage kunder, hvis revisor i sin revisionspåtegning tager forbehold for værdiansættelse af aktivet, eller hvis instituttet undtagelsesvist ikke måtte have tillid til ledelsen og revisor. Realkreditrådet og Realkreditforeningen anfører, at det som udgangspunkt ikke er muligt eller er forbundet med betydelige vanskeligheder at korrigere

9/17 kundens egenkapital for den reelle værdi af fast ejendom for den del af porteføljen, der ikke er belånt i instituttet. Ligesom Finanstilsynet bemærkede i høringsnotatet til bilag 10, er de reelle kapitalforhold et af de nødvendige elementer for instituttets vurdering af kunders økonomiske situation, hvorfor der bør ske en korrektion i værdien af aktiver i kundens balance, hvis de bogførte værdier ikke afspejler de reelle værdier. Finanstilsynets inspektioner har også før de nye regnskabsregler vist, at mange institutter allerede korrigerer de bogførte værdier ved vurdering af den reelle egenkapital. Finanstilsynets inspektioner viser også, at bogførte værdier i kundernes regnskaber ofte afviger væsentligt fra going concern og dagsværdi. Finanstilsynet er derfor ikke enig i Finansrådets forslag om som udgangspunkt at anvende de bogførte værdier. Punkt 13 - landbrugskunder Finansrådet finder, at det til værdiansættelsen af landbrugsaktiver bør være muligt at anvende en aktuel saglig vurdering af det konkrete landbrug, herunder for såvel jord, stalde mv., som i højere grad afspejler de helt konkrete forhold for den pågældende ejendom. Endvidere finder Finansrådet, at Finanstilsynets udmeldinger om ha-priser kan tilsidesættes, hvis det kan dokumenteres, at aktuelle og reelle handler i kundens område foretages til andre priser end priserne udmeldt af Finanstilsynet. Landbrug & Fødevarer anfører tilsvarende, at institutter til opgørelse af landbrugskundernes egenkapital også bør kunne anvende konkrete tilbud på sammenlignelige landbrugsejendomme i området. Endvidere peges på, at det er vigtigt, at vejledningens ha-priser løbende tilpasses markedspriserne. Endelig anfører Landbrug & Fødevarer, at ved opgørelsen af landbrugskunders egenkapital bør den aktuelle dagsværdi af staldanlæg mv. være udgangspunktet, idet man ved opgørelsen af dagsværdien har taget højde for slitage samt teknologisk forældelse. Realkreditrådet og Realkreditforeningen mener ligesom Finansrådet og Landbrug & Fødevarer, at andre prisindikationer end konkrete tilbud, fx aktuelle referencehandler, bør kunne anvendes. Endvidere har de samme bemærkning om den aktuelle værdi af staldanlæg mv. som Landbrug & Fødevarer. FSR - danske revisorer mener, at vejledningen ikke beskriver forskellen i nedskrivninger på landbrug i OIV, der afvikles indenfor en kortere periode,

10/17 og landbrug, der af pengeinstituttet vurderes at kunne fortsætte, eventuelt efter en akkordering. Finanstilsynet udmeldte i december 2011 maksimale ha-priser for de forskellige dele af landet til nedskrivnings- og solvensformål. Prisniveauerne blev bekræftet ved Finanstilsynets inspektioner i de fem største banker i 1. kvartal 2012, idet ha-prisen for Lolland/Falster dog blev forøget med 15.000 kr. De udmeldte ha-priser er baseret på Finanstilsynets løbende kontakt til en række eksperter hos bl.a. ejendomsmæglere, realkreditinstitutter og pengeinstitutter. Baggrunden for denne løsning er det meget lille omfang af handler med landbrugsjord. Pengeinstitutterne har dermed ikke haft mulighed for at vurdere værdien af deres landbrugskunders jord på grundlag af gennemførte handler med sammenlignelige arealer. I lyset af det forøgede omfang af handler med landbrugsjord i dele af landet finder Finanstilsynet det relevant at tage højde for ønsket fra Finansrådet, Landbrug & Fødevarer, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, så der kan anvendes en højere pris, hvis der kan dokumenteres aktuelle og reelle handler med sammenlignelige landbrugsarealer i kundens nærområde. Vejledningens punkt 13 om OIV er derfor tilrettet. Det samme gælder den tilsvarende formulering i punkt 44 om nedskrivningsberegningen. Finanstilsynet er endvidere enig med Landbrug & Fødevarer i, at de udmeldte ha-priser løbende skal tilpasses markedspriserne. Når omfanget af handler med landbrugsjord er øget tilstrækkeligt, kan de bortfalde. Tilsvarende er Finanstilsynet enig i bemærkningerne fra Landbrug & Fødevarer, Realkreditrådet og Realkreditforeningen om, at dagsværdien af staldanlæg mv. skal tage højde for slitage og teknologisk forældelse mv. Der er i høringsudkastet allerede taget højde for det i formuleringen i punkt 13, mens punkt 44 er blevet tilrettet i overensstemmelse hermed. Ligesom for andre erhvervskunder skal landmandens overskud være tilstrækkeligt til at gøre den reelle egenkapital positiv på kortere eller længere sigt. Ellers er der OIV. Finanstilsynet har præciseret, at hvis landmandens alder og øvrige forhold gør det berettiget, kan der til dette for landmænd forudsættes en periode, som er længere end for øvrige erhvervskunder, dog kortere end for andelsboligforeninger. Finanstilsynet vurderer, at der i bilag 10 til regnskabsbekendtgørelsen allerede er taget højde for FSR - danske revisorers ønske om en beskrivelse af forskellen mellem en kortere og en længere afviklingsperiode. Således forudsættes der en kort afviklingsperiode for landbrugskunder, som i

11/17 overensstemmelse med punkt 42 er kundeforhold, der må baseres på kundens aktiver, og nedskrivningen skal opgøres i overensstemmelse med punkterne 42-47. Afviklingsperioden for kundeforhold, der i overensstemmelse med punkt 48 kan baseres på bl.a. kundens indtjeningsevne, kan være længere, og nedskrivningen skal opgøres i overensstemmelse med punkterne 48-55. Punkt 13 - andelsboligforeninger Finansrådet anfører, at det i praksis må kunne antages, at andelsboligforeningen vil arbejde i overensstemmelse med instituttets strategi, hvis der ikke foreligger informationer om det modsatte. Endvidere anfører Finansrådet, at OIV vurderingen også bør inddrage andelenes omsættelighed og dermed muligheden for at sælge til mere økonomisk velstillede andelshavere, hvis nogle andelshavere ikke måtte have økonomi til at betale en forhøjet afgift. Realkreditrådet og Realkreditforeningen mener, at en i øvrigt veldrevet andelsboligforening med en boligafgift, der ligger indenfor boligafgiften for tilsvarende andelsboligforeninger, ikke bør betragtes som værende OIV, blot fordi ejendommens værdi er faldet pga. lavkonjunktur. Endvidere mener Realkreditrådet og Realkreditforeningen, at boligafgiften i veldrevne og omsættelige andelsboliger ikke behøver at kunne rumme en afvikling af den negative egenkapital for at undgå OIV. Finanstilsynet er enig med Finansrådet i, at det i praksis kan antages, at andelsboligforeningen vil arbejde i overensstemmelse med instituttets strategi om øget boligafgift, hvis der ikke foreligger information om det modsatte. Det fremgår således af vejledningen, at alene i de tilfælde, hvor andelsboligforeningen på generalforsamlingen modarbejder strategien, kan der ikke forudsættes en forøget boligafgift ved vurderingen af OIV. Finanstilsynet er også enig med Finansrådet i, at der kan tages højde for en udskiftning til økonomisk mere velstillede andelshavere, hvis denne mulighed kan sandsynliggøres. Finanstilsynet har tilføjet dette i vejledningen. Finanstilsynet er enig med Realkreditrådet og Realkreditforeningen i, at der ikke er OIV alene, fordi ejendommen er faldet i pris, hvilket også fremgår klart af vejledningen. Finanstilsynet mener imidlertid, at negativ egenkapital skal kunne afvikles indenfor højst 30 år ved positive resultater og ved, at en

12/17 eventuel negativ markedsværdi af en swap ikke længere er til stede, idet swappen er udløbet. Punkt 13 tillæg ved variabel rente Finansrådet, Landbrug & Fødevarer, Realkreditrådet, Realkreditforeningen og FSR danske revisorer mener ikke, at der bør anvendes et fast rentetillæg på 1-2 pct. Finansrådet nævner, at rentetillæg ikke kan understøttes af systemer men skal baseres på byrdefulde manuelle beregninger. Tillæg til den variable rente blev også drøftet indgående i forbindelse med udarbejdelsen af den ændrede nedskrivningsbekendtgørelse med bilag. Af det offentliggjorte høringsnotat af 29. marts 2012 efter mødet i Det Finansielle Virksomhedsråd fremgår bl.a. følgende: "Det er Finanstilsynets hensigt at fastsætte nærmere retningslinjer for, hvor store stigninger der skal forudsættes i den variable rente. Finanstilsynets foreløbige vurdering er, at der for helt korte renter på nuværende tidspunkt bør fastsættes et tillæg på 1 procentpoint. Ingen længere renter kan ved beregningerne være lavere end den helt korte rente med tillægget på 1 procentpoint. På andre tidspunkter hvor rentekurven er anderledes end nu, kan tillægget være anderledes." I forhold til bilag 10 er det i vejledningen tydeliggjort, at det kun er for svage kunder, at der skal forudsættes et tillæg til renten, og at dette tillæg kan være skønsmæssigt. Der er endvidere angivet to eksempler på forskellige metoder til at opgøre dette tillæg. Den ene svarer til metoden anført i høringsnotatet af 29. marts 2012. Dog er rentetillægget forøget fra 1 til 2 procentpoint på baggrund af de korte renters fald siden høringsnotatet. I lyset af høringssvarene har Finanstilsynet imidlertid reduceret dette tillæg i vejledningen til 1 procentpoint svarende til den foreløbige vurdering i marts 2012. For den anden metode hvor tillægget opgøres som forskellen mellem en fast rente for lånets løbetid og den variable rente, har Finanstilsynet slettet kravet om, at tillægget som minimum skal være 1 procentpoint. Punkt 20

13/17 Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen mener, at hvis eventuelle kontraktbrud inddækkes ved kapital-/likviditetsindskud, vil der ikke være OIV. Finansrådet peger endvidere på, at lempelige lånevilkår som følge af låntagers økonomiske vanskeligheder er en selvstændig OIV-hændelse og dermed ikke relevant ved vurdering af OIV som følge af kontraktbrud. Finanstilsynet har i vejledningen tilføjet, at der kan tages højde for kapitalog likviditetsindskud, som er gennemført, eller som vurderes at være sikre, og som bringer bruddet til ophør. Endvidere er "lempelige" ændret til "forholdsvis små", så der ikke sker sammenblanding med OIV hændelsen anført i regnskabsbekendtgørelsens 52, stk. 2, nr. 3, om ydelse af lempelser i vilkårene. Punkterne 21-23 Finansrådet anfører, at det er vanskeligt at foretage en sammenligning af kunders rentevilkår for at vurdere, om instituttet har ydet lempelser i vilkårene. Endvidere peger Finansrådet på nogle igangværende europæiske forhandlinger om ensartning af rapportering af forbearance aktiviteter fra den 31. december 2014. Finanstilsynet er enig i, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at vurdere, om der er lempelser i vilkårene, og at instituttet derfor må foretage et skøn. Dette er tilføjet i vejledningen. Hovedformålet med vejledningen til dette punkt er imidlertid at tydeliggøre, at der er OIV, så længe lempelserne i vilkårene består. Punkt 26 Finansrådet og FSR danske revisorer peger på, at nedskrivningsberegningen skal være neutral og baseres på det mest sandsynlige udfald. Finanstilsynet er enig i, at nedskrivningsberegningen skal være neutral. Finanstilsynets inspektioner viser imidlertid, at der er en tendens til, at institutternes nedskrivninger er for lave, når nedskrivningerne er vanskelige at opgøre. Det er denne erfaring, som fremgår af vejledningen. Punkt 27

14/17 Finansrådet finder det ikke acceptabelt, at institutterne også ved sandsynlighedsvægtede scenarier skal følge retningslinjerne for aktivfinansiering, idet det reelt fratager institutterne mulighed for at anvende sandsynlighedsvægtede scenarier. Denne problemstilling er allerede drøftet i forbindelse med høringen af bilag 10. Et institut kan ikke opfylde kravene til aktivfinansiering i punkt 42-47 i bilag 10, hvis det opererer med scenarier, hvor disse krav ikke er opfyldt. Finansrådets ønske vil således ikke være foreneligt med den indsnævring af udfaldsrummet, som er hensigten med reglerne i lyset af bl.a. Amagerbankens konkurs. Punkt 28 Finansrådet anfører, at det må være tilstrækkeligt, at korrektioner af tilbagediskonteringsfaktoren ved beregning af nedskrivninger alene foretages for signifikante nedskrivningsengagementer, mens der foretages overordnede skøn på porteføljeniveau for mindre engagementer. Finansrådet peger på, at mange pengeinstitutter ikke har it-systemer, der kan håndtere en rentekorrektion. Det fremgår af vejledningen, at det ofte vil indebære et vist skøn at fastlægge en passende rentesats. Som følge af Finansrådets bemærkning er det tilføjet, at der for porteføljer af ensartede, mindre engagementer kan foretages en statistisk vurdering. Punkt 31 Finansrådet og FSR danske revisorer er enige i beskrivelsen i vejledningen af, at swaps mv. skal måles til dagsværdi, og at værditab som følge af øget kreditrisiko giver anledning til kurstab. De kan derimod ikke tilslutte sig, at kurstabet relateret til kreditrisikoen vil være lige så så stort, som nedskrivningen ville have været, hvis kunden i stedet havde haft et udlån af samme størrelse, idet kurstabet opgjort efter dagsværdiprincippet kan være forskelligt fra kurstabet opgjort efter amortiseret kostpris. Den metode til kursregulering af swaps mv., som er beskrevet i punkt 31, indebærer, at en swap til en kunde med OIV og med samme skønnede cash flow som et udlån til denne kunde, giver anledning til et kurstab af samme størrelse som nedskrivningen på udlånet. Dette giver økonomisk set god mening og er den metode, som bruges for langt størstedelen af pengeinstitutternes swaps.

15/17 Formålet med ændringen af regnskabsbekendtgørelsen og udarbejdelsen af bilag 10 var at indsnævre udfaldsrummet for nedskrivninger mv. Finanstilsynet vurderer, at det vil være i strid med dette formål at acceptere, at nogle pengeinstitutter kan vælge at opgøre et mindre kurstab på swaps mv. end ved anvendelse af hovedreglen. Punkt 42 andelsboligforeninger Finansrådet mener, at pengeinstitutterne ved nedskrivningsberegninger for andelsboligforeninger bør kunne medregne muligheden for at forhøje boligafgiften til et niveau svarende til markedslejen og tage højde for omsætteligheden på samme måde som ved vurdering af OIV. Finansrådet anfører, at andelshaverne har stærke incitamenter til at servicere foreningens gæld, herunder at betale en forhøjet boligafgift. Realkreditrådet og Realkreditforeningen antager, at muligheden for rekonstruktion af andelsboligforeningen fortsat kan lægges til grund ved beregning af risikoen, såfremt det kan dokumenteres, at andelsboligforeningen er levedygtig, fx i forbindelse med at foreningen får gennemført en akkord. Finanstilsynet finder, at udlån til andelsboligforeninger er kundeforhold, der må baseres på kundens aktiver. En andelsboligforening med OIV er således ikke eller kun i begrænset omfang i stand til at foretage betalinger på udlånet uafhængigt af den ejendom eller de ejendomme, som er lagt til sikkerhed for udlånet. Hvis andelshaverne hæfter personligt for foreningens gæld, kan der dog som beskrevet i vejledningen tages højde for dette. Ved nedskrivningsberegningen er det centrale således opgørelsen af ejendommens dagsværdi. Der kan ved nedskrivningsberegningen ikke derudover tages højde for andelenes omsættelighed eller mulighederne for at forhøje boligafgiften. Er der OIV, skal nedskrivningsberegningen således opgøres i overensstemmelse med punkt 42-47 i bilag 10 og ikke fx ved at forudsætte en akkord. Rekonstruktion eller akkord kan alene lægges til grund i nedskrivningsberegningen, hvis instituttet faktisk har foretaget dette. Hvis instituttet konkret har valgt at akkordere en del af engagementet i forbindelse med, at andelsboligforeningen skifter institut, er det alene dette tab, der skal bogføres. Hvis instituttet konkret har valgt at akkordere en del af andelsboligforeningens engagement, uden at andelsboligforeningen skifter institut, gælder det i overensstemmelse med pkt. 24 i bilag 10, at den

16/17 efterfølgende betaling skal være overholdt i 12 måneder, før akkorden ikke i sig selv indebærer, at kunden antages at være omfattet af OIV. Punkt 42 finansiering af større virksomhedsopkøb Finansrådet er enig i, at nedskrivningsberegning ved finansiering af større virksomhedsopkøb kan baseres på bl.a. kundens indtjeningsevne. Finansrådet er derimod uenig i, at denne beregning skal suppleres med en nedskrivningsberegning, som er baseret på kundens aktiver, dvs. værdien af den pågældende virksomhed. Finansrådet finder det kun relevant at anvende begge metoder, hvor der måtte herske betydelig usikkerhed om de forventede betalingsstrømme. Når pengeinstitutter finansierer større virksomhedsopkøb, er der typisk tale om store engagementer med betydelige risici. Finanstilsynets undersøgelser viser også, at der ofte er tale om komplicerede sager, hvor nedskrivningsberegningen også er kompliceret at foretage. På den baggrund fastholder Finanstilsynet, at det ofte er relevant at sammenholde nedskrivningsberegningen med en beregning, hvor det i stedet forudsættes, at det er et kundeforhold, som må baseres på kundens aktiver. Dette vil således være med til at sikre en velbegrundet nedskrivningsberegning. Punkt 44 Finansrådet anfører, at der ikke er grundlag for at indføre et nyt krav om straksafskrivning for landbrugsejendomme. Som nævnt i forbindelse med afsnittet om landbrugskunder under punkt 13 er punkt 44 blevet tilrettet i overensstemmelse med formuleringen i punkt 13. Punkt 51 Finansrådet mener, at eksemplet er urealistisk, idet der antages børn på 7 og 9 år med forældre i 50 erne. Finansrådet bemærker, at der ifølge bilag 10 kan forudsættes afvikling af forbrugslån over 10 år, mens eksemplet tager udgangspunkt i, at afviklingen af forbrugslån sker over 5 år. Finansrådet peger endvidere på muligheden for, at der kan foretages en porteføljemæssig tilgang. Endvidere antager Finansrådet, at pengeinstituttet fortsat kan tage hensyn til afvikling, som instituttet har en begrundet formodning om vil blive aftalt med kunden.

17/17 Vejledningen er tilpasset, så alderen på børnene i eksemplet er mere typisk, uden at det dog ændrer på beregningen. For så vidt angår afviklingen af forbrugslånet, fremgår det af bilag 10, at forbrugslån ved vurderingen af OIV skal forudsættes at skulle afvikles over en kortere periode, som ikke er usædvanlig, og som ikke overstiger 10 år. De 10 år er således en maksimal løbetid. Den resterende afviklingsperiode for et flere år gammelt forbrugslån vil dermed skulle fastsættes til en kortere periode end 10 år. Vejledningen er tilpasset, så det fremgår, at forbrugslånet har eksisteret i nogle år. Finanstilsynet er enig i, at vejledningsudkastets punkt 51 ikke er til hinder for, at pengeinstituttet kan anvende en porteføljemæssig tilgang, hvis punkt 1 i bilag 10 er opfyldt. Vejledningsudkastet præciserer, at der skal aftales afvikling med kunderne med minimum den ydelse, som indregnes i nedskrivningsberegningen. Finanstilsynet er enig i, at pengeinstituttet dermed også kan indregne et beløb, som der er en begrundet formodning om efterfølgende vil blive aftalt med kunden. Hvis det viser sig, at den forudsatte afvikling ikke kan aftales med kunden, skal nedskrivningsberegningen tilpasses, så den faktisk aftalte afvikling indgår. Vejledningen er tilpasset.