Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange forskellige meninger om, hvad et værdigt og meningsfuldt ældreliv er. Mange ældre borgere har en sund og aktiv hverdag, og generelt ses det, at befolkningens levetid forlænges. I Helsingør Kommune vurderes antallet af borgere over 80 år at stige med 50% fra 2016 til 2025, jf. befolkningsprognosen fra 2015. Selvom mange ældre borgere er sunde og aktive, så ses også en del ældre borgere med kronisk sygdom som fx demens, KOL og diabetes. Der er et stigende antal borgere, der lever længere med kronisk sygdom, bl.a. fordi der er kommet mere viden om og bedre muligheder for at bremse udviklingen af kronisk sygdom. Hermed er der også en forhøjet risiko for, at ældre borgere kommer til at lide af flere kroniske sygdomme samtidigt kaldet multisygdom. Håndtering af multisygdom kræver høj grad af koordination i sundhedsvæsenet, og mange gange vil den enkelte borger skulle indgå i flere behandlings- og rehabiliteringsforløb samtidigt. En af de kroniske sygdomme, der er særligt fokus på i disse år er demens. Det hænger sammen med, at der pt. ses en relativ stor stigning i antallet af demente. Dette er særligt relevant ift. ældreområdet, da forekomsten af demens øges kraftigt med alderen. Nationalt Videnscenter for Demens har estimeret, at der i dag er over 1.000 borgere over 60 år med demens i Helsingør Kommune. For Helsingør Kommune estimeres det endvidere, at antallet af demente over 60 år stiger med 44% fra 2015 til 2025. Politik for et værdigt ældreliv er udarbejdet med input fra et åbent borgermøde samt dialogmøder med beboere og pårørende på alle plejehjem i kommunen. Herudover har kommunens MED-organisation givet input til politikken. Politik for et værdigt ældreliv skal ses i sammenhæng med andre borgerrettede politikker i Helsingør Kommune, især Sundhedspolitikken, Brugerinddragelsespolitikken og Frivillighedspolitikken. Politik for et værdigt ældreliv erstatter Helsingør Kommunes Ældrepolitik 2014-2017 og indbefatter Servicelovens krav om, at alle kommuner skal have en værdighedspolitik. HØRINGSUDKAST // POLITIK FOR ET VÆRDIGT ÆLDRELIV I HELSINGØR KOMMUNE 2016-2018 // SIDE 1
Formål Politik for et værdigt ældreliv beskriver de overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet i Helsingør Kommune. Formålet med politikken er at målrette initiativer, der bidrager til et godt og værdigt ældreliv for kommunens borgere. Målgruppe Den primære målgruppe for Politik for et værdigt ældreliv er borgere over 65 år bosiddende i Helsingør Kommune. Værdier for samarbejdet mellem ældre borgere og Helsingør Kommune Følgende tre overordnede værdier er et naturligt udgangspunkt for samarbejdet mellem ældre borgere og Helsingør Kommune: - Livskvalitet Det betyder, at kommunens medarbejdere er opmærksomme på ældre borgeres samlede livssituation, og at det kan være forskelligt fra borger til borger, hvad der giver livskvalitet. - Tidlig indsats Det betyder, at både ældre borgere og kommunens medarbejdere har fokus på at forbygge helbredsgener og funktionstab samt opspore tidlige sygdomstegn. - Respekt Det betyder, at kommunens medarbejdere og ældre borgere i deres samtale og samvær anerkender hinanden. Fire fokusområder i politikken 1 Vedligeholde egne ressourcer i hverdagslivet 2 Borgerindflydelse 3 Sammenhængende forløb 4. Samarbejde med pårørende og frivillige HØRINGSUDKAST // POLITIK FOR ET VÆRDIGT ÆLDRELIV I HELSINGØR KOMMUNE 2016-2018 // SIDE 2
1 1 Fokusområde 1 - Vedligeholde egne ressourcer i hverdagslivet De fleste vil gerne klare sig selv og have mulighed for at bevare deres hverdagsliv også når de bliver ældre. En del borgere oplever et tab af funktionsevne, når de bliver ældre. Årsagerne kan både være fysiske, psykiske og sociale. Det er vigtigt, at ældre borgere har mulighed for at bevare eller genvinde deres funktionsevne og dermed forsat kan leve så selvstændigt, meningsfuldt og værdigt et liv som muligt. Målsætninger for vedligeholdelse af egne ressourcer i hverdagslivet: Ældre borgere oplever, at træning og bevægelse er en integreret del af hverdagslivet også ude i den friske luft. Ældre borgere oplever, at der er fokus på mental sundhed som et vigtigt element i vedligeholdelsen af borgernes samlede ressourcer. Det kan fx være i form af nærvær og samtaler om det, der fylder for borgeren. Ældre borgere oplever måltider med samvær samt ernæringsrigtig mad, der vækker sanserne og giver lyst til at spise. 2 Fokusområde 2 - Borgerindflydelse Selvom man måske mister en del af sin funktionsevne og bliver afhængig af andre, når man bliver ældre, så er det vigtigt, at man stadig oplever, at ens præferencer og livssituation bliver respekteret. Mennesker er forskellige uanset deres alder. Ældre borgere skal opleve, at der bliver lyttet til dem, og at de har indflydelse på deres hverdag, selvom de har brug for hjælp og støtte fra andre. Målsætninger for borgerindflydelse: Ældre borgere oplever, at den støtte og hjælp, de får, er baseret på differentierede og fleksible indsatser, der giver borgerne mere indflydelse på egen døgnrytme og levevis. Ældre borgere oplever, at de i deres dagligdag har mulighed for at føle sig værdifulde og nyttige. Ældre borgere oplever, at der udvises respekt for deres ønsker til livets afslutning. HØRINGSUDKAST // POLITIK FOR ET VÆRDIGT ÆLDRELIV I HELSINGØR KOMMUNE 2016-2018 // SIDE 3
3 Fokusområde 3 - Sammenhængende borgerforløb Svækkede ældre borgere er ofte i kontakt med mange forskellige enheder og faggrupper i deres dagligdag, fx sygepleje, praktisk hjælp, lægeundersøgelser, genoptræning mv. Det kan nogle gange være vanskeligt for den ældre borger at bevare overblikket over, hvem der gør hvad, og hvem borgeren skal kontakte med eventuelle spørgsmål. Koordineringen mellem faggrupper, enheder, sektorer, IT-systemer mv. er vigtig for at kunne sikre en god kvalitet og samtidig skabe forløb, som borgerne oplever som sammenhængende og meningsfulde. Målsætninger for sammenhængende borgerforløb: Ældre borgere oplever et koordineret, tværfagligt samarbejde mellem enheder inden for kommunen og på tværs af sektorer. Ældre borgere oplever kvalitet i deres pleje- og træningssituation, når deres viden, livssituation og præferencer indgår i et samspil med personalets faglighed. Ældre borgere oplever, at de har mulighed for at blive mere selvhjulpne, og at deres kontakt til forskellige faggrupper i hverdagen lettes fx gennem tilbud om relevante teknologiske løsninger. 4 Fokusområde 4 - Samarbejde med pårørende og frivillige Helsingør Kommune, borgere, pårørende og frivillige organisationer har hver deres styrker, og disse styrker skal anvendes til at skabe livskvalitet og relevante tilbud for ældre borgere. Pårørende og frivillige kan ofte være en meget vigtig støtte i hverdagen for en ældre borger. Denne støtte har de bedste betingelser, hvis kommunens personale samt pårørende og frivillige sammen afklarer gensidige forventninger til et godt samarbejde. Målsætninger for samarbejdet med pårørende og frivillige: Ældre borgere oplever, at pårørende er velkomne til at have en aktiv rolle i den svækkede borgers pleje, samt at de pårørendes indsats og begrænsninger anerkendes. Ældre borgere oplever, at de understøttes i at opretholde et fortsat samliv/samvær med deres ægtefælle trods tab af fysisk og mental funktionsevne. Ældre borgere oplever, at frivillige og professionelle samarbejder om at skabe fællesskaber for borgerne. HØRINGSUDKAST // POLITIK FOR ET VÆRDIGT ÆLDRELIV I HELSINGØR KOMMUNE 2016-2018 // SIDE 4
HØRINGSUDKAST // POLITIK FOR ET VÆRDIGT ÆLDRELIV I HELSINGØR KOMMUNE 2016-2018 // SIDE 5
Handleplan til Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Denne handleplan er en konkretisering af de fokusområder og målsætninger, der indgår i Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune. I denne handleplan peges på indsatser, som Helsingør Kommune vil arbejde konkret med i perioden 2016-2018 for at give politikken liv i praksis. En forudsætning for flere af indsatserne er, at der løbende er et fokus på praksisnær kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere inden for ældreområdet. Til denne plan hører en oversigt over, hvordan Helsingør Kommunes andel af tilskuddet til en mere værdig ældrepleje ( værdighedsmilliarden ) skal anvendes. Handlinger ift. fokusområde 1 - vedligeholdelse af egne ressourcer i hverdagslivet: Helsingør Kommune tilbyder træningsmuligheder til ældre borgere, der er tilpasset deres formåen og helbredssituation både inde og ude. Bredden er stor lige fra individuel træning af hjerneskadede til skovfitness, som er et eksempel på et af de nyere udendørs træningstiltag. Helsingør Kommune tilbyder rehabiliteringsforløb, hvor ældre borgere med kronisk sygdom understøttes i at genvinde og bibeholde den bedst mulige funktionsevne og et godt hverdagsliv. Helsingør Kommune styrker indsatsen omkring trænings- og måltidssituationen for demente borgere. Helsingør Kommune integrerer et fokus på borgernes mentale sundhed i de ydelser, der i øvrigt leveres til borgerne. Herved øges borgernes ressourcer ift. at klare deres liv bedst muligt selv, når de ikke er i kontakt med en kommunal medarbejder. Handlinger ift. fokusområde 2 - borgerindflydelse: Helsingør Kommune inddrager borgerne i tilrettelæggelsen af indsatser, så der tages udgangspunkt i borgernes præferencer. Det kan fx være, at den enkelte borger i højere grad er med til at præge indholdet af den hjælp i hjemmet, som borgeren er visiteret til. Helsingør Kommune giver ældre borgere mulighed for at have et hverdagsliv, hvor de er mindre afhængige af kommunal hjælp. Hverdagsrehabiliteringsindsatsen styrkes, så flere ældre svækkede borgere får mulighed for at genvinde færdigheder og dermed får mere frihed ift. at styre eget hverdagsliv. Helsingør Kommune giver ældre borgere mulighed for at tilkendegive ønsker til livets afslutning gennem dialog med personalet og/eller på skrift. HØRINGSUDKAST // POLITIK FOR ET VÆRDIGT ÆLDRELIV I HELSINGØR KOMMUNE 2016-2018 // SIDE 6
Handlinger ift. fokusområde 3 - sammenhængende borgerforløb: Helsingør Kommune videreudvikler samarbejdet med praktiserende læger og hospitaler, således at lægehjælp i højere grad koordineres med den kommunale ældrepleje. Helsingør Kommune tilpasser kvaliteten i indsatser og ydelser på baggrund af en systematisk anvendelse af borgernes oplevelser og viden om eget helbred. Helsingør Kommune arbejder for at give ældre borgere flere tilbud om virtuel kontakt og virtuelle indsatser med den hensigt at give borgerne mulighed for at blive mere selvhjulpne og lette deres kontakt til kommunens personale. Fx kunne nogle hjemmeplejeydelser og visitationsydelser foregå virtuelt. Handlinger ift. fokusområde 4 - samarbejde med pårørende og frivillige: Helsingør Kommune afstemmer mål, behov og muligheder med pårørende til sygdomsramte og svækkede ældre borgere. Denne forventningsafstemning sker løbende gennem en dialog mellem borgere, pårørende og personale. Helsingør Kommune styrker ressourcerne hos pårørende, der passer en syg/svækket borger, fx i form af telefonrådgivning, støttesamtaler, pårørendegrupper og temamøder for pårørende Helsingør Kommune tilbyder aflastning af pårørende til en syg/svækket borger, fx i form af aflastningspladser og dagtilbudspladser. Helsingør Kommune arbejder for, at de kommunale tilbud og ydelser og den frivillige indsats, fx i form af vågekoner, besøgsvenner og fællesaktiviteter, er koordinerede og supplerer hinanden på bedst mulig vis. Helsingør Kommune Center for Sundhed og Omsorg Politik og handleplan for et værdigt ældreliv er vedtaget af Byrådet den xxx. Sundheds- og Ældreministeren har bemyndiget, at kommunerne inden udgangen af det første år af hver kommunal valgperiode skal træffe beslutning om samt offentliggøre en værdighedspolitik. HØRINGSUDKAST // POLITIK FOR ET VÆRDIGT ÆLDRELIV I HELSINGØR KOMMUNE 2016-2018 // SIDE 7