Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Materialet Mammutter består af: Lærervejledning Faglig læsning - Tilbage til fortiden Filmen Mammutten - Mysteriet om mammuttens udslettelse (22 min.) Materialekasse og opgaveark (udleveres på Zoologisk Museum) Ekstra opgaver: Tænder (3.-4. kl.) og Grav fortiden frem (5.-6. kl.) Eksempel på besvarelse af opgaveark og ekstra opgaver Elevspørgsmål til opgaverne og senere diskussion om hypoteser Lærervejledningen indeholder: Liste over undervisningsmaterialets dele Gennemgang af opgavearket samt elevspørgsmål Eksempel på besvarelse af opgavearket Eksempel på besvarelse af de to ekstra opgaver Mammutter er undervisningsmateriale udviklet til Zoologisk Museums nye særudstilling Mammutter - kæmperne fra Rusland. Læreren skal selv stå for undervisningen, men med materialet er det let at få et lærerigt og spændende besøg. Materialekassen og opgavearkene skal bookes og udleveres på museet. Inden besøget på museet skal klassen deles i hold af ca. 5 elever (sørg for at have en læsestærk elev i hver gruppe). Giv grupperne følgende navne: Uldhåret mammut, Urokse, Steppebison, Hulebjørn og Sabelkat. Grupperne starter med forskellige opgaver (et skema på museet viser hvilke). 1
Opgavearket MAMMUTTER kan ses under INSPIRATION på hjemmesiden, men skal ikke printes ud, da de ligger i materialekassen på museet (husk at booke). Opgavearket fører eleverne rundt i udstillingerne og får dem til at bruge de autentiske genstande, der er i materialekassen. Du kan hjælpe eleverne ved at stille nedenstående spørgsmål undervejs. Her beskriver vi også meningen med opgaverne. Opgave Her skal eleverne observere og røre ved forskellige materialer. Derefter skal de ud i udstillingerne, og bruge deres observationer. Elevspørgsmål: Er der forskel på tværsnittene af materialerne? Hvilket materiale virker hårdest? Hvor i/på kroppen er de fire materialer ofte placeret? Baggrundsviden Knogler i kroppen kaldes for skelettet. Det er skelettet, der holder kroppen oppe og beskytter muskler og indvolde. Uden knoglerne ville kroppen falde sammen. Knogler er opbygget af knoglevæv (ben), som primært består af calcium (kalk). Gevir er forbenede udvækster på pandebenet hos hjorte. Det er en bindevævsdannelse, der først forkalker, efterhånden som geviret vokser. Geviret kastes en gang om året, og derefter begynder et nyt gevir at vokse frem fra sårrandene. Et gevir kan veje op til 10 kg, men hos den uddøde irske kæmpehjort kunne geviret blive op til 4 meter bredt og veje ca. 45 kg. Horn består overvejende af keratin, det samme som vores negle og hår består af. Et horn har yderst en hornskede og inderst en benmasse. Benmassen inderst sidder fast på pandebenet. Hornskeden er opbygget af kræmmerhusformede lag, hvoraf det yderete er ældst. Horn afkastes ikke* og vokser livet igennem. Stødtænder er kraftigt forlængede tænder hos elefanter (mammutter), hvalrosser, flodheste, svin og narhvaler, der anvendes til fødesøgning, kamp og parringsadfærd. Hos mammutter og elefanter udgøres stødtænderne af fortænderne i overmunden. Stødtænder vokser hele livet og kan blive meget store. 2 * Den nordamerikanske gaffelbuk afkaster sine hornskeder en gang om året, som den eneste art med horn.
Opgave Her skal eleverne ud i udstillingen og aflæse skiltene. De aflæser tidsperioderne på en tidslinie og overfører det til krydser i skemaet. Derefter skal de kunne trække perioder ud af skemaet. De får måske brug for hjælp til at forstå skemaet. Her er tidsperioderne som tal: Art Steppemammut Uldhåret mammut Steppebison Urokse Kaukasusnæsehorn Stellers søko Steppemurmeldyr Russisk hulebjørn Leveperiode 900.000-200.000 før nu 300.000-4.000 før nu 700.000-8.000 før nu 700.000 før nu - 1627 e.kr. 130.000-100.000 før nu 125.000 før nu - 1768 e.kr. 125.000 før nu - i dag 100.000-27.500 før nu Baggrundsviden Forskellige aflejringsmiljøer laver forskellige lag gennem tiden. Derfor ses der forskellige lag i jorden, og når dyr og planter dør, ender de i laget fra den tidsperiode, som de levede og døde i. Rester fra dyr og planter, der findes i samme jordlag, stammer altså fra samme tidsperiode. 3
Opgave Her skal eleverne se på tænder. De skal observere og røre ved tre typer af tænder, som er fra henholdsvis en kødæder, en planteæder og en altæder. De skal ud fra føden bestemme hvilken tand, der spiser hvad, og overføre denne viden til andre tænder. I udstillingerne skal de bruge deres observationer samt viden om dyrene til at kategorisere udstillingens dyr i de tre grupper (kød-, plante- og altædere). Elevspørgsmål: Hvad skal dyr, der spiser kød, kunne med sine tænder? Og hvad med dyr, der spiser planter? Og dyr, der spiser begge dele? Hvilke udfordringer har henholdsvis kødædere og planteædere? Mærk på jeres tænder og se på hinandens tænder! Hvordan ser de ud? Ligner de nogen af tænderne i posen? Hvad spiser vi mennesker? Baggrundsviden Kødædere har kraftige, sejlformede hjørnetænder, som bruges til at gribe og dræbe med. Fortænderne er spidse. De forreste kindtænder er udformet som savtænder, beregnet til at skære med, og de bagerste er beregnet til at knuse med. Altædere har spidse hjørnetænder, men ofte mindre end hos kødædere. Fortænderne er skarpe. Kindtænderne er knudrede, og de bruges til at knuse og ikke til at kværne. Planteædere har flade fortænder og ingen hjørnetænder. Kindtænderne er udformet som kværnetænder og er flade og rillede. Overog underkæbens kindtænder danner et par effektive møllesten, som findeler føden, ved at underkæben bevæges fra side til side under tygningen. 4
Opgave Her skal eleverne se på mammuttens stødtænder, og selv vurdere hvad de har været brugt til. Begrebet hypotese introduceres. Elevspørgsmålene er ikke kun en hjælp til at finde en eller flere sandsynlige hypoteser, men også svarene på det første diskussionsspørgsmål. Elevspørgsmål: I overvejelsen om mammutten har brugt stødtænderne til at forsvare sig med: Havde mammutten nogen fjender? Var mammutten et byttedyr? Se på stødtænderne! Er de et godt forsvar? Er der mærker på stødtænderne, der kan stamme fra kamp? I overvejelsen om stødtænderne har været brugt til at imponere hunnerne med: Havde hunnerne også stødtænder? Var hannernes stødtænder større? I overvejelsen om stødtænderne har været brugt til at skovle sne væk med: Levede mammutten, hvor der var sne? Var der noget under sneen, som mammutten kunne tænkes at ville have? Se på stødtænderne! Er de gode til at skovle sne væk med? Er der mærker/slid på stødtænderne, der kan komme af at skovle/feje sne? I overvejelsen om stødtænderne har været brugt til at dræbe sit bytte med: Er mammutten et rovdyr? Se på stødtænderne! Er de gode til at dræbe med? Er der mærker på stødtænderne, der kan stamme fra kamp? Findes der byttedyr med sår, der tyder på at en mammut har dræbt dem? Det er oplagt at fortsætte diskussionen hjemme på skolen. Eleverne kan måske fremlægge deres hypotese og begrundelsen for den. I kan udfra filmen Mammutten - Mysteriet om mammuttens udslettelse (kan ses under INSPIRATION på hjemmesiden) tale videre om andre hypoteser, og hvordan de sandsynliggøres. Eleverne kan i grupperne vælge en ny eller gammel hypotese, og forklare for klassen hvad den går ud på og om det i dag stadig er en hypotese eller om den er forkastet eller nu den viden vi tror på. F.eks. Jorden er flad eller Mennesket stammer fra aberne. 5
Eksempel på besvarelse af opgavearket MAMMUTTER: 1 FORTIDEN FINDES I JORDEN Palæontologer er forsker, der studerer fortidens dyreliv. De graver i jorden for at finde rester efter fortidens dyr og planter. Normalt vil døde dyr enten blive ædt eller rådne væk. Men hvis det døde dyr begraves i jord, kan hele eller dele af dyret blive bevaret. Normalt er det de hårde dele af dyret, som bevares. De hårde dele kan være knogler, tænder, horn, gevir og kløer. Vi kan være heldige at finde dem tusinder, endda millioner af år senere. SE PÅ DE FORSKELLIGE HÅRDE MATERIALER I MULEPOSE A. Hvad er billedet her et tværsnit af? Gevir FIND DYR I UDSTILLINGERNE MED: NEGLE ER HORN Dine negler er lavet af det samme materiale som horn. Gevir er lavet af knoglemateriale, mens stødtænder er forlængede tænder. Gevir: Horn: Stødtænder: Kæmpehjort Rensdyr Kaukasusnæsehorn Urokse Moskusokse Steppemammut Vildsvin Elsdyr Kronhjort Steppebison Uldhåret næsehorn Saiga-antilope Uldhåret mammut 6
2 HVEM LEVEDE HVORNÅR? Brug skiltene i udstillingen. Sæt krydser i felterne ved de perioder, den uldhårede mammut levede i. Find andre dyr i udstillingen, og udfyld flere felter. Art Kæmpehjort Uldhåret mammut Steppemammut Urokse Steppebison Kaukasusnæsehorn Russisk hulebjørn Steppemurmeldyr Stellers søko År siden 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 50.000 6.000 4.000 2.000 7.000 5.000 3.000 1.000 I et jordlag finder forskerne rester fra uldhåret mammut, steppebison og steppemammut. Hvilken tidsperiode stammer jordlaget fra? Brug jeres skema ovenfor. 300.000-200.000 år siden TIDSBESTEMMELSE Knogler, der findes i samme jordlag, stammer fra samme tidsperiode. I et andet jordlag finder de rester fra uldhåret mammut, steppemurmeldyr og urokse. Hvilken tidsperiode stammer jordlaget fra? Brug jeres skema ovenfor. 125.000-4.000 år siden 7
3 TÆNDERNE FORTÆLLER SE PÅ DE TRE TYPER TÆNDER (1, 2 og 3) I MULEPOSE B. Hvad spiser dyr med de forskellige tandtyper? 1: 2: 3: Kød Planter Planter og kød Kødædere har tænder, der kan dræbe bytte og skære i kød. Planteædere har tænder, der kan knuse og kværne planteføde. Altædere har tænder, der kan begge dele. SE PÅ DEN STORE MAMMUTTAND I KASSEN. Hvad har mammutten spist? Planter FIND EKSEMPLER PÅ DYR I UDSTILLINGERNE. Kødædere: Planteædere: Altsædere: Ulv Hund Uldhåret mammut Kaukasusnæsehorn Urokse Stellers søko Hulebjørn Vildsvin Los Husmår Steppemammut Steppebison Kæmpehjort Uldhåret næsehorn Bjørn Svin 8
4 MAMMUTTENS STØDTÆNDER Ved at studere resterne kan vi finde ud af meget om fortidens dyr. Fx hvad de spiste. Men vi kan også få en idé om, hvordan dyrene har levet. HYPOTESE En hypotese er en forklaring, som vi ikke ved om er rigtig eller forkert. Men som vi har en god idé om er rigtig. Ingen nulevende mennesker har mødt en mammut, så vi kan ikke være helt sikre på, hvad den har brugt sine stødtænder til. Men vi har en rigtig god idé om det - en sandsynlig hypotese. SE PÅ DEN UDSTOPPEDE MAMMUT OG SKELETTERNE I UDSTILLINGEN. Hvad tror du, mammutterne har brugt sine stødtænder til? Sæt gerne flere krydser. Til at forsvare sig med. Til at imponere hunnerne med. Til at skovle sne væk med. Til at dræbe sit bytte med. DISKUTER FØLGENDE SPØRGSMÅL I GRUPPEN: Se elevspørgsmål ˤ unde ropgave 4 for Hvordan kan vi undersøge, om de fire hypoteser er rigtige? besvarelse. ˤ Den uldhårede mammut har måske brugt sine stødtænder til flere ting. Men én af forklaringerne er helt sikkert forkert. Hvilken? Og hvorfor? Til at dræbe sit bytte med, da mammutten helt sikkert ikke har været et rovdyr. Det kan bl.a. ses på tænderne og det maveindhold forskerne har fundet i nedfrosne mammutter. 9
Lærervejledning Eksempel på besvarelse af ekstra opgave TÆNDER: Ekstra opgave TÆNDER Hvilke andre dyr kender du, der er kødædere, planteædere og altædere? Skriv dem ind i cirklerne. Kødædere Planteædere Løve Hu Ørn Krokodille Ko Ugle nd nin Haj Sæl Delfin Tig e r Struds Græ sho Hyæne pp Kat Edderkop e Altædere Menneske vin inds ant Panda Gazelle Chimpanser Mus yr Får Gri s Høns Gorilla Bjørne Vask e bjør ne e måg Hav Kig på kranierne og deres tænder. Hvilke kranie har spist hvad? Tegn streger mellem kranierne og den rigtige mad. 10 Giraf Råd Egern P Bi Skildpadde Hest Ulv Elef Næsehorn Ka
Lærervejledning Eksempel på besvarelse af ekstra opgave GRAV FORTIDEN FREM: Ekstra opgave GRAV FORTIDEN FREM BRUG DET SKEMA DU HAR UDFYLDT PÅ MUSEET I OPGAVE 2. I et jordlag finder palæontologer rester fra steppebison, urokse og steppemammut. Hvilken tidsperiode stammer jordlaget fra? 700.000-200.000 år siden Hvis du skal tidsbestemme jordlaget mere præcist, hvilket andet dyr skulle palæontologerne så også finde rester efter? Uldhåret mammut Og hvad er tidsperioden så? 300.000-200.000 år siden I et jordlag finder palæontologer rester fra uldhåret mammut, steppemurmeldyr og urokse. Hvilken tidsperiode stammer jordlaget fra? 125.000-4.000 år siden Hvis du skal tidsbestemme jordlaget mere præcist, hvilke andre dyr skulle palæontologerne så også finde rester efter? Kaukasusnæsehorn (Russisk hulebjørn/steppebison) Og hvad er tidsperioden så? 125.000-100.000 år siden (100.000-27.500/125.000-8.000) 11