Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Transkript

1 Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper. Tro og tvivl, fase 1: Eleven kan udtrykke sig om opfattelser af Gud, tro og mennesker. Kristendom: Eleven kan udtrykke sig om, hvad kristendom er og om centrale begivenheder i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark. Kristne udtryk, fase 1: Eleven kan genkende centrale symboler, ritualer, musik og salmer. Historie (3.-4. klasse) Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden. Historiske spor, fase 1: Eleven kan bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden. Kilde: Opgave: Gravskik i middelalderen Gå rundt i udstillingen og kig på skeletterne og genstandene. Hvordan tror du skeletterne i udstillingen døde, og hvem mon har begravet dem? Middelalderdrengen Erik fortæller om, hvordan skeletternes historie kunne have været, men hvad tror du? Når I har kigget godt i udstillingen og fundet på jeres egne historier, skal I lave en film. Filmen skal handle om én, der dør og bliver begravet i middelalderen. I skal først vælge de personer, der skal være med i filmen. Vælg mindst én person, der dør og skal begraves og mindst én person, der skal begrave den døde. Vælg mindst to scener til filmen. Ét af stederne skal være der, hvor personen bliver begravet. I filmen skal I vise: Hvordan personen dør og begraves. Er det ved sygdom? Ulykke? I krig? Eller noget andet? Hvem begraver? - Familie? Venner? Andre? Bliver den døde begravet i en stenkiste? En trækiste? Måske ingen kiste? Er der flere begravet sammen? Er det en vintergrav? Hvilke gaver får personen med i graven? Blomster, mønter, kors eller måske noget helt andet? Hvordan ligger den dødes arme? Bliver personen pakket ind i et ligklæde?

2 Baggrundsviden: Død og begravelse i middelalderen Livet i middelalderen kunne være hårdt. Omkring halvdelen af alle børn overlevede ikke til voksenalderen og i gennemsnit blev de voksne kun omkring 38 år. Dette skyldtes blandt andet: sygdomme fødsler ulykker og kamp nedslidning af kroppen på grund af hårdt arbejde Det var ikke tilfældigt, hvordan de døde blev begravet. Nogle gravritualer handler om tradition og ændrer sig over tid som for eksempel den måde, den dødes arme ligger på, mens de gaver man lægger ned til den døde har været mere personlige. Egentlig skulle man slet ikke have gravgaver med i middelalderen, for ifølge kristendommen var rigdom og status ikke noget værd, når man døde. Det, der afgjorde om man kom i himlen eller helvede var, om man havde syndet, imens man levede. Gravgaver Selvom man ikke gav den døde gaver med i graven ifølge kristendommen, var der alligevel nogen, der gjorde det. Herunder er eksempler på, hvad de døde har fået med sig i graven middelalderen og århundrederne efter middelalderen. Kunstige blomster Små kunstige blomsterbuketter og kranse til pigerne. De var lavet af snoet kobbertråd, silkesnor og stof. Små kunstige blomster er fundet ved Klosterkirken. Dødemønter Nogle er begravet med en mønt i højre hånd, kaldet en dødemønt eller Karons mønt. Dødemønten stammer fra den antikke græske tro, hvor man skulle betale færgemanden Karon for at blive sejlet til dødsriget. Så det er lidt underligt at finde dem i kristne grave. Måske har det sikret, at den døde ikke skulle gå igen eller haft en anden symbolsk betydning? Måske var det betaling til Skt. Peter?

3 Rosenkrans Man har i Danmark fundet rosenkranse i nogle grave. En rosenkrans er en perlekæde, der hjælper ejeren med at bede sine bønner på den rigtige måde. Der er stadig mange katolikker, der bruger en rosenkrans i dag. Fotoet stammer fra Skælskør Klosters kirkegård ( Sydvestsjællands Museum). Pilgrimsmærker Et pilgrimsmærke er et lille mærke, ofte med reliefbillede af en helgen. Pilgrimsmærket er en souvenir fra et pilgrimsbesøg på et valfartssted. Én af de døde i udstillingen blev begravet med en muslingeskal. Muslingeskallen bliver kaldt en Ibsskal og er et symbol på, at ejeren har klaret rejsen til Santiago de Compostela i Spanien og den store katedral, hvor den hellige Skt. Jacob siges at være begravet. Kors Et barn var begravet ved Klosterkirken med et særligt fint og værdifuldt kors i hænderne. Det er lavet af røde granater og guldbelagte kobberperler. Måske har forældrene til barnet ønsket at give det en sidste gave?

4 Perler og smykker Man finder i grave også perler og smykker som eksempelvis fingerringe og ørenringe. Nedenfor ørenring af guld fundet ved Klosterkirken. Gravskik Vi kender begravelser i kister af sten eller træ, men mange blev ikke begravet i en kiste. De blev begravet i jorden i et hul, der passede til kroppen. Nogle gange ligger skeletterne med bøjede ben, fordi graven er for lille. Det kan være fordi personen er begravet om vinteren, og jorden har været for hård til at grave en stor nok grav. Nedenfor den såkaldte vintergrav fra Sejet. En mand på år er begravet med bøjede ben i en for kort grav, måske fordi han døde om vinteren. Nogen er blevet begravet sammen og andre ligger underligt uden nogen orden. Begge dele kan skyldes, at der har været en sygdomsepidemi, der har slået mange ihjel på kort tid, så man ikke har haft tid til at begrave de døde med omsorg og i deres egen grav. Ofte er de der blev begravet sammen børn, som også lettere døde af sygdomme. Alle blev pakket ind i ligklæder før de kom i jorden. Ligklæderne finder man ikke, men de mange nåle som ligklædet blev lukket med ligger ved skelettet.

5 En lille tegneserie der viser, hvordan den døde blev pakket ind i ligklæder og begravet. Fra bogen "Requiem" Pest er en af de sygdomsepedemier, der dræbte rigtig mange i middelalderen. Det har været svært at begrave så mange mennesker, og man har derfor valgt at begrave flere sammen.

6 Armstillingen kan fortælle, hvornår de døde blev begravet Selvom religionen var den samme, ændrede måden at begrave de døde på sig alligevel lidt. Man kan specielt se det på den måde, de dødes arme er placeret. Det betyder, at man kan se hvornår den døde ca. er begravet ud fra armenes placering. De foldede hænder skulle vise, at den døde bad for sin sjæl. Armstilling A: Armene ned langs siden. Sådan blev de begravet i tallet. Armstilling B: Armene og hænderne er foldet over skødet. Sådan blev de begravet i tallet. Armstilling C: Armene og hænderne er foldet hen over maven. Sådan blev de begravet i tallet. Armstilling D: Armene og hænderne er foldet hen over brystet. Sådan blev de begravet i tallet.