Kursisttilfredshedsundersøgelse Th. Langs HF & VUC efteråret 2008 Indhold Resultat af kursisttilfredshedsundersøgelsen... 2 Tolkning af kursistilfredshedsundersøgelsen... 6 Strategiudvalgets konklusion på kursisttilfredshedsundersøgelsen... 9 1
Resultat af kursisttilfredshedsundersøgelsen Kursisttilfredshedsundersøgelsen er gennemført i november 2008 af konsulentvirksomheden Ennova for ESB-netværket. ESB står for Evaluering Samarbejde Benchmarking, og netværket består af en lang række uddannelsesinstitutioner. 49 % af kursisterne har besvaret kursisttilfredshedsundersøgelsen, heraf har 75 % af de 2-årige hf ere, 46 % af AVU erne og 38 % af hf-enkeltfagskursisterne besvaret undersøgelsen. Langt den største del af kursisterne er på Th. Langs HF & VUC særdeles godt tilfredse med skolen. 44 % betegnes som ambassadører for skolen med høj tilfredshed og høj loyalitet, 40 % betegnes som kernekursister både middel tilfredshed og middel loyalitet, 6 % betegnes som trofaste med lav tilfredshed og middel loyalitet, 2 % betegnes som troløse med middel tilfredshed og lav loyalitet, og de sidste 7 % betegnes som værende på vej væk på grund af lav tilfredshed og lav loyalitet. Til sammenligning har de 39 skoler, som har valgt den samme kursisttilfredshedsundersøgelse, samlet set 4 % troløse og 13 %, der er på vej væk. Ennova, som står for undersøgelsen, har vha. statistiske beregninger undersøgt sammenhængen mellem områderne og den overordnede tilfredshed og loyalitet. Hvis der er tydelig sammenhæng mellem et område og tilfredsheden, kan man udlede, at området er af stor betydning for kursisten. Graden af sammenhæng afgør, hvilke områder man mest effektivt kan arbejde med for at forbedre kursisternes tilfredshed: Hvis der er stor sammenhæng mellem et område og tilfredsheden, vil højere vurdering af området også medføre øget tilfredshed blandt kursisterne. Og omvendt: Er der lav grad af sammenhæng, vil en højere vurdering af området ikke have særlig stor betydning for kursistens tilfredshed. Undersøgelsen viser hvilke områder, som er vigtigst for kursisterne, og som har størst betydning for deres tilfredshed på måletidspunktet. Nedenstående model viser, at de 5 første faktorer i modellen påvirker, hvordan eleverne, kursisterne oplever skolen - dvs. skolens image. Det betyder, at når man arbejder med at forbedre de 5 første faktorer i modellen, vil man samtidigt indirekte forbedre elvernes, lærlingenes, kursisternes og de studerendes opfattelse af skolens image. Image har dog også en selvstændig effekt på tilfredshed og loyalitet, som kan påvirkes direkte. 2
Ved at forbedre de 6 faktorer fra modellen kan man få det ønskede udbytte: mere tilfredse kursister som bliver på uddannelsesstedet. Den overordnede prioritering af indsatsen Det overordnede prioriteringskort viser kursisternes vurdering af de overordnede områder i kombination med den effekt, en forbedring vil have for kursisternes tilfredshed og loyalitet. Ennova giver ud fra det overordnede prioriteringskort følgende anbefalinger til Th. Langs HF & VUC: Der er to områder som vi skal give højeste prioritet. Det ene er kursisternes opfattelse af skolens Planlægning og Organisering, og det kan ifølge undersøgelsen gøres ved primært at fokusere på: - Åbenhed over for initiativer og forslag til forbedringer - Skemaplanlægningen Det andet område der skal prioriter er kursisternes opfattelse af skolens Image, og det kan gøres ved primært at fokusere på: - Uddannelsesstedet er præget af nytænkning Desuden skal vi vedligehold kursisternes opfattelse af skolens Undervisere, og det kan ifølge undersøgelsen gøres ved at fokusere på: - Engagerede - Giver hjælp, hvis der er brug for det - Lette at snakke med Og vi skal vedligehold kursisternes opfattelse af skolens Undervisning, og det kan gøres ved at fokusere på: 3
- Forhold mellem teori og praksis i undervisningen - Lærer tilstrækkeligt nyt hver dag Områder hvor kursisterne angiver lav vurdering og hvor det giver stor effekt at sætte ind med forbedringer Alle de tre kursistgrupper på Th. Langs HF & VUC (avu, hf-enkeltfag og 2-årigt hf) peger på Planlægningen og organiseringen som et område, hvor der kan forbedres. Fire udsagn fra området med Planlægning og organisering fremstår som delområder, hvor der er de laveste vurderinger: Alle peger på: Åbenhed overfor initiativer og forslag til forbedringer Alle peger på: Skemaplanlægningen (den lave vurdering skal ses på baggrund af, at Th. Langs HF & VUC er udpeget til at være Best Practice for skemaplanlægning af de 2- årige hf-kursister på de 8 skoler med 2-årigt hf, som har valgt at bruge den samme kursisttilfredshedsundersøgelse) De 2-årige hf ere peger på: Information om aflysninger og ændringer af undervisning Hf-enkeltfag peger på: Informationer om regler, tidsfrister og ændringer i uddannelsen De 2-årige hf ere peger desuden på Image som et område, hvor der kan forbedres. Der er et udsagn fra området Image, der fremstår som det delområde, hvor der er den laveste vurdering: Alle peger på: Uddannelsesstedet er præget af nytænkning Det sidste skal tolkes således, at selv om avu og hf-enkeltfag ikke giver Image så lav en vurdering som de 2-årige hf ere, så er de alligevel enige med de 2-årige hf ere i, at det er udsagnet Uddannelsesstedet er præget af nytænkning, der har den laveste vurdering, og dermed er det delområde, hvor der vil være størst effekt ved forbedring. Områder hvor kursisterne angiver høj vurdering og hvor det giver stor effekt at sætte ind med forbedringer Hf-enkeltfagskursisterne peger på området undervisere som et område, hvor der kan forbedres. Fem udsagn fra området med undervisere fremstår som delområder, hvor der vil kunne opnås størst effekt ved forbedringer. Alle peger på: Løse konflikter, når det er nødvendigt Alle peger på: Tager hensyn til forskellighed (fagligt, personligt og socialt) Hf-enkeltfag peger på: Samarbejder godt (koord. af opgaver, leveringer og beskeder) Alle peger på: Forklarer emner, så de bliver interessante Avu og 2-årigt hf peger på: Forklare emnerne, så de kan forstås 4
På dette område er det hf-enkeltfag, der mener, at der vil være stor effekt ved forbedringer. Hvis der skal gøres en indsats på området, har avu og 2-årig hf også peget på, hvilke delområder, som de mener, der vil have størst effekt ved forbedringer. Avu erne peger på området undervisning som et område, hvor der kan forbedres. Tre udsagn fra området undervisning fremstår som delområder, hvor der vil kunne opnås størst effekt ved forbedringer. Avu og 2-årigt hf peger på: Oplever sjældent spildtid i undervisningen/projektforløb Hf-enkeltfag peger på: Indflydelse på undervisningen, fx arbejdsformer og undervisningsmateriale 2-årigt hf peger på: Forhold mellem teori og praksis i undervisningen På dette område er det avu der mener, at der vil være stor effekt ved forbedringer. Hvis der skal gøres en indsats på området, har hf-enkeltfag og 2-årig hf også peget på, hvilke delområder, som de mener, der vil have størst effekt ved forbedringer. Øvrige områder Blandt de øvrige områder fremstår vejledning og støtte under uddannelsen som et område, hvor der kan forbedres. Et enkelt udsagn fra området vejledning og støtte under uddannelsen fremstår som et delområde med en lav vurdering Hf-enkeltfag og 2-årigt hf peger på: Der er et sted at gå hen ved personlige problemer Blandt vuc-kursisterne på avu og hf-enkeltfag er der blevet spurgt til overvejelser om frafald. De kursister, der har overvejet frafald, er blevet bedt om at angive årsager til frafald. Avu angiver følgende årsager: personlige grunde (20 %), andet (10 %), dårligt socialt klima på holdet (5 %), faglige problemer (5 %), læreren(e) (4 %) og dårligt skema (4 %) Hf-enkeltfag angiver følgende årsager: personlige grunde (23 %), andet (11 %), faglige problemer (6 %), dårligt skema (5 %) dårligt, læreren(e) (5 %) og socialt klima på holdet (1 %) 5
Tolkning af kursistilfredshedsundersøgelsen Tolkningen er foretaget af en arbejdsgruppe bestående af 5 kursister og rektor som interviewer og sekretær for gruppen. De 5 kursister var 2 repræsentanter for det 2-årige hf, 2 repræsentanter for hfenkeltfag og 1 repræsentant for avu. Tolkningen er foregået ved, at arbejdsgruppens kursister har givet deres udlægning af, hvad der ligger bag besvarelsen. Planlægning og organisering Åbenhed overfor initiativer og forslag til forbedringer Overordnet: manglende forklaring på hvorfor der ikke er bygget rygeskur og på hvorfor der ikke ligger forlængerledninger til bærbare i klasselokalerne Holdniveau: manglende forklaring på hvorfor timer ikke kan flyttes Skemaplanlægningen HFe: Manglende forklaringer på hvorfor nogle kursister kan få lov til at følge skemamæssigt overlappende hold mens andre ikke kan få lov HF2: konkret utilfredshed med at historie i et par af klasserne har en ugentlig enkelttime som dagens sidste lektion efter en værkstedslektion, der ofte ikke bliver brugt Information om aflysninger og ændringer af undervisning For sene udmeldinger ved aflysninger og ændringer For sen besked i lectio ved aflysninger og ændringer HFe: ville gerne have haft muligheder for at deltage i tøndeslagning Informationer om regler, tidsfrister og ændringer i uddannelsen HFe: Utilfredshed med at der var en, der fik lov til at aflevere SSO meget senere end fristen HFe: tilfredshed med at prøveeksamen ikke overholder de normale eksamenstider Image Uddannelsesstedet er præget af nytænkning HFe: gammelt undervisningsmateriale HFe: prøveeksamen i dansk faldt sammen med åbent hus HF2: faste pladser virker ikke, når de stille overholder aftalen, mens de urolige ikke overholder de faste pladser HF2: mødepligt til lektiecafe er irriterende for dem, der får lavet lektier. Det er godt nok med mødepligt i projektugerne AVU: mange har timer, når der er studieværksted 6
Fysiske miljø Utilfredshed med religiøst billede i C-bygning Ideer om plakater og ideer om udstillinger med unge kunstnere Undervisere Løse konflikter, når det er nødvendigt HFe: Utilfredshed med at andre kursister forstyrrer ved at vade ud og ind af lokalet Tager hensyn til forskellighed (fagligt, personligt og socialt) AVU: det kan virke krænkende, hvis der sidder nogen med benene på bordet HFe og HF2: for mange der ikke er forberedte Dialog som vejen til at løse problemerne Efterlyser at lærerne er tydeligere ledere af undervisningen HFe: Samarbejder godt (koord. af opgaver, leveringer og beskeder) Behov for koordinering af afleveringer Forklarer emner, så de bliver interessante Efterlyser mere åbenhed overfor kursistvinklen Efterlyser inddragelse af kursisternes ønsker til temaer og emner Efterlyser at lærerne spørger mere ind til, hvor meget kursisterne får ud af undervisningen Forklare emnerne, så de kan forstås Det handler mest om, at nogle kursister ikke har læst og derfor ikke forstår Efterlyser at lærerne spørger mere rundt til alle for at sikre, at alle har læst og forstået Undervisning Oplever sjældent spildtid i undervisningen/projektforløb Oplever mest spildtid fordi, der er mange der ikke er forberedte Foreslår at der for eksempel gives fravær, hvis kursister ikke svarer på arbejdsspørgsmål ved gruppearbejde Efterlyser mere variation i undervisningen HF2: efterlyser at der skrives flere kommentarer ved afgivelse af standpunkt HFe: efterlyser mere træning i synopsis HFe: Indflydelse på undervisningen, fx arbejdsformer og undervisningsmateriale Efterlyser flere aktuelle emner Efterlyser at lærerne lytter mere til kursisternes ønsker til emner 7
Vejledning og støtte Der er et sted at gå hen ved personlige problemer Ser det ikke som et problem, da der er flere muligheder Måske kan der være behov for, at studievejledningen har åbent flere timer 8
Strategiudvalgets konklusion på kursisttilfredshedsundersøgelsen Ud fra sammenskrivning af de 5 kursisters tolkninger af undersøgelsen foreslår strategiudvalget, at der følges op på: information / Lectio undervisere: balancen mellem tydelighed og empati manglende forberedelse klasserumskultur evaluering vejledning: håndtering af personlige problemer Disse fokuspunkter kan medtænkes i planlægningen af pædagogisk dag. 9