Retningslinjer for svømning, badning og vandaktiviteter i skole og SFO Lemvig Kommune 16-08-2010 1
Forord For at sikre en ensartethed, der skal skabe den største tryghed og sikkerhed for både elever og voksne i forbindelse med svømmeundervisning, badning og andre vandaktiviteter, har Fagrådet udarbejdet retningslinjer, der fremadrettet er gældende for skoler og SFO er i forbindelse med netop disse områder. Det er skolelederens ansvar at formidle indholdet i retningslinjerne til alle ansatte på skole og i SFO. Det er ligeledes skolelederens ansvar, at man på skoler/sfo er regelmæssigt og mindst én gang om året i pædagogisk råd og MED udvalg drøfter rutiner og sikkerhedsforanstaltninger der vedrører svømning, badning og andre vandaktiviteter. F&K sekretariatet Marts 2010 16-08-2010 2
Generelle retningslinjer vedr. svømmeundervisning i almen- og specialklasser Uddannelseskrav til personalet: den medarbejder der har undervisningsopgaven i svømning har svømmelærereksamen (bilag 1) eller tilsvarende kvalifikationer Den lærer har det sikkerhedsmæssige ansvar i forbindelse med svømmeundervisning har enten 1)svømmelærereksamen eller 2) tilsvarende kvalifikationer og er i besiddelse af livredderprøven (bilag 2) eller bassinprøven (bilag 3) Lærere der underviser i svømning skal hvert år gennemgå sikkerhedsudstyr i den svømmehal/hal hvor svømmeundervisningen foregår og som minimum have fornyet bassinprøven evt. med forudgående kort kursus. Skolen skal sikre sig, at svømmehallen lever op til anbefalingerne til sikkerhedsudstyr. En svømmelærer 1) eller 2) underviser aldrig mere end 15 elever ad gangen. Når et barn har diagnosen epilepsi (eller lignende) og risikomomentet er drøftet med - og konstateret af behandlende læge, skal der tilføres tilsynsopgaven en resurse så overvågningen kan ske i forholdet én til én. Skolen skal sikre sig at hjemmet holder skolen underrettet om sygdomme eller andre forhold, der kan svække elevens sikkerhed. Livredder udefra. Det er udelukkende livredders opgave at forestå overvågning og livredning. Svømmelæreren har ansvaret for undervisningen og fører samtidig det almindelige opsyn Befordring til og fra svømme/badning. Skolen skal sikre et tilstrækkeligt tilsyn på vejen til og fra svømning/badning (bilag 4) 16-08-2010 3
Generelle retningslinjer for skoler, SFO og klubber vedr. badning i offentlig svømmehal, friluftsbad og vandland. Der er indskærpet tilsynsforpligtigelse ved badning og andre aktiviteter i forbindelse med vand. For at badning med skolesøgende børn kan foregå så sikkert som muligt, skal følgende regler efterleves: I alle tilfælde kræver badning tilladelse fra forældremyndighedsindehaveren, både når aktiviteten udfoldes på skolen og i SFO/klub. Der skal være mindst 2 medarbejdere hvoraf den ene skal være i besiddelse af bassinprøven, såfremt der ikke er en livredder tilstede i svømmehallen. Tilsynet varetages af 2 medarbejdere ved 10 børn og for hver efterfølgende 10 børn øges tilsynet med én medarbejder. Medarbejderne skal være bekendt med ovenstående 16-08-2010 4
Generelle retningslinjer for skoler, SFO og klubber vedr. badning fra strande, åer, søer o.l. I alle tilfælde kræver badning tilladelse fra forældremyndighedsindehaveren, både når aktiviteten udfoldes i både skole og SFO/klub. Af vejledning om til Badning under ekskursioner og lignende, herunder badning i badelande, må alene finde sted, hvis det kan foregå under fuldt betryggende forhold. Hvis badning foregår på åbent vand, skal medarbejderen inden badning have sikkerhed for, at bund- og strømforhold m.v. ikke frembyder nogen fare. Badning bør kun foregå på et for børnene afgrænset område, som er let at overskue og hvor alle kan bunde. Der skal være mindst tre voksne, hvoraf den ene opholder sig på land, mens de to øvrige medarbejdere markerer den yderste grænse for det tilladte badeområde. Ledsagende voksne skal kunne svømme og foretage livredning. Derfor skal medarbejderen inden aktiviteten have orienteret sig om følgende: - Strandens fysiske udformning herunder oversigts- og læforhold. - Dybde og bundforhold - Strømforhold - Vandets temperatur og sigtbarhed - Vejrforhold - Alarmering og forholdsregler i tilfælde af ulykker. Forslag til drøftelse med børn før badning: - Du må ikke bade alene uden voksne - Den voksne er altid længst ude - Du må ikke svømme hvor du ikke kan bunde - Du må ikke gå længere ud end den voksnes anvisninger - Du skal have en svømmemakker - Du må ikke råde om hjælp for sjov. 16-08-2010 5
Bilag 1 Den fulde tekst Bekendtgørelse om uddannelse af svømmelærere (Svømmelærerprøven) I medfør af 2, stk. 3, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 10. juli 1997, og af 2, stk. 8, og 18, stk. 2, i lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., som senest ændret ved lov nr. 486 af 31. maj 2000 og 491 af 31. maj 2000, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens formål og struktur. 1. Uddannelsens formål er, at den studerende tilegner sig alsidige forudsætninger for at begrunde og anvende svømning i forskellige pædagogiske sammenhænge. Den studerende skal tilegne sig faglig og pædagogisk indsigt samt praktiske færdigheder i de studieområder, der er angivet i 4. 2. Svømmelæreruddannelsen udbydes af lærerseminarierne som frivillig undervisning for lærerstuderende i henhold til bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen. Stk. 2. Svømmelæreruddannelsen kan desuden udbydes for andre uddannelsessøgende end lærerstuderende i henhold til lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. af lærerseminarierne og af andre institutioner, der er godkendt hertil af Undervisningsministeriet. 3. Uddannelsen har et omfang på 0,1 studenterårsværk, svarende til 6 points i European Credit Transfer System (ECTSpoint), heraf ¼ praktik med børneundervisning. Dette lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Stk. 2. Institutionen kan fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. Stk. 3. Der er for lærerstuderende mødepligt til uddannelsen, som den tilrettelægges af seminariet efter denne bekendtgørelse, jf. 2, stk. 1, og 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold. 4. I uddannelsen indgår følgende studieområder: 1) Basis: Tilegnelse af basale generelle erfaringer med og forståelse af principper for bevægelse i vand. Tilvænningsøvelser, lege med og uden redskaber, boldaktiviteter, udspring og ekspressive aktiviteter. 2) Svømmearter: Crawl, rygcrawl, brystsvømning, butterfly, høj og lav rygsvømning, herunder starter og vendinger. 3) Teori: Idrætspædagogiske og didaktiske emner vedrørende aktiviteter i vand, herunder kendskab til funktionshæmmedes muligheder i vand. Fysiologiske, biomekaniske og træningsmæssige forhold. 4) Sikkerhed: Teoretisk kendskab til og praktisk færdighed i livredning, selvredning og forskellige bjærgeformer. Faremomenter i forbindelse med vandaktiviteter, f.eks. dykning, undervandssvømning og udspring. Kendskab til regler og forskrifter på området. Kapitel 3 16-08-2010 6
Bedømmelse 5. Den studerendes undervisningsfærdighed bedømmes af læreren på grundlag af arbejdet i praktikundervisningen og en i forbindelse hermed udarbejdet skriftlig opgave, dog medvirker en intern censor ved bedømmelsen af opgaven. Der gives bedømmelsen Bestået / Ikke bestået. Stk. 2. Der afholdes desuden en intern prøve i praktiske færdigheder. De enkelte dele af prøven aflægges normalt inden for ét semester. Ved bedømmelsen lægges vægt på, at den studerende har god forevisningsfærdighed. Stk. 3. Prøven i praktiske færdigheder efter stk. 2 omfatter følgende: 1) Distancesvømning: 1000 m fri svømning uden pause på max. 30 min. 2) 100 m crawl, 100 m rygcrawl, 100 m brystsvømning, 25 m butterfly, 50 m lav og 50 m høj rygsvømning. Der vises startspring og vendinger i relation til de enkelte svømmearter. 3) I spring fra vippe vises stående hovedspring, hovedspring med tilløb samt 4 frie spring, herunder rotationsspring. 4) Alsidigt selvkomponeret gruppeprogram (2-4 deltagere), som indeholder udvalgte elementer fra studieområdet Basis, jf 4, nr. 1. Endvidere kan synkronsvømning, drama og andre aktiviteter inddrages. 5) Selvredningsprogram med øvelser der kan bruges på åbent vand herunder, udspring fra vippe påklædt, afklædning i vand, hvilesvømning,vandtræning og minimum 2 minutters flydning. 6) Livredning, hvor den studerende skal vise sikkerhed i a) 25 m svømning, to på hinanden følgende dykninger (mindst 3 m) fra vandtrædning efter bjærgedukke eller lignende (5 kg), som derefter bjærges 25 m. Der gives ét forsøg til hver dykning. b) Dykning fra udspring med undervandssvømning efter bjærgedukke. Dukken hentes 15 m fra udspringsstedet og bjærges tilbage hertil. c) 50 m bjærgning af forestillet bevidstløs person (max. 3 min.), hvor bjærgeren skal være påklædt. d) 25 m bjærgning af træt svømmer (min. 2 former). Undsætning af panisk svømmer. I tilknytning hertil demonstreres frigørelsesgreb. Svømmeren hjælpes/beroliges, bjærges til kant og tages fra vand til land. e) Kendskab til og praktiske færdigheder i trinvis førstehjælp til bevidstløse samt anvendelse af sikkerhedsudstyr i hal. Stk. 4. Der gives i begge prøver bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. For at bestå uddannelsen skal den studerende have opnået bedømmelsen Bestået i begge prøver. Stk. 5. Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. 6. I øvrigt gælder reglerne om klager over eksamen m.v. og om anke i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen). Stk. 2. Censorformanden for læreruddannelsen varetager censorformandens opgaver ved nedsættelse af eksamensankenævn. Kapitel 4 Andre regler 7. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. 16-08-2010 7
Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om: 1) Praktikken, jf 3, stk. 1. 2) Meritoverførsel, jf 3, stk. 2. 3) De studerendes pligt til at deltage i uddannelsen, jf 3, stk. 3. 4) Omfanget af uddannelsens studieområder, jf. 4. 5) Den skriftlige rapport, jf. 5, stk. 1. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. 8. Undervisningsministeriet kan tillade afvigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig med tilladelsen fastsættes varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. 9. Klager over en institutions afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet. Klagen indgives til institutionen, der videresender klagen til Undervisningsministeriet ledsaget af en udtalelse, som klageren har haft lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Kapitel 5 Ikrafttræden m.v. 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 475 af 26. august 1982 om uddannelse af svømmelærere på seminarier og kursus ophæves. Undervisningsministeriet, den 21. juli 2000 P.m.v. Sten Grambye fg. Styrelseschef /Kirsten Lippert 16-08-2010 8
Bilag 2 Livredderprøven - Åbent vand Øvelse 1-4 1 1. Spring i fuld påklædning fra mindst 3 meters højde. 2. Afklædning i vandet. 3. 1000 meter fri svømning, heraf mindst 100 meter sammenhængende fri rygsvømning. 4. Vandtrædning og/eller flydning i 4 minutter. Vandtrædningen/flydningen foretages i umiddelbar forlængelse af de 1000 meter fri svømning. Maksimaltid for øvelserne 1-4 er 40 minutter og skal udføres i sammenhæng, uden unødige pauser. Øvelse 5-8 5 5. 300 meter fri svømning. Maksimaltid 10 minutter. 6. Dykning fra vandtrædning efter bjærgedukke udlagt på mindst 3 meters dybde - dog altid bassinets største dybde - derefter 50 meter bjærgning af dukken. Maksimaltid 2 min. 30 sek. 7. 50 meter bjærgning af forestillet bevidstløst menneske. Maksimaltid 3 minutter. Mediet skal være påklædt. 8. Tre forskellige undsætninger hvori frigørelse indgår i de to. Undsætningen afsluttes med "sikker aflevering" ved kant. Ved 3. aflevering skal mediet hales op af bassinet og gøres klar til trinvis førstehjælp afsluttet med aflåst sideleje. De skal anvendes opdriftsmiddel i en af undsætningerne. Øvelse 9-10 9 9. Mundtlig overhøring eller skriftlig prøve i livredningsteorier. 10.Trinvis førstehjælp forklares og demonstreres på dukke/fantom. 16-08-2010 9
Bilag 2 Bassinlivredderprøven - knytter sig til det sted hvor undervisningen foregår Kursusindhold Ulykkesdisponering Redningskæden Hjerte-Lunge-Redning (HLR) Genoplivningsudstyr, ilt, defibrillator Psykologi og ulykkesledelse Svømmehallens farlige områder Svømmehallens sikkerhedsplan Drukneulykker Livstruende blødninger Chok og chokforebyggelse Saunaulykker Faldulykker Fremmedlegemer i luftvejene Epilepsi, sukkersyge Smitterisiko Anatomi Frigørelsesgreb, Bjærgeteknikker Dykketeknikker Ophalingsteknikker Nødflytning Situationsøvelser Aflæggelse af autoriseret bassinprøve fra Dansk Svømmeunion Prøvens indhold 1. Prøvetager skal kunne redegøre for svømmehallens alarmeringsplan og farlige områder 2. Udspring efterfulgt af 50 m svømning. Maksimal tid 1½ min. 3. To på hinanden følgende dykninger fra vandtrædning til dukke på bassinbund 4. Undsætning af panisk svømmer, efterfulgt af 10 meter bjærgning og afsluttende med sikker aflevering ved kant. 5. Ny variant af undsætning af panisk svømmer efterfulgt af 25 m bjærgning af roligt medie, sikker aflevering og ophaling med hjælper. 6. Udspring fra bassinkant og 10 meters dykning efter bjærgedukke på dybeste sted, optagning af medie og klargøring til genoplivning. 16-08-2010 10
7. Teoretisk / praktisk prøve, hvor prøvetager blandt andet demonstrerer Hjerte- Lunge-Redning på to forskellige aldersgrupper. Pensum til den teoretiske prøve er den seneste udgave af Dansk Røde Kors instruktionsbog samt "Instruktionsbog i Livredning". Øvelserne 2-6 udføres påklædt, i sammenhæng og uden unødvendige pauser. Påklædning er den, prøvetager anvender i svømmehallen dog minimum t-shirt. 16-08-2010 11
Bilag 2 Uddrag af BEK nr. 38 om Folkeskolens tilsyn med elever i skoletiden. 4. Hvor undervisningen er henlagt til lokaliteter uden for skolen, skal der, når forholdene kræver det, etableres fornødent tilsyn med elevernes færden mellem de pågældende undervisningssteder. Tilsynspligten omfatter tillige en eventuel fælles befordring til og fra arrangementer, som skolen forestår. 7. Omfatter undervisningen i idræt også svømning, skal den lærer, der forestår undervisningen, have kvalifikationer svarende til uddannelsen til svømmelærer. Ad 7 Det er skolelederens vurdering om en medarbejder, som ikke er svømmelæreruddannet eller har livredderprøve, besidder tilstrækkelige kvalifikationer til at varetage undervisningen i svømning. I det tilfælde kan undervisningen gennemføres på skolelederens ansvar. 9. Tilsynet omfatter elevernes deltagelse i ekskursioner, virksomhedsbesøg, idrætsarrangementer, badning og lignende, der arrangeres eller formidles af skolen. Tilsynet omfatter endvidere lejrskoleophold og skolerejser, der indgår i skolens virksomhed, eller hvor skolen er arrangør. Skærpet opmærksomhed ved større idrætsarrangementer hvor der skal føres tilsyn med såvel aktive elever som tilskuere eller hvor reren har dommeropgaver. 11. Badning under ekskursioner, lejrskoler, hytteture eller lignende må alene finde sted, hvis det kan foregå under betryggende forhold. 16-08-2010 12
Arbejdsgruppen anbefaler, at der stilles krav til skoler/sfo at sikre at alle medarbejdere, der står for svømmeundervisningen eller andre vandaktiviteter hvert år aflægger livredderprøve/bassinprøven incl. svømmelærere m/ svømmelærereksamen. Den obligatoriske prøve kan aflægges uden forudgående undervisning. Prøverne kan aflægges med forudgående kort genopfriskningskursus (20 lektioner) Prøven aflægges 1 2 mdr senere. At der gives mulighed for at deltage i efteruddannelsesforløb (svømmelærereksamen, VIA) 16-08-2010 13