årsberetning 2013 I Lokale og Anlægsfonden

årsberetning 2013 I Lokale og Anlægsfonden

I FORMANDENS FORORD I Land mit visionen 2013 med hæder, ros og mod Wenn die Dänen kommen, gibt es immer etwas neues. Den tyske overskrift og indledningscitatet stammer fra det østrigske institut for skole- og idrætsbyggerier. Instituttets reaktion kommer efter at have hørt tre oplæg om Lokale og Anlægsfondens projekter på en stor international konference i Køln i efteråret 2013. Det er et fagligt skulderklap at få at vide, at man kommer fra et land med visioner, men glæden over den østrigske ros er størst på grund af artiklens slutning: Det er beundringsværdigt, at disse projekter ikke opgives på idéstadiet, men at man i stedet udviser det nødvendige mod og fremskaffer det finansielle grundlag til at eksperimentere. Dette gør det muligt i det videre forløb at fortsætte udviklingen og forbedre kvaliteten af nye idrætsanlæg til stor glæde for store dele af befolkningen. Det er en ros, som Lokale og Anlægsfonden i den grad kan dele med alle vores samarbejdsparter. Hvis ikke lokale ildsjæle, foreninger, arkitekter og kommuner med flere havde udvist mod til at eksperimentere, ville ingen visioner og projekter være realiserede. kvalificering og økonomiske tilskud. Men det er de lokale kræfter, der går forrest, og som kommer til at stå på mål for projektet, når det er bygget og skal fungere i hverdagen. De udvalgte projekter i Årsberetning 2013 kan forhåbentlig overbevise om, at der foregår mange frugtbare samarbejder rundt om i landet. Da Årets Byggeri 2013 skulle kåres, var dommerkomitéen bag den prestigefyldte pris i hvert fald overbevist. Foran storslåede projekter som Den Blå Planet i Kastrup og M/S Museet for søfart i Helsingør blev Børnekulturhus Ama r kåret som Årets Byggeri 2013. Børnekulturhuset er et fint eksempel på et langt og stædigt udviklingsarbejde mellem Fonden og dedikerede folk på alle niveauer. Ifølge dommerkomitéen er det resulteret i en klar succes: Huset har alt, man kunne ønske for et børnehus. Der er nye vinkler, sammensætninger af rum og en udfordrende form, der passer ind i miljøet. Vi er glade for, at hæderen tager udgangspunkt i det, som er vigtigst for os - nemlig brugerne. Årsberetning 2013 præsenterer projekter, som vi har modet til at påstå vil være til stor glæde for brugerne i fremtiden. 2 Det kan kræve vilje og overtalelsesevner at overbevise evt. skeptikere i lokalsamfundet om, at man ikke bare skal have mere af det, som allerede findes, men i stedet skal forsøge sig med noget helt nyt. I Fonden kan vi hjælpe med inspiration, God læselyst. Mette Touborg Formand, Lokale og Anlægsfonden

I INDHOLD I Arkitektur og kultur i børnehøjde... 04 Maltfabrik omdannes til kulturhus i Ebeltoft... 08 Et torv til musik, dans, teater, gøgl og billedkunst... 10 At svæve i Svendborg... 12 Landets første Community House... 16 Løb på vandet i Københavns Havn... 20 Nyt lys i lukkede skoler... 22 Delfiner i svævebaner og trætoppe... 26 Puljeprojekter... 28 Fonden i tal... 29 Viden om og vejen rundt... 30 Bestyrelsens beretning... 32 Bevillinger fra Fonden... 34 Bevillinger fra Puljen... 35 Rådgivningssager... 39 Regnskab... 40 Bestyrelsen... 43 Sekretariat... Bagsiden 3

Børnekulturhus Ama r Pris 32,8 mio. kr. Fondens støtte 9 mio. kr. Areal 1.084 m² Arkitekt Dorte Mandrup Arkitekter Bygherre Københavns Kommune Region Hovedstaden 4

Arkitektur og kultur i børnehøjde Tema I Ama r Børnekulturhus i København er landet første kulturhus til børn, der er tegnet og opført til formålet. Efter en omfattende udviklings proces med deltagelse af børnene selv, kunne børnekulturhuset slå dørene op til en bygning med mange varierede og inspirerende rum. Ama r Børnekulturhus er seneste resultat af en udvikling, der blev indledt af Lokale og Anlægsfonden i 2001 med indsatsområdet Arkitektur i børnehøjde. Udgangspunktet var at lade voksne arkitekter, designere og pædagoger mødes med børn og sammen udvikle løsninger, der kunne skabe arkitektur, der er egnet til børns udfoldelser, kreativitet og behov. Der blev skabt en række idéer, som siden blev inddraget i Fondens og Dorte Mandrup Arkitekters samarbejde i omdannelsen af dele af et lukket skolekompleks i Kolding til børnekulturhus. Dorte Mandrup Arkitekter fik også opgaven med at tegne det første børnekulturhus i landet, der er skabt til formålet og opført helt fra grunden. Ved at spørge børnene og inddrage dem i arkitekternes udvikling af huset fik Dorte Mandrup Arkitekter meget konkret inspiration. Hvor voksne tænker meget praktisk, der er børn frie til at tænke i store oplevelser og fantastiske løsninger, og det fik stor indflydelse på indholdet af Ama r Børnekulturhus. I Utraditionel udformning og bygningsgeometri I Huset har fået en utraditionel udformning og bygningsgeometri, som giver børn lyst til at gå på opdagelse. Børnekulturhuset rummer et flow mellem mange slags rum i forskellige størrelser. Det var et klart ønske fra børnene, der medvirkede i udviklingen af projektet, at der skulle være små rum, hvor de kunne være lidt i fred og snakke sammen med deres bedste ven eller veninde. Der er visuel sammenhæng mellem rummene også igennem etagerne hvilket knytter husets rum sammen på en helt særlig måde. En skrå klatrevæg fuldender indtrykket af et hus, hvor mange ting er vendt lidt op og ned for børnenes skyld. 5

6

Rent funktionelt rummer Ama r Børnekulturhus en teater- og aktivitetssal og værksteder til musik og billedkunst. Huset blev fra starten en stor succes med populære aktiviteter for daginstitutioner, skoler og fritidsbrugere med både faste hold og åbne værksteder, hvor alle kan komme forbi og være med. Underviserne er både faste og løst tilknyttede kunstnere. I Set udefra vender huset også verden lidt på hovedet I Det er ikke kun indvendigt, at børnekulturhuset på Amager udfordrer sanserne og den voksne hjernes lidt fastlåste tankegang. Set udefra vender huset også verden lidt på hovedet. Taget og facaderne er udformet, så det er svært at definere helt præcist, hvad der er op og ned på huset, og hvor det starter og slutter. En lang række ovenlysvinduer trækker samtidig naturligt lys ind i bygningen og tilføjer huset et særligt udtryk, når man ser på det fra en af de omgivende bygninger. Ama r Børnekulturhus har vakt interesse over hele København, men det må ikke glemmes, at børnekulturhuset også er et vigtigt led i byfornyelsesindsatsen for Øresundsvejkvarteret, hvor nye og gode faciliteter til kunst og kultur har været en afgørende faktor. I Priser for den særlige arkitektur I Allerede i sit første leveår har huset modtaget priser for den særlige arkitektur. Københavns Kommune har siden 1902 præmieret gode og smukke bygninger og bymiljøer. Kun få måneder efter åbningen valgte kommunen Ama r Børnekulturhus som en af de seks bygninger, der skulle præmieres i 2013. Måske endnu mere imponerende blev børnekulturhuset tildelt præmien for bedste byggeri i Den Åbne Kategori, da Magasinet Byggeris priser blev uddelt sidste år. Mere imponerende fordi den åbne kategori også rummede Den Blå Planet det nye nationalakvarium og prestigebyggeri til 630 mio. kr. 7

Maltfabrik omdannes til kulturhus På en bakke i udkanten af Ebeltoft troner den røde borglignende tidligere maltfabrik, som lokale kræfter i et par år har arbejdet hårdt på at omdanne til et førsteklasses kulturhus. Allerede før omdannelsen er maltfabrikken åbnet for en række kulturelle begivenheder som fx, da Danmarks Radios Big Band besøgte stedet til en koncert med den amerikanske jazzstjerne Patti Austin. Maltfabrikken blev netop valgt til koncerten, fordi bandet ønskede at optræde i rå og spændende omgivelser. Bevillingen fra Lokale og Anlægsfonden er givet som et forhåndstilsagn, der afventer en endelig godkendelse efter, at der er gennemført en arkitektkonkurrence med bud på, hvordan det store industriområde kan ændres til et af landets mest unikke kultursteder. i Ebeltoft Bevilget projekt I Omdannelsen af Ebeltofts tidligere maltfabrik fra 1861 til nyt kulturhus af internationalt format har fået en forhåndsbevilling på 5 mio. kr. I Scene, øvelokaler, mikrobryggeri og kreative erhverv I I dag består S.B. Lundbergs gamle maltfabrik af fire bygninger og to udearealer. Det er dette område, arkitekterne i den kommende konkurrence skal lade sig udfordre af. Hovedbygningen er et fem etager højt pakhus på 1.400 m². Hovedbygningen er den ældste del af det gamle fabriksområde. Planen er, at hovedbygningen i fremtiden skal rumme tekstildesignerhverv, mødefaciliteter for alle brugerne af maltfabrikken, udstillingsrum og plads til forskellige skiftende events. 8

Den Ny Maltfabrik i Ebeltoft Spiresalen fra 1985 er på 1.200 m² og forventes revet ned til fordel for etableringen af en helt ny bygning, der skal huse et moderne bibliotek og lokalmuseum, som skal drives af Syddjurs Kommune. Pris 78 mio. kr. Fondens støtte 5 mio. kr. Areal 5.000 m² Arkitekt Ikke besluttet endnu Bygherre D.E.F. Den Ny Maltfabrik Region Midtjylland I Spireloftet, opført i 1952 som en fire etager høj bygning på 520 m², bliver der plads til kreative virksomheder og forskellige depoter. Maltlageret blev opført i 1946 og er på 1.200 m² fordelt på tre etager. Det er her, at selve kulturhuset skal placeres med rum til scene, øvelokaler, værksteder, café og mikrobryggeri. I Udendørs kulturaktiviteter og uformelle opholdssteder I Udearealerne består af en stor plads på 800 m², der vender ned mod strandvejen i Ebeltoft, og flere mindre gårdrum mellem de fire bygninger og ud mod byens gågade. Den store plads skal skabe sammenhæng med havneområdet, og de mindre gårdrum skal indrettes til udendørs kulturaktiviteter og som uformelle opholdssteder. Planerne for Spireloftet ligger ganske fast, mens planerne for resten af komplekset og sammenhængene mellem udearealerne kan blive ændrede i forhold til de arkitektoniske bud, der dukker op i forbindelse med den kommende arkitektkonkurrence. 9

Et torv til musik, da og billedkunst Lokale og Anlægsfonden har i flere år arbejdet på at udvikle et eksempel på et kulturtorv, der kan give udendørs plads til en række forskellige kunstarter og udtryksformer. Siden 2011 har Fonden sammen med Varde Kommune udviklet og tilpasset idéen om et kulturtorv, så den kan blive en del af moderniseringen af den gamle Stålværks- og Trådspinderigrund i Varde. I 2013 blev der givet bevilling til projektet, der kan vise andre bygherrer, hvordan mange forskellige aktiviteter og oplevelser inden for kunst og kultur kan samles omkring et kulturtorv. På den 17.000 m² store grund ligger der en række industribygninger, som i flere år har været et tilholdssted for byens kreative miljø, der nu får endnu bedre rammer at udfolde sig i. Både indendørs og udendørs. Det gælder blandt andre en musikskole, billedskole, et ungehus, en teatergruppe, en kulturscene, Artillerimuseet og forskellige idrætsforeninger. 10 Kulturtorvets indhold er skabt som en del af det omfattende workshopforløb, som Varde Kommune har afholdt sammen

ns, teater, gøgl Tema I Kulturtorvet på Stålværks- og Trådspinderigrunden i Varde bliver det nye udendørs samlingssted for en række kulturelle aktiviteter og oplevelser. med eksisterende og kommende kulturbrugere i bygningerne på Stålværks- og Trådspinderigrunden. Kulturtorv i Varde Pris 13 mio. kr. Fondens støtte 3 mio. kr. Areal 17.000 km² Arkitekt LIW planning Bygherre Varde Kommune Region Syddanmark I Holdepunkt for kreative grupper og foreninger I Varde Kommunes nye kulturelle centrum og samlingssted bliver både det faste holdepunkt for kreative grupper og foreninger samt et sted at søge hen for byens borgere og turister, når de ønsker uventede og overraskende oplevelser i et enestående kulturmiljø, der samtidig rummer musik, dans, teater, litteratur, gøgl, kunsthåndværk og billedkunst. På områdets udeareal vil der komme dansepladser, små scener, kunstværksteder, udendørs udstillinger af kunst, skatefaciliteter og filmprojektioner på bygningernes vægge. Der indrettes et "lydeksperimentarium" med forskellige overflader og materialer, som kan aktiveres ved bevægelse. Der etableres et overdækket uderum med værkstedsfunktioner og plads til optræden eller foredrag. Hele området bindes sammen af en asfaltsti, der bliver lagt ud som en løber mellem de forskellige aktivitets- og udtryksmuligheder i området. 11

At svæve i Svendborg 12 Indviet projekt I Der er en stærk og levende gymnastikkultur i Svendborg. Opførelsen af SG Huset har givet rå og fleksible rammer til dem, der elsker kunsten at svæve. Om det er henad dansegulvet, legende i hævede motoriklandskaber eller i luften med rotationer. Kunsten at svæve var titlen på en artikel af idrætsprofessor Else Trangbæk, som handlede om interne stridigheder i gymnastikken. Skulle det være leg eller videnskabelige legemsøvelser? I dag arbejdes der med et bredt gymnastikbegreb, som både har motion, spring og leg for øje. Især har man i de senere år fået øjnene op for, at rummet og ikke kun redskaberne kan give motoriske udfordringer og glæde ved leg, der ikke er voksenstyret. Kommercielle legelande har vi set gennem mange år. Nu er der med det brede gymnastikbegreb kommet gang i kvalitative arkitektoniske løsninger, som kombinerer motorik- og legemuligheder med rammer for spring, der kræver tilløb, længde, spring- og pommes frites -grav. Fonden har tidligere støttet flere gymnastikhaller. To af de mest markante er Gymnastik- og Motorikhallen i Aarhus og Gyngemosehallen i Gladsaxe. I Aarhus har man udstyret hallen med møbler, redskaber og installationer, som gør, at rummet nærmest leger med en, når man træder ind i det. Her skal redskaberne ikke hentes ud, for de er der allerede. I Gladsaxe har man rendyrket halgulvet, så det passer helt til gymnastikkens forskellige elementer og behov. Her er det fladen, der er det afgørende, men den afgrænses samtidig af mindre huse, der forbindes via gangbroer og giver forskellige rumligheder. I Viser en tredje vej I SG Huset i Svendborg viser en tredje vej. Her har man gået fleksibelt til værks. I den ene af de tre centrale haller, kaldet Dynamikken, har man arbejdet med både springgrave, indstillelig og fleksible springbrætter og fjedrende gymnastikgulv. Op ad dette kan hæves et depot- og redskabsrum, som tillige kan bruges til væg for håndstandsøvelser med videre. Et nyskabende

13

14

element, som kan inspirere til kreative løsninger på gymnastikkens evindelige problem med opbevaring og fremtagning af redskaber. I den ene ende af hallen har man fint udnyttet loftshøjden og de vertikale muligheder ved at indrette et motorikområde, hvor de mindre børn kan boltre og udfolde sig. Og glide ned ad brandrør, så man lynhurtigt er nede i Dynamikken. Fra Dynamikken kan der etableres adgang til Hallen via to store porte, der kan hæves og sænkes. Dermed gives der mulighed for ekstra tilløb og større volumen ved mange deltagere. Hallen viser også stor fleksibilitet med mulighed for fuld boldbane, men også opdeling, så der gives rum til ekstra gymnastikgulv. Gangbroer giver adgang til alle haller også den tredje, kaldet Centret, som er en mere klassisk springhal med springbaner, springgrave og stortrampoliner. Broerne forbinder også de tre sale, som kan bruges til dans og rytmisk gymnastik. Et fitnessrum er der også blevet plads til. Endvidere har man fået et fleksibelt klublokale, så folk kan mødes og lande, efter man har svævet rundt i bygningens mange rum. hårde måde. Således skabes der dynamik og samklang i og omkring det nye hus. Og her forlader vi det igen. Opløftet over entusiasmen og de mange nye muligheder for gymnaster og andet godtfolk fra Svendborg, der elsker kunsten at svæve. Og det er der mange, der gør. Medlemstallet lå på 1.360 i sidste sæson. Efter ibrugtagningen af de nye faciliteter har Svendborg Gymnastikforening rundet de 2.000 medlemmer. Stigningen skyldes primært tilstrømning af børn og unge. En af begrundelserne for medlemstilgangen er et nyt initiativ, hvor Svendborg Gymnastikforening har arbejdet med nye måder at tilbyde aktiviteter på, inspireret af Gymnastik- og Motorikhallen i Aarhus. SG Open Gym er fem timer, hvor huset åbnes for alle, og hvor familier kommer og hygger sig sammen. Man kan anvende alle faciliteter, og mange familier tager en aktiv udflugt sammen. De sidste søndage i årets start har der været ca. 400 mennesker til SG Open Gym. I Til glæde for dem, der gerne vil svæve og lande på den hårde måde I De mange, nye kvadratmetre er føjet til en eksisterende hal og svømmehal. Tilbygningen skaber et nyt, indendørs ankomstområde, hvor brugerne kan fordele sig til de mange tilbud i SG Huset. Hvis de da ikke lige tager en snak i caféområdet, eller en tur på bouldervæggen, som der også er blevet plads til i det nye rum. Men tilbygningen skaber også et nyt ankomstområde udenfor. Her har man installeret forskellige skater- og parkourelementer til glæde for dem, der gerne vil svæve og lande på den SG Huset Pris 53 mio. kr. Fondens støtte 8 mio. kr. Areal 4.150 m 2 Arkitekt C&W Arkitekter Bygherre SG Hallen Region Syddanmark 15

Landets første Community House Indviet projekt I I Canada og USA er et Community House et ganske alminde ligt begreb. Faciliteten rummer idræt, kultur, undervisning og er også et mødested for alle i et lokalområde. Landets første udgave af denne facilitet er opført i Isenvad i Ikast-Brande Kommune. Community House kan oversættes til at være et fælleshus for et mindre lokalområde. Det kan ligge både i storbyen og landsbyen. Formålet er ganske enkelt at samle en lang række af lokalområdets aktiviteter i samme bygning, der dermed altid bliver et livligt sted at søge hen. Lokale og Anlægsfonden begyndte for seks år siden at interesse sig for denne type facilitet, der ikke helt ligner noget andet, vi kender herhjemme. Da borgerne i Isenvad samtidig henvendte sig til Fonden for at få rådgivning til udviklingen af en multihal, kiggede Fonden en ekstra gang på mulighederne i den lille by. Her var det nemlig oplagt at gøre noget andet end bare at opføre endnu en multihal, som det kendes fra så mange steder. Multihaller kan være fine løsninger for små byer, men mulighederne i Isenvad var til noget mere og ikke mindst mere anderledes. Isenvad. Det endte med et samarbejde, hvor de canadiske idéer i starten rystede dem, der troede, at de arbejdede på at få bygget en multihal ved siden af skolen. I stedet blev de præsenteret for tanken om at placere et Community House midt i skolegården, hvor man ellers ikke skulle tro, at der var særlig meget plads. Men der er akkurat plads til to bygninger forbundet af en overdækket passage. I alt et areal på 1.210 m². Efter den stærke og overraskende inspiration fra Canada blev det overladt til de danske arkitekter fra Aarstiderne at gøre projektet færdigt sammen med Isenvad-gruppen. Sidstnævnte så hurtigt mulighederne i projektet og lod en imponerende arbejdsiver erstatte den første forbeholdenhed. Der blev lokalt indsamlet mere end en million kr. til projektet og lagt næsten uendeligt mange timers frivillig indsats i at få planlagt, finansieret og bygget det, der i dag er døbt Sentrum i Isenvad. 16 I Et Community House midt i skolegården I Fonden skabte kontakt mellem den berømte canadiske arkitektvirksomhed Patkau Architects og I den ene del af byggeriet finder man den centrale sal til idræt, bevægelse og kultur. Salen er bygget i direkte forlængelse af skolens gymnastiksal. Der er

17

18

derudover etableret fitnessrum og et lokale til unge. Fra salen er der adgang til et nyt udendørs fællesareal for alle borgere i byen. I den anden bygning finder man aktivitetsrum, multirum og fælleszone, hvor alle indbyggere i Isenvad kan mødes. I denne del af multihuset er der også blevet taget særlige hensyn til skolefritidsordningens og spejdernes behov. I En stor succes fra første færd I Sentrum åbnede i august sidste år og blev en stor succes fra første færd. Hvor skeptikerne engang rystede på hovedet af idéen med at placere et fælleshus midt i skolegården i stedet for at bygge en almindelig multihal ved siden af skolen, så betegner mange af de lokale i dag det påfund som genialt. Hele byens fællesliv er samlet i Sentrum fra morgen til aften. Der er undervisning, børnepasning, plads til unge, voksne og ældre, udøvende kultur, forskellige slags idræt og meget mere. Det er også blevet det naturlige sted, hvor byfester og andre store særlige begivenheder for hele Isenvad skal afvikles. Så skulle man tro, at de frivillige i Isenvad ville spare lidt på kræfterne, læne sig tilbage og klappe hinanden på ryggen og sige godt gået. Det har de nok også gjort. Et kort øjeblik. For nu er de allerede i gang med at planlægge, hvordan udearealerne omkring Sentrum kan forbedres, og kælderarealer indrettes med værksted og kantine. Isenvad Sentrum Pris 25 mio. kr. Fondens støtte 5 mio. kr. Areal 1.210 m² Arkitekt Patkau Architects/ Aarstiderne Arkitekter Bygherre DSI Isenvad Multihus Region Midtjylland 19

Løb på vandet i Københavns Havn Indviet projekt I Kalvebod Bølge er det nye hit blandt mange populære tiltag i Københavns Havn. På bølgen er det muligt at løbe helt nede ved vandoverfladen, dyrke kajakpolo eller slappe af og kigge på de andre. 20 På 284 stolper ude i vandet balancerer den 400 meter lange havnepromenade kaldet Kalvebod Bølge, som er hovedstadens nye aktivitetsattraktion i det, der engang var et kedeligt industrielt område. I dag er Københavns Havn i høj grad blevet et rekreativt udflugtsmål. En udvikling, der blev sat i gang for mere end 10 år siden med etableringen af Kalvebod Bølges genbo det prisvindende havnebad på Islands Brygge, der er tegnet af Bjarke Ingels og Julien De Smedt og opført med støtte fra Lokale og Anlægsfonden. Fonden har også medvirket i udviklingen af Kalvebod Bølge, hvor det er muligt at dyrke kajakpolo i bassiner placeret kun en kilometer fra Rådhuspladsen. Inden længe kan man også muntre sig på en kajakrutsjebane, der dog af sikkerhedshensyn skal have justeret udformningen lidt. For de mange løbere langs havnefronten er det også en frisk ny oplevelse at kunne benytte træbølgen helt nede ved vandspejlet og de farverige træningsredskaber. Endelig bliver det nok svært at forhindre overophedede københavnere i at springe i vandet fra bølgen på varme sommerdage, hvilket allerede blev tydeligt ved åbningen under sidste års meget varme sensommer. I Placeret på den kedelige vestlige side af havnen I Promenaden er placeret på den kedelige vestlige side af havnen langs Kalvebod Brygge. Mange af de folkelige aktiviteter foregår på modsatte bred langs Islands Brygge, men med Kalvebod Bølge er der også kommet liv på den side af havnen, der ligger tættest på Københavns Centrum og det, de lokale byplanlæggere betegner som Metropolzonen. Julien De Smedt har med sin arkitektvirksomhed JDS Architects igen været involveret i at gøre Københavns Havn sjovere. Det er sket i samarbejde med Urban Agency (tidligere kendt som KLAR Arkitekter). Den vestlige side af havnen har længe haft det problem i forhold til at være et rekreativt samlingssted, at den i sene eftermiddags- og aftentimer ligger i skygge af de store bygninger langs havnefronten. Det problem løste arkitekterne ved ganske enkelt at skabe et byggeri, der bevæger sig helt ud i og på vandet, hvor solen kan nå ned over bygningerne. Det gav også inspirationen til at tegne promenaden som en bølge, hvor alle promenadens flader kan udnyttes til aktiviteter. På den måde er Kalvebod Bølge blevet et enestående bud på, hvordan der kan skabes mere liv og aktivitet i tidligere industrielle havneområder.

Kalvebod Bølge Pris 34 mio. kr. Fondens støtte 3 mio. kr. Areal 6.000 m² Bygherre Københavns Kommune Arkitekter JDS Architects og Urban Agency Region Hovedstaden 21

Nyt lys i lukkede skoler Bevilgede projekter I Der skal stadig være lys i den gamle skole om aftenen er et udtryk, der ofte er hørt i forbindelse med de seneste års mange skolelukninger. Lokalpolitikerne har været klar over, at lukkede skolebygninger også kan betyde hjemløshed for de foreninger og grupper, der hidtil har brugt skolen i fritiden. Derfor har de udstedt løfter om fortsat liv i den gamle skole. 22 Det er selvfølgelig fint, hvis lokalsamfundet stadig kan komme på den lukkede skole. Men i fritidslivet anno 2014 er der ikke meget kvalitet i at have et gammelt, nedslidt klasselokale som ramme for aktiviteterne. Det er kun lidt bedre end ingenting. Til gengæld vil der med relativt små, men gennemtænkte investeringer kunne skabes et moderne samlingspunkt for både nuværende og nye aktiviteter i lokalsamfundet. Men er ingen grund til, at sådan en forandringsproces skal begynde fra bar bund, hvis der kan hentes erfaringer og inspiration fra en række eksempelprojekter rundt om i Danmark. Det var baggrunden for, at Lokale og Anlægsfonden sidste år bevilgede i alt 10 mio. kr. til, at tre lukkede landsbyskoler kunne omdannes til lokale idræts-, kultur- og fritidshuse. Gennem 2013 er der udarbejdet forslag for i alt fem skoler via workshops og et tæt samarbejde mellem lokalsamfundene og arkitekter. Som planlagt blev der på grundlag af planerne udvalgt tre af de fem projekter, som får støtte til ombygningen. De tre forhenværende skoler vil, når de står færdige, forhåbentlig inden for det næste år, tilsammen byde på både aktiviteter og arkitektoniske løsninger, der kan fungere som inspiration for de mange andre landsbyer og kommuner, som også står med tomme skolebygninger.

I Nr. Vium Skole I Den gamle folkeskole i Nr. Vium Sogn ligger i et ingenmandsland mellem sognets landsbyer, men har alligevel altid været samlingssted for de 800 borgere i oplandet. Da den blev lukket i 2010, besluttede en række lokale ildsjæle at skabe et nyt samlingssted. Det førte til et projekt med en multisal til idræt og kultur, en motoriksal, bibliotek, dagligstue, køkken, værksteder, væresteder samt udendørs legeplads, grillplads og parkouranlæg. Samtidig bliver Nr. Viums Børnehave og SFO lejere i ombyggede lokaler på skolen og sikrer dermed masser af liv også i dagtimerne. Projektgruppen har haft modet til omfattende forandringer. Ved omdannelsen til Nr. Vium Sport- og Kulturcenter reduceres byggeriet fra 2.053 m² til 1.374 m². Der skal fjernes etageadskillelse mellem en række klasselokaler og gangarealer, så det bliver muligt at etablere en multisal, og for at få mere plads til en motoriksal nedrives det gamle beboerhus og den tidligere lærerbolig. Skolegården får en facilitet til crossfit (en særlig styrke- og konditionstræning) i den tidligere garage, cykelskurerne bliver til udeværksteder for cykler, knallerter og motorcykler, og legepladsen udstyres med grillpladser. Landsbyen i skolen i Nr. Vium Sogn Pris 8 mio. kr. Fondens støtte 3 mio. kr. Areal 1.374 m² Arkitekt Erik Brandt Dam Arkitekter, Cornelius+Vöge og Midtconsult Bygherre Nr. Vium Sport- og Kulturcenter Region Midtjylland 23

I Karby Skole I Karby Skole på Mors blev lukket i 2012 efter en fortid som både folke- og friskole. Med omdannelsen til Karby Multihus bliver skolen den nye ramme for landsbyens 500 indbyggere om både idræt og kultur. Men den unikke placering nær fjord og strandenge gør det også naturligt at udvikle projektet til et samlingssted for de mange aktive friluftsmennesker i området. Ved skolen opføres flere markante, kegleformede opholds- og aktivitetsrum, der vil kunne ses på afstand. En af keglerne indrettes som saunahytte. Indvendigt får bygningen et opholdsområde med cafémiljø og IT-arbejdspladser, et stort køkken til madlavningskurser og et festlokale. Dertil kommer en kultur- og bibliotekszone samt en aktivitetssal. Endelig får den gamle skole et lille vandrerhjem. Karby Multihus Pris 7,75 mio. kr. Fondens støtte 3 mio. kr. Areal 1.038 m² Arkitekt BSAA Arkitekter og BSAA Urban Lab Bygherre Karby og Omegns Borgerforening Region Nordjylland Gymnastiksalen bliver omdannet til et overdækket uderum med rygeovn og udekøkken og kan også benyttes i forbindelse med forskellige friluftsaktiviteter. Skolegården udstyres bl.a. med streetbasket, cykelbane og klatremøbler. På de grønne arealer bag skolen kommer der køkkenhave, crossfit-faciliteter og en naturlegeplads. 24

I Vester Hæsinge Skole I Da kommunen i efteråret 2010 besluttede at lukke Vester Hæsinge Skole, var der omgående lokal interesse i at fastholde skolebygningen som et aktivitetssted under navnet X-Huset. Men indretningen var på ingen måde ideel for de foreninger, der alligevel begyndte at bruge bygningen. Projektet har fået navnet Det Nye X-Hus, fordi et centralt X placeres som samlingspunkt mellem bygningens fire fløje. Hvor X et krydser, opføres en ny hovedindgang med en bred trappe op til første sal, hvor der kommer en glasbygning, som bliver husets mødested og landsbyens dagligstue. Den udstyres med en pejs og fire ophængte plateauer, der skaber en række forskellige rum-i-rummet. Under indgangstrappen placeres et depot, der kan rumme bokseklubbens mobile boksering, så den nemt kan flyttes ind og ud af gymnastiksalen. Det Ny X-Hus kommer derudover til at indeholde rum til aktiviteter, møder og omklædning. På første sal kommer der et køkken med caféudsalg og et bevægelsesrum på 107 m². Den gamle gymnastiksal bliver åbnet mod dagligstuen, og en del af første sal indrettes til multimedierum, og i underetagen kommer der værksted til cykler med videre. Det Nye X-Hus i Vester Hæsinge Pris 7,985 mio. kr. Fondens støtte 3 mio. kr. Areal 1.800 m² Arkitekt Mutopia Arkitekter Bygherre X-huset Region Syddanmark 25

Delfiner i svævebaner og trætoppe Bevilget projekt I Fonden har støttet et spejderprojekt med trætopklatring, 100 meter svævebane og en moderne hytte. Bag projektet står en gruppe byspejdere fra Aarhus, men faciliteterne bliver opført i Sorring Skov i Silkeborg Kommune. 26

DDS Spejdergruppen Delfinerne fra Egå/Skæring i Aarhus Kommune har i mange år ejet en nu nedslidt og næsten ubrugelig spejderhytte i Sorring Skov i Silkeborg Kommune. Spejderhytten har i mange år gjort det muligt for aarhusspejderne at komme væk fra byen og ud i naturen, men hytten er nu så slidt, at mange af medlemmerne af spejdergruppen ikke længere vil bruge den. Derfor har Delfinerne arbejdet på igen at gøre deres område i Sorring Skov attraktivt. Ikke kun for gruppens egne medlemmer, men også for andre byspejdere i Aarhus og hele lokalområdet omkring byen Sorring som fx løbere, jægere og børneinstitutioner. I Skal meget mere til et spændende udeliv end en flot spejderhytte I For mange moderne spejdere skal der meget mere til et spændende udeliv end en flot spejderhytte. Derfor tager dette projekt fat på at omdanne hele det 5.000 m² store område i Sorring Skov til et varieret aktivitetssted for spejdere, som giver de ældre spejdere bedre muligheder for at overnatte og være aktive udendørs. Mod nord bliver en gruppe høje træer udstyret med platforme og trætop-hytter i otte meters højde. Platformene og trætophytterne forbindes med hinanden og med jorden med rebstiger, tove og klatrebaner. Udover klatreaktiviteter kan trætop-hytterne bruges til gruppemøder og overnatning for seks til otte børn. Fra dette område bliver der også etableret en ikke mindre end 100 meter lang svævebane. Mod syd bliver undergrunden drænet, og der etableres en mindre dam. En yderligere bearbejdning af landskabet vil give et plant græsområde til raftebygning, samlingssted og leg. Der plantes frugttræer og buske, som med tiden vil give området forskellige farver, dufte og et rigt insekt-, padde- og dyreliv. Mod vest graves tre mindre shelters ind det stejle terræn, så åbningerne vender mod øst. Overnattende spejdere vil kunne stå tidligt op og nyde solopgangen over den nærliggende skovsø. I Hytten er der fortsat brug for I Det moderne spejderliv har, som dette projekt viser, behov for mere end en hytte. Men hytten er der fortsat brug for. Delfinernes nye hytte opføres på det eksisterende fundament fra den gamle hytte. Bygningen bliver på 111 m². Den bliver fleksibelt indrettet, så det store opholdsrum på 32 m² hurtigt kan indrettes som sovesal med køjer, der nemt kan slås ned. Hyttens overnatningsfaciliteter er mest tiltænkt de yngste spejdere. Omkring hytten kommer der en 200 m² stor terrasse med udekøkken og bålplads. Hyttens konstruktion gør dele af terrassen overdækket. Samlet set skabes der et eksempel på, hvordan spejderlivet kan understøttes af en mindre facilitet, som kan skabe stor kvalitet ikke kun for spejderne, men også for en række lokale brugere af naturen i Sorring Skov. Spejderfacilitet i Sorring Skov Pris 3,8 mio. kr. Fondens støtte 1 mio. kr. Areal 5.000 m² Arkitekt Baks Arkitekter Bygherre DDS Spejdergruppen Delfinerne Region Midtjylland 27