Rundskrivelse nr. 64/07 13. december 2007 Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Den nye forældelseslov I. Indledning Lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer (forældelsesloven) træder i kraft den 1. januar 2008. Vores sag 07-313-0001 Kontor PA 1/OPE Loven erstatter de hidtil gældende forældelsesregler i Danske Lov 5-14-4 fra 1683 og lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer (1908-loven). Loven skal ses i sammenhæng med den samtidig vedtagne lov nr. 523 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v., der ligeledes træder i kraft den 1. januar 2008. Ved denne lov ophæves de eneste hidtidige forældelsesbestemmelser (vedrørende indbetaling af ATP- og SP-bidrag) i bl.a. arbejdsløshedsforsikringsloven og VEUloven. Alle fordringer på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i forældelsesloven, medmindre andet følger af særlige bestemmelser i anden lov (lovens 1). Da de eneste hidtidige forældelsesbestemmelser i arbejdsløshedsforsikringsloven som nævnt ophæves pr. 1. januar 2008, vil alle pengekrav, som udspringer af a-kassernes administration af arbejdsløshedsforsikringen, fremover forældes efter reglerne i forældelsesloven. Det gælder både for krav mod a-kassen fra medlemmer, staten eller andre (akassen som skyldner) og for a-kassens krav mod medlemmer, staten eller andre (a-kassen som fordringshaver).
I øvrigt er en lang række bestemmelser i den øvrige lovgivning om anvendelse af reglerne i 1908-loven eller særlige forældelsesbestemmelser ophævet med virkning fra 1. januar 2008. Det skal dog bemærkes, at Arbejdsmarkedets Ankenævn har fastslået, at bestemmelsen i 9, stk. 2, i standardvedtægten for anerkendte arbejdsløshedskasser ikke er en forældelsesregel, bl.a. fordi den indeholder mulighed for at dispensere. Folketingets Ombudsmand har erklæret sig enig heri. Et medlems ret til forfaldne ydelser vil således fortsat falde bort, hvis dagpengekort m.v. ikke er indleveret til a-kassen senest 3 måneder efter udbetalingsperiodens udløb, medmindre medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have indleveret udbetalingsmaterialet. II. De nye forældelsesregler i hovedtræk I det følgende omtales kun regler, som kan anses for at have relevans for a- kassernes administration af arbejdsløshedsforsikringen. I parentes angives den pågældende paragraf i loven. En lang række særregler for særlige fordringstyper eller for særlige situationer omtales således ikke. 2/11
1. Forældelsesfristernes begyndelsestidspunkt Hovedregel: Fristerne løber fra kravets forfaldsdag. ( 2, stk. 1). Undtagelser: Hvis der er indrømmet løbedage eller anden frist for rettidig betaling, regnes fristen først fra betalingsfristens udløb. ( 2, stk. 2). For krav på erstatning uden for kontrakt regnes fristen fra tidspunktet fra skadens indtræden. ( 2, stk. 4). Særregel om suspension af den almindelige forældelsesfrist på 3 år: Hvis fordringshaveren ikke var bekendt med fordringen eller skyldneren 1, løber fristen først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. ( 3, stk. 2) Sammenligning med de hidtil gældende regler 1908-loven: Fristen løber fra forfaldsdagen, men suspenderes ved utilregnelig uvidenhed om fordringen eller skyldneren, herunder skyldnerens opholdssted. Begyndelsestidspunkterne svarer stort set til begyndelsestidspunkterne for de almindelige fordringer, der hidtil har været omfattet af den 5-årige forældelse efter 1908-loven. Ukendskab til skyldnerens opholdssted suspenderer dog ikke fristen. (I stedes udløser uovervindelige hindringer for afbrydelse af forældelsesfristen en tillægsfrist på et år, jf. neden for under pkt. 4.) Endvidere er reglen om udskydelse af fristen ved løbedage eller anden senere frist for rettidig betaling ny. Danske Lov: Fristen løber fra fordringens stiftelse og kan ikke suspenderes. 1 Ofte betegnet som, at fordringshaveren var i utilregnelig uvidenhed om kravet eller skyldneren. 3/11
2. De almindelige forældelsesfrister Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser ( 3, stk. 1). Som nævnt under pkt. 1 suspenderes denne frist, hvis fordringshaveren ikke var bekendt med fordringen eller skyldneren. Men forældelsen indtræder senest: 10 år efter den skadevoldende handlings ophør for krav på erstatning uden for kontrakt - ved personskade og forureningsskader mv. dog 30 år. ( 3, stk. 3, nr. 2 og 1). 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til 2 for andre fordringer. ( 3, stk. 3, nr. 3). Samspillet mellem 3, stk. 1, og 3, stk. 3, indebærer, at der gælder en absolut forældelsesfrist på 10 år for langt de fleste almindelige fordringer og for krav på erstatning uden for kontrakt (30 år for erstatning for personskade mv.). Den absolutte forældelsesfrist får betydning i tilfælde, hvor den 3-årige forældelse suspenderes i mere end 7 år fra kravets forfaldstidspunkt/rettidige betalingstidspunkt eller ved erstatning uden for kontrakt fra den skadevoldende handlings ophør. Sammenligning med de hidtil gældende regler Kort forældelsesfrist: 1908-loven: 3 år. 5 år Absolut forældelsesfrist: Danske Lov: Som hovedregel 10 år fra forfaldsdag/skadevoldende hand- 20 år fra fordringens stiftelse lings ophør. Krav på erstatning uden for kontrakt, der udspringer af strafbart forhold: Forældes på 3 år fra skadens indtræden og senest 10 år (30 år) fra den skadevoldende handlings ophør. Men der er særlige tillægsfrister ved straffesag eller bødevedtagelse og lign. efter udløb af forældelsesfristen, se under pkt. 4. Forældes på 20 år iflg. Ikrafttrædelsesloven til straffeloven, 16, regnet fra det tidspunkt, da den skadelidende har fået tilstrækkeligt kendskab til at gøre kravet gældende ved dansk domstol. Bestemmelsen er ophævet med virkning fra januar 2008. 4/11
3. Særlige forældelsesfrister s 4-12 fastsætter længere forældelsesfrister på henholdsvis 5, 10 og 20 år for en række særlige fordringer. For flere af disse fordringer gælder andre begyndelsestidspunkter for fristerne end de, der er nævnt oven for under pkt. 1. Endvidere indføres i nogle særlige tilfælde en tillægsfrist, jf. neden for under pkt. 4. For så vidt angår de længere forældelsesfrister skal her kun nævnes: Forældelsesfristen er 10 år, når der er udstedt gældsbrev for fordringen, eller når fordringens eksistens eller størrelse er anerkendt skriftligt af skyldneren eller fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse. ( 5, stk. 1, nr. 1 og 3). Renter, gebyrer og lignende, som forfalder efter udstedelse af gældsbrevet, forliget eller dommen mv., forældes dog efter de almindelige frister på 3 år/10 år, som nævnt under pkt. 2. ( 5, stk. 2). Sammenligning med de hidtil gældende regler Der er tale om det, der betegnes som fordringer med særligt retsgrundlag. Forældes 10 år efter forfaldstidspunktet. Ved gældsbreve og frivillige forlig uden aftalt forfaldstidspunkt vil fristens begyndelsestidspunkt dog være udstedelsestidspunktet. Senere forfaldne renter mv. forældes efter de almindelige frister på 3 år og senest efter 10 år, hvis 3 års fristen suspenderes Hvis den oprindelige 10 års frist afbrydes, løber en ny 10 års frist, også for renter, som er forfaldne efter den oprindelige fordrings stiftelse men inden afbrydelsen. Danske lov: Forældes 20 år efter stiftelsen. 1908-loven: Senere forfaldne renter mv. forældes efter 5 år og senest efter 20 år (Danske Lov), hvis 5 års fristen suspenderes. 5/11
4. Tillægsfrister Bestemmelser om tillægsfrister er fastsat i lovens 10-14. Her skal kun nævnes: Selv om forældelsesfristen er udløbet, kan der pålægges en tiltalt, som findes skyldig under en straffesag, at betale erstatning eller godtgørelse til den eller de, der har lidt tab ved det strafbare forhold. ( 13). Et sådant erstatningskrav kan også fremsættes under en særskilt retssag, der anlægges inden et år efter endelig afgørelse i en straffesag, hvor tiltalte er fundet skyldig, eller inden et år efter pågældendes vedtagelse af bøde eller anden strafferetlig sanktion. ( 13). Hvis fordringshaveren ikke har haft mulighed for at afbryde forældelse på grund af ukendskab til skyldnerens opholdssted eller på grund af anden ikke-selvforskyldt hindring, indtræder forældelse tidligst et år efter, at fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til opholdsstedet, henholdsvis et år efter hindringens ophør. Denne bestemmelse kan ikke forlænge de absolutte frister efter lovens 3 (på 10 år/30 år), og kan højst forlænge andre frister og tillægsfrister med 10 år. ( 14). Sammenligning med de hidtil gældende regler Erstatningskrav, der udspringer af et strafbart forhold, er omfattet af de almindelige frister på 3 år fra skadens indtræden/10 år fra den skadevoldende handling ophør, jf. oven for under pkt. 2. Hertil kommer så de lige nævnte tillægsfrister. Bestemmelsen om en tillægsfrist i tilfælde af fordringshaverens ukendskab til skyldnerens opholdssted svarer bortset fra fristens længde til suspensionsreglen i 1908-lovens 3, for så vidt angår en del af dennes område. Derimod har der hidtil ikke været regler om, at andre hindringer for at afbryde forældelse kan forlænge forældelsesfristen. Ifølge 16 i ikrafttrædelsesloven til straffeloven 16 forældes disse krav efter 20 år regnet fra det tidspunkt, da den skadelidende har fået tilstrækkeligt kendskab til at gøre kravet gældende ved dansk domstol. Bestemmelsen er ophævet med virkning fra 1. januar 2008. Særlige, begrænsede tillægsfrister findes ikke i de hidtil gældende regler. Suspensionsreglen i 1908-lovens 3 har ikke anden begrænsning end den absolutte 20 års-frist efter Danske Lov. 6/11
5. Afbrydelse af forældelse Efter forældelsesloven kræves det i alle tilfælde for at afbryde forældelsen, enten at skyldneren erkender forpligtelsen, eller at fordringshaveren foretager retslige skridt. Den hidtil gældende adgang efter Danske Lov til afbrydelse ved at påminde skyldneren om gælden, falder således væk. sondrer mellem egentlig afbrydelse og foreløbig afbrydelse. Ved den foreløbige afbrydelse opnår fordringshaveren en tillægsfrist på et år, jf. nærmere neden for under pkt. 6. Ved den egentlige afbrydelse løber en helt ny forældelsesfrist. Egentlig afbrydelse af forældelsen sker bl.a. i følgende tilfælde: Når skyldneren over for fordringshaveren udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender gælden. ( 15). Erkendelsen skal angå en gældspost af en bestemt størrelse, men det er ikke nødvendigt, at skyldneren skriftligt og udtrykkeligt anerkender gældens tilblivelse og størrelse. Når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at opnå dom eller anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden for rimelig tid ( 16). Ved indgivelse af en konkursbegæring på grundlag af fordringen, eller ved anmeldelse af fordringen - i et konkursbo - i forbindelse med en tvangsakkordforhandling eller en gældssaneringssag - i et dødsbo efter dettes udstedelse af proklama - efter at skyldneren har udstedt proklama. ( 17). Ved indgivelse af anmodning om udlæg eller arrest mv., hvis fordringshaveren søger forretningen fremmet inden for rimelig tid. Længden af den ny forældelsesfrist som følge af afbrydelsen bestemmes efter forældelseslovens regler. Begyndelsestidspunktet for den ny frist afhænger af årsagen til, at den oprindelige frist blev afbrudt. Sker afbrydelse fx ved forlig eller dom, begynder den nye frist fra den dag, forliget indgås eller dommen afsiges. Er fordringen 7/11
anerkendt i et konkurs- eller dødsbo, regnes den ny frist fra boets slutning. ( 19). Sammenligning med de hidtil gældende regler: Afbrydelse kræver altid erkendelse eller retslige skridt. Påmindelse ikke tilstrækkelig Retslige skridt, der afbryder forældelsen, er stort set de samme som efter hidtil gældende regler Lovbestemt formel sondring mellem egentlig og foreløbig afbrydelse. Påmindelse tilstrækkelig til afbrydelse af forældelse efter Danske Lov. Afbrydelse efter 1908-loven kræver erkendelse eller retslige skridt. Regler om afbrydelse bl.a. fastsat i retsplejelovens 527 og konkurslovens 241, der begge er ophævet med virkning fra 1. januar 2008. Ingen formel sondring. Men visse retlige skridt medfører kun foreløbig afbrydelse, hvis de ikke følges op af nye retslige skridt. 6. Foreløbig afbrydelse af forældelse Ved foreløbig afbrydelse af forældelse inden forældelsesfristens udløb, løber der en tillægsfrist på 1 år efter afslutningen af den foreløbige foranstaltning, således at egentlig afbrydelse typisk ved anlæggelse af retssag kan ske inden udløbet af denne tillægsfrist. Foreløbig afbrydelse sker bl.a. i følgende tilfælde: Hvis fordringshaveren har foretaget retslige skridt med henblik på at erhverve dom eller anden bindende afgørelse, men dette ikke fører til forlig eller realitetsafgørelse. Det kan fx skyldes, at sagen afvises, fordi en er anlagt ved forkert værneting, eller at fordringshaverens advokat ved en fejl er udeblevet fra et retsmøde. I disse tilfælde indtræder forældelse tidligst et år efter, at fordringshaveren har fået meddelelse om, at sagen er afsluttet. Tilsvarende gælder, hvis der inden forældelsesfristens udløb er indgivet konkursbegæring, uden at konkursdekret er blevet afsagt, eller der er indgivet anmodning om udlæg, uden at fogedforretning eller auktion er afholdt. ( 20, stk. 1-3). 8/11
Hvis fordringen inden forældelsesfristens udløb er anmeldt i et konkurs- eller dødsbo, men ikke bliver anerkendt i boet, forældes fordringen mod skyldneren personligt eller dennes arvinger tidligst et år efter meddelelsen om fordringens afvisning eller boets slutning. Det samme gælder i forbindelse med tvangsakkord og gældssaneringssager. ( 20, stk. 4). Hvis en sag, om fordringens eksistens eller størrelse eller en sag, som er afgørende herfor, er indbragt for en administrativ myndighed (fx Arbejdsdirektoratet) inden forældelsesfristens udløb, indtræder forældelse tidligst et år efter, at myndigheden har givet meddelelse om sin afgørelse. Indbringes sagen inden for den i loven fastsatte frist eller i øvrigt inden for rimelig tid for en højere administrativ myndighed eller for Folketingets Ombudsmand, regnes fristen først fra meddelelsen om denne myndigheds afgørelse eller Ombudsmandens udtalelse. ( 21, stk. 2). Bestemmelsen gælder, hvad enten der er tale om en sag mellem en privat person og det offentlige eller om en sag mellem to private. Der er her kun tale om sager, hvor den offentlige myndigheds afgørelse ikke er bindende for parterne, fx fordi der ikke gælder nogen frist for indbringelse af afgørelsen for domstolene, eller hvor afgørelsen ikke fastslår kravets eksistens eller størrelse. Hvis der derimod er tale om en sag, hvor den administrative myndigheds afgørelse fastslår kravets eksistens og størrelse og bliver bindende for parterne, vil indbringelse af sagen for myndigheden i sig selv afbryde forældelsen, jf. oven for under pkt. 5 om retslige skridt efter lovens 16. 9/11
Sammenligning med de hidtil gældende regler Loven indfører en formel sondring mellem egentlig og foreløbig afbrydelse af fristen. Der er ingen direkte bestemmelser om egentlig og foreløbig afbrydelse. Det fastlægges, hvad der i denne sammenhæng skal anses for et foreløbigt retsligt skridt. Endvidere fastsættes tillægsfristens længde i alle tilfælde til et år. Foreløbig afbrydelse af fristen i visse sager, der indbringes for en administrativ myndighed, hvis afgørelse ikke er bindende for parterne. ret om afbrydelse er vidt omfang udviklet i retspraksis, herunder at visse retslige skridt skal forfølges uden ufornødent ophold. Ingen tilsvarende regler/praksis 7. Diverse bestemmelser Ved forældelse mister fordringshaveren sin ret til at kræve opfyldelse. Ved forældelse af hovedfordringen bortfalder også krav på rente og lignende ydelse. ( 23). Uanset fordringens forældelse bevarer fordringshaveren aftalt modregningsret og ret til modregning over for krav, som udspringer af det samme retsforhold ( konnekse krav ), og som er stiftet, inden forældelse indtrådte. ( 24). Loven kan ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for skyldneren. ( 26, stk. 1). Til fristerne efter forældelsesloven medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen den sidste dag i måneden. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. ( 27). Når der i anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister eller andre særlige bestemmelser om forældelse, finder forældelseslovens bestemmelser anvendelse i den udstrækning, andet ikke følger af den anden lov eller af forholdets særlige beskaffenhed. ( 28). 10/11
8. Ikrafttræden m.v. Loven træder i kraft den 1. januar 2008, og fra dens ikrafttræden ophæves Danske Lov 5-14-4 og 1908-loven. ( 29). Loven finder også anvendelse på tidligere stiftede fordringer, som ikke er forældet efter de hidtil gældende regler inden ikrafttrædelsesdagen. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter denne lovs bestemmelser som efter de hidtil gældende bestemmelser. I det tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens indtræden. ( 30, stk. 1). Afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før lovens ikrafttræden, har virkning som afbrydelse efter forældelsesloven, selv om den ikke er sket på den i loven foreskrevne måde. ( 30, stk. 3) Med venlig hilsen Ove Petersen chefkonsulent direkte tlf. 38 14 83 02 11/11