RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN SHAR PEI

SHAR PEI KLUBBEN RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN SHAR PEI Juni 2011 Bestyrelsen 1

SUNDHEDSSCREENING 2009 og 2011 INDLEDNING Som en del af arbejdet med RAS i 2009 besluttede klubbens bestyrelse, at alle medlemmernes hunde skal forsøges screenet for sundhed hvert andet år. (1. gang, der blev screenet, var i 2009.) I januar 2011 udsendte bestyrelsen derfor nyt sundhedsskema til klubbens medlemmer via e-mail. Vi har modtaget 71 skemaer retur en ganske flot svarprocent, der gør det muligt at få et overblik HVOR der er sundheds problemer i vores race. Bestyrelsen har bearbejdet alle oplysninger for 2009 og 2011 grafisk og samtlige svar gennemgås herefter et efter et. Desværre er der opdrættere, der ikke har ønsket at deltage i undersøgelsen, hvilket er meget beklageligt, idet vigtigheden af at tænke i sundhedsbaner ikke kan understreges nok. Vi har sammenlignet screeningen for 2009 med den for 2011. Det har vist sig, der ikke er væsentlige udsving i typen af svar, hvorfor vi har lavet en fælles konklusion på, hvor vi mener, racen er sundheds mæssigt og endvidere forsøgt at se fremad, hvor vil vi gerne være om 10 år, og hvordan vi kommer derhen? Bestyrelsen har holdt et særligt bestyrelsesmøde med udelukkende sundhedsscreeningen på dagsordenen med henblik på at gennemgå alle svar for at få et præcist overblik over problemområderne. Herefter har vi sendt hele undersøgelsen til klubbens veterinærkonsulent for i samarbejde med denne at finde løsninger på, hvordan vi kan forbedre racens sundhed, og om det er tid at foreslå eventuelle sundhedsrestriktioner eller andre strategier, der kan føre hen imod det, der er formålet med RAS (Race Sundhed - Strategi): en forbedret sundhedstilstand for racen Shar Pei. Vi har i udarbejdelsen ladet os inspirere af et nyligt skrevet dyrlægespeciale på LIFEKU, omhandlende sundhedsscreening for racerne Boxer og Bull Terrier. Det speciale er blevet til i samarbejde med DKK's dyrlægekonsulent Helle Friis Prochowsky og en dyrlægestuderende på LIFE KU og har været inspirerende og lærerigt for os. Når vi sammenligner specialet med vores sundhedsscreening, fremgår det tydeligt, at vi ikke blot spørger om meget relevante ting, men også at, der til screeningen i 2013 skal tilføjes emner, spørgsmål, som vi gerne vil have mere fokus på. Tiltag bliver her at forbedre screene skemaet m.h.på at få flere og mere fyldestgørende svar. Samtidig er vi blevet opmærksomme på, det ikke er en god ide at udsende spørgeskemaerne via e-mail. Vi vil prøve at finde en mere sikker metode at gøre det på, idet nogle medlemmer ikke har fået spørgeskemaet, da det er endt som spam. Andre har vi ikke haft e-mail adresser på. Jo højere svarprocent desto bedre kan vi arbejde videre. Vi har sammenlignet sundhedsscreeningen for 2009 med 2011 og derudfra vurderet, hvad vi mener, der skal til for dels at holde racen problemfri på de områder, den er det, og dels finde indsatsområder der er tilgængelige der hvor den har problemer, så vi samlet kan arbejde på at forbedre racens sundhed. Racen har en lille genpulje så, det er vigtigt at vi ikke foreslår tiltag, der nu og på sigt vil gøre det umuligt at opdrætte den her i Danmark. Det betyder at, vi kan ikke bekæmpe alle problemområder på en gang. Vi skal udvælge hvilket område, der skal prioriteres først, og når det arbejde giver resultater gå videre til næste område. Vi kan - da der kun få hvalpefødsler om året - ikke gå hårdt til værks, da der i så fald ikke vil være 2

nok hunde eller variation nok i genpuljen til videre opdræt. For at finde hvilket område vi skal begynde med, har vi et samarbejde med en dyrlæge, der er specialist i racen. Konklusionerne på arbejdet med at finde nærmeste indsatsområde findes til sidst i dette kompendium. En ting er sikkert uden opdrætternes samarbejdsvilje kommer vi ingen vegne og kan så risikere sundhedsarbejdet ikke påbegyndes, eller at DKK sætter det i værk uden om klubben og dens opdrættere. Da klubben er DKK's specialviden, vil det være katastrofalt, hvis ikke vi får indflydelse på sundhedsarbejdet med racen. Visse spørgsmål efterspørger om HUNDEN HAR FÅET DIAGNOSTICERET den eller den sygdom? Det er med fuldt overlæg at, vi har ønsket at skulle forholde os til facts og ikke til jeg tror jeg tænker måske ved ikke. Alle hundeejere ved, om deres hund har fået en sygdomsdiagnose eller ej. Det gør sikkerheden af svarene bedre og giver derfor en bedre funderet screening. Det er vigtigt at understrege af ca. 2/3 del af skemaerne er udfyldt at hundeejere der OGSÅ har indsendt for samme hund 2009. Undersøgelsen 2011 er baseret på mange gengangere fra 2009. Vi kan derfor følge dels med i hvordan det går allerede screenede hunde samt hunde der ikke før er screenet. Den er således ikke et udtryk for at alle hundene fra 2011 er ny i screeningssammenhæng. Enhver undersøgelse af denne art, begrænser sig selv ved ikke alle ønsker at deltage. Det er derfor vigtigt vi i tiden optil næste sundhedsscreening, får det gjort klart for alle vore medlemmer hvorfor det er så vigtigt at give sig tid til at udfylde et skema for hver hund, der ejes hver gang vi udsender det.på den anden side er det meget værdifuldt at mange har svaret og vi kan kun arbejde ud fra de svar, vi har modtaget. Vores ønske for screeningen 2013 er at, de opdrættere og hundeejere, der ikke har deltaget i 2009 og 2011 returnerer deres skemaer til os. SAMLET OVERSIGT: Sundhed Antal Prævalens DKK Prævalens Import Prævalens Tacket efter 10 uger 5 (71) 7,0% 2 (51) 3,9% 3 (20) 15,0% Opereret for entropion 12 (71) 16,9% 8 (51) 15,7% 4 (20) 20,0% Øregangsbetændelse 25 (71) 35,2% 19 (51) 37,3% 6 (20) 30,0% Ofte snavsede ører 28 (71) 39,4% 21 (51) 41,2% 7 (20) 35,0% Opereret i underlæbe 10 (71) 14,0% 3 (51) 5,9% 7 (20) 35,0% Korrekt bid 67 (71) 94,4% 49 (51) 96,0% 18 (20) 90,0% Hudproblemer 11 (71) 15,5% 8 (51) 15,7% 3 (20) 15,0% Diagnosticeret nyreproblemer 2 (71) 2,8% 1 (51) 1,9% 1 (20) 5,0% Tilbagevendende feberanfald 4 (70) 5,7% 1 (50) 2,0% 3 (20) 15,0% Diagnosticeret hjerteproblemer 0 (70) 0,0% 0 (50) 0,0% 0 (20) 0,0% Diagnosticeret allergi 2 (70) 2,9% 1 (50) 2,0% 1 (20) 5,0% Stofskifte problemer 2 (71) 2,8% 2 (51) 3,9% 0 (20) 0,0% Infektioner 4 (71) 5,6% 4 (51) 7,8% 0 (20) 0,0% Hævet hud omkring haser 5 (71) 7,0% 3 (51) 5,9% 2 (20) 10,0% Diagnosticeret knæ problemer 2 (71) 2,8% 1 (51) 2,0% 1 (20) 5,0% Diagnosticeret HD 1 (71) 1,4% 1 (51) 2,0% 0 (20) 0,0% Diagnosticeret AA 1 (71) 1,4% 1 (51) 2,0% 0 (20) 0,0% Diagnosticeret ryg problemer 0 (71) 0,0% 0 (51) 0,0% 0 (20) 0,0% 3

SUNDHEDSSREENINGEN 2009 GRAFISK OPSTILLET Sundhed Antal Prævalens Antal Prævalens Antal Prævalens Tacket efter 10 uger 8 (79) 10,1% 4 (52) 7,7% 4 (27) 14,8% Opereret for entropion 15 (79) 19,0% 8 (52) 15,4% 7 (27) 25,9% Øregangsbetændelse 25 (79) 31,6% 19 (52) 36,5% 6 (27) 22,2% Ofte snavsede ører 28 (79) 35,4% 22 (52) 42,3% 6 (27) 22,2% Opereret underlæbe 13 (79) 16,5% 4 (52) 7,7% 9 (27) 33,3% Korrekt bid 67 (79) 84,8% 46 (52) 88,5% 21 (27) 77,8% Hudproblemer? 15 (79) 19,0% 13 (52) 25,0% 2 (27) 7,4% Diagnosticeret nyreproblemer 1 (79) 1,3% 1 (52) 1,9% 0 (27) 0,0% Tilbagevendende feberanfald 2 (79) 2,5% 1 (52) 1,9% 1 (27) 3,7% Diagnosticeret hjerteproblemer 0 (79) 0,0% 0 (52) 0,0% 0 (27) 0,0% Diagnosticeret allergi 3 (79) 3,8% 2 (52) 3,8% 1 (27) 3,7% Stofskifte problemer 2 (79) 2,5% 2 (52) 3,8% 0 (27) 0,0% Infektioner 10 (79) 12,7% 8 (52) 15,4% 2 (27) 7,4% Hævet hud omkring haser 2 (79) 2,5% 2 (52) 3,8% 0 (27) 0,0% Diagnosticeret knæ problemer 2 (79) 2,5% 1 (52) 1,9% 1 (27) 3,7% Diagnosticeret HD 0 (79) 0,0% 0 (52) 0,0% 0 (27) 0,0% Diagnosticeret AA 0 (79) 0,0% 0 (52) 0,0% 0 (27) 0,0% Diagnosticeret ryg problemer 0 (79) 0,0% 0 (52) 0,0% 0 (27) 0,0% 4

OPGØRELSE OVER ALDERSFORDELING: I den første screening 2009 har vi ikke opdelt alder i DKK og import. 5

2: Kønsfordeling: Der mangler at blive gjort rede for 5 hundes køn. Det skyldes, der er 5 hundeejere, som ikke har oplyst dette. 6

SUNDHEDS SPØRGSMÅLENE: ØJNE, ØRER, MUND, HUD. 3: Er hunden eyetacket (pandefoldsriet) efter 10 uger? Af ovenstående fremgår det, at få hvalpe tackes efter de 10 uger, og at flere importer end dansk opdrættede hunde generelt har behov for efter tacking. Dette kan skyldes en kombination af, at hvalpene er korrekt tacket før de er 8 uger og et spørgsmål om, hvordan opdrætterne håndterer hvalpene FØR de er 8 uger i de forskellige lande. Eyetacking er det gamle ord for PANDE-FOLDS-RINING. Vi mener eyetacking er et forkert ord at bruge, da det antyder, man gør noget ved øjnene. Det er ikke tilfældet, da eyetacking handler om, at to folder i PANDEN hæftes sammen af en tråd i en kortere periode. Eyetacking løser ikke et eventuelt problem med entropion. Fremover vil vi bruge ordet PANDE-FOLDS- RINING. 7

Der er ikke tale om et kirurgisk indgreb - men en sammenhæftning af to pandefolder med en enkelt ritråd der er lige til at klippe over og fjerne. Vi ser et ens billede af behovet for pande-folds-rining efter 10 uger for begge undersøgelses år. Vi mener, der er en sammenhæng imellem hovedtype og antallet af folder og behovet for pandefoldsrining. Vi anbefaler derfor opdrætterne at være opmærksomme på dette og undgå at lave Shar Pei hvalpe med for meget type (for tunge hoveder) og for mange folder. Derudover anbefaler vi at, såfremt der er behov for pandefoldsrining af unge hvalpe (16 dage til ca. 8 uger) at få det korrekt gjort hos en dyrlæge der ved, hvad en korrekt pandefoldsrining er og hvordan den udføres. 4:Er hunden opereret for entropion? 8

Det fremgår af graferne, at entropion er et af de mere tunge problemer, racen har at slås med. Til gengæld er det ikke et fatalt problem men kan let løses kirugisk. Fordelingen af Shar Pei opereret for entropion i undersøgelsen 2009 og 2011 er ens. Entropion er som sagt ikke et fatalt problem men et alvorligt problem for den enkelte hund, der vil få ødelagt sit syn og sin livskvalitet, såfremt den ikke opereres og opereres korrekt. Det er et indsatsområde, der kræver STOR bevågenhed fra opdrættere og bestyrelse. En korrekt opereret Shar Pei er kommet af med problemet det der så især generer ejeren af hunden, er, at det er en større udgift at få opereret sin hund. Vi mener at, så længe der ikke findes en gentest, der kan påvise at en hund er bærer af entropion, vil det være naivt af os at tro, at vi kan ændre noget i denne sammenhæng når, man har mange kendte og gamle racer - Newfoundland, Chow Chow, Cocker, Golden retriever for at nævne nogen der fortsat har entropion som et uløst problem. Vi anbefaler på det kraftigste alle, der vil opdrætte racen at, undgå at søge efter de tungeste typer og undlade at bruge hunde med entropion i avl. Har man en af avls hundene der er tung bør man finde en partner af lettere type. En hund opereret for entropion må ifølge DKK's regler og racens FCI standard ikke udstilles og ikke avls godkendes. De regler burde være klare nok til at blive respekteret af alle, der vil opdrætte racen. 5:Er hunden behandlet for øregangsbetændelse? 9

Af graferne kan man se øregangsbetændelse er ret almindeligt. Sammenholder man svaret med svaret for allergi, kan man ikke se tilsvarende høj % af hunde med allergi. Vi mener, det skyldes, at øregangsbetændelse hos Shar Pei ikke udpræget hænger sammen med allergi men med racens små, tætsiddende øreflapper, der dækker over en meget gnidret og en svær tilgængelig øregang. Vi mener, man kan komme langt med oplysning om KORREKT rensning af et Shar Pei øre. Det er opdrætternes ansvar at sørge for det. 6: Hvor ofte renser du din hunds ører? 10

Vi kan se at tallene for 2011 er lidt bedre end for 2009 og tillægger det to faktorer: Der var flere hunde screenet i 2009 end i 2011 samt at, den almindelige Shar Pei er blevet bedre til at rense hundes ører og at flere ny ejere bliver bedre informeret om korrekt øre hygiejne. Vi ser også svarene blandt andet som en konsekvens af, at de fleste importer er opdrætterejede, og at opdrætterne har bedre føling med ørehygiejne end den almindelige hundeejer. Samtidig ser vi, når vi sammenholder med svarene fra før, at hundeejeren går til dyrlægen med hunden, NÅR den har fået øregangsbetændelse og så bliver opmærksom på problemet med de små tætsiddende og gnidrede ører. Det betyder igen, der skal en bedre opdrætter informering til, og at en Shar Pei EJER skal lære at sætte ind med øre hygiejne, FØR de snavsede ører udvikler øregangsbetændelse. Opdrætterne bør lære hvalpekøbere at rense ørerne på hunden samtidig med, hvalpen skifter hjem. Dette burde kunne afhjælpe en stor del af problemet med de snavsede ører. Derudover er det vigtigt at understrege, at for ofte øre rensning også kan medføre øget tendens til snavsede ører, da hunden øger sin produktion af ørevoks. TILTAG: Bestyrelsen vil i kommende klubblad bringe en artikel om hundeører, - herunder hvor Shar Pei øret er forskelligt fra de andre racers ører, hvordan de renses og med hvad, og hvor ofte det er nødvendigt at rense et øre for at holde det sundt? Den artikel vil også blive offentliggjort på klubbens hjemmeside tilgængelig for alle. Vi håber hermed, vi kan være med til at, forebygge øregangsbetændelse og dermed opnå en forbedring af tallene for frekvensen for øregangsbetændelse i screeningen 2013. 11

7: Er hunden opereret i sin underlæbe? Vi ser samme frekvens for operation i underlæben i 2011 som i 2009. Det fremgår tydeligt, at de importerede hunde har flere problemer med deres underlæbe end de dansk opdrættede. Da de importerede hunde er indført med avl for øje, kan man frygte, at tallet af dansk opdrættede hunde med tilsvarende problemer vil stige i de kommende år. Det er opdrætternes ansvar at navigere i opdrættet for at sikre en så sund bestand som muligt. Hunde, der har fået fjernet et stykke underlæbe, må ikke udstilles, kan ikke avlsgodkendes og må ikke anvendes i avl. Har hunden rullelæbe og overbid har den svært ved at spise sin mad og samle ting op fra gulvet/ tage godbidder. En rullelæbe kan medføre nedsat spiselyst med deraf afmagring til følge. 12

Det bør ikke afholde ejere af Shar Pei med rullelæbe at få denne opereret såfremt hunden har et overbid. Det skal gøres for at øge hundes livskvalitet og spiselyst. 8: Har hunden korrekt saksebid? Når vi taler om korrekt bid, tales der om korrekt saksebid, ikke overbid eller underbid ikke om hvorvidt der forekommer tandmangler eller ej. Det fremgår, at næsten 95 % af hundene har korrekt bid. Igen er tallene bedre for de dansk opdrættede hunde end for importerne, og igen kan det bekymre, hvad fremtiden vil bringe, når alle importer er i avl. Det skal understeges, at hunde med forkert bid altså IKKE sakse bid - ikke bør bruges i avl, uanset om de måtte være blevet avls godkendt. Der er en sammenhæng imellem læbeoperationer og korrekt bid idet en operation, hvor der fjernes et stykke af en tyk læbe, kan i nogle tilfælde afhjælpe eventuelle bid 13

problemer, men kun hvis operationen er udført på en ganske ung hund. Hunde, der har fået fjernet et stykke underlæbe, må ikke udstilles, kan ikke avlsgodkendes og må ikke anvendes i avl. Racens genpulje er kendt for at have fra få til mange tandmangler. Det er ikke muligt på indeværende tidspunkt at ændre denne status. Mange Shar Pei eksporteres fra USA og, genpuljen havner hos danske opdrættere. Genpuljen fra USA HAR mange tandmangler, hvilket i Europa straffes meget hårdt af nogle dommere, medens andre ikke tager notits af det. Et korrekt saksebid uden tandmangler er at foretrække, og det skal vi arbejde hen imod at få. På nuværende tidspunkt er genpuljen ikke stor nok til udelukkelse af hunde med tandmangler. Vi udelukker hunde med bid fejl, og det må være op til den enkelte opdrætter at overveje præcis, hvor mange og hvilke tandmangler, der kan accepteres. MEN bruges der en tæve med tandmangler, er det nødvendigt at bruge en han med fuldt tandsæt. Det er igen den enkelte opdrætters etik og moral, der skal bære racen videre. Alle kan ligeså godt NU begynde at tænke i disse baner og gøre, hvad man kan for at formindske problemet for de kommende generationer. Tandmangler generer ikke hunden men det gør et overbid. Bestyrelsen vil arbejde på at få DKK til i FCI at tage op at racen i 1995 fik tilladt et mindre underbid i en periode. Vi mener, den periode nu bør afsluttes så tilladt kun er korrekt saksebid. 9: Har hunden hudproblemer? 14

Det fremgår af tallene, at problemerne er ligeligt fordelt på såvel dansk opdrættede hunde som importer. Vi ser det som et af de områder, vi har brug at drøfte nærmere med klubbens veterinære konsulent. Dog skal det siges, at tallet langt fra er så højt, som vi havde frygtet i betragtning af de myter og fordomme, der eksisterer om racen. Det er positivt at se, men det samlede antal hunde med hudproblemer er fortsat for højt. Senere i undersøgelsen har vi haft spørgsmål, som kan lede os hen imod hvilke årsager, der ligger bag hudproblemerne. Vi har nogle svar, idet nogle hundeejere allerede her har defineret nogle af hudproblemerne: Demodex ( hårsækmider) 2 Tør hud 1 Ideopatisk Mucinose 1 Hotspot 1 Hudbetændelse 1 (Det vil sige, af 6 ud af 11 hunde med hudproblemer har i første svarmulighed kunnet angive hvilket problem) Vi er klar over, at racen udover de angivne problemer slås med stigende antal hunde ramt af Malasezia svampe infektion i huden. Malasezia svampeinfektioner er velkendt hos Shar Pei, det, som er nyt, er at vi ser en stigning af tilfældene i Danmark. Klubbens veterinære konsulent mener, det skyldes, at der med importerne er kommet en anden type hud på avls hundene, end der før er set i Danmark. Det betyder, at opdrætterne skal/bør være varsomme med, hvilke blodlinjer de importerer fra, og at der er brug for en åbenhed om problematikken. Det ikke kan bekæmpes via tys-tys eller jeg har da ingen problemer, det er kun de andre, der har det. TILTAG: Vi vil i et af de næste klubblade gennemgå Malasazia svamp hvad er det, hvor kommer det fra, og hvordan behandles det? 15

11: Har din hund fået diagnosticeret allergi? Procenten for Shar Pei, der i henhold til screeningen har fået konstateret allergi, er tilfredsstillende lav, og det må anses som næppe sandsynligt, at racen kan ramme et lavere niveau. Det er opdrætternes ansvar at bibeholde det lave niveau for allergi hos de i DKK stambogsførte Shar Pei. Dette gøres ved konsekvent ikke at anvende Shar Pei i avl, der dels har haft/har hudproblemer af alvorlig karakter, dels ikke at anvende Shar Pei i avl der er i binyrebark hormon behandling eller anden form for behandling, som anvendes til at mindske generne for en allergihund samt øge dens livskvalitet. Dette synspunkt gælder uanset HVILKEN allergi, hunden måtte være ramt af. 16

SPØRGSMÅL TIL INDRE ORGANER: 12: Har din hund fået diagnosticeret stofskifteproblemer? Det er meget tilfredsstillende at se, at tallene for hunde med stofskifteproblemer er så lavt. Det er næppe realistisk at tro, at tallet kan blive lavere. Af de to hunde, der er diagnosticerede med stofskifteproblemer, er den ene 8 år, så det er glædeligt at se, det lave tal. Igen gælder at opdrætterne er ansvarlige for, at der ikke anvendes hunde i avl, som har stofskifteproblemer, og at dette ansvar tilsyneladende tages alvorligt. Det er de samme to hunde i undersøgelsen for 2011 som for 2009 der er altså ikke ske en forværring. Vi stiller på standby og afventer 2013 screeningen. 17

13:Har din hund fået diagnosticeret nyreproblemer? Racens problemer med dårlige nyrer som følge af Shar Pei feber er nu kendt og det samme er sammenhængen imellem Shar Pei feber og amolydiose/ swollen hock syndrome, idet svenske forskere sammen med amerikanske og engelske har fundet dels årsagen til og dels sammenhængen imellem disse 3 sygdomsbilleder. Det er derfor godt at kunne se på de svar, vi har modtaget, at tallet er lavt, selvom vi er klare over, der er ejere af Shar Pei, der ikke har ønsket at deltage i screeningen, og at vi derfor må formode, at, det reelle tal er noget højere. Der er også tidligere Shar Pei ejere, der ikke er medlem af klubben mere, som ikke er spurgt. Det betyder, at vi bliver nødt til at anse, at - selv om tallet i undersøgelsen ligger lavt er det reelt nok højere desværre. Da der fortsat ingen tilgængelig gentest er for disse tre sammenhængende sygdomme, er det overladt til enhver, der laver et kuld hvalpe at forholde sig til og undgå at bruge hunde i avl med kendte tilfælde af Shar Pei feber, nyresvigt og swollen hocks. Tallene viser, at opdrætterne forsøger at navigere i dette svære problem og at tallene for hunde i klubregi, som er syge af dette sygdomskompleks, er meget faldende i forhold til situationen for bare 15 år siden. 18

Tallene viser også, at det problem som bestyrelsen betragter som racens største og alvorligste, ikke er det problem, der i begge screeninger er det største. Problematikken drøftes løbende med dyrlæger, og bestyrelsen er konstant på udkig efter redskaber (som for eksempel gentest), der kan afsløre om en hund, der påtænkes anvendt i avl, er bærer af gener for disse tre problemer og derfor skal udelukkes, uanset om hunden er avlsgodkendt eller ej. Ved en udstilling forholder dommeren sig til det han kan observere og føle sig frem til en udstillingsdommer kan IKKE vide, om en given hund bærer på gener for denne sygdomsproblematik. Bestyrelsen gør opmærksom på at enhver Shar Pei, der er anvendt i avl og som dør tidligt/ før tid af uforklarlige årsager, bør obduceres, så man kan udelukke, at den er død af nyreproblemer eller omvendt kan få det bekræftet, således man kan udelukke dens eventuelle afkom / forældre/søskende. Her ville det være dejligt med en gentest, da man så ikke skal udelukke bredt men kan nøjes med at udelukke ramte dyr og bærere.. Det kræver høj etik hos alle, der ønsker at opdrætte Shar Pei så længe, der ikke er en sådan gen test, der kan indføres som avls restriktion. Det kræver, at alle løfter sammen, og at der kommer åbenhed omkring problematikken Nyreproblemer hos racen skal have høj prioriteret bevågenhed hos alle opdrættere og ejere således at vi kan nedbringe antallet af syge hunde og udelukke hunde, der må anses som at være bærere af problemerne. Dette uanset om en hund har været dyr i indkøb, udstilling, eller man blot ønsker at hygge sig med et kuld hvalpe. For racens fremtid er det alvor og ikke hygge, det drejer sig om. TILTAG Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at udføre nogen test der med sikkerhed kan angive om den enkelte Shar Pei er bærer af problemerne. Der forskes intenst og fra Universitetet i Uppsala ved forsker Mia Olsson er der kommer den udmelding at man forhåbentlig ved slutningen af 2011 kan udtale sig om hvorvidt, der kan laves en test der kan bruges. Det menes at der ikke er mulighed for at lave en gentest der kan give et nøjagtigt ja/nej svar.( Se også under tilbagevendende feber FSF) og se bilagene efter kompendiummet. Klubbens bestyrelse følger tæt udviklingen og vil i den kommende tid lave sammendrag af forskningen/ bringe engelske/svenske artikler og dermed informere Shar Pei ejere om problemkomplekset og, vi er parate til at indføre en test HVIS og NÅR den kommer - som tvungen avls restriktion fordi Shar Pei Feber med /uden udvikling af amolydiose er det største og alvorligste problem racen har at slås med. Det er her, vi ser racens største problem, og vigtigste indsatsområde men, vi kan desværre ikke teste eller foreslå avls restriktioner så længe, man ikke kan teste genetisk. Det er påvist at af alle racer er dette problemkompleks kun knyttet til Shar Pei. Se også de medfølgende bilag om FSF. 19

14: Har din hund tilbagevendende feberanfald? Febertallene er bekymrende, fordi der heri ligger en fare for, at hundene senere registreres med nyreproblemer /døde af nyreproblemer. Igen kan man se, tallet for importer ligger højere i forhold til tallene for de danskopdrættede hunde. Dette er bekymrende, fordi det er importerne, som danner grundlag for opdrættet, så man kan frygte, at flere importer, end det fremgår, er genetisk involveret. Igen er der usikkerhed om, tallet er så lavt, som det fremgår af screeningen. Vi skal sikkert kalkulere med, at det reelt er højere, dels fordi der kan være svar, vi mangler, dels fordi der kan være Shar Pei, der får feber uden at ejer/dyrlæge har diagnosticeret det som Shar Pei feber. Igen bærer opdrætterne et tungt ansvar for ikke at anvende hunde med uafklarede febertilstande/ tilbagevendende feberanfald i avlen, indtil vi globalt er nået dertil, at vi har en gentest, der kan eliminere bærere og syge hunde. Om Shar Pei feber ved vi blandt andet, at nogle af feberhundene udvikler amolydiose og dør af nyresvigt, andre gør ikke. Vi ved også, at haseleddet er involveret i febertilstanden, således at hunde med Shar Pei 20

feber som regel vil have hævede og ømme haser. Vi ved ligeledes, at hævede haser er et sygdomstegn. Igen bliver det opdrætternes ansvar ikke at anvende hunde med hævede og ømme haser i avlen, indtil der kommer en gentest, vi kan bruge til at udelukke hunde i risiko gruppe/bærere og syge hunde. Vi er pt. i gang med en dialog med forsker Mia Olssons, Uppsala Universitet. Familial Sharpei Fever (FSF) (Shar Pei Feber) I mange år er Shar Pei i alle aldre blevet syge med pludselig feber eller pludseligt vægttab og ophør af nyrefunktion. I næsten ligeså mange år har forskere og dyrlæger i USA forsøgt at finde årsagen og ledt efter hvilke gener i racen der forårsager dette så fatale problem og et problem man - i hundeverdenen - kun kender på Shar Pei. ( Mennesket har et lignende problem: Middelhavsfeber og visse katte lider af amolydiose men af andre årsager end Shar Pei.) For nogle år siden indledte nogle veterinære forskere på Universitetet i Uppsala en forskning målrettet at finde hvad, det er der forårsager dette sygdomskompleks hos racen. I 2010 på en veterinær konference i Baltimore, USA fremlagde veterinær forsker Mia Ohlsson fra Uppsala Universitet resultatet af sit arbejde med at finde årsagen til FSF. I samarbejde med forskere fra andre lande samt Linda Tintle, Wurtsboro Dyreklinik i USA har man fundet at, der i den region DNA hvor HAS-2 genet findes, forekommer ekstra kopier af HAS-2, som ikke findes i andre racer. En af de gener der styrer produktionen af hyaluronsyre er HAS-2 genet, der viser sig være overaktiveret. Alle Shar Pei bærer denne mutation men nogle bærer den i større grad end andre jo flere kopier en hund har, desto større risiko for at blive syg af FSF (Shar Pei Feber). 2 kopier er normalt men, man har fundet Shar Pei med helt op til 20 kopier og mere. De mange kopier betyder at kroppens hyaluronsyre, der omdannes til mycen, ikke kan nedbrydes og, kroppen mener derfor at, der er en infektion og kroppens immunforsvar går i gang med at bekæmpe denne infektion ved at sætte kroppens temperatur i vejret.(forskerne kalder det for en STERIL INFEKTION) Mycenet kan ikke nedbrydes, det aflejrer sig som amolydoider i blodet og aflejres i nyrer / lever eller milt hvor, det ophober sig lidt efter lidt. Når det aflejrer sig, er det fatalt, idet nyrerne er et organ, der ikke kan forny sine celler og, nyrerne bliver derfor langsomt ødelagt og, når nok nyrevæv er ødelagt, får hunden nyresvigt og dør, idet der ingen behandling findes for nyresvigt. Vi ved at, der er forskellige aldre, der er kritiske for Shar Pei og at, dem der rammes af sygdomskomplekset dør omkring 2 år, 3 år, 5 år og 7 år. Forstået sådan at det er de aldersgrupper der er i fare for at blive ramt. Et langt liv er ikke garanti for at, hunden er fri for de muterede gener og derfor ingen garanti for at, der ikke kan komme afkom, der har så mange kopier at, noget afkom bliver sygt. Jo mere muteret et gen er desto mere ustabilt og uberegneligt, er det. Immunologiske molekyler er i omløb mere eller mindre hele tiden. Immunforsvaret er altså konstant på vagt i forhold til at modtage signaler fra kroppen om infektion. Derfor kan Shar Pei uden synlige feberanfald få amolydosis (nyresvigt). Den høje produktion af hyaluronsyre ligger sandsynligvis som en gaspedal på immunforsvaret hele tiden og bevirker at immunforsvaret er konstant aktiveret. 21

Det er et sygdomskompleks som er specifikt for racen og, der arbejdes fra mange forskeres side intenst, målrettet og koncentreret om at finde svar og en test, der vil kunne bruges til at finde syge/ bærere/raske og ikke bærere. Dette arbejde er ikke tæt på at være afsluttet men, forskerne i Sverige regner med at, de sidst i 2011 har et svar på OM det er muligt at lave en brugbar test således at, vi kan komme nærmere en løsning, der kan hjælpe racen med at minimere problematikken. TILTAG Så længe denne test ikke er parat kan vi ikke foretage tiltag så som avlsrestriktioner. Vi bliver nødt til at informere alle om problemkomplekset og indtrængende opfordre alle, der ønsker at opdrætte Shar Pei om at afholde sig fra at anvende hunde, der får uforklaring feber eller på anden måde kan anses som potentielle bærere af sygdomskomplekset. Herunder er det meget vigtigt ikke at anvende hunde i avl, der er tynde idet det er vores erfaring at, hunde, der er tynde og svære at få i huld, er suspekte for at have dårligt fungerende nyrer selvom de aldrig har haft feber. Høj alder er ene og alene et udtryk for at den pågældende hund ikke selv er ramt men ikke et udtryk for at, den ikke kan give afkommet præcis så mange doblinger af HAS-2 genet at, afkommet bliver sygt. Vi har samlet al relevant ny viden om FSF og de findes bag denne 2.udgave af RAS som bilag. Vi holder os nøje informeret og vil videre give al information når, vi får den i hænde og, vi er parate til at skride ind med en avls restriktion når, der er en troværdig test, der kan skille raske fra syge bærere fra ikke bærere, så vi på den måde kan minimere forekomster af FSF og nyresvigt hos racen. Det er et af de vigtigste mål vi ser at om 10 år kan vi se på en race med minimeret forekomst af FSF og nyresvigt. De svenske forskere har brug for blodprøver at såvel syge som raske hunde det vil vi gerne være med til at formidle. Der findes et par skemaer der skal bruges sammen med en blodprøve af hunden. Disse skemaer samt øvrig information kan rekvireres hos klubbens formand. Der ydes ikke tilskud til betaling af blodprøveudtagning og forsendelse men alle der ønsker at være med til at løse gåden om FSF opfordres til det. Jo flere blodprøver der indkommer til Universitetet i Uppsala jo nærmere og hurtigere kommer forskerne en løsning til gavn for hele racen. 22