Historien om HS og kræft
|
|
|
- Lucas Bundgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at få kræft ifølge et studie fra Sverige - hvad betyder det? Skrevet af Dr Jeff Carroll den 30. april 2012 Redigeret af Dr Ed Wild; Oversat af Signe Marie Borch Nielsen Oprindelig offentliggjort 25. april 2012 Blandt den almindelige befolkning er kræft en af de mest frygtede dræbere. HS-familier kan nok tilgives for ikke at tænke så meget på kræft, når man tager den mere indlysende aktuelle risiko i betragtning. Men det viser sig, at der kan være en sammenhæng mellem den mutation, der forårsager HS og risikoen for at udvikle kræft, som kunne hjælpe os med at forstå begge sygdomme. Historien om HS og kræft I 1999 udgav Dr. Jørgen Olsen og hans kolleger en artikel, der antydede, at forekomsten af kræft er lavere hos mennesker, der bærer en HSmutation, end hos deres slægtninge. Faktisk så risikoen for at udvikle kræft ud til at være markant lavere hos HS-patienter - ca 40% lavere. Hvis det er sandt, er det et dramatisk resultat - enhver, der udvikler lægemidler til behandling af kræft ville blive lykkelig over at opnå en 40% reduktion i tumorer. Endnu mere slående er det, at folk, der bærer HSmutationen ikke kun har en lavere forekomst af en bestemt type kræft, 1 / 6
2 men af en bred vifte af tumortyper. Denne opdagelse har været meget diskuteret blandt HS-forskere, men er først for nylig blevet efterprøvet i en anden undersøgelse. Replikation er, når en påstand, der er fremsat af én forsker bliver testet igen, og fundet at være gyldig af en uafhængig gruppe. Kræft opstår når celler deler sig på en ukontrolleret måde. Vi begynder nu at forstå, at dette ofte skyldes forskelle i vores DNA. Nu ser det ud til, at den genetiske abnormalitet, der medfører HS, kan være forbundet med beskyttelse mod udvikling af kræft. Det er en meget vigtig del af videnskaben. Forskere er en naturligt skeptisk gruppe, og det er nemmere at overbevise dem, når mere end én gruppe ser det samme. Betydningen af databaser En ny undersøgelse lavet af Jan Sundquist og hans kolleger fra Lund, Sverige, er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Lancet Oncology. Denne undersøgelse benyttede sig af tre store registre af patienter i Sverige - det svenske hospitalsregister, det ambulante register og det svenske cancerregister. Disse store databaser indsamler oplysninger om næsten alle patienter på svenske sygehuse, hvilket muliggør en langt mere grundig indsamling af oplysninger end når man ser på én person ad gangen. Faktisk var efterforskerne i stand til at indsamle oplysninger, der går så langt tilbage som næsten 4 årtier af data om patienter på svenske hospitaler. Ikke kun HS Forskerne var nysgerrige, ikke kun omkring HS, men om alle de sygdomme, der skyldes en lignende mutation. HS er resultatet af en meget specifik genetisk stammen - den genetiske sekvens CAG gentages et antal gange i det det gen vi kalder huntingtin. 2 / 6
3 Mens HS altid er forårsaget af denne stammen i huntingtingenet, forårsages andre sygdomme af en lignende mutation - en lang gentagelse af den genetiske sekvens CAG - i forskellige gener. Mindst 14 forskellige humane sygdomme skyldes CAG-mutationer i forskellige gener. I den seneste kræftundersøgelse kiggede forskerne på mennesker med Huntingtons Sygdom, samt to andre CAG-gentagelses -sygdomme - spinobulbar muskelatrofi (SBMA) og spinocerebellar ataksi (SCA), som begge forårsager neurologiske problemer. Alle tre sygdomme er forårsaget af genetisk stammen, som øger CAG- antallet i forskellige gener. Resultaterne Ved at se tilbage på mange års data, fandt forskerne tilfælde af HS, 471 tilfælde af SBMA og tilfælde af SCA. For så sjældne sygdomme, er det ret ekstraordinært at have en gruppe på over patienter at kunne undersøge. Krydsreferencer mellem databaserne afslørede en overraskende kendsgerning - alle de mutationsbærere, som blev undersøgt, havde en lavere forekomst af kræft. Når læger og forskere taler om risiko for at arve en sygdom, bruger de ofte bruger udtrykket oddsratio. En oddsratio-værdi sammenligner sandsynligheden for, at noget sker i en bestemt gruppe med sandsynligheden for at det sker i den generelle befolkning. En oddsratio på 1,0 betyder, at der ingen forskel er mellem dine forsøgspersoner og kontrolgruppen - de har samme risiko. En oddsratio på mere end 1,0 tyder på, at dine forsøgspersoner har større sandsynlighed for at få en bestemt sygdom. Med hensyn til kræft og CAGgentagelsessygdomme, fandt forskerne et samlet odds-forhold på mellem 0,4 til 0,7, afhængigt af mutationen og den 3 / 6»Enhver, der udvikler kræftmedicin ville blive opstemt ved udsigten til
4 specifikke tumortype. Dette er bemærkelsesværdigt: Det betyder, at patienter, der bærer et gen med en CAG-udvidelse har omkring halv så stor sandsynlighed for at få kræft som folk, der ikke bærer mutationen. Levetid og andre former for kontrol Selvfølgelig er hele problemet med CAG-udvidelser, at folk der har dem, en 40% reduktion i tumorer mennesker, der bærer HSmutationen har ikke bare en lavere forekomst af en bestemt type kræft, men af en bred vifte af kræfttyper. «ikke lever så længe som folk, der ikke har dem. Kunne dette forklare den tilsyneladende mangel på kræft? Forskerne korrigerer matematisk for denne type problemer. Grundlæggende set stillede de spørgsmålet: For hvert år en person er i live, hvor sandsynligt er det da, at vedkommende udvikler en kræftsygdom? Når man stillede data op på denne måde, var observationen stadig den samme - hvilket tyder på, at virkningen ikke bare skyldes, at mutationsbærere dør tidligere, men at de virkelig er beskyttede mod tumorer. Hvad hvis det er noget i miljøet for mennesker med CAGgentagelsessygdomme, der gør dem mindre modtagelige for kræft? Vi kunne nemt blande nogle miljøeffekter, som fx anderledes kost, sammen med noget der kunne være mere interessant. Forskerne svarede på dette spørgsmål ved at sammenligne CAGgentagelsespatienter med en forælder, der ikke bærer en CAG-mutation. Det er en god måde at kontrollere for miljøeffekter på, fordi de fleste mennesker deler miljø med deres forældre i lang tid. 4 / 6
5 Faktisk var resultaterne de samme, når denne type analyse blev udført. Forældrene til patienter med CAG-ekspansionssygdomme, som ikke bærer mutationen, har samme risiko for at få kræft, som den almindelige befolkning har. Andre, mere sofistikerede, typer korrektioner blev også lavet for at lede efter andre forstyrrende faktorer. Forskerne så på den tidsperiode folk levede i, hvilken type job de havde, deres køn og andre ting, der kunne påvirke deres resultat. Efter justering for alle disse forskellige faktorer, var effekten af at bære en CAG-udvidelsesmutation der stadig - det virker meget reelt. Implikationer og spørgsmål Det er klart, er ingen kommer til at få introduceret en CAGudvidelsesmutation for at beskytte sig mod kræft. Så hvorfor skal vi bekymre os om denne form for observationsstudie? Denne type forskning hjælper os med at lære noget om den grundlæggende biologi bag både CAG-ekspansionssygdomme og kræft. Det står nu klart, at personer der bærer en af disse mutationer - i hvilket som helst gen - har celler og væv, der virker lidt anderledes, hvilket gør dem mindre modtagelige for en bred vifte af typer af kræft. Det betyder, at der er nogle virkelig vigtige fællestræk i den måde, disse mutationer ændrer funktionen af deres værtsgener. Dette er et godt argument for, at man fortsat bør forske i alle CAG-ekspansionssygdomme, ikke bare HS. Det antyder også noget om et aspekt ved HS, som har mystificeret forskerne, siden mutationen blev fundet - hvorfor har huntingtingenet en tendens til at vokse, når resultatet af denne ekspansion er så skadeligt, som det er i HS? At finde gavnlige effekter som dette, hjælper os med at forstå, at der kan være en balance der spiller ind - større CAG-antal kan være godt for nogle ting, men giver os en større risiko for HS og andre sygdomme. 5 / 6
6 At udrede detaljerne i dette kunne give os en meget spændende forståelse af den dunkle biologi bag de gener, der forårsager CAGekspansionssygdomme, samt hvordan kræft udvikler sig i mennesker. Forfatterne har ingen interessekonflikter. For mere information om vores offentliggørelsespraksis kig under FAQ... Ordliste observationsstudie Et studie, hvor målingerne er lavet på menneskelige forsøgspersoner, men uden eksperimentel medicin eller behandling HDBuzz Indholdet på HDBuzz kan frit deles under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 Unported License. HDBuzz er ikke en kilde til lægefaglige råd. For mere information besøg hdbuzz.net Dannet 27. oktober 2015 Downloaded fra 6 / 6
Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,
Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler
Hvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Mitokondrier og oxidativt stress
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en
SIRT1, levetid og kontroverser
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nye experimenter viser SIRT1's roller i HS - eller gør det? Flere laboratoriers arbejde antyder
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'
Fra mutationer til sygdom
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand
HS er en hjernesygdom, ikke?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'
Proteinfoldning og chaperoner
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,
Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun
At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende
Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:
Du er, hvad du spiser
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter
# Histoner og alt det der
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab HDAC-hæmmende middel beskytter hukommelsen i HC-mus CBP, et genregulerende protein, beskytter
Fremskynder koffein udviklingen af Huntington s-symptomer?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Koffein, cannabis og forsigtighed Fremskynder koffein udviklingen af HD? Forsinker cannabis sygdommen?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning
Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom En ny biomarkør afslører hjerneforandringer
Huntingtons chorea som en hjernesygdom
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Knoglemarvstransplantation i Huntingtons chorea Knoglemarvstransplantation beskytter HC-mus mod
Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer
Hvorfor har vi brug for salt?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører
Gennemgang af genetikken
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab ASO-genhæmning spredes bedre i hjernen og virker længere Hæmning af huntingtingenet med ASO'er
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer
HS og tabet af hjerneceller
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus
Noget gammelt, noget blåt
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Farvning for at forhindre død? Methylenblåt er gavnligt i mus med Huntingtons Sygdom Som et lyn
# Problemet med genetisk ustabilitet
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et DNA-reparerende protein ændrer stabiliteten af lange CAG-områder i det muterede gen for Huntingtons
Snefnug og gletschere. Hvor videnskaben når
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ti gyldne regler for at læse en videnskabelig nyhed Undgå hypen: HDBuzz præsenterer ti 'gyldne
Vi har alle brug for søvn
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab HDBuzz Tema-artikel: Huntingtons Sygdom og søvn Hvorfor har mange patienter med Huntingtons Sygdom
En kort historie om lithium
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Behandling med lithium-variant får en ny chance i HS Lithium får en ny chance til brug ved HD
Hvad i alverden er zinkfingre?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At give fingeren til Huntingtons Sygdom - to forskningsgrupper har succes med zinkfingerlægemidler
Der er to hovedtyper af genhæmningsmedicin: antisenseoligonukleotider (ASO'er) og RNA-interferens (RNAi). Denne artikel handler om RNA-interferens.
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skyde budbringeren med enkeltstrenget RNA-genhæmning Ny 'enkelt-strenget' RNA-genhæmningsmedicin
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før
Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Ekstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Recessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015
Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015 Lena E. Hjermind Afsnit for Neurogenetik Hukommelsesklinikken, NVD Neurologisk klinik Rigshospitalet Forskning Forskning The Salem
Patientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse. 1. udgave
Patientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er gener?... 3 Omfattende genetisk analyse... 3 Hvordan foregår undersøgelsen?... 3 Hvilke resultater
Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko
Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske
Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage
Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage nogle måneder efter fødslen. Hvad er forklaringen?
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret
November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret Forskning gennem mere end 20 år I 60 erne opmærksomhed på familier med arvelig kræft Siden identifikation af de første
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Politisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.
Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid
X bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK
KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK VELKOMMEN INDENFOR I BIOBANKEN SIDEN 2012 HAR DANMARK HAFT EN NATIONAL BIOBANK. Biobanken på Statens Serum Institut
Søgevejledning til brug ved interesse i at deltage i et klinisk lægemiddelforsøg
Søgevejledning til brug ved interesse i at deltage i et klinisk lægemiddelforsøg Denne søgevejledning er udarbejdet af AbbVie A/S med inspiration og hjælp fra patientforeningerne; FNUG, LYLE, CCF, DPF
www.cavalierklubben.dk Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel
Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel Generalforsamling i Cavalierklubben den 27. April 2014 27. April 2014 Agenda Hvad er de gældende avlsrestriktioner for Cavalieren i DKK? Hvilke
Biomarkører (Biomarkers)
https://www.eupati.eu Biomarkører (Biomarkers) Introduktion En biologisk markør er et pålideligt målepunkt, der kan sige noget om en persons helbred eller udviklingen i en sygdom. For eksempel om der er
3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Forsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,
Kromosomforandringer. Information til patienter og familier
12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:
Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.
Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-
Kromosomforandringer. Information til patienter og familier
Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1
BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 Kvælstof, fosfor og vandmiljøplaner Gør kort rede for kvælstof og fosfors kredsløb i naturen - og kom ind på følgerne ved udledning af næringssalte til vandmiljøet. Med udgangspunkt
