UDKAST. Resumé til. Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af visse bestemmelser i forskellige love om ændring af årsregnskabsloven

Erhvervsstyrelsen, Grethe Krogh Jensen, den 22. januar 2016 UDKAST Resumé til Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af visse bestemmelser i forskellige love om ændring af årsregnskabsloven Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Generelt om årsregnskabsloven og ændringerne hertil 2.1.Virksomheder omfattet af årsregnskabsloven 2.2. Årsregnskabslovens opbygning ( byggeklodsmodellen ) 2.3. Generelt om ændringerne til årsregnskabsloven siden udstedelsen af den gældende anordning for Grønland 3. De væsentligste ændringer i årsregnskabsloven i forhold til de hidtil gældende regler for grønlandske virksomheder 3.1. Forhøjelse af størrelsesgrænserne for små virksomheder (regnskabsklasse B) og mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C 3.2. Ændring af beregningsmetoden i forbindelse med opgørelsen af, om en virksomhed er lille, mellemstor eller stor 3.3. Forhøjelse af størrelsesgrænserne for koncerner, som er fritaget for at aflægge koncernregnskab (små koncerner) 3.4. Forhøjelse af størrelsesgrænserne for små andelsselskaber med begrænset ansvar m.fl., som er fritaget for at aflægge årsrapport 3.5. Ændringer i reglerne om revision 3.6. Ophævelse af kravet om ledelsespåtegning for visse virksomheder med kun et ledelsesmedlem (regnskabsklasse B og C) 3.7. Lempelse af regnskabspligten for dattervirksomheder (mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C) 3.8. Lempelse af regnskabspligten for dattervirksomheder af statslige aktieselskaber Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2015-13785 1

3.9. Lempelse af regnskabspligten for børsnoterede modervirksomheder, som udarbejder koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder IFRS 3.10. Årsrapporter på engelsk 3.11. Ændringer vedr. indregning og måling (værdiansættelse) af poster i regnskabet 3.12. Ændringer mht. oplysningskrav til ledelsesberetningen og noterne til årsregnskabet 3.13. Ændringer i reglerne om koncernregnskab 3.14. Nye regnskabsskemaer 4. Forslag til ændringer i udkastet til ændringsanordning i forhold til de danske regler som følge af de grønlandske forhold 5. Ændringsanordningens ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v. 1. Indledning Årsregnskabsloven er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 625 af 23. juni 2008 om ikrafttræden for Grønland af årsregnskabsloven. Anordningen er efterfølgende ændret ved 7 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love (Videregivelse af oplysninger til anklagemyndighed og politi, oprettelse af Det Systemiske Risikoråd, sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet, shortselling, ny tilgang til håndhævelse af solvenskrav og etablering af tilsyn med referencerenter m.v.). Det følger således af 19 i den nævnte lov, at de pågældende ændringer til årsregnskabsloven også gælder for Grønland. Det indebærer, at de pågældende ændringer ikke kan indarbejdes i anordningen, men gælder direkte for Grønland i henhold til lov nr. 1287 af 19. december 2012. Med det fremsendte udkast til kongelig anordning er det hensigten at opdatere den gældende anordning om ikrafttræden for Grønland af årsregnskabsloven, således at ændringer til årsregnskabsloven i følgende love indarbejdes helt eller delvis i den gældende anordning med de ændringer, der følger af de grønlandske forhold: Lov nr. 108 af 7. februar 2007 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om aktieselskaber, årsregnskabsloven, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om forsikringsformidling og forskellige andre love (Gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet, oplysningskrav ved pengeoverførsler, indbetaling af bidrag til skadesgarantifonden, forsikringsagenters registrering m.v.) Lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) Lov nr. 516 af 17. juni 2008 om ændring af årsregnskabsloven (Forhøjelse af beløbsgrænser for regnskabsklasser og ændring af revisors pligter i forbindelse med ledelsesberetningen m.v.) Lov nr. 1403 af 27. december 2008 om ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder) Lov nr. 516 af 12. juni 2009 om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændringer som følge af selskabsloven) 2

Lov nr. 720 af 25. juni 2010 om ændring af årsregnskabsloven og selskabsloven (Lempelse af revisionspligten) Lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love (Obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige, skattefritagelse af Fornyelsesfondens garantiordning m.v.) Lov nr. 477 af 30. maj 2012 om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og lov om værdipapirhandel m.v. (Øget adgang til oplysninger om ihændehaveraktier for offentlige myndigheder og ændring af betaling for regnskabskontrollen med visse virksomheder) Lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v. (Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som følge af ressortoverførsel m.v.) Lov nr. 1232 af 18. december 2012 om ændring af årsregnskabsloven og revisorloven (Forenkling af revisionspligten og styrket offentligt tilsyn med revisorer m.v.) Lov nr. 1383 af 23. december 2012 om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige andre love (Indførelse af regler om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning i det øverste ledelsesorgan og for afrapportering herom) Lov nr. 616 af 12. juni 2013 om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven og lov om Det Centrale Virksomhedsregister (Indførelse af iværksætterselskaber, nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital, afskaffelse af muligheden for at stifte nye selskaber med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder m.v.) Lov nr. 634 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrket indsats over for økonomisk kriminalitet) Lov nr. 1367 af 10. december 2013 om ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven og forskellige andre love (Årsrapporter på engelsk og redegørelse for samfundsansvar) Lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI er m.v.) Lov nr. 712 af 25. juni 2014 om erhvervsdrivende fonde Lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love (Reduktion af administrative byrder, tilpasning til de internationale regnskabsstandarder, gennemførelse af det nye regnskabsdirektiv og af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet m.v.) De foreslåede ændringer til den gældende anordning om ikrafttræden for Grønland af årsregnskabsloven fremgår af anordningsudkastets 2. Ændringerne er udformet på samme måde som en ændringslov. 2. Generelt om årsregnskabsloven og ændringerne hertil 2.1. Virksomheder omfattet af årsregnskabsloven Årsregnskabsloven regulerer regnskabsaflæggelsen for en stor del af de erhvervsdrivende virksomheder. Lovens 3, stk. 1, opregner, hvilke virksomheder som har pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven. Det drejer sig navnlig om virksomheder med begrænset ansvar såsom aktie- og anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde m.fl. 3

Finansielle virksomheder, som er underlagt den finansielle lovgivnings krav til regnskaber, er dog ikke omfattet af årsregnskabsloven. Ligeledes er offentlige myndigheder og visse offentlige virksomheder undtaget fra loven. Enkeltmandsvirksomheder og lignende har ikke pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, men hvis virksomheden frivilligt udarbejder en årsrapport, som ikke udelukkende er beregnet til virksomhedens eget brug, skal virksomheden overholde reglerne i regnskabsklasse A, som omtalt i afsnit 2.2. En årsrapport består af virksomhedens årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab. Desuden består årsrapporten eventuelt af følgende: Ledelsesberetning ledelsespåtegning, revisionspåtegning, og supplerende beretninger. 2.2. Årsregnskabslovens opbygning ( byggeklodsmodellen ) Årsregnskabsloven er opbygget efter den såkaldte byggeklodsmodel, hvorefter det regelsæt, den enkelte virksomhed er forpligtet til at følge ved udarbejdelsen af sin årsrapport (årsregnskab m.v.), primært afhænger af virksomhedens størrelse. Princippet i modellen er, at små virksomheder skal følge relativt få, generelle krav, mens store virksomheder skal følge flere og mere detaljerede krav. Baggrunden for dette er, at små virksomheder sædvanligvis har få regnskabsbrugere, hvorimod store virksomheder og ikke mindst børsnoterede virksomheder har en bred kreds af regnskabsbrugere med forskelligartede behov, og desuden har en stor offentlig bevågenhed. Byggeklodsmodellen består af fire regnskabsklasser: A, B, C og D. Reglerne i regnskabsklasse A gælder for enkeltmandsvirksomheder m.fl., som ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport, men som frivilligt udarbejder en årsrapport, der ikke udelukkende er beregnet til virksomhedens eget brug. Reglerne i regnskabsklasse B gælder for små aktie- og anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde m.fl. Disse virksomheder udgør langt størstedelen af alle de virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter loven. De yderligere krav i regnskabsklasse C gælder for mellemstore og store aktie- og anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde m.fl. Regnskabsklasse C består således i realiteten af to regnskabsklasser med lettere differentierede krav til mellemstore og store virksomheder. Virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land (børsnoterede virksomheder) og statslige aktieselskaber, er omfattet af de strengere regler i regnskabsklasse D. Børsnoterede virksomheder er desuden via EU-forordning forpligtet til at benytte de internationale regnskabsstandarder, IFRS, i deres koncernregnskab (og i henhold til de nuværende regler i årsregnskabsloven i deres årsregnskab, hvis der ikke aflægges koncernregnskab). For disse regnskaber er årsregnskabslovens bestemmelser således som hovedregel alene relevante i det omfang, forholdet ikke er reguleret i IFRS. 4

Størrelsesgrænserne i årsregnskabslovens 7 er afgørende for, om en virksomhed er omfattet af reglerne i regnskabsklasse B (små virksomheder) eller regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder). Størrelsesgrænserne er nærmere omtalt i afsnit 3.2. Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber er dog altid omfattet af de strengeste krav til regnskabsaflæggelsen i regnskabsklasse D uanset størrelse. 2.3. Generelt om ændringerne til årsregnskabsloven siden udstedelsen af den gældende anordning for Grønland Siden den gældende anordning om ikrafttræden for Grønland af årsregnskabsloven blev udstedt, er årsregnskabsloven blevet ændret ved en række ændringslove, som er nævnt i afsnit 1. I den forbindelse skal ændringslov nr. 738 af 1. juni 2015 særligt fremhæves. Med lov nr. 738 gennemføres en større modernisering af årsregnskabsloven. Lov 738 implementerer det nye regnskabsdirektiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer, som Danmark er forpligtet til at implementere. Det nye regnskabsdirektiv erstatter de hidtidige regnskabsdirektiver (4. og 7. regnskabsdirektiv), som årsregnskabsloven hidtil i høj grad har hvilet på. I den forbindelse er der gennemført en række lempelser i regnskabsreglerne, som det nye regnskabsdirektiv har givet mulighed for. Samtidig er der med lov nr. 738 foretaget en tilpasning af årsregnskabslovens bestemmelser til de internationale regnskabsstandarder, International Financial Reporting Standards, IFRS. Med disse tiltag styrkes virksomhedernes konkurrenceevne, samtidig med at der tages hensyn til regnskabsbrugernes behov for væsentlige oplysninger. De væsentligste ændringer, som Folketinget har vedtaget til årsregnskabsloven, siden den gældende anordning om ikrafttræden for Grønland af årsregnskabsloven blev udstedt, omtales i underafsnittene til afsnit 3. I den forbindelse omtales også de væsentligste ændringer i reglerne for statslige aktieselskaber i årsregnskabsloven. Baggrunden for dette er, at der i udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) er indsat en bemyndigelse i 351 til at fastsætte regler om, at selvstyreejede selskaber skal følge reglerne for statslige aktieselskaber i anordning om ikrafttræden for Grønland af selskabsloven og anordning om ikrafttræden for Grønland af årsregnskabsloven, hvis særlige samfundsmæssige interesser taler herfor. Den foreslåede ordning svarer til ordningen efter de gældende anordninger om ikrafttræden for Grønland af henholdsvis aktieselskabsloven og årsregnskabsloven. I dag skal store selvstyreejede aktieselskaber følge reglerne for statslige aktieselskaber i de gældende anordninger om ikrafttræden for Grønland af henholdsvis aktieselskabsloven og årsregnskabsloven. For en nærmere omtale af dette kan der henvises til afsnit 4.6. i resumeet til udkast til ikrafttræden for Grønland af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven). Ligesom i den gældende anordning om ikrafttræden for Grønland af årsregnskabsloven foreslås det i udkastet til ændringsanordning, at regler, som er EU-baserede, eller som har baggrund i internationale regnskabsstandarder, også skal gælde for Grønland, medmindre særlige forhold taler imod dette. Ændringer i årsregnskabsloven, som ikke vurderes at være relevante for Grønland, er ikke medtaget i underafsnittene til afsnit 3. Det drejer sig om ændringer, som forudsætter medlemskab af EU, eksempelvis ændringer vedrørende transnationale selskaber. 5

Der henvises udover beskrivelsen i underafsnittene til bemærkningerne til de enkelte ændringslove, som er nævnt i afsnit 1. I det fremsendte udkast til ændringsanordning er der foreslået nogle ændringer i forhold til de danske regler, som omtales i afsnit 4. 3. De væsentligste ændringer i årsregnskabsloven i forhold til de hidtil gældende regler for grønlandske virksomheder 3.1. Forhøjelse af størrelsesgrænserne for små virksomheder (regnskabsklasse B) og mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C Som omtalt i afsnit 2.2. er årsregnskabsloven opbygget efter den såkaldte byggeklodsmodel, der består af regnskabsklasserne A, B, C og D. Størrelsesgrænserne i årsregnskabslovens 7 er afgørende for, om en virksomhed er omfattet af reglerne i regnskabsklasse B (små virksomheder) eller regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder). Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber er dog altid omfattet af de strengeste krav til regnskabsaflæggelsen i regnskabsklasse D uanset størrelse. Størrelsesgrænserne omfatter balancesum, nettoomsætning og antal ansatte. Grænserne for balancesummen og nettoomsætningen er blevet forhøjet, mens det gennemsnitlige antal ansatte er uændret. Størrelsesgrænserne for små virksomheder er nu følgende, jf. 7, stk. 2, nr. 1: En balancesum på 44 mio. kr., en nettoomsætning på 89 mio. kr., og 50 heltidsbeskæftigede. Virksomheder, som ikke overskrider to ud af disse tre størrelser i to på hinanden følgende regnskabsår, er små virksomheder. For grønlandske virksomheder er de gældende størrelsesgrænser en balancesum på 29 mio. kr., en nettoomsætning på 58 mio. kr. og 50 heltidsbeskæftigede. Forhøjelsen af størrelsesgrænserne for små virksomheder betyder, at nogle virksomheder vil kunne skifte fra regnskabsklasse C til regnskabsklasse B og dermed blive omfattet af de lempeligere krav til regnskabsaflæggelsen, der gælder for virksomheder i regnskabsklasse B. En virksomhed, som er omfattet af regnskabsklasse B, kan dog frivilligt vælge helt eller delvist at følge reglerne i en højere regnskabsklasse, dvs. regnskabsklasse C eller D. Størrelsesgrænserne for mellemstore virksomheder er nu følgende, jf. 7, stk. 2, nr. 2: En balancesum på 156 mio. kr., en nettoomsætning på 313 mio. kr., og 250 heltidsbeskæftigede. Virksomheder, som ikke er små virksomheder, og som ikke overskrider to ud af disse tre størrelser i to på hinanden følgende regnskabsår, er mellemstore virksomheder. 6

For grønlandske virksomheder er de gældende størrelsesgrænser en balancesum på 119 mio. kr., en nettoomsætning på 238 mio. kr. og 250 heltidsbeskæftigede. Store virksomheder er virksomheder, som ikke er små eller mellemstore virksomheder, jf. 7, stk. 2, nr. 3. Forhøjelsen af størrelsesgrænserne for mellemstore virksomheder betyder, at nogle virksomheder ikke længere behøver at opfylde de omfattende krav til regnskabsaflæggelsen for store virksomheder i regnskabsklasse C, men kan nøjes med at opfylde de færre krav til regnskabsaflæggelsen for mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C. En virksomhed, som er omfattet af reglerne for mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C, kan dog frivilligt vælge helt eller delvist at følge reglerne for store virksomheder i regnskabsklasse C eller reglerne i regnskabsklasse D. Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virksomheder, er store virksomheder. 3.2. Ændring af beregningsmetoden i forbindelse ved opgørelsen af, om en virksomhed er lille, mellemstor eller stor Som noget nyt skal virksomheder, der har finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed, der tilsammen mindst svarer til nettoomsætningen, anvende summen af nettoomsætningen samt de finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed i stedet for blot nettoomsætningen ved opgørelsen af, om virksomheden er lille, mellemstor eller stor, jf. 7, stk. 4. Derved undgås det, at visse virksomheder med meget store balancesummer og få ansatte eksempelvis investerings- og holdingvirksomheder kan aflægge årsrapport efter reglerne for små virksomheder i regnskabsklasse B. 3.3. Forhøjelse af størrelsesgrænserne for koncerner, som er fritaget for at aflægge koncernregnskab (små koncerner) samt ændringer i beregningsmåden Modervirksomheder i mellemstore og store koncerner har som udgangspunkt pligt til at udarbejde koncernregnskab (dog er der en række undtagelser), mens modervirksomheder i små koncerner er fritaget for at aflægge koncernregnskab. En modervirksomhed er således fritaget for at aflægge koncernregnskab, hvis koncernvirksomhederne tilsammen ikke overskrider to af de tre størrelsesgrænser i årsregnskabslovens 110, stk. 1. Disse størrelsesgrænser svarer til størrelsesgrænserne for små virksomheder i 7, stk. 2, nr. 1. Det vil sige en balancesum på 44 mio. kr., en nettoomsætning på 89 mio. kr. og 50 heltidsbeskæftigede. Som en konsekvens af forhøjelsen af størrelsesgrænserne for små virksomheder, som er omtalt i afsnit 3.2., er der således foretaget en tilsvarende forhøjelse af størrelsesgrænserne for små koncerner i 110, stk. 1. Det betyder, at flere koncerner vil blive små koncerner, og flere modervirksomheder vil dermed blive fritaget for pligten til at aflægge koncernregnskab. Samtidig er beregningen af størrelserne ændret. Tidligere skulle beløbsstørrelserne opgøres ved en simpel sammenlægning af koncernvirksomhedernes størrelser, dvs. uden at der blev foretaget elimineringer (udligninger) af de interne transaktioner mellem koncernvirksomhederne. Der er nu to metoder til opgørelse af størrelsesgrænserne. Virksomhederne kan nu vælge mellem enten at foretage koncerninterne elimineringer, således at beløbsstørrelserne opgøres på konsolideret niveau, 7

dvs. for koncernen som helhed, eller opgøre størrelsesgrænserne uden eliminering som hidtil, men samtidig forhøje grænserne for balancesum og nettoomsætning med 20 pct. For grønlandske koncerner er de gældende størrelsesgrænser for små koncerner en balancesum på 29 mio. kr., en nettoomsætning på 58 mio. kr. og 50 heltidsbeskæftigede. 3.4. Forhøjelse af størrelsesgrænserne for små andelsselskaber med begrænset ansvar m.fl., som er fritaget for at aflægge årsrapport En række virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er fritaget for at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven. Det drejer sig om virksomheder og foreninger med begrænset ansvar, som er omfattet af 3 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, og andelsselskaber med begrænset ansvar, jf. 4, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Størrelsesgrænserne for, hvornår disse virksomheder er fritaget for at aflægge årsrapport, er forhøjet for så vidt angår balancesummen og nettoomsætningen, mens det gennemsnitlige antal ansatte er uændret. Størrelsesgrænserne er nu følgende, jf. 4, stk. 1: en balancesum på 7 mio. kr., en nettoomsætning på 10 mio. kr., og 14 heltidsbeskæftigede. Hvis virksomheden ikke overskrider to ud af de tre størrelsesgrænser, er virksomheden fritaget for at aflægge årsrapport. For grønlandske virksomheder er de gældende størrelsesgrænser en balancesum på 6 mio. kr., en nettoomsætning på 12 mio. kr. og 10 heltidsbeskæftigede. 3.5. Ændringer i reglerne om revision 3.5.1. Ledelsesberetningen skal ikke længere revideres (regnskabsklasse B, C og D) Det er blevet frivilligt for virksomheder, som er underlagt revisionspligt, om de vil lade ledelsesberetningen revidere. Det tidligere krav om revision af ledelsesberetningen er blevet erstattet af et krav om, at revisor skal gennemlæse ledelsesberetningen for at afgive en udtalelse om, at oplysningerne heri er i overensstemmelse med oplysningerne i årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. 3.5.2. Forhøjelse af størrelsesgrænserne for fravalg af revision (regnskabsklasse B) Størrelsesgrænserne for, hvornår små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B kan fravælge revision, er forhøjet, så de nu er følgende, jf. 135, stk. 1, 3. pkt.: En balancesum på 4 mio. kr., En nettoomsætning på 8 mio. kr. og 12 heltidsbeskæftigede. Hvis virksomheden ikke overskrider to af de tre nævnte størrelsesgrænser i to på hinanden følgende år, kan virksomheden som udgangspunkt fravælge revision. 8

For grønlandske virksomheder er de gældende størrelsesgrænser en balancesum på 1,5 mio. kr., en nettoomsætning på 3 mio. kr. og 12 heltidsbeskæftigede. Forhøjelsen af størrelsesgrænserne betyder, at flere virksomheder vil kunne fravælge revision. Erhvervsdrivende fonde har dog som hidtil pligt til at lade deres regnskab revidere uanset fondens størrelse, jf. 135, stk. 2. Holdingvirksomheders adgang til at fravælge revision er omtalt i afsnit 3.5.3. 3.5.3. Adgang for små holdingvirksomheder til at fravælge revision (regnskabsklasse B) Små holdingvirksomheder har fået adgang til at fravælge revision, jf. 135, stk. 3, hvis holdingvirksomheden og de virksomheder, den udøver betydelig indflydelse over det vil sige datter- og associerede virksomheder tilsammen ikke overskrider størrelsesgrænserne for fravalg af revision: En balancesum på 4 mio. kr., En nettoomsætning på 8 mio. kr. og 12 heltidsbeskæftigede. Ved beregningen af størrelsesgrænserne anvendes samme teknik som ved vurderingen af, om der er tale om en lille koncern. Det betyder, at der kan ske eliminering af interne transaktioner. 3.5.4. Forenklet oplysningspligt ved fravalg af revision (regnskabsklasse B) I årsrapporten skal der nu kun gives oplysning om fravalg af revision i det år, hvor der træffes beslutning om at fravælge revision af årsregnskaberne for de kommende år. Endvidere er det som hidtil således, at virksomheden hvert år skal oplyse i årsrapporten, at betingelserne for fravalg af revision er opfyldt. 3.5.5. Revision efter erklæringsstandarden for små virksomheder (regnskabsklasse B) Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder), der har revisionspligt i henhold til årsregnskabslovens 135, eller som frivilligt lader deres regnskaber revidere, kan nu vælge at lade revisionen udføre efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder, der er særligt tilpasset disse virksomheders størrelse og kompleksitet. Denne mulighed gælder dog ikke for erhvervsdrivende fonde omfattet af regnskabsklasse B, jf. 135, stk. 2, 1. pkt., idet disse skal revideres efter de almindelige revisionsstandarder i lighed med alle virksomheder omfattet af regnskabsklasse C eller D. Muligheden gælder heller ikke for holdingvirksomheder, hvis holdingvirksomheden og de virksomheder, den besidder kapitalandele i og udøver betydelig indflydelse på, tilsammen overskrider størrelsesgrænserne for små virksomheder, som er omtalt i afsnit 3.3. Det vil sige, at holdingvirksomheden og de pågældende virksomheder i to på hinanden følgende regnskabsår tilsammen overskrider en balancesum på 44 mio. kr., en nettoomsætning på 89 mio. kr. og 50 ansatte. Der kan anvendes samme beregningsteknik for størrelserne som ved vurderingen af, om der skal udarbejdes koncernregnskab, jf. afsnit 3.3. 9

Ved at udføre revisorhandlinger efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder opnår revisor tilstrækkeligt og egnet bevis til at kunne afgive en positiv konklusion om årsregnskabet med et betydeligt mindre ressourceforbrug end ved en revision efter revisionsstandarderne, der navnlig tager sigte på store virksomheder. En revision af årsregnskabet efter erklæringsstandarden for små virksomheder vil derfor give offentligheden en høj sikkerhed for, at virksomhedernes årsregnskaber er retvisende. Dog ikke så høj som ved revision efter revisionsstandarderne. Beslutning om at lade årsregnskabet revidere efter erklæringsstandarden eller lade årsregnskabet revidere træffes med fremadrettet virkning på den ordinære generalforsamling eller det tilsvarende møde, hvor årsrapporten godkendes. En revisor, der er valgt til at revidere årsregnskabet efter erklæringsstandarden, skal som hidtil være anmeldt til og registreret i Erhvervsstyrelsen. 3.6. Ophævelse af kravet om ledelsespåtegning for visse virksomheder med kun et ledelsesmedlem (regnskabsklasse B og C) Kravet om en ledelsespåtegning er blevet ophævet for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder) eller regnskabsklasse C (store eller mellemstore virksomheder), hvor der kun er ét medlem af ledelsen, når årsrapporten godkendes, jf. årsregnskabslovens 9 a. Lempelsen omfatter ikke virksomheder i regnskabsklasse D. Hvis der er mere end et medlem af ledelsen på tidspunktet for godkendelsen af årsrapporten, skal der fortsat udarbejdes en ledelsespåtegning, hvori ledelsen blandt andet erklærer sig om, hvorvidt årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen og giver et retvisende billede. Det følger direkte af årsregnskabsloven, at ledelsen er ansvarlig for virksomhedens regnskab, og kravet om ledelsens påtegning på regnskabet har derfor ingen selvstændig juridisk betydning. Ophævelsen af kravet om ledelsespåtegning, hvor der kun er et ledelsesmedlem, ændrer således ikke på, at virksomhedens ledelse til enhver tid har det juridiske ansvar for, at årsrapporten blandt andet er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen, og at årsrapporten er retvisende. 3.7. Lempelse af kravene til regnskaberne for visse dattervirksomheder (mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C) Dattervirksomheder, der er mellemstore virksomheder omfattet af regnskabsklasse C, har fået mulighed for at udarbejde årsrapport efter de lempeligere regler i regnskabsklasse B. Det følger af den nye 78 a i årsregnskabsloven. Dattervirksomheder, som benytter denne mulighed, skal fortsat revideres, men dattervirksomheden kan i så fald anvende Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder, som er omtalt i afsnit 3.5.5. Der er knyttet de samme betingelser til anvendelsen af denne undtagelse som for dattervirksomheder uden aktivitet, som undlader at aflægge årsrapport og i stedet indsender undtagelseserklæring til Erhvervsstyrelsen i henhold til årsregnskabslovens 6. Det betyder blandt andet, at modervirksomheden skal indestå for alle dattervirksomhedens forpligtelser, ligesom dattervirksomhedens regnskab skal indgå i et koncernregnskab, som er aflagt af en 10

modervirksomhed. Det er desuden et krav, at dette koncernregnskab indsendes til Erhvervsstyrelsen. 3.8. Lempelse af kravene til regnskaber for dattervirksomheder af statslige aktieselskaber Statslige aktieselskaber er omfattet af reglerne i regnskabsklasse D. Regnskabsklasse D er den regnskabsklasse, der indeholder flest krav til regnskabsaflæggelsen, som omtalt i afsnit 2.2. Datterselskaber af statslige aktieselskaber har ikke længere pligt til at følge reglerne for statslige aktieselskaber i årsregnskabsloven. Datterselskaberne omfattes således af reglerne i regnskabsklasse B (små virksomheder) eller C (mellemstore og store virksomheder), afhængig af det enkelte datterselskabs størrelse. 3.9. Lempelse af kravene til regnskaberne for børsnoterede modervirksomheder, som udarbejder koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, IFRS En børsnoteret modervirksomhed, som udarbejder koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder IFRS, behøver ikke at udarbejde sit eget årsregnskab efter IFRS, men kan udarbejde årsregnskabet efter årsregnskabsloven. Koncernregnskabet skal dog som hidtil udarbejdes efter IFRS. Børsnoterede virksomheder, som ikke udarbejder koncernregnskab, skal dog som hidtil udarbejde deres årsregnskab efter IFRS, jf. årsregnskabslovens 137. 3.10. Årsrapporter på engelsk Virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven, har fået mulighed for at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen udelukkende på engelsk, jf. årsregnskabslovens 138, stk. 4, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det er fx et krav for aktie- og anpartsselskaber, at generalforsamlingen har truffet beslutning om, at årsrapporten udarbejdes og aflægges alene på engelsk, og beslutningen skal være optaget i vedtægterne, jf. selskabslovens 100 a. Af den nye lov om erhvervsdrivende fonde fremgår det af 11, stk. 4, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at årsrapporter for erhvervsdrivende fonde kan udarbejdes alene på engelsk. For sprogkrav vedrørende regnskaber for filialers hovedvirksomheder gælder årsregnskabslovens 143 som hidtil. 3.11. Ændringer vedr. indregning og måling (værdiansættelse) af posterne i regnskabet Blandt de helt centrale kapitler i årsregnskabsloven er kapitlerne i de enkelte regnskabsklasser om indregning og måling (værdiansættelse) af posterne i regnskabet. I underafsnittene nedenfor omtales de væsentligste ændringer i reglerne om indregning og måling. 3.11.1. Indregning af ikke indbetalt selskabskapital (regnskabsklasse B, C og D) Den nye selskabslov giver mulighed for, at den tegnede selskabskapital samt overkurs ikke skal være fuldt indbetalt på stiftelsestidspunktet. Tilsvarende gør sig gældende ved senere forhøjelser af selskabskapitalen. Den ikke indbetalte del heraf kan kræves indbetalt på anfordring. 11

Den regnskabsmæssige behandling af ikke indbetalt selskabskapital og overkurs er reguleret i årsregnskabslovens 35 b, der gælder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D, og i skemaerne for balancer i bilag 2 til årsregnskabsloven. 3.11.2. Egne kapitalandele kan ikke længere indregnes i balancen (regnskabsklasse B, C og D) Årsregnskabslovens 35, der gav adgang til at indregne egne kapitalandele i balancen, er blevet ophævet. Med den nye selskabslov er kapitalselskabers adgang til at erhverve egne kapitalandele blevet udvidet i betydeligt omfang. Indregning af betydelige egne kapitalandele som aktiver kan give et misvisende indtryk af virksomhedens finansielle stilling. Samtidig tillader de internationale regnskabsstandarder, IFRS, ikke, at egne kapitalandele indregnes som et aktiv i balancen. Derfor er muligheden for at indregne egne kapitalandele som aktiver i balancen blevet ophævet. Det betyder, at egne kapitalandele herefter altid skal fratrækkes direkte i egenkapitalen på tidspunktet for erhvervelsen. 3.11.3. Reserve til opbygning af kapitalgrundlag i iværksætterselskaber (regnskabsklasse B) Et iværksætterselskab er en særlig type anpartsselskab, som i henhold til den nye selskabslov kan stiftes med en selskabskapital på 1 kr. Iværksætterselskabet skal henlægge mindst 25 pct. af selskabets overskud til en bunden reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, indtil denne reserve sammen med selskabskapitalen udgør på mindst 50.000 kr. Herudover kan et iværksætterselskab ikke udlodde udbytte i øvrigt, før iværksætterselskabets selskabskapital og reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag samlet udgør mindst 50.000 kr. Den regnskabsmæssige behandling af henlæggelsen til den bundne reserve, der er nævnt ovenfor, er reguleret i årsregnskabslovens 35 c, der gælder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D, og i skemaerne for balancer i bilag 2 til årsregnskabsloven. 3.11.4. Forslag til årets udbytte (regnskabsklasse B, C og D) Årsregnskabslovens 48 er blevet ophævet. Forslag til årets udbytte kan derfor ikke længere indregnes som en forpligtelse under posten Forslag til udbytte for regnskabsåret, men skal altid indregnes som en post under egenkapitalen. Dette gælder for regnskabsklasse B, C og D. 3.11.5. Opskrivning af varebeholdninger og andre omsætningsaktiver (regnskabsklasse B, C og D) Årsregnskabslovens 46 er blevet ændret således, at det ikke længere er muligt at opskrive varebeholdninger til genanskaffelsesværdi. Andre omsætningsaktiver kan heller ikke længere opskrives. 12

Ændringerne gælder for regnskabsklasse B, C og D. 3.11.6. Investeringsvirksomhed og landbrug (regnskabsklasse B, C og D) Alle virksomheder, som har investeringsejendomme, har fået mulighed for løbende at opgøre deres investeringsejendomme til dagsværdi. Det er ikke længere et krav, at investering skal være virksomhedens hovedaktivitet. Bestemmelsen, som tidligere også omfattede andre former for investeringsvirksomhed, er blevet begrænset til kun at angå investeringsejendomme, jf. årsregnskabslovens 38, stk. 1. Bestemmelsen kan ikke anvendes på den gæld, som hører til investeringsvirksomheden. Virksomheder, som driver landbrug, har også fået mulighed for at opgøre deres biologiske aktiver til dagsværdi, selv om landbrugsvirksomhed ikke er virksomhedens hovedaktivitet, jf. 38, stk. 2. Der er ikke længere pligt til at binde opreguleringer af aktiverne til ændret dagsværdi i reserverne på egenkapitalen, hvis virksomheden gør brug af muligheden i 38 for løbende at opgøre de omfattede aktiver til dagsværdi. Ændringerne gælder for regnskabsklasse B, C og D. 3.11.7. Immaterielle anlægsaktiver (regnskabsklasse B, C og D) Det er blevet muligt at opskrive immaterielle anlægsaktiver til dagsværdi, hvis de handles på et aktivt marked, jf. årsregnskabslovens 41, stk. 1. Dette kan fx være kvoter (herunder CO 2-kvoter), som handles på en børs. Kravet om en maksimal afskrivningsperiode på immaterielle anlægsaktiver på 20 år er blevet ophævet. Alle immaterielle anlægsaktiver, herunder goodwill, skal afskrives over brugstiden. For så vidt angår goodwill og udviklingsprojekter, hvor det undtagelsesvist ikke er muligt at foretage et pålidelig estimat af brugstiden, er brugstiden fastsat til 10 år, jf. årsregnskabslovens 43, stk. 3. Ændringerne gælder for regnskabsklasse B, C og D. 3.11.8. Fritagelse for at indregne udviklingsprojekter i balancen (mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C) Ligesom det er tilfældet for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, er mellemstore virksomheder omfattet af regnskabsklasse C også blevet fritaget for at indregne udviklingsprojekter i balancen, jf. årsregnskabslovens 83. Kravet om indregning af udviklingsprojekter gælder således nu kun for store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Uanset at mellemstore virksomheder er blevet fritaget for at indregne udviklingsprojekter i balancen, skal disse virksomheder dog fortsat beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden i ledelsesberetningen, jf. 99, ligesom det er tilfældet for store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. 13

3.11.9. Egenkapitalopgørelse som et særskilt element i årsregnskabet (regnskabsklasse C og D) Virksomheder omfattet af regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) og regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder) har fået pligt til at udarbejde en egentlig egenkapitalopgørelse, der skal placeres som et særskilt element i årsregnskabet, jf. den nye 86 a i årsregnskabsloven. Egenkapitalopgørelsen for disse virksomheder skulle tidligere placeres i noterne til årsregnskabet i henhold til 87 a, der nu er ophævet. De indholdsmæssige krav til egenkapitalopgørelsen i 86 a er dog de samme som i den ophævede 87 a. Der er derfor alene tale om en ændring i placeringen af oplysningerne. For virksomheder omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder) henvises til afsnit 3.12.4. 3.12. Ændringer mht. oplysningskrav til ledelsesberetningen og noterne til årsregnskabet Årsregnskabsloven indeholder krav om, at virksomhederne skal give en række oplysninger som supplement til de talmæssige opstillinger i form af resultatopgørelse og balance. En række af disse oplysninger skal gives som noteoplysninger, mens andre oplysninger som udgangspunkt skal gives i ledelsesberetningen eller i tilknytning hertil. Oplysninger kan dog alternativt altid gives i noterne fremfor i ledelsesberetningen, medmindre dette vil medføre, at oplysningerne derved ikke vil kunne præsenteres på en klar og overskuelig måde. For små virksomheder i regnskabsklasse B indeholder årsregnskabsloven ganske få oplysningskrav, mens der for virksomheder i regnskabsklasse C og D stilles en række yderligere, eller mere detaljerede, krav. I underafsnittene nedenfor omtales de væsentligste ændringer i oplysningskravene til ledelsesberetningen og noterne til regnskabet. 3.12.1. Ledelsesberetning (regnskabsklasse B) De hidtil gældende regler i årsregnskabslovens 76 a og 77 er blevet sammenskrevet i en ny affattelse af 76 a, som gælder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder). Den nye 76 a fastslår, at disse virksomheder skal udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder oplysninger om 1) virksomhedens væsentligste aktiviteter og 2) eventuelle væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold. 14

Indholdet af oplysningskravene er således de samme som tidligere. Som tidligere nævnt er det imidlertid en generel praksis på området, at en oplysning, der ifølge årsregnskabsloven skal gives i ledelsesberetningen, i stedet kan gives i en note til årsregnskabet, hvis dette sker under hensyntagen til, at årsrapporten skal udarbejdes på en overskuelig måde. Hvis oplysningerne efter den nye 76 a kan gives på en overskuelig måde i en note til årsregnskabsloven, kan virksomheden vælge at gøre dette og undlade at udarbejde en ledelsesberetning. Hvis oplysningerne er medtaget i en note, vil de blive omfattet af en eventuel revision af årsregnskabet, da noter indgår som en del af årsregnskabet. Hvis oplysningerne medtages i ledelsesberetningen, er de ikke omfattet af en eventuel revisionspligt. Dette er nærmere omtalt i afsnit 3.5.1. De særlige regler om ledelsesberetningen for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) og D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder) berøres ikke af ovenstående ændringer. 3.12.2. Oplysninger om storaktionærer (regnskabsklasse B, C og D) Med den nye selskabslov er der indført et offentligt tilgængeligt ejerregister, hvori selskaberne inddaterer oplysninger om aktionærer og anpartshavere, der besidder kapitalandele eller stemmerettigheder af en vis størrelse. Dette er nærmere omtalt i afsnit 3.7. i resumeet til udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven). Som en konsekvens heraf er kravet i årsregnskabslovens 74 om, at der skal gives oplysninger om storaktionærer i årsregnskabet for aktieselskaber, ophævet. 3.12.3. Undtagelser fra visse notekrav for mikrovirksomheder (meget små virksomheder i regnskabsklasse B) Notekravene er blevet lempet for meget små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, de såkaldte mikrovirksomheder, som er defineret i årsregnskabslovens 22 a. Mikrovirksomheder er undtaget fra at opfylde de notekrav, som fremgår af 22 b. Mikrovirksomheder er meget små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, der på balancedagen i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af følgende tre størrelsesgrænser, jf. 22 a, stk. 1: En balancesum på 2,7 mio. kr., en nettoomsætning på 5,4 mio. kr. og 10 heltidsbeskæftigede. Visse virksomheder, som opfylder ovennævnte størrelsesgrænser, kan dog ikke anvende undtagelserne i 22 b. Det drejer sig om holdingvirksomheder, investeringsvirksomheder samt virksomheder, der på balancedagen har rettigheder eller forpligtelser som et resultat af indgåede aftaler om afledte finansielle instrumenter. Dette gælder uanset virksomhedens størrelse. 15

Mikrovirksomheder er undtaget fra følgende notekrav, jf. 22 b: 1) oplysninger om anvendt regnskabspraksis, 2) oplysninger om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet, 3) oplysninger om visse særlige poster, og 4) oplysninger om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. Mikrovirksomheder, der anvender en eller flere af undtagelserne i 22 b, kan ikke anvende reglerne om løbende regulering til dagsværdi i 37 og 38. 3.12.4. Fritagelse fra krav om egenkapitalopgørelse (regnskabsklasse B) Årsregnskabslovens 56 er blevet ophævet. Det betyder, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder) ikke længere skal oplyse om bevægelserne på egenkapitalen i en note til årsregnskabet. Der stilles heller ikke krav om, at disse virksomheder skal medtage en egenkapitalopgørelse som et særskilt element i årsregnskabet. For virksomheder omfattet af regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) og regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder) henvises til afsnit 3.11.10. 3.12.5. Oplysninger om dattervirksomheder og associerede virksomheder samt oplysninger om interessent- eller kommanditselskaber, som virksomheden er interessent eller komplementar i 3.12.5.1. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B Årsregnskabslovens 72 er blevet ophævet. Det betyder, at virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder) ikke længere har pligt til at oplyse om dattervirksomheder og associerede virksomheder samt interessent- eller kommanditselskaber, som virksomheden er interessent eller komplementar i. 3.12.5.2. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D Virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) og regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder), skal give de samme oplysninger som hidtil om dattervirksomheder og associerede virksomheder samt oplysninger om interessent- eller kommanditselskaber, som virksomheden indgår i. For disse virksomheder er oplysningskravene i den tidligere 72 i årsregnskabsloven således blevet videreført i den nye 97 a. Der er dog sket den ændring, at undtagelsesmulighederne i den tidligere 72, stk. 3, nr. 2 og 3, ikke er videreført i den nye 97 a. 16

Det betyder, at oplysningerne om egenkapital og resultat ikke kan undlades i den omhandlede situation, selv om den pågældende datter- eller associerede virksomheds regnskab indgår ved konsolidering i virksomhedens koncernregnskab. Oplysningerne kan heller ikke undlades, selv om virksomheden indregner kapitalandelene i den pågældende datter- eller associerede virksomhed til dennes regnskabsmæssige indre værdi. 3.12.6. Oplysninger om nærtstående parter for virksomheder, som ikke er erhvervsdrivende fonde (regnskabsklasse C og D) Virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) og regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder), skal beskrive deres transaktioner med nærtstående parter, jf. årsregnskabslovens 98 c. For erhvervsdrivende fonde gælder der dog særlige regler om transaktioner med nærtstående parter, som omtales i afsnit 3.12.9. Med nærtstående parter menes typisk personer eller virksomheder, som har mulighed for at gennemtvinge beslutninger i virksomheden (bestemmende indflydelse), eller som har betydelig indflydelse på de driftsmæssige eller finansielle beslutninger (betydelig indflydelse). 98 c er blevet ændret således, at virksomhederne kan vælge enten at oplyse om alle transaktioner med nærtstående parter (uden at oplyse, om de er på normale markedsvilkår) eller begrænse oplysningerne til transaktioner, som ikke er indgået på normale markedsvilkår. 98 c gælder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D. Virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder), har ikke pligt til at oplyse om transaktioner med nærtstående parter, med mindre der er tale om en erhvervsdrivende fond, som omtalt i afsnittet nedenfor. 3.12.7. Særlige regler for erhvervsdrivende fonde om oplysninger om ledelsesvederlag og transaktioner med nærtstående parter Der er blevet indsat en ny 69 i årsregnskabsloven, som kun gælder for erhvervsdrivende fonde. 69 gælder for erhvervsdrivende fonde omfattet af regnskabsklasse B (små erhvervsdrivende fonde) og regnskabsklasse C (mellemstore og store erhvervsdrivende fonde). 69, stk. 1 og 2, indeholder nogle særlige bestemmelser vedrørende oplysninger om vederlag m.v. til ledelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde. Det betyder blandt andet, at også små erhvervsdrivende fonde skal give oplysninger om vederlag til ledelsen. Det gælder såvel det vederlag, som ydes i selve fonden, som vederlaget i koncernen. 69, stk. 3, indeholder en særlig bestemmelse om oplysninger om transaktioner med nærtstående parter, der gælder for erhvervsdrivende fonde omfattet af regnskabsklasse B (små erhvervsdrivende fonde) og regnskabsklasse C (mellemstore og store erhvervsdrivende fonde). Erhvervsdrivende fonde skal således oplyse om transaktioner med nærtstående, uanset om de er gennemført på normale markedsvilkår eller ej. 17

3.12.8. Oplysning om arrangementer, som ikke er indregnet i balancen (regnskabsklasse C og D) Der er indført krav om, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) og virksomheder omfattet af regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder) skal oplyse om arrangementer, som ikke er indregnet i balancen, jf. årsregnskabslovens 94 a. Her tænkes på anvendelse af virksomheder eller aktiviteter til et specielt økonomisk, juridisk, skatte- eller regnskabsmæssigt formål. Oplysningerne skal gives i noterne. Oplysningerne skal dog kun gives, hvis de er nødvendige for bedømmelsen af virksomhedens finansielle stilling. 94 a skal ses som et supplement til reglerne om oplysning om eventualforpligtelser og aktiver m.v. i årsregnskabslovens 64, 90 b, 94 og 94 b. 94 a er således en opsamlingsbestemmelse, som har til formål at sikre, at virksomheder ikke kan skjule væsentlige risici og fordele ved at konstruere og deltage i et arrangement, hvis aktiver og forpligtelser er udeholdt fra balancen. 3.12.9. Redegørelse for samfundsansvar (regnskabsklasse C og D) Store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og virksomheder omfattet af regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder) skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a. Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at virksomheder integrerer hensyn til bl.a. menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold og bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. På engelsk betegnes virksomheders samfundsansvar Corporate Social Responsibility, forkortet CSR. Redegørelsen skal gives i ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at offentliggøre redegørelsen i en supplerende beretning til årsrapporten, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, eller på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne gives for koncernen som helhed. 3.12.10. Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen (regnskabsklasse C og D) Store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og virksomheder omfattet af regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder) skal redegøre for, hvordan det går med at opfylde virksomhedens måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan m.v., jf. årsregnskabslovens 99 b. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med selskabslovens 139 a, som er nærmere omtalt i afsnit 3.10. i resumeet til udkast til anordning om 18

ikrafttræden for Grønland af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven). En tilsvarende bestemmelse findes i 41 i lov om erhvervsdrivende fonde. Redegørelsen skal gives i ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at offentliggøre redegørelsen i en supplerende beretning til årsrapporten, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, eller på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne gives for koncernen som helhed. 3.12.11. Beretning om betalinger til myndigheder (regnskabsklasse C og D) Der er indført et særligt oplysningskrav for virksomheder, som har aktiviteter inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove, i årsregnskabslovens 99 c. Disse virksomheder skal oplyse om betalinger til myndigheder, herunder også betalinger til udenlandske myndigheder. Kravet gælder kun for store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og virksomheder omfattet af regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder). Oplysningerne skal gives i en beretning som supplement til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at offentliggøre beretningen om betalinger til myndigheder i en supplerende beretning til årsrapporten, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, eller på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne gives for koncernen som helhed. 3.12.12. Redegørelse for virksomhedsledelse (regnskabsklasse D) Der er indført krav om, at børsnoterede virksomheder skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse, jf. årsregnskabslovens 107 b. Formålet med redegørelsen for virksomhedsledelse er navnlig at give aktionærerne let adgang til centrale oplysninger om de faktisk anvendte principper for virksomhedsledelse. Redegørelsen skal offentliggøres i ledelsesberetningen eller på virksomhedens hjemmeside via en henvisning hertil i ledelsesberetningen. For statslige aktieselskaber er der ligeledes indført krav om, at de skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse, jf. 107 c. 3.12.13. Særlige regler for erhvervsdrivende fonde om redegørelse for god fondsledelse og redegørelse for fondens uddelingspolitik Som en konsekvens af den nye lov om erhvervsdrivende fonde er der indført krav i årsregnskabsloven om, at bestyrelsen for en erhvervsdrivende fond skal udarbejde en redegørelse 19