Med Givskud Zoo i Kenya - September 2000 Nu er størsteparten af oplevelserne fra turen til Kenya bundfældet, så nu kan det komme på papir. I Simba nr. 48 er drømmen af en rejse beskrevet, hvis ellers ens interesser er dyr. Vi bliver hurtig enige om at vinter- og sommerferie i år 2000 droppes til fordel for turen med Givskud Zoo. Vi drager af sted til informationsmødet, for at få lidt viden om, hvad det er vi skal ud på, og for at se hvor mange, der har interesse i turen. Der er mødt ca. 40 mennesker op til selve informationsmødet, og inden aftenen er om, er der 9 støtteforeningsmedlemmer, som har vist særlig interesse for turen. Endelig oprandt dagen for afrejsen, og som det er mange bekendt, er flyrejser blot noget der skal overstås og helst i en fart. Det er sjældent noget at skrive hjem om. Så vi smutter direkte til Nairobi lufthavn, hvor vi allerede skimtede de første dyr ud af de små vinduer i flyet. I lufthavnen står Richard og venter sammen med 4 chauffører. Han er rejst derned nogle dage i forvejen, for at kigge på nye giraffer til den hjemlige bestand. Gruppen på 22 personer incl. 2 guider, bliver fordelt i 4 minibusser incl. alt bagage. Bagklappen på minibusserne er forsynet med specielle låse, først og fremmest af hensyn til tyveri. Det er ikke nok til, at turen bliver til noget, så vi venter med spænding på deadlinen den 1. maj. Vi høre intet, så vi går udfra at intet nyt er godt nyt. Sidst i juni måned er vi med til et af støtteforeningens gode aftenarrangementer, og her får vi oplyst, at turen bliver til noget, da der på det tidspunkt er tilmeldt 16 personer. Der er yderligere en positiv melding, nemlig at Richard Østerballe skal med som guide. Det har der åbenbart været tvivl om i en periode på grund af den manglende tilslutning. Det viser sig senere, at Albatros Travel har fyldt turen op med andre af deres kunder. De har en store interesse i, at turen bliver til noget, da de er sponsor i Givskud Zoo. Støtteforeningen til Givskud Zoo kan kun stille med 8 personer, hvilket vi synes er meget få, taget i betragtning af, at der er ca. 5.300 medlemmer. Efter den første strækning som går til Nakuru Nationalpark igennem Great Rift Valley, fik låsene endnu en funktion i vore øjne, eftersom infrastrukturen i Kenya er meget dårlig. Alle løse dele er tabt efter få kilometer. Great Rift Valley er en del af en enorme jordforskydning, som strækker sig fra Jordan til Mozambique (6.440 Km), og gennem Kenya i nord- sydgående retning. I dalen findes talrige vulkaner, som for største delens vedkommende er udslukte.
Flamingoerne ved Lake Nakuru. Ved frokost tid ankommer vi til Lake Nakuru Lodge, hvor vi indtager noget af et frokost bord, og efter nogle få timers afslapning er vi klar til det, vi er kommet herned for, nemlig at tage på safari. Vi bliver igen transporteret rundt i de fire minibusser, nu er forskellen blot, at taget er blevet hævet, således at vi kan få skudt nogle dyr med vore fotografiapparater. Der er utrolig mange flamingoer på vores safariture omkring søen. Et imponerende syn med den lyserøde bræmme, som følger Nakuru-Søens konturer i skumringen. Hvorimod midt på dagen er flamingoerne mere spredte over hele søren. Der kan til tider være op til 2 mio. flamingoer ved søen. Det hvide næsehorn adskiller sig fra det sorte ved sin vægt, som kan ligge mellem 1,4 og 2,3 tons, hvorimod det sorte kun ligger på 800 til 1.000 kg. De øvrige kendtegn på det hvide næsehorn er den brede mund, lange spidse øre og en nakkepukkel. Det sorte næsehorn har en spids overlæbe, behåret ørekanter og 2 horn. Hvis man observere næsehorn med unger, går ungen altid foran, når det er et hvidt næsehorn, men på siden eller bagved hos det sorte. Alle så det hvide næsehorn, men der er kun en enkelt safaribus, som observerede det sorte næsehorn, og det endda på meget lang afstand. Udover flamingoer er der gennem tiden observeret mere end 400 forskellige fuglearter i Nakuru Nationalpark. Derudover er der observeret mere end 50 forskellige pattedyr, og det er efter sigende det bedste sted at observere leoparder. For nogle år siden blev den truede Rotschilds giraf (det er den Givskud Zoo kan fremvise) flyttet til Nakuru, de har formeret sig godt og er nu almindelige at se. Nakuru Nationalpark er også reservat for det hvide næsehorn. I Nakuru findes også den største skov i Afrika, som udelukkende består af Euforbiatræer, de er speciel unikke for Kenya. Nakuru Nationalpark er i dag et område på 188 km². I Nationalparken indgår Nakuru- Søen. I 1961 blev 2/3 af Nakuru-Søen gjort til reservat for at beskytte de verdens kendte flamingoer. Søen er også en alkalisk sø. I 1967 blev Nakuru erklæret for Nationalpark, den første i Afrika, der blev etableret for at bevare fuglelivet. Parken blev udvidet i 1969 til at omfatte hele søen, siden er den blevet udvidet endnu engang.
Leopardernes dag i Lake Nakuru Anden safaridag i Nakuru Nationalpark vil aldrig gå i glemmebogen, den er nemlig helt forrygende. Vi ser leoparder 5 forskellige steder i parken. Dog var der nogle, der kun så 4, for når vi køre ud, køre bilerne i forskellige retninger, og dermed oplever vi ikke alle det samme. Imellem bilerne er der radiokommunikation, således at hvis en safaribus observere noget unik, kan de øvrige tilkaldes. Sker det, er vi blevet adviseret om, at chaufførerne kan køre som død og hel. for at når frem, men de vil ikke fortælle, hvad de kørte efter, for hvis de ikke nåede frem i tide ville gæsterne ikke blive skuffet. Nå, men tilbage til leoparderne. 4 af stederne gjorde leoparder det, de bruger mest af deres tid på nemlig, at ligge oppe i træerne og slappe af. Det er lidt svært at falde i søvn oven på dagens oplevelser, så det er ikke får vi tæller, men leoparder. Vi er nået frem til den fjerde dag og det er slut med flere safarier i Nakuru National- park, forude ligger 5-6 timers transport til Masai Mara. Den femte leopard har lige nedlagt en impala, og er ved at slæbe den i skjul. Der er dog en af de andre biler, som nået frem i tide til at se selve angrebet, men det er blevet for mørkt til at skyde nogle billeder af, men oplevelsen står stadig tydeligt på nethinden. Leoparderne i Nakuru Nationalpark er også blevet sat ud gennem tiden, og der siges at være ca. 120 stk. Efter den utrolige safari er der en del at snakke om om aftenen på Lion Hill Lodge, hvor vi er kørt til om formiddagen. Alle er faktisk helt overstadige. Guiden Henrik fra Albatros er umulig at få ned på jorden igen, han har aldrig oplevet noget ligende. På de tidligere safarier han havde være på, var der max. blevet observeret 2 leoparder. Richard mener, at selvom vi har set 5 leoparder, så er det sandsynligvis kun 3 individer, da stederne, hvor de er blevet observeret er tæt på hinanden, og det kan passe med størrelsen på leopardens territorium. En leopards territorium variere meget i størrelsen, afhængig af den fødemængde der er, men de kan være op til 200 km².
Den sandede vej fra Lake Nakuru til Masai Mara. Kichwa Tembo Tented Camp. Transporttiden er meget afhængig af vejenes beskaffenhed. Hvis det har regnet, kan det endda blive en lille udfordring for minibusserne. På de første mange kilometer er der en eller anden form for asfalt, noget mere hullet end andet. De dårligste biveje i Danmark er ekstrem gode efter kenyansk standard. Det næste overnatningssted har vi set utrolig meget frem til, da det er Kichwa Tembo Tented Camp, som ligger i den vestlige del af Masai Mara. I modsætning til de øvrige overnatningssteder, foregår overnatningerne i telte. Så vi har regnet med, at det bliver lidt primitivt, men tværtimod. Teltene indeholdt almindelige senge, skabe, skivebord og i den ene ende er der indrettet et badeværelse med toilet og bad. Efter den første tredjedel af turen, rammer vi en sandvej, den kan ikke engang sammenlignes med danske grusveje. På et tidspunkt sidder vi med kleenex for næse og mund, blot for at holde det værste sand ude. Chaufføren har startet vinduesviskerne, for at holde det værste sand af forruden, som bliver smidt op af bilen, der ligger en halv kilometer foran. Sandet er så fint, så selvom bilen er hermetisk lukket, kommer det alligevel ind alle steder. Til hver telt er der en personlig tjener, som slæber bagage, tæppe af om aftenen, vi får sågar tilbudt en gammeldags varmedunk, men det er der ikke behov for, da det er at ligge i telt som på en dansk sommeraften. Om morgen får vi serveret early morning tee or coffie, og det endda helt inde ved siden af sengen. Vi har aldrig prøvet at blive så beskidte blot af at side i en bil. Så nu er det under alle omstændigheder slut med at klage over danske vejforhold. Charmen ved at overnatte i teltene er, at vi kan høre alle lydene fra dyrene. Når man falder i søvn og står op til hyæne og løvebrøl, føler man sig et med naturen. Det er sikker, at når vi kommer på disse kanter igen, har dette sted første prioritet. Det har det også, på grund af de fantastiske naturoplevelser, der følger de næste par dage.
Masai Mara Nationalpark. Masai Mara Nationalreservat ligger i en højde på 1.650 meter og dækker et areal på 1.510 km². Det danner samtidig den nordlige forlængelse af Serengeti Nationalpark i Tanzania. Ingen af os har set hende ligge i det høje græs, men det har gnuerne åbenbart. De har fuld styr på, hvor hun er, de lunter stille og rolig lidt længere væk fra hende. Mara er et Masai-ord og betyder plettet. Så det bliver til Plettet Masai land, og navnet giver mening, hvis man ser det lidt fra oven. Alle akaciatræerne danner nemlig pletter på savannen. Vi køre videre rundt på savannen, og der er hele tiden nogle dyre at kigge på. Vi sidder alle og leder efter den første gepard, men det lykkedes ikke, inden vi køre ind af gaten til Kichwa Tempo Tented Lodge. Reservatet er domineret af rødt havregræs, lave buskbevoksede bjerge og langs floden Mara, bushland og skove. Reservatet er kendt for den sort manket løve, og et overflod af fastboende vilde dyr. Men det er måske mest kendt for den årlige gnu-vandring. Vi indtager atter et overdådigt aftensmåltid, efter vi har skrubbet dagens sandvej af kroppen. Dagen sluttes som sædvanlig af med, at vi sidder og kigger efter dyr i natten og lytter til alle de fremmedartede lyde. Hvis ikke lige Richard og Henrik (guiden fra Albatros Travel) underholder med nogle af deres utrolige historier om dyrene. Efter en veloverstået frokost og et lille hvil efter den bumlende køretur fra Nakuru, starter vi ud på en ny safaritur. Der går ikke lang tid, før vi spotter den første løve, det viser sig at være en lille unge, og da vi nærmere os, ligger der flere løver skjult i det høje visne græs. Safaribussen stopper og motoren slukkes, så vi kan få skudt nogle flere billeder af, og høre alle lydene på savannen. Den lille løveflok studeres intens, men pludselig sker der noget på den anden side af bilen, en enkel hunløve går til angreb på en flok gnuer, men hun opgiver hurtig, da der er for langt over til dem.
Heldagssafari i Masai Mara. For første gang på turen skal vi den efterfølgende dag på en heldagssafari, alle de foregående har være ½ dage, hvor vi om morgenen starter ud omkring 6:30 og igen om eftermiddagen fra 16 til omkring 18:30. Grunden til at der ikke så ofte køres safari midt på dagen, er at da er dyrene ikke særlig aktive på grund af middagsheden. Kichwa Tempo s medarbejder har haft travlt her til morgen, vi skal nemlig have en madpakke med til den lange dag. Vi køre mod Mara-Floden i håb om at nogle af gnuerne vil krydse floden netop i dag. Undervejs gør vi stop ved en flodheste gruppe, så vi kan strække benene. Nogle tilbringe den første del af eftermiddagen ved poolen, andre sidder i skyggen og slapper lidt af, og det skulle ikke undre, om enkelte får sig en lille middagslur. Vi ville have alt med for pengene, så vi går ofte rundt i campens afgrænsede områder og kigger efter eksempelvis fugle. Så får vi også motioneret benene en smule. En enkelt gang står vi foran et par bavianer, som på ingen måde kan holdes ude af området. Vi bestemmer os for stille og roligt at gå baglæns, da de kan være farlige. Der har også været vortesvin, zebra-manguster, klippe-grævlinge og en enkelte af deltagerne har set en serval i Lodge/Camp områderne. Vi skal sørge for at bevæge os rundt i grupper, så ingen af os lige pludselig står alene med eksempelvis en flodhest, krokodille, bøffel eller lignende. Flodhesten er det dyr i Afrika der slår flest mennesker ihjel, så helt ufarlig er det ikke.
Gnu krydsning ved Mara Floden. Hen midt på formiddagen når vi frem til Mara- Floden, hvor vi forventer at gnuerne vil krydse over i løbet af dagen. Bilerne køres i de rette positioner, så vi alle kan få et godt udsyn. På den anden side af bredden er der tusindvis af gnuer, de er nede og drikke sammen med zebraerne, men de vender blot om for at gøre plads til andre gnuer, der er blevet tørstige. Henne på flodbredden ligger en mellemstor krokodille og soler sig. Vi kan se, at der i de forgående dage er gnuer, der har krydset floden, da der stadig ligger ådsler i og omkring floden. Nogle gribbe har travlt med at fortære dem, mens andre stå og fordøjer, det måltid de allerede har indtaget. Gnu bestanden menes at udgør omkring 1,4 mio. dyr, som på deres vej får følge af ca. Gruerne trækker nu længere op ad floden, og ifølge Richard kan det hænge sammen med, at der holder en anden safaribil, lige der hvor gnuerne skal op af skråningen på vore side. Så vi vender bilen og køre lidt længere op langs floden, for igen at få et godt udsyn, hvis gnuerne krydser floden. Nu går det igen i stå på den anden side, enkelte gnuer lister ned til floden for at drikke, og der er stilstand i flokken. Vi sidder og venter, observere enkelte får sig en lille lur, men pludselig bliver der sagt : De krydser floden og hele sceneriet er i gang på baggrund af en den modig gnu, og så følger de andre efter. Længere oppe i geledderne presser andre gnuer på for at komme til at krydse floden. ½ mio. gazeller 200.000 zebraer og 65.000 impala-antiloper. Der er ca. 95 forskellige arter af pattedyr i Masai Mara, hvor der også er observeret omkring 500 fuglearter. Der er hele tiden uro i gnuflokken på den anden side af floden, men det ser ud til, at de er ved at trække sig væk fra floden. Det der starter selve krydsningen af Mara-Floden er en modig gnu. Det er ikke nødvendigvis en af førehannerne i de forskellige grupper.
Skyderiet Så er der gang i skyderiet igen, mange er ude af bilerne, chaufførerne er ikke så stolte ved det, men alle lader sig rive med, og vi har aldrig oplevet, at der er blevet skudt så mange billeder af på så kort tid. Alle er mundlamme, alle lytter til larmen fra gnuerne, der springer i vandet og deres klove rammer de glatte sten. De kæmper sig på tværs af strømmen. Der står en enorm støvsky af vand op over området, hvor de krydser over. Ingen har tid til at spise, selvom vi alle er skrub sultne, ingen vil gå glip af krokodillen, der nu er på vej mod flokken gennem vandet. Gnu krydsningen kommer tættere og tættere på os, da strømmen tvinger dyrene ned af floden. Så ebber det lidt ud med dyr, da strømmen bliver for stærk, men kun for at starte forfra længere oppe af floden igen. Nye gnuer presser på bagfra, og der er gnuer så langt øjet rækker på begge sider af floden. Dem der har krydset, og dem der er på vej til det. Det står vel på i en halv times tid, hvor alt og alle har glemt at være opmærksomme på andre dyr, så vi må håbe at vore gode chauffører, har holdt udkig med andre dyr, hvor vi som menneske kan være føde emne. Lige så pludselig som det startede, lige så brat stoppede det. Krokodillen fik intet nemt offer i dag, men den har sikkert fået rigeligt de foregående dage.
Frokost sammen med sovende grib. Vi kravler i bilerne igen og chaufførerne del madpakkerne rundt, som bliver serveret i en kasse på størrelse med dem fra bager, hvori der kan transporteres 4 store danske flødekager. Ingen siger meget medens maden nydes, alle får lukket hullet i mavesækken, samtidig med at vi lige har oplevet Afrikas mest imponerende opvisning af vilde dyr. Vi når tilbage til Kichwa Tempo campen midt på eftermiddagen. Alle har svært ved at forstå, at vi på bare 5 safaridage har fået alle disse naturoplevelser. Nu har vi så resten af eftermiddagen til at slappe af i. I forbindelse med vores telt er der et lille vandhul, hvor vi kan nyde fuglekvider og insektsummen. Samtidig kan vi lade op til natsafari som starter kl 21 og cirka 2 timer frem.
Natsafari. Vi tager en ekstra trøje/jakke på til aften arrangementet, da vi skal køre i åbne biler. Det er nemlig Kichwa Tempo som står for dette arrangement. 4 5 biler forlader lejren, med en chauffør og en som kan panorere med en stor projektør ud over savannen. I en af bilerne er der også en bevæbnet vagt. Nu er vi så tæt på, at vi kan genkende hulepindsvinet, chaufførerne taler med de andre over radioen, da det ikke er så tit, at de ser dem på deres natsafarier. Andre biler kommer til, og vi søger tilbage til vejen. Det er specielt at køre midt på savannen om natten, i projektørlyset lyser dyrenes øjne kraftig op. Lige uden for campen ser vi de første øjne fra en flok hyæner, længere fremme støder vi på en flodhest med kalv. Flodheste er typisk på land om natten for at græsse, hvis de gør det, om dagen bliver de solskoldet. Vores chauffør og projektørmand får pludselig øje på noget, vi kan endnu ikke se, hvad det er. Vi bumler bare rundt på bagsædet, da de er kørt ud i selve terrænet, men det ser ud til, at de stadig har et eller andet i lyskeglen. Vi stirre alle ud i natten, og pludselig søger chaufføren ud i terrænet igen med projektøren rettet mod et fast punkt. En løveflok ligger og slapper af, en enkel hunløve med et par unger vandre rundt, og en ung hunløve går lige forbi bilen, rækker jeg armen ud, kan jeg røre ved hende.
Chaufføren stopper bilen, så vi kan høre de natlige lyde i Masai Mara, mens vi holder med motoren stoppet begynder løveflokken at brøle, en anden flok stemmer i, alle sidder musestille og lytter. Vi kan ikke lytte hele aftenen, så vi søger tilbage til vejen, for at lede efter flere dyr. Jordsvinet Nu har vi luret ham, der er noget spændende under opsejling, når han laver disse manøvre og ganske rigtig efter lidt terrænkørsel, har vi et jordsvin i lyskeglen. Der står en enkel gnu langs vejen, flere flodheste, og bump bump chaufføren er på vej ud i terrænet igen. Chaufføren snakker meget hurtigt i radioen til sine kollegaer, som køre andre steder på savannen, og vi kan se, hvorledes billygterne på de andre biler har retning mod os. Vi forfølger stadig jordsvinet, indtil de første biler ankommer og kan overtage det i deres lyskegle. Vel hjemme i campen og lidt small talk inden vi skal i seng, så kan vi lige få seks timers søvn, inde vi skal op og på farten igen til Mara Simba Lodge, som ligger i den sydlige del af Masai Mara.
Turen til Mara Simba Lodge. På vej til Mara Simba Lodge skal bilerne tankes, og det foregår på Mara Sereina Lodge, så vi får lige lejlighed til at strække benene, og så er det meget belejligt med en flok klippegrævlinge som kan underholde imens. Vi er fremme ved Mara Simba Lodge ved frokost tid og igen til et veldækket frokostbord. På den videre vej, ser vi store elefantflokke vandre på savannen, vi får også lejlighed til at gå lidt i Serengeti nationalpark, da vi holder en lille pause lige på grænsen til Tanzania. Det næste stoppested bliver atter ved et vandhul, hvor der er mange flodheste, Området er bevogtet af bevæbnede vagter, og vi går en tur med en af dem, han påstår nemlig, at der er meget store krokodiller nede langs flodbredden. Han viser os den ene store krokodille efter den anden, de ligger heldigvis på den anden side af floden, og der er en meget stejl skråning på vores side, men det er alligevel meget betryggende, at han er bevæbnet. På safari efter geparderne. Om eftermiddagen køre vi igen ud på safari, og vi spejder stadig efter geparder og endelige finder vi 2 stykker, som begge lige har fortæret det helt store måltid. De buler kraftigt ud omkring maveregionen, så de ligger meget stille i græsset og lader sig egentlig ikke forstyre, selvom vi er meget tæt på. Det bliver ikke de 2 geparder, vi oplever sætte af sted med 70 Km/t efter et byttedyr, det er de simpelthen for tunge til. Så vi begiver os stille og rolig videre, mens vi studere de øvrige dyr på savannen.
Elefanterne. Vi køre nu igennem noget buskads, chaufførerne holder stille og vi spejder mod buskadset. Hvad har de mon fået øje på, vi kan ikke se noget. På vej tilbage til Mara Simba Lodge køre vi lige forbi geparderne igen, men de fordøjer på samme sted og næsten i samme stilling liggende med alle lemmer strakt ud. Ud af buskadset dukker den ene elefant op efter den anden, chaufførerne har ikke stoppet bilerne, men de ser ikke nervøse ud, så behøver vi nok heller ikke at være det. Elefanten er det største landpattedyr, hunner kan veje op til 3,5 tons, hvorimod hannerne kan opnå den anselige vægt af 6,3 tons. En elefantgruppe består typisk af en hun elefant hendes unger og familie i form af søstre og deres unger. Flere grupper kan gå sammen i kortere perioder. Han elefanten optræder normalt kun i gruppen i parringssæsonen, ellers går de for det meste alene, eller i grupper udelukkende med hanner. Der er ca. 600.000 elefanter tilbage i Afrika.
Vandhullet - Mara Simba Lodge. Mara Simba Lodge er også en utrolig god lodge, da der i forbindelse med restauranten og baren er udsyn til et lille vandhul. Vi når kun en let vask i dag. Der er nemlig en utrolig aktivitet netop ved vandhullet, da vi kommer tilbage fra safari. Nilvaranen søger ned til vandet for at drikke, flodhesten går på land med sin unge for at græsse. Flodhesten vejer fra 1-2 tons og opholder sig typisk i grupper på 10 15 dyr, hvor der er en dominerende han og hunner med deres kalve, dog er det ikke usædvanligt at se større grupper. I et af træerne ved vandhullet dukke genetten nu op, og en til. De sidder og lure på hinanden et stykke tid. Da de har forladt scenen, går der ikke lang tid før 3 vandmanguster tumler nede i græsset. Ja, der er knap tid til at spise aftensmad. Under aftensmaden skal vi lige hen og studere en Bush Baby, som er blevet observeret i et træ, og så kan vi ellers går videre med dessertbordet, hvor der typisk har været 4-5 forskellige slags dessert, og her på Mara Simba er det ikke anderledes. Resten af aftenen tilbringer vi ved vandhullet, og igen med gode historier fra Richard og Henriks side. Men desværre blive hygge spoleret lidt af en kenyaner, som er hyret af Mara Simba til at sidde og klimpre på sin guitar, hvilket de japanske og franske turister sætter stor pris på. Et af programpunkterne til i morgen er et besøg i en Masai-landsby, men vi kan sagtens nå en morgensafari inden. Så vi starter ud med en safariture inden morgenmaden, så vi er godt sultne, da vi kommer tilbage. Hver morgen har budt på det store engelske morgenbord med pølse, bacon og æg osv. Efter at alle er velforsynet køre vi til Masai-landsbyen, som ligger 5 minutters kørsel fra lodgen.
Besøget i Masai landsbyen. Vi bliver vist rundt af Mary, som er en af høvdingens koner. Masai-folket er kvægavlere. Denne Masailandsby består af 2 familier - 70 Masaier og 500 stk. kvæg. Næst efter deres børn er det vigtigste i deres liv kvæget. Deres rigdom måles nemlig i, hvor mange kvæg de har. En beskeden velstående Masai ejer mindst 50 stk. kvæg, men betragtes kun som velhavende, hvis der også er børn. Kvæget bliver kun slagtet til specielle lejligheder, men giver dem mælk og blod som sammen med ris, er det de lever af. Huden fra kvæget anvendes til at lave sandaler og senge af eller som betalingsmiddel. Efter rundvisningen bliver vi vist om til deres boder med souvenir, og så skal der pruttes om priserne. Landsbyen vi besøger er i facon cirkel rund, og kaldes en kraal. Hele ydermuren, er bygget op af torn buske, og er omkring 1,8 m i højden og 25 cm tyk. Inden for den første mur ligger alle deres hytter. Derefter er der igen en mur, som er opbygget af grene og kviste, dog er den knap så høj og bred som ydermuren. Den inderste cirkel virker som stald for kvæget om natte. Det er i øvrigt godt at det er tørvejr i dag, for underlaget i stald er det rene l fra kvæget. Alle hytterne er lige store og indrettet ens. De er på omkring 15 km², og er bygget af kvinderne af tynde grene og græs, dækket med en blanding af kogødning og mudder. Vi får mulighed for at komme ind i en af hytterne, men der er max. plads til 6 voksne, så det foregår i hold. Der er meget mørkt, det er kun et lille ildsted midt i hytten, som giver lys, og det endda begrænset, da Mary er i gang med at koge ris. Der er et sengeleje til forældrene og et til alle børnene. Derudover er det ene hjørne inddraget til en lille stald, hvor der går meget unge kalve, kid og lam. De går der i den første tid, for at de ikke skal drikke alt mælken for moderen. Nu er øjnene ved at være fyldt godt op af tåre, for der er en utrolig dårlig udluftning, og træet fra ildstedet giver en del røg. Jeg kan vist spare den næste smøg. Ved en af indgangene til kraalen bliver kvæget malket 2 gange om dagen, om aftenen bliver kvæget også talt. Når alt kvæg er i stand bliver indgangen lukket med tornbuske og grene. Så skulle kvæget være beskyttet mod vilde dyr.
Sidste dag i Kenya. På den sidste safaridag ser vi atter løver og igen et par geparder, som kommer luntende forbi bilerne. På hjemrejsedagen er vi inde og se Karen Blixens hus. Hvis vi skal fremhæve nogle af de oplevelser, som har gjort turen til noget enestående er det: The Big Five Bøffel, næsehorn, elefant, løve og leopard. Gnu-Krydsningen Natsafari Kichwa Tempo Tented Camp. Nakuru-Søen med alle flamingoerne. En ferie med 8 dages safari er forbi og efter Richards opgørelser har vi set 125 dyrearter, som vi med rimelig sikkerhed kan identificere. De fordeler sig på følgende grupper: 2 Krybdyr. 81 Fugle. 42 Pattedyr. Så er der kun tilbage at sige tak til Givskud Zoo og Albatros Travel for et godt initiativ. Der skal også være en stor tak til guiderne Richard og Henrik, for en rigtig god tur og jeres store viden under safarierne og ikke mindst underholdningsværdien om aftenen. Hvis der kommer flere rejsearrangementer af denne art, vil vi igen forsøge at være et par af deltagerne. Kim og Ulla