Forelæggelse og indberetning mv. RM 3/2016 revideret 11. marts 2016 Indholdsfortegnelse 1. Overblik og tjekliste 1.1. Alfabetisk oversigt over sagsområder mv. hvor der er fastsat retningslinjer om forelæggelse, indberetning og underretning mv. 1.2. Oversigt over sagsområder hvor der er fastsat retningslinjer om samarbejdet med særmyndigheder mv. om forelæggelse og indberetning 1.3. Oversigt over indberetnings- og underretningsordninger 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 2.1. Forelæggelse og indberetning mv. i forbindelse med 3. Forberedelse 3.1. Generelle forelæggelsesregler 3.1.1. Forelæggelse af tiltalespørgsmålet 3.1.2. Forelæggelse af påtaleopgivelse 3.1.3. Forelæggelse af tiltalefrafald 3.1.4. Forelæggelse af særligt komplicerede sager 3.1.5. Forelæggelse ved konkret habilitetstvivl 3.1.6. Forelæggelse af visse spørgsmål om dansk straffemyndighed 3.2. Forelæggelse af visse sager mod særlige persongrupper 3.2.1. Sager mod advokater 3.2.2. Sager mod sundhedspersonale
3.2.3. Sager mod journalister 3.2.4. Sager mod kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer for grov pligtforsømmelse 3.2.5. Sager mod politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed og Rigspolitiet (forhold begået i tjenesten) 3.2.6. Sager mod politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed og Rigspolitiet (forhold begået uden for tjenesten) 3.2.7. Sager mod andre ansatte i politikredsene og Rigspolitiet (forhold begået i og uden for tjenesten) 3.2.8. Sager mod ansatte ved statsadvokaterne og Rigsadvokaten 3.2.9. Sager mod eksterritoriale personer (udenlandske diplomater og andre statsrepræsentanter) 3.2.10. Sager mod danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark 3.2.11. Sager mod folketingsmedlemmer 3.3. Forelæggelse af visse særlige straffesager 3.3.1. Sager om straffelovens kapitel 12 og 13 (terrorsager mv.) 3.3.2. Sager om overtrædelse af visse bestemmelser i straffeloven ( 127-128, 129-129 a, 132 a, 136, stk. 2, 137, stk. 2, 141 og kapitel 16 ) 3.3.3. Sager om straffelovens 140 3.3.4. Sager om straffelovens 266 b 3.3.5. Sager om lov om forskelsbehandling på grund af race mv. 3.3.6. Sager omfattet af medieansvarsloven 3.3.7. Sager om overtrædelse af straffelovens 119, stk. 1 og 121, hvor forurettede er ansat ved politiet 3.3.8. Sager om EU-svig 3.3.9. Sager om krænkelse af immaterielle rettigheder 3.3.10. Sager om lov om erhvervelse af fast ejendom 3.3.11. Sager om børnebortførelse 3.3.12. Generelt om sager om overtrædelse af særlovgivningen 3.4. Forelæggelse af visse sanktionsspørgsmål mv. 3.4.1. Påstand om foranstaltning eller forvaring (straffelovens 68-70) 3.4.2. Påstand om rettighedsfrakendelse mv. 3.5. Særlige forelæggelsesregler i forbindelse med 3.5.1. Europæiske arrestordrer (EAW) 3.5.2. Isolationsfængsling 3.5.3. Langvarig varetægtsfængsling 3.5.4. Mentalundersøgelse under indlæggelse 3.6. Indberetning i forbindelse med og ved tiltalerejsning 2
3.6.1. Generelt om indberetning i forbindelse med og ved tiltalerejsning 3.6.2. Sager mod advokater 3.6.3. Sager mod borgmestre og magistratmedlemmer mv. 3.6.4. Sager mod dekorerede personer 3.6.5. Sager mod indsatte i Kriminalforsorgens institutioner 3.6.6. Sager om seksuelt misbrug af børn mod personer der er ansat eller beskæftiget med børn 3.6.7. Sager om spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden mod personer der er ansat uden for den offentlige forvaltning 4. Jura 5. Straf og andre retsfølger 6. Efter dom 6.1. Generelt om indberetning og underretning om afgjorte sager 6.2. Indberetning og underretning om afgjorte sager mod visse særlige persongrupper og visse særlige straffesager mv. (som ikke fremgår af andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen mv.) 6.2.1. Sager om lov om buskørsel 6.2.2. Sager om frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed 6.2.3. Sager om lov om godskørsel 6.2.4. Sager om jagtloven 6.2.5. Sager om lejelovens 6 6.2.6. Sager om luftfartslovgivningen 6.2.7. Sager hvor der er sket strafafbrydelse på grund af varetægtsfængsling 6.2.8. Sager om lovgivningen om økologisk jordbrugsproduktion 7. Love og forarbejder 3
4
1. Overblik og tjekliste Politidirektøren (politikredsen) har som udgangspunkt påtalekompetencen i alle straffesager, jf. retsplejelovens 719, stk. 1. Det er dog i en række tilfælde bestemt, at sager skal forelægges for statsadvokaten mv. Statsadvokaten har påtalekompetencen i ankesager, jf. retsplejelovens 719, stk. 2. I en række tilfælde er det bestemt, at sager skal forelægges for statsadvokaten mv., f.eks. til afgørelse af tiltalespørgsmålet. Disse forelæggelsesregler er beskrevet i dette afsnit af Rigsadvokatmeddelelsen, og de fleste forelæggelsesordninger er desuden beskrevet nærmere i andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen. Du kan læse om forelæggelsesreglerne nedenfor: o Generelle forelæggelsesregler, se pkt. 3.1. o Forelæggelse af sager mod visse særlige persongrupper, se pkt. 3.2. o Forelæggelse af visse særlige straffesager, se pkt. 3.3. o Forelæggelse af visse sanktionsspørgsmål mv., se pkt. 3.4. og o Forelæggelse under, se pkt. 3.5. Der er desuden på flere sagsområder mv. fastsat retningslinjer om indberetning og underretning om straffesager: o Under og ved tiltalerejsning, se pkt. 3.6. o Ved sagens afgørelse (pkt. 6.1. og pkt. 6.2.). Du kan finde 3 oversigter med retningslinjer for forelæggelse, indberetning og underretning: 1.1. Oversigt over sagsområder mv., hvor der er retningslinjer om forelæggelse eller indberetning mv. Her kan du se en samlet alfabetisk oversigt over de sagsområder mv., hvor der er retningslinjer om forelæggelse og indberetning mv. 1.2. Oversigt over sagsområder mv., hvor der er retningslinjer om forelæggelse for og indberetning til særmyndigheder Her kan du se en alfabetisk oversigt over de sagsområder mv., hvor der er særlige retningslinjer om forelæggelse af tiltalespørgsmål for særmyndigheder, herunder spørgsmål om rettighedsfrakendelse, og om indberetningsordninger mv. 1.3. Oversigt over indberetnings- og underretningsordninger Her kan du se en samlet alfabetisk oversigt over indberetnings- og underretningsordninger. 5
2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 2.1. Forelæggelse og indberetning mv. i forbindelse med Politikredsen skal forelægge visse sager for statsadvokaten mv. i forbindelse med. Politikredsen skal også i visse tilfælde under indberette straffesagen til statsadvokaten (og i visse tilfælde Rigsadvokaten) eller en særmyndighed mv. Det er anklagemyndigheden, som forelægger sagerne, og i de fleste tilfælde indberetter sagerne. Politiet skal derfor være opmærksomme på de sager, som allerede under skal forelægges eller indberettes. Forelæggelsesreglerne er beskrevet nedenfor i pkt. 3. Regler om indberetning og underretning er beskrevet nedenfor i pkt. 3.6. og pkt. 6. Du kan også se en samlet alfabetisk oversigt over alle forelæggelses- og indberetningsordninger her. I oversigten kan du også se, hvor retningslinjerne for forelæggelse og indberetning på de enkelte sagsområder mv. er nærmere beskrevet. 3. Forberedelse 3.1. Generelle forelæggelsesregler 3.1.1. Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Politikredsen har påtalekompetencen og kan afgøre tiltalespørgsmålet i straffesager, medmindre andet er bestemt i lovgivningen eller i retningslinjer fastsat af statsadvokaterne eller Rigsadvokaten. Det fremgår af retsplejelovens 719, stk. 1. Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten blandt andet i visse sager om overtrædelse af straffeloven og i særligt komplicerede sager. Desuden skal der ske forelæggelse i visse sager mod særlige persongrupper, visse særlige straffesager og af visse særlige spørgsmål i forbindelse med straffesagsbehandlingen. Disse forelæggelsesregler er nærmere beskrevet nedenfor i pkt. 3.1.4.-3.5. Retningslinjerne om forelæggelse af tiltalespørgsmålet gælder som udgangspunkt uanset, om politikredsen vurderer, at der er grundlag for at rejse tiltale, opgive påtale eller meddele tiltalefrafald. 6
Der gælder desuden visse særlige retningslinjer om kompetencen til henholdsvis at opgive påtale, jf. pkt. 3.1.2., og om kompetencen til at meddele tiltalefrafald, jf. pkt. 3.1.3. I sager, hvor politikredsen efter disse retningslinjer skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, er det fortsat politikredsen, som formelt set har påtalekompetencen, det vil sige, at det er politikredsen, som underskriver anklageskriftet i sagen. 3.1.2. Forelæggelse af påtaleopgivelse Den myndighed, der tager stilling til tiltalespørgsmålet, kan som udgangspunkt også opgive påtale efter straffelovens 721. Det er således som udgangspunkt politikredsen, som træffer afgørelse om at opgive påtale efter retsplejelovens 721. I sager, hvor tiltalespørgsmålet skal forelægges for statsadvokaten (og eventuelt Rigsadvokaten), er det også statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten), der tager stilling til, om der skal opgives påtale efter retsplejelovens 721. Det vil sige, at politikredsen skal forelægge disse sager, også når politikredsen vurderer, at der skal ske påtaleopgivelse. Det gælder dog ikke, hvis andet fremgår af de nærmere retningslinjer nedenfor for forskellige sagstyper mv. Det bemærkes i øvrigt, at politikredsen skal forelægge særligt komplicerede sager for statsadvokaten, jf. pkt. 3.1.4., og det gælder også for så vidt angår spørgsmålet om påtaleopgivelse. Grundløse sigtelser I sager, hvor sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens 721, stk. 1, nr. 1), kan politikredsen som udgangspunkt opgive påtale i sagen, selv om tiltalespørgsmålet i øvrigt skal forelægges for statsadvokaten. Det gælder dog ikke, hvis det i retningslinjerne nedenfor er bestemt, at også sager, hvor sigtelsen har vist sig grundløs, skal forelægges for statsadvokaten og eventuelt Rigsadvokaten. Påtaleopgivelse ud fra ressourcehensyn Politikredsen skal forelægge spørgsmålet om påtaleopgivelse ud fra ressourcehensyn i medfør af retsplejelovens 721, stk. 1, nr. 3, for statsadvokaten i følgende tilfælde: hvis der er spørgsmål om helt at opgive tiltale i sagen eller at begrænse sagen til kun at omfatte enkelte af de sigtede, og de opgivne sigtelser ville medføre ubetinget fængselsstraf, eller 7
der er spørgsmål om en beskæring, der vil kunne indebære væsentlige ændringer med hensyn til sanktionens art eller størrelse (uanset om der er tale om bøde- eller fængselsstraf). 3.1.3. Forelæggelse af tiltalefrafald Retsplejelovens 722, stk. 1 og 2, angiver en række tilfælde, hvor der kan meddeles tiltalefrafald i en straffesag. Den myndighed, der tager stilling til tiltalespørgsmålet, kan som udgangspunkt også meddele tiltalefrafald efter retsplejelovens 722, stk. 1. I sager, hvor politikredsen tager stilling til tiltalespørgsmålet, er det således som udgangspunkt også politikredsen, der tager stilling til, om der skal meddeles tiltalefrafald efter retsplejelovens 722, stk. 1, nr. 1-4 og 6. Tiltalefrafald ud fra ressourcehensyn efter 722, stk. 1, nr. 5, skal forelægges statsadvokaten, jf. nedenfor. I sager, hvor tiltalespørgsmålet skal forelægges for statsadvokaten (og eventuelt Rigsadvokaten), er det også statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten), der tager stilling til, om der skal opgives påtale efter retsplejelovens 722, stk. 1, nr. 1-6. Det gælder dog ikke, hvis andet fremgår af de nærmere retningslinjer nedenfor for forskellige sagstyper mv. Det bemærkes i øvrigt, at politikredsen skal forelægge særligt komplicerede sager for statsadvokaten, jf. pkt. 3.1.4., og det gælder også for så vidt angår spørgsmålet om tiltalefrafald. Tiltalefrafald ud fra ressourcehensyn Politikredsen skal forelægge spørgsmålet om tiltalefrafald ud fra ressourcehensyn i medfør af retsplejelovens 722, stk. 1, nr. 5, for statsadvokaten i følgende tilfælde: hvis der er spørgsmål om helt at opgive tiltale i sagen eller at begrænse sagen til kun at omfatte enkelte af de sigtede, og de opgivne sigtelser ville medføre ubetinget fængselsstraf, eller der er spørgsmål om en beskæring, der vil kunne indebære væsentlige ændringer med hensyn til sanktionens art eller størrelse (uanset om der er tale om bøde- eller fængselsstraf). Bekendtgørelse om tiltalefrafald 8
Bekendtgørelsen om politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at meddele tiltalefrafald indeholder herudover regler om sager, hvor politikredsene og statsadvokaterne kan meddele tiltalefrafald (Bekendtgørelse om politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale). Særligt formildende omstændigheder Tiltalefrafald kan i andre tilfælde kun meddeles, hvis der foreligger særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn. Det fremgår af retsplejelovens 722, stk. 2. Politikredsen skal forelægge spørgsmålet om tiltalefrafald efter denne bestemmelse for statsadvokaten. Hvis det er sager, hvor tiltalespørgsmålet i øvrigt skal forelægges for statsadvokaten, skal spørgsmålet om tiltalefrafald forelægges for Rigsadvokaten. Sager om børnebortførelse Der gælder særlige retningslinjer om forelæggelse for Rigsadvokaten af sager om børnebortførelse (straffelovens 215), hvor der bliver spørgsmål om at meddele et betinget tiltalefrafald, jf. pkt. 3.3.10. 3.1.4. Forelæggelse af særligt komplicerede sager Politikredsen skal forelægge særligt komplicerede sager for statsadvokaten, herunder sager som giver anledning til særligt vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål, sager som giver anledning til mere principielle overvejelser, og sager, som har en helt særlig almen eller offentlig interesse. Det kan f.eks. dreje sig om: Sager, der rejser særligt vanskelige eller principielle retlige spørgsmål om straffeloven eller særlovgivningen, herunder i forbindelse med implementering af ny lovgivning. Sager, der rejser særligt vanskelige eller principielle retlige spørgsmål ud over den egentlige strafferet, herunder i forhold til menneskerettigheder, forfatningseller forvaltningsret, EU-ret eller anden international ret. Sager, der rejser særligt vanskelige bevismæssige spørgsmål, herunder navnlig når sagen angår alvorlig kriminalitet. Sager, der rejser særlig tvivl om anklagemyndighedens sanktionspåstand, herunder i forhold til påstand om rettighedsfrakendelse. Sager, der rejser særlige straffeprocessuelle spørgsmål, som kan have væsentlig betydning for afgørelsen af tiltalespørgsmålet og/eller sanktionsfastsættelsen, 9
f.eks. visse tilfælde, hvor der er anvendt agenter eller andre særlige efterforskningsskridt. Sager, der har helt særlig almen eller offentlig interesse. Politikredsen skal i tvivlstilfælde drøfte med statsadvokaten, om en straffesag skal forelægges, eller om sagen f.eks. i stedet bør behandles sammen med statsadvokaten efter samarbejdsmodellen, jf. afsnittet om statsadvokaternes udførelse af nævningesager i 1. instans og statsadvokaternes samarbejde med politikredsene om udførelsen af straffesager i 1. instans (RM 3/2012). Statsadvokaten kan også bestemme, at en sag, som er forelagt af en politikreds, i stedet behandles efter samarbejdsmodellen. I sager, hvor statsadvokaten som udgangspunkt træffer afgørelse om tiltalespørgsmålet, skal statsadvokaten tilsvarende i helt særlige tilfælde forelægge sagen for Rigsadvokaten. Det gælder f.eks. sager, som har en helt særlig almen eller offentlig interesse. 3.1.5. Forelæggelse ved konkret habilitetstvivl Hvis der i en sag kan rejses begrundet tvivl om habiliteten hos politikredsen, skal politikredsen forelægge spørgsmålet om sagens videre behandling for statsadvokaten. Hvis statsadvokaten vurderer, at der er begrundet tvivl om politikredsens habilitet, sender statsadvokaten som udgangspunkt sagen til en anden politikreds, som overtager den videre behandling. 3.1.6. Forelæggelse af visse særlige spørgsmål om dansk straffemyndighed Visse handlinger foretaget på et fremmed fartøj, som befinder sig på dansk område Handlinger, som foretages på dansk område, er efter straffelovens 6, nr. 1, omfattet af dansk straffemyndighed. Det følger dog af straffelovens 12, at anvendelsen af 6-9 begrænses ved de i folkeretten anerkendte undtagelser. Det folkeretlige princip om uskadelig passage betyder, at dansk straffemyndighed i visse tilfælde begrænses for handlinger begået ombord på et fartøj, som passerer gennem dansk territorium, hvis handlingen som udgangspunkt alene berører interne forhold på fartøjet. Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, når der er tale om en handling begået ombord på et udenlandsk fartøj, som befinder sig i dansk område (jf. straffelovens 6), og handlingen er begået af og imod nogen, der hører til eller som rejsende følger med fartøjet, medmindre: gerningsmanden har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, 10
den offentlige fred er krænket, de danske myndigheders bistand tilkaldes af den forurettede eller på den forurettedes vegne, eller handlingen, hvis den var foretaget uden for den danske stat, i medfør af straffelovens 8 ville høre under dansk straffemyndighed. Visse handlinger foretaget uden for Danmark Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i visse sager om handlinger foretaget uden for Danmark for statsadvokaten. Det anførte gælder for sager, hvor handlingen er omfattet af en international bestemmelse, hvorefter Danmark er forpligtet til at have en straffemyndighed (straffelovens 8, nr. 5), udlevering af sigtede til retsforfølgning i et andet land afslås, og handlingen, for så vidt den er foretaget inden for et fremmed myndighedsområde, er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed), og handlingen efter dansk lovgivning kan medføre straf af fængsel i mindst 1 år (straffelovens 8, nr. 6), eller handlinger af den pågældende art er omfattet af statutten for Den Internationale Straffedomstol, hvis handlingen er foretaget af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende ophold her i landet, eller befinder sig her i landet (straffelovens 8 a). 3.2. Forelæggelse af visse sager mod særlige persongrupper 3.2.1. Sager mod advokater Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten i sager mod advokater, hvor der er rejst sigtelse for uredeligt forhold. Statsadvokaten forelægger tiltalespørgsmålet for Rigsadvokaten. Sager, hvor politikredsen vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens 721, stk. 1, nr. 1), skal forelægges for statsadvokaten. Disse sager skal ikke forelægges for Rigsadvokaten. Dispositioner, som ikke giver grundlag for sigtelse Hvis politikredsen modtager en anmeldelse mod en advokat, som ikke giver anledning til at sigte advokaten for et strafbart forhold, men som kan indebære en overtrædelse af 11
de advokatetiske regler, skal politikredsen sende sagen til statsadvokaten, der videresender sagen til Rigsadvokaten. Rigsadvokaten vurderer, om der er grundlag for at underrette advokatmyndighederne med henblik på en eventuel disciplinærsag. Indberetning af domme om rettighedsfrakendelse og kendelser om midlertidig udelukkelse under straffesagen Justitsministeriet skal underrettes om resultatet af sager, hvor der har været nedlagt påstand om rettighedsfrakendelse eller suspension. Politikredsen skal sende en kopi af domme og kendelser om rettighedsfrakendelse og midlertidig udelukkelse fra retten til at udøve advokatvirksomhed i medfør af straffelovens 79, stk. 4, til statsadvokaten, der videresender afgørelsen til Rigsadvokaten. Rigsadvokaten sender afgørelsen til Justitsministeriet. 3.2.2. Sager mod sundhedspersonale Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, hvis der er rejst sigtelse for overtrædelse af 75 i lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) om grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af virksomheden. Der gælder også retningslinjer om forelæggelse af sager mod sundhedspersonale for sundhedsmyndighederne. Der gælder endvidere forskellige indberetningsordninger om afgjorte sager mod sundhedspersonale, herunder om afgørelser om rettighedsfrakendelse mv., jf. pkt. 6.1. Retningslinjerne for behandling af straffesager mod sundhedsfagligt personale er nærmere beskrevet i afsnittet om sager mod sundhedspersonale (RM 10/2007) og afsnittet om rettighedsfrakendelse (RM 2/2016). 3.2.3. Sager mod journalister Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager, hvor der er rejst sigtelse mod en journalist for et strafbart forhold begået som led i det journalistiske arbejde, for statsadvokaten. Statsadvokaten forelægger sagen for Rigsadvokaten. 12
Det gælder både i sager, hvor forholdet er omfattet af de særlige ansvarsregler i medieansvarsloven, hvor Rigsadvokaten i medfør af medieansvarslovens 28 beslutter, om der skal rejses tiltale, og i andre sager om strafbare forhold begået som led i det journalistiske arbejde. Retningslinjerne for sager om medieansvarsloven fremgår af pkt. 3.3.5. Der skal ske forelæggelse for Rigsadvokaten, uanset om politikredsen eller statsadvokaten vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens 721, stk. 1, nr. 1). 3.2.4. Sager mod kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer for grov pligtforsømmelse Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten i sager mod kommunalbestyrelsesmedlemmer for overtrædelse af kommunestyrelseslovens 61 om grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører. Det samme gælder sager mod regionsrådsmedlemmer for overtrædelse af den tilsvarende bestemmelse i regionslovens 32. 3.2.5. Sager mod politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed og Rigspolitiet (forhold begået i tjenesten) Sager mod politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed og Rigspolitiet vedrørende forhold begået i tjenesten behandles af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Tiltalespørgsmålet i sådanne sager afgøres af statsadvokaten, jf. retsplejelovens 1020 d. Retningslinjerne for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling er nærmere beskrevet i afsnittet om sager mod offentligt ansatte (RM 2/2009). 3.2.6. Sager mod politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed og Rigspolitiet (forhold begået uden for tjenesten) Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Politikredsen skal som udgangspunkt forelægge tiltalespørgsmålet i sager mod politipersonale og jurister i den lokale politikreds og Rigspolitiet, for så vidt angår forhold begået uden for tjenesten, for statsadvokaten. Det gælder dog ikke, hvis sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens 721, stk. 1, nr. 1). Der er dog visse tilfælde (visse færdselslovsovertrædelser mv.), hvor tiltalespørgsmålet ikke skal forelægges for statsadvokaten, men kan afgøres af politikredsen. 13
Retningslinjerne for behandling af straffesager mod politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed og Rigspolitiet er nærmere beskrevet i afsnittet om sager mod offentligt ansatte (RM 2/1999). 3.2.7. Sager mod andre ansatte end politipersonale og jurister i politikredsene og hos Rigspolitiet (forhold begået i og uden for tjenesten) Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Politikredsen skal som udgangspunkt forelægge tiltalespørgsmålet i sager mod andre ansatte end politipersonale og jurister i politikredsene og Rigspolitiet for statsadvokaten. Det gælder dog ikke, hvis sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens 721, stk. 1, nr. 1). Der er dog visse tilfælde (visse færdselslovsovertrædelser mv.), hvor tiltalespørgsmålet ikke skal forelægges for statsadvokaten, men kan afgøres af politikredsen. Retningslinjerne for behandling af straffesager mod andre ansatte end politipersonale og jurister i politikredsene og Rigspolitiet er nærmere beskrevet i afsnittet om sager mod offentligt ansatte (RM 2/1999). 3.2.8. Sager mod ansatte ved statsadvokaterne og Rigsadvokaten Ansatte ved statsadvokaterne Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager mod ansatte ved statsadvokaterne, herunder Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, for statsadvokaten. Hvis den pågældende er ansat hos den regionale statsadvokat, hvis område dækker den politikreds, som behandler sagen, skal sagen i stedet forelægges for den anden regionale statsadvokat. Ansatte ved Rigsadvokaten Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager mod ansatte hos Rigsadvokaten for statsadvokaten. Hvis sagen vedrører Rigsadvokaten som myndighed, skal politikredsen via statsadvokaten forelægge sagen for Justitsministeriet, som træffer afgørelse om sagens videre behandling. Retningslinjerne for behandling af sager mod ansatte ved statsadvokaterne og Rigsadvokaten er nærmere beskrevet i afsnittet om sager mod offentligt ansatte (RM 2/1999). 14
3.2.9. Sager mod eksterritoriale personer (udenlandske diplomater og andre statsrepræsentanter) Udenlandske diplomater og andre statsrepræsentanter er beskyttet mod strafferetlig forfølgning i Danmark. Beskyttelsen mod retsforfølgning gælder, så længe diplomaten mv. er udsendt, medmindre udsenderstaten udtrykkeligt giver afkald på immuniteten. Kontakten til udenlandske myndigheder om mulige strafbare forhold begået af en udenlandsk diplomat mv. varetages af Udenrigsministeriet. Politiets og anklagemyndighedens kontakt til Udenrigsministeriet sker gennem Justitsministeriet. Hvis der opstår spørgsmål om en eventuel straffesag mod en udenlandsk diplomat mv., skal sagen derfor forelægges for Justitsministeriet. Forelæggelsen sker gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten. Retningslinjerne for behandling af sager mod eksterritoriale personer fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 26. oktober 1954. 3.2.10. Sager mod danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark Der gælder særlige retningslinjer for behandlingen af sager mod underordnet dansk personale på udenlandske repræsentationer (ambassader, konsulater mv.) i Danmark. Det er f.eks. kontorpersonale, tjenere, rengøringspersonale, chauffører mv. Straffesager mod disse personer behandles som udgangspunkt på sædvanlig vis, men der gælder dog følgende særlige retningslinjer for forelæggelse: Forelæggelse af spørgsmål om politimæssige eller strafferetlige skridt på repræsentationens område Det er en betingelse for at foretage politimæssige eller strafferetlige skridt, herunder f.eks. forkyndelse af anklageskrift, stævning eller tilsigelse, på den udenlandske repræsentations område, at der forinden indhentes samtykke fra den udenlandske repræsentant. Justitsministeriet varetager kontakten til den udenlandske repræsentation. Forelæggelse for Justitsministeriet sker gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten. Forelæggelse af spørgsmål om tvangsindgreb Spørgsmål om anvendelse af straffeprocessuelle indgreb i sager mod danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark skal forelægges for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten, inden der fremsættes en begæring over for retten om tilladelse til tvangsindgrebet, eller indgrebet i øvrigt iværksættes. 15
Det gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet er påkrævet for her og nu at afværge en forbrydelse, som vil kunne medføre frihedsstraf. Der kan også foretages tvangsindgreb uden forudgående forelæggelse over for personer, som pågribes under udførelsen af en forbrydelse, som kan medføre frihedsstraf (på fersk gerning). Hvis der foretages tvangsindgreb, uden at der forinden er sket forelæggelse, skal der hurtigst muligt ske indberetning til Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten. Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Tiltalespørgsmålet i sager mod danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark skal forelægges for Justitsministeriet. Forelæggelse for Justitsministeriet skal ske gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten. 3.2.11. Sager mod folketingsmedlemmer Efter grundlovens 57 kan medlemmer af Folketinget ikke tiltales eller fængsles, uden at Folketinget har givet sit samtykke. Folketingets samtykke kræves dog ikke, hvis den pågældende er grebet på fersk gerning. Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Tiltalespørgsmålet i alle sager mod medlemmer af Folketinget skal forelægges for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten. Det gælder, selv om den pågældende er grebet på fersk gerning. Justitsministeriet forelægger tiltalespørgsmålet for Folketinget med henblik på at opnå Folketingets samtykke til tiltalerejsning. Sager, der kan afgøres med udenretlig vedtagelse af et bødeforelæg, herunder udenretlig vedtagelse af frakendelse af førerretten, forelægges dog ikke for Folketinget. Sagerne skal dog under alle omstændigheder forelægges for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten. Forelæggelse af spørgsmål om frihedsberøvelse Hvis der opstår spørgsmål om anholdelse, varetægtsfængsling eller anden strafferetlig frihedsberøvelse i forhold til et medlem af Folketinget, skal spørgsmålet forelægges for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten. Justitsministeriet forelægger spørgsmålet for Folketinget med henblik på at opnå Folketingets samtykke til frihedsberøvelsen. Hvis det pågældende folketingsmedlem er grebet på fersk gerning, kan politiet om nødvendigt anholde den pågældende. Der skal straks efter anholdelsen ske forelæggelse for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten. 16
3.3. Forelæggelse af visse særlige straffesager 3.3.1. Sager om straffelovens kapitel 12 og 13 Det følger af straffelovens 110 f og 118 a, at påtale for overtrædelse af kapitel 12 samt 111-115 og 118 (terrorsager mv.) sker efter justitsministerens påbud. Indledning af efterforskning Efterforskning af mulige forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13 varetages som udgangspunkt af Politiets Efterretningstjeneste (PET). Hvis politikredsen får en anmeldelse om en mulig forbrydelse omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13 eller i øvrigt bliver opmærksom på en sådan mulig forbrydelse, skal politikredsen derfor kontakte PET, som vurderer, om der er grundlag for at indlede en efterforskning, jf. retsplejelovens 742, stk. 2. Hvis PET vurderer, at der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning, træffer politikredsen afgørelse om at afvise en anmeldelse efter retsplejelovens 749, stk. 1. Politikredsen skal orientere statsadvokaten herom. Hvis PET beslutter, at der skal indledes efterforskning, kan PET efter forelæggelse for statsadvokaten i særlige tilfælde indgå aftale med den pågældende politikreds om, at politikredsen efterforsker sagen i samarbejde med PET. Dette kan eksempelvis være relevant i sager om terrorfinansiering og andre former for støtte til terrorgrupper, hvor der ikke er behov for de særlige efterforskningskompetencer, som PET besidder. Politikredsens deltagelse i kan dog indledes inden forelæggelsen for statsadvokaten, hvis øjemedet ellers ville forspildes. Sigtelse Det er PET, som i første række vurderer, om der er grundlag for at rejse sigtelse for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13. I givet fald forelægger PET sagen for statsadvokaten. Hvis statsadvokaten er enig i, at der skal rejses sigtelse i sagen, orienterer statsadvokaten Rigsadvokaten om sagen. Når sigtelse er rejst, gennemføres den videre efterforskning af den pågældende politikreds i samarbejde med PET. PET skal endvidere orienteres i alle tilfælde, hvor en politikreds overvejer at indlede en efterforskning mod en person, der mistænkes for overtrædelse af straffelovens 136 med hensyn til forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13. 17
Det bemærkes i øvrigt, at også SØIK giver PET oplysninger, som SØIK måtte have om mulige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13. Dette kan dreje sig om oplysninger modtaget på baggrund af hvidvaskloven eller på anden vis. Eventuelle efterforskninger på baggrund af sådanne oplysninger skal behandles på samme måde som andre efterforskninger af mulige forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13. Afgørelse af tiltalespørgsmålet mv. Hvis statsadvokaten vurderer, at der skal rejses tiltale for overtrædelser af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, forelægger statsadvokaten sagen for Rigsadvokaten, der i givet fald forelægger sagen for Justitsministeriet. Statsadvokaten kan indstille i medfør af retsplejelovens 749, stk. 2, eller opgive påtale i medfør af retsplejelovens 721. Det bemærkes, at særligt komplicerede sager mv. skal forelægges for Rigsadvokaten, jf. pkt. 3.1.4. Rigsadvokaten skal under alle omstændigheder orienteres om afgørelsen. Der henvises til Rigsadvokatens brev af 27. marts 2015, hvor de nærmere retningslinjer for samarbejdet mellem politikredsene, PET og statsadvokaten er beskrevet. Særligt om retserklæringer fra Center for Terroranalyse Anklagemyndighedens anmodninger om indhentelse af retserklæringer fra Center for Terroranalyse (CTA) skal gå gennem den regionale statsadvokat, som drøfter anmodningen med PET (Juridisk Afdeling og CTA) med henblik på i relevant omfang at få skåret anmodningerne til i forhold til dels anklagemyndighedens behov, dels CTA s kompetencer og kapacitet. Udgangspunktet er, at anklagemyndigheden kun bør anmode om en erklæring, når der er et klart behov herfor i den konkrete sag. Der henvises til Rigsadvokatens brev af 7. januar 2016. Særligt om sager om deltagelse i en væbnet konflikt mv. Der gælder særlige retningslinjer om forelæggelse af sager om personer, der er rejst til udlandet for at deltage i en væbnet konflikt for gerninger begået under opholdet i udlandet, herboende personer, der mistænkes for at hverve personer til at udrejse til udlandet for at deltage i en væbnet konflikt eller på anden måde fremmer den væbnede konflikt i udlandet (f.eks. ved økonomisk støtte), samt sager hvor personer mistænkes for at have gjort sig skyldige i overtrædelse af straffelovens 136 i relation til begivenhederne i Syrien og Irak. 18
Alle sager, hvor politikredsen overvejer at indlede efterforskning mod en person, der har været rejst til udlandet for at deltage i en væbnet konflikt, for gerninger begået under opholdet i udlandet, skal forelægges for statsadvokaten. Det samme gælder sager, hvor personer bosiddende her i landet mistænkes for at hverve personer til at udrejse til udlandet for at deltage i en væbnet konflikt, dels på anden måde fremmer den væbnede konflikt i udlandet (f.eks. ved økonomisk støtte). Politikredsen skal ligeledes orientere PET. Statsadvokaten skal orientere Rigsadvokaten, hvis der bliver truffet beslutning om at indlede efterforskning. Forelæggelses- og orienteringspligten gælder også i forhold til sager, hvor personer mistænkes for at have gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens 136 i relation til begivenhederne i Syrien og Irak. Politikredsen skal også forelægge sagen for statsadvokaten, hvis kredsen på baggrund af en efterforskning overvejer at rejse sigtelse mod nogen. Statsadvokaten skal orientere Rigsadvokaten og PET. Forelæggelses- og orienteringspligten gælder også i forhold til sager om overtrædelse af straffelovens 136 i relation til begivenhederne i Syrien og Irak. Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, hvis kredsen på baggrund af en efterforskning overvejer at rejse tiltale mod nogen. Statsadvokaten skal orientere Rigsadvokaten og PET. Forelæggelses- og orienteringspligten gælder også i forhold til sager om overtrædelse af straffelovens 136 i relation til begivenhederne i Syrien og Irak. Der henvises til Rigsadvokatens brev af 10. november 2014. 3.3.2. Sager om overtrædelse af visse bestemmelser i straffeloven ( 127-128, 129-129 a, 132 a, 136, stk. 2, 137, stk. 2, 141 og kapitel 16) Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten i sager om overtrædelse af følgende bestemmelser i straffeloven: 127-128 (unddragelse af værnepligt og hvervning til fremmed krigstjeneste) 129-129 a (uberettiget videregivelse af oplysninger om valghandlinger mv. og uberettiget offentliggørelse af bevidst usande gengivelser eller falske citater 19
af meddelelser om faktiske forhold fremsat i retsmøder eller givet i Folketinget mv.) 132 a (deltagelse i forbudt forening eller forening opløst ved dom) 136, stk. 2 (offentlig billigelse af handlinger omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13) 137, stk. 2(forstyrrelse af møder i Folketinget mv.) 141 (supplerende bestemmelse til straffelovens kapitel 12 og 13) kapitel 16 (forbrydelser i offentlig tjeneste mv.) 3.3.3. Sager om straffelovens 140 Tiltalespørgsmålet i sager om overtrædelse af straffelovens 140 (blasfemi) skal forelægges for statsadvokaten. Statsadvokaten skal forelægge tiltalespørgsmålet for Rigsadvokaten, hvis statsadvokaten vurderer, at der bør rejses tiltale. Statsadvokaten kan indstille i medfør af retsplejelovens 749 eller opgive påtale i medfør af retsplejelovens 721. Det bemærkes, at særligt komplicerede sager mv. skal forelægges for Rigsadvokaten, jf. pkt. 3.1.4. 3.3.4. Sager om straffelovens 266 b Alle sager om overtrædelse af straffelovens 266 b skal forelægges for statsadvokaten, og alle sager, hvor der er rejst sigtelse for overtrædelse af bestemmelsen, skal forelægges for Rigsadvokaten. Forelæggelse af spørgsmålet om at afvise en anmeldelse eller indstille Hvis politikredsen vurderer, at en anmeldelse om overtrædelse af straffelovens 266 b skal afvises, jf. retsplejelovens 749, stk. 1, eller at skal indstilles, jf. retsplejelovens 749, stk. 2, skal sagen forelægges for statsadvokaten. Statsadvokaten skal underrette Rigsadvokaten om alle sager, hvor er indstillet, eller anmeldelsen er afvist. Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Alle sager, hvor der er rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens 266 b, skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet. Det gælder, uanset om politikredsen og statsadvokaten vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens 721, stk. 1, nr. 1). Indberetning af afgjorte sager afgørelse af ankespørgsmålet Domme om overtrædelse af straffelovens 266 b skal sendes til orientering til Rigsadvokaten og den statsadvokat, som sagen har været forelagt gennem, jf. pkt. 6.1. 20
Rigsadvokaten skal inddrages i overvejelser om eventuel anke af domme. Spørgsmålet kan forelægges Rigsadvokaten (Retsafdelingen) telefonisk. Retningslinjerne for behandling af sager om overtrædelse af straffelovens 266 b er nærmere beskrevet i afsnittet om hadforbrydelser (RM 2/2011). 3.3.5. Sager om forskelsbehandling på grund af race mv. Politikredsen skal forelægge alle sager om overtrædelse af lov om forskelsbehandling på grund af race mv. for statsadvokaten. Forelæggelse af spørgsmålet om at afvise en anmeldelse eller indstille Hvis politikredsen vurderer, at en anmeldelse om overtrædelse af lov om forskelsbehandling på grund af race mv. skal afvises, jf. retsplejelovens 749, stk. 1, eller at skal indstilles, jf. retsplejelovens 749, stk. 2, 1. pkt., skal spørgsmålet forelægges for statsadvokaten. Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Alle sager, hvor der er rejst sigtelse for overtrædelse af lov om forskelsbehandling på grund af race mv., skal forelægges for statsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet. Det gælder, uanset om politikredsen vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens 721, stk. 1, nr. 1). Retningslinjerne for behandling af sager om overtrædelse af lov om forskelsbehandling på grund af race mv. er nærmere beskrevet i afsnittet om hadforbrydelser (RM 2/2011). 3.3.6. Sager om medieansvarsloven Rigsadvokaten beslutter efter medieansvarslovens 28, om der skal rejses tiltale i anledning af indholdet af et massemedie. Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Alle sager, hvor der er rejst sigtelse for forhold, som er omfattet af de særlige ansvarsregler i medieansvarsloven, skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet. Det gælder, uanset om politikredsen og statsadvokaten vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens 721, stk. 1, nr. 1). Det bemærkes, at der også er fastsat særlige retningslinjer om forelæggelse af sager mod journalister for strafbare forhold begået som led i den journalistiske virksomhed, jf. pkt. 3.2.3. 21
3.3.7. Sager om straffelovens 119, stk. 1, og 121, hvor forurettede er ansat ved politiet Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Tiltalespørgsmålet i sager om overtrædelse af straffelovens 119, stk. 1, og 121, hvor forurettede er ansat ved politiet, skal forelægges for statsadvokaten. Det gælder, uanset om politikredsen vurderer, at der er grundlag for at rejse tiltale, eller at der f.eks. skal ske påtaleopgivelse. Politikredsen kan dog opgive påtale, hvis sigtelsen har vist sig grundløs, jf. også pkt. 3.1.2. ovenfor. Ved ansatte ved politiet forstås politipersonale, jurister og andre ansatte i politikredsen og den lokale anklagemyndighed, herunder f.eks. administrativt personale. Retningslinjerne for behandlingen af sager om overtrædelse af straffelovens 119, stk. 1, og 121, hvor forurettede er ansat ved politiet, er nærmere beskrevet i afsnittet om chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte mv. (RM 2/2014). 3.3.8. Sager om EU-svig Visitering af anmeldelser Anmeldelser om visse former for EU-svig visiteres af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), som selv behandler nogle sager, mens andre sager visiteres til videre behandling i politikredsene. Forelæggelse af spørgsmål om at indstille eller opgive påtale Hvis politikredsen vurderer, at der ikke er grundlag for at rejse tiltale i en sag om EUsvig, skal politikredsen forelægge spørgsmålet om at opgive påtale for den regionale statsadvokat. Statsadvokaten skal drøfte spørgsmålet med SØIK, inden der træffes afgørelse. Retningslinjerne for sager om EU-svig er nærmere beskrevet i afsnittet om visiteringsordning for EU-svigssager (RM 4/1998). 3.3.9. Sager om krænkelse af immaterielle rettigheder Visitering af anmeldelser Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) visiterer anmeldelser om krænkelse af immaterielle rettigheder og kan desuden yde bistand til politikredsene under. Forelæggelse af spørgsmål om at indstille eller opgive påtale 22
Hvis politikredsen vurderer, at der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning, eller at skal indstilles, skal politikredsen forelægge spørgsmålet for SØIK. Det samme gælder, hvis politikredsen vurderer, at der skal ske påtaleopgivelse. Hvis SØIK ikke er enig med politikredsen, kan SØIK bede politikredsen om at forelægge sagen for den regionale statsadvokat, som herefter træffer afgørelse i sagen. Underretning om tiltalerejsning Politikredsene skal sende kopi af anklageskriftet i sager om krænkelse af immaterielle rettigheder til SØIK. Retningslinjerne for behandling af sager om krænkelse af immaterielle rettigheder er nærmere beskrevet i afsnittet om immaterielle rettigheder (RM 10/2005). 3.3.10. Sager om lov om erhvervelse af fast ejendom Efter 10, stk. 3, i lov om erhvervelse af fast ejendom sker påtale efter påbud af justitsministeren. Forelæggelse af tiltalespørgsmålet Tiltalespørgsmålet i alle sager om overtrædelse af lov om erhvervelse af fast ejendom skal forelægges for Justitsministeriet. Det gælder, uanset om det vurderes, at der skal rejses tiltale, eller at påtale skal opgives. Forelæggelse sker gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten. 3.3.11. Sager om børnebortførelse I sager om børnebortførelse (straffelovens 215) kan der i visse tilfælde være grundlag for at meddele et betinget tiltalefrafald til bortføreren, hvis dette vil forøge mulighederne for, at barnet/børnene bliver genforenet med (med-)indehaveren af forældremyndigheden. Politikredsen skal forelægge spørgsmålet om at meddele et betinget tiltalefrafald for statsadvokaten. Statsadvokaten forelægger sagen for Rigsadvokaten. Retningslinjerne om behandlingen af sager om børnebortførelse er nærmere beskrevet i Videnspakke om børnebortførelse (august 2015). 3.3.12. Sager om overtrædelse af særlovgivningen Samarbejdet med og forelæggelse for særmyndigheden Der er på flere områder fastsat særlige retningslinjer for samarbejdet med andre myndigheder i sager, hvor forholdet anmeldes af en særmyndighed, eller hvor 23
særmyndigheden bør inddrages i sagsbehandlingen hos politiet og anklagemyndigheden, herunder i forbindelse med tiltalespørgsmålet mv. Disse retningslinjer er beskrevet i de relevante afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen. Du kan også se en samlet alfabetisk oversigt over de områder, hvor der er fastsat særlige retningslinjer om samarbejdet med særmyndigheder mv. her. Du kan også se i oversigten, hvor retningslinjerne på de enkelte sagsområder mv. er nærmere beskrevet. Forelæggelse af tiltalespørgsmålet for statsadvokaten Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten i sager om overtrædelse af særlovgivningen, hvor en særmyndighed har afgivet en udtalelse til sagen, hvis der er uenighed mellem politikredsen og særmyndigheden om tiltalespørgsmålet, herunder om udformningen af tiltalen. Indberetning af domme/afgørelser til særmyndigheden Når en særmyndighed har anmeldt forholdet eller har afgivet en udtalelse mv. til brug for sagen, skal myndigheden underrettes om afgørelsen i sagen, jf. pkt. 6.1. Retningslinjerne for behandling af sagerne er nærmere beskrevet i afsnittet om samarbejdet med særmyndigheder i særlovssager (RM 6/1994). 3.4. Forelæggelse af visse sanktionsspørgsmål mv. 3.4.1. Påstand om foranstaltning eller forvaring (straffelovens 68-70) Forelæggelse af spørgsmål om påstand om anden foranstaltning end straf Statsadvokaten tager stilling til, om der skal nedlægges påstand om anden foranstaltning end straf i medfør af straffelovens 68-69 eller forvaring efter straffelovens 70. Politikredsen skal derfor forelægge alle sager, hvor kredsen finder, at der bør nedlægges påstand om foranstaltninger eller forvaring efter straffelovens 68-70, for statsadvokaten. Politikredsen skal endvidere forelægge særligt komplicerede sager mv. for statsadvokaten, herunder sager der rejser særlig tvivl om anklagemyndighedens sanktionspåstand, jf. pkt. 3.1.4. ovenfor. Forelæggelse af spørgsmål om dom til anbringelse på Sikringsafdelingen Statsadvokaten skal forelægge spørgsmålet om at nedlægge påstand om dom til anbringelse på Sikringsafdelingen for Rigsadvokaten. Rigsadvokaten forelægger sagen for Justitsministeriet. 24
Retningslinjerne for behandling af sager, hvor der opstår spørgsmål om foranstaltninger eller forvaring, er nærmere beskrevet i afsnittet om behandlingen af straffesager vedrørende psykisk afvigende kriminelle og personer omfattet af straffelovens 70 (RM 5/2007). 3.4.2. Påstand om rettighedsfrakendelse mv. Den myndighed, der tager stilling til tiltalespørgsmålet i sagen, kan som udgangspunkt også beslutte, om der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse efter straffeloven eller bestemmelser i særlovgivningen. Det samme gælder i forhold til forbud efter straffelovens 236. I de sager, hvor politikredsen tager stilling til tiltalespørgsmålet, er det således som udgangspunkt også politikredsen, der tager stilling til, om der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse. I sager, hvor tiltalespørgsmålet skal forelægges for statsadvokaten (og eventuelt tillige Rigsadvokaten), er det også statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten), der tager stilling til, om der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse. Det bemærkes, at politikredsen skal forelægge særligt komplicerede sager mv. for statsadvokaten, herunder sager der rejser særlig tvivl om, hvorvidt der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse, jf. pkt. 3.1.4. Forelæggelse af spørgsmål om rettighedsfrakendelse for visse særmyndigheder Der er på visse særlovsområder fastsat særlige retningslinjer om forelæggelse for andre myndigheder af spørgsmålet om, hvorvidt der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse. Disse forelæggelsesregler er nærmere beskrevet i de relevante rigsadvokatmeddelelser. Du kan se en samlet alfabetisk oversigt over de områder, hvor der er fastsat særlige retningslinjer om samarbejdet med særmyndigheder mv., herunder forelæggelse af spørgsmålet om rettighedsfrakendelse her. Du kan også se i oversigten, hvor de enkelte forelæggelsesordninger er nærmere beskrevet. Generhvervelse Sager om generhvervelse i medfør af straffelovens 79, stk. 3, efter, at der ved dom er sket rettighedsfrakendelse indtil videre, behandles som udgangspunkt i politikredsen. Sager om generhvervelse, hvor den oprindelige sag, hvor der skete rettighedsfrakendelse, har været forelagt for statsadvokaten (eller Rigsadvokaten), skal forelægges for statsadvokaten (eller Rigsadvokaten) med henblik på at tage stilling til anklagemyndighedens påstand under generhvervelsessagen. 25
Politikredsen behandler dog som udgangspunkt også spørgsmål om generhvervelse i sager, hvor spørgsmålet om rettighedsfrakendelse under straffesagen har været forelagt for statsadvokaten eller Rigsadvokaten i medfør af de tidligere forelæggelsesregler, hvor alle sager om mulig rettighedsfrakendelse blev forelagt for henholdsvis statsadvokaten eller Rigsadvokaten. Disse sager skal kun forelægges, hvis der efter de gældende retningslinjer skulle være sket forelæggelse af spørgsmålet om rettighedsfrakendelse, eller hvis sagen om generhvervelse rejser særligt komplicerede problemstillinger, jf. pkt. 3.1.4. 3.5. Særlige forelæggelsesregler i forbindelse med 3.5.1. Europæiske arrestordrer (EAW) En europæisk arrestordre med henblik på eftersøgning og udlevering til Danmark udstedes (underskrives) af Justitsministeriet på begæring af anklagemyndigheden. Inden politikredsen sender arrestordren til Justitsministeriet, skal politikredsen forelægge sagen for statsadvokaten. Retningslinjerne for behandling af en europæisk arrestordre er nærmere beskrevet i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9678 af 14. december 2004. 3.5.2. Isolationsfængsling Rigsadvokatens godkendelse er en betingelse for, at anklagemyndigheden kan anmode om, at fristen for varetægtsfængsling i isolation forlænges ud over fristerne i retsplejelovens 770 c. Det fremgår af retsplejelovens 770 d, stk. 3. Politikredsen skal forelægge spørgsmålet for statsadvokaten, hvis politikredsen vil anmode om forlængelse af en varetægtsfængsling i isolation ud over fristerne i retsplejelovens 770 c. Statsadvokaten forelægger sagen for Rigsadvokaten. Spørgsmålet skal forelægges, inden politikredsen anmoder om forlængelse af varetægtsfængslingen i isolation. Der gælder også retningslinjer om indberetning til statsadvokaten af afsluttede isolationsfængslinger, jf. pkt. 6.1. Retningslinjerne for sagernes behandling er nærmere beskrevet i afsnittet om varetægtsfængsling i isolation (RM 4/2008). 26