Sikkerhed ved arbejde med kold asfalt og bitumen Kursus nr. 45651 1dag Uddannelsens mål Deltagerne kan træffe de nødvendige sikkerheds- og sundhedsforanstaltninger, herunder ventilation, ved forskellige typer arbejde med kold asfalt og bitumen, herunder vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler inkl. åndedrætsværn ved hjælp af brugsanvisninger og evt. kodenummer ud fra viden om forskellige sundhedsrisici ved kontakt med asfaltmaterialer, bitumenholdige materialer og asfaltrøg/dampe. Deltagerne kan anvende brugsanvisninger, og kender substitutionspligten og eventuelle forbud for anvendelse. Deltagerne kan varetage hygiejniske forholdsregler og velfærdsforanstaltninger. Deltagerne kan instruere andre om sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold ved asfaltarbejde med kold asfalt og bitumen. Uddannelsen opfylder kravet til særlig uddannelse i forbindelse med arbejde med stoffer og materialer jf. Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer nr. 292 af 26. april 2001 bilag IV.
Vigtig information inden du starter på uddannelsen. Du er nu startet på AMU-uddannelsen Sikkerhed ved arbejde med kold asfalt og bitumen, og undervisningen foregår hovedsagelig ved hjælp at dette dokument. Den første betingelse er, at du har adgang til en PCer og dermed også til internettet, hvor du i løbet af uddannelsen skal søge og hente mange oplysninger. Den underviser der har budt dig velkommen og sat dig i gang, kan du altid henvende dig til i løbet at den dag uddannelsen varer. Du skal følge de anvisninger du finder i dokumentet og ind i mellem nedskrive resultater og nødvendige notater. Det er du meget velkommen til at gøre i et andet Word-dokument sideløbende med at du arbejder i dette dokument. Uddannelsen kan også gennemføres af to personer på samme PCer. Det vil give mulighed for gode drøftelser ift. de mange facts, man undervejs skal tage stilling til. I det tilfælde at to deltagere gennemgår uddannelsen sammen, anbefales det, at begge fører individuelle resultater og notater. Når du når til ende af dokumentet skal du gennemføre en test, som er afgørende for, om du har bestået og kan modtage et bevis for uddannelsen. I testen skal du svare rigtig på 8 ud af 10 spørgsmål. Hermed god fornøjelse.
Hvad er bitumen? Bitumen er et sort-brunt termoplastisk stof, som fremkommer som et restprodukt ved raffinering af råolie (jordolie). Bitumen er en naturlig del af de fleste råolier, hvor den findes opløst i de lettere olier. Som det ses på figuren produceres bitumen ved destillering af råolie. Benzin og gas (butan) er de første stoffer, der koger og dermed destilleres fra og restproduktet er bla. a. bitumen. Bitumen er således en af de bestanddele i råolie, som er vanskeligst at opløse, og det giver stoffet gode egenskaber, når vi skal fugtisolere i byggeriet. Bitumen er farligt. Men ligesom alle de andre stoffer, der udvindes af råolie, er bitumen et organisk opløsningsmiddel og dermed farlig for vores organisme. Bitumen er selvfølgelig farligt at spise, men det kan også optages gennem huden ved berøring og ved indånding. Derfor skal man undgå, at få bitumen på huden og undgå at indånde dampe fra materialer med bitumen. Kræftfremkaldende Hertil kommer at bitumen også er på listen over stoffer, som kan være kræftfremkaldende, og det opfordrer vel endnu mere til at være forsigtig.
Arbejdsmiljøloven er den overordnede lov, der har til formål at beskytte dig mod dårligt arbejdsmiljø. Denne lov forvaltes af Arbejdstilsynet. (AT) Læs generelt om arbejdsmiljøloven på Beskæftigelsesministeriets hjemme side. http://bm.dk/da/beskaeftigelsesomraadet/et%20godt%20arbejdsliv/arbejdsmiljoe/arbejdsmiljolove n.aspx Tjek også lige dette link: Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med farlige stoffer. http://www.arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/a/sam-arbejde-med-stoffer-og-materialer- 29.aspx Opgave 1 Læs og drøft/overvej: *Kapitel 2 *Kapitel 6 *Bilag IV Blev disse ting overholdt af dig og virksomheden sidste gang du arbejdede med f. eks. koldtflydende asfalt? Denne mærkat advarer dig, når et materiale er farligt. Nye faresymboler (CLP) Mærkningen af kemiske stoffer og materialer i EU går i de kommende år fra systemet med orange faresymboler og risiko- og sikkerhedssætninger til at være globalt harmoniserede efter GHS (Globalised Harmonised System). Juni 2015 får vi Danmark nye faresymboler på farlige stoffer og materialer. Det sker på grund af harmonisering Det sker i perioden fra 20. januar 2009 til 1. juni 2015. Faresymbolerne bliver ændret - nogle af dem ligner de gamle symboler, mens andre er helt anderledes. Mækningssystemet er indeholdt i EU s CLP forordning (Classifiction, Labelling and Packing) Overgangsperiode Rene stoffer skal mærkes med nye symboler inden december 2012 og produkter(blandinger) skal mærkes med nye symboler inden juni 2017. I overgangsperioden kan leverandøren vælge mellem at mærke efter de nye regler eller efter de gamle. Det betyder, at du frem til 2017 kan støde på både de nye og de gamle symboler De gamle mærkater ser sådan f. eks. sådan ud.
Opgave 2 Se flere faresymboler på styrpåstofferne.dk http://www.styrpaastofferne.dk/maerkning/nye_faresymboler_clp#.vl_auhnwviu Hvad er en MAL kode? (Måleteknisk Arbejdshygiejnisk Luftbehov) Tjek fakta om MAL-Koder på Dansk Byggeris hjemmeside. http://www.danskbyggeri.dk/for+medlemmer/arbejdsmilj%c3%b8/teknik+og+produkter/ke mi+og+farlige+stoffer/m%c3%a6rkning+(clp)/mal-kode Nu ved du, at MAL-koden fortæller hvor farligt et produkt er og at man skal beskytte sig i et eller andet omfang. Men hvordan skal man beskytte sig mht. handsker, maske m.m. Følg dette link og find dokumentet kodenumre og værnemidler. www.styrpaastofferne.dk/media/2711941/kodebrochure_samlet.pdf Opgave 3 Læs dokumentet igennem og få styr på hvordan du skal beskytte dig, når du arbejder koldtflydende asfalt som fugtisolering. Både hvis du arbejder udendørs eller indendørs.
Sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrugsanvisninger. Sikkerhedsdatabladet beskriver mere præcist, hvilken risiko der kan være ved at arbejde med produktet. Det er også beskrevet, hvilke forholdsregler I skal tage, og hvilke værnemidler I skal bruge. Faremærkede produkter Leverandøren har pligt til at levere et sikkerhedsdatablad sammen med alle faremærkede produkter. Det kaldes også en leverandør-brugsanvisning. Den skal normalt leveres på papir, men kan også sendes som en fil direkte til modtageren. Det er ikke tilstrækkeligt, at leverandøren blot henviser til, at I kan hente brugsanvisningen på en hjemmeside. Hvis I køber kemiske stoffer og materialer i tømmerhandlen, er det tømmerhandelens ansvar at levere et sikkerhedsdatablad sammen med produktet. Mange leverandører har efterhånden påført en QR-kode på produktets emballage, som henter det aktuelle sikkerhedsblad. Hvis du har installeret en QR-kode scanner på din smartphone kan prøve evt. prøve. Her et eksempel fra ALFIX, og hvis du har en QR-kodelæser på din smartphone kan du afprøve på dette billede Opgave 4 Besøg www.icopal.dk og forsøg at danne dig et overblik over, hvad de 16 punkter i sikkerhedsdatabladet for MURASFALT indeholder.
Arbejdspladsbrugsanvisningen skal udarbejdes i forbindelse med alle virksomheders APV (ArbejdsPladsVurdering), og er egentlig en forenkling af sikkerhedsdatabladet. Dette dokument skal findes til alle mærkningspligtige produkter, alle der abejder med produktet skal have adgang til det. Opgave 5 Nu skal du bruge den viden du har fået indtil videre i kurset sammen emd de oplysninger du finder i sikkerhedsdatabladet for Icopals MURASFALT til at udfylde skema arbejdspladsbrugsanvisning til en APV. Find et skema på dette link. http://www.bar-ba.dk/kemi-ogstoev/brugsanvisninger/arbejdspladsbrugsanvisningskema#.vl_dyxnwviu
Handsker som personlig værnemiddel ved arbejde med bitumenholdige materialer. Som du sikkert allerede ved, findes der rigtig mange typer arbejdshandsker. Opgave 6 På www.icopal.dk skal du i sikkerhedsdatabladene finde, hvilke typer handsker der skal anvendes ved arbejde med følgende produkter: Murasfalt Tagklæber 2000 murasfalt Tagpapklæber
Substitutionspligt betyder, at virksomhedenaltid har pligt til at undersøge, om der findes et produkt til samme formål, der er mindre miljøfarligt, og derefter anvende dette. Uddrag fra AT-bekendtgørelse 292 Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) Erstatningsstoffer og -materialer (substitutionsprincippet) 11. Arbejdsgiveren skal sørge for, at farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum. 12. Foranstaltninger efter 11 skal navnlig foretages ved at erstatte et farligt stof eller materiale med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale eller arbejdsproces. Stk. 2. Det skal herunder sikres, at stofferne og materialerne anvendes i den form, der medfører mindst risiko for påvirkning ved arbejdet. Stk. 3. Hvis erstatning ikke kan foretages, skal dette på forlangende dokumenteres over for Arbejdstilsynet. 13. Erstatning skal foretages, uanset at påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige. Stk. 2. Såfremt brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn. Stk. 3. Hvis erstatning ikke kan foretages efter stk.1 eller undlades, fordi en samlet afvejning efter stk. 2 viser, at brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre urimelige merudgifter for arbejdsgiveren, skal dette på forlangende dokumenteres overfor Arbejdstilsynet. 14. Virksomhedens sikkerhedsorganisation skal inddrages i vurderingen efter 7, stk. 2, og i vurderingen af om erstatning kan foretages efter 12 og 13. Opgave 7 Undersøg på internettet om der findes et produkt, som kan erstatte en murasfalt eller tagpapklæber så man undgår bitumen. Det kan evt. være et vandbaseret produkt. www.icopal eller www.google kan måske hjælpe dig.
Opgave 8 Du og din makker skal udføre et arbejde, hvor et stort fundament skal fugtsikres udvendigt. Der er nogenlunde fri adgang hele vejen rundt om bygningen, men det skal fore gå i en udgravning i 2 meters dybde. Dog skal arbejdet foregå under et systemstillads. Til projektet er foreskrevet produktet Isola Murasfalt, som kan påføres med kost eller rulle. Beskriv hvordan I vil sikre det bedste arbejdsmiljø ifm. opgaven. Overvej følgende: Skal der bruges handsker og i givet fald hvilken type? Skal der tages hensyn til friskluftbehov på arbejdsstedet? Hvilken påføringsmetode mener du vil være den sikreste mht. sikkerhed? Hvordan skal tom embalage og evt. rester og spild bortskaffes korrekt? Findes der andre produkter til samme formål, som er mindre farlige? Opgave 9 Skriv ned hvilke ændringer du vil lave vedr. anvendelse af personlige værnemidler, nå du arbejder med materialer, der indeholder bitumen. Hvordan gjorde jeg før? Hvordan vil jeg gøre i fremtiden? Sluttest. Så er det vist tid til en lille test. Testen fremkommer ved at klikke på nednestående link. Du kan kun gennemføre testen en gang Du får resultatet med det samme. For at bestå skal du svare rigtig på 8 ud af 10 spørgsmål. Liink: http://my.questbase.com/take.aspx?pin=7378-0382-3573 Kurset er nu slut og det anbefales, at du drøfter forløbet med den underviser, der satte dig i gang med opgaverne.