Holmsland Klit ved Nørre Lyngvig

Holmsland Klit ved Nørre Lyngvig Klitlandskabet er storslået. De er stejle og man oplever overgangen mellem klit og Vesterhavet som dramatisk. Her kan man opleve det oprindelige klitlandskab og se, hvordan havklitterne i århundredernes løb har flyttet sig tværs over tangen næsten til fjorden. Det var tyske opkøb af sommerhusgrunde i 1950 erne, der førte til fredningen ved Nørre Lyngvig Fyr. Et par tyske købmænd købte et stort område omkring Lyngvig Fyr for at bygge en sommerhusby til deres landsmænd. Da deres planer blev kendt, rejste der sig et ramaskrig i Danmark: hvis de danske kyster blev solgt til udlændinge, ville danskerne selv blive lukket ude. Herefter fik vi en lov, der begrænsede udlændiges ret til køb af sommerhuse. Holmsland Klit ved Nr. Lyngvig Areal: ca. 292 ha Fredet i 1964 Fotograf: Egon Hye

Fotograf: Jesper Tønning Bulbjerg-knuden Det storslåede klitlandskab ved Bulbjerg er fredet. Mod vest de endeløse klitter ved Lild Klit og mod syd Harkens Bakke og Troldsting. Det er først og fremmest selve Bulbjerg, der drager. Fra det 47 meter høje Bulbjerg, kan man på klos hold ved stranden følge med i ridernes privatliv oppe på kalkknudens stejle sider. Men oplevelsen på toppen af Bulbjerg med den underskønne udsigt er formidabel. Det afvekslende landskab med klitter og klitplantager en tidlig morgen med tågen liggende over de fredede områder giver glæde over, at disse fredede arealer af staten er friholdt for sommerhusbyggeri. Lild Klit Areal: ca. 527 ha Fredet i 1955 Harkens Bakke og Troldsting Areal: ca. 132 ha Fredet i 1955

Fotograf: Ib Meinhardt Grejs Ådal Det smukke landskab ved Vejle er skabt af de voldsomme kræfter istidens smeltevand påvirkede landskabet med. Ved Grejs løber Grejs Å igennem et skovklædt tunneldalslandskab (Grejs Ådal) fra Fårup Sø og slår et skarpt knæk mod syd og løber i en af Danmarks dybeste smeltevandsdale (Grejsdalen) mod Vejle. Den vandrige å med stabil vandføring har tidligere leveret kraft til driften af ikke færre end 14 vandmøller med dertil knyttet klæde-, papir- og metalfabrikation og har dermed haft en væsentlig indflydelse på Vejles udvikling som industriby. Grejs Ådal Lerbæk Skov Areal: ca. 220 ha Fredet i 1929 Grejsdal Areal: 35 ha Fredet i 2007

Høje Møn Måske det største naturklenodie i Danmark, er der nogen, der siger om Høje Møn og ikke mindst Møns Klint, som danner Høje Møns afslutning mod havet. Noget må der være om snakken, for mindst 200.000 mennesker besøger årligt området og dets hovedattraktion Møns Klint. Men det er langtfra alle, som når at opleve landskaberne, der ligger bag ved klinten. De hører til nogle af de mest særprægede i landet og byder på masser af gode og usædvanlige naturoplevelser og ikke mindst nogle af de bedste udsigter, man kan få i Danmark. Dette foto viser et andet landskab en tåget morgen ved klinten, et sted hvor skoven står tæt til kanten. Høje Møn Areal: ca. 2100 ha Fredet i 1983 Fotograf: Tage Klee

Fotograf: Michael Hansen Mossø Det midtjyske søhøjland er et af de mest imponerende landskaber i landet. Og Mossø er med sine 1655 ha den største sø. Der er et intimt samspil mellem landskab og sø i området, ligesom de ubeplantede skrænter der er karakteristisk for Mossø betyder, at man har en særlig mulighed for at følge landskabet. Området ved Mossø har været beboet siden stenalderen. I middelalderen lå klostrene tæt i området. Ikke mindst tre klostre har sat deres præg på egnen indtil reformationen. Øm Kloster lå på en halvø ved Mossø, Voer Kloster ved Klostermølle var bolig for benediktinermunke og to kilometer stik vest lå Vissingkloster, hvor nonner af samme orden boede. Mossø Areal: ca. 1460 ha Fredet i 1973

Nørholm Hede Nørholm Hede er unik, fordi den blev fredet allerede i 1913 og at dele af den tilgrænsende naturskov siden hen også er blevet fredet og står urørt. Her er en mosaik af mange naturtyper, hvor man oplever både tørre og våde hedeområder, indlandsklitter samt skov. Helt specielt for Nørholm Hede har man videnskabeligt fulgt udviklingen af en urørt hede i 100 år for at se, hvordan plantesamfundet ændrer sig fra lynghede mod revlinghede, græshede og til sidst springer i skov. Nørholm Hede Areal: ca. 350 ha Fredet i 1913 Fotograf: Wedigo Ferchland

Fotograf: John G. Dinesen Idom Hede Vest for den midterste del af Idom Å ligger den store Idom Hede hvis høje bakker krones af flere grupper af oldtidshøje. Fra højene er der vide udsigter over bakkeøens heder, plantager og marker. De mange oldtidshøje på Idom Hede viser, at der har levet mennesker på egnen gennem mange årtusinder fra den oprindelige skov blev fældet til misvækst og sygdom fordrev bønderne og heden erobrede de magre jorder. Indtil sidst i 1800-tallet bredte hederne sig fra Idom milevidt mod syd indtil opdyrkningen og tilplantningen ændrede landskabet igen. Idom Hede Areal: ca. 290 ha (423 ha med å) Fredet i 1986

Fotograf: Nils Kristensen Romsø Et besøg på Romsø er en naturoplevelse ud over det sædvanlige. Overalt præges træer og buske af dådyrbestanden, som formentlig har været på Romsø siden middelalderen. Flere steder langs kysten bl.a. ved den gamle jagthytte i nord er tjørnene tætbidte og fremstår malerisk med fodposer. Allerede i Kong Valdemars Jordebog fra 1200-tallet kan man læse om hjortevildt, og i Erik Pontoppidans Atlas fra 1700-tallet angives, at øen har en dyrehave. Du kommer til Romsø via Kerteminde. Romsø Areal: ca. 40 ha Fredet i 1955

Fotograf: Jesper Tønning Mols Bjerge På sydkanten af Jyllands næse findes Mols Bjerge - et af de smukkeste naturområder i Danmark. Det kuperede landskab er formet af gletsjertunger under istiden. Dengang skød en gletsjertunge sig op gennem Store Bælt. Syd for Samsø delte gletsjeren sig i to. Den vestlige tunge dannede Kalø Vig, mens den østlige tunge formede Ebeltoft Vig. Mellem tungerne blev Mols Bjerge skubbet op. Trehøje og Agri Bavnehøj byder på betagende udsigter ud over de omgivende bakker og kyster. Mols Bjerge er i dag en del af Nationalpark Mols Bjerge, der dækker store dele af Syddjurs kommune. Mols Bjerge Areal: 2.500 ha Fredet i 1984 og 1994

Fotograf: Niels H. C. Martner Langesø Ved den idylliske Langesø på Nordfyn er skovkapellet fredet. Her kommer brudepar langvejs fra for at blive viet i skoven og det dejlige landskab. Langesø Skovkapel blev bygget i 1870 i røde mursten med granitsokkel, skifertag og kobberspir. Kapellet blev oprindeligt opført af Langesø Gods for at lette kirkegangen for beboere i Tågerod, Himmelstrup og Elverod. Dette foto viser den eksplosion af farver efteråret ved søen møder én, hvor spejling af træerne i vandet næsten udvisker søbredden. Langesø Skovkapel Areal: ca. 3 ha Fredet i 1956

Fotograf: Hans Jørgen Fruensgaard Rubjerg Knude Stort, øde og barskt er de tre ord, der først melder sig, når man ser det spektakulære landskab ved Rubjerg Knude syd for Lønstrup. Knuden hæver sin sanddækkede top 90 meter over havet og kan ses langvejs fra. Den udgør det mest markante afsnit af den 13 km lange Lønstrup Klint, som er en unik geologisk seværdighed, bl.a. fordi der ofte sker dramatiske skred. I dag er sandflugten ind i landet ubetydelig, men til gengæld vokser klitterne oven på klintens top. Sandet på Rubjerg Knude har forhøjet klinten med op til 40 m. På toppen står Rubjerg Knude Fyr statelig og kan vente sin på bekomst om nogle årtier opslugt af havet. Rubjerg Knude Areal: ca. 280 ha Fredet i 1948 En del af knuden ejes af Danmarks Naturfond

Fotograf: Ib Meinhardt Tamdrup Kirke Tamdrup Kirke hører til landets ældste, fra ca. 1125, og er måske den allermest hemmelighedsfulde. Den er udsædvanlig stor, en treskibet basilika med et rigt udstyr fra sin ældste tid. Men ejendommeligt nok kan ingen skriftlig oplysning fortælle, hvorfor man i Tamdrup nær Horsens har bygget sådan en lille domkirke. De danske kirker ligger ofte placeret meget markant i landskabet eller som samlingspunkt i en landsby. For at sikre et flot ind- og udsyn til kirken, er kirkernes omgivelser fredet. Kirkerne er beskyttet gennem de såkaldte provst Exner-fredninger og naturbeskyttelseslovens kirkebyggelinje. Provst Exner rejste i 1950 erne land og rige rundt for at sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede tæt op til kirken. Det lykkedes i overvældende grad. Tamdrup Kirke Fredet i 1948

Fotograf: Ole Skipper Nielsen Ekkodalen Den mest markante sprækkedal på Bornholm er Ekkodalen, der med sine 12 km er den længste sprækkedal. Den kan følges mod nordøst til Saltune ved kysten. Her kaldes sprækken Kløvedal. På lange strækninger i Almindingen er dalsiderne lodrette klippevægge på 20-30 meter, der danner en flot kontrast til de frodige enge i den 60 meter brede dalbund. I bunden af Ekkodalen løber Læså, der udspringer i Bastemosen. Ekkodalen Areal: 159 ha Fredet i 1907 og igen i 1973

Fotograf: Keld Skytte Petersen Møns Klint Møns Klint står som en bar væg ud mod havet, og her kan man se skrivekridtet og se, hvordan isen har presset og formet kridtet. Lag af flint i kridtet tydeliggør lagdelingen. Skrivekridtet i klinten er rester af små coccolit-alger, der levede i kridttidens have for omkring 75 millioner år siden. De højeste dele af Møns Klint når op i 128 meters højde. På toppen dækker Kinteskoven jordbunden, hvor mange sjældne kalkelskende blomster finder vej op i lyset, bl.a. mange af vores orkideer. Høje Møn Areal: ca. 2100 ha Fredet i 1983

Fotograf: Klavs Hilden Vestamager Udlændinge, der besøger København, bliver overrasket over, at der så tæt på en hovedstads centrum, kan findes så store naturarealer som Vestamager og Kalvebod Fælled. Og det er også en speciel oplevelse, at se byens skyline i horisonten, mens man går eller cykler i det store naturområde, der tidligere var militært øvelsesområde. I dag er det fuglene i den store Klydesø, de mange viber på engene og de græssende kreaturer, der har indtaget området foruden de tusinder besøgende, der kommer ud og nyder naturen. Vestamager Areal: 2.430 ha Fredet i 1990

Fotograf: Jes Dietrich Vadehavet Så stort! Så fantastisk! Superlativerne står i kø, når man skal beskrive oplevelsen af Vadehavet. Og alligevel kan man have svært ved at beskrive, hvilken følelse man har, når man står som en uendelig lille plet i de uendelige vidder. Vadehavet regnes som et af verdens 10 vigtigste vådområder og er spisekammer for 10 12 millioner trækfugle hvert år. På slikvaderne, hvor tidevandet hver dag skiftevis dækker dem med vand og derefter trækker sig tilbage, lever der op til 100.000 snegle, orme, rejer og muslinger på hver eneste kvadratmeter. Vadehavet Areal: 125.000 ha Fredet og vildtreservat: seneste bekendtgørelse fra 2007

Fotograf: Egon Østergaard Nørresø ved Brahetrolleborg Sydfyn er begunstiget med et bakkelandskab, hvor der i lavninger bliver plads til store søer som Arreskov Sø, Brændegårds Sø og Nørresø, der alle er fredede. Nørresø ligger sydøst for Brahetrolleborg og giver gode muligheder for rekreative ture rundt om søen, mens vandkvaliteten endnu ikke er i top. Derfor yngler der heller ikke så mange fugle ved søen. Men man kan være heldig at se havørnen svæve forbi fra sin redeplads ved Arreskov Sø til Brændegårds Sø, hvor den snupper en skarv fra den store skarvkoloni midt i søen. Nørresø og Brændegårds Sø Areal: ca. 532 ha Fredet i 1986

Skagen Sønderstrand Fyrbakken ved Skagen Sønderstrand blev fredet allerede i 1931, mens Sønderstrand blev det i 1996. Det er en rund høj, som hæver sig ca. 9 m over havet. Fra bakkens top er der vid udsigt over Skagen og det omliggende kystlandskab. På Fyrbakken tændtes i 1561 et af Danmarks tre første fyr. I ca. 200 år lyste vippefyret fra bakkens top ud over havet, indtil et fast fyrtårn Det hvide Fyr blev rejst i 1745 ca. 300 m nord for Fyrbakken. Det nuværende vippefyr er en kopi af det gamle fyr. Det giver de mange tusinde besøgende på stedet hvert år et levende indtryk af, hvordan fortidens fyrvæsen fungerede. En jernkurv monteret på en vippearm med brænde, tran eller kul kunne sænkes ved fyring og derefter vippes op igen. Skagen Sønderstrand Areal: ca. 9,3 ha Fredet i 1996 Fotograf: Birgit Klee

Fotograf: Wedigo Ferchland Skjern Enge Først blev Skjern Å rettet ud, så landbruget kunne få bedre afvanding og nye landbrugsområder. Det skete i 1960 erne. Så blev åen genslynget i perioden 1999-2003. Det er et af Danmarks største naturgenopretningsprojekter til hundredvis millioner af kroner. Nu bliver naturområdet en vigtig brik i en kommende nationalpark Skjern Å. Skjern Enge er sammen med Ringkøbing Fjord Natura 2000-område og levested for beskyttede arter som Skjern Å-laksen, hav- og flodlampret, odder, grøn kølleguldsmed og vandranke. Skjern Enge Langs Skjern Å ligger en lang række små, frivillige fredninger, som lodsejere har tinglyst på deres ejendomme.

Fotograf: Peter Dam Regnemark Mose Regnemark Mose er ikke én mose, men en større mosaik af tørvegrave, moser, enge, sumpskove, vandløb og løvskov, spredt langs en strækning af Køge Ås, som er fyldt med spændende gravesår som søer, tørre og grusede overdrev samt stejle skrænter. Igennem 150 år er der blevet indvundet råstoffer i Regnemark Mose og Banke. Grus er blevet brugt til anlæggelse af Roskilde-Korsørbanen i 1850 erne og tørv under både 1. og 2. verdenskrig. Men selv et kulturlandskab som Regnemark Mose byder på gode naturoplevelser. Regnemark Mose Areal: ca. 152 ha Fredet i 1987

Fotograf: Jytte Petersen Staunings Ø Staunings Ø er den ene af to store, langstrakte halvøer med lave klitter, der ligger spændt ud under en stor lys himmel, som forvoksede revler i Køge Bugt. De skaber en rolig lagune ind mod land. Med et myldrende fugleliv, som nyder godt af bugtens lavvandede sandflader og den brakke lagunesø. Her raster andefugle, svaner og vadefugle som vibe, hjejle, strandskade, storspove, sneppe og klirer som hvidklire. Ølsemagle Revle og Staunings Ø indgår i et vildtreservat. Staunings Ø Areal: ca. 60 ha Fredet i flere omgange. Først i 1954 og senest som del af vildtreservatet i 1999.

Fotograf: Jens Bækkelund Æbelø Æbelø er for mange den smukkeste, danske ø. Skove står helt ud til kysten, et langt sand- og stenrev forbinder næsten øen med Fyn og de flade, fuglerige holme. Æbelø, der i sin helhed er fredet, vil blive mere og mere spændende at besøge, som tiden går, for øen ejes af Aage V. Jensens Fonde, der ønsker at fremme naturværdierne. Æbelø har i 1950 erne huset eghjorten, Danmarks største bille, som det sidste sted i landet. Æbelø Areal: i alt 3247 ha, heraf 251 ha land Fredet i 2002

Stengærde ved Holstenshuus Gods Fra hovedgården udgår et imponerende system af stengærder, der forgrener sig ud i det omgivne kuperede skov- og landbrugsland. De mange stengærder vidner om, hvor stenet jorden var, da jorden omkring Holstenshuus blev taget i anvendelse tidligt i middelalderen. Skovene er i mindre grad omgivet af stengærder. Et stengærde danner skel mellem sogne, ejerlav, marker og ejendomme eller for at holde kreaturer ude fra skov eller dyrkede marker. Gærderne giver det fynske landskab karakter og kan fortælle om gamle besiddelser, landsbystrukturer foruden mark- og skovinddelinger. De ældste gærder er ofte bugtede og opført i middelalderen, mens de snorlige gærder stammer fra udskiftningen omkring år 1800. På hele Fyn findes ca. 7000 km gærder både sten- og jordgærder, som er beskyttet imod ødelæggelse. Holstenshuus stengærde Fredet i 1957 I dag er alle sten- og markdiger fredet gennem Museumsloven Fotograf: Egon Østergaard

Fotograf: Lene Petersen Hammershus og Slotslyngen Historien om fredning af Hammershus omgivelser er også historien om en af de første fredningsforeninger herhjemme, nemlig Foreningen Bornholm, der så dagens lys i 1906. Foreningen ville hindre tyskeres opkøb af jord ved Hammershus, hvor deres planer var at skabe en hel by af villaer for tyskere et Neu Berlin. Planerne blev forpurret. Herefter fik foreningen mange lodsejere til at indgå frivillige fredningsaftaler om, at deres grunde aldrig måtte udstykkes, ske stenbrydning eller sælges til udlændige. Staten købte i 1909 Slotslyngen og i dag kan vi glæde os over, at dette enestående naturområde på Bornholm stadig er frit for bebyggelse. Hammershus, Hammersholm og Blanchs Hotel Fredet i 1907, 1909, 1918

Fotograf: René Roalf Hald Sø og Dollerup Bakker Et geologisk naturmindesmærke i stor stil, kaldte en geolog for 90 år siden det enestående, storbakkede landskab sydvest for Viborg. Her danner heder, egekrat, kildevæld, småsøer og Danmarks næstdybeste sø et smukt landskab. Området omkring Hald Sø og ikke mindst Skelhøje hører til blandt de vigtigste landskabsgrænser i Danmark. Under den sidste istid for 18.000 år siden - var kun dele af Danmark dækket af is. Iskanten - den såkaldte hovedopholdslinje - gik fra Vesterhavet stik øst til Skelhøje fire km sydøst for Hald og derfra mod syd til Tyskland. Landskabet ligger altså lige dér, hvor smeltevandet sendte store vandmasser ud over Vestjylland under afsmeltningen. Hald Sø og Dollerup Bakker Areal: ca. 1.700 ha Fredet i 1942 og igen i 2002

Fotograf: Lars Vangsted Klostermarken Klostermarken eller Byparken ligger midt i Roskilde by. Det er vigtigt også at frede by-parker, for de bliver udsat for et stigende pres fra byens udvikling og hurtigt kan der ryge et hjørne hist og pist til nye bygninger. Byparker giver mange byboere naturoplevelser, der kan være lige så store som i den mere vilde natur. Prøv at følge parken på forskellige tider af døgnet og årstider, og se parkens dyr og planter udfolde sig på nye måder. Klostermarken Byparken Areal: 12 ha Fredet i 1972

Fotograf: Anni Sloth Livø På denne lille, fredede Limfjordsø i Livø Bredning er naturseværdighederne mange, og der er fri adgang til stort set dem alle. Resterne af en middelalderlig ege- og hasselskov udgør sammen med vestsidens høje kystklinter og udstrakte enebærbevoksninger øens mest særprægede natur. Indtil 1600-tallet var halvdelen af Livø dækket af åben egeskov med en tæt underskov af hassel. Mange af skovens omkring 300 år gamle ege står med krogede stammer og brede kroner, mens andre blot er en hul skal med et par grene. Kaprifolier slynger sig op ad træernes stammer og grene, og ørnebregner danner visse steder et tæt vildnis. Urskovsfornemmelsen forstærkes af de mange udgåede træer, der er overgroet med svampe, laver og mosser. Livø Areal: 320 ha Fredet i 1977

Fotograf: Ib Meinhardt Holtser Hage På sydsiden af den prægtige Vejle Fjord skyder Holtser Hage frem som et spyd. Holtser Hage er et langt rev, der går et stykke ud i fjorden og består af grus- og muslingebanker, hvor man med forsigtighed kan vade langt ud. Holtser Hage ligger ved Vejlefjordens Schweiz. Store terrænforskelle præger kystlinjen og skovene bag fredningen. Her ligger nogle af Danmarks smukkeste bøgebevoksninger, hvor Munkebjergskoven nok er den mest kendte, ikke mindst fordi landets første bøgetræ gennem årtier sprang ud på dette sted. Holtser Hage Areal: 2,5 ha Fredet i 1979

Fotograf: René Roalf Ulbjerg Klint Ulbjerg Klint er et af de bedste udflugtsmål i Sydvesthimmerland. Fra toppen af den markante 30 meter høje klint har man en fremragende udsigt over Lovns Bredning. Udsigten byder på typisk Limfjordslandskab - lerede kystskrænter, strandenge og lyngbakker, kronet af gravhøje. Ulbjerg Klint består af aflejringer af sand, ler og sten fra istiden. I dag gnaver Limfjordens bølger i bakken, så den fremstår som en stejl klint ned mod fjorden. På stranden ligger mange store nedstyrtede sten. Det er såkaldte ledeblokke som fortæller, at istidens gletsjere i dette område især kom fra Norge. Her kan også findes forstenede søpindsvin. Man har tidligere hentet store mængder tang ved Ulbjerg Klint. Tang, som blev tørret og anvendt som stoppemateriale i madrasser. Ulbjerg Klint Areal: 210 ha Fredet i 1969

Fotograf: Kent Christiansen Åtte Bjerge Det kuperede Åtte Bjerge med et højeste punkt på 59 m har en fortræffelig udsigt ud over dalstrøget med Kongeåens løb i bunden. Åtte Bjerge ligger på Holsted Bakkeø, der blev dannet i næstsidste istid. Kongeådalen nedenfor Åtte Bjerge er dannet ved at smeltevandet fra sidste istid har eroderet sig ned i de tidligere aflejringer og har flere steder skabt nogle stejle skrænter f.eks. ved Jelshøj Huse og Åtte Bjerge. Den dansk-tyske grænse i 1864-1920 løb langs Kongeåen og fra Flaghøjen i Åtte Bjerge kunne danskerne ved at flage med det danske flag vise deres sindelag vidt omkring og især syd for grænsen! Åtte Bjerge Areal: 3 ha Fredet i 1934

Fotograf: Nils Kristensen Tranum Strand Tranum Strand ligger i en af Danmarks største fredninger: Lien, Fosdalen og Sandmosen som er fredet igen i 2009. Første fredning skete allerede i 1902. Her er et mageløst eksempel, hvor man kan se den gamle kystskrænt, Lien, fra stenalderen. Den op til 66 meter høje skrænt dannede kystlinjen i stenalderen, og det flade land mellem skrænten og stranden var dengang dækket af havet. En tur langs stranden med kig op imod skrænten skal kombineres med en tur i Fosdalen eller Langdalen, hvor man får et flot udsyn over Underlien og Jammerbugten. Lien, Fosdalen og Sandmosen Areal: 3000 ha Fredet i 2009

Fotograf: Jesper Tønning Lild Klit Fra Bulbjerg er der udsyn over de fredede klitheder ved Lild Klit. De vidtstrakte og øde kystområder omkring det lille, idylliske fiskerleje Lild Strand, hvor der stadig fiskes direkte fra kysten, er beskyttet mod anmassende sommerhusbebyggelser. Hele området er tidligere havbund, der er tørlagt ved landhævning siden stenalderen, men som siden har været plaget af sandflugt. Den har dog ikke været så voldsom som længere sydpå, hvilket kan ses af de forholdsvis lave og tilgroede klitter. Lild Klit Areal: ca. 340 ha Fredet i 1955 og 1963

Fotograf: Wedigo Ferchland Grene Sande Nogle af de smukkeste indlandsklitter findes ved Billund. Her kan man i landskabet se højdeforskellen mellem de store hedesletter og bakkeøer, for istidsrandlinjen har gået lige vest for Grene Sande og afsmeltningen har sammen med senere tids sandflugt dannet disse storslåede klitter. I slutningen af istiden, i det der kaldes Dryas-tiden, var klimaet koldt og vegetationen var ikke i stand til at beskytte jorden mod erosion. I denne periode fygede sandet sammen og dannede indlandsklitterne. Klitterne er siden blevet beriget med endnu mere flyvesand i 1700-tallet, da sandflugten hærgede det meste af Danmark. Grene Sande Areal: 160 ha Fredet i 1969

Fotograf: Anne Thomsen Lille Vildmose Lille Vildmose er den største højmose i det nordvesteuropæiske lavland. Da den i 1700- tallet var på sit højeste, strakte mosens svamp sig knap 15 kilometer fra nord til syd og 5 kilometer fra øst til vest. Nogle af Danmarks mest dyrerige græsningsskove, der huser landets største bestande af vildsvin og krondyr, der hører til den oprindelige jyske stamme, ligger i Lille Vildmose. I 1752 begyndte afvandingsprojekter i mosen for at gøre den til landbrugsland og brugbar til tørvegravning. Disse afskrællede lag af tørv ligger tilbage som dybe ar i landskabet. Heldigvis er Aage V. Jensens Fonde, der ejer mosen i dag, ved et stort naturgenopretningsprojekt i gang med at lade naturen få førertrøjen på igen. Lille Vildmose Areal: ca. 7.700 ha Fredet i 2007

Råbjerg Mile Råbjerg Mile er enestående i sin art og kan ikke sammenlignes med nogen anden naturseværdighed i dette land. Det er Nordeuropas største aktive vandreklit, og hvert år betages en kvart million mennesker af det imponerende skue her, hvor naturen har fået lov at være stor, og mennesket kan være lille. I de lyse sandaflejringer kan undertiden træffes forekomster af mørkt, tungmineralrigt sand. Sådanne forekomster betegnes tungsand eller som de lokale kalder det stjernestøv. Råbjerg Mile Areal: ca. 1600 ha med omliggende fredninger Fredet: staten køber Milen i 1900, første fredning i 1921, seneste i 2008 Fotograf: Nils Kristensen

Fotograf: Ib Meinhardt Vorbjerg Gravhøje Meget markante gravhøje i landskabet mellem Vestbirk og Nim. Det var Nationalmuseet, der ønskede fredningen gennemført, fordi man frygtede at området ellers ville blive beplantet, udnyttet til grusgrav eller til sommerhusbebyggelse. Nationalmuseet skrev at de 7 meget anseelige og velbevarede høje, tilsammen udgør en af de mest imponerende grupper i hele landet - højt beliggende i et naturskønt, uopdyrket areal, bevokset med lyng, græs og gyvel, og med en enestående udsigt mod øst og vest. Det var i 1959. I dag er alle vores gravhøje beskyttet gennem Museumsloven. Vorbjerg Gravhøje Fredet i 1959

Fotograf: Egon Hye Søby Sø Brunkulslejer Danmarks største brunkulslejer ligger dramatisk i landskabet mellem landsbyerne Søby, Kølkær og Fasterholt som et vidnesbyrd på den omfattende opgravning efter brunkul, der fandt sted fra 2. verdenskrig og helt frem til 1971. Et besøg i brunkulslejerne får én til hurtigt at danne billeder på nethinden, hvor op imod 3-4.000 arbejdere under strabadserende forhold har slidt for at bringe brunkullene frem i lyset. Dengang var landskabet goldt og vindblæst, men nu ligger landskabet som et kuperet terræn med mange småsøer, hvor grundvand trænger frem. Brunkulslejerne udgør sammen med den nærliggende klarvandede Søby Sø et af Herningegnens smukkeste og mere særprægede landskaber. Søby Brunkulslejer Areal: 1.100 ha Fredet i 2007

Fotograf: Hans Jørgen Fruensgaard Store Vildmose Store Vildmose var tidligere en af Europas største højmoser, men nu er der kun små, fredede moserester tilbage. I stenalderen var området en lavvandet sø, der hævede sig og blev til vidtstrakte, våde enge. Det meste er siden 1920 erne blevet opdyrket eller afgravet til tørv. En del af de gamle tørvegrave i nord- og vestenden af mosen er siden sprunget i skov og er nu meget fine naturområder. Store Vildmose Areal: ca. 1.900 ha Fredet i 1940, 1973 og 2000

Fotograf: Jesper Tønning Anholt Ørkenen Ørkenen er en stor seværdighed. De åbne vidder med sandstrande, klitter og klithede prydet af en ganske lav flora i sandfarvede, grågrønlige og brunlige nuancer gør stort indtryk på gæsten. Ørkenen præges af øde sletter brudt af talrige 15 til 25 meter høje, mere eller mindre tilvoksede klitter. Langs kysten i den østligste del af Pakhusbugt findes lave klinter med tykke lag af sort sand, som eroderes ud og farver stranden mørk. Ørkenen på Anholt skal ikke kun opleves en sommerdag. Om vinteren kan der være meget barskt men betagende. Ørkenen på Anholt Areal: ca. 1.440 ha Fredet i 1938, 1952 og 1980

Fotograf: Lars Vangsted Bolund Bolund er en meget iøjefaldende og fredfyldt lille halvø i Roskilde Fjord, lidt nord for Risø. Turen derud går via en botanisk spændende strandeng og en smal, undertiden oversvømmet landtange. Skønt tæt på Frederiksborgvej, opleves turen ud til den lille bakke med stejle lerklinter næsten som en naturvandring til en helt anden verden. Roen, lyset, himlens og fjordens store åbne flader, og de mange stærke indtryk fra små detaljer som sten, planter, kokasser og fugle, bidrager til en henført sindstilstand. Bolund Areal: ca. 20 ha Fredet i 1941

Fotograf: Henrik Pers Nors Sø Nors Sø var i stenalderen en del af en havbugt, der siden er blevet afsnøret, og i landskabet omkring søen kan man se de gamle kystskrænter. Nors Sø er en meget sjælden søtype, en såkaldt karstsø, der er klarvandet, næringsfattig og ligger i en fordybning i kalkgrunden. Den har ingen rørbevoksning som de fleste andre danske søer, men har til gengæld sjældne vandplanter. Den fredede sø ligger i et smukt landskab, som grænser op til Hanstholm Vildtreservat, og er omgivet af Tved og Vilsbøl Klitplantager, der også er fredede. Nors Sø og Tved Klitplantage Areal: 2.273 ha Fredet i 1980

Kalø Slotsruin På billedet anes i det fjerne Kalø Slotsruin. Landskabet i bunden af Kalø Vig nedenfor Rønde er ganske malerisk. En 1 km lang landtange kronet med en stenbrolagt middelaldervej fører ud til Kalø Slotsruin, der ligger isoleret på en holm med voldanlæg, stejle kystskrænter og udstrakte græsmarker. Kalø Slot blev opført i begyndelsen af 1300-tallet, efter Erik Menved havde besejret Marsk Stig på Hjelm og i 1313 havde nedkæmpet det jyske bondeoprør. I de følgende 300 år var borgen et fast støttepunkt for den danske kongemagt, bortset fra en kort periode hvor Kalø Slot var pantsat til biskoppen i Århus. Kalø Areal: 170 ha Fredet i 1939 Fotograf: Jesper Tønning

Fotograf: Hans Jørgen Fruensgaard Fyns Hoved På halvøen Hindsholm ligger Fyns Hoved majestætisk som en knold, der rager op i det ellers flade landskab med krumodden Tornen som nærmeste nabo. De fleste besøgende tager den kuperede vandretur ud til spidsen af Fyns Hoved og nyder det betagende syn over Storebælt og indsejlingen til Odense Fjord. Men prøv også at gå en tur på den næsten flade strandvold ud ad krumodden Tornen, der er vildtreservat (adgang forbudt i perioden 1/4 til 15/7). Herfra kan man se, hvor mægtig Fyns Hoved egentlig er. Fyns Hoved og Tornen Areal: 90 ha Fredet første gang i 1936, senest i 1975

Fotograf: Steen Jeberg Rubjerg Knude Stort, øde og barskt er de tre ord, der først melder sig, når man ser det spektakulære landskab ved Rubjerg Knude syd for Lønstrup. Knuden hæver sin sanddækkede top 90 meter over havet og kan ses langvejs fra. Den udgør det mest markante afsnit af den 13 km lange Lønstrup Klint, som er en unik geologisk seværdighed, bl.a. fordi der ofte sker dramatiske skred. I dag er sandflugten ind i landet ubetydelig, men til gengæld vokser klitterne oven på klintens top. Sandet på Rubjerg Knude har forhøjet klinten med op til 40 m. På toppen står Rubjerg Knude Fyr statelig og kan vente sin på bekomst om nogle årtier opslugt af havet. Rubjerg Knude Areal: ca. 280 ha Fredet i 1948 En del af knuden ejes af Danmarks Naturfond

Fotograf: Jens Larsen Feggeklit Omgivet af flotte, fuglerige strandenge med en spændende flora rejser den op til 24 meter høje Feggeklit sig markant. Den 300 meter brede og næsten 1 km lange molerknude dominerer det fredede landskab på det allernordligste Mors. Mod vest er Feggeklit græsklædt, og her findes trapper op til en mindesten for sagnet om kong Fegge, Hamlets onde stedfar. På østsiden træder moleret frem i den stejle klint, og man kan se 146 lag af moler og vulkansk aske. Denne lagserie er den længste af sin type i Danmark. Langs stranden kan man være heldig at finde fossiler. Feggeklit Areal: 95 ha Fredet i 1963