Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126

Transkript

1 Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud i Lovns bredning sydøst for Hvalpsund. Halvøen er præget af højtliggende bakkede jorder, der mod nordvest, sydvest og sydøst afgrænses af stejle klinter ned mod kysten. Nordvest og sydøstsiden af Lovns har et smalt marint forland, men hen foran Melbjerg Hoved ved halvøens sydvestlige side er afstanden mellem klinten og vandkanten ganske kort. 1047

2 Melbjerg Hoved. Skovbakken, der er en af flere bakker i Skovbakker, nær den sydvestlige pynt Knudshoved, når som det højeste punkt på Lovns 46 meter over havets overflade. Her som på det øvrige af halvøen har det rindende vand siden istiden skåret en lang række markante kløfter i skrænterne. De stærkt kuperede Skovbakker rummer først og fremmest sandede jorder, men også herregården Hessels jorder mod nord består for størstedelen af sandmuld. Med det kuperede terræn og jordernes ringe beskaffenhed har der ikke været grundlag for anlæggelsen af landsbyer på det yderste af Lovns. Bebyggelsen i området har i stedet bestået af enkeltstående gårde og huse, der til en vis grad har været baseret på en mere ekstensiv landskabsudnyttelse. Wrapped ensilage lagt som en gletscher i en af Skovbakkers smeltevandskløfter. 1048

3 Kulturmiljøets kerne er dels herregården Hessel med jordtilliggende dels landskabet med de enkeltstående bebyggelser, heraf først og fremmest Skovbakker, der mod nordøst afgrænses ved ejerlavet omkring landsbyen Lovns. Dele af området er udpeget som kulturarvsareal (DKC ). Tid Middelalderen og frem til i dag. Karakteristik Skovbakker enkeltbebyggelser og ekstensiv landskabsudnyttelse Hvor stedfaste landsbyfællesskaber stod for driften af hovedparten af Danmarks dyrkede arealer fra middelalderens begyndelse til det 19. århundrede, var enkelte områder præget af bebyggelser af en mere spredt og selvstændig karakter. De forskellige organisationsformer var gennemgående affødt af landskabernes forskelligartede karakter. I visse dele af landet var der ikke tilstrækkeligt sammenhængende dyrkbare arealer af god bonitet til anlæggelsen af landsbyer, og bebyggelsen kom derfor til at bestå af enkelte spredte bebyggelser, der blev placeret uden for landsbyfællesskaberne, hvor der var bedst grundlag for anlæggelsen af en brugsenhed. Med jordernes ringe beskaffenhed fik de yderste partier af Lovns halvøen karakter af et sådant enkeltgårdslignende landskab. Den spredte bebyggelsesstruktur kommer tydeligt til udtryk omkring Skovbakker og området nord herfor, hvor de sandede jorder og stejle skråninger kun i stærkt begrænset omfang har givet mulighed for at etablere egentlige marker. Flere af husene klemmer sig i stedet enkeltvis ind i lavningerne i landskabet, der har måttet udnyttes mere ekstensivt til først og fremmest græsning. Den spredte bebyggelse og den ekstensive driftsform var givetvis baggrunden for, at området udgjorde et selvstændigt ejerlav så langt tilbage, ejerlavsstrukturen kendes. Ved optegnelserne til Chr. V s matrikel i 1682 havde Skovgaard ved Skovbakker og Brendsøerhus nord herfor således karakter af selvstændige dyrkningsenheder i Lovns sogn. I Skovbakker ligger husene endnu trykket ind i smeltevandskløfterne. De stærkt kuperede Skovbakker rummer i dag først og fremmest hedestrøg, hvor der er opstået overdrevslignende bevoksning. Især et vidtstrakt enebærkrat oven for Melbjerg Hoved er særligt markant. De mange slugter har tidligere været afgræssede som over- 1049

4 drev, men i takt med at græsningen er ophørt, har egekrat eller egeskov med underkrat af hassel indfundet sig. Det gennemgående skov- og kratpræg omkring smeltevandsslugterne langs Lovns kyster bevidnes dog tilbage til middelalderen af bl.a. det første kendskab til stednavnene Ovenskov (1466) og Skovgård (1502) samt til tallet af Videnskabernes Selskabs kort. Enebærkrat ved Melbjerg Hoved. Lovns Videnskabernes Selskabs Kort Forekomsten af et digeforløb øst om Skovbakker (og vest for Havhuse) samt et voldanlæg ved Melbjerg Hoved skal givetvis tolkes som et vidnesbyrd om den ekstensive driftsform i skov- og kratområderne langt tilbage i tid. Voldanlægget, der ikke er arkæologisk undersøgt, har ganske vist været opfattet som et befæstningsværk, men 1050

5 der kan måske lige såvel være tale om en fold til sammendrivning af får eller kreaturer, der har græsset på overdrevene. Digeforløbet må i hvert fald opfattes som en foldinddeling af overdrevet. Ringvolden ved Melbjerg Hoved. Herregården Hessel Ud over Skovgård og Brendsøerhus anføres gården Hessel i 1682 som en enkeltstående selvstændig dyrkningsenhed i Lovns sogn. Hessel havde dog en helt anden status end småbrugene yderst på halvøen, idet gården som hovedgård var udgangspunktet for en mere traditionel landbrugsdrift med fæstebønder i landsbyen Lovns, salg og med eksport af korn og stude som den primære indtægtskilde. Hvor nogle herregårde i senmiddelalderen af forsvarsmæssige hensyn flyttedes eller blev anlagt med borggårde på holme eller øer i sværttilgængelige vådområder, blev Hessel placeret højt i landskabet midt på sin hovedgårdsjord. Hessel blev aldrig udbygget med en befæstet hovedbygning adskilt fra avlsgården med mure og voldgrave. Vand måtte hentes fra en kilde på marken, ca. 800 meter fra hovedbygningen. Antageligt er hovedgården opstået som følge af sammenlægningen af en række mindre gårde på stedet eller ved en tidlig udflytning af en enkelt større gård fra en af de nærliggende landsbyer. Luftfoto af Hessel. JTV og Peter Larsen, Nordjyllands Amt. 1051

6 Hessel kendes tilbage til 1391, hvor den daværende ejer Vide Videsen måtte pantsætte gården for hungertrang til Peder Andersen Munk. Gården overgik derefter til kong Erik af Pommerns besiddelser, og da vi næste gang hører om Hessel i kilderne i 1520, var den fortsat i kongelig besiddelse. Kongen pantsatte da Hessel til Peder Lykke, og siden forblev gården på private hænder. Hessel vognport. Finn Rindom Madsen I 1621 kom Hessel under familien Daa, som omkring 1650 lod opføre den store ladebygning, der endnu findes på gården. Tømmeret var skovet ca. 20 år tidligere. Laden skal som den eneste af gårdens bygninger have overlevet en brand i Hovedbygningens ældste dele daterer sig til genopførelsen efter branden i Den oprindelige bindingsværksbygning blev imidlertid ombygget til grundmur i begyndelsen af 1800-tallet, hvor Hessel var ejet af J. L. Elle, således at kun vestsiden i dag er bindingsværk. Avlsbygningerne blev i samme periode gennemgribende restaureret eller fornyet, således at hele gården fremstår som en stor gård fra begyndelsen af 1800-tallet. På det tidspunkt var Hessel imidlertid ikke længere en hovedgård. I tiden omkring 1800 var dele af jorderne således udstykket og bortsolgt, og i flere omgange havde gården været på tvangsauktion, og i 1810 blev hovedgårdsrettighederne (skattefrihed for hovedgårdsjorden) inddraget. Gårdspladsen på Hessel. Finn Rindom Madsen

7 Elle-slægten, der var i besiddelse af Hessel i de næste 150, formåede imidlertid at gendanne Hessel til en bæredygtig større gård. Slægten opretholdt samtidig i vid udstrækning gårdens bygninger og inventar i uændret stand, og da Aalborg Amtsråd i 1966 overtog gården kunne den derfor efter en omfattende restaurering indrettes som museum. Vestsiden af Hessel med bindingsværk. Finn Rindom Madsen Bevaringstilstand Kulturmiljøet må karakteriseres som velbevaret. På spidsen af Lovns ligger flere af bebyggelserne fortsat enkeltvis klemt ind i de dybe slugter. Oven for Skovbakker ligger Skovgaard højt placeret midt i de dyrkede arealer. Det kuperede område præges som nævnt stadig af hede og overdrevslignende bevoksninger, især egeskov, egekrat og hasselkrat samt det store enebærkrat oven for Melbjerg Hoved. Hessel er velbevaret i den tilstand, gården fik med de omfattende restaureringer og nybygninger i starten af 1800-tallet og med den store lade, der strækker sig tilbage til 1600-tallets midte. Skovgård ovenfor Skovbakker. Sårbarhed og virkemidler På Lovns yderste arealer vil kulturmiljøet være sårbart for ændringer, der bryder med landskabets ekstensive udnyttelse og vegetation og med den spredte bebyggelsesstruktur. Uheldige tiltag kunne f.eks. være tilplantning af arealer med juletræer og etableringen af sommerhuse på højdedragene. Nordjyllands Amts naturfredning af Lovns yderste arealer samt udpegningerne af arealer i området 1053

8 som beskyttet natur burde imidlertid være et relevant redskab til en fremtidig regulering af de landskabelige værdier. Tilsvarende udgør fredningen af Hessel et relevant virkemiddel til den fortsatte sikring af gårdsanlægget. Den firelængede gård (begyndelsen af 1600-tallet), den brolagte gårdsplads med vandingsdam og fire lindetræer samt de to haveanlæg med stendiger vest og syd for gården har været fredede siden En af de stråtækte længer på Hessel. Finn Rindom Madsen Bonitering Med den nære sammenhæng med de varierende landskabsforhold besidder kulturmiljøet først og fremmest stor naturmæssig oplevelsesværdi samt autentisk pædagogisk værdi for forståelsen af forholdet mellem de naturgivne underlag og bebyggelsesudviklingen. Kontekst/sammenhænge Den spredte bebyggelsesstruktur på Lovns yderste spids er lidt af et særtilfælde for Himmerland, men i store områder af Vendsyssel har enkeltgårdene været et fremherskende fænomen, ikke mindst i områderne omkring Jyske Ås og i de magre klitegne. Hessel kan nævnes som en blandt mange herre- og hovedgårde, hvis bygninger blevet opført i bindingsværk i 1700-tallet. Fra det nordjyske kan bl.a. Knivholt og Buderupholm nævnes. Kildemateriale Bülow, E.: Danmarks større gårde. Viborg, Randers, Ålborg og Hjørring Amter. Skive Ortmann, Jytte: Slotte og herregårde i Danmark. Sesam Ortmann, Jytte: Sesams Museumsguide, Nord- og Midtjylland fra Skagen til Ebeltoft. Sesam Pedersen, Henrik: De danske landbrug. København 1928 (reprotryk 1975). Qvistorff, Helge V.: Slotte og herregårde i Nordjylland. Skørping Trap. Ålborg Amt. 5. udgave Vegger, Søren Bugge: Hessel, interiør- og landbrugsmuseum i 25 år. Fra Himmerland og Kjær herred, 1990, side Beskrivelsen er udarbejdet af Aalborg historiske Museum. 1054