Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Transkript

1 Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk (ca. 5 ha.). Området er udpeget som landskabeligt interesseområde (Silkeborg Kommuneplan ), og lokalplanen er derfor miljøvurderet i forhold til påvirkningen af landskabet. Der er lavet en strukturplan for området, og der er også lavet en miljøvurdering af strukturplanen. Lokalplanen er derfor dels vurderet i forhold til strukturplanen og dels i forhold til det konkrete landskab. Lokalplanområdet ligger på en terrasse (skabt af smeltevand fra sidste istid) nord for den eksisterende by Sejs/Svejbæk. Landskabet omkring lokalplanområdet er unikt, med stejle skovklædte skrænter mod nord, og mod syd dalforløbet (Gudenåsystemet) med de forbundne søer; Brassø, Borre Sø og Julsø i bunden. De skovklædte skrænter og søerne i dalbunden er en central del af Det Midtjyske Søhøjland, hvor de store sammenhænge i landskabet er væsentlige (se principskitse 1 side 8). Lokalplanens område har tidligere været anvendt til juletræsproduktion, og grænser mod syd og øst op til eksisterende boligejendomme, mod vest til en campingplads og mod nord det skovklædte bakkelandskab. I lokalplanen er der taget højde for den landskabelige sammenhæng, ved at sikre visuel kontakt mellem de nordlige og sydlige dalskrænter. Den visuelle kontakt sikres gennem grønne kiler, hvor der etableres åben lynghede i overensstemmelse med strukturplanen. Naturtypen lynghede findes i forvejen på det nærliggende fredede areal Sindbjerg og Stovbjerg. Bebyggelsen placeres mellem to kiler, og omkranses af en ensartet beplantning (tjørnehæk), så den fremstår som en samlet klynge i forhold til landskabet. Der er arbejdet med sigtelinjer gennem området, blandt andet til Svejbæk Kirke og Himmelbjerget. Sigtelinjerne etableres som mindre grønne kiler både i retning nord-syd og øst-vest. Bebyggelsen vil være synlige fra flere steder i det omkringliggende landskab. I lokalplanen er der bestemmelser om at bebyggelsen skal fremstå diskret, med levende grønne tage og i afdæmpede farver, samt begrænsning af reflekterende materiale og lys. Lokalplanens væsentlige tiltag af hensyn til oplevelsen af landskabet: - At bebyggelsen placeres samlet og omgives af en ensartet hæk, hvorved den fremstår som en form for samlet klynge. - At der skabes et sammenhængende landskab med åbne lynghedearealer rundt om klyngen af bebyggelse i overensstemmelse med strukturplanen. - At den visuelle sammenhæng på tværs af dalen (nord-syd) bevares gennem sigtelinjer og åbne kiler i overensstemmelse med strukturplanen. - At området op mod skoven og skrænten holdes åbent og får en væsentlig rekreativ funktion i form af grønt fællesareal. - At der stilles krav om at bebyggelsen fremstå diskret, med afdæmpede mørke farver, levende grønne tage og begrænset brug af reflekterende materialer m.v. - At stisystemet udbygges og giver bedre adgangsforhold til området for alle. Det vurderes, at lokalplanens bebyggelsesplan og bestemmelser vil kunne sikre de visuelle og oplevelsesmæssige værdier på stedet, og der dermed er taget de nødvendige hensyn til landskabet. 1

2 3. Overvågning Området skal besigtiges løbende når lokalplanen begynder at blive realiseret. Udover oplevelsen af området inde fra, skal påvirkningen også iagttages fra omgivelserne herunder fra Sindbjerg og Stovbjerg samt fra de sydlige skrænter. Der skal følges op på uhensigtsmæssige forhold ved at ændre i strukturplanen og efterfølgende lokalplaner. 4. Forbindelse til andre planer Lokalplanen bør være i overensstemmelse med strukturplanen for området. 5. Eksisterende forhold Lokalplanen omfatter et ca. 5 ha. stort landbrugspligtigt område, som senest har været anvendt til juletræsproduktion. Området grænser mod syd og øst op til eksisterende boligejendomme, mod vest til en campingplads og mod nord et overvejende skovklædt bakkelandskab. Lokalplanområdet ligger på en terrasse (skabt af smeltevand fra sidste istid) nord for den eksisterende by Sejs/Svejbæk. Landskabet omkring området er unikt, med stejle skovklædte skrænter mod nord, og mod syd dalforløbet (Gudenåsystemet) med de forbundne søer; Brassø, Borre Sø og Julsø. De skovklædte skrænter og søerne i dalbunden er en central del af Det Midtjyske Søhøjland, hvor de store sammenhænge i landskabet er væsentlige (se principskitse 1 side 8). 6. Projektbeskrivelse og 0-alternativ Lokalplanen indeholder bestemmelser for, hvordan området må udbygges med nye boliger. 0- alternativet for området er, at den nuværende anvendelse med skov og landbrug fortsætter. 7. Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger - Landskab Indledning og metode Lokalplanens påvirkning af landskabet er vurderet med fokus på de landskabselementer, der er karakteristiske og værdifulde for området - og deres sårbarhed. I vurderingen er der lagt vægt på landskabets visuelle og oplevelsesmæssige kvaliteter. De karaktergivende elementer er primært terrænet (dalen) og skoven, og oplevelserne knytter sig særligt til udsigterne, de store sammenhænge og variationen i landskabet. De planlagte ændringer er vurderet i forhold til den nuværende anvendelse (0-alternativet). Derudover er det vurderet om lokalplanen er i overensstemmelse med strukturplanen for området. Bestående forhold Følgende beskrivelse af landskabet er gengivet fra miljøvurderingen af strukturplanen, da det særligt er de store landskabelige sammenhænge, der er væsentlige for området. 2

3 Silkeborg Strukturplan Smeltevandsdal mellem Silkeborg og Ry - med søer i bunden som gennemstrømmes af Gudenåen Ry Strukturplanområdets beliggenhed i dalstrøget mellem Silkeborg og Ry. Lokalplanen omfatter ca. 5 ha. af det syd-vestligste areal indenfor strukturplanens område. 3

4 Strukturplanområdet ligger på en smeltevandsterrasse i dalen Nordlig skrænt Dalbund Sydlig skrænt Kortudsnit der viser terrænet med dalbunden, smeltevandsterrasserne og skrænterne på begge sider. Overordnet beskrivelse af landskabet Landskabet er karakteriseret ved en langstrakt smeltevandsdal, som strækker sig i øst-vestlig retning fra Ry til Silkeborg, og afgrænses af højere liggende morænelandskaber. I dalbunden ligger flere søer, som gennemstrømmes af Gudenåen. Langs søbredderne er der flere steder dannet smeltevandsterrasser, og erosionsdale med stejle skråninger (se kortudsnit med terræn nedenfor). Landskabet rummer både et kuperet terræn, bysamfund, skov, søer og indimellem enkelte dyrkede marker. Skovområdet Skoven nord for området er karakteriseret ved den store udstrækning, den ligger højt på skrænterne omkring dalen og terrænet er meget kuperet i kraft af de mindre erosionsdale ned mod søerne. Det udstrakte og meget kuperede skovområde udgør en central del af Det Midtjyske Søhøjland. Området kan ses på lang afstand fra det bakkede landskab syd for søerne. 4

5 Luftfoto af strukturplanområdet. Strukturplanområdet rummer både landbrugs- og skovdrift. Fotopunkter er markeret med tal (1-4). Lokalplanområdet ligger mellem campingpladsen mod vest og den åbne mark mod øst. Byens beliggenhed Selvom byen ligger i et rekreativt værdifuldt landskab - i en dal mellem søer og skov - er der meget dårlig kontakt imellem byen og omgivelserne. Der er et stort potentiale i at forbedre byens kontakt til det landskab den ligger i, og forbedre adgangen til både søerne mod syd og skovområdet mod nord. 5

6 Luftfoto af lokalplanområdet. Lokalplanområdet Lokalplanområdet er det syd-vestligste område indenfor strukturplanen (se luftfoto). Inden for lokalplanområdet har der senest været juletræsproduktion. Terrænet er jævnt stigende fra byens nuværende grænse op mod skrænterne og skoven. 6

7 Foto 1, mod nord fra Kildetoften i det eksisterende boligområde. Skrænterne og skovbrynet udgør en klar afgrænsning af et rum i landskabet, og markerer overgangen fra den flade smeltevandsterrasse til skrænterne. Foto 2, mod syd fra skovbrynet ved skræntens fod i den vestlige lysning. Der er udsyn til de skovklædte skrænter på den modsatte side af dalen henover den eksisterende by. 7

8 Foto 3, mod syd fra skovbrynet i den østlige lysning. I baggrunden ses skrænterne på den anden side af dalen hen over den eksisterende by. Foto 4, fra sti et stykke op ad skrænten lidt inde i skoven. Der kan skabes et fint udsigtspunkt, ved rydning af en mindre kile op til toppen af skrænten. 8

9 De landskabelige værdier og landskabets sårbarhed Følgende afsnit om de landskabelige værdier og sårbarheden er gengivet fra miljøvurderingen af strukturplanen, da det særligt er de store landskabelige sammenhænge der er væsentlige at tage hensyn til. Områdets synlighed De landskabelige værdier knytter sig særligt til terrænet med de markante skrænter omkring dalen. Terrænet giver mulighed for udsigter fra område til de sydlige skrænter, og omvendt også indsigt til området udefra. En del af området ses blandt andet fra de nærliggende lyngbakker Sindbjerg og Stoubjerg (fredet område). Derved bliver området sårbart overfor bebyggelse, som har stor synlighed fra det omkringliggende landskab. Landskabelige sammenhænge De store landskabelige sammenhænge er væsentlige for områdets værdi. Særligt det markante dalforløb med søer i bunden, samt det store sammenhængende skovområde. Området er derfor sårbart overfor ændringer, der forringer oplevelsen af de landskabelige sammenhænge, både dalens forløb i øst-vestlig retning, men også sammenhængen på tværs af dalen med de skovklædte skrænter på begge sider af søerne (principskitse 1). Skov på sydlig skrænt Skov på nordlig skrænt Strukturplan Søer i bunden af dalen Sejs-Svejbæk by Kontakt på tværs af dalen Principskitse 1. Det er væsentligt for oplevelsen af landskabet, at kontakten mellem skrænterne på hver side af dalen bevares. Landskabets variation Lysningerne med de dyrkede marker, som afgrænses af skov og skrænter mod nord, har også en stor landskabelig værdi. De udgør en række mindre rum i landskabet og giver samtidig indsigt til foden af skrænterne, som også markeres af skovbrynet (foto 1). Det markante skift i landskabet, fra et jævnt og svagt stigende terræn (smeltevandsterrasse) til stejl skovklædt 9

10 skrænt, giver stor landskabelig variation og fortæller en væsentlig historie om landskabets dannelse. Området er sårbart overfor ændringer, der slører overgangen fra smeltevandsterrasse til skrænt (principskitse 2). Smeltevandsterrasse Skrænt Overgangen foden af skrænten Principskitse 2. Overgangen mellem smeltevandsterrassen og skrænten. Hvad gælder her? Området er en del af et større landskab i Det Midtjyske Søhøjland, der er udpeget som område af særlig landskabelig interesse i Silkeborg Kommuneplan (tidligere udpeget af Århus Amt). For landskabelige interesseområder gælder nedenstående retningslinjer. Stk. 1. Påvirkning af landskabsoplevelsen Inddragelse af arealer til formål, der kan påvirke landskabsoplevelsen i negativ retning, skal så vidt muligt undgås. Inden for områder af særlig landskabelig interesse skal landskabshensyn tillægges særlig stor vægt. Stk. 2. Nyt byggeri I områder af særlig landskabelig interesse skal byggeri og anlæg placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Ikke-landbrugsmæssigt byggeri, større veje, større tekniske anlæg og beplantning skal så vidt muligt undgås. Stk. 3. Ådale Ådale skal så vidt muligt friholdes for bebyggelse, beplantning og andre elementer, der kan sløre terrænet eller virke dominerende i forhold til oplevelsen af ådalen. Stk. 4. Adgang og færdsel Offentligheden skal så vidt det er muligt sikres adgangs- og færdselsmuligheder i områder, der rummer særlige landskabelige interesser samt i de bynære landskaber. Området er også udlagt til fremtidig boligområde i kommuneplanen. Der er krav om, at der skal laves miljøvurdering af den landskabelige påvirkning. Miljøpåvirkninger Landskabets indvirkning på lokalplanen De karakteristiske landskabselementer - terrænet omkring dalen og skoven - er et stort potentiale for lokalplanområdet, og kan bidrage til et område med stor rekreativ værdi. De 10

11 stærke landskabelige sammenhænge på stedet kan bidrage til at give området en særlig identitet. Lokalplanens indvirkning på landskabet De ændringer, som en realisering af lokalplanen medfører, vil påvirke landskabet væsentligt i forhold til anvendelsen til nåletræsproduktion (0-alternativet). Byens udstrækning udvides, og bebyggelsen vil ændre det landskab man ser, både fra de modsatte skrænter i syd og fra Sindbjerg og Stoubjerg. For at sikre landskabets visuelle og oplevelsesmæssige kvaliteter (principskitse 1 og 2) er det væsentligt: - At der gennem lokalplanen sikres kontakt på tværs af dalen mellem de nordlige og sydlige skrænter. - At der skabes et rum til at opleve foden af skrænterne og skovbrynet mod nord. - At der tages hensyn til områdets synlighed ude fra. Kontakt på tværs af dalen I lokalplanen er der taget hensyn til den landskabelige sammenhæng på tværs af dalen ved etablering af åbne grønne kiler i retning nord-syd på hver side af bebyggelsen. Dette er også i overensstemmelse med strukturplanen, hvor de grønne kiler er et bærende element. Kilerne fremstår som åbne grønne rum, hvor der etableres lynghede også i overensstemmelse med strukturplanen. Der kan derved skabes en vis sammenhæng til det de nærliggende lyngbakker Sindbjerg og Stoubjerg. Foto 5: Stovbjerg set fra Sindbjerg. Bebyggelse i klynge Det er et overordnet princip i strukturplanen, at bebyggelsen skal etableres i klynger. Så det dominerende og det der skaber sammenhæng i området bliver landskabet, i form af åben lynghede arealer. Lokalplanen giver mulighed for traditionelle parcelhusgrunde. Der er søgt at opnå en form for klyngevirkning ved at samle alle grundene, og omkranse dem af en ensartet hæk (tjørn). Der er to større kiler, en vest for boligerne langs Langdalsvej og en mod øst langs de eksisterende huse. Det er hensigten at boligområdet gennem den ensartede beplantning rundt om grundene vil fremstår som et samlet element i landskabet. Sigtelinjer 11

12 Et væsentligt element i lokalplanen er friholdelse af sigtelinjer. Både i retning nord-syd, men også øst-vest. Der er arbejdet bevidst med placeringen af sigtelinjerne, efter særlige elementer i landskabet, blandt andet Svejbæk Kirke og Himmelbjerget. Sigtelinjerne skal bidrage til et område, hvor der er særlig god kontakt til det omkringliggende landskab, og hvor man fortsat kan opleve de store sammenhænge i landskabet selvom området udbygges med boliger. Overgang til skrænterne og skoven På det nordligste areal i lokalplanområdet, op mod skoven og skrænten, etableres der et åbent grønt område med en skovlegeplads. Der vil på den måde skabes et rum, hvor man også kan opleve overgangen i landskabet mellem smeltevandsterrassen og dalens skrænter, og hvor man kommer tæt på det store skovområde. En del af den eksisterende skov er ryddet i forbindelse med planerne om udbygning af området. Skovarealet, der er ryddet, er juletræsplantning med ensartet, tæt og relativt unge nåletræer, der i sig selv vurderes at være uden særlig naturmæssig og rekreativ værdi. Synlighed Lokalplanen indeholder bestemmelser om bebyggelsens fremtræden. Bygninger skal fremstå diskrete i afdæmpede mørke farver, og med levende grønne tage. Derudover er der en række begrænsninger i forhold til anvendelsen af reflekterende materialer, solfangere, vinduespartier m.m. som har til hensigt at mindste refleksioner og genskin fra området. Særligt etableringen af levende grønne tage vil bidrage betydeligt til områdets fremtræden i forhold til beliggenheden på den sydvendte skråning, hvortil der er indsigt fra store dele af det omgivende landskab. Stiforbindelser Lokalplanen indeholder en udbygning af stiforbindelser, som kan bidrage til en øget rekreativ værdi i området. Den grønne kile langs Langdalsvej er en vigtig rekreativ forbindelse fra den eksisterende by til skovområdet. Denne strækning bliver en væsentlig del af den rekreative stistruktur i området, og vil fremstå som en tydelig del af den overordnede grønne struktur. Fra vejens forløb er der gode muligheder for udsigter mod syd, særlig fra den midterste strækning, hvor der er en mindre forhøjning (udsigt til Himmelbjerget). Konklusion En realisering af lokalplanen vil ændre landskabet, da det bliver mere bebygget. De åbne kiler med lynghede samt sigtelinjerne igennem området kan fremhæve de landskabelige sammenhænge og sikre den visuelle kontakt til det omkringliggende landskab, herunder kontakten på tværs af dalen. Det åbne grønne område mod nord mellem bebyggelsen og skovbrynet giver rum til fortsat at opleve landskabets skift fra smeltevandsterrasse til skrænt. De væsentlige principper i lokalplanen, der tilgodeser de landskabelige værdier er; - At bebyggelsen placeres samlet og omgives af en ensartet hæk, hvorved den fremstår som en form for samlet klynge. - At der skabes et sammenhængende landskab med åbne lynghedearealer rundt om klyngen af bebyggelse i overensstemmelse med strukturplanen. - At den visuelle sammenhæng på tværs af dalen (nord-syd) bevares gennem sigtelinjer og åbne kiler i overensstemmelse med strukturplanen. - At området op mod skoven og skrænten holdes åbent og får en væsentlig rekreativ funktion i form af grønt fællesareal. - At der stilles krav om at bebyggelsen fremstå diskret, med afdæmpede mørke farver, levende grønne tage og begrænset brug af reflekterende materialer m.v. 12

13 - At stisystemet udbygges og giver bedre adgangsforhold til området for alle. Det vurderes, at lokalplanen er i overensstemmelse med strukturplanen, og at strukturplanens hensigter er videreført i lokalplanen. Selvom lokalplanen indeholder en udbygning af byen, vil landskabets karakter og værdifulde elementer dalen, skrænterne og skoven fortsat være synlige og kunne opleves i området. I forhold til et 0-alternativ indeholder lokalplanen også i nogen grad tiltag, der vil fremhæve og forbedre de særlige landskabelige værdier på stedet. Det vurderes samlet set, at der gennem lokalplanen er taget de nødvendige hensyn til landskabet. Afbødende foranstaltninger Landskabelig sammenhæng Det er vigtigt, at kilerne og sigtelinjerne fremstår åbne ikke tilplantet eller tilgroet, så de kan fungere som udsigtskiler. Lokalplanen bør følges af en nærmere beskrivelse af de grønne områder. For at sikre, en korrekt og vellykket etablering af lyngheden, bør lokalplanen også følges af en vejledning i at etablere lyngheden. Det er meget vigtigt, at de overordnede landskabshensyn, der er lagt til grund for lokalplanens bestemmelser, ikke senere tilsidesættes gennem enkeltstående dispensationer. Der bør i det hele taget lægges stor vægt på at finde løsninger, hvor landskab og rekreation prioriteres højt i den fremtidige realisering af lokalplanen og andre projekter i området. Redigeret 30. maj 2011/JEM 13