Amerikanske Aktier 2016 Amerikanske Aktier 2016 er et struktureret indlån i Den Jyske Sparekasse. Indskyder opretter en konto hos Den Jyske Sparekasse, hvor det indskudte beløb ikke forrentes med en bestemt rente som ved traditionelle indlån, men hvor afkastet i stedet afhænger af udviklingen på aktiemarkedet. Et struktureret indlån kan beskrives som en kombination af et traditionelt indlån og en option. Det traditionelle indlån sikrer kapitalbeskyttelsen ved udløb, mens optionen skaber muligheden for det aktierelaterede afkastpotentiale. Figur 1: Teknikken bag Amerikanske Aktier 2016. Bonusafkast maks. 32% Option op til 32,00% Indskud 100% Omkostninger 1,00% Option 11,00% Indlånsværdi 88,00% Indlånsværdi 100,00% Indlånsværdi 100,00% Startdag 10. maj 2012 Efter bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter har dette investeringsprodukt mærkningskategori: gul. Du kan læse mere på www.djs.dk Kontovilkår for Amerikanske Aktier 2016 Afkasttilskrivningsdag 14. april 2016 Alternativ 1 Indskudsperioden Der kan foretages indskud på Amerikanske Aktier 2016 i perioden fra 10. april 2012 til 3. maj 2012. Indskudte Beløb Det beløb der står på en given konto, Se også afsnittet Minimumsindskud. Afkasttilskrivningsdag 14. april 2016 Alternativ 2 Minimumsindskud Det mindste indskud, der kan foretages på Amerikanske Aktier 2016, er DKK 50.000. Bindingsperiode Det Indskudte Beløb er som udgangspunkt bundet i perioden fra 3. maj 2012 til 14. april 2016, (Bindingsperiode), men vil kunne hæves på visse betingelser, se afsnittet Førtidig Ophævelse af Indskud. Førtidig Ophævelse af Indskud Det Indskudte Beløb er som udgangspunkt bundet i Bindingsperioden. Den Jyske Sparekasse tilbyder, dog såfremt markedsforholdene tillader det, at indskuddet ophæves i Bindingsperioden. En ophævelse vil ske til gældende markedsværdi af Amerikanske Aktier 2016 (som beregnet af Beregningsagenten) fratrukket en dekort på 2%. Markedsværdien af indlånet kan falde betydeligt under værdien ved oprettelsen, og en ophævelse før tid kan derfor medføre et tab. Specificeret Konto Konto som anført i blanketten Vilkår for indskud eller som senere aftalt med Den Jyske Sparekasse, hvortil det Indskudte Beløb tillagt et eventuel Bonusafkast overføres på Udløbsdagen.
Beregningsagent Beregningsagenten vil være en tredje part udpeget af Den Jyske Sparekasse. Referenceaktiv Aktieindekset. Aktieindeks En kurv af Aktier udstedt af 10 selskaber udvalgt af Den Jyske Sparekasse. For nærmere beskrivelse af de 10 selskaber, se afsnittet Beskrivelse af Aktierne i Aktieindekset. Aktie: Den (eller de) aktie(r), som indgår i Aktieindeks. Beskrivelse af Aktierne i Aktieindekset Aktier Bloomberg Ticker Kort beskrivelse Børs McDonald s Corp. MCD UN Equity McDonald s driver en verdensomspændende kæde af fast foodrestauranter. New York Stock Exchange Menuen omfatter prisbillige produkter, der sælges i hele verden. The Procter & Gamble Co. PG UN Equity Procter & Gamble fremstiller og markedsfører forbrugsprodukter New York Stock Exchange i hele verden. Herunder produkter inden for vaskeri, rengøring, papir, skønhedspleje, føde- og drikkevarer og sundhedspleje. Selskabets produkter sælges primært gennem store forretningskæder, købmandsforretninger, forretninger for klubmedlemmer, materialister og nærbutikker. CVS Caremark Corp. CVS UN Equity CVS Caremark leverer apoteker- og sundhedsprodukter. Selskabet New York Stock Exchange administrerer receptpligtig medicin og behandlingsprogram- mer for apoteker, sælger produkter pr. postordre samt driver en kæde af apoteker. Desuden driver selskabet en række drugstores i hele USA, District of Columbia og Puerto Rico. PepsiCo, Inc. PEP UN Equity PepsiCo, Inc. sælger læskedrikke, snacks og fødevarer over hele New York Stock Exchange verden. Selskabet har både egen produktion og anvender underleverandører. Det markedsfører og sælger en række kornbaserede snacks samt drikkevarer med og uden brus og fødevarer i lande over hele verden. Johnson & Johnson JNJ UN Equity Johnson & Johnson fremstiller produkter inden for sundhedspleje New York Stock Exchange og leverer relaterede serviceydelser til forbrugere og apoteker samt medicinsk udstyr, herunder udstyr til diagnosticering. Selskabet sælger hud- og hårplejeprodukter, smertestillende midler, andre lægemidler samt udstyr til diagnosticering og kirurgi i lande over hele verden. Colgate-Palmolive Co. CL UN Equity Colgate-Palmolive har en verdensomspændende omsætning af New York Stock Exchange forbrugsprodukter. Selskabets produkter omfatter tandpasta, tandbørster, shampoo, deodorant, håndsæbe i fast og flydende form, opvaskemiddel, vaskepulver og ernæringsprodukter til katte og hunde. Kellogg Co. K UN Equity Kellogg fremstiller og markedsfører morgenmadsprodukter og New York Stock Exchange andre former for færdigmad. Ud over morgenmadsprodukter omfatter selskabets produkter småkager, kiks, smørepålæg, frugtog mueslibarer, frosne vafler og vegetarmad. Kellogg markedsfører sine produkter i USA, Canada og andre lande i hele verden. Wal-Mart Stores Inc. WMT UN Equity Wal-Mart Stores driver discountbutikker, store supermarkeder og New York Stock Exchange nærbutikker. I discountbutikkerne og supermarkederne sælges f.eks. beklædning, husholdningsartikler, mindre husholdningsapparater, elektronik og isenkram. Wal-Mart har et komplet sortiment af supermarkedsvarer og et lidt mere begrænset udvalg af andre generelle salgsvarer. Selskabet har aktiviteter både på hjemmemarkedet og internationalt. HJ Heinz Co. HNZ UN Equity H.J. Heinz fremstiller og markedsfører forarbejdede fødevarer New York Stock Exchange overalt i verden. Selskabets vigtigste produkter er ketchup, krydderier, saucer, frosne madvarer, supper, bønne- og pastaretter, babymad og andre forarbejdede fødevareprodukter. The Coca-Cola Co. KO UN Equity Coca-Cola fremstiller, markedsfører og distribuerer koncentrat og sirup til læskedrikke. Derudover distribuerer og markedsfører selskabet juice og juiceholdige produkter. Coca-Cola distribuerer sine produkter til detail- og engrosforhandlere i USA og internationalt. New York Stock Exchange Kilde: Bloomberg
Bonusafkast Afhængig af Referenceaktivets udvikling i perioden mellem Startdag og Slutdag, tilskrives kontoen et Bonusafkast. På henholdsvis Startdag og Slutdag fastsætter Beregningsagenten Lukkekursen på de ti underliggende Aktier i Aktieindekset. Såfremt Lukkekursen på alle de ti underliggende Aktier på Slutdagen er lig med eller højere end Lukkekursen på Startdagen, tilskrives et Bonusafkast på 32%. Såfremt Lukkekursen på en eller flere af de ti underliggende Aktier på Slutdagen er under Lukkekursen på Startdagen, reduceres Bonusafkastet med en Fradragssats. (se afsnittet Fradragssats) Beregningen af Bonusafkast kan opstilles som følgende: Max(0; 32% - n * Fradragsfaktor), hvor n angiver antallet af underliggende Aktier, der på Slutdagen har en lavere Lukkekurs end for samme aktie på Startdagen. Fradragsfaktor er beskrevet særskilt nedenfor. Eksempel: Hvis det Indskudt Beløb f.eks. er 50.000 kr. på Amerikanske Aktier 2016 og 2 af de underliggende Aktier er faldet på Slutdagen i forhold til Lukkekurserne på Startdagen vil afkastet være på 21% på Udløbsdagen. Dette afkast beregnes som 32% (Bonusafkast) fratrukket 11% (Fradragssats) svarende til afkast på 21%, dvs. på 10.500 kr. Derudover udbetales også det Indskudte Beløb på Udløbsdagen. (Se tabel 2 for beregning af afkastet i alle scenarier) Startdag og Slutdag kan følges på Den Jyske Sparekasses hjemmeside www.djs.dk, hvor der vil ske en månedlig opdatering af markedsværdien for indlånet. Beregningsagenten fastsætter på Slutdagen størrelsen af et eventuelt Bonusafkast og meddeler dette til Den Jyske Sparekasse. Amerikanske Aktier 2016 lukkes på Udløbsdagen, hvorefter Den Jyske Sparekasse overfører det Indskudte Beløb tillagt et eventuel Bonusafkast til Specificeret Konto. Størrelsen af det eventuelle Bonusafkast afhænger af udviklingen og bevægelserne på rente- og aktiemarkederne og i de finansielle instrumenter i dette tilfælde optioner, Den Jyske Sparekasse køber til Amerikanske Aktier 2016. Der er i Bindingsperioden fra Startdagen til Slutdagen ingen sikkerhed for, at markedsværdien for Amerikanske Aktier 2016 modsvarer en teoretisk beregnet værdi ( indre værdi ) af de underliggende Aktier. Indlånet egner sig dermed bedst for investorer, som har en investeringshorisont, der som minimum modsvarer perioden fra Startdagen og frem til Udløbsdagen. For at sikre investorer det fulde afkastpotentiale anbefales det at bevare indlånet til Udløbsdagen. Fradragsfaktor Indikativt 5,5% Beregningsagenten fastsætter den endelige Fradragsfaktor. Dette vil ske til de på Prisfastsættelsesdagen gældende markedsvilkår. Såfremt Fradragsfaktoren overstiger 6,5% vil udbuddet af Amerikanske Aktier 2016 blive aflyst. Fradragssats Fradragssatsen er den sats, som vil blive fratrukket Bonusafkastet såfremt en eller flere af de underliggende Aktier, som indgår i Aktieindekset ikke opnår en Lukkekurs på Slutdagen som er lig med eller højere end Lukkekursen for samme underliggende Aktie på Startdagen. Den totale Fradragssats bestemmes på baggrund af antallet af underliggende Aktier i Aktieindekset, hvis Lukkekurs på Slutdagen ikke er lig med eller højere end Lukkekursen på Startdagen. For hver af de underliggende Aktier i Aktieindekset, hvor der ikke på Slutdagen kan aflæses en Lukkekurs, højere eller lig med Lukkekursen på Startdagen vil antallet skulle multipliceres med en Fradragsfaktor, indikativt fastsat til 5,5%, som så vil udgøre den totale Fradragssats.
Det vil sige, at for hver Aktie, der er under Startkurs vil Bonusafkastet blive nedsat med Indikativt 5,5%. Dog vil Fradragssatsen ikke overskride 32%, det vil sige, at Bonusafkastet ikke kan blive negativ. Den endelige fastsættelse af Fradragsfaktoren vil ske til de på Prisfastsættelsesdagen gældende markedsvilkår. Tabel 2: Beregning af bonusafkast Antal underliggende aktier Fradragssats Bonusafkast Årlig effektiv rente før skat Prisfastsættelsesdag 9. maj 2012 - eller hvis denne dag ikke er en Børsdag, den næstfølgende Børsdag som fastsættes af Beregningsagenten Valuta Danske kroner (DKK) 0 0,0% 32,0% 7,1% 1 5,5% 26,5% 6,0% 2 11,0% 21,0% 4,8% 3 16,5% 15,5% 3,6% 4 22,0% 10,0% 2,4% 5 27,5% 4,5% 1,1% 6 32,0% 0,0% 0,0% 7-10 32,0% 0,0% 0,0 % Note: Antal underliggende Aktier betyder antallet af de underliggende Aktier der på Slutdagen har en lavere Lukkekurs end Lukkekursen på Startdagen. Bemærk, at afkastscenarierne er beregnet på baggrund af en indikativ Fradragsfaktor på indikativt 5,5% og at den endelige fastsættelse af Fradragsfaktoren vil ske til de på Prisfastsættelsesdagen gældende markedsvilkår. Børs Vedrørende den enkelte Aktie det børshandelssystem eller noteringssystem, hvor denne Aktie ifølge Beregningsagentens beslutning har sin primære notering og enhver efterfølger til et sådant eller noteringssystem, som handel med den pågældende Aktie midlertidigt er omlagt til (forudsat at Beregningsagenten har bestemt, at likviditeten for aktien på en sådan midlertidig erstatningsbørs eller noteringssystem er acceptabel i forhold til den oprindelige Børs). Relateret Børs Vedrørende en Aktie, hver børs- eller handelssystem hvor handlen har en betydelig effekt (i henhold til Beregningsagentens skøn) på det generelle marked for futures eller optioner i forhold til denne Aktie. Børsdag En Handelsdag, hvor enhver Børs og Relateret Børs er åben for handel i deres respektive almindelige handelsperioder, uanset at en sådan Børs eller Relateret Børs lukker før den Planmæssige Lukketid. Handelsdag En dag hvor enhver Børs og Relateret Børs er planlagt at være åben for sine sædvanlige handelssessioner. Planmæssig Lukketid På en Handelsdag vedrørende en Børs eller Relateret Børs det planlagte lukketidspunkt på denne ugedag for den relevante Børs eller den Relaterede Børs uden hensyn til handel i eftermarkedet eller anden handel uden for de ordinære åbningstider for handel. Markedsforstyrrelse Markedsforstyrrelse med hensyn til Referenceaktivet foreligger, hvis en af følgende hændelser efter Beregningsagentens vurdering indtræffer: (i) notering af en officiel lukkekurs for Referenceaktivet, eller en af de underliggende Aktier der indgår i Referenceaktivet, mangler, er utilgængelig eller ophører;
(ii) hvor det er relevant, hvis en sammensætning og/eller offentliggørelse af Referenceaktivets, eller en af de underliggende Aktier som indgår i Referenceaktivet, værdi ophører; (iii) en relevant Børs eller Relateret Børs ikke åbner for handel i sin normale åbningstid eller lukker for handel inden Planmæssig Lukketid; (iv) handel med Referenceaktivet, eller en underliggende Aktie som indgår i Referenceaktivet, eller optionseller terminskontrakt som vedrører Referenceaktivet, eller en Aktie som indgår i Referenceaktivet, som handles på en Børs eller Relateret Børs, ophører, standses eller begrænses væsentligt; (v) Markedsaktørernes muligheder for at handle til eller opnå markedsværdien for Referenceaktivet, eller en Aktie som indgår i Referenceaktivet, eller options- eller terminskontrakter vedrørende Referenceaktivet, eller en Aktie som indgår i Referenceaktivet, som handles på en Børs eller Relateret Børs ophører, afbrydes eller forringes væsentligt som følge af en anden hændelse. I denne sammenhæng skal: (a) en begrænsning af det antal timer eller dage, hvor der handles, ikke anses for at udgøre en Markedsforstyrrelse, hvis begrænsningen følger af en offentliggjort ændring af den normale åbningstid for den aktuelle Børs og/eller options- eller terminsbørs (Relaterede Børser); og (b) en begrænsning af handlen, som forekommer i løbet af en dag på grund af ændringer i priser, som overstiger de tilladte niveauer ifølge den aktuelle Børs og/eller options- eller terminsbørs (Relaterede Børser), anses for at udgøre en markedsforstyrrelse. Startdag 10. maj 2012, eller hvis denne dag ikke er en Handelsdag, den næstfølgende Handelsdag som fastsættes af Beregningsagenten. Slutdag 29. marts 2016, eller hvis denne dag ikke er en Handelsdag, den næstfølgende Handelsdag, som fastsættes af Beregningsagenten. Udløbsdag 14. april 2016, eller hvis denne dag ikke er en Børsdag, den næstfølgende Børsdag, som fastsættes af Beregningsagenten. Startkurs Værdien af Referenceaktivet på det tidspunkt, hvor aktivets officielle Lukkekurs offentliggøres på Startdagen, som fastsat af Beregningsagenten. I tilfælde af en Markedsforstyrrelse indtræder, fastsættes Startkurs, som beskrevet under afsnittet Konsekvens af Markedsforstyrrelse. Slutkurs Værdien af Referenceaktivet på det tidspunkt, hvor aktivets officielle Lukkekurs offentliggøres på Slutdagen, som fastsat af Beregningsagenten. I tilfælde af en Markedsforstyrrelse indtræder, fastsættes Slutkurs, som beskrevet under afsnittet Konsekvens af Markedsforstyrrelse. Lukkekurs Værdien af Referenceaktivet på det tidspunkt, hvor aktivets officielle Lukkekurs offentliggøres på henholdsvis Startdag og Slutdag, som fastsat af Beregningsagenten. Konsekvens af Markedsforstyrrelse Hvis der indtræffer en Markedsforstyrrelse efter Beregningsagentens vurdering på Start- eller Slutdag for en eller flere af de underliggende Aktier, som indgår i Referenceaktivet, skal Start- eller Slutdagen (for fastsættelse af Startkurs og/eller Slutkurs) for den/de berørte Aktier være næstfølgende Handelsdag, hvor en sådan markedsforstyrrelse ikke foreligger dog med det forbehold, at hvis Markedsforstyrrelse indtræffer på hver af de otte Handelsdage, der følger umiddelbart efter den oprindelige Start- eller Slutdag, skal denne ottende Handelsdag betragtes som Start- eller Slutdag for de relevante Aktier, uafhængigt af om der foreligger en Markedsforstyrrelse, og Beregningsagenten skal da fastsætte værdien af Startkursen og/eller Slutkursen for de relevante Aktier.
Korrigering af Lukkekurs Hvis den officielle Lukkekurs for Referenceaktivet korrigeres inden for det antal dage fra den oprindelige offentliggørelse, som normalt går mellem afgivelse af en fondsordre og valørdag ved handel med de underliggende aktiver, som indgår i Referenceaktivet, dog senest tre Handelsdage efter henholdsvis Startdag eller Slutdag, hver en vurderingsdag, og en sådan kurs anvendes til at bestemme en Start- eller Slutkurs, korrigerer Beregningsagenten tilsvarende. Særlige hændelser Hvis sammensætning, beregning eller offentliggørelse af Aktieindekset ophører helt eller delvist, eller Aktieindeksets egenskaber ændres væsentligt efter Beregningsagentens vurdering, erstatter Beregningsagenten ved beregningen af det eventuelle Bonusafkast et sådant Aktieindeks med et tilsvarende alternativ. Kan et tilsvarende alternativ til et sådant Aktieindeks efter Beregningsagentens vurdering ikke sammensættes, beregnes og offentliggøres, eller hvis beregningsmetoden for et Aktieindeks, eller værdien deraf ændres væsentligt efter Beregningsagentens vurdering, foretager Beregningsagenten sådanne tilpasninger i beregningen, som Beregningsagenten med god grund anser som nødvendige med henblik på at opnå en beregning af værdien af Aktieindekset, der afspejler og er baseret på, hvordan dette tidligere blev sammensat, beregnet og offentliggjort. Den således beregnede værdi erstatter værdien af Aktieindekset ved beregning af det eventuelle Bonusafkast. Hvis afnotering, nationalisering, konkurs, likvidation, virksomhedsrekonstruktion, tvangsindløsning, fusion, fission, virksomhedsoverdragelse, aktieombytning, ombytningstilbud, offentlige overtagelsestilbud eller anden lignende hændelse efter Beregningsagentens vurdering indtræffer for pågældende Aktie, eller hvis der efter Beregningsagentens vurdering sker split, nyemission, fondsemission, emission af optioner eller konvertible obligationer, sammenlægning eller tilbagekøb med hensyn til en sådan aktie, eller der forekommer en anden hændelse som ifølge praksis på markedet for aktierelaterede derivatprodukter kan foranledige tilpasninger i beregninger under udestående transaktioner, foretager Beregningsagenten sådanne tilpasninger i beregningen af det eventuelle Bonusafkast og/eller sammensætningen af Referenceaktiver eller erstatter Referenceaktivet med et Erstatningsreferenceaktiv som Beregningsagenten anser som nødvendigt med henblik på at opnå en beregning af den eventuelle Bonusafkast, som afspejler og er baseret på, hvordan denne tidligere blev beregnet. Hvis det i henhold til en ændring i lovgivning, bekendtgørelser, forskrifter eller lignende eller myndighedsbeslutninger eller en ændring i anvendelsen heraf, efter Beregningsagentens vurdering bliver ulovligt for Beregningsagenten eller andre at eje, erhverve eller sælge Referenceaktivet eller de underliggende Aktier eller indgå derivatinstrumenter med henblik på Referenceaktivet eller de underliggende Aktier, som kan erhverves for at sikre eksponering under Amerikanske Aktier 2016, kan Beregningsagenten bestemme, at Referenceaktivet skal erstattes af et Erstatningsreferenceaktiv. Hvis Beregningsagenten i en af de ovennævnte særskilte hændelser vurderer, at det ikke vil medføre et rimeligt resultat at erstatte Referenceaktivet eller tilpasse den gældende beregning, kan Beregningsagenten foretage en førtidig beregning af det eventuelle Bonusafkast og fastsætte det eventuelle Bonusafkast. Når Beregningsagenten har fastsat det eventuelle Bonusafkast, underretter Beregningsagenten Den Jyske Sparekasse om det eventuelle Bonusafkasts størrelse. Det Indskudte Beløb og eventuel Bonusafkast tilbagebetales på Udløbsdagen. Erstatningsreferenceaktiv Referenceaktivet, hvor en eller flere af de 10 underliggende Aktier som indgår i Referenceaktivet af grunde som nævnt under afsnittet Særlige Hændelser, er tilpasset af Beregningsagenten. Begrænsninger Såfremt det samlede Indskudte Beløb på alle Amerikanske Aktier 2016 i Den Jyske Sparekasse ikke overstiger 50.000.000 kr. kan udbuddet blive annulleret. Såfremt det samlede Indskudte Beløb på Amerikanske Aktier 2016 i Den Jyske Sparekasse overstiger 150.000.000 kr. forbeholder Den Jyske Sparekasse sig ret til at lukke for yderligere indskud. Såfremt Fradragsfaktoren overstiger 6,5% vil udbuddet af Amerikanske Aktier 2016 blive aflyst. Meddelelser i henhold til afsnittet Begrænsninger vil blive givet via Den Jyske Sparekasses hjemmeside (www.djs.dk)
Øvrige oplysninger Risikofaktorer Afkastrisiko Såfremt kursudviklingen på de ti underliggende Aktier betyder, at antallet af aktier, der på Slutdagen ikke har en højere Lukkekurs end på Startdagen, overstiger fem, vil Amerikanske Aktier 2016 blive forrentet med 0% om året uden noget Bonusafkast. Nedenfor beskrives de væsentligste økonomiske faktorer, som kan påvirke de underliggende Aktier frem til Slutdagen 29. marts 2016. Markedsrisiko Et af de største usikkerhedsmomenter, der knytter sig til investeringen, er, om forventningerne til fremtiden er for optimistiske. Investeringen er således hensigtsmæssig for investorer med en forventning om, at de underliggende Aktier på Slutdagen 29. marts 2016 ligger på eller over niveauet på Startdagen 10. maj 2012. Indlånets markedsværdi er følsomt over for flere forskellige faktorer, herunder udviklingen og udsvingene i kursen på de ti underliggende Aktier samt udviklingen i renten. Som vist i tabel 2 er følsomheden i markedsværdien på de ti underliggende Aktier ikke lineær med værdien af Amerikanske Aktier 2016, og investor vil ikke modtage det samme afkast, som ved en investering direkte i de ti underliggende Aktier. Investor vil ikke være berettiget til at modtage eventuelt udbytte fra de ti underliggende Aktier. Alternativ investering I stedet for at foretage indskud på Amerikanske Aktier 2016 kunne pengene indskydes på en fastrentekonto eksempelvis en Fastrente Pension 2015 med udløb 30. april 2015, hvor man pr. 19. marts 2012 kunne opnå en nominel rente før skat på 2,60% p.a. Du kan læse mere om Fastrente Pension 2015 på www.djs.dk. Likviditetsrisiko Amerikanske Aktier 2016 er et indlån i Den Jyske Sparekasse. Såfremt markedsforholdene tillader det kan indskuddet i perioden frem til 14. april 2016 hæves. Amerikanske Aktier 2016 vil blive ophævet til gældende markedsværdi fratrukket en dekort på 2%. Markedsværdien af indlånet kan falde betydeligt under værdien ved oprettelsen, og en ophævelse før tid kan derfor medføre et tab. Derfor vil kapitalbeskyttelsen ikke være gældende i den situation. Kreditrisiko Investors kreditrisiko vil være den samme som ved traditionelle indlån i Den Jyske Sparekasse. Den Jyske Sparekasse er omfattet af Garantifonden for Indskydere og Investorer, som yder dækning for tab op til et vist beløb hvis Den Jyske Sparekasse går konkurs. Regler og dækning kan ses på www.djs.dk og/eller www.gii.dk. Omkostninger Som opgjort 19. marts 2012 udgør delelementernes værdi følgende: Indlånsværdi = 88,00%, Optionselement = 11,00% og Omkostninger = 1,00% Omkostningerne svarer til en årlig omkostning i procent (ÅOP) = 0,25% I forbindelse med indskuddet afdækker Den Jyske Sparekasse det Bonusafkast, der tilskrives Amerikanske Aktier 2016. Den Jyske Sparekasse køber afdækningen hos en modpart i det finansielle marked og betaler 3,25% p.a., for afdækningen, der dækker Bonusafkastet. Beskatning Generelt Indlånet beskattes efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Finansielle kontrakter beskattes efter et lagerprincip. Det betyder en løbende årlig beskatning, idet værdien skal opgøres ultimo hvert år, således at gevinst/tab i forhold til forrige ultimoopgørelse eller en eventuel værdi ved oprettelse indgår i indkomstopgørelsen årligt. Ved ophævelse af indlånet sker opgørelsen i forhold til seneste ultimoopgørelse eller eventuelt værdien ved oprettelse, hvis oprettelsen er sket inden for samme år.
Skattebehandlingen afhænger af den enkelte kundes individuelle situation og kan ændre sig fremover. Vi anbefaler derfor, at kunderne søger rådgivning hos revisor eller lignende om den skattemæssige betydning for netop dem. Privatpersoner Gevinster beskattes som kapitalindkomst. Tab kan fradrages i det omfang, der i de foregående år har været gevinster på indlånet eller på andre finansielle kontrakter. Fradraget sker i så fald i kapitalindkomsten i det år, hvor tabet konstateres. Har der ikke været gevinster i de foregående år, kan tabet modregnes i gevinster på aktier noteret på et reguleret marked eller i senere gevinster på indlånet eller på andre finansielle kontrakter. Du skal være opmærksom på, at du i henhold til skattelovgivningen selv har pligt til at indberette den årlige gevinst eller tab til SKAT, da Den Jyske Sparekasse ikke har mulighed for at indberette oplysningerne automatisk. Midler omfattet af virksomhedsskatteordningen kan anvendes til oprettelse af dette indlån. Selskaber, fonde mv. Gevinster indgår i selskabsindkomsten, og tab modregnes i selskabsindkomsten i det år, hvor tabet konstateres. Der er ikke som for privatpersoner tabsbegrænsningsregler. Du skal være opmærksom på, at du i henhold til skattelovgivningen selv har pligt til at indberette den årlige gevinst eller tab til SKAT, da Den Jyske Sparekasse ikke har mulighed for at indberette oplysningerne automatisk. Investering for pensionsmidler Afkastet vil være omfattet af lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., hvilket betyder, at afkastet opgjort efter ovennævnte lagerprincip beskattes med 15,3% Kontoen er ikke underlagt 20% - placeringsbegrænsningen.