Landsregisteret for Patologi. Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 6204 Fuldmægtig, Cand.scient Ole Kleist Jeppesen, lokal 6214 Introduktion Landsregisteret for Patologi blev oprettet pr. 1. april 1997 for centralt at indsamle data om landets patologisk-anatomiske afdelingers ydelser, især m.h.p. at indsamle data til brug for komplettering af Cancerregisteret, således at dækningsgrad, nøjagtighed og aktualitet kunne blive forbedret. Registeret blev også oprettet som led i forberedelse af overgang til elektronisk cancerregistrering. Yderligere kan registeret være et supplement til anden sundhedsregistrering (Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret, Misdannelsesregisteret og IVF-registeret), og bidrage med data til analyser af ressourceanvendelse ved sygdomsbehandling og forebyggelse, planlægningsopgaver, kvalitetssikring og udvikling af referenceprogrammer. Overdragelsen af Cancerregisteret fra Kræftens Bekæmpelse til Sundhedsstyrelsen fandt sted 1. januar 1997. En forudsætning for aftalen var, at der skulle ske en modernisering af cancerregistreringen, bl.a. ved oprettelse af et landsdækkende patologiregister. Patologisk anatomi Registrering Fællesindholdet Patologisk anatomi er læren om ændringer i legemets normale anatomi forårsaget af sygdom. Der beskrives såvel umiddelbart synlige som cellulære forandringer i organer og øvrige væv. Patologisk anatomi (i daglig tale kaldet patologi) er et lægefagligt laboratoriespeciale, der afgiver prøvesvar i form af diagnoser. Disse danner grundlag for sygdomsbehandling og for kontrol af sygdoms- og behandlingsforløb. Ikke mindst for cancersygdomme og disses forstadier er en patologisk-anatomisk undersøgelse oftest afgørende for korrekt diagnosticering og valg af behandling. Landets patologiafdelinger har altid ført individ- og diagnoserelaterede registre, som typisk indtil 1978 kun dækkede den enkelte afdeling. Med Kommunedatas Røde System skabtes et elektronisk system, som kom til at dække flere amter og som indeholdt en fælles databank for de tilsluttede amter. Imidlertid oprettede flere amter og afdelinger egne systemer, og bidrog således ikke til den fælles databank og kunne følgelig heller ikke trække på indholdet. Så tidligt som i 1983 blev der af Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering udarbejdet en rapport nr. 5 kaldet Registrering af patologisk-anatomiske undersøgelser. Heri opstilledes et forslag til fællesindhold for patologiafdelingernes registrering af ydelser. Dette forslag blev imidlertid ikke ført ud i livet. I forbindelse med aftalen om overdragelse af Cancerregisteret fra Kræftens Bekæmpelse til Sundhedsstyrelsen blev der i januar 1996
2 nedsat en arbejdsgruppe, som skulle foretage en revision af rapport nr. 5. Arbejdsgruppen blev sammensat af repræsentanter fra de patologiske afdelinger, Sundhedsstyrelsen og Kommunedata. Arbejdsgruppen udfærdigede en rapport: Rapport fra arbejdsgruppen vedr. revision af fællesindholdet for registrering af patologisk-anatomiske undersøgelser. Denne rapport kom til at udgøre grundlaget for: Fællesindhold for basisregistrering af patologiskanatomiske undersøgelser 1997 (herefter kaldet Fællesindholdet). Fællesindholdet blev obligatorisk for patologiregistrering den 1. juli 1997, på hvilket tidspunkt indberetningspligten til Landsregisteret for Patologi (LRP) trådte i kraft. Fra 1. april 1997 var det muligt at indberette på frivillig basis. Indberetning skulle ske månedsvis. Et uløst problem er indberetning til Landsregisteret for Patologi fra praktiserende patologer, Øjenpatologisk Institut, tandlægeskolerne i Århus og København, samt de tre retsmedicinske institutter. Fællesindholdet består af en opregning af Patologiregisterets bestanddele og en detaljeret beskrivelse af de enkelte variable. Patologiregisterets indhold falder i tre hovedgrupper: tids-, person- og afdelingsdata, ressourcedata samt diagnoser. Hovedgruppe I Hovedgruppe II Hovedgruppe III Patientdata Materialegruppe SNOMED-koder Rekvirerende instans Materialeantal Folkeundersøgelse Arbejdsprocedure Undersøgende instans Undersøgelsesnummer Tidsangivelser Definitioner Ved en undersøgelse forstås alt fremsendt materiale fra samme indgreb vedrørende samme problemstilling. Hvis der er særskilte materialer fra forskellige problemstillinger, opfattes det som flere undersøgelser. Patientdata omfatter især CPR-nummer og bopælskommune. I visse tilfælde registreres også moderens CPR-nummer. Rekvirerende instans er den sygehusafdeling patienten er indlagt på eller den praktiserende læge/speciallæge der indsender materiale til undersøgelse. Folkeundersøgelse er en systematisk undersøgelse af en befolkningsgruppe, f.eks. undersøgelse for livmoderhalskræft. Undersøgende instans er den patologiafdeling, evt. speciallæge i
Tabel 1.1: 3 patologi, det retsmedicinske institut eller andre, som udfører undersøgelsen. Undersøgelsesnummer tildeles materialet ved modtagelsen og sikrer sammen med oplysning om den undersøgende instans, en entydig identifikation af undersøgelsen. Tidsangivelser anføres ved rekvirering, ved modtagelse af materialet i patologiafdelingen og ved afsendelse af svar herfra. Materialetype er en inddeling af en undersøgelse, som opdeles i tre overordnede typer (histologi, cytologi og autopsi). Materialetypen beskriver de overordnede undersøgelsestyper nærmere. Histologi omhandler vævssnit skåret af vævsblokke og monteret på præparatglas til mikroskopisk undersøgelse. Dette giver mulighed for yderligere undersøgelse af de samme og naboceller ved supplerende snit fra vævsblokken og specialprocedurer. Cytologi omhandler enkeltceller eller celleflager monteret på præparatglas til mikroskopi. Dette giver som regel ikke mulighed for supplerende undersøgelse af de samme celler. Autopsi omhandler undersøgelse af afdøde. De tre overordnede undersøgelsestyper, med underinddelinger i materialetyper. Tallene i parenteser svarer til de koder der bruges i Tabel 1.4. Histologi (10) Cytologi (20) Autopsi (30) Simpelt hist. materiale (11) Hæmatologisk materiale (21) Voksen/barn (31) Komplekst hist. materiale (12) Finnålsaspirat (22) Foster/dødfødt/nyfødt barn (32) Hist. Konsultationsmateriale (13) Cervikal-/vaginalcytologi (23) Neuropatologisk (33) Andet cytologisk materiale (24) Cytologisk konsultationsmateriale (25) Materialeantal er antallet af separat mærkede beholdere (bøtter), som indgår i en enkelt undersøgelse. Arbejdsprocedurer er de procedurer, som materialet gennemgår. Det drejer sig for eksempel om fremstilling af vævsblokke til frysesnit, paraffinindstøbning eller elektronmikroskopisk undersøgelse, paraffinblokke som er trin- eller serieskårne samt glasmonteret materiale der bliver rutinefarvet, specialfarvet eller undersøgt med immunhistokemiske metoder. Disse procedurer opgøres som et antal af de enkelte variable. Endelig registreres om der er udført andre specielle procedurer som f.eks. flowcytometri, cytogenetik, PCR m.m., om der er udført hasteundersøgelse, eller om der er fuld elektronmikroskopisk undersøgelse.
4 Kodesystem Den Danske SNOMED (Systematized Nomenclature of Medicin) for patologi er en dansk oversættelse og viderebearbejdelse af et amerikansk udviklet klassifikations- og nomenklatursystem som især anvendes til kodning og registrering af patologisk-anatomiske diagnoser. SNOMED er opdelt i seks akser, hvor grundstammen er de topografiske og morfologiske udsagn: Topografi (T), der omfatter alle anatomiske lokalisationer og strukturer, Morfologi (M), der omfatter alle strukturelle forandringer i væv, celler og subcellulære enheder, Ætiologi (Æ), der omfatter alle kausale faktorer knyttet til en sygdom, Funktion (F), der omfatter normale og abnorme funktionelle tilstande og enheder, Sygdom (S), der omfatter sygdomme og syndromer, Procedure (P), der omfatter administrative, præventive, diagnostiske og terapeutiske handlinger knyttet til undersøgelsen. Ved kodning, og dermed diagnoseafgivelse, kan elementer fra de forskellige akser frit sammenstilles, hvorfor et stort antal diagnostiske udsagn kan opnås ved brug af et mindre antal moduler. Et diagnostisk udsagn skal dog som et minimum bestå af en T-kode og en M-kode. Ovenstående bogstavbetegnelser efterfølges af et femcifret kodenummer, som er hierakisk opbygget, således at alle begreber fra de overordnede til de mest specifikke er arrangeret i et logisk system. Indberetninger fra de patologiske afdelinger Indkøringsfasen af Landsregisteret for Patologi har været stærkt præget af, at det ny fællesindhold krævede en tilretning af patologisystemerne i næsten alle amter. Det største system blev i marts 1997 bebudet nedlagt, til endeligt ophør 1. september 1999 og i relation hertil vil der ske nedlæggelse af den fælles databank. Dette har betydet udbudsforretninger, EU-licitationer og implementering af nye patologisystemer, som atter har medført gentagne ansøgninger om dispensation fra indberetningspligten, ustabil og mangelfuld indberetning. En del amter er i en overgangsperiode blevet ved med at indberette gennem deres tidligere system, der ikke levede op til Fællesindholdet, og et enkelt amt (Ribe) har fortsat dispensation til 1. juli 1999 for indberetning overhovedet. Kun Fyns Amt synes at have undgået større systemomlægning. Brugen af forskellige elektroniske systemer hos de enkelte patologiske afdelinger, der indberetter til Landsregisteret for Patologi, vanskeliggør registerarbejdet og indberetningerne er som nævnt i mange tilfælde mangelfulde i henhold til Fællesindholdet. For tiden pågår sonderinger angående oprettelse af en ny fælles patolo-
5 gidatabase. Med en patologidatabase oprettet under hensyntagen til Fællesindholdet, vil patologiregisteret kunne hente data direkte derfra og afdelinger og amter vill blive sparet for en ekstra indberetning. En fremherskende mangel ved de hidtil benyttede patologisystemer er, at der ikke findes oplysninger om de såkaldte ressourcetal i form af: Materialetyper og -antal, antal paraffinblokke, fryseblokke, elektronmikroskopiske (EM) blokke og trin/serieskårne blokke. Ligeledes registreres antal glas, antal specialfarvninger, antal immunfarvninger, andre specialprocedurer og diagnostisk EM undersøgelse, ikke. Hasteprocedurer registreres, men indberettes ikke. En del amter benytter nu et patologisystem, hvori der ikke findes sådanne mangler, men der er specifikt problemer for nogle af patologiafdelingerne, når det drejer sig om at registrere, hvorvidt der er tale om folkeundersøgelser, og nogle afdelinger registrerer relativt mange uoplyste materialetyper. Alle disse komplikationer har betydet, at den forudsete overgang til elektronisk cancerregistrering foreløbig er forsinket halvandet år. Validering af data Validering af data fra de månedlige indberetninger foregår i det omfang det er muligt. Indberetningerne der kommer Sundhedsstyrensen i hænde pr. diskette eller magnetbånd, kontrolleres både for logiske fejl, og om værdisættet af de forskellige variable stemmer overens med det i Fællesindholdet foreskrevne værdisæt. Eksempelvis kan nævnes at CPR-numre kontrolleres med Modulus 11-testen, rekvirerende og undersøgende instanser med den gældende sygehusklassifikation, samt SNOMED-koder med den i Sundhedsstyrelsen gældende klassifikation, senest opdateret pr. 11. juni 1999. Sundhedsstyrelsens yderregister forventes klar i løbet af efteråret, hvorfor der endnu ikke testes om de indrapporterede ydernumre er valide. Indberetninger Analyse af undersøgelser fra 16 patologiskanatomiske afdelinger. Tabel 1.2 viser for hver patologisk-anatomisk afdeling, hvornår denne har indberettet til patologiregisteret, samt antallet af undersøgelser. Henvendelse til afdelingerne har de sidste måneder øget indrapporteringen væsentligt. Der er således ud over de månedlige indrapporteringer også sket en betydelig indrapportering af data fra 1998. Af Tabel 1.2 fremgår det, at 16 ud af de 24 afdelinger har indberettet for hele 1998. I det efterfølgende har vi undersøgt disse indberetninger nærmere. Afgrænsningen med hensyn til tid og afde-
Tabel 1.2: 6 lingsantal er gjort for at gøre tallene sammenlignelige. Tabel 1.3 viser en oversigt over de 16 afdelinger. Antallet af undersøgelser indenfor amtet er sammenholdt med antallet af indbyggere i amtet, og andelen af undersøgelser set i forhold til befolkningen er udtrykt i promille. Det er ikke muligt at udregne antallet af undersøgelser blandt amtets indbyggere, da nogle afdelinger ikke kan indberette bopælskommune. Den næste kolonne er antallet af forskellige personer, som har fået foretaget en undersøgelse i 1998, og endelig ses antallet af folkeundersøgelser i tabellens sidste kolonne. Indberetningsperioder for samtlige 24 patologisk-anatomiske afdelinger, pr. 1. juni 1999, samt antallet af indberettede undersøgelser. Afdeling Perioder for 1997 1998 1999 I alt Indberetning 1301 Rigshospitalet * Jan99-Apr99 5844 5844 1309 Bispebjerg ** Feb98-Feb99 16509 4149 20658 1330 Hvidovre Aug98-Feb99 40856 14359 55215 1501 Gentofte Jul97-Apr99 10248 20246 6654 37148 1502 Glostrup Apr97-Mar99 12407 15225 3724 31356 1516 Herlev Apr97-Apr99 17627 23885 7838 49350 2001 Hillerød Maj98-Feb99 37708 10918 48626 2501 Roskilde Jul97-Apr99 23335 45403 11315 80053 3001 Holbæk Jul97-Apr99 16464 32166 8631 57261 3002 Slagelse Jul97-Apr99 7702 15300 4597 27599 3501 Næstved Jul97-Apr99 12057 21700 7256 41013 3502 Nykøbing F. Jul97-Apr99 9119 16763 5742 31624 4212 Svendborg Jan98-Apr99 6869 2544 9413 4202 Odense Jan98-Apr99 39487 14388 53875 5001 Sønderborg Apr99 2594 2594 5501 Esbjerg Dispensation 0 6008 Vejle Jul97-Apr99 30889 63447 19895 114231 6501 Holstebro Dec98-Apr99 1179 5087 6266 7003 Århus Kom. Jul97-Apr99 29289 64459 21141 114889 7004 Århus Amt. Jul97-Apr99 7212 13894 3729 24835 7005 Randers Jul97-Apr99 18242 38720 13003 69965 7602 Skive Jul97-Mar99 20637 37407 9852 67896 8001 Aalborg Jul97-Apr99 40658 64202 22176 127036 8003 Hjørring Jul97-Feb98 7491 1654 9145 I alt 263377 617079 205436 1085892 * Incl. Færøerne og Grønland ** Incl. Bornholm
Tabel 1.3: Oversigt over de 16 afdelinger som har indberettet for hele 1998. Antal undersøgelser Indbyggere i amtet 7 Rate pr. 1.000 indbyggere Antal forskellige personer Antal folkeundersøgelser Afdeling Gentofte 20246 12545 4152 Glostrup 15225 11283 4175 Herlev 23885 610817 97 * 15307 4160 Roskilde 45403 228985 198 35148 10720 Holbæk 32166 27166 12444 Slagelse 15300 292894 162 10977 2118 Næstved 21700 16937 6768 Nykøbing F. 16763 258704 149 12704 5370 Svendborg 6869 5144 Odense 39487 471432 98 * 27044 Vejle 63447 345321 184 50305 21437 Århus Kom. 64459 48759 17351 Århus Amts. 13894 6970 Randers 38720 632256 185 30439 11923 Skive 37407 233750 160 29376 14130 Aalborg 64202 493298 ** * 51285 2025 I alt 519173 391389 116773 * Amter med problemer med folkeundersøgelsesrapportering ** Da afdelingen i Hjørring ikke er med i undersøgelsen, er beregningen for raten pr. 1.000 indbyggere ikke udregnet for Nordjyllands Amt. Undersøgelsestyper og materialetyper Fordelingen af undersøgelsestyper på de enkelte afdelinger fremgår af Figur 1.1. Sammenholdes Tabel 1.3 med Figur 1.1 fremgår det tydeligt, at Fyns Amt enten ikke foretager folkeundersøgelser eller ikke indrapporterer disse. Det sidste er tilfældet, da Sundhedsstyrelsen efter deadline på denne artikel har modtaget ca. 53.000 folkeundersøgelser, hvoraf ca. 37.000 er foretaget i 1998. Andre amter, hvor der kan være mistænke om mangelfuld indrapportering af folkeundersøgelser er Nordjyllands Amt og Københavns Amt. Den forskellige organisation af Folkeundersøgelser i de enkelte amter kan dække over afvigende registreringspraksis ved betragtning af de summerede værdier. Fordelingen af materialetyper blandt de 16 afdelinger ses i Tabel 1.4. Af Figur 1.1 og Tabel 1.4 fremgår det andet større indrapporteringsproblem. Det drejer sig om den store andel af uoplyste undersøgelser i Viborg og Nordjyllands amter (samt hos en del andre, ikke-viste afdelinger). Ved undersøgelse af de indgående T- og M-koder viser det sig, at 44 procent er cervix cytologi. Disse repræsenterer formentlig en betydelig andel af de savnede folkeundersøgelser. De resterende fordeler sig bredt på såvel histologi som cytologi, dog med et iøjnefaldende stort antal hudundersøgelser, nemlig 14 procent. Bemærk at de amter der benytter sig af et bestemt patologisystem, ikke kan specificere materialetype, men kun undersøgelsestype. Materialetypernes navn kan findes i Tabel 1.1.
8 Iøjnefaldende er også fraværet af registrerede autopsier i Viborg og Nordjyllands amter og manglen på neuropatologiske autopsier især i Fyns Amt. Fordelingen af materialetyper afspejler formentlig også en forskellig organisation på de enkelte afdelinger. Ressourcetal (data fra Hovedgruppe II) foreligger kun fra fem afdelinger, og vi har derfor valgt at vente med offentliggørelsen af disse tal til opsamlingen er mere komplet. Figur 1.1: Oversigt over undersøgelsestype fordelt på afdelingerne. 0 10000 20000 30000 40000 50000 60000 70000 Gentofte Glostrup Herlev Roskilde Holbæk Slagelse Næstved Nykøbing F. Sygehus Fyn Odense Vejle Århus Kom. Århus Amts. Randers Skive Aalborg Histologi Cytologi Autopsi Uoplyst
9 Tabel 1.4: Oversigt over materialetype. Materialetypernes navn ses i Tabel 1.1. Bemærk at de afdelinger mærket med * kun indberetter undersøgelsestype, eks. 10 = Histologi. Afdelingen i Aalborg har skiftet patologisystem pr. 1. april 1998. Histologi Cytologi Autopsi Uoplyst Afdeling 10 11 12 13 20 21 22 23 24 25 30 31 32 33 00 Gentofte * 10489 9423 334 Glostrup 4223 2766 66 78 301 4897 2588 245 38 20 3 Herlev 6167 3816 933 822 1125 6523 4129 83 287 Roskilde * 17326 27845 232 Holbæk * 8508 23534 122 2 Slagelse * 9127 6042 131 Næstved * 9029 12585 86 Nykøbing F. * 6739 9926 98 Svendborg 13 5397 151 127 924 249 6 2 Odense 17891 11264 440 2521 1629 5222 41 369 33 77 Vejle 17719 7390 460 754 35243 1676 1 159 45 Århus Kom * 19605 44523 331 Århus Amts. * 11960 1735 199 Randers * 13139 25304 277 Skive 2128 811 369 3 15982 696 17418 Aalborg 5083 787 1873 2 12183 386 1223 2608 2068 37989 Hovedgruppe III Tabel 1.5 viser data fra Hovedgruppe III. Antallet af diagnoser er først vist, altså de undersøgelser hvortil der er knyttet en M-kode. Blandt disse undersøgelser, er der fundet de maligne (ondartede) tilfælde, samt andelen af disse blandt alle diagnoser. De tre næste kolonner (grå) viser antallet af personer som diagnoserne vedrører. Blandt disse personer har vi fundet antal personer med en malign diagnose, og endelig er dette tal sammenholdt med antallet af personer i alt. De to næste kolonner (hvid) viser antallet af benigne (godartede) diagnoser blandt alle diagnoser. Endelig er der blandt alle benigne diagnoser fundet antallet af inflammationer (betændelse), og en tilhørende procent-andel er vist i sidste kolonne. I Tabel 1.6 er samme analyse gjort, men kun for histologiske undersøgelser.
Tabel 1.5: Hovedgruppe III-data. Antallet af undersøgelser fremgår af Tabel 1.2. 10 Afdeling Diagnoser Personer i alt Malign Procent Malign, personer Procent Benign Procent Inflammation Procent af benign Gentofte 28031 3655 13,0 12545 1602 12,8 24376 87,0 2976 12,2 Glostrup 21541 1823 8,5 11283 1029 9,1 19718 91,5 2602 13,2 Herlev 42791 5909 13,8 15307 2706 17,7 36882 86,2 4921 13,3 Roskilde 64628 3227 5,0 35148 1796 5,1 61401 95,0 5256 8,6 Holbæk 43052 1543 3,6 27166 873 3,2 41509 96,4 3254 7,8 Slagelse 21558 2082 9,7 10977 1323 12,1 19476 90,3 1748 9,0 Næstved 27692 1921 6,9 16937 1122 6,6 25771 93,1 1878 7,3 Nykøbing F. 24573 1593 6,5 12704 915 7,2 22980 93,5 2729 11,9 Svendborg 10981 1263 11,5 5144 734 14,3 9718 88,5 1422 14,6 Odense 58100 8433 14,5 27044 4482 16,6 49667 85,5 5787 11,7 Vejle 86052 4405 5,1 50305 2697 5,4 81647 94,9 8303 10,2 Århus Kom. 118591 5532 4,7 48759 3003 6,2 113059 95,3 18854 16,7 Århus Amts. 21353 3539 16,6 6970 1128 16,2 17814 83,4 1991 11,2 Randers 57221 2405 4,2 30439 1206 4,0 54816 95,8 5478 10,0 Skive 50012 3130 6,3 29376 1662 5,7 46882 93,7 3639 7,8 Aalborg 92129 6435 7,0 51285 2908 5,7 85694 93,0 5436 6,3 I alt 768305 56895 7,4 391389 29186 7,5 711410 92,6 76274 10,7 Tabel 1.6: Hovedgruppe III-data for histologiske undersøgelser. Afdeling Diagnoser CPR Malign Procent Malign CPR Procent Benign Procent Inflammation Procent af benign Gentofte 15784 2878 18,2 7025 1427 20,3 12906 81,8 2463 19,1 Glostrup 11251 1635 14,5 5425 924 17,0 9616 85,5 1888 19,6 Herlev 25732 4828 18,8 7932 2281 28,8 20904 81,2 4257 20,4 Roskilde 28783 2773 9,6 13719 1670 12,2 26010 90,4 3653 14,0 Holbæk 12706 1233 9,7 7156 733 10,2 11473 90,3 1702 14,8 Slagelse 14012 1890 13,5 7402 1265 17,1 12122 86,5 1632 13,5 Næstved 13750 1669 12,1 7439 1062 14,3 12081 87,9 1682 13,9 Nykøbing F. 10679 1304 12,2 5346 814 15,2 9375 87,8 1714 18,3 Svendborg 8544 959 11,2 4422 607 13,7 7585 88,8 1235 16,3 Odense 43881 6163 14,0 22957 3750 16,3 37718 86,0 4956 13,1 Vejle 36706 3878 10,6 20945 2487 11,9 32828 89,4 4685 14,3 Århus Kom. 32778 4516 13,8 15424 2692 17,5 28262 86,2 6594 23,3 Århus Amts. 18804 3176 16,9 8032 1114 13,9 15628 83,1 1931 12,4 Randers 19494 1829 9,4 10744 1052 9,8 17665 90,6 3176 18,0 Skive 5147 466 9,1 2544 354 13,9 4681 90,9 1330 28,4 Aalborg 14703 1693 11,5 6826 987 14,5 13010 88,5 1832 14,1 I alt 312754 40890 13,1 153338 23219 15,1 271864 86,9 44730 16,5 Konklusion Denne artikel er den første offentliggørelse af data indrapporteret til Landsregisteret for Patologi. Som det fremgår har implementeringen været langvarig og besværlig. Endnu er der mange små og en del større problemer at løse før registeret kan siges at være i
11 ordinær drift. Denne foreløbige og ufuldstændige opgørelse er ment som en hjælp til afdelinger og amter i deres arbejde med patologiregistrering ved at vise, hvorledes de indrapporterede data ser ud set fra centralt hold. Enhver sammenligning af afdelingerne må tages med det største forbehold, da kvaliteten af registeret er påvirket af at registeret er i sine første leveår. Forhåbentlig vil det inden for en overskuelig fremtid være muligt, at bringe registeret i ordinær drift således at data kan udnyttes til bl.a. komplettering af Cancerregisteret.