FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

Transkript

1 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Forsidefoto: Ny Carlsberg Glyptotek, København. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 7, marts

3 Fødsler og fødende kvinders vægtforhold (BMI) 2004 Fra 2004 findes oplysning om BMI i fødselsregisteret Indberetninger af højde og vægt før graviditeten På baggrund af ønske fra fødselslægernes side udvidede Sundhedsstyrelsen fødselsregisteret fra og med 2004 med at oplysning om gravides vægt og højde. Formålet er at skabe basis for at undersøge sammenhænge mellem overvægt og eventuelle komplikationer og indgreb ved fødsel. Da der er tale om en helt ny registrering må der tages forbehold for tilfælde af fejlagtige registreringer som følge af manglende erfaring med indberetning af oplysninger af denne karakter. Imidlertid er data fejlsøgt og renset for logiske fejl. Som det også fremgik af Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005:4, var 93 pct. af de fødendes vægt og højde indberettet og fundet valide. I vejledningen til indberetning af højde og vægt, således som det er beskrevet i Fællesindhold til basisregistrering af sygehuspatienter 2004, fremgår det at der er mulighed for at indberette: Hvad der er målt, Hvilken værdi der måltes og på Hvilket tidspunkt den pågældende måling blev foretaget. Måling af den gravides vægt er sket før graviditet, men indberettes i forbindelse med fødslen og det er dermed muligt at koble den beregnede BMI med mange af de faktorer i fødslen, som BMI menes at have en indflydelse på. Definition af BMI BMI er et mål for sammenhæng mellem høje og vægt. BMI beregnes ved at dividere vægten i kg med højden i meter kvadreret ( kilogram pr. kvadratmeter ). Det vil sige at en person på 1,75 m i højde, der vejer 80 kg, vil have et BMI på: 80 kg/(1,75 x 1,75) = 26,1 kg/m². Klassifikationen af overvægt er i henhold til WHO s definitioner. Inddelingen refererer til helbredsrisikoen ved forskellige grader af overvægt og gælder kun for voksne. Tabel 1: Klassifikation af BMI. WHO s definitioner Alternativ benævnelse BMI (kg/m²) Helbredsrisiko Undervægt <18,5 Afhænger af årsagen til undervægten Normalvægt 18,5-24,9 Middel Overvægt >25 Moderat overvægt 25-29,9 Let øget Svær overvægt Fedme >30 Klasse I Fedme 30-34,9 Middel øget Klasse II Svær fedme 35-39,9 Kraftigt øget Klasse III Ekstrem svær fedme >40 Ekstrem øget Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 7, marts

4 Tabel 2: Mødre 2004 fordelt efter bopælsamt og BMI før graviditet. Antal BMI, kg / m2 BMI, kg / m2 I alt < 18,5 18,5-24, Gennemsnitlig BMI < 18,5 18,5-24, I alt ,1 4,4 63,7 31,9 Bopælsamt Københavns kommune ,0 5,5 72,0 22,5 Frederiksberg kommune ,5 4,3 79,9 15,8 Københavns Amt ,5 5,4 67,5 27,1 Frederiksborg Amt ,9 4,3 65,7 30,1 Roskilde Amt ,1 4,6 64,1 31,3 Vestsjællands Amt ,6 4,4 58,9 36,7 Storstrøms Amt ,7 4,5 58,3 37,2 Bornholms Regionskommune ,0 4,7 57,6 37,7 Fyns Amt ,4 4,4 60,7 34,9 Sønderjyllands Amt ,9 3,2 58,4 38,4 Ribe Amt ,8 4,0 57,1 38,8 Vejle Amt ,4 4,3 60,8 34,9 Ringkøbing Amt ,7 3,7 58,9 37,4 Århus Amt ,7 4,4 67,1 28,5 Viborg Amt ,1 3,1 55,3 41,6 Nordjyllands Amt ,8 3,6 59,2 37,2 Uoplyst ,4 6,4 70,2 23,4 Relativt store regionale forskelle i BMI I tabel 2 fordeles fødende kvinder efter bopælsamt og BMI opdelt i intervaller. Kun kvinder med oplyst BMI indgår i opgørelsen. De indberettede oplysninger om de gravides BMI vidner om markante regionale forskelle. Viborg Amt har med mere end 40 pct. den største andel overvægtige eller svært overvægtige gravide. I Frederiksberg kommune er andelen af overvægtige 2½ gang mindre og i København er andelen cirka halvdelen af Viborgs. Det afspejles også i andelen af normalvægtige: I Frederiksberg er andelen næsten 80 pct. og i Viborg Amt 55 pct. En række amter har en vægtprofil for fødende kvinder med forholdsvis mange overvægtige: Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt, Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt og Bornholms Regionskommune. Andelen af undervægtige er mere ensartet på tværs af amter. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 7, marts

5 Figur 1: Mødre 2004 fordelt efter bopælsamt og BMI før graviditet. Frederiksberg Kommune Københavns Kommune Københavns Amt Århus Am t Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vejle Am t Overvægt eller svær overvægt BMI: 25 + Normalvægt BMI: 18,5-24,9 Undervægt BMI: < 18,5 Fyns Amt Vestsjællands Amt Nordjyllands Amt Storstrøms Amt Ringkøbing Amt Bornholm Sønderjyllands Amt Ribe Amt Viborg Amt I alt 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kejsersnit sengedagsforbrug i relation til overvægt Under- og overvægtige er indlagt længere tid Stigende vægt betyder stigende sfrekvens I tabel 3 præsenteres sammenhænge mellem varighed af indlæggelse i forbindelse med fødsel, og BMI. En spontan fødsel uden indgreb indebærer en indlæggelsestid på i gennemsnit 4 dage. Hvis fødslen ender med, betyder det, at indlæggelsestiden knapt fordobles til 7,5 dage i gennemsnit. Lidt mere end 20 pct. af alle fødsler endte i 2004 med. Af tabellen fremgår det endvidere at undervægtige og overvægtige kvinder ligger længere på hospital i forbindelse med fødsel end normalvægtige kvinder. Særlig markant er det, hvis der er foretaget. Det betyder for eksempel, at de overvægtige ligger i gennemsnit 1 dag længere end normalvægtige. Tabellen viser, at der er en meget tydelig tendens til stigende sfrekvens med stigende grad af overvægt. De under- og normalvægtige befinder sig under landsgennemsnittet for, mens de svært overvægtige ligger betydeligt over. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 7, marts

6 Tabel 3: Mødre 2004 sengedagsforbrug ved fødsel fordelt efter og BMI før graviditet. Gns. Antal sengedage I alt antal fødsler Heraf med andel Fødsler uden Fødsler med Undervægt BMI: < 18, ,4 4,0 7,9 Normalvægt BMI: 18,5-24, ,9 3,9 7,2 Overvægt BMI: 25-29, ,2 4,1 7,7 klasse I BMI: 30-34, ,8 4,2 7,8 klasse II BMI: 35-39, ,7 4,5 8,0 klasse III BMI ,6 4,7 8,2 I alt ,7 4,0 7,5 Overvægtige føder flere store børn Fokus i tabel 4 er børnenes fødselsvægts afhængighed af morens BMI. Knap 4 pct. af alle børn, der fødes, betegnes som store, idet de vejer mere end gram. Andelen af store børn er kraftigt stigende med morens grad af overvægt. Således er andelen af børn, der er store, 2 til 3 gange så høj hos overvægtige i forhold til normalvægtige. Børn, som fødes af overvægtige, er indlagt i gennemsnit 1 dag længere end normalvægtige. Tabel 4: Børn med fødselsvægt over 4000 og 4500 gram og børnenes indlæggelsestid fordelt efter mors BMI før graviditet. Antal børn i alt Heraf antal over 4000 gram over 4500 gram over 4000 gram over 4500 gram Gns. antal sengedage Undervægt BMI: < 18, ,0 1,1 5,5 Normalvægt BMI: 18,5-24, ,9 2,9 4,8 Overvægt BMI: 25-29, ,6 4,9 5,2 klasse I BMI: 30-34, ,0 6,4 5,3 klasse II BMI: 35-39, ,2 8,3 5,6 klasse III BMI ,6 9,3 5,9 I alt ,7 3,7 5,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 7, marts

7 Tabel 5: Børn fordelt efter Apgarscore efter 5 minutter og mors BMI før graviditet. Antal børn Apgarscore efter 5 minutter i alt < Uoplyst andel børn med apgar<7 Undervægt BMI: < 18, ,5 Normalvægt BMI: 18,5-24, ,6 Overvægt BMI: 25-29, ,8 klasse I BMI: 30-34, ,0 klasse II BMI: 35-39, ,2 klasse III BMI ,5 I alt ,7 Større andel af børn med lav apgarscore med stigende grad af overvægt Tabel 5 viser fordelingen af Apgarscore efter fem minutter. Apgarscoren er et samlet mål for vurdering af barnets tilstand umiddelbart efter fødslen, og der tildeles op til 10 points. En Apgarscore under 7 efter fem minutter er sædvanligvis tegn på iltmangel under fødslen, hvilket kan føre til neurologiske skader. Tabellen viser en tendens til en større andel af børn, som fødes med lav Apgarscore med stigende grad af overvægt hos moren. Andelen er mellem 2 og 3 gange så høj hos de overvægtige. Tabel 6: Fødsler fordelt efter svangerskabslængde og mors BMI før graviditet. Antal børn < Uoplyst <37 < Undervægt BMI: < 18, ,8 1,1 8,7 86,2 3,7 Normalvægt BMI: 18,5-24, ,9 1,0 5,8 87,4 5,7 Overvægt BMI: 25-29, ,5 1,4 6,0 85,5 6,8 klasse I BMI: 30-34, ,8 1,5 6,3 84,5 7,5 klasse II BMI: 35-39, ,2 1,7 6,5 83,3 8,4 klasse III BMI ,0 2,1 7,9 81,0 8,7 I alt ,3 1,2 6,1 86,5 6,1 Flere undervægtige og overvægtige føder for tidligt. Tabel 6 rummer en fordeling af fødslerne efter svangerskabslængde og BMI. Mere end 80 pct. af fødslerne sker til termin, men der er en klar tendens til, at hvis moren er under- eller overvægtig, vil flere føde for tidligt. 10 pct. af de under- og svært overvægtige føder for tidligt, det vil sige tidligere end 37 uger. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 7, marts

8 1 pct. af de normalvægtige føder tidligere end 32 uger, og dette gælder for dobbelt så mange blandt de svært overvægtige. Der er endvidere en tendens til større andel af overbårne, det vil sige graviditeter som varer mere end 42 uger, med stigende grad af overvægt. Tabel 7: Fødsler fordelt efter indgreb under fødsel og mors BMI før graviditet. Antal fødsler og indgreb I alt antal fødsler Igangsatte Epiduralblokader Fødsler uden instr. indgreb Kop eller tang Planlagte Akutte Undervægt BMI: < 18, Normalvægt BMI: 18,5-24, Overvægt BMI: 25-29, klasse I BMI: 30-34, klasse II BMI: 35-39, klasse III BMI I alt Procentvis andel af fødsler I gangsatte Epiduralblokader Fødsler uden instr. indgreb Kop eller tang Planlagte Akutte Undervægt BMI: < 18,5 10,0 12,5 75,4 7,3 6,7 10,6 Normalvægt BMI: 18,5-24,9 11,2 13,0 73,1 8,0 7,5 11,4 Overvægt BMI: 25-29,9 15,1 13,4 69,5 7,3 9,2 14,0 klasse I BMI: 30-34,9 19,4 14,8 67,9 6,3 10,5 15,3 klasse II BMI: 35-39,9 23,3 17,5 63,7 6,6 11,5 18,2 klasse III BMI ,9 16,4 64,3 5,1 13,6 17,0 I alt 13,1 13,4 71,7 7,6 8,2 12,4 Flere overvægtige får og får sat fødslen i gang Som nævnt er der en tendens til en større andel af overbårne, det vil sige graviditeter som varer mere end 42 uger, med stigende grad af overvægt. Det kan være med til at forklare at en større andel af de overvægtige bliver sat i gang. 2 til 3 gange som mange overvægtige sættes i gang i forhold til normal- og undervægtige. Der anvendes hyppigere epiduralblokader, lige som andelen af planlagte er op til 80 pct. højere blandt overvægtige end blandt normalvægtige Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 7, marts

9 Undervægt er et ungdomsfænomen Ser man på mødrenes alder i relation til BMI, viser tabel 8 at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem graden af overvægt og alder. Dog afspejler tabellen at den største del af de undervægtige findes blandt de unge mødre. Ser man på alle mødre under et er 4,4 pct. undervægtige, men 14,6 pct. af dem under 20 år og 7,4 pct. af dem mellem 20 og 24 år er undervægtige. I de øvrige aldersklasser ses ikke store afvigelser i fordelingen efter BMI i forhold til alle fødende under et. Tabel 8: Fødsler fordelt efter og mors alder ved fødsel og BMI før graviditet. Mors alder på datoen for fødslen I alt <= Undervægt BMI: < 18, Normalvægt BMI: 18,5-24, Overvægt BMI: 25-29, klasse I BMI: 30-34, klasse II BMI: 35-39, klasse III BMI I alt I alt <= Undervægt BMI: < 18,5 4,4 14,6 7,4 4,4 3,7 3,3 3,4 7,1 Normalvægt BMI: 18,5-24,9 63,7 59,2 59,4 62,9 65,5 64,5 62,5 61,9 Overvægt BMI: 25-29,9 20,9 17,8 20,4 21,5 20,5 21,1 20,9 26,2 klasse I BMI: 30-34,9 7,4 6,4 8,3 7,5 7,0 7,6 8,7 2,4 klasse II BMI: 35-39,9 2,5 1,5 3,0 2,6 2,2 2,4 3,2 2,4 klasse III BMI 40+ 1,1 0,5 1,5 1,0 1,0 1,2 1,4. I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Henvendelse: Steen Rasmussen, Tlf , sra@sst.dk Næste offentliggørelse: Fødsler, indgreb og komplikationer 2004 forventes offentliggjort april 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 7, marts