Nye muligheder for at få pulsen op



Relaterede dokumenter
Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Gundsømagle Landsbyråd

April Vedlagt i dette nummer: Formandens beretning Info fra Vandværk

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Tak for en rigtig god medlemsweekend med Generalforsamling m.m. I kan se referatet og formandsberetningen på hjemmesiden.

KvongPosten Marts 2019

Referat af bestyrelsesmøde i Landsbyrådet onsdag d. 1. oktober 2014 kl. 17 til ca. 19

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Nyhedsbrev. uge

Hilsen fra redaktionen

KØLKÆR/FASTERHOLT S. G.

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

Ebberup Idrætsforening

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

November Vedlagt i dette nummer: Invitation til Juletur. Læs i dette nummer: Om Løvfaldstur Om Staldarbejdet. Side 1

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

KARREBÆK IDRÆTSFORENING KLUBBLAD

Gilleleje Marineforening

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Se den opdaterede vagtplan på Norbohuset.dk Der afholdes medhjælper fest sidst i august.

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

Kom og få en hyggelig dag. Ta nabo, venner, og familie med til en sjov dag i Forsamlingshuset. Dagens program:

IDRÆTSFORENINGEN. Godt Gået VINTERPROGRAM. 2 o 1 4 / 2 o 15. Idrætsforeningen for udviklingshæmmede, der bor i Aabenraa Kommune.

Sydfyns Single- og Venskabsklub. Januar 2014

HyllingeBy.dk. Lokalblad for Hyllinge og omegn, udgivet af Beboerforeningen i Hyllinge. Beboerforeningen holder ordinær generalforsamling

Program. Byfest for. Bjerregrav Den juni. Byfest i Ø. Bjerregrav 19., 20., 21. og 22. juni

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

SIF NYT 15. årgang August 2015 AKTIVITETSBLAD

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

OSTEN P FALKE Jan uar 2019 Figur 1

Så skal der arbejdes...

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

ARRILD NYT. Infobrevet. No kvartal Husk løbende at tjekke arrild.infoland.dk for seneste nyt

Aktiviteter Efterår


Hersom-Bjerregrav Borgerforening

Generalforsamling Herslev bylaug den 23. oktober Dagsorden. Referat

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

Åstrup Forsamlingshus

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

Krejbjerg Nyt. Fællesspisning fredag 29. april kl Arbejdsdag lørdag 7. maj. April

Torslunde-Ishøj Idrætsforenings Støtteforening afholder bestyrelsesmøde torsdag den 8. januar 2015 kl i klubhuset på Torbens Vænge 10.

Rosenbladet Juni - juli 2015

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

Generalforsamling den 23. april 2014

AKTIVITETSKALENDER. for Lyne Sogn April På Østervejrupvej

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Referat af generalforsamling kl på Blære Skole

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013.

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

Godthåb Samråd. Dato: onsdag den 15. februar 2017 kl Medlemmer af Godthåb Samråd, samt øvrige interesserede.

NRUI Sports- og Byfest 2010

KvongPosten November 2018

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid

Centerbladet Lokalcenter Hasle. Nr. 8, april kvartal årgang.


Konfirmand i Mølholm kirke

Nr. 4: Indflytningen i Kamelia Hus

VARK V a l l e n s b æ k R u l l e s k ø j t e k l u b

HJEMMET HJEMMET HJEMMET. Nyhedsbrev uge

Skolenyt uge 46

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Tånum Forsamlingshus. Til opslagstavlen. Arrangementer Gl. Viborgvej Randers NV

Nyhedsbrev. uge

Beretning for Hovborg Brugsforening. (generalforsamling den )

KFUM-Spejderne i Kølstrup Q1 2011

Krejbjerg - Nyt Februar 2016

Tennisskole i Hylke. Lørdag og søndag den 13. og 14. Juni fra kl. 9-15

Aggerhusavisen. November Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

Transkript:

Gundsømagle Landsby Vores landsby, vores frentid GUNDSØMAGLE LANDSBYNYT APRIL 2015 ÅRGANG 7, 10. UDGAVE Nye muligheder for at få pulsen op Idrætsforeningen G77 starter Fittness Center Læs mere inde i bladet Zebra-projektet giver mulighed for etablering af Crossfit Læs mere inde i bladet Det er et miljø som dette foto, vi arbejder på at få opført i Gundsømagle Zebraby.

Formandens forord Landsbyrådet går nu ind i sit 7. leveår Velkommen til den 10. udgave af vores Gundsømagle blad! Vores tidligere redacteur, Dina Fagerhøj, er desværre flyttet fra Gundsømagle og bor nu i Dalby i Hornsherred. Vi takker hende for hendes formidable arbejde som redaktør, og idékvinde omkring bladet. Efterfølgende har vi så haft i tankerne at lave om på BLADkonceptet - og f.eks. udkomme som et 4-siders tillæg til een af områdets lokalaviser. Men efter en god snak med vores annoncører og vores lokale foreninger holder vi fast i det gode gamle koncept med et specielt separat blad! Det håber vi vores læsere også er glade for. Vi fejrer det 10. nummer med et helt nyt design, og byder velkommen til vores nye samarbejdspartner, Dorthe Bomark, fra Roskilde Mediecenter. Hun sætter bladet op for os - og arrangerer annoncerne. Og der er virkeligt gode NYHEDER til byen i dette nummer: Læs således om G77 s flotte initiativ med at etablere fitnesscenter under Gundsømagle Bycenter. Alle tiders idé, og forhåbentligt kan det også medvirke til, at der kommer mere liv i vores center, og at det måske endda gør det nemmere, at udleje de resterende tomme lokaler. Vi er også glade for at en zebra-bevilling nu gør det muligt for os, at lave en udendørs crossfit- og motionslegeplads for de unge og for byens motionister. Den kan på bedste vis supplere G77 s center i kælderen, og begge dele står forhåbentligt klar efter sommerferien. Landsbyrådet er også rigtigt glade for de nye muligheder omkring vort bibliotek. Og så mangler vi STADIG (og IGEN) frivillige til vores BYFEST! Læs mere inde i bladet om dette og meget, meget mere. Generalforsamlingen falder sammen med trykningen af bladet, hvorfor vi ikke har nyt herfra. Men læs mere herom på vores hjemmeside og på Facebook. Og hermed blot ønsket om et fortsat godt og solrigt forår! Palle Gram, formand for Gundsømagle Landsbyråd GUNDSØ REVISION APS Claus Nielsen Reg. revisor HD(R) Rytterkær 2, Herringløse, 4000 Roskilde Tlf. +45 4676 9531 Fax +45 4676 9007 claus@gundso-rev.dk Gundsø Opstaldning Holmevej 29, Gundsømagle 4000 Roskilde Tlf. hverdage 9-18: 2067 0994 Opstaldning af campingvogne m.m. Udlejning af lokaler 15-100 m2 REDAKTION: Palle Gram & Hans Bredahl Annoncer: Palle Gram & Tina Jørgensen Opsætning og tryk: Roskilde Mediecenter Bladet er udgivet af Gundsømagle Landsbyråd og omdeles til ALLE husstande i Gundsømagle Oplag: 1300 stk. MEDLEMSKAB AF LANDSBYRÅDET: Personligt medlemsskab: 150,- kr. årligt Alle på 18 år opefter i samme husstand: 250,- kr. årligt Bank: Danske Bank: Konto 1551-0010430577 Hjemmeside: www.gundsoemagle-landsbyraad.dk Kontor: Rosentorvet 3, Gundsømagle KONTAKTER OG TOVHOLDERE I LANDSBYRÅDET: Formand: Palle Gram Mobil 2681 1621 Næstformand: Werner Beim Tlf: 4673 0969 Kasserer: Erik Wendel Nielsen Tlf: 4673 0615 Sekretær/Trafiktovholder: Kirsten Lund Jakobsen Mobil 2288 4570 Kulturtovholder: Karin Linde Pedersen Mobil 4013 5951 BYFEST-tovholder: Henrik A. Larsen Mobil 2427 3332 Biblioteks-tovholder: Lene Barfod Tlf: 4673 2426 UNGE-tovholder: Birthe Black Mobil 3084 1763 Natur- og Sti tovholder: Georg Holm Petersen Mobil 2085 4552 2

BYFEST lørdag d. 13. juni 2015 Landsbyrådet arrangerer BYFEST for 6. gang! Er det også sidste gang? Af Palle Gram Lørdag d. 13. juni er afsat til BYFEST bag byens gamle Skole på Sognevej! En lille festkomité bestående af medlemmer af Landsbyrådets bestyrelsen er i fuld gang med forberedelserne. Således kan vi godt røbe at årets hovednavn bliver PS2DUO med sangerinden Sandra Gregersen ( Shorty ) i front. Samtidig er vi også i gang med at hente nogle af de allerbedste fra X-faktor 2014 til Gundsømagle!? Køb billet fra 9. maj i Daglibrugsen Sidste års fest i det store BYFEST-telt! Vi kan også oplyse, at billetsalget til aftenens festmenu i det store telt starter lørdag d. 9. maj kl. 12-14 i glasburet ved indgangen til Dagli Brugsen. Du kan også nu bestille stadepladser til festpladsen. Det gælder kræmmerstande og stande til foreninger samt sjove legestande! Vi forbeholder os dog ret til at afvise stande, der konkurrerer mod vores egne aktiviteter - du vil f.eks. ikke kunne lave en stand, der sælger fadøl :-) Følg med i forberedelserne på vores hjemmeside under punktet BYFESTEN 2015 eller på Facebook i gruppen Gundsømagle Byfest 2015. Som vanligt mangler vi frivillige til projektet! Frivillige til at passe boder, frivillige til borddækning, opsætning af borde og bænke, og frivillige til oprydning dagen efter og MEGET mere. Så kontakt vores Byfest-tovholder (Henrik Larsen - mail: henriklarsenglr@gmail.com - telefon 2427 3332) Og vi må i sandhed erkende, at hvis vi ikke snart får flere frivillige til dette mega-projekt, så bliver det sandsynligt den sidste Byfest i Gundsømagle i denne omgang!! Dagen inden byfesten (fredag d.12. juni) prøver en række frivillige i den gamle bydel igen at stable en fed jazz-koncert på benene i den hyggelige staklade på Pileparksvej! Det er et rigtigt flot initiativ. Så kom og lyt med her, når nu er færdig med at hjælpe med opstilling i BYFEST-teltet :-) Også menighedsrådet og KIRKEN bakker flot op omkring byfesten, og arranger om søndagen gudstjeneste i det fri i præstens have lige op til byfest-pladsen. Herefter er der liflige toner fra Lars Grand og hans harmonika, og kl. 15 spiller Vibe Lauth i Sognegården, med fokus på Edith Piaf. Hertil kaffe og boller - og det smager nok rigtigt godt efter lørdagens mega-fest i byfest-teltet. Flere frivillige ønskes! Meld dig :-) Røde Kors Tøj Ting & Sager KIG ind i Røde Kors Butikkerne i Jyllingecenteret Vi har sikkert lige det, du søger! BygCon EL ApS v/frank L. Danielsen Holmevej 29, Gundsømagle DK-4000 Roskilde Din lokale elektriker e.c.c@live.dk Tlf +45 4246 1448 3

Idrætsforeningen G77 i fremdrift G77 starter Fittness Center Af Jarl Matthiesen, Formand for G77 (jarl.matthiesen@mail.dk) Idrætsforeningen G77, har igennem mange år været det naturlige samlingssted for byens unge og voksne sportsudøvere. For en del år siden gjorde vi os også gældende indenfor atletik, og i dag er vi aktive i 3 afdelinger: Fodbold, Badminton og Petanque. En idrætsforening er baseret på frivillige ledere og trænere, samt udøvende medlemmer. Takket være disse ildsjæle, samt medlemmernes lyst til motion mv, så er vores økonomi i en rimelig god forfatning. Vi i hovedbestyrelsen vil gerne på en eller anden måde give en del af formuen tilbage til gavn for medlemmerne og byen som sådan. Og hvordan gør vi så det, således at flest muligt får fornøjelse af det? Vi starter et G77 Fitness Center i Gundsømagle. Vi har faktisk arbejdet med projektet i flere år, hvor vi har undersøgt forskellige muligheder for placering, økonomi etc. Disse forundersøgelser har så mundet ud i at på Bestyrelsesmødet d. 12.02.2015, i Idrætsforeningen G77 besluttede en enig bestyrelse at etablere et G77 Fitness Center i kælderen under Gundsømagle Bycenter. Der er flere årsager til denne placering: 1. Det ligger geografisk lige midt i byen. En perfekt beliggenhed for stort set alle fremtidige brugere som bor i Gundsømagle. 2. Vi har fået et enestående godt tilbud fra ejerne af Gundsømagle Bycenter (FolmerHus), på leje af lokalet inklusive indretning og klargøring til vores brug. 3. G77 har en interesse i, sammen med alle beboerne i byen, at støtte op om at få mere liv i vores lokale center. Bestyrelsen i G77 mener at det er uhyre vigtigt for Gundsømagle at vi har vores butikker, og derfor vil vi gerne yde et bidrag til at vi får flere aktiviteter placeret i centret. Folmerhus er i skrivende stund ved at detailprojektere indretningen af lokalerne. Vi planlægger med at indvie G77 Fitness d. 01.09.2015. Vi regner med at G77 Fitness vil have åbent fra kl. 06.00 om morgenen til kl. 22.00 om aftenen. Vi regner ligeledes med at stedet i princippet er ubemandet, således at man selv låser sig ind og ud med en låsebrik. Derfor vil der også blive etableret videoovervågning. I samarbejde med DGI vil der blive uddannet et passende antal instruktører således at der vil være en Instruktør tilstede på aftalte tidspunkter så at nye brugere får en introduktion til brugen af udstyret. Ligeledes vil det være muligt at få assistance til udarbejdelse af individuelle træningsforløb. Der vil blive indkøbt det nyeste og mest moderne træningsudstyr, som er tilpasset både unge og ældre brugere, idet det er vores ønske, at G77 Fitness skal være en facilitet for alle beboergrupper, som har lyst til at dyrke motion på denne smarte måde. Generalforsamling 31. marts 2015 kl. 19 i klublokalet, Margretheskolen På G77 ordinære generalforsamling som afholdes d. 31.03.2015 i vore klublokaler ved Margretheskolen, vil der blive afholdt en stiftende generalforsamling for G77 Fitness, som vil blive en separat afdeling i G77 på linje med vore øvrige afdelinger. Umiddelbart efter den stiftende generalforsamling d. 31.03.2015 vil G77 Fitness henvende sig til byen, med en husstandsomdelt folder, via facebook, og via vores hjemme- 4

Klik ind på www.g77.dk eller find os på Facebook side www.g77.dk, som beskriver hvorledes man kan sikre sig plads i G77 Fitness. Ligeledes vil man via vores hjemmeside kunne tilmelde sig. Vi forventer at man skal erlægge et tilmeldingsgebyr ved tilmelding, og så betale første halvårs kontingent inden man starter d. 01.09.2015. G77 er stolte over at kunne tage dette initiativ, at give noget tilbage til byen, fra vore medlemmer gennem mange år, og vi håber at det vil være til gavn for mange lokale beboere. Vi glæder os over den store opbakning vi allerede føler, da vores succes er betinget af jeres velvilje. VI INSTALLERER: VARMEPUMPER JORDVARME TELEFON 4678 8375 Roskilde www.icsenergy.dk AUTORISERET KØLEFIRMA Søholmgaard ARKITEKT FIRMA ApS Holmevej 29, Gundsømagle 4000 Roskilde Tlf. 6076 9700 Vi tegner fremtiden IDRÆTSFORENINGEN G77 PETANQUE FODBOLD BADMINTON G77 Klubhus - Margretheskolen Margrethevej 7 - Gundsømagle - 4000 Roskilde...og snart fitness Hjemmeside: G77.dk 5

Biblioteket blev fejret med manér Søndag d. 1. marts fejrede Biblioteket og Landsbyrådet, at der fremover bliver dagligt åbent på byens bibliotek Af Palle Gram Marianne Kjærulff holdt åbningstalen 6

Gundsømagle Bibliotek har i flere omgange været lukningstruet! Det er forhåbentlig nu historie! For som man kunne konstatere denne forårssøndag elsker borgerne deres bibliotek og lille kulturcenter. Lisbeth Ladevig, lærerinde fra Jyllinge Skole, satte gang i det ædle skakspil Således var byens borgere også mødt usædvanligt talrigt op for at fejre stedets kommende nye åbningstider. Marianne Kjærulff (Kultur- og Idrætsudvalget) bød velkommen, og fortalte om den nye selvbetjeningsordning, hvor der dog stadig bliver 2 dage med personale. Derefter sagde formanden for Landsbyrådet et par ord og indviede ønske-træet, hvor alle kan komme med gode ideer til den fremtidige udnyttelse af stedet. Han nævnte også Kampen for Biblioteket for 4 år siden, hvor det var meget tæt på en lukning. Landsbyrådet sørgede for at der var kaffe og lidt spiseligt til alle og uddelte slikposer, sponsoreret af CASINO-pubben. Og samtidig blev Landsbyrådets 2 store sæt MEGA-skakbrikker indviet. Hertil var Lisbeth Ladevig fra Jyllinge tilkaldt, med 4 unge skakspillere, og de viste spillets mange udfordringer. Bogstablingen var en stor succes, og det var sværere end ventet! Biblioteket havde arrangeret hestevognskørsel rundt i byen, havde billigt bogsalg og så var der stor interessere for bogstablingskonkurrencen. Det var ganske svært at slå rekorden fra Ågerup Bibliotek med en stabel på 168 cm, men efter en ihærdig indsats lykkedes det for Frederikke og hendes veninde at lave en stabel på lige knap 169 cm! Lars Grand, byens populære harmonikaspiller, afsluttede den spændende dag med sang og musik, for både børn og voksne. Og fremover kan du så komme på stedet på HVERDAGE FRA 07-22 OG LØRDAG-SØNDAG 07-16 Der vil være personale til stede tirsdag kl. 10-16 og torsdag 13-19. Landsbyrådet vil stadig være med til at arrangere små foredrag på stedet, ligesom vi har planer om at lave bridgeundervisning og kortspilsaftener på stedet. GYLDENVANG Anlægsgartner / Brolægger Dennis Gyldenvang Engbækvej 7 Tlf. 4239 4610 gylden@gylden-vang.dk www.gylden-vang.dk 7

Crossfit og motionsredskaber i det fri Landsbyrådet arbejder på højtryk for at få lavet nogle spændende udendørs faciliteter Af Palle Gram Landsbyrådet fik i 2014 en extra bevilling ifm. zebra-projektet, og hensigten med denne bevilling var at tilgodese fortrinsvis de unge i byen. Derfor har vi igennem længere tid været i dialog med en række unge i byen, om hvad de kunne tænke sig. Vi har også tidligere haft en snak med en række motionister, som har et ønske om specielle motionsredskaber, som kunne bruges ved deres løbeture rundt i området. Via firmaet Leg & Landskab har Landsbyrådet derfor nu fået udarbejdet et tilbud, der både kan tilgodese de unge og byens motionister. Tilbuddet er efterfølgende blevet nøje gennemgået af parterne og tilrettet, og vi håber derfor at vi snart kan sætte spaden i jorden. De unge ser helst at placeringen af motionslegepladsen kommer til at ligge centralt, og har derfor peget på det grønne areal bag Dagli Brugsen. Arealet er ejet af Kvickly/Brugsen, og Landsbyrådet har sendt en anmodning hertil, om brug af arealet. Kvickly/Brugsen tager spørgsmålet op på deres næste bestyrelsesmøde - som falder midt i marts (mens dette blad er i trykken). Alternative steder for aktiviteterne kunne være ved den gamle ridebane ude ved Gulddysse Skovvej eller ved arealet lige nord for Gundsømagle Parkvej ved starten af Sundhedssporet. Under alle omstændigheder glæder vi os til at fuldføre dette projekt - til gavn for rigtigt mange borgere, unge som lidt ældre, i byen. Det er et miljø, som dette vi arbejder på, at få opført i Gundsømagle Zebraby! 8

GUNDSØMAGLE KIRKE - med rum for sjælen Der afholdes gudstjeneste i kirken hver søndag kl. 10.00 Særlige arrangementer i den kommende tid: 02-04-2015 Fællesspisning i Sognegården kl. 16 (Skærstorsdag) 03-04-2015 Liturgisk Gudstjeneste med kirkens voksenkor (Langfredag) 14-04-2015 Familiegudstjeneste med børnekorets koncert Vi har både et voksenkor og et børne- og ungdomskor, som ledes af Elin Gunver, der samtidig er organist ved kirken. Udendørs gudstjeneste 19-04-2015 Duo Stemya, koncert kl. 15 med efterfølgende kaffe i våbenhuset 14-05-2015 Taizé gudstjeneste kl. 19.00 (Kristi Himmelfartsdag) 21-05-2015 Voksenkorets forårskoncert med Tove Ditlevsen sange kl. 19 26-05-2015 Majfest med grill i præstens have. Udendørs gudstjeneste og opbakning af Niels Vilhelmsen på Harmonika. 14-06-2015 Gundsømagle BYFEST Gudstjenesten holdes udendørs - Lars Grand spiller. Se mere på: www.gundsoemaglekirke.dk Hold øje med Kirkenyt. Det bliver omdelt med post hvert kvartal. Kirken er også et tilbud til dig! 9

Sikring af trafikken i Gundsømagle Landsbyrådet har i flere år ihærdigt sat fokus på trafiksikkerheden i Gundsømagle Af Kirsten Lund Jakobsen, Trafik-tovholder i Landsbyrådet Gundsømagle er en by med massiv trafik morgen og sen eftermiddag og mange trafikmæssige udfordringer. Vi har igennem flere år udpeget Gundsømagles potentielle spots for kommunen gennem møder, korrespondance og høringssvar til kommunens nye Trafiksikkerhedsplan 2014 på kommunens hjemmeside- både personlige og Landsbyrådets fælles svar. Desuden lavede vi også i vinters en trafikhappening med uddeling af sikkerhedsveste til skolebørn. Vi har således foranlediget, at lidt flere af Gundsømagles problemer er kommet med i den endelige vedtagne Trafiksikkerhedsplan 2014. Landsbyrådet gør sig umage med ikke blot at være kritiske, men også at være konstruktive. Og da vi er dem, der bedst kender de lokale forhold, vil vi meget gerne høres INDEN der tages beslutninger om forholdene i byen. Nedenfor har vi nævnt de væsentligste trafikproblemer i vores by: Hejnstrupvej/Sognevej krydset Krydset her er et kaos i myldretiden med meget dårlige oversigtsforhold og et mylder af skolebørn på vej til Margretheskolen. Vi er meget bekymrede over det pres på krydset, der er hver morgen med cyklister på vej til skole, gående og en mængde biler. Vi forstår ikke, at der ikke for længst er gjort noget ved krydset for at højne sikkerheden. Gundsømagle blev helt tilbage i 1997 lovet en rundkørsel af byrådet. Hvad blev der af det? Vi mener, at krydset bør sikres enten ved en rundkørsel (som lovet i 1997) eller med et lyskryds eller en trafikhelle midt på vejen. Chikane på Gulddyssevej er ønskelig Fra centrum af Gundsømagle ved Sognevej/Hovedgaden går Gulddyssevej op mod nord gennem byen uden nogen form for chikaner eller bump. Er det lovligt på Gulddyssevej ud for Gundsømagle Bycenter med en dobbeltrettet cykelsti, 3 udkørsler/indkørsler fra Centret? Den ene udkørsel fra Centret er yderligere klods op af en busholdeplads, mixet med krydsning af skolebørn mod skolestien langs Centeret. Vi forstår ikke kommunens flerårige tøven med at bygge en chikane til fartnedsættelse på Gulddyssevej ud for Gundsømagle Bycenter/skolestien ved børnehaven til gavn for de bløde trafikanter, der i bl.a. myldretiden skal krydse Gulddyssevej. Det vil både medføre nedsat fart og større sikkerhed for passage af skolebørn på vej fra villaområdet øst for byen og mod skolestien, som starter syd for Bycenteret. Vi har i flere omgange indsendt forskellige løsningsforslag bl.a. med de såkaldte flytbare chikaner. Dette vil kunne være en brugbar og økonomisk forsvarlig løsning. Vi er nu kommet så langt, at chikanen på Gulddyssevej er med i den nye Trafiksikkerhedsplans projekter og indsatser. Vi får forhåbentlig en løsning inden for overskuelig tid. Chikane på Hovedgaden er ønskelig Gundsømagle Landsbyråd har i flere år også haft et øje til T- krydset Gulddyssevej/ Hovedgaden. Der er sket flere uheld og ulykker hvoraf et med dødelig udgang i krydset. Gundsømagle Landsbyråd foreslår en forhøjet vejflade ved T-krydset Gulddyssevej/ Hovedgaden eller andre trafiksikre løsninger. Desværre er dette kryds ikke prioriteret til større ændringer på nuværende tidspunkt iflg. kommunen. 10

Der er netop opsat en helle på Piledyssen. I 2000 blev der afsat 250.000 kr. af kommunen i forbindelsen med udstykningen ved Holmehøj, så man kunne krydse Piledyssen sikkert. Nu er indsnævringen foran Børnehuset Hyldekær endeligt lavet, men Gundsømagle Landsbyråd kan så være bange for, at folk vil vælge at køre ad Gulddyssevej, hvor der ingen chikaner er. Cykelsti på Gulddyssevej Det er nu endeligt vedtaget, at der etableres en dobbeltrettet cykelsti op langs Gulddyssevej - og forhåbentligt bliver den ført helt op til A6. Gulddysse Kulturgård og deres brugere samt Landsbyrådet har i den anledning bedt Roskilde Kommune om at kigge ekstra på sikkerheden lige ud for Kulturgården. Her ønskes der foranstaltninger, der sikrer at de mange børn til Naturskolen og andre besøgende kan komme trygt over vejen fra P-pladsen på modsatte side. 60 km/t Gundsømagle/Østrup/ Herringløse På Østrupvej fra Gundsømagle til Østrup er der før jul opsat 60 km/t skilte. Vi er lidt forundret over, at vi ikke blev hørt INDEN denne beslutning blev taget. Vi havde nok hellere set, at man havde koncentreret sig mere om problemerne inde i landsbyerne. Men efterfølgende har vi accepteret fartbegrænsningen ud fra det synspunkt, at man højst sparer 45 sekunder ved at køre 80 km/t ift. de nu vedtagne 60 km/t på strækningen. Og ud fra den kendsgerning, at der ER sket MANGE ulykker på strækningen. Fartgrænser i Gundsømagle Landsbyrådet mener at det ville være fornuftigt og påtrængende, at få vores nuværende anbefalede fartgrænser på 45 og 30 km/t i Gundsømagle lavet om til påbud i stedet for vejledende. Cykelsti mod Stenløse St. via Holmevej / Grusgraven Landsbyrådet ser en stor fordel i at lave en cykelforbindelse til S-togsnettet og den kommende Supercykelsti langs S-banen. Og den vil kunne laves med god brug af en eksisterende stiforbindelse, der allerede findes fra grusgraven mod nord til Stenløse. Man kunne således nøjes med at anlægge en ny dobbeltrettet asfalteret cykelsti ud af Holmevej (ca. 1,4 km) og således køre mod nord af den eksisterende sti. Ruten vil være den naturlige og korteste vej fra Gundsømagle til Stenløse. Møde med Torben Jørgensen og Vejafdelingen D. 12 marts 2015 havde Gundsømagle Landsbyråd et møde med formanden for Roskildes Plan- og teknikudvalg Torben Jørgensen samt en repræsentant fra Vejafdelingen, med det formål at afklare alle de ubesvarede spørgsmål. Vi vil orientere om resultatet på vores hjemmeside og på Facebook. 11

RØDE KORS GUNDSØ søger «stærke mænd» Røde Kors har åbnet en afdeling for salg af møbler Det går godt, forstået sådan, at vi nu får tilbudt mange gode møbler, men desværre har vi ikke de fornødne ressourcer til at hente dem, og køre dem på vort lager. Ole sidder klar til at informere interesserede personer om opgaverne og besvare eventuelle spørgsmål. Vi glæder os til at høre fra dig. Mange hilsener Røde Kors Gundsø Derfor har vi brug for hjælp. Hvis der er et par stykker, gerne flere, som kunne tænke sig at hjælpe Røde Kors med afhentning og salg af disse møbler, må I meget gerne ringe til Ole Gylling på telefon 23 31 03 02 for at høre nærmere. Palm Rasmussens Eftf. ApS. Firmaet er etableret i 1953 af Ole Palm Rasmussen. I 1970 overtog John Boysen og Kurt S. Hansen firmaet. Siden 2005 har Jan Navne og Kevin Hansen kørt firmaet videre. Svalehøjvej 8b 3650 Ølstykke Tlf.: 21 82 63 50 Det er siden blevet til mange forskellige opgaver såsom skoler, idrætshaller, typehuse, Kronprins Frederiks Bro, EDB installationer, rensningsanlæg m.m. www.gundsøauto.dk Gundsø Auto Dit autoværksted, vi passer godt på din bil! ONLINE SERVICEBOOKING v/jan Henriksen. Hovedgaden 16 Gundsømagle 4000 Roskilde Tlf. 46 73 06 25 12

FEJRER SIN 125 ÅRS FØDSELSDAG Gundsømagles brugsuddeler, Paul Jensen ( Brugs-Paul ) indbyder i år til en ekstra stor fødselsdagsfest, lørdag 8. august 2015 Anledningen er, at Brugsen kan fejre sine hele 125 år i Gundsømagle. Der bliver som vanligt spisning, hygge og sjove konkurrencer i lighed med de tidligere år. Dagli Brugsen kører rigtigt godt og er en sund forretning. Det skyldes ikke mindst de mange gode tilbud, nu også via små SMS er, og den altid nærværende og super betjening. Og du er altid velkommen til at spørge, hvis du har specielle ønsker. ÅBENT ALLE DAGE 06:30-21:00 Tættere på dig og din hverdag! Altid fuld af gode tilbud og godt humør! CIRKUS MASCOT KOMMER IGEN TIL GUNDSØMAGLE LØRDAG D. 20. JUNI Hele Danmarks Familiecirkus www.cirkus-mascot.dk Paul Jensen har igen sørget for at vi får cirkus til sommer i Gundsømagle, idet han har lavet en aftale med Cirkus Mascot. Cirkus Mascot er et lille, men alsidigt foretagende, med klovne, hundeshow, akrobatik og meget mere, alt sammen super underholdende. Støt op omkring dette enestående fantastiske tiltag fra Dagli Brugsens side. Når tiden nærmer sig kommer der yderligere oplysning om priser og tidspunkter for forestillingerne. 13

Støtteforening uden tilslutning Men landsbyrådet arbejder for flere aktiviteter i byens forsamlingshus Af Hans Bredahl Gundsømagle Forsamlingshus må opgive at få dannet en støtteforening. Efter offentliggørelsen af planerne på Facebook førte det til en længere debattråd, men da debatten døde ud, havde planerne kun fået 10 likes, og aktive i debatten var kun otte, og ingen af disse otte støttede planerne. I landsbyrådet beklager man, at støtteforeningstanken ikke har fundet støtte. Landsbyrådet finder det helt centralt, at der skabes mere liv i det gamle hus. Forsamlingshuset i Gundsømagle er lejet ud i mange weekends. På hverdagene er der meget få udlejninger, og derfor er der på disse dage mulighed for at skabe andre aktiviteter. I Landsbyrådet har man talt om Banko-spil, arrangementer via Åben Dans, børnearrangementer, viseaftener, fællesmad og meget andet, som kan være med til at skabe liv i den gamle del af byen. Landsbyrådet vil i den kommende tid undersøge, om der i rådets regi kan etableres en gruppe, som i et samarbejde med forsamlingshusets bestyrelse kan skabe flere aktiviteter i forsamlingshuset. UDLEJNING TIL ERHVERV Isoleret og opvarmet Lager, håndværk/værksted Vi kan indrette til dit behov SIDSTE NYT: Projekt Dans med din nabo Landsbyrådet har været i dialog med ÅBEN DANS og ROK Dansefyrtårn omkring et spændende projekt Dans med din nabo. Det drejer sig om at samle en række borgere fra byen, som så vil få 4 x 2 timers utraditionel danseundervisning - for derefter at slutte af med et show. Landsbyrådet vil i samarbejde med Forsamlingshuset lægge lokale til undervisningen, og vi har planer om at showet tillige kan opføres til årets BYFEST. Projektet er i skrivende stand i støbeskeen, følg mere med fremover på Facebook og via vores hjemmeside og INFO-stander! Gundsø Regnskabsservice ApS Vi er til at regne med... SVALEHOLM Holmevej 20 Gundsømagle Kontakt 2047 4602 Hovedgaden 2 Gundsømagle 4000 Roskilde Tim Backe Tlf/fax 46 73 00 65 Mobil 40 14 32 51 Email: tim-grs@mail.dk 14

Kort før deadline har vi fået disse nyheder: Generalforsamling i Landsbyrådet Landsbyrådet afholdt onsdag d. 18. marts generalforsamling. Referat og formandens beretning kan nu findes på vores hjemmeside. Følgende nye kom med i bestyrelsen: Gitte Hagemann Mette Erdmann Og følgende blev valgt som suppleanter: Else Manley Mette Gjerskov Landsbyrådet indkalder til FRIVILLIG-møde om BYFESTEN I artiklen om BYFESTEN 2015 skriver vi, at vi mangler frivillige til arrangementet. For at orientere mere præcist omkring opgaverne for de frivillige, arrangerer Landsbyrådets BY- FEST-gruppe, nu en aften i april, hvor man kan få en grundig orientering om opgaverne. Så mød op MANDAG D. 13. april kl. 19:00 på Landsbyrådets kontor på centertorvet, og hør nærmere om, hvordan du kan være med til at denne tradition kan føres videre - og hvad du kan bidrage med. Vi byder på en kold ØL eller vand. Brugsen siger OK til Crossfit Det er med stor glæde at Landsbyrådet nu kan meddele, at vi netop har modtaget et positivt svar fra Kvickly s bestyrelsesformand om, at vi kan anvende deres areal bag ved Brugsen i Gundsømagle til opstilling af nogle Crossfit-redskaber. Der er visse betingelser med i JA et, som vi dog ikke ser, der er nogen problemer i. Bl.a. betinger de, at de ikke inddrages i vedligeholdelsen, og at de ikke kan gøres ansvarlig i tilfælde af uheld ved brug af redskaberne. Velkommen til CC Teltudlejning Lad os skabe rammerne om din næste fest Telte - borde - stole - service og meget andet CC Teltudlejning Birkeengen 25, 4040 Jyllinge Telefon: 52 17 01 85 Email: info@ccteltudlejning.dk Hjemmeside: ccteltudlejning.dk Gundsø Auto har skiftet ejer Troels Larsen,som har drevet Gundsø Auto i hele 35 år har valgt at gå på pension, og hans utallige kunder kan nu glæde sig over at Jan Henriksen, der er udlært i Gundsø Auto, og har arbejdet der i mange år, nu kører Gundsø Auto videre. Troels Larsen overdrog virksomheden til sin gamle svend midt i februar, og efter en uges tid med lidt rengøring og maling, blev dørene slået op påny for de mange, der er faste kunder i værkstedet, der ligger midt i det gamle Gundsømagle ved siden af Forsamlingshuset. Jan Henriksens, der 45 år, og hans hustru Eva, er begge født og opvokset i Gundsømagle. Eva har i mange år drevet selvstændig virksomhed, så det er ikke nyt for hende at bestyre computeren i Gundsø Auto. Jan & Eva glæder sig til at se såvel gamle som nye kunder på deres værksted. Der var velkomst reception på stedet fredag d. 20. marts (mens dette blad var i trykken). 15

Der flages i Gundsømagle Byens nye flagallé har været flittigt brugt! Private kan også leje den! Af Palle Gram På 75 af byens lygtepæle er der sat beslag op, så man hurtigt kan isætte flag ved passende festlige lejligheder. Ved store begivenheder som BYFEST, Brugsens fødselsdag, de store konfirmationsdage i maj med videre sørger Landsbyrådet selv for at hejse flagene. Men hvis du selv eller din familie har en passende anledning kan du leje flag til opsætning. Du bestemmer selv, hvor, og hvor mange flag, du vil have op - og betaler 20 kr. pr. flag i leje. De nærmere betingelser kan du læse om på Landsbyrådets hjemmeside: www.gundsoemagle-landsbyraad.dk Der er flagholdere på Gulddyssevej, Sognevej, Hovedgaden og på skolestien fra Gundsømagle Bycenter til den gamle skole på Sognevej. Flagalléen blev lavet i forbindelse med Zebra-projektet, og beslagene er udført af byens lokale smed, Tom Djebbara (DAPI). Ideen til denne alternative form for flagallé kom fra Jarl Matthiesen (daværende medlem af Landsbyrådet), som havde set lignende løsninger fra en af sine forretningsrejser i østen. Når Landsbyrådet rejser flagene, vil vi altid til orientering på vores Facebook-side fortælle, hvorfor vi flager. Britta s private dagpleje v/britta Larsen Ørebjergvej 23 Gundsømagle, 4000 Roskilde Tel: 40731605 Email: bsst@larsen.dk www.brittasprivatedagpleje.dk Åbningstid: Mandag til torsdag 6.45-16.30 Fredag 6.45-15.45 Vinduespolering og rengøring ApS PREBEN NIELSEN Frederiksborgvej 522 4000 Roskilde Telefon: 46 73 25 81 Mobil: 40 55 01 32 Email: pnpolering@mail.dk 16

www.brifi-byg.dk Foråret er over os Alt tømrearbejde udføres. TAGSPECIALIST Forårstilbud på betontegltage. TILBYGNINGER Hovedentreprise. Arkitekthjælp. Kom frisk og ring endelig for uforpligtende tilbud og besøg - vi har kage med til kaffen. 17

Nu kommer der flere Byens Bænke Der var lidt problemer med at få placeret de første 5 bænke, men nu er de blevet efterspurgte, og yderligere 5 bænke igangsættes nu! Af Palle Gram Ideen til en speciel Gundsømagle Bænk kom fra Morten Janke, som er født og opvokset i Gundsømagle. Han tog ifm. zebra-projektet initiativ til at få lavet 5 gedigne bænke. De blev lavet i et flot samarbejde mellem Gundsø Tømrer- og Snedker (GTS) ved Ole Hansen og med efterfølgende hjælp fra unge mennesker på Specialcenter Roskilde (SCR). Design og den praktiske udførelse stod tømrersvend Stefan Graungård for. Den første bænk i massiv egetræ var færdig i november 2013, og blev indviet af borgmester Joy Mogensen ved en zebraevent dag. Siden blev yderligere 4 bænke lavet - og bænkene står nu placeret således: Ved Ejlesø lige nord for Gundsø Parkvej Landsbyrådet havde i starten udpeget sig 5 flotte steder i byen til bænkene, men på flere af disse steder var der ikke ligefrem begejstring hos formændene for de berørte grundejerforeninger. De var bange for støj fra unge mennesker, skrald med videre. Det har vist sig ikke at være noget stort problem. Efterfølgende har vi nu fået henvendelser fra andre Grundejerforeninger, der GERNE vil have nogle bænke, og har derfor besluttet at få lavet yderligere 5 bænke. Både Ole Hansen fra GTS og SCR er med på ideen, og om alt går vel, er de nye bænke klar til forsommeren. Vi beder alle i byen om at passe godt på de flotte bænke, de skulle gerne holde i mange år frem i tiden, og give anledning til mange gode hvil og fornuftige, hyggelige samtaler. Ved det grønne areal lige bag ved Gundsømagle Bycenter og byens nye egetræ På hjørnet af Kildevej og Hovedgaden ( Else Olsen s bænk ) Åbner 1. april På kirkens areal på den såkaldte atomkirkegård Ved den nye Holmehøj bebyggelse øst for byen. Pas godt på vores bænke :-) Kildedalsvej 15, 2760 Måløv Telf.: 40 58 90 78 E-mail: booking@kildedalevent.dk Kildadal Event tilbyder en række udfordrende og underholdende events. Udendørs har vi fodboldgolf, frisbeegolf og petanque, samt et par andre små overraskelser til team-sjov. Inde i vores BigTime Event hal, der ligger i vandværkets gamle kælderetage, tilbyder vi BigTime Boxing og BigTime Fodbold. 18

Ovenover ses et eksemplar af Byens Bænk på det grønne areal bag Brugsen, hvor mange allerede har fået sig et hyggeligt hvil. Entreprenør Kaj Hansen Udlejning af rendegraver med fører Udlejning af hoppepuder og sumodragter Langdyssevej 1 Gundsømagle Mobil: 20 83 88 29 Telefon 40 58 00 89 19

HANEBJÆLKEN - set fra køkkenet Den kulturelle forening har nu lavet over 55 arrangementer i byens Forsamlingshus Af Hans Bredahl Jeg kom på Hanebjælkens madhold sidste år. Det var sådan cirka fem år efter, at vi var flyttet til byen fra Gundsølille. Chancen kom, da vi ved en helt usædvanlig middag blev spurgt, om der var nye frivillige til køkkenet. Jeg meldte mig straks. Jeg er gammel bager, og har altid lavet mad, så det lignede en god ide, omend lønnen var halvdårlig. Hanebjælken er en af de ting, der gør Gundsømagle til noget særligt. Seks gange om året trommes en række frivillige sammen for at skabe baggrunden for et kulturelt arrangement. Nogle laver mad, resten dækker bord, serverer eller står ved baren. Og jeg er altså nu på køkkenholdet og medansvarlig for, at de op til 150 gæster hver gang får noget ordentligt at spise. Det hele begynder dagen før. Gunnar, der er den ansvarlige kok, har købt ind, og nu skal der skrælles kartofler, grøntsager skal snittes, kød skæres til, sovsen forberedes og hvad der nu ellers skal til for at det hele kan være klar den følgende dag kl. 19.00. Rollerne er på en eller anden måde straks defineret. Vi ved straks, hvem der skræller kartofler, snitter og skærer. Werner, der har fundet på det hele, kommer og siger: Går det godt drenge, og hele holdet ligner en spejdertrup, der har fået ros. Det kan være at Werner får skrællet en enkelt kartoffel, men han holder ikke rigtigt af det. Andre er straks gået igang med at skære kød, under hyppige tilråb om at passe på fingrene. Vi er jo alle af lidt ældre årgang, nogle får blodfortyndende medicin, hvilket har en noget drastisk virkning, hvis der går hul på en finger. På selve dagen mødes vi igen, tidligt eller sent alt efter hvilken ret, der skal serveres. Under indtryk af de forfriskninger, der skal til for at holde dampen oppe, kan der nemt opstå en livlig og noget højlydt diskussion om opskriften, krydderierne, sovsens viskositet, eller bare om, hvornår vi sidste gang lavede retten. Men Gunnar ved det, han har skrevet det hele ned, siden vi begyndte Hanebjælken for ti år siden. Slut på den diskussion. I mellemtiden er borddækningsholdet gået i gang samtidig Byg FormatAps ALLE BYGGEOPGAVER UDFØRES Få et godt tilbud Tlf. 22 91 33 33 info@bygformat.dk Tømrer Snedker Murer Brolægning Kloak Anlægsarbejde Nedrivning og oprydning Totalentrepriser 20

Her ses en stor del af de frivillige ved Hanebjælken s arrangement nr. 50 i foråret 2014 med at folkene ved baren gør klar til dørene åbnes. Folk kommer tidligt. Der er ikke mulighed for at reservere pladser, og der er jo nogle pladser, som er bedre end andre. Så allerede en time før forestillingens begyndelse indfinder de første sig, og folkene ved baren må i gang. Der serveres efter gullaschkanonprincippet. Bord efter bord rejser sig og får tildelt en ration, og der ventes tålmodigt på maden, der nu er sat frem på borde i forsamlingshusets lille sal. I køkkenet kan vi puste ud, og vi går egentlig bare og venter på, at nogen skal fortælle os, at det smagte godt. Det var den løn, der var stillet os i udsigt, og det er den løn vi får. Og medens de omkring 150 gæster sætter sig til rette for at nyde forestillingen, går madholdet i gang med sidste akt, opvasken. Arbejdsdagen slutter omkring kl. 23.00. Jeg går de få skridt hjem med en dejlig følelse af, at være med i et fællesskab, at have gjort en indsats for at få denne landsby til at hænge sammen, og ondt i fødderne. Hanebjælken blev stiftet af Werner Beim, Gert Salbæk og Gunnar Andersen i 2005. Det første arrangement (med Erik Grip) fandt sted i februar 2006. Der er seks arrangementer om året, herunder et meget populært bankospil sidst på året. Ved hvert arrangement serveres et måltid mad, dernæst er der et kulturelt indslag og der sluttes af med af kaffe og småkager. Dapi-Kleinsmedie Tom Djebbara +45 21 25 44 09 Vi udfører opgaver for virksomheder og private. Også udlejning af fadølsbar, pølsebar og grill i mange størrelser. Frisør Efemia Rosentorvet 4B Gundsømagle Tlf. 4673 0643 Tirs-torsdag kl. 09.00-17.30 Fredag kl. 09.00-19.00 Lørdag kl. 08.00-12.00 21

FACEBOOK, de små samfunds avis Af Hans Bredahl De små landsbysamfund i Danmark har fået deres lokalavis igen. Der er ingen journalister eller redaktører, der bestemmer, hvad der skal stå, kun den store Facebook-big-brother, som overvåger vor færden. I stedet for kronikker og ledere, er der blogs, der farer rundt i alle tænkelige emner, og som man kan følge, om man gider. I Gundsømagle har vi først og fremmest Landsbyrådets sider, som giver plads til alle de, der har noget på hjerte, og vi har køb-og-salgsiden, hvor alle mulige ting, som man ikke længere har brug for, faldbydes, og forhåbentlig sælges. Og vi har Gundsømagle, her bor vi, hvor også alle kan komme til orde med stort og små. På vores telefoner får vi budskaber fra vandværket og fra Brugsen, så i virkeligheden alt, hvad det tidligere var at finde i den daglige lokalavis, findes nu elektronisk. Et godt eksempel oplevede brugerne for nogen tid siden, da flere udrykningskøretøjer kunne høres. En forespørgsel på Facebook få minutter efter blev hurtigt besvaret, og alle brugere vidste nu, at endnu et uheld var sket ved Gulddyssevejens udmunding i Hovedgaden. Et andet eksempel er kommunens forskellige forsøg på at hindre, at folk kommer til skade i trafikken. Der opstilles diverse hindringer og hastighedsnedsættelser, som få minutter senere kan findes som et langt debatspor, hvor frustrationer, irritation og sund fornuft lægges frem i en skønsom blanding. Til alt dette kommer selvfølgelig markedsføringen af de forskellige begivenheder i Gundsømagle; Hanebjælken, foredrag på biblioteket, og ikke mindst byfesten, som også tidligere var henvist til avisernes spalter og redaktørernes bevågenhed, eller gode vilje. Facebook er blevet kaldt de unges medie, men blandt de ældre medborgere er der uenighed. Facebook er alles medie, også vores, siger en 70-årig, der erklærer, at efter hans erfaring, er Facebook blevet et hit blandt ældre, der opsøger deres fortid, deres fødeby, deres klassekammerater, og deres elektroniske nutid. DP Vi maler ideer som du forstår Maler entreprise Vi kører på hele Sjælland, så ring til os for at få et uforpligtende tilbud. TLF. 26 12 84 34 www.dpmaler.dk Fiskergårdsvej 26, Gundsømagle 4000 Roskilde 22

Disse sider omhandlende Gundsømagle, kan du finde på Facebook: Siden Gundsømagle Landsbyråd Gruppen Gundsømagle - Zebraby Gruppen Gundsømagle - Køb, salg og bytte Gruppen Gundsømagle Byfest 2015 Facebooksiden Gundsømagle - Zebraby Energivejledning Montering af vinduer og døre Udskiftning af tage Forsikringsskader Vi udfører Montering af nye lofter Nye gipsvægge Tilbygninger Træterrasser Lægning af gulve Montering af køkkener Montering af zinktagrender Skure Brejner Byg - Holmevej 31-3670 Veksø - CVR 27037267 - Tlf 22 23 23 88 - brejnerbyg@c.dk 23

AKTIVITETSKALENDER 2015 Landsbyrådet har pt. disse aktiviteter planlagt for det kommende år. Flere aktiviteter kan komme på tale. 26. april kl. 14-16 BYVANDRING I GUNDSØMAGLE! Landsbyrådet har fået brødrene Arvid og Gert Chabert til at vise os rundt i byen - og fortælle spændende historier fra gamle dage. 23. maj kl. 10:30 PINSEJAZZ PÅ GULDDYSSE KULTURGÅRD! Traditionen tro afholder vi jazz i den herlige og smukke gårdsplads på Kulturgården! Og i år bliver det ekstra festligt, idet vi har hyret de festlige BLÅ MANDAG JAZZBAND. Og som prikken over i et har de deres dejlige sangerinde Lisa Bentzen med! 13. juni kl. 10:00 BYFEST 2015 For 6. gang afholder vi BYFEST på arealet bag den gamle Skole. Og vi lover en endnu bedre, større og festligere SOMMERDAG end nogensinde før! Aftenens band er hyret - og lad os bare røbe at det er PS2 med Shorty (Sandra Gregersen) i spidsen. Men vi har flere overraskelser... 22. august kl. 10:30 SENSOMMER JAZZ! På grund af et godt samarbejde med Jørgen Christensen fra SNAKECITY (Slangerup) er det lykkedes os at få svenske Dr. RULLEs JAZZKLINIK til Gundsømagle. Glæd dig til 7 friske og eminente jazz-folk fra Stockholm. 12. september HØSTFEST - Vi gentager sidste års succes Det bliver afholdt indendørs i Gundsømagle Bycenter, marked, underholdning og gedigen hygge. 14. oktober kl. 11:00 DRAGEDAG på Ørebjerget Årets legedag for BØRN og LEGESYGE VOKSNE. Landsbyrådet uddeler som vanligt et par gode præmier... ÅBENT ALLE DAGE 06:30-21:00 Tættere på dig og din hverdag! Altid fuld af gode tilbud og godt humør!