STATUSRAPPORT STARTEN PÅ DANSK BIOØKONOMI

STATUSRAPPORT STARTEN PÅ DANSK BIOØKONOMI Sammendrag af Forretningsplan 3.0 Denne rapport er udarbejdet af MEC I/S bestående af: - Vestforsyning A/S - Struer Forsyning A/S - DONG Energy A/S - Novozymes A/S August 2015

FORORD Maabjerg Energy Concept har i fire år arbejdet med den teknologiske og forretningsmæssige planlægning af projektet. Færdiggørelse af Forretningsplan 3.0 afventer nu kun afklaring af rammevilkårene. Når disse er sandsynliggjort er vi klar til at realisere et af de mest gennemarbej dede forsyningsprojekter i Danmark. Det er vurderingen, at det er lykkedes at skabe et unikt demonstrationsanlæg af høj international klasse, der på én gang sikrer en klimavenlig, moderne og fremtidssikret varmeforsyning i Holstebro og Struer, medvirker til fastholdelse af vidensarbejdspladser, samt muliggør øget dansk eksport af know-how og produkter. Projektet bidrager væsentligt til samfundsøkonomien og beskæftigelsen og reducerer klimabelastningen, stort set uden at det går ud over købekraften, ligesom projektet yder et positivt bidrag til de offentlige finanser, således at der herigennem skabes mulighed for at konkurrenceevnen styrkes. Udviklingsarbejdet har samtidig bevist, at der nu kan produceres 2. generations bioethanol på restbiomasse til et prisniveau, der ikke afviger markant fra tilsvarende fødevarebaserede produkter, med en samtidig gunstigere effekt på klima og miljø. Demonstrationsanlægget giver en ny og stærk platform for dansk bioøkonomi, som kan udnyttes til fremtidige projekter både herhjemme og i udlandet, til gavn for beskæftigelse og eksport. Danmark styrker dermed sin position som foregangsland for løsninger, hvor restprodukter fra land og by bruges til at erstatte fossile brændsler og materialer. Branchens virksomheder, institutioner, og forskere, der arbejder indenfor dette vidensområde, er enige om, at en realisering af projektet er det nødvendige startskud for at udnytte potentialet i dansk bioøkonomi, som ifølge flere anerkendte kilder rummer store beskæftigelsesmuligheder senest opgjort af Copenhagen Economics til et potentiale på små 24.000 arbejdspladser. Vel at mærke arbejdspladser som også, og måske især, gavner de områder af Danmark, som igennem en længere periode har mistet arbejdspladser. I dette statusnotat beskrives de rammevilkår, herunder det helt afgørende iblandingskrav for 2G-bioethanol, som er nødvendige for, at der kan træffes en beslutning om at realisere projektet. Konsortiepartnerne forventer at træffe realiseringsbeslutning, når der er skabt tilstrækkelig vished for opfyldelsen af projektets rammebetingelser, forventeligt i løbet af efteråret 2015. Arbejdet med udvikling af MEC, der er pågået over fire år, har været minutiøst og omfattende, hvilket gør at projektet fremstår særdeles velbelyst. Udviklingsprojektet er finansieret af konsortiepartnerne med støtte fra EUDP Energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram under Energistyrelsen i perioden marts 2012 til juni 2013, og af Fonden til Grøn Omstilling under Erhvervsstyrelsen i perioden fra juli 2013 til juli 2014. Vi ser frem til at realisere projektet og til at kickstarte dansk bioøkonomi. Jørgen Udby Bestyrelsesformand, MEC I/S 2

3

VI BYGGER ET BIORAFFINADERI Projektets grundlæggende tanke er at ud nytte restbiomasse til at producere brændsler og brændstof og at udnytte de næringsstoffer, som er i råvarerne, på den mest effektive, værdiskabende og miljørigtige måde. Vi udnytter synergien mellem produktion af 2G bioethanol, biogas og kraftvarme, der alle er tilrettelagt, så de anvender restbiomasse som råvarer. Den samlede kapacitet er dimensioneret ud fra, at bioraffinaderiet skal kunne dække det primære fjernvarmebehov i Holstebro og Struer. På den måde er MEC et samlet og højeffektivt bioraffinaderi, fremfor et antal enkeltstående biomassebaserede produktionsanlæg. 520.000 t husdyrgødning 45 mio. m 3 biogas 160.000 t biomasseaffald 120.000 t spildevandsslam Biogas Næringsstoffer N: 4.400 t/år P: 1.400 t/år K: 4.500 t/år 92.000 t vinasse 300.000 t halm 2G Bioethanol 77 mio. liter bioethanol Overskudsvarme 92.000 t lignin El 60 GWh Damp 600 TJ 146.000 t affald Kraftvarme El til 18.000 husstande Varme til 34.000 husstande 4

Af figuren ses, at der ved produktion af 77 mio. liter bioethanol fremkommer to overskudsprodukter: 92.000 tons vinasse, som kan omsættes til ekstra 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag. 92.000 tons lignin, som kan anvendes som brændsel i kraftvarmeanlægget. Det samlede raffinaderi producerer fjernvarme, el, biogas og transportbrændstof, og nyttiggør gødning og næringsstoffer, der tilbageføres til landbruget. Herved udnyttes den eksisterende kapacitet i de bestående anlæg, ligesom overskudsvarmen fra bioethanolprocessen, der produceres på kraftvarmeanlægget, dækker fjernvarmebehovet i de to byer. 5

DANSK GREEN TECH I INTERNATIONAL SÆRKLASSE Parterne bag Maabjerg Energy Concept besidder tilsammen stor viden om biologiske processer, proces- og forbrændingsteknologi, og ejer/driver i forvejen det biomassefyrede kraftvarmeanlæg Måbjergværket, biogasanlægget Maabjerg BioEnergy, og fjernvarmesystemet, som alle er anlæg, der indgår i projektet. DONG Energy har i flere år udviklet sin egen teknologi på Inbicon-testanlægget i Kalundborg, ligesom Novozymes som mangeårig leverandør af enzymer til bl.a. ethanolfremstilling, har forsket og udviklet enzymer til 2G bioethanolproduktion baseret på halm. I kraft af den helt særlige synergi mellem 2G bioethanol-produktion, biogasproduktion og biomassebaseret kraftvarmeproduktion, som er unik for Maabjerg Energy Concept, har beregningerne påvist, at det samlede raffinaderi vil kunne ud nytte 77 % af energien i de samlede anvendte råvarer, samtidig med at de indeholdte nærings- og gødningsstoffer nyttiggøres. Med en forsat optimering af projektet med udnyttelse af kølevarmen fuldt ud vil energiudnyttelsen potentielt stige til 89 %. Resultatet af dette store udviklingsarbejde er, at der nu i MEC projektet kan påvises, at selve 2G bioethanol-produktionen kan udnytte 74 % af energien i den halm der anvendes. MEC s energibalance 6

INPUT: RÅVARER AF RESTBIOMASSE Allerede ved den produktion, der foregår i dag på for fremskaffelse af halm. de to eksisterende anlæg - kraftvarme og biogas tilføres der råvarer i form af restbiomasser i stør- Muligheden for skibstransporter af halmpiller vil relsesordenen 1.000.000 ton om året. påvirke prisdannelsen i Danmark og øge projektets forsyningssikkerhed for råvareleverancer. Når det tredje ben i raffinaderiet - bioethanol anlægget - etableres, skal der yderligere tilføres 300.000 ton halm om året. Den ekstra biomasseleverance, som tilføres bioraffinaderiet består således udelukkende af 300.000 ton halm. De nødvendige halmmængder udgør kun ca. 15 % af den halmmængde, som i dag ikke nyttiggøres i Danmark, og kan fremskaffes fra et område op til ca. 100 km fra anlægget. I Danmark er der et rimeligt velfungerende marked og logistiksystem for halmleverancer, fordi halm gennem mange år har været anvendt til brændselsformål. I de nærtliggende EU-lande er der kun i England et velfungerende marked for halm og halmpiller, men i en række østersølande er der ved at blive etableret markeder, hvilket vil øge mulighederne 7

OUTPUT: ET IBLANDINGSKRAV ER NØDVENDIGT Når der investeres stort i et anlæg som MEC, er det selvfølgelig væsentligt, at der er sikkerhed for at slutprodukterne kan afsættes til sikre og stabile markeder til en rimelig pris, for at minimere den økonomiske risiko. EU Ministerrådet og Europa-Parlamentet har i 2015 vedtaget et direktivforslag om et direkte 2G iblandingskrav på 0,5 % med mulighed for, at man nationalt fastsætter en højere procentsats for iblandingen. I MEC udgør de sikre og regulerede markeder, som omfatter varme, biogas, lignin, el og gødning, 29 % af omsætningen, hertil kommer at den interne omsætning i raffinaderiet udgør ca. 25 %. Bioethanol, der udgør 46 % af omsætningen, eller over 500 mio. kr./år, skal derimod afsættes på kommercielle vilkår på et marked, der ikke er etableret endnu. Hermed er der udsigt til, at fundamentet for et 2G marked i EU kan etableres, såfremt medlemsstaterne har viljen til at gennemføre dette. Medlemsstaterne skal inden udgangen af 2016 meddele EU Kommissionen, hvordan man vil implementere direktivet. Indtil det nye marked skabes er afsætning og prissætning usikker. Omsætningsfordelingen er vist i tabellen. På grund af de nuværende klimamål for transportsektoren i EU, bliver der i dag tilsat ca. 5 % bioethanol til benzin. Det er vel at mærke bioethanol produceret på fødevarer, eller såkaldt 1. generations bioethanol. På dette område er der et rimeligt fungerende marked og en prissætning på produktet, der stort set følger benzinprisudviklingen. EU har en overordnet målsætning om at øge andelen af vedvarende energi i transportsektoren med 10 % i 2020 bl.a. ved tilsætning af bioethanol. En række lande, herunder Finland, Italien og Tyskland har allerede vedtaget supplerende krav om 2G tilsætning, og flere lande er på vej. For at parterne bag MEC kan træffe beslutning om at investere i projektet, er det nødvendigt, at der skabes et marked og en prissætning gennem vedtagelse af et dansk iblandingskrav. MEC vurderer at et iblandingskrav på 2,5 %, fra 2018 vil være tilstrækkeligt til, at projektet vil kunne igangsættes. 8

MEC Omsætning mio. kr. % af omsætning Markeder med lange leveringsaftaler 347 29 % Varme til VHS 126 10 % Biogas til kraftvarme 88 7 % Lignin til eksterne 44 4 % VE gas til naturgasnet 86 7 % Gødningsvæske til Biogas leverandører 3 1 % Kommercielle eksterne markeder: 562 46 % Bioethanol 545 45 % El til elnettet 17 1 % Interne markeder: 305 25 % El forbrugt internt 31 2 % Lignin til BioHeat&Power 76 6 % Vinasse til BioGas 50 4 % Damp til BioEthanol 44 4 % Biogas til VE opgradering 93 8 % Biogas til BioGas 11 1 % I alt 1.214 100 % 9

INVESTERING OG FINANSIERING De samlede nyinvesteringer vil udgøre ca. 2,2 mia. kr., som fordeler sig på de tre anlæg som vist i tabellen. Det ses heraf, at bioethanolanlægget udgør 1,8 mia. kr. eller 84 % af investeringsbudgettet. Kraftvarme står for 225 mio. kr. eller 10 %, mens biogas og VE opgradering tegner sig for de sidste 124 mio. kr. svarende til 6 % af investeringsbudgettet. I kraftvarmeanlægget udgør den største enkeltinvestering en ny fiberkedel til afbrænding af lignin fra bioethanolproduktionen og fiber fra biogasprocessen, hvorved sikres en ren proces, der muliggør nyttiggørelse af næringsstofferne. Produktionsanlæg Investering mio. kr. Den største enkeltinvestering i biogasanlægget består i et opgraderingsanlæg, hvis funktion er at rense den ekstra producerede biogas, så den kan afsættes til naturgasnettet. Konsortiet har valgt at gennemføre det samlede raffinaderi som et varmeforsyningsprojekt med en regulering efter hvile i sig selv princippet. Det samlede raffinaderi repræsenterer et samlet aktiv på 3,1 mia. kr., hvoraf ny-investeringerne udgør 2,2 mia. kr. Nyinvesteringerne påregnes finansieret via lånoptagelse med garanti fra varmeselskaberne og bagvedstående kommunegarantier. Denne finansieringsform medfører den lavest mulige lånerente. Bioethanol 1.800 Kraftvarme 225 Biogas og opgradering 124 Samlede investeringer 2.149 10

SELSKABSØKONOMI MEC s selskabsøkonomi har i forbindelse med tildelingen af driftsgarantier under NER300 programmet i EU været underkastet og bestået en teknisk og finansiel due diligence foretaget af EIB Den Europæiske Investeringsbank. Det konsoliderede koncernregnskab for MEC koncernen udviser et akkumuleret overskud efter skat over hele 20 års driftsperioden på 2.198 mio. kr. De opnåede resultater er baseret på en lang række forudsætninger, som dels består af parternes egne analyser og undersøgelser, og i de tilfælde der forefindes officielle forudsætninger, er disse anvendt. På et væsentligt punkt har parterne dog afveget fra de officielle forudsætninger, idet prisforudsætningen for 2G bioethanol er nedsat i forhold til Energistyrelsens prognose, således at udgangspunktet for prisudviklingen på dette område nu afspejler de seneste 4 års gennemsnitspriser på fossile brændsler, hvilket er ca. 20 % lavere end de officielle prognoser. Dette er forårsaget af det nuværende meget lave prisniveau på fossilt brændstof, i kombination med væsentlige aktørers udmeldinger om, at der ikke kan forventes en vækst i prisudviklingen indenfor en kort tidshorisont. Den interne omsætning af ressourcer mellem anlæggene sker til markedsmæssige priser. Der er i projektet forudsat en 3-årig indkøringsperiode således at anlægget først i det fjerde år er på fuld produktion. Største forretningsenhed er BioEthanol A/S, der tegner sig for 63 % af omsætningen. BioGas A/S står for 19 % af omsætningen, mens BioHeat& Power A/S tegner sig for de sidste 18 % af omsætningen. Alle tre forretningsenheder har driftsoverskud gennem hele 20 års perioden, og der opnås, med de anvendte forudsætninger, en samlet forrentning på projektet på lidt over 8 %. I tabellen nedenfor er vist nogle økonomiske resultater set i forhold til den foretagne investering. Forretningsenhed Investeringssum mio. kr. Omsætning i år 4 mio. kr Akkumuleret overskud mio. kr. Bioethanol 1.809 638 1.426 Kraftvarme 225 180 543 Biogas 124 177 275 MEC 2.158 995 2.198* * Tallene for akkumuleret overskud for MEC som helhed er det konsoliderede koncernoverskud. 11

NATIONALØKONOMISKE EFFEKTER De nationaløkonomiske effekter er beregnet ved hjælp af standardscenariet i Danmarks Statistiks ADAM model. Ifølge ADAM kørslen øger investeringen i MEC i anlægsperioden BNP med godt 1,8 mia. kr. og skaber 1.250 fuldtidsjob hvert år i den 2-årige anlægsperiode. Tilsvarende vil driften øge BNP med 1,0 mia. kr. pr. år og skabe grundlag for 1.000 varige job på årsbasis. Den store afledte effekt af driften skyldes ikke mindst, at produktionen er baseret på restbiomasse og andre affaldsressourcer med lille importindhold. Den offentlige budgetsaldo påvirkes positivt med 1,5 mia. kr., mens effekten på betalingsbalancens løbende poster er på -1,3 mia. kr. i hvert af årene i anlægsfasen. Betalingsbalanceeffekten af driften er et årligt plus på 680 mio. kr., der især skyldes, at ethanolproduktionen sparer import af tilsvarende produkter. Endelig er det opgjort at den offentlige budgetsaldo påvirkes positivt med tilsvarende 680 mio. kr. Nationaløkonomiske effekter mio. kr./antal af investeringen pr. år af driften årligt Netto omsætning (ny aktivitet) 2.158 1.000 BNP påvirkning 1.850 1.000 Offentlig budgetsaldo 1.550 680 Nettobetalingsbalanceeffekt -1.350 680 Beskæftigelse 1.250 1.000 12

FORBRUGERØKONOMI OG KONKURRENCEEVNE EU institutionerne har gennem de seneste år arbejdet med gennemførelse af bestemmelser, der skal sikre iblanding af 2G biobrændsler indenfor rammen af klimamålene for transportsektoren på 10 % reduktion i 2020. Med en forventet 2G bioethanolpris der er cirka 0,8 kr. højere pr. liter end 1G bioethanol, giver dette en samlet merudgift for bilisterne på 57 mio. kr. om året, svarende til en merpris på 3 øre pr. liter benzin ved benzinstanderen. EU Ministerrådet og Europa-Parlamentet har i 2015 vedtaget et direktivforslag om et direkte 2G iblandingskrav på 0,5 %, med mulighed for, at man nationalt fastsætter en højere procentsats for iblandingen. Hermed er der udsigt til, at fundamentet for et 2G marked i EU kan etableres, såfremt medlemsstaterne har viljen til at gennemføre dette. Medlemsstaterne skal inden udgangen af 2016 meddele EU Kommissionen, hvordan man vil implementere direktivet. MEC har behov for, at Danmark udnytter muligheden for nationalt at fastsætte en højere procentsats for iblanding fra 2018. Konsortiet foreslår konkret et iblandingskrav på 2,5 % for 2G, hvillet fører til, at målet om 10 % VE i transportsektoren kan opfyldes i 2020 for Danmark. Danskerne brugte i 2013 1,9 mia. liter benzin. Den benzin, bilisterne i Danmark anvender i dag, indeholder lidt over 5 % 1G bioethanol. I tabellen nedenfor er vist meromkostningen pr. liter målt på standeren ved en iblanding på 2,5 %. Herudover vil der teoretisk være et tabt provenu ved grænsehandel på ca. 50 mio. kr./år beregnet efter ADAM modellen. Energi- og Olieforum har udarbejdet en analyse, som viser at merudgiften i bedste fald er 0 øre/liter, når der tages hensyn til en række tekniske forhold omkring iblanding. I forhold til vurderingen af konkurrenceevnen er det værd at bemærke, at et 2G-iblandingskrav udelukkende omfatter benzin, mens erhvervslivet primært forbruger diesel til transportformål. Derudover skal merudgiften for bilisten på 3 øre/liter, svarende til 57 mio. kr. om året, ses i sammenhæng med den tidligere omtalte gevinst på den offentlige budgetsaldo, hvor projektet genererer et overskud på 680 mio. kr. om året. Det giver staten mulighed for, at vælge at anvende en mindre del af proveneuet til at kompensere for fordyrelsen ved nedsættelse af afgifter på området. Med et dansk krav om iblanding af 2,5 % 2G bioethanol skal der anvendes lidt mere end 71 mio. liter 2G bioethanol, når der korrigeres for, at både 1G og 2G ethanol har en lavere brændværdi end benzin. Meromkostning ved 2G iblanding Ved 2,5 % Benzinforbrug (mio. liter) 1.900,0 2G bioethanol mængde (mio. liter) 71,3 Meromkostning DK bilister (mio. kr.) 57,0 Meromkostning bilist - øre/liter ved stander 3,0 13

PÅVIRKNINGEN AF BESKÆFTIGELSEN Investeringen og driften skaber henholdsvis 1.250 og 1.000 job hvert år. Figuren viser branchefordelingen af investeringens beskæftigelseseffekt, som er estimeret på basis af bygge- og anlægssektorens input-output tabeller i nationalregnskabsstatistikken. Som det ses af figuren vil investeringen i MEC især skabe basis for job i bygge- og anlægssektoren og i industrien. I den efterfølgende figur er jobfordelingen sammenlignet med den jobfordeling, der ville være resultatet af driften af en aktuel investering i infrastruktur i Danmark af tilsvarende størrelse. Sammenligningen viser, at driften i MEC skaber betydeligt flere job i erhverv, der er stærkt repræsenteret i lokalsamfundet, nemlig de primære erhverv, landbrug, energiproduktion og bygge/ anlæg. Bemærk: Opgørelsen medregner ikke den ekstra beskæftigelseseffekt, som vil blive afledt af et MEC demonstrationsanlæg, i form af erhvervsturisme og skabelse af vidensarbejdspladser indenfor forskning og teknologiudvikling. Der er heller ikke indregnet de afledte arbejdspladser, der skabes gennem øget eksport af viden, teknologi og produkter. Branchefordeling af investeringens beskæftigelseseffekt Antal job 800 763 700 600 500 400 300 300 200 100 - Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg 75 75 13 13 13 Handel, transport og kommunikation Finansering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester 14

Beskæftigelseseffekt sammenlignet med typisk investering Antal job 400 350 351 300 296 250 258 200 183 150 137 143 132 161 154 100 63 64 50-30 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri 6 Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, transport og kommunikation Finansering og forretningsservice 21 Offentlige og personlige tjenester 15

KLIMAPÅVIRKNINGER MEC baserer sin produktion på ikke-fossile brændsler og opnår derigennem en betydelig CO 2 -reduktion gennem: Substitution af benzin med 2G bioethanol. Biogas og VE-gas der erstatter naturgas. Lignin som erstatter affald. Som det ses af tabellen reducerer MEC således det samlede CO 2 -udslip med 173.000 ton pr. år. Heraf reduceres udledningen med over 120.000 ton i den klimamæssigt vanskelige transportsektor. drages, når den reelle klimaeffekt af forskellige biobrændsler skal vurderes. Faktuelt vil anvendelse af 2G bioethanol give en væsentlig reduktion af klimapåvirkningen med 27 % i forhold til 1G bioethanol baseret på sukkerrør og 48 % i forhold til 1G bioethanol baseret på hvede, selv når de lave skøn for 1G bioethanolens klimaeffekt anvendes. Halmtransporterne påvirker kun det samlede CO 2 -regnskab marginalt med ca. 1 %. Udover den direkte CO 2 -effekt er der en supplerende klimaeffekt ved at erstatte fødevarebaseret produktion af biobrændsler. Dette skyldes, at fødevarebaseret produktion af biobrændsler kræver udvidelse af landbrugsarealet for at opretholde samme fødevareproduktion. Påvirkningsområde CO 2 reduktion tons/år 2G bioethanol erstatter benzin 118.000 VE-gas og biogas erstatter naturgas 30.500 Ligning erstatter affald 24.200 I alt 172.700 CO 2 emission ækvivalens 2020 450 Dette vil i sig selv medføre øget CO 2 -emission, der yderligere kan forstærkes, hvis den ekstra land- 400 350 Lavt skøn for LUC/ILUC Højt skøn for LUC/ILUC brugsjord, der inddrages har lavere 300 bonitet og dermed kræver ekstra tilførsel af kunstgødning for ikke at 250 blive udpint. 200 Disse bæredygtighedskriterier, der 150 betegnes som Land Use Changes 100 (LUC), og Indirect Land Use Changes (ILUC) påkalder sig større og større 50 fokus i klimadebatten, og vurderes af EU Kommissionen og Europa-Par- 0 Benzin 1G ethanol på hvede 2G ethanol på halm 1G ethanol på sukkerrør lamentet som faktorer, der skal ind- Kilde: Energistyrelsen: Alternative drivmidler, maj 2013 16

KONCERNSTRUKTUR Parterne bag Maabjerg Energy Concept I/S har valgt at etablere en interessentbaseret selskabsstruktur til at realisere projektet. Konkret etablerer Novozymes A/S, DONG Energy A/S og de to lokale varmeforsyninger et selskab - Maabjerg Energy Center A/S, der skal forestå opgaven med at opføre og drive raffinaderiet bestående af de tre produktionsenheder. På den måde skabes en stærk organisatorisk ramme og ledelse omkring raffinaderiet, med parter der tilsammen besidder den viden og de kompetencer, som skal anvendes til at opføre og drive et raffinaderi af denne karakter. Tilsvarende sikres, at de stordriftsfordele og synergier, der er en del af idégrundlaget, udnyttes i fuldt omfang til at optimere projektet både i anlægs- og driftfasen. Ved samtidig at indskyde bestående faciliteter og aktiver styrkes det økonomiske aktiv, ligesom der sikres en større robusthed i omsætningen, da en del af den samlede afsætning herved vil ske til både pris- og mængdemæssigt sikre markeder. Parterne har desuden til hensigt, i tæt tilknytning til driftsorganisationen, at etablere et selskab, International BioRessource Center I/S, der skal varetage formidlingsopgaven af den viden, som demonstrationsanlægget repræsenterer, herunder deltage i videreudviklingen af raffinaderiet. Det er hensigten, at dette center skal samarbejde med nationale forskningsenheder og de nationale parters udviklingsenheder på området. Der pågår et udviklingsarbejde med de potentielle samarbejdsparter, om nærmere at definere centrets opgaver, samarbejdsflader og organisering. Hovedaktionærerne i det nye selskab udgøres af de lokale varmeforsyninger, idet det forudsættes at projektet gennemføres som et varmeforsyningsprojekt efter hvile i sig selv princippet. Parterne vil tilsammen indskyde ny kapital i konsortiet således, at egenkapitalen i alt vil udgøre 280 mio. kr. 17

RAMMEVILKÅR Nedenfor er beskrevet, hvilke politiske og administrative rammevilkår, der er nødvendige, for at konsortiets parter kan træffe en positiv realiseringsbeslutning. Dansk iblandingskrav For at skabe et reelt marked for afsætning af 2G bioethanol har MEC behov for, at Danmark udnytter muligheden for nationalt at fastsætte en højere % sats for iblanding, og foreslår konkret at der fra 2018 indføres et iblandingskrav for 2G på 2,5 %, målt på energiindhold. Dette vil bidrage væsentligt til, at målet om 10 % VE i transportsektoren er opfyldt i 2020 for Danmark. Et iblandingskrav på 2,5 % vil indebære, at der i Danmark skal tilsættes 71 mio. liter 2G bioethanol pr. år, hvilket svarer til produktionen fra MEC, der udgør 77 mio. liter pr. år. Justering af Varmeforsyningsloven Det er en forudsætning for gennemførelse af MEC, at det samlede raffinaderi defineres som et varmeforsyningsprojekt i henhold til Varmeforsyningsloven. Det bemærkes i den forbindelse, at raffinaderiets tre produktionsanlæg bioethanol, kraftvarme og biogas alle både direkte og indirekte bidrager til varmeforsyningsformål, og vil blive administreret efter lovens hvile i sig selv princip. Den formelle godkendelse er en forudsætning for den lokale deltagelse, og dermed for partnerskabet mellem private og offentlige aktører, herunder for projektets finansiering, og er derfor helt afgørende for etableringen af bioraffinaderiet. MEC foreslår konkret, at der sker de nødvendige justeringer og tilpasninger af lovgivningen på området. Det statslige og kommunale engagement MEC projektet vil blive administreret efter hvile i sig selv principperne, og det forudsættes at den samlede finansiering af ny-investeringerne sker via kommunegaranterede lån med foranstående garantier fra varmeforsyningsselskaberne, da det traditionelt er den mest gunstige finansieringsform indenfor varmeforsyningen. Det forudsættes, at de stillede garantier bliver givet på markedsvilkår, hvorved EU s statsstøtteregler overholdes. Selv om der ikke er nogen anmelde- eller ansøgningspligt vedrørende udnyttelse af muligheden for 100 % garantistillelse, anmoder MEC staten om at tilvejebringe EU Kommissionens accept af, at der kan stilles 100 % kommunegaranti for den nødvendige lånoptagelse, således at den samlede finansiering sikres på gunstige finansieringsvilkår. På grund af MEC projektets nationale betydning for videreudviklingen af dansk bioøkonomi, og de ekstraomkostninger som helt traditionelt følger et first mover projekt, forventes det, at projektet vil blive tildelt støtte som et demonstrationsanlæg gennem de støtteordninger, som staten har etableret til sådanne formål. Nettoafregning Af hensyn til økonomien i projektet er det afgørende, at raffinaderiets egenproduktion af den el, der anvendes til proces internt i raffinaderiet, ikke pålægges betalinger til det øvrige el-net og afgifter i forbindelse hermed. MEC har tilrettelagt sin produktion og ejerstruktur således, at vilkårene for fritagelse i Nettoafregningsbekendtgørelsen opfyldes. MEC anmoder om, at de relevante myndigheder giver et forhåndstilsagn herom. 18

TIDSPLAN Såfremt rammevilkårene er afklaret, forventeligt i løbet af efteråret 2015, og der herved kan træffes en realiseringsbeslutning, vil det indebære, at anlægget kan sættes i prøvedrift tre år efter - i efteråret 2018. En realiseringsbeslutning indebærer, at projektet overgår til den fase, hvor forretningsplanens forudsætninger om investeringsbudgettet og de tilhørende produktivitetsforhold vil blive nærmere efterprøvet gennem et detaljeret projekteringsarbejde og udbudsforretninger den såkaldte kommercielle fase. Under forudsætning af en positiv efterprøvning vil der kunne træffes en endelig investeringsbeslutning efter et år, hvorefter anlægsarbejdet vil kunne påbegyndes og afsluttes efter to år. 19

FAKTA Udviklingsselskabet Maabjerg Energy Concept I/S blev stiftet i august 2011, for at bringe idéen om et lokalt varmeforsyningsprojekt i form af et bioraffinaderi frem til beslutning om realisering. Konsortiet ejes af DONG Energy A/S og Novozymes A/S, samt et nordvestjysk lokalkonsortium bestående af Vestforsyning A/S og Struer Forsyning A/S. MEC projektet vil koste 2,2 mia. kr. at gennemføre, heraf medgår de 1,8 mia. kr. til en nyopført bioethanolfabrik, medens de resterende 0,4 mia. kr. vil gå til ombygning af de eksisterende anlæg, samt til opgradering af biogas så det kan afsættes til naturgasnettet. Samlet set vil raffinaderiet årligt omsætte for ca. 1,0 mia. kr. Foruden ny-tilførte 300.000 ton halm, modtager de eksisterende anlæg allerede i dag ca. 800.000 tons biomasse og 150.000 ton affald. Bioraffinaderiet vil producere ca. 80 millioner liter bioethanol og 50 millioner kubikmeter biogas, samt el og fjernvarme til ca. 25.000 husstande. Derudover leveres over 600.000 ton gødning og næringsstoffer tilbage til landbruget. Et af restprodukterne fra fremstillingen af 2G bioethanol er lignin, der bl.a. kan erstatte de 60.000 ton affald, som i dag importeres fra udlandet til forbrænding på kraftvarmeværket i Måbjerg, således at der sikres høj forsyningssikkerhed på brændselssiden. Varmeforbrugerne i Holstebro og Struer vil være de primære ejere af anlægget, og de er, ud over den større brændselssikkerhed, sikret en 10 % reduktion af varmeprisen. Maabjerg Energy Concept vil reducere CO 2 - udledningen med ca. 173.000 ton pr. år, heraf 120.000 ton i den klimamæssigt vanskelige transportsektor. Projektet skaber 1.250 arbejdspladser hvert år i den to-årige anlægsfase, og varigt 1.000 arbejdspladser om året i driftsfasen. Bioraffinaderiet vil forbedre bruttonationalproduktet med 1 mia. kr. om året, og styrke betalingsbalancen med 680 mio. kr. årligt, primært fordi Danmark får reduceret sit behov for import af bioethanol, som er en nødvendighed, hvis Danmark skal opfylde sine og EU s vedtagne klimaforpligtigelser på 10 % reduktion i 2020 for transportsektoren. Maabjerg Energy Concept har fået tildelt støtte fra EU`s NER300-program på 293 mio. kr. i driftsgaranti i de fem første år. Bioraffinaderiet kan stå klar til drift tre år efter, at de nødvendige rammevilkår er på plads. Maabjerg Energy Concept Nupark 51 DK-7500 Holstebro Denmark Tlf. +45 96 12 73 00 info@maabjergenergyconcept.dk maabjergenergyconcept.dk