Arbejdsplan 2011-14. Museale opgaver. Museumsnummer 76102 Museumsakronym ELM CVR-nummer 69916619

Arbejdsplan 2011-14 Museale opgaver Museumsnummer 76102 Museumsakronym ELM CVR-nummer 69916619 Museumsnavn Energimuseet e-mail info@energimuseet.dk Museets adresse Bjerringbrovej 44 8850 Bjerringbro

Museets formål Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) Mission Energimuseet er det landsdækkende museum for energi, og energibegrebets relationer til miljø og klima. Energimuseet gør viden tilgængelig og levende for alle, støtter den livslange læring og forståelse af energi i vores verden. Museet stimulerer interesser, styrker livskvalitet og fremmer en bæredygtig udvikling. Ansvarsområde Energimuseet er et statsanerkendt og landsdækkende kulturhistorisk specialmuseum med temaet energi. Energimuseet anlægger et holistisk perspektiv, således at de naturvidenskabelige, teknologiske og kulturhistoriske aspekter af Danmarks energiproduktion, energidistribution og energiforbrug belyses gennem indsamling, konservering og bevaring, registrering, forskning og formidling. Energimuseet virker for at sikre Danmarks kulturarv på energiområdet. Vi ønsker at gøre viden tilgængelig og levende for alle, fremme den livslange læring og forståelse af energi som et bærende element i vort samfund. Den geografiske afgrænsning er Danmark. Internationale relationer og globale aspekter inddrages, hvor det er relevant for varetagelse af ansvarsområdet. Den tidsmæssige afgrænsning er Nyere Tid dvs. tiden efter 1660. Formidlingen af energi kan inddrage middelalder og oldtid. Temaet energi varetages i samarbejde med et netværk af danske museer. Vision Energimuseet er et nationalt videncenter for energi, miljø og klima. Museet udvikles og drives i et tæt samarbejde med den danske energisektor. Energimuseet er kilden til den største kundskab i samlinger og viden om opdagelser, opfindelser og udvikling inden for energi inklusive energirelateret miljø og klima. Energimuseet belyser den samfundsmæssige betydning af energi i et holistisk perspektiv med fokus på energiens fysik, teknologi og kulturhistorie med relationer til miljø og klima. Energimuseet er for alle, der ønsker at gå på opdagelse i energiens verden hvad enten formålet er ny viden eller nye oplevelser - lige fra nysgerrige børn, unge og voksne over erhvervsturister til specialister. Museet er en inspirationskilde, som initierer, stimulerer og udvikler interesse for naturvidenskabelige og tekniske discipliner. Energimuseet er et center for dialog og debat mellem videnskab og gæster den afledte brugerdrevne innovation anvendes i oplevelser og formidling. Energimuseet udvikles til et internationalt fyrtårn, som kaster lys over temaet energi med relationer til miljø og klima. Konceptet for denne udvikling er en fusion af de bedste elementer fra et teknisk museum, et science center og en tema park. Energimuseet Museal Arbejdsplan 2011-14 Side 2 af 23

De næste 4 års arbejde med visionen. Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) Energimuseet udvikler en langsigtet strategi for indsamling i relation til det nye ansvarsområde. Der fokuseres på aktiv indsamling i relation til undersøgelser og forskning med henblik på at supplere samlingerne. Det høje niveau for registrering og publicering af samlingerne via nettet bibeholdes og udvikles. Indsamling koordineres med relevante statsanerkendte museer. Museet udvikler samarbejdet med kredsen om Museernes Bevaringscenter i Skive og afsøger mulighederne for etablering af et nyt bevaringscenter og fælles magasin. Energimuseet udvikler en langsigtet strategi for undersøgelser og forskning i relation til det nye ansvarsområde. Energimuseet søger løbende relevante samarbejder med myndigheder, museer, institutioner og virksomheder i relation til museets formål og ansvarsområde. Der fokuseres især på at udvikle samarbejdet med museer, som har relationer til energiområdet. Museets gode samarbejde med erhvervslivet specielt energisektoren styrkes gennem udvikling af repræsentantskab og venneforening. Museet vil udbygge det internationale samarbejde via netværksdannelse, EU samarbejder og via CIMUSET komiteen under ICOM. Museet varetager posten som præsident for CIMUSET. Energimuseet udvikles til et internationalt fyrtårn, som kaster lys over energiens fysik, teknologi og kulturhistorie med relationer til miljø og klima i et globalt perspektiv. Konceptet for denne udvikling er en fusion af de bedste elementer fra et teknisk museum, et science center og en tema park. Udviklingen har projekttitlen World of Energy og er iværksat. Energimuseet Museal Arbejdsplan 2011-14 Side 3 af 23

Indsamling Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Museet har siden 2006 indsamlet efter en indsamlingspolitik inden for museets ansvarsområde. Museets samlings fokus er emnemæssigt dansk elforsyning 1900-2010, elektriske apparater fra hjem og arbejdsplads og elektrisk installationsmateriale i samme tidsperiode. Indsamlingen omfatter både genstande, fotografier og i mindre omfang arkivalier. En stor del af elforsyningens udstyr har været umulige at hjemtage som genstande på grund af størrelse. Dertil kommer udstyr fra undervisning og forskning. Museet har i de første år også hjemtaget en del, der vedrører telefoni, som således falder uden for ovennævnte fokus. Elektricitet produktion og distribution Tidsmæssigt repræsenterer museets samlinger inden for elproduktion, eldistribution og elforbrug perioden fra 1890 erne og op til nutiden. Inden for elproduktionen har museet maskiner og apparater fra større og mindre elværker i hele Danmark. Desuden har museet en større samling mindre apparater og instrumenter fra såvel små (jævnstrømsværker) og store elværker, bl.a. Kyndby-værket. Museet er inden for den vedvarende energiproduktion i besiddelse af 3 vindmøller fra perioden 1957 til 1980, bl.a. den vigtige Gedsermølle og Risagermøllen, samt dele fra ældre og nyere vindmøller. På vandkraftområdet har museet hjemtaget den ældste turbineregulator fra Gudenaacentralen og har hjemtaget turbiner og generatorer fra mindre vandkraftværker. Museet har arkivalier fra enkelte elforsyninger og kraftværker, samt en stor fotosamling af billeder fra danske elværker. Inden for eldistribution har museets transformertårne, der i type og alder dækker perioden fra 1914 til 1960. Desuden har museet en stor samling porcelænsmateriel fra master og ledninger, arbejdsredskaber til masterejsning herunder kærre, stigevogn, tårnvogn, motorcykel og lastvogn, dækkende perioden 1915 1960. Desuden har museet apparater og udstyr, der har været brugt af elforsyningen i Danmark. Museet har Danske Elværkers Forenings (nu Danske Energiselskabers Forening) arkiv fra foreningens start og får løbende nyere dele tilført. Museets samlinger rummer installationsmateriel fra private huse og enkelte industrielle anlæg: sikringskasser, elmålere, afbrydere, eltavler, igangsættere, lampeudtag, gennemføringsrør, indføringsrør, ledningstyper, m.m. fra 1890 erne til i dag. Perioden efter 1920 er bredest repræsenteret, og fra 1920 til 1960 er samlingen repræsentativ. Desuden har museet indsamlet en del værktøj brugt af montører, installatører og elektrikere. Der er også hjemtaget dele af værksted som arbejdsbord og reoler. Enkelte installatører og elektrikere har overdraget museet deres private arkiver eller dele deraf fra forretninger og arbejdsliv. Elforbrug i industri, håndværk, serviceområdet: kraft, varme og lys På industri- og håndværksområdet har museet i sin samling en række genstande, der har tilknytning til elforsyningen i Danmark, bl.a. fra S. T. Lyngsø. Der ud over er der hjemtaget elektriske maskiner som eksempler på enkelte elektriske produkter: Samlingen er ikke repræsentativ for alle industrier i Danmark. Der er hjemtaget måleinstrumenter og værktøj fra forskellige danske instrument- og apparatfabrikker og fabrikslaboratorier. Desuden findes enkelte kontormaskiner til bogholderi m.m. Museet har desuden en større samling af historisk sikringsudstyr (brandalarmer og tyverisikringer fra 1920 erne til 1980) indsamlet af museumsinspektør Lars Friis fra Nationalmuseet. Inden for landbrugsområdet har museet hjemtaget enkelte landbrugsmotorer samt lille hakkelsemaskine, kværn, pumpe fra vandværk, elektrisk kyllingemor m.m. Museet har en større, repræsentativ samling af forskellige relæer til elhegn dækkende perioden 1920 1960. Energimuseet Museal Arbejdsplan 2011-14 Side 4 af 23

Elforbrug på sundheds og terapiområdet. Her findes der forskellige eksempler på elektriske apparater, der har været brugt inden for hospitals og sundhedsområdet. Museets samling af mindre brugsapparater fra danske hjem er repræsentativ for perioden 1900 1970. Samlingen af apparater fra hospitalssektoren er ikke repræsentativ og indsamlet med henblik på udstilling. Elforbrug i private hjem. På dette område har museet en stor samling af elektriske husholdningsapparater, større og mindre, der har været brugt til madlavning, rengøring, vask, opvarmning og belysning. Dertil kommer underholdning, information og hobbyaktiviteter. Museet har en stor samling især danskproducerede elkomfurer og vaskemaskiner, desuden findes køleskabe, enkelte frysere og opvaskemaskiner. En større samling af støvsugere, varmeovne, symaskiner, strygejern, og mange mindre apparater findes ligeledes. Stærkest repræsenteret er perioden 1940-1970. På belysningsområdet har museet en samling af elektriske lamper brugt i perioden 1880-1970: enkelte kulbuelamper og mange beregnet til glødelamper. Museet har enkelte unika designlamper fra bl.a. kreditforeninger og elforsyninger. Museet har også en samling af forskellige elpærer, juletræskæder og lign. Belysningssamlingen er ikke repræsentativ for hele perioden og for alle stilarter. Museet har i perioden 2006-2009 suppleret samlingen af lamper og elektriske køkkenmaskiner. På radio og fjernsynsområdet har museet en mindre samling af apparater fra ca. 1920 1980. Antikvarisk Samling i Ribe har deponeret Immanuel Jensens radiosamling og ligeledes har Nationalmuseet deponeret en del af det gamle Nationaldiskotek på Elmuseet. Efter aftale med Teknisk Museum indsamler museet ikke længere radio og fjernsyn. På video, smalfilm og diasområdet har museet enkelte apparater. Nogle af videomaskinerne fungerer til brug for overspilning af ældre typer videobånd. Inden for PC ere har museet enkelte ældre maskiner, der har været brugt privat. Museet har desuden en GIER regnemaskine og RC 4000, som har været brugt til styring af en kraftværksblok på Vestkraft, Esbjerg. Museet har inden for legetøjsområdet kun enkelte genstande, men har indkøbt en lille samling nyt elektrisk legetøj i 1996. Museet har i perioden suppleret indsamlingen af elektrisk legetøj med enkelte objekter. Elektrisk transport Museet har erhvervet forskellige nyere elektrisk drevne biler: to ellerter, en Kewett, en Hope Whisper, solvogn 3 fra Ingeniørhøjskolen i Sønderborg samt to arbejdsvogne. Desuden har museet en VW- installationsvogn samt en lastvogn, Dodge brugt af elforsyningen. Uddannelses- og forskningsinstitutioner Inden for dette område er der hjemtaget enkelte store genstande fra Niels Bohr Institutet, bl.a. en Van de Graaff generator med tilhørende accelerator og styreelektronik, samt enkelte maskiner og apparater, der har været brugt i undervisningen inden for stærkstrøm på DTU, Ålborg Universitetscenter og Ingeniørhøjskolen i Århus. Desuden har en række tekniske skoler og maskinmesterskoler foræret museet prøve- og testopstillinger samt en række apparater, der har været brugt i undervisningen af elektrikere, installatører og maskinmestre. Fra folkeskolers og gymnasiers fysiksamlinger har museet en repræsentativ samling af udstyr. En større fysiksamling med elektrisk udstyr fra Sorø Akademi er deponeret på Elmuseet. I museets bibliotek findes en større samling lærebøger inden for elektricitet på flere niveauer. Energimuseet Museal Arbejdsplan 2011-14 Side 5 af 23

Indsamlingspolitik Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side) Museet indsamling omfatter genstande, fotos, arkivalier m.m. inden for ansvarsområdet, som beskrevet i vedtægterne. Udvalgskriterier er: 1) typisk brug og design i en bestemt periode, 2) dansk produceret, 3) dansk patent, 4) god proveniens 5) god bevaringstilstand. Energimuseet lægger særlig vægt på aktiv indsamling i forbindelse med museets forskningsprojekter, undersøgelser og dokumentation. Endvidere suppleres museets samlinger efter liste over mangler i samlingerne, sådanne genstande indgår med en beskrivelse af begrundelsen for indlemmelsen af genstandene i museets samling. Tilfældige afleveringer uden forudgående aftaler vurderes strengt i forhold til planlægningen inden de evt. indgår i samlingerne. På grund af mange genstandes størrelse (kraftværker, kraftvarmeværker, vindmølleparker, forsøgsstationer, fabrikker o.l.) søges væsentlige dele af området dokumenteret via forskning, undersøgelser og fotodokumentation. Museet modtager ikke klausulerede genstande. Donatorer skal dokumentere ejerskab til genstande, som overdrages til museet, og museet oplyser om konsekvenserne af overdragelse. Museets planlægning af erhvervelser revideres i relation til indsamlingsplanlægningen. Museets erhvervelser er som regel opnået gratis, men enkelte genstande kan kun erhverves ved køb, f.eks. unika lamper og lamper designet af kendte arkitekter. Museet indberetter løbende nye genstande gennem publicering i Regin til Museernes Samlinger. Koordinering med andre museer Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Energimuseets planlægning af indsamling, erhvervelser, undersøgelser og forskning koordineres med relevante statsanerkendte museer med tilgrænsende ansvarsområder. Museet deltager i samarbejdet i Industripuljen, Boligpuljen og Møllepuljen. Energimuseet har en skriftlig samarbejdsaftale med Danmarks Tekniske Museum. Museet deltager i arbejdet med udvikling af et samarbejde mellem museer og forskningsinstitutioner med temaet energi På internationalt plan deltager museet i erfaringsudveksling med udenlandske museer gennem CIMUSET under ICOM og ved deltagelse i internationale konferencer indenfor fx SHOT (Society for the History of Technology) samt ICOTECH og Ecsite. Energimuseet Museal Arbejdsplan 2011-14 Side 6 af 23

Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) Energimuseets indsamling i planperioden vil især fokusere på: Elektrisk infrastruktur, elektricitet, vindmøller, fjernvarme, energiforskning, samt miljø og klima. Der lægges særlig vægt på indsamling i relation til nyligt afsluttede og planlagte forsknings- og samarbejdsprojekter. Museet søger at styrke sine erhvervelser i relation til indsamlingsplanen. Eventuelle større erhvervelser søges finansieret via Kulturarvsstyrelsens puljer eller via fonde. Indsatsområder i planperioden: 2011 Den elektriske Storebæltsforbindelse. I forlængelse af et forskningsprojekt, som Energimuseet gennemfører 2011 vil der blive indsamlet dokumenter, der fastholder de politiske og tekniske diskussioner og beslutninger, der efter et forløb på to årtier førte til åbningen af forbindelsen i efteråret 2010. Der vil også blive gennemført en række interviews, og indsamlingen vil også omfatte indsamlingen af genstande, der kan illustrere såvel arbejdsprocessen som selve den teknologi, der er blevet taget i anvendelse, og som på nogen punkter har været innovativ. 2011 Gennemgang og overflytning af NESA-museum til Energimuseet. Gennem mange år har medarbejdere i det forhenværende elselskab NESA samlet ind til et NESA-museum. NESA var i mange år Danmarks største elselskab. I 2005 blev NESA en del af DONG Energy, som i efteråret 2010 har udtrykt, at de ikke er interesseret i at bevare samlingen, som i dag er opbevaret i 7 containere. Energimuseet har fået en henvendelse, om at overtage samlingen. Arbejdet hermed vil omfatte flere ture til København for at gennemgå og sortere. Der er blandt også en del skriftligt materiale, som Energimuseet vil forsøge at udskille til Statens arkiver. Projektet vil omfatte en del ekstra registrering, som der skal søges midler til. 2011-14 Elektricitet. Indsamling af køkkenapparater, legetøj og it-udstyr i hjemmet fra 1970 erme til i dag i umiddelbar forlængelse af et større forskningsprojekt Hverdagsliv og energi i Danmark fra 1970-2010. I forlængelse af forskningsprojektet, vil Energimuseet etablere en aktiv indsamling af hjemmets energiforbrugende apparater. Undersøgelser skal nå frem til at udpege, hvad der var typisk for udviklingen i hvert af de fire årtier, således at museets samlinger efterfølgende kan afspejle denne udvikling. Repræsentativ samling af danske lamper i relation til forskningsprojekterne Da danske hjem blev elektriske 1900-2000 og Hverdagsliv og energi i Danmark fra 1970-2010. Lige siden PHs første lampe i 1926 har der været en produktion af danske design lamper. Inden for de sidste fem årtier er lamper blevet en meget central del af hjemmets og offentlige bygningers arkitektoniske og designmæssige udtryk. Indsamlingen fokusere på en repræsentativ samling af dansk designede og dansk producerede lamper, men indsamlingen vil også et i vist omfang stile mod, at få udenlandske lamper, der kan vise såvel teknologiske som designmæssige gennembrud. Indsamlingen vil også omfatte lamper, der har en hel særlig proveniens med relation til brugssituationen. Der findes i dag en stor og unik samling af PH-lamper på private hænder, Energimuseet vil undersøge, om der kan findes midler til at sikre denne samling for eftertiden. 2011-14 I relation til eventserien Gi Olien Baghjul, indsamles arkivalier, fotodokumentation og genstande, som kan belyse den nyeste udvikling inden for elektrisk transport. Energimuseet Museal Arbejdsplan 2011-14 Side 7 af 23

2012 Vindmøller. Fremstilling af vindmøller og deres opsætning på land og til havs. I forbindelse med et af Energimuseets forskningsprojekter vil der blive foretaget en dokumentation af, hvordan især opbygningen af Danmarks nye havvindmølleparker forløber. Det vil ske gennem 1) interviews, der både afdækker selve arbejdsprocessen og det energipolitiske aspekt, 2) fotodokumentation, der skal dokumentere arbejdsproces og teknologi, 3) indsamling af mindre men illustrative genstande. Selve forskningen vil bidrage til at udpege, hvad der skal indsamles. Risøs tidligere prøvestation for vindmøller har en samling af havareret vindmølleudstyr m.m. som bør hjemtages. Siden 1978 har Risø arbejdet med vindmøller. Det begyndte med en prøvestation, som skulle godkende de møller, som kunne opnå statsstøtte. Siden blev prøvestationen også et sted, der lavede en række undersøgelser, som kunne bidrage til udviklingen af den danske vindmølle. Siden har forskningen af vindmølleteknologi på Risø udviklet sig til også at inddrage en del grundforskning om vindforhold, nye vingetyper osv. Indsamlingen af genstande herfra vil både dokumentere begyndelsen på det danske vindmølleeventyr i slutningen af 1970 erne med de mølletyper, der dengang var i vælten, og den vil dokumentere Risøs forskning. 2013 Miljø og klima. Klima- og miljøforskning i Danmark: iskerneboringer, CO 2 -målinger hjemtagning af ældre måleudstyr. Gennem perioden 2009-2010 har Elmuseet i forbindelse med et par særudstillinger haft god kontakt til Niels Bohr Institutets klimaforskning. Vi har en foreløbig aftale om at måtte dokumentere den epokegørende forskning, som instituttet nu gennem et par årtier har gennemført på såvel indlandsisen og i laboratoriet. En indsamling af genstande og fotos vil dokumentere dansk forsknings store bidrag til den internationale klimaforskning. 2014 Fjernvarme. Som udgangspunkt vil der blive foretaget nogle indledende undersøgelser, som i korte træk afdækker fjernvarmens udvikling i Danmark siden ca. 1920. Undersøgelserne vil både afdække branchens organisation og teknologi. Med henblik på teknologien bliver det vigtigt at finde frem til, hvordan der er sket nybrud både på produktions- og distributionssiden. En aktiv indsamling vil efterfølgende, så vidt det er muligt, bidrage til opbygning af en basissamling med eksempler på eksemplariske teknologier. Dette undersøgelses- og indsamlingsarbejde vil ske ved at opbygge et netværk af kontaktpersoner i forskellige typer af virksomheder og i brancheorganisationen. Energimuseet Museal Arbejdsplan 2011-14 Side 8 af 23

Relation mellem indsamlingsstrategi, vision og strategi for de øvrige hovedopgaver Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Museets vision indeholder flere punkter som realiseres gennem indsamlingsstrategien. 1) Energimuseet er det landsdækkende museum for energiens fysik, teknologi og kulturhistorie 2) Energimuseet er kilden til den største kundskab i samlinger og viden om opdagelser, opfindelser og udvikling inden for energi. Indsamlingen foregår og udvikles i et tæt samspil med strategien for museets forskning, aktiviteter og udstillinger. Den største del af indsamlingen foregår aktivt i forbindelse med eller i forlængelse af undersøgelses- og forskningsprojekter. Ligeledes er museets aktiviteter og udstillinger i vid udstrækning baseret på undersøgelser og forskning, som relaterer til indsamlingen. Samlingen udgør en væsentlig ressource for udviklingen af nye aktiviteter og udstillinger, i flere tilfælde har udstillingsprojekter også afstedkommet, at der aktivt er blevet iværksat indsamling af bestemte genstande, fotos el.lign. Energimuseet Museal Arbejdsplan 2011-14 Side 9 af 23

Konservering og bevaring Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4- sider) Museet deltager i bevaringsarbejde af bygninger og anlæg inden for sit ansvarsområde, således at der foretages besigtigelser, udarbejdes rapporter, besvares spørgsmål, udarbejdes fredningsindstillinger m.m. Museet samarbejder i denne henseende med relevante planmyndigheder, styrelser, institutioner og råd. Museets samlinger har generelt en god tilstand. De fleste genstande er nyere og har været opbevaret under tag. Museet har dog det problem, at en del af genstandene er meget store, tunge og besværlige at konservere på grund af deres størrelse og tilmed skal opbevares udendørs. Det gælder bl.a. en 100 tons turbinerotor, opstillet udendørs, og Gedsermøllen på 12 tons, hvor hver vinge vejer 2 tons. Konservering og opbevaring af sådanne genstande kræver at museet kan få tilskud hertil fra eksterne instanser. Museet sørger selv for afrensning og behandling af mindre genstande efter anvisning fra Museernes Bevaringscenter i Skive. Mindre genstande, der kræver større konserveringsmæssig behandling sendes til Museernes Bevaringscenter i Skive, som også vejleder museet med hensyn til konservering af større genstande. Større solide rustne metagenstande sendes til ekstern sandblæsning og evt. maling, og museet betaler efter tilbud eller efter regning. Hvide Sande Skibsog Bådebyggeri stod i 2006 for konservering af en ældre stigevogn, som i sommerhalvåret er udstillet udendørs. I 2010 er museets soldrevne køretøj blevet konserveret på bådeværftet i Skive, hvor Museernes Bevaringscenter i Skive har stået for konservering af metaldelene, mens værftet har ordnet fiberglasdelen. Museet yder vejledning til Poul la Cour museet i Askov vedr. konservering og bevaring. Magasiner: Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4-sider) Museets magasiner består af to isolerede mindre loftsrum over henholdsvis museets værksted og vindmølleudstilling samt et stor isoleret magasin på 1.000 m 2, som er opført og indrettet i 2001. Hovedmagasinet er forsynet med affugtningssystem, der sikrer at den relative luftfugtighed holdes på 50 %. Hallen er velisoleret men ikke opvarmet, og der foregår over året en langsom ændring i temperaturen mellem 5 C 15 C. Magasinet er indrettet med reoler til paller. I forbindelse med magasinet er indrettet et opvarmet registreringskontor samt område til rengøring af genstande. De to små loftsmagasiner er forsynet med affugtere, der sikrer en relativ luftfugtighed på 50 %. Alle magasiner er i god bygningsmæssig tilstand. Støv og håndtering er de største problemer for genstandenes bevaringsmæssige tilstand. Koordinering: Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Museet følger løbende forskning og udvikling vedrørende konservering og bevaring. Museet er medlem af Museernes Bevaringscenter i Skive sammen med en række andre museer i Midt- og Nordvestjylland. Museet fører en aktiv dialog med bevaringscentret. Museet deltager aktivt i arbejdet med at oprette et fællesmagasin i Skive centreret omkring Museernes Bevaringsværksted i Skive. Dette arbejde har fundet sted i 2009-10, hvor der blev sendt ansøgning til KUAS om støtte til projektering af et fællesmagasin. Energimuseet Museal Arbejdsplan 2011-14 Side 10 af 23

Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) Museet udarbejder årlige planer for konserverings- og bevaringsarbejde, som en del af museets årlige detailplanlægning. Museets abonnement ved Museernes Bevaringscenter i Skive fortsættes i planperioden. Der føres eksternt tilsyn med samlingerne af den ledende konservator for Museernes Bevaringscenter i Skive. Museet vil i planperioden søge støtte til en samlingsgennemgang med henblik på udformning af en ny konserveringsplan samt evt. kassation m.m. i forbindelse med forarbejde til et fælles magasin. Museets samlinger gennemgås årligt ud fra konserveringsmæssigt behov, og der laves en detaljeret konserveringsplan i løbet af planperioden. 2011: Gennemgang af større hårde hvidevarer og genstande fra NESA Museum. 2012: Gennemgang af motorer og transformere. 2013: Gennemgang af industrisamling. 2014: Gennemgang af kommunikationssamling. Pladsen på museets magasiner udvides via flere reoler og hylder, alle nummereres, genstande flyttes for at skabe plads. Der sikres jævnlig rengøring af magasinflader samt genstande, mindre genstande pakkes i støvtætte kasser, større forsynes med dække af bomuld. I forbindelse med planlagte udstillinger, tilgang af nye genstande samt magasingennemgang af museets samling af større genstande udføres løbende restaureringsopgaver i samarbejde med Museernes Bevaringscenter i Skive. Museets tekniske personales kompetencer udvikles gennem deltagelse i videreuddannelse. Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Energimuseets mål for konservering og bevaring er at sikre den bedst mulige samling i relation til ansvarsområdet energi. Museets planer for konservering og bevaring relateres til den detaljerede konserveringsplan, indsamlingsstrategien og følger behovet for formidling af museets samlinger gennem udstillinger. Nye indsamlede genstande vurderes og konserveres med henblik på bevaring. Genstande, som udtages til formidling og udstilling, vurderes og konserveres med henblik på bevaring i formidlingseller udstillingsmiljøet. Energimuseet Museal Arbejdsplan 2011-14 Side 11 af 23

Registrering Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side) Energimuseets registrering foretages online via Kulturarvsstyrelsen elektroniske registreringsdatabase, Regin, som løbende opdateres. Alle museets registrerede genstande, fotos, arkivalier m.m. er tilgængelige på nettet under Regin. Museet indberetter løbende alle nyindkomne sager, genstande m.m. til Kulturarvsstyrelsen gennem Regin samt publicerer tilknyttede billedfiler på Museernes Samling. Alle nyindkomne genstande fotograferes løbende i forbindelse med registreringen og billederne knyttes til Regin, så man ved søgning af en genstand i databasen kan se et foto af genstanden. Samtlige nye fotos og kataloger skannes i forbindelse med registrering og billederne tilknyttes ligeledes Regin. Hele museets samling af sort/hvide fotos er scannet og tilknyttet Regin. Arbejdet med registrering og rengøring af museets samlinger varetages af museets samlingsansvarlige museumsinspektør, en museumsassistent i fleksjob og medhjælpere. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4-side) Museet har i løbet af 2009 fået registeret ca. 100 genstande af et registreringsefterslæb, som planlagt i forbindelse med indberetningen i 2008. Desuden er ca. 500 kataloger registreret digitalt og hele museets fotosamling er nu indtastet manuelt i Regin. Alle sort hvide fotos er skannet og tilknyttet databasen. Energimuseet registrerer efter et hovedjournalsystem med museumssager, hvorunder genstande, arkivalier, fotos, bøger, rapporter m.m. ligger. Museets samling rummede ved årsskiftet 2009-10: 9.112 registrerede genstande, 4.525 fotos, 859 arkivenheder samt 804 kataloger og tegninger, som er elektronisk registreret. Disse er ordnet under museets 3.029 museumssager. I løbet af 2010 har museet via en bevilling fra Tipsmidlerne affotograferet og tilknyttet i alt 3.410 digitale billeder af museets genstande til Regin databasen. Dette arbejde har også betydet en rengøring og oprydning i magasinerne på de to loftsrum. Energimuseet Museal Arbejdsplan 2011-14 Side 12 af 23

Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) Museet vil i planperioden fortsætte den digitale registrering og indberetning til Museernes Samlinger via Regin. Der søges ekstern støtte til at fortsætte digital fotografering af genstandssamlingen samt tilknytning af disse fotos til Regin. Efterslæb i registreringen søges indhentet i planperioden. 2011 Registrering af samling fra NESA Museum en samling fra det tidligere elselskab NESA, som er oprettet med henblik på etablering af et museum. NESA er nu en del af DONG Energy. 2011-13 Digital fotografering. Museet søger økonomisk støtte til fortsat digital fotografering af samlingerne. 2012 Registrering af Elektriske forbrugsapparater fra indsamling. 2012 Registrering af vindmølleindsamling i form af genstande, fotografier, kataloger og arkivalier. 2013 Registrering af klima- og miljøsamling. 2013 Registrering af samlingen af udstyr til geofysisk prospektering efter olie og gas, samt nye genstande, fotografier og arkivalier indsamlet i forbindelse med forskningsprojekt. 2014 Registrering af fjernvarmesamling. Energimuseet Museal Arbejdsplan 2011-14 Side 13 af 23

Forskning Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) Museets politik for forskningsprojekter er at frikøbe museets faglige personale, således at den akkumulerede viden bevares og udnyttes i museets virke. Forskningsprojekter gennemføres af museet eller i samarbejde mellem museer, forskningsinstitutioner og/eller energisektoren. Hidtil har museets forskning især foregået i et samarbejde med Historisk Institut, Ålborg Universitet og Institut for Videnskabshistorie, Århus Universitet, Center for Energi og Samfund, som museets var med til at etablere i 2005, sammen med en række forskningsinstitutioner og Gasmuseet og Fiskeri- og Søfartsmuseet. Der har været søgt om midler til nye projekter hos Carlsbergfondet og FKK, dog uden resultat. Museet har løbende orienteret sig om planlægning, der vedrører anlæg, som kraftværker, kraftvarmeværker, vindmøller, masteføringer etc. og aktivt søgt relevant inddragelse i planmyndighedernes arbejde i relation til museets ansvarsområde. Museet deltager i det museumsfaglige samarbejde omkring Industripuljen, Boligpuljen og Møllepuljen. Museet undersøgelser er planlagt i relation til indsamlingsplan, forskningsplan og udstillingsplan med henblik på en bred repræsentation af emner i relation til ansvarsområdet. Blandt museets større forskningsprojekter er indsamling, undersøgelse og sammenskrivning af f. ex. Elektricitetens Aarhundrede, Atomkraftens historie i Danmark, Forskningscenter Risøs Historie, Danske Elværkers Forenings Historie, Liberaliseringen af dansk elforsyning, Automatisering af danske kraftværker ved S. T. Lyngsø samt Gedsermøllen. Et større forskningsprojekt omkring indførelsen af elektricitet i danske hjem blev gennemført i 2001 i samarbejde med Kvindemuseet i Århus og førte til publikationen Da danske hjem blev elektriske. Der er gennemført et større forskningsprojekt omkring el- og gasforsyning i danske kommuner i samarbejde det Gasmuseet i Hobro. Seneste projekt er Hverdagsliv og energi i Danmark 1970-2010, som foregår i samarbejde med Kvindemuseet. Museet har gennemført en række undersøgelser i forbindelse med forarbejde til særudstillinger, hvor der foretages litteraturstudier, søges efter billeder og genstande samt foretages interviews eller anden dokumentation omkring relevante emner. I forbindelse med hjemtagning af genstande gennemføres også så vidt muligt dokumentation af proveniens, som også uddybes med arkivstudier. Dokumentationen omfatter bl.a. store anlæg som kraftvarmeværker, vindmølleparker, fabriksanlæg, forretninger og boliger, som er fotodokumenteret, suppleret med arkivstudier og interviews. Den væsentligste aktuelle udfordring er at styrke forskningen i relation til museets nye ansvarsområde. Energimuseet Museal Arbejdsplan 2011-14 Side 14 af 23

Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4- side) Energimuseets planlægning er baseret på museets mission og vision med tilhørende strategi og handleplan. Museets politik omkring større forskningsprojekter er at frikøbe faglige medarbejdere, således at opbygning af viden bevares i museets regi. Museets undersøgelser og forskning fokuserer på følgende hovedtemaer: 1) Energipolitik 2) Energiproduktion 3) Energi transmission og distribution 4) Energiforbrug herunder energiindustri 5) Energiforskning og -udvikling Afhængig af tema vil der i forskningen være en forskellig vægtning af kultur-, teknologi-, erhvervsog videnskabshistorie. Forskningen vil i høj grad være præget af en tværfaglig tilgang. Med udgangspunkt i den danske historie på de 5 punkter, vil der blive foretaget komparative studier med internationalt perspektiv. De fem punkter vil også give anledning til komparative studier i forhold til andre teknologier, systemer og erhverv. Forskningsprojekter planlægges ofte i samarbejde med museer, energisektoren eller forskningsinstitutioner. Museet deltager i det museumsfaglige samarbejde omkring Industripuljen, Boligpuljen og Møllepuljen. Museets samarbejdsrelationer har oftest national karakter qua museets landsdækkende ansvarsområde. Museets faglige personale deltager i internationale konferencer med indlæg omhandlende museets forskning og undersøgelser. Herunder bl.a. organisationer som CIMUSET, SHOT, ICOTECH og Ecsite. Museet deltager i et EU projekt i planperioden. Energimuseet Museal Arbejdsplan 2011-14 Side 15 af 23

Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Efter skiftet fra Elmuseet til Energimuseet lægges større vægt på samspillet mellem de forskellige energiformer. Et helt nyt område er fx fjernvarme, som hidtil har fået en stedmoderlig behandling. Museets faglige personale holder sig løbende orienteret i disse problemfelter gennem opbygning af relevante netværk, læsning af litteratur, tidsskrifter mv. Der ud over vil museet opbygge en større viden på disse felter gennem flere af de planlagte (nedenstående) projekter. Museet har store forventninger til et nyt energihistorisk netværk, og vil investere store kræfter i at få det til at lykkes. 2011-13: Perpetium Energia: Museet vil søge at arbejde internationalt i planperioden, og har sammen med 5 andre partnerskaber inden for EU sendt en ansøgning til EU s Kulturprogram 2007-2013 vedrørende et fælles projekt, Perpetium Energia. De 6 partnerskaber kommer fra Danmark, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Polen, Bulgarien og Ungarn. Formålet med projektet er at få etableret et internationalt Smart Grid (netværk) af individer og organisationer, der kan indgå i en kulturel dialog omkring temaet energi med vægt på forskellige kulturelle, sociale og tekniske aktiviteter. EON Foundation i Slovakiet er hovedorganisator i projektet. (EON er et af verdens største elselskaber) 2011-12: Fra Vindeby til Anholt Historien om de danske havvindmøller fra verdens første vindmøllepark på havet til samtidsdokumentation af etableringen af verdens største vindmøllepark ved Anholt. I 1991 byggede elselskabet SEAS på trods af en lang række praktiske besværligheder en vindmøllepark i havet ud for Vindeby på Lolland. Vindmølleparken var verdens første kommercielle offshore park. Vindeby Offshore vindmøllepark består af 11 Bonus-møller på hver 450 kw. Erfaringerne fra Vindeby-projektet kom til at indgå i planlægningen af fremtidens havvindmølleparker. Folketinget besluttede i 2002, at der i 2030 skal være installeret havvindmøller med en effekt på 4000 MW. Det førte til etableringen af meget større vindmøllerparker ved henholdsvis Horns Rev og Rødsand. Både møllernes ydeevne og antal steg. Store danske og udenlandske energiselskaber har fået koncession på udbygning og drift disse havvindmølleparker. I de kommende år udbygges med endnu flere havvindmøller, bl.a. ved Anholt. Klimakommissionens rapport Grøn Energi anbefaler, at havvindmølleparker bliver hovedhjørnestenen i den fremtidige energistruktur i Danmark. Historien om de danske havvindmøller er således en historie, som er ganske særlig for Danmark. Det handler både om en fantastisk teknologisk udvikling med mange problemer og et spændende forløb, der illustrerer den energipolitiske forandring, samt forandringen i hele den danske energisektor. I den kommende planperiode vil Energimuseet udvikle en mere proaktiv undersøgelsespolitik, således at udvalgte områder kan undersøges og dokumenteres i fuld funktion, frem for projekter i forbindelse med nedlæggelse af anlæg. Konkret vil museet følge etableringen og færdiggørelsen af Horns Rev 2 og Rødsand 2. 2011-14: Udviklingen af det danske el-system produktion, transmission og distribution. Undersøgelser i forbindelse med væsentlige ændringer i det elektriske system i Danmark jf. energiselskabernes og Energinet.dk s planlægning. A. 2011: Storebæltskablet En af de helt store investeringer i det danske elnet blev indviet 7. september 2010. Det vestlige og østlige net blev for første gang bundet sammen gennem en elektrisk storebæltsforbindelse. Tilbage i elforsyningens barndom, for 100 år siden, foreslog flere, at Danmark skulle have et sammenhængende elnet. På grund af tekniske og økonomiske argumenter blev mange tiltag til en elektrisk Storebæltsforbindelse siden hen skudt ned flere gange. I forbindelse med liberaliseringen af elforsyningen blev der fra EU og vore nordiske naboers side ytret ønske om, at få gjort noget ved sagen. Energimuseet Museal Arbejdsplan 2011-14 Side 16 af 23

Da politikerne, konkurrencestyrelsen og EU i 2005 skulle godkende fusionen af de største elselskaber i Danmark fulgte et krav om etablering af Storebæltsforbindelsen. Det blev det nystartede selskab Energinet.dk, der blev sat til at løse opgaven. Energimuseet vil gennemføre en undersøgelse, der ved hjælp af interviews og skriftlige kilder vil afdække de mange tiltag i perioden 1980-2005 og selve forløbet omkring bygningen og idriftsættelsen af forbindelsen. B. 2011-12: Liberalisering af energisektoren Elmuseet har tidligere lavet en undersøgelse om Liberaliseringen af elsektoren. I den kommende planperiode vil dette arbejde blive forsøgt samarbejdet med et andet ikke publiceret materiale udarbejdet på Ålborg universitet. Ideen er at se liberaliseringen i et længere perspektiv for dansk energipolitik, der strækker sig fra 1973-2010. Liberaliseringen indeholdt et ønske om større magt til det frie marked. Selv om el og gas er blevet varer, der købes på et marked, så er der sket det, at rammevilkårene på mange måder er blevet strammere og i hvert fald styret af betydelig flere og mere omfattende reguleringer. Siden energipolitikken for alvor kom på dagsordenen i 1970 erne har reguleringer ofte stødt på modstand i energisektoren. Klimakommissionens rapport 2010 foreslår mange nye forandringer gennem styring og regulering. I den situation har energisektoren været overraskende enig i konklusioner og vejledninger. Målet er udgivelsen af en monografi. C. 2013-14: Smart Grid og udenlandsforbindelser I forlængelse af Storebæltsprojektet vil de elektriske udenlandsforbindelser og samspillet med de andre nordiske lande bliver undersøgt nøjere. Det vil dreje sig om en historisk redegørelse, som vil danne baggrund for at vurdere, hvordan man for tiden arbejder med omkalfatring af elnettet, så det bliver et såkaldt smart grid, hvor produktion og forbrug i højere grad kan styres. Forbrugerne transformeres fra forbruger til prosumer, idet husstande med varmepumper, solceller og elbiler både skal producere og forbruge energi. I den forbindelse vil der blive undersøgt, hvordan resultaterne fra COP 15, Klimakommissionens rapport 2010 bliver realiseret. Alt tyder på at elektricitet i fremtiden kommer til at spille en meget større rolle i den samlede energiforsyning. 2012-13: Kinesisk Energi Som forberedelse til en ny særudstilling vil museet gennemføre komparative undersøgelser om energiforbrug og energiforsyning i Kina fra 1820 til i dag. Undersøgelserne vil søge at afdække, hvordan den økonomiske udvikling i Kina og det stigende energiforbrug både har immanente konflikter og muligheder i sig. Der søges samarbejde med danske forskningsinstitutioner inden for både teknologi, handelsrelationer og kinesisk kultur samt kinesiske partnere fra China Science and Technology Museum i Beijing. Der ud over vil projektet knytte kontakter til Tianjin Electric Power Science & Technology Museum (30 km fra Beijing), der også beskæftiger sig med energihistorie. Dette museum blev indviet i 2008 af Tianjin Electric Power Corporation TEPCO i samarbejde med State Grid Corporation of China (SGCC). 2013: Danmarks Olie og Gas Danmark er det eneste land i EU, som eksporterer olie og gas. Det første danske fund af olie og gas i Nordsøen blev gjort i 1966 og i dag er 19 felter i produktion. Produktionen af olie og gas har betydet, at Danmark på kort tid har forandret sig fra en en situation, hvor så godt som alle energiråstoffer blev importeret, til en situation, hvor vi er selvforsynende med hensyn til olie og gas - ja endog eksporterende af naturgas. Den intensive efterforskning har bragt nye metoder og tankegange til landet, og har i væsentlig grad forøget vor viden om undergrundens opbygning og om den geologiske udvikling. Det danske olie og gas eventyr begynder dog langt tidligere og rummer en interessant politisk og teknologisk historie om danske ressourcer. Projektets mål er at samle historien, og det søges gennemført i samarbejde med en kreds af danske museer og forskningsinstitutioner. 2014: Dansk fjernvarmeforsyning fra 1920 erne til i dag Såvel produktion og distribution af fjernvarme som fremstillingen af især fjernvarmerør. Der vil blive foretaget en indledende undersøgelse, som skal afdække historien i grove træk og hvilket kildemateriale der er tilgængeligt. Der vil også blive foretaget en række interviews med en række personer, som har spillet en central rolle. Interviewene skal både give ny information og fungere som et heuristisk værktøj for senere undersøgelser. Energimuseet Museal Arbejdsplan 2011-14 Side 17 af 23

Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver (max ½ A4-sider) Energimuseets planlægning er baseret på museets mission og vision med tilhørende strategi og strategiske handleplan. Museet lægger stor vægt på en strategisk tæt relation mellem de 5 museale hovedområder, således at indsamling og dermed også registrering og bevaring relateres tæt til forskningen. Forskning er en dynamo til fornyelse og udvikling af museets formidling - derfor indgår museet også jævnligt i samarbejder om forskning i formidling. Forskningen forholder sig især til følgende dele af visionen: Energimuseet er et nationalt videncenter for energi, miljø og klima. Museet udvikles og drives i et tæt samarbejde med den danske energisektor. Energimuseet er kilden til den største kundskab i samlinger og viden om opdagelser, opfindelser og udvikling inden for energi inklusive energirelateret miljø og klima. Energimuseet belyser den samfundsmæssige betydning af energi i et holistisk perspektiv med fokus på energiens fysik, teknologi og kulturhistorie med relationer til miljø og klima. Energimuseet Museal Arbejdsplan 2011-14 Side 18 af 23

Formidling Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider) Energimuseet arbejder strategisk med formidling i form af udvikling af de traditionelle museale formidlingsformer udstillinger, særudstillinger, events, aktiviteter, arrangementer, omvisninger og foredrag. Museet har en lang tradition for deltagelse i udviklingsarbejde og videreudvikling af formidlingsformer og didaktik. Basisudstillinger Basisudstillingerne består af en montreudstilling i bygning 1, hvor gæsterne ankommer og køber deres billet. I bygning 2, som er en del af Tangeværket, er der på 1. sal indrettet en udstilling om vandkraft i Danmark og Tangeværkets historie. Udstillingen består af udstillingsgenstande, modeller, plancher og forsøgsopstillinger, hvor forskellige turbine-principper kan afprøves. På tredje sal i samme bygning findes Thrige-laboratoriet. Her kan gæsterne bevæge sig gennem den elektriske videnskabshistorie fra 1600-tallet til begyndelsen af det 20. årh. Ideen er, at gæsterne kan afprøve nogle af de forsøg, som op gennem perioden gjorde, at videnskabsmænd blev klogere på elektriciteten, således at den ved 1880-tallets afslutning kunne bruges til noget praktisk. Historien illustreres med historiske genstand, der står i montre. I Bohr-tårnet er en af museets store klenodier udstillet. Det drejer sig om Niels Bohr Institutets Van de Graaff accelerator, som efter 50 år i videnskabens tjeneste i 1999 blev overflyttet til Elmuseet. Plancher og fotostater fortæller om Niels Bohr og acceleratorens historie og funktion. I samme bygning laves højspændingsshow, hvor der indgår en kopi af en Tesla spole, som kan lave op til 2 meter lange lyn. I museets tre frilandshuse fra henholdsvis 1920, 1935 og 1950 præsenteres historien om, hvordan danskerne har indrettet sig med elektricitet op gennem det 20. århundrede. I temaparken Solbyen er Gedsermøllen og Riisagermøllen opstillet. Ligeledes en vindmøllevinge på 24 meter, som har været prototype for de første havvindmøller. I parken kan gæsterne ligeledes afprøve en lille vindmølle i en vindtunnel, samt solceller. I en energihytte gemmes strøm fra solceller på batterier og via et elektrolyseapparat som brint. I et anlæg kan brinten igen omdannes til strøm ved hjælp af en brændselscelle. I vindudstillingen vises de danske el-producerende vindmøller fra 1891 til i dag. Udstillingen er bygget op med en blanding af genstande, modeller, plancher og interaktive opstillinger, hvor publikum kan afprøve forskellige ting vedr. vindenergi. I museets hovedudstillingsbygning Det elektriske Danmark præsenteres i stueplan el-produktionens historie fra 1891 til i dag. På første sal fortælles om el-forbrug gennem en række cases, der illustrerer hvordan elektricitet har spillet en rolle for det moderne liv. På øverste etage gennemgås elektricitetens betydning for udviklingen af den moderne kommunikation. Udstillingerne i denne bygning er meget omfattende og benytter mange genstande i formidlingen. Alle basisudstillinger vedligeholdes løbende, og i en turnus på 2-4 år sker der udskiftninger, omrokeringer og fornyelser. Energimuseet Museal Arbejdsplan 2011-14 Side 19 af 23

Særudstillinger Af store udstillinger kan nævnes Tænding, Energi og Klima samt Folk og Klima. Museets større særudstillinger står i 1 2 år inden de erstattes af en ny udstilling. Events og arrangementer Energimuseet har hvert år gennemført særlige events, arrangementer eller aktiviteter i forbindelse med Vinterferie uge 7, Forskningens Døgn, Dansk Mølledag 3. søndag i juni, Sommerferie, Dansk Naturvidenskabsfestival sidste uge i september, Efterårsferie uge 42, Julearrangement 1. søndag i advent Henvendelser Museet besvarer løbende henvendelser vedrørende alle sider af elektricitetens historie. Oftest er det studerende og skoleelever, der retter henvendelse om hjælp til opgaver eller lignende, men også en række enkeltpersoner og grupper med historisk interesse beder om hjælp. Museumskolleger, journalister og andre medieansatte retter i stigende grad henvendelse med spørgsmål til museets faglige personale. Fra udenlandske kolleger og fagfolk er der ligeledes henvendelser med faglige spørgsmål. Museets personale svarer på henvendelserne pr. telefon, skriftligt, elektronisk eller ved deltagelse i radio- eller tv-udsendelser. Omvisninger Museets personale gennemfører hvert år over 600 rundvisninger på museet. Antallet af rundvisninger har været stærkt stigende gennem de sidste 5 år. Nogle rundvisninger foregår indendørs i museets udstillinger eller i museets skolestue, mens andre finder sted udendørs på museets område. Museet tilbyder en række omvisninger med udgangspunkt i relevante emner. I juli måned tilbydes gratis rundvisninger hver dag for museets gæster. Foredrag Museets faglige personale afholder foredrag på museet eller udenfor museets område. Udover de foredrag, som tilbydes i museets undervisningskatalog tilbydes andre emner inden for museets arbejdsområde. Der afholdes i snit ca. 10 eksterne foredrag om året. Ekskursioner Der har været afholdt 1-2 ture om året for ansatte, frivillige og bestyrelsesmedlemmer. Aktuelle udfordringer Energimuseets største aktuelle udfordring er at bevare og skabe fornyet interesse for museets formidling i hård konkurrence med nye medier og udviklingen inden for oplevelsesindustrien. I denne forbindelse er museets udvikling og realisering af World of Energy projektet en meget stor udfordring. Energimuseet Museal Arbejdsplan 2011-14 Side 20 af 23