Program 17.00 Velkomst v/ Frederiksberg Forsyning og borgmester Jørgen Glenthøj 17.10 Hvordan sikrer du mod oversvømmelser? v/ ingeniør Erling Holm 17.40 Frederiksberg Kommune som myndighed v/ Susanne Jacobsen, Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen 17.50 Hvordan forsikrer du dig? v/ Riccardo Krogh Pescatori, Forsikring & Pension 18.10 Afslutning og forplejning 18.15 - Cafebordssnak 19.00 - stil dine spørgsmål til aftenens eksperter
Regnvand som ressource Overføring af Viden og erfaring Foto- : Erling Holm ApS erling.holm@mail.dk
Erling Holm Afløbstekniker, civilingeniør, kloakmester i mere end 35 år. Fotograf Intensivt studeret Lokal Anvendelse af Regnvand seneste 15 år i flere verdensdele Erling Holm ApS
Spildevand & Regnvand
Inde ved huset
Mange muligheder for skader Mennesket vil altid nå stadig højere, men vandet løber fortsat mod det laveste punkt Taoist
Luk af
Undgå kloakvand
Gør det enkelt
Luk af Pumpe Ventil
Undgå fugtskader Terræn Dræning
Lokal Anvendelse af Regnvandet
Regulere terræn / Vand ud på jorden Jyske Lov, 1241: - ingen maa fremkalde Oversvømmelse paa anden Mands Jord uden hans Vilje Fortsat i Vandløbsloven
Faskine Permeabel indkørsel Grønt tag (& vægge) Opsamling til havevanding / bilvask Opsamling til toilet og tøjvask Nedsivning på græsplænen Regnbed Render mv..
Muligheder Lulu
Ud på jorden Ned i jorden I stedet for bare ned i jorden
Modellere terrænet
Se på havearealet Foran, bagved, faldet
Vandføring og Volumen φ x A x i for 2 5 10 år & for 10 (60) min. 1,0 x 0,0100 x 140 l/sek x 1,44 = 2,0 l/sek for 100 m2 2 l/sek x 600 sek = 1,2 m3 for 100 m2 (7,2 m3) 1,0 x 0,0100 x 190 l/sek x 1,44 = 2,7 l/sek for 100 m2 2,7 l/sek x 600 sek = 1,6 m3 for 100 m2 (9,6 m3) 1,0 x 0,0100 x 230 l/sek x 1,44 = 3,3 l/sek for 100 m2 3,3 l/sek x 600 sek = 2,0 m3 for 100 m2 (12,0 m3) Med bassin i græsplæne, hvor det løbende siver ned, vil 2-4 m3 for 100 m2 klare langt de fleste nedbør.
Afkoble tagnedløb Autoriseret ved afløbsgren i jorden / Rotter
Regnbede Med fx: Gul iris, røllike, havtorn, blåbær Eller: Rododendron, bregner Pilekrat
Grønne tage
Opsamling
De vigtigste afstande Beboelseshus med / uden kælder: 5 / 2 m Skel: 2 m (måske mindre) men aldrig ind til naboen Drikkevandsboring: 25 m Vandløb, sø: 25 m 20 væk fra huset
Tilladelser SPØRG i kommunen, de giver tilladelsen Ikke regnvand til en nedsivn. af spildevand Du må selv udføre Dog IKKE afpropning eller alt andet med afløbsledninger i jorden
Rensning
Regnbede (evt. med faskine) Formet terræn (græs el. sten, evt. med faskine) Render / grøfter (Mulden- Rigolen) Regnvandstønder Permeable belægninger Direkte i faskine Grønne tage
Kommunens rolle Niels Kaalund Jensen Bygge, Plan og Miljø Hvem har ansvar for hvad? Hvad gør kommunen for byen? Hvornår skal kommunen inddrages? Hvad tilbyder vi borgerne?
Hvem har ansvar for hvad? Private grundejere Ansvarlig for ledninger/afløb på egen grund Frederiksberg Forsyning Ansvarlig for den offentlige kloak Frederiksberg Kommune Ansvarlig for spildevandsplanlægning, beredskab og myndighedsbehandling
Hvad gør kommunen og Frederiksberg Forsyning for byen? Beredskab og akutte løsninger Styrket beredskab, indsatsplaner, forebyggelse Klimatilpasningsplan og skybrudsplan på vej Data og kort, strategi og mål, handlingsplan. Konkrete fysiske projekter i fokusområder Analyse, udpegning, partnerskaber, finansiering Samarbejde København om fælles løsninger fx Vodroffsvejområdet og Bispeengbuen
Hvornår skal kommunen inddrages? Myndighedsbehandling Ansøgning om nedsivningstilladelse Faskiner og regnbede Vurdering af mulighed ift. jordbundsforhold og grundvandsbeskyttelse Ansøgning om byggetilladelse Bygningsændringer og grønne tage Mere viden og ansøgningsmateriale www.frederiksberg.dk/klimaklar
Hvad tilbyder vi borgerne? Tilskud til private klimatilpasningsprojekter Borgerpulje efter ansøgning Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag Nedsivning/Genbrug af regnvand Information Hjemmesider, temamøder, kampagner Evt. partnerskab om større projekter Fokusområder med flere aktører
Mere viden www.frederiksberg.dk/klimaklar www.frb-forsyning.dk/kloak
Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen
Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden 1. juni til 15. september - både privat og erhverv Mia. kr. Side 41
Voldsomt skybrud Forsikringsmæssigt er der tale om "voldsomt skybrud", når nedbøren er så kraftig, at utilstoppede, normal konstruerede og vel vedligeholdte afløbssystemer ikke kan klare afledningen. Eller udtrykt i millimeter: 40-50 mm regn i løbet af 24 timer eller 1 mm regn pr. minut målt over kortere tid vil være "voldsomt skybrud". Nogle selskaber har en udvidet dækning for vandskade, hvor der ikke kræves "voldsomt skybrud". På www.forsikringsvejret.dk kan du se, om der er kommet så meget nedbør, der hvor du bor, at der er tale om "voldsomt skybrud". Side 42
www.forsikringsvejret.dk Side 43
Baggrund for Forsikringsvejret.dk Forsikring & Pensions formål med at lave Forsikringsvejret: Skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring det vejrmæssige grundlag for forsikringsdækning af vejrskader Bedre kundebetjening og styrke selskabernes skadebehandling med bedre og akkurate data Skadeforebyggelse (gratis SMS varsling ved udsigt til hårdt vejr på ens adresse storm og kraftig regn). Side 44
Hvordan dækker forsikringen? Bygningsforsikring dækker: Vandskade på bygninger på din grund, herunder garager, skure mv., der har støbt sokkel, når regnvandet oversvømmer bygning, fordi det ikke kunne få normalt afløb. Indboforsikring dækker: Vandskade på indbo i dit hus, herunder indbo i kælder, i garager, skure mv., der har støbt sokkel, når regnvandet oversvømmer bygning, fordi det ikke kunne få normalt afløb. Side 45
Hvad dækker forsikringen ikke Skader der skyldes, at regnvand siver ind gennem utætheder i bygningen. Skader efter grundvand, der trænger ind gennem kældervæg eller op gennem kældergulv. Skade efter opstigning af kloakvand kan ligeledes være undtaget (varierer fra selskab til selskab). Hos nogle forsikringsselskaber er det muligt at udvide husforsikringen til også at betale erstatning i ovennævnte tilfælde. Skader efter oversvømmelse fra hav, fjord, søer, åer og vandløb. Side 46
Begræns skaden: Flyt indbogenstande, der står i vand. Få vandet væk og få sat udtørring i gang. Brug evt. affugter. Kan du ikke selv klare det, så få fat i et skadesservicefirma, en håndværker eller andre, der kan hjælpe dig. Smid ikke noget væk, før din skade er afsluttet hos forsikringsselskabet. Tag billeder af skaderne og af de genstande, du er nødt til at smide ud! Forsikringen dækker dine rimelige udgifter til at få pumpet vand væk, at redde dit indbo og til den nødvendige udtørring. Side 47
Hvad kan du gøre for at undgå oversvømmelser? For at undgå oversvømmelser og fugtskader på huset bør du jævnligt tilse hele afløbssystemet, dvs. render, brønde og kloakker, som skal fungere, for at regnvandet hurtigt kan blive ledt væk fra din grund. Du bør jævnligt tilse alle: Skotrender Tagrender Nedløbsrør Nedløbsbrønde Kloakbrønde. Side 48
Fremtidens vejr? Markant mere nedbør om vinteren Stigning i regn intensitet på 20-30 pct. frem mod år 2100 De kraftigste nedbørshændelser om sommeren bliver mere/meget mere ekstreme. Side 49
Fremtiden? Forsikringspræmierne Selskaberne kan som konsekvens af de stigende erstatningsudbetalinger varsle præmieforhøjelser. Tvungen selvrisiko Selskaberne kan indføre en selvrisiko i forbindelse med vandskader. Specifikke krav til boligindretning Selskaberne kan stille krav om anvendelse af bestemte byggematerialer i kældre. Opsige forsikringsdækning Selskaberne kan vælge at fjerne vandskadedækning fra policen. Side 50