DANISH CROWN PORK AFREGNINGSREGLER

Relaterede dokumenter
AFREGNINGSREGLER. Afregning af leverede svin til: Tican Fresh Meat A/S og SB Pork A/S

DANISH CROWN BEEF AFREGNINGSREGLER

DANISH CROWN BEEF AFREGNINGSREGLER

DANISH CROWN. Afregningsregler for svin og søer

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S

Vejledning til producenter af Økologisk kød

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin og søer i 2014

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise

i denne kontrakt benævnt samlet Tican. Version 17, maj 2017

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015

Årsrapport for vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge december 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

Afregningssystem - hvad passer dig bedst?

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

4. august Peter Juhl Friedriksen Felstedvej Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten

Aktuelt benchmark (fra uge 25) Tican Danish Crown. v. Bjarne Knudsen,

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

BRANCHEAFTALE. Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark

Afregningssystem - hvad passer dig bedst?

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Bekendtgørelse om slagtepræmie for kvier, tyre og stude 1

Bilag 12, UDKAST KONTRAKT FOR KØB AF YDELSER i henhold til servicelovens 76, stk. 3, nr. 1 (efterværn, døgnophold).

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin

Slagtehus-nyt december 2012

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab

OVERENSKOMST. mellem SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SCENOGRAFER. løsning af scenografiske enkeltopgaver

Leje og Leveringsbetingelser

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

- med dig i fremtiden DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata. Udarbejdet af: Mentor IT

BILAG 8 ÆNDRINGSHÅNDTERING SAMT EVENTUEL VIDEREUDVIKLING

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Roekampagnen Første leveringsdag Nykøbing Sukkerfabrik tirsdag den 16. september Agricenter Danmark ønsker alle en god kampagne!

STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND

indgået i henhold til

Regulativ for tømning af bundfældningstanke & samletanke

Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen

Vedtægter for Pharmadanmarks Arbejdsløshedskasse (PDA)

Tilslutningsaftale selvejende institutioner. Rammeaftale Interaktive tavler og av-udstyr

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

BILAG 6 ÆNDRINGSHÅNDTERING

Tillægsaftale. om Hvilende Abonnement. til standardaftale. om gensalg fastnet. mellem. TDC Totalløsninger A/S XXX

Informationsbrev maj 2009

Bilag 3. MILJØMINISTERIETS STANDARDKONTRAKT FOR Rådgivning og bistand

Forretningsbetingelser - Trade conditions

Vedtægter for. LEVERANDØRSELSKABET DANISH CROWN AmbA INDHOLDSFORTEGNELSE

Transkript:

DANISH CROWN PORK AFREGNINGSREGLER 1. HJEMMEL 1.1 Disse Afregningsregler er fastsat af bestyrelsen i Leverandørselskabet Danish Crown Amba (herefter Danish Crown) i medfør af vedtægternes pkt. 7 på bestyrelsesmøde den 24. maj 2016. Nærværende Afregningsregler er gældende fra den 24. maj 2016. 1.2 Disse Afregningsregler gælder for svin og søer som defineret i pkt. 3 samt med de nødvendige tillempelser øvrige kategorier af svin, herunder orner. 2. AFREGNINGSGRUNDLAGET 2.1 Afregning sker på grundlag af: a) Disse Afregningsregler for svin og søer. b) De af Klassificeringsudvalget for svin, kvæg og får s Brancheudvalg for afregningsforhold for svin udarbejdede regler "Brancheordning for kvalitetsegenskaber m.v. med relation til afregning af svin og søer. c) Klassificeringskontrollens administration og tilsyn med de i pkt. 2.1.a) fastsatte regler. d) De beslutninger, som Landbrug & Fødevarer eller organer nedsat af Landbrug & Fødevarer lovligt måtte træffe eller som tidligere er truffet af Danske Slagteriers bestyrelse, og som Danish Crown og Danish Crown leverandører og andelshavere er forpligtede til at efterkomme, jf. vedtægternes 24. 2.2 De under pkt. 2.1. b), 2.1. c) og pkt. 2.1. d) nævnte regler og beslutningskatalog kan findes på Danish Crowns hjemmeside, på www.klassificeringskontrollen.dk, eller kan rekvireres hos Danish Crown eller hos Klassificeringsudvalget for svin, kvæg og får. 3. DEFINITIONER 3.1 Ved svin forstås slagtesvin uanset køn med en slagtevægt på 50,0 109,9 kg samt svin på 110 kg eller derover, der slagtes på et svineslagteri, undtagen orner. 3.2 Ved søer forstås: a) svin, der af dyrlægekontrollen klassificeres som søer, b) svin, der slagtes på et soslagteri, og som af dyrlægekontrollen ikke klassificeres som orner. 1-12 Leverandørselskabet Danish Crown AmbA Marsvej 43 DK-8960 Randers Cvr. 21 64 39 39 Tel. +45 89 19 19 19 Fax. +45 86 44 80 66 dc@danishcrown.dk www.danishcrown.dk

3.3 Leveringspligtige svin og søer er defineret i vedtægternes pkt. 5. Nødslagtede svin og søer omfattes ikke af leveringspligten. 3.4 Leveringspligtige svin og søer er restbetalingsberettigede med undtagelse af: a) svin og søer, der kasseres på grund af forhold, der ikke kan tilskrives Danish Crown, herunder sygdomme, b) svin og søer, der er modtaget med forbehold, hvis de ikke efterfølgende kan godkendes til menneskeføde, c) svin og søer, som en andelshaver har leveret til slagtning, og som andelshaveren efterfølgende får tilbage som returgris til eget forbrug, d) svin og søer, som en andelshaver ikke har opdrættet for egen regning og risiko og i egen bedrift. 3.5 Ikke leveringspligtige svin er ikke restbetalingsberettigede; herunder hører polte (50 kg slagtevægt eller derunder), og store orner (110 kg slagtevægt eller derover). 3.6 Ved naboer forstås ejendomme, hvor der er produktion af husdyr, ejet af 2 eller flere forskellige andelshavere. Ejendommene er først at betragte som naboer efter skriftlig godkendelse af Danish Crown Pork. 3.7 Ved et helt læs forstås som minimum 205 svin pr. læs. Såfremt vognmanden anvender en lastbil med større kapacitet end 205 svin pr. læs, udgør et helt læs det antal svin, der svarer til lastbilens maksimale kapacitet. Med undtagelse af, hvis der er tale om specialgriseproduktion, hvor lastbilens maksimale kapacitet vil variere, i henhold til gennemsnitsvægten for den enkelte specialproduktion. Gældende minimusgrænser (svin pr. læs) for fuld læs ved specialproduktion. UK-grise Friland og Økogrise Antonius Bornholmer grisen Tungsvin Alt ind/alt ud m/rådgivning Sektionsvis 210 205 200 195 204 200 205 3.8 Ved nyopført produktionslæg forstås produktionsanlæg, som er opført på et nyt fundament og som er egnet til at opnå selvstændigt leverandørnummer. 3.9 Ved ombygget produktionsanlæg forstås et smågrise-, et malkekvægs- eller et kyllinge-produktionsanlæg ombygget til slagtesvineproduktionsanlæg egnet til at opnå selvstændigt leverandørnummer. Ombygningen skal som minimum omfatte investering af 500 kr. pr. stiplads. Ombygning af produktionsanlæg, hvori der tidligere har været produceret slagtesvin i mere end 10 %, falder uden for definitionen af ombygget produktionsanlæg. 2-12

4. NOTERING 4.1 Almindelige bestemmelser 4.1.1. Afregning sker i henhold til den til enhver tid gældende notering, jf. dog nedenfor under pkt. 4.1.5 samt pkt. 4.2 vedrørende leverancer med anden veterinær status. 4.1.2. Noteringerne for slagtesvin, søer og orner fastsættes administrativt af Danish Crown Pork på grundlag af ugekalkulationer. Noteringerne offentliggøres senest fredag kl. 16.00 på Danish Crown s servicetelefon, gennem SMS-tjeneste og på Danish Crown s hjemmeside. 4.1.3. De til enhver tid gældende vægtgrænser fastsættes administrativt af Danish Crown Pork; dog fastsættes mere permanente ændringer efter forudgående høring i bestyrelsen i Danish Crown. Udgangspunktet for fastsættelsen af vægtgrænser er afsætningsmæssige krav samt produktionsøkonomien i primærproduktionen. Over- og undervægtsfradragene fastsættes pr. 1 kg s vægtinterval. 4.1.4. Kødprocentbetalingen fastsættes administrativt af Danish Crown Pork efter forudgående godkendelse af bestyrelsen i Danish Crown. Udgangspunktet for fastsættelsen af kødprocentbetalingen er afsætningsmæssige krav samt hensyntagen til avlsmæssige muligheder. 4.1.5. Ved kontraktproduktion af specialgrise, eller i tilfælde af kontrakter om særlige afregnings-/leveringsvilkår, fastsættes krav og vilkår administrativt af Danish Crown Pork efter forudgående godkendelse af bestyrelsen. Udgangspunktet for fastsættelsen af kravene er afsætningsmæssige muligheder samt produktionsøkonomien i primærproduktionen. Oversigt over kontrakter om specialgrise og om særlige afregnings-/leveringsvilkår kan findes på Danish Crown hjemmeside. Kontrakterne kan rekvireres ved henvendelse til Danish Crown. 4.2 Leverancer med anden veterinær status. Leverer en andelshaver leverancer, der ikke opfylder kravene til opretholdelse af USA-autorisation, krav vedrørende beskyttelse af svin og/eller andre veterinære krav noteringen er baseret på, sker afregningen - hvis modtagelse ikke er nægtet, jf. vedtægternes pkt. 6.1 - til en skønnet værdi, der fastsættes administrativt af Danish Crown Pork. 5. TILMELDING OG INDTRANSPORT AF SVIN OG SØER 5.1 Tilmelding af svin, søer, orner og polte skal foretages via Servicetelefonen, SMS-tjeneste eller www.danishcrown.dk/ejer 5.2 Medansvarsafgift er en afgift på afregningen ved uoverensstemmelse mellem antal tilmeldte og antal leverede svin eller ved en for sen tilmelding af svin. 3-12

Ved afvigelse mellem tilmeldte og leverede svin pr. hovednummer på mere end 2 %, dog mere end 2 stk., foretages et fradrag i afregningen på 20 kr. pr. svin ud over den accepterede afvigelse. I tilfælde af dokumenteret akut sygdomsudbrud accepteres større afvigelse. Ved for sen tilmelding foretages et fradrag i afregningen på 5 kr. pr. svin, dog accepteres 2 sene tilmeldinger pr. regnskabsår. Der ydes ikke vægtkompensation, hvis svin først afhentes i den følgende uge, når udsættelsen skyldes for sen tilmelding. Hvis landmanden efter tilmelding korrigerer det tilmeldte antal svin, foretages et fradrag i afregningen, som udgør 5 kr. pr. svin for afvigelsen i forhold til den oprindelige tilmelding. 5.3 En splitleverance omfatter levering af svin og/eller søer til anden side end Danish Crown. Levering af svin og/eller søer sker i øvrigt i rangorden i henhold til: a) Danish Crown s Vedtægter b) Danish Crown s Afregningsregler for afregning af svin og søer c) Danish Crown s Regler for Splitleverancer Regelsættet indeholder beskrivelse af rettigheder og forpligtelser for begge parter ved de 2 tilmeldingsmodeller, framelding, afregning, dokumentation og misligholdelse. 5.4 Tilmelding af svin foretages senest kl. 13 tre arbejdsdage før den normale leveringsdag. På Bornholm er tilmeldingen senest torsdag kl. 13 for hele den kommende uge. Såfremt andelshaveren er tilmeldt rullende tilmelding, skal andelshaveren tilmelde svin til slagtning senest 3 arbejdsdage før ønsket afhentning. Andelshaveren kan ikke tilmelde sig rullende tilmelding ved specialproduktion af Øko-, Frilands-, Bornholmer- og, Antonius-grise. For specialgrisene Øko-, Frilands- og Antoniusgrise er tilmeldingen senest onsdag kl. 13 for hele den kommende uge. Det er dog muligt at korrigere en afgivet tilmelding, hvis andelshaveren leverer torsdag eller fredag i den kommende uge. Tilmelding af salmonella svin foretages senest mandag kl. 13 for indeværende uge. Tilmelding af søer og orner foretages senest torsdag kl. 13 for hele den kommende uge. Ændringer i tilmeldingsfristerne bliver varslet gennem SMS-tjeneste og på Danish Crown s hjemmeside. 4-12

5.5 For svin og søer, der dør under transport (transportdøde), og som vognmanden ikke har medtaget med forbehold, bæres tabet af andelshaver, vognmand og Danish Crown med 1/3 til hver. Selvkørere bærer selv hele tabet. 5.6 Ved overgående eller frivillig udsættelse af slagtning af svin i mere end 1 dag, forhøjes de øvre vægtgrænser over basisvægten med 1000 g pr. dag for hver af de følgende dage, som svinene udsættes. 5.7 Ved fremrykning af svin mere end 1 dag, ydes en vægtkompensation svarende til værdien af 600 g slagtevægt pr. dag og de nedre vægtgrænser nedsættes med 1000 g pr. dag for hver af de følgende dage, som svinene fremrykkes. 5.8 Svin, der slagtes på en anden dag end normaldagen i forhold til tilmeldingstidspunktet, skal afregnes efter den notering, der var gældende for normaldagen. 5.9 Svin, der ikke er slagtet inden for 24 timer efter modtagelse på slagteriet, skal afregnes et kompensationsbeløb svarende til værdien af 800 g slagtevægt pr. dag. 6. REGULERING VED LEVERING/INDTRANSPORT 6.1 Betaling for pålæsning af svin og søer 6.1.1. Andelshaveren betaler for pålæsningen af svin/søer på grundlag af den tid der medgår til pålæsningen. Timetaksten udgør kr. 540 pr. time, idet der ved afhentning af: a) svin, dog som minimum betales for 10 minutter pr. bil. b) søer dog som minimum betales for 5 minutter pr. bil 6.1.2. I tilfælde af dårlige tilkørselsforhold, kan Danish Crown efter omstændighederne, og på grundlag af forudgående drøftelse med andelshaveren og vognmanden tillægge et antal minutter til det registrerede tidsforbrug jf. pkt. 6.1.3, for at kompensere for det ekstra tidsforbrug som de dårlige tilkørselsforhold måtte medføre. 6.1.3. Tidsforbruget opgøres som det antal hele minutter der går fra, at bilen er bakket til læssepladsen, og til at pålæsningen er afsluttet. Såfremt der skal pålæsses svin eller søer fra mere end én pålæsningsrampe/chr-nummer medregnes den tid der medgår til kørsel mellem ramperne til det samlede tidsforbrug ved pålæsningen. 5-12

6.1.4. Såfremt vognmanden ankommer tidligere end det aftalte læssetidspunkt opgøres tidsforbruget dog først fra det således aftalte tidspunkt, med mindre pålæsningen faktisk påbegyndes før dette tidspunkt, i hvilket tilfælde tidsforbruget opgøres fra det faktisk påbegyndte læssetidspunkt. Vognmanden skal uden ugrundet ophold efter tilkørsel påbegynde læsningen. 6.1.5. 2 eller flere andelshavere, der er naboer, kan vælge at levere samlet til Danish Crown, med den virkning at leveringsreguleringerne i nærværende pkt. 6.1 finder anvendelse samlet på de pågældende naboer. Det er en forudsætning herfor at tilmelding sker samlet. Øvrige bestemmelser i Afregningsreglerne finder kun anvendelse på naboer, såfremt dette er specifikt nævnt under de enkelte bestemmelser. 6.1.6. Tidsforbruget registreres ved hjælp af GPS installation i bilen. 6.2 Betaling for afhentning 6.2.1. Slagtesvin Danish Crown opkræver 400 kr. pr. læs (jf. pkt. 3.7), der afhentes ved leverandøren. Får en andelshaver afhentet på flere ejendomme betales kun for et stop pr. læs. Ved naboaftaler betales ligeledes kun for et stop pr. læs. Betalingen pålægges en af de implicerede naboer, og fordelingen er Danish Crown uvedkommende. 6.2.2. Søer/orner Danish Crown foretager følgende regulering i afregningen pr. so/orne i forbindelse med afhentning af søer og orne: Antal søer/orner Tilmeldt Regulering, kr/stk. 0-4 stk. -65,00 5-9 stk. -35,00 10-19 stk. -25,00 20-29 stk. -15,00 30-39 stk. -5,00 40 - stk. -0,00 Reguleringen er gradueret efter antal søer/polte/orner, der er tilmeldt og bliver leveret. Danish Crown s vognmand foretager afhentning af de tilmeldte søer/orner på den mellem Danish Crown og andelshaveren aftalte ugedag mellem kl. 8.00-16.00. 6-12

6.3 Regulering for afhentningstidspunkt 6.3.1. For svin, der afhentes i tidsrummet kl. 06:00 18:00 på hverdage vil der være en regulering på -3 kr. pr. svin. 6.3.2. For svin der afhentes lør-, søn- og helligdage vil der være en regulering på +2,00 kr. pr. svin. 6.3.3. For søer der afhentes lør-, søn- og helligdage vil der være en regulering på +20 kr. pr. so. 6.4 Særlige krav til afhentning 6.4.1. For andelshavere, der stiller særlige krav til afhentningen af svin fradrages der i afregningen følgende beløb, der videreføres til vognmanden som kompensation for de særlige krav: Tom bil fra slagteri, ved mindre end helt læs (jf. kr. 400,00 pr. bil pkt 3.7) pr. hovednummer og samme krav på alle afhentningssteder. Afhentning på bestemt klokkeslæt, efter aftale kr. 200,00 pr. bil med vognmand. Tom bil, første læs på dagen. kr. 500,00 pr. bil Tom bil første læs mandag kr. 600,00 pr. bil Tilkørselsforhold der kun muliggør afhentning med forvogn. kr. 400,00 pr. bil Såfremt der samtidig med krav om tom bil stilles krav om afhentning på et bestemt klokkeslæt, betales der for begge krav. 6.5 Selvkørere 6.5.1. De under pkt. 6.3 nævnte reguleringer skal også være gældende for selvkørere, hvorimod pkt. 6.1, 6.2 og 6.4 ikke skal finde anvendelse på selvkørere. 7. AFREGNINGEN 7.1 Afregningsbeløb for leverede svin og søer er til andelshaverens disposition ugedagen efter, at leverancen har fundet sted såfremt andet ikke fremgår af nærværende Afregningsregler eller særskilt aftale. 7.2 Svin, jfr. pkt. 3.2, der tilmeldes og leveres til soslagteri, afregnes som søer. 7.3 Svin, der kasseres for ondartet lungesyge efter at have gået over i slagteriets stalde, bliver total kasseret, hvis sygdommen viser grå hepatisation (gråt leveragtigt væv), medens svin, der har rød hepatisation (rødt leveragtigt væv), afregnes til fuld pris alene på grundlag af slagtevægten. 7-12

7.4 Svin og søer, der dør på slagteriet før stikning (stalddøde), afregnes til normal pris, medmindre svinet/soen er modtaget med forbehold af Danish Crown. Dør svinet/soen, der er modtaget med forbehold, før stikning, afregnes den i henhold til pkt. 5.5, medmindre svinet/soen er modtaget med forbehold fra vognmanden, hvor andelshaveren selv bærer tabet. 7.5 I tilfælde af fejl eller lignende, der forårsager, at en andelshaver har fået forkert afregning, skal der efterreguleres afregningsmæssigt efter Klassificeringskontrollens anvisninger. 7.6 Afregningen af svin og søer, som Danish Crown ifølge vedtægternes pkt. 2.3 køber uden for andelshavernes kreds, sker som udgangspunkt efter de samme regler, som gælder for de svin og søer, som en andelshaver leverer, herunder reglerne om erstatningskrav, bod og øvrige regler. Danish Crown Pork kan fravige dette udgangspunkt, når der foreligger en særlig begrundelse herfor, ligesom afregningen sker til en af Danish Crown Pork fastsat pris, men uden ret til restbetaling, jf. pkt. 8.0. 8. RESTBETALING 8.1 Udover afregning i henhold til pkt. 4, modtager svine- og soandelshavere restbetaling, der fastsættes af repræsentantskabet, jfr. vedtægternes pkt. 22.2 og pkt. 22.3. 9. MÆNGDETILLÆG SVIN OG SØER 9.1 På grundlag af andelshaverens svine-leverancer under dennes medlemskab yder Danish Crown følgende mængdetillæg til noteringen: Restbetalingsberettigede svin Tillæg kr./kg. i intervallet, kg. pr. år. 0-509.999 0 510.000-849.999 5 850.000-1.189.999 7 1.190.000-1.529.999 10 1.530.000-1.869.999 15 1.870.000-2.209.999 20 2.210.000-2.549.999 25 2.550.000-2.889.999 30 2.890.000-3.229.999 35 3.230.000-3.569.999 40 3.570.000-3.909.999 40 3.910.000-4.249.999 40 4.250.000-40 Den enkelte andelshavers mængdetillæg for svin vil maksimalt kunne udgøre 20 øre/kg i gennemsnit på den samlede årsleverance. 8-12

9.2 På grundlag af andelshaverens so-leverancer under dennes medlemskab yder Danish Crown følgende mængdetillæg til noteringen: Restbetalingsberettigede søer Tillæg kr./kg. i intervallet, kg.pr.år. 0-34.999 0,00 35.000-69.999 0,15 70.000-104.999 0,20 105.000-139.999 0,25 140.000-174.999 0,30 175.000-209.999 0,35 210.000-0,40 Den enkelte andelshavers mængdetillæg for søer vil maksimalt kunne udgøre 30 øre/kg i gennemsnit på den samlede årsleverance. 9.3 Mængdetillæg på svin og søer udbetales med den løbende afregning. Tillæggets størrelse er således stigende i takt med, at den samlede årsleverance forøges. 9.4 Det er en betingelse for tildeling og udbetaling af mængdetillæg på svin og søer, at andelshaveren ikke på tidspunktet for udbetaling heraf har opsagt sit medlemskab af Danish Crown. 10. ETABLERINGSBONUS 10.1 Andelshavere, der ifølge vedtægternes pkt. 3.8.1 og 3.8.2 er nyetablerede producenter, tildeles etableringsbonus på 10 øre pr. kg det første medlemsår og 5 øre pr. kg det andet medlemsår. 10.2 Beregningen sker på grundlag af andelshaverens mængde af leverede svin til Danish Crown i det pågældende år og beløbet udbetales som et årligt engangsbeløb 4 uger efter udløbet af henholdsvis 1. og 2. år som andelshaver. 10.3 Det er en betingelse for tildeling og udbetaling af etableringsbonus: - at andelshaveren ikke på tidspunktet for udbetaling heraf har opsagt sit medlemskab af Danish Crown - at andelshaveren tiltræder Aftale om etableringsbonus 11. NYHUSTILLÆG OG DÆKNINGSBIDRAGSGARANTI 11.1 På grundlag af andelshaverens leverancer af slagtesvin fra et nyopført produktionsanlæg under dennes medlemskab yder Danish Crown et nyhustillæg på 15 øre/kg fra tidspunktet for leveringen af det første slagtesvin fra det nyopførte produktionsanlæg og 60 måneder frem. 9-12

11.2 Beregningen af nyhustillæg sker på grundlag af mængden af leverede svin til Danish Crown i det pågældende år og beløbet udbetales som et årligt engangsbeløb i forbindelse med restbetalingens udbetaling. 11.3 Andelshavere, som tildeles nyhustillæg, kan desuden opnå en dækningsbidragsgaranti på 87 kr./svin i 84 måneder for leverancer af slagtesvin fra et nyopført produktionsanlæg. Dog maksimalt 25 kr./svin/år. Grundlaget for beregning af dækningsbidrag er Videncenter for Svineproduktions almindelige forudsætninger for beregning af dækningsbidrag. 11.4 Beregningen af dækningsbidragsgaranti sker på grundlag af mængden af leverede svin til Danish Crown i det pågældende år og beløbet udbetales som et årligt engangsbeløb i forbindelse med restbetalingens udbetaling. 11.5 Andelshaveren, som har fået tildelt nyhustillæg og dækningsbidragsgaranti, kan overdrage tillæg og garanti til en anden andelshaver i Danish Crown, som led i overdragelse af ejendomsret eller brugsret til det nyopførte produktionsanlæg. 11.6 Det er en betingelse for tildeling og udbetaling af nyhustillæg og dækningsbidragsgaranti: - at andelshaveren ikke på tidspunktet for udbetaling heraf har opsagt sit medlemskab af Danish Crown - at det pågældende nyopførte produktionsanlæg skriftligt godkendes af Danish Crown forinden første spadestik. Til brug for Danish Crowns godkendelse skal fremsendes kopi af tilladelser og godkendelser for byggeriet. Danish Crown besigtiger ligeledes den påtænkte lokalitet for det nye produktionsanlæg - at andelshaveren tiltræder Aftale om nyhustillæg og dækningsbidragsgaranti 12. OMBYGNINGSTILLÆG 12.1 På grundlag af andelshaverens leverancer af slagtesvin fra et ombygget produktionsanlæg under dennes medlemskab yder Danish Crown et ombygningstillæg på 7,5 øre/kg fra tidspunktet for leveringen af det første slagtesvin fra det ombyggede produktionsanlæg og 60 måneder frem. 12.2 Beregningen sker på grundlag af mængden af leverede svin til Danish Crown i det pågældende år og beløbet udbetales som et årligt engangsbeløb i forbindelse med restbetalingens udbetaling. 12.3 Andelshaveren, som har fået tildelt ombygningstillægget, kan overdrage tillægget til en anden andelshaver i Danish Crown, som led i overdragelse af ejendomsret eller brugsret til det ombyggede produktionsanlæg. 10-12

12.4 Det er en betingelse for tildeling og udbetaling af ombygningstillæg: - at andelshaveren ikke på tidspunktet for udbetaling heraf har opsagt sit medlemskab af Danish Crown - at det pågældende ombyggede produktionsanlæg skriftligt godkendes af Danish Crown forinden iværksættelse af ombygningen. Til brug for Danish Crowns godkendelse skal fremsendes kopi af tilladelser og godkendelser for ombygningen herunder herunder dokumentation for både eksisterende miljøgodkendelse til smågrise, malkekvæg eller kyllingeproduktion og fremtidig slagtesvinemiljøgodkendelse. Danish Crown besigtiger ligeledes det eksisterende produktionsanlæg - at andelshaveren tiltræder Aftale om ombygningstillæg 13. TILLÆG OG FRADRAG I AFREGNINGEN 13.1 Der foretages fradrag i afregningen efter de til enhver tid af Brancheudvalget for afregningsforhold for svin fastsatte regler, jfr. pkt. 2.1 c), det vil for tiden sige: a) svin med farvede hårsække får et fradrag på 5 % af slagtekroppens værdi. b) svin og søer med ulæselig tatovering/leverandørmærkning får et fradrag på 20 kr. pr. svin. c) svin med knoglemarvsbetændelse, som godkendes efter udbening, får et fradrag på 1/3 af slagtekroppens værdi. d) svin med kronisk lungebetændelse, som godkendes efter udbening, får et fradrag på 1/3 af slagtekroppens værdi. e) svin, orner og søer afregnes med indvejet vægt, uanset hvor meget, der er skåret fra. f) svin, søer og orner, som bliver total kasseret, får en regning/afgift på kassation, med den til en hver tid gældende kassationsafgift som kan findes på www.daka.dk. 13.2 Søer, der modtages på slagteriet uden et godkendt CHR-øremærke, får et fradrag på 100 kr. i afregningen. 13.3 Leverancer af svin fra besætninger, der er placeret i salmonellaniveau 2, fradrages 2 % af slagtekroppens værdi. Leverancer af svin fra besætninger med påbudt særslagtning, og som derved placeres i salmonellaniveau 3, fradrages p.t. 4 %, 6 % eller 8 % af 11-12

slagtekroppens værdi. Fradragets størrelse er besluttet af de af Landbrug & Fødevarer nedsatte organer. 13.4 Afvigelse fra de generelle Afregningsregler og de heri beskrevne tillæg og fradrag for andelshaverleverancer kan kun finde sted, hvor der foreligger en godkendt kontrakt underskrevet af parterne. Kun de i pkt. 4.1.5. anførte kontrakter kan anvendes. 13.5 Den til enhver tid værende produktionsafgift for svin fradrages i afregningen. Produktionsafgiften fastsættes af Fødevareministeriet, og kan oplyses ved henvendelse hertil eller ved opslag på http://www.svineafgiftsfonden.dk. 13.6 Andelshaveren pålignes et gebyr på kr. 20 pr. afregningskørsel (dog max ét gebyr pr. uge pr. leverandørnummer), når afregning udsendes på papir. 13.7 En andelshaver, der ikke har tilsluttet sig Code of Practice med sin underskrift, får et fradrag, der for svin p.t. er 20 øre pr. kg slagtevægt og for søer p.t. er 40 øre pr. kg slagtevægt. 13.8 Ved misligholdelse af Code of Practice henvises til Regelsættet for Code of Practice. 12-12